Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 22. juni 2011 - Bruxelles

15. Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af hr. Dess for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder (2011/2051(INI)) (A7-0202/2011).

  Albert Deß, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For 50 år siden i 1961 påbegyndte jeg min uddannelse som landmand. Lige siden har jeg ladet mig lede af den fælles europæiske landbrugspolitik. Den er blevet en vigtig hjørnesten i den europæiske harmoniseringsproces.

Den fælles landbrugspolitiks formål er blevet ændret grundlæggende lige fra starten. Det første formål var at øge fødevareproduktionen, så vi kunne blive mindre afhængige af fødevareimport. Nogen tid senere måtte Europa forvalte et fødevareoverskud. Da situationen konstant ændrede sig, gennemførte man også flere og flere reformer.

I dag forhandler vi om den næste reform og en ny justering af den fælles landbrugspolitik efter 2013. Som ordfører for reformen af politikken på vej mod 2020 glæder det mig, at vi har opnået et kompromis på tværs af grupperne. Selv om der ikke kan tages hensyn til alle særinteresser ved et kompromis, blev betænkningen vedtaget med et stort flertal i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Det klare resultat er et utvetydigt signal til Kommissionen om udvalgets bud på den fælles landbrugspolitik frem mod 2020. Til kommissæren vil jeg sige, at jeg er sikker på, at den nye tilgang under den fælles landbrugspolitik efter 2013 også vil bære Parlamentets aftryk. Det giver Lissabontraktaten os mulighed for.

Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres engagement og støtte, ligesom jeg vil takke udvalgsformanden hr. De Castro, koordinatorerne og skyggeordførerne for deres gode samarbejde og vilje til kompromis. Desuden vil jeg gerne takke medarbejderne ved udvalgets sekretariat, i de politiske grupper og på mit eget kontor for deres fremragende samarbejde.

Og nu lidt om betænkningen: Fødevaresikkerheden og forsyningssikkerheden for en halv mia. mennesker er fortsat de primære mål for den fælles landbrugspolitik, ikke kun i EU, men også på verdensplan. Den fælles landbrugspolitik skal sikre bæredygtighed og konkurrenceevne, forsyne forbrugerne med sikre fødevarer af høj kvalitet og fremme vedvarende energiformer. Landbrugspolitikkens opbygning med to søjler skal bibeholdes for at skabe sikkerhed for vores landbrugere, hvad angår planlægning i denne næste periode.

Af betænkningen fremgår det klart, at landbrugsbudgettet i den næste finansieringsperiode skal forblive på det nuværende niveau, og her støtter vi Kommissæren. Jeg kan ikke forstå formand Barrosos erklæring om, at der skal foretages massive nedskæringer i den anden søjle. Jeg tror, at der vil være modstand mod dette på tværs af grupperne.

Forenkling af den fælles landbrugspolitik er fortsat en vigtig opgave og et centralt krav i vores kompromis. Desuden efterlyser vi en retfærdig fordeling af midlerne blandt medlemsstaterne. Dette er også nødvendigt for at skabe lige konkurrencevilkår. Vi tilstræber at bevæge os væk fra historiske og individuelle referencer og hen imod områdebaserede præmier. Vi må anerkende de små landbrugeres rolle, og på basis af subsidiaritetsprincippet skal medlemsstaterne selv beslutte, hvordan de vil støtte disse små landbrugere. De unge landbrugeres store betydning nævnes også i betænkningen. I mine øjne er det vigtigt at undgå at indføre et nyt, supplerende betalingssystem, der vil føre til ekstra kontrol- og sanktionssystemer for "grønne" tiltag.

Alt i alt har vi nået et kompromis, som mange medlemmer vil kunne støtte i morgen, så vi kan sende et klart signal, hvad angår den nye tilgang i denne landbrugspolitik. Et stort flertal i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) vil støtte denne betænkning.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, hr. Dess, mine damer og herrer! Denne betænkning kommer på et afgørende tidspunkt, netop som Kommissionen er i færd med at udarbejde detaljerede lovforslag, som den agter at fremlægge for Parlamentet og Rådet i oktober.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Dess, for hans arbejde i de seneste uger og måneder. Jeg vil også gerne takke medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres store indsats og de frugtbare drøftelser, som vi har haft, siden jeg påtog mig den opgave at forberede reformen af den fælles landbrugspolitik.

Mange elementer i betænkningen er i tråd med Kommissionens vision som præsenteres i meddelelsen om reformen af den fælles landbrugspolitik, der blev fremlagt ved udgangen af 2010, og som skulle sætte gang i debatten.

Her tænker jeg navnlig på spørgsmålet om fødevaresikkerhed, som er et af landbrugets grundlæggende formål. Jeg tænker også på det vigtige ved at bevare de to søjler i den fælles landbrugspolitik, hvilket hr. Dess netop har været inde på, og samtidig anerkende behovet for at gøre politikken grønnere og fokusere mere på at indarbejde forsvarlig forvaltning af naturressourcerne. Endelig tænker jeg på en mere rimelig fordeling af den fælles landbrugspolitiks midler blandt EU's landbrugere og på behovet for, at vi har et budget, som gør det muligt at tage hånd om ikke blot fødevarespørgsmål og regionale spørgsmål, men også ordentlig forvaltning af naturressourcerne i EU.

Jeg bemærker også, at De har medtaget et forslag om et højere loft over direkte betalinger. Lad mig på nuværende tidspunkt fremhæve det betragtelige bidrag, som mange store landbrug yder til beskæftigelsen i landdistrikterne. Der vil således blive taget hensyn til kriterier som beskæftigelse, når vi fastsætter lofter over indkomststøtten til landbruget.

Det at føje en grøn komponent til den første søjle kombineret med en stærkere politik til udvikling af landdistrikterne er endnu en central målsætning, som vil bidrage til at løse problemerne med klimaændringerne og miljøet og til at nå målene i Europa 2020-strategien.

Det glæder mig, at man i betænkningen understreger vigtigheden af en tættere sammenhæng mellem direkte betalinger og bevarelse af naturressourcerne. Jeg ønsker at oprette et effektivt, paneuropæisk instrument, som sikrer, at vi når målet om at forenkle systemet med direkte betalinger. Jeg går stærkt ind for at afkoble direkte betalinger, hvilket har hjulpet landbrugere med at tilpasse sig bedre til markedsvilkårene. Jeg er dog enig i det synspunkt i betænkningen, at vi må være praktiske og realistiske. I visse situationer og bestemte segmenter og sektorer, der er økonomisk, økologisk og socialt følsomme, mener jeg, at fakultativ, koblet støtte også skal være til rådighed.

Direkte betalinger vil fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at holde liv i regionerne. Dette er en særlig stor udfordring i områder med store naturlige begrænsninger. Derfor understreger Kommissionen i sin meddelelse det vigtige ved at yde indkomststøtte i tillæg til de midler under den anden søjle, der fortsat vil blive udbetalt til områder med naturlige begrænsninger.

Vi vil se nærmere på de bekymringer, der udtrykkes i Deres betænkning, hvori det foreslås, at denne komponent ikke skal medtages under den første søjle. I meddelelsen om den fælles landbrugspolitiks fremtid foreslog jeg at indføre en særlig støtteordning for små landbrugere, som vil hjælpe dem ved at minimere det administrative bureaukrati i forbindelse med direkte støtte. Under den anden søjle kan små landbrugere også modtage en betragtelig støtte, så de kan omstrukturere og bidrage mere på territorialt niveau og også rent økonomisk, idet de bliver mere rentable og konkurrencedygtige.

Idéen om, at direkte betalinger skal være forbeholdt aktive landbrugere, er endnu et punkt, hvor Deres forventninger harmonerer med min vision om den fælles landbrugspolitiks fremtid. Også her ønsker vi at fastlægge en europæisk definition, hvor vi også kan tage højde for de særlige omstændigheder i de enkelte medlemsstater.

Jeg er meget opmærksom på Deres forslag vedrørende markedsmæssige foranstaltninger. Styrkelse af primærproducenternes og producentorganisationernes forvaltningskapacitet og forhandlingsposition, gennemsigtig prisfastsættelse og andre foranstaltninger vedrørende risikostyring er alle emner, som jeg vil undersøge i detaljer som led i konsekvensvurderingen. Jeg agter at udarbejde specifikke lovgivningsforslag på disse områder.

Jeg er enig i Deres bemærkninger om at forbedre og udbygge foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne. Jeg er også enig i, at vi har behov for foranstaltninger, der sætter os i stand til at reagere mere effektivt på udfordringerne med relation til global opvarmning, biodiversitet og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

Vi skal tage hånd om alle disse udfordringer under den anden søjle af den fremtidige fælles landbrugspolitik, ligesom vi skal overveje, hvordan vi kan bruge teknisk knowhow til at skabe en fremtid, hvor vi forener konkurrenceevne og miljømæssige hensyn. Jeg kan forsikre Dem om, at hele kommissærkollegiet og formand Barroso går ind for en stærk anden søjle i den fremtidige fælles landbrugspolitik.

Jeg har med stor interesse læst Deres forslag vedrørende unge landbrugere. Politikken til udvikling af landdistrikterne skal omfatte en bred vifte af støtteforanstaltninger, som opfylder disse landbrugeres behov. Jeg vil også overveje, hvad vi kan gøre for unge landbrugere under den første søjle af den fælles landbrugspolitik. I fremtiden ser jeg gerne, at de enkelte medlemsstater kan udarbejde temabaserede delprogrammer med pakker af foranstaltninger, der målrettes specifikt mod unge landbrugere, hvor man anerkender, at de er en prioriteret gruppe i medlemsstaten. Her tænker jeg på foranstaltninger vedrørende bl.a. etablering, erhvervsuddannelse og investering i modernisering og omlægning af landbrug.

Som De understreger i betænkningen, vil vores politik kræve tilstrækkelig finansiering, hvis vi skal overvinde fremtidens udfordringer. Vi venter lige nu på Kommissionens meddelelse om den næste flerårige finansielle ramme, som offentliggøres sidst i juni. Som nævnt vil vi bygge på denne meddelelse, når vi fremlægger vores konsekvensvurdering og lovgivningsforslag til efteråret.

Endnu engang tak for denne betænkning. Jeg skal gerne besvare eventuelle spørgsmål. Jeg håber, at dette bliver en meget konstruktiv forhandling.

  Kriton Arsenis, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. − (EL) Hr. formand, hr. kommissær! I dag forhandler vi om den fælles landbrugspolitik. Mange mennesker kritiserer politikken for at skade miljøet og bringe udviklingslandene i fare på flere områder, navnlig hvad angår landbrug og udvikling.

De, der fremfører denne kritik, har ret, men de, der efterlyser beskæringer i finansieringen af den fælles landbrugspolitik, tager fejl. Den fælles landbrugspolitik er ikke blot en politik for landbruget. Den er et middel til omfordeling af ressourcer fra byerne til landdistrikterne i Europa. Det er EU-borgerne i landdistrikterne, der tager sig af vores skove, floder og søer, og som sikrer os fødevarer, ren luft og rent vand.

Vi må tilskynde disse borgere til at foretage ændringer, hvor der er behov for det. Men hvis vi ønsker at føre en seriøs fælles landbrugspolitik, bør vi øge finansieringen af den, så den bliver mere retfærdig, effektiv og gennemførlig.

  Karin Kadenbach, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Hr. formand, hr. Kommissær, mine damer og herrer! Hvis man spørger EU-borgerne om, hvad de forventer af EU-politikken, vil de først og fremmest nævne livskvalitet efterfulgt af bl.a. sundhed og miljø. Når det handler om den fælles landbrugspolitik, står vi netop over for den opgave at indfri EU-borgernes forventninger til os som politikere, men også til politikken generelt.

Bidraget fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed er vigtigt i denne sammenhæng, da vi ønsker det samme som EU-borgerne. Vi ønsker sunde fødevarer, der produceres i et system præget af diversitet, og med diversitet mener jeg både biodiversitet og produktionsteknisk diversitet.

Vi skal skabe muligheder for at bevare det miljø, som vi lever i. Vi må passe på vores vandområder, luften og jorden. Vi må sikre, at landdistrikterne fortsat udvikles og ikke ender som EU's fattiggård. Vi må føre en landbrugspolitik, der omfatter udvikling af alle regioner. Til dette skal vi bruge penge, og disse penge skal fordeles ordentligt og retfærdigt.

  Czesław Adam Siekierski, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. − (PL) Hr. formand! Undskyld forsinkelsen. Jeg vil gerne fremsætte nogle bemærkninger fra udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. Det er en skam, at de ikke blev indarbejdet fuldt ud i Landbrugsudvalgets betænkning. Det drejer sig om følgende. Fødevaresikkerheden på EU-plan og globalt plan samt globaliseringen kræver, at vi får en ny og stærk fælles landbrugspolitik, som skal forbedre vores konkurrenceevne på det internationale marked, sikre landbrugerne en rimelig indtægt, sikre forbrugerne adgang til produkter af høj kvalitet til rimelige priser, sikre bæredygtig udvikling af landdistrikterne og endelig hjælpe os med at forbedre miljøet.

For at kunne klare disse opgaver skal vi fastsætte objektive, gennemsigtige og enkle kriterier, som sikrer ligelig fordelt støtte til landbrugerne i alle medlemsstater under systemet med direkte betalinger. Det er på tide, at vi bevæger os væk fra brugen af historiske kriterier i forhold til betalinger. Den fælles landbrugspolitik bør omfatte foranstaltninger til regulering af og intervention på landbrugsmarkedet samt en mekanisme til risikostyring. Endelig skal vi i den fælles landbrugspolitik rette øget opmærksomhed mod små familieejede landbrugsbedrifter i betragtning af behovet for diversificering...

(Formanden afbrød taleren)

  Michel Dantin, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Lad mig først lykønske vores ordfører hr. Dess, skyggeordførerne og de øvrige bidragydere med det arbejde, som de har lagt i at udarbejde denne tekst, som vi stemmer om i morgen. Efter min mening er den både afbalanceret og ambitiøs.

Næsten et halvt år efter, at hr. Lyon udarbejdede sin betænkning, som fastlægger Parlamentets holdning til den fælles landbrugspolitik efter 2013, har Kommissionen besluttet at trække på betænkningen ved at medtage mange af dens idéer i den meddelelse, som blev offentliggjort den 18. november 2010. I den nye betænkning, som blev vedtaget næsten enstemmigt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, bekræfter man den nye kurs, som vi gerne vil udstikke i den fælles landbrugspolitik i de kommende år. Vores landbrugere er ikke sat i verden for at producere flere varer, der kan sælges. De er primært sat i verden for at producere fødevarer til Europas 500 mio. borgere, men også for at hjælpe med at brødføde resten af verden. Når jeg udtrykker det i så klare vendinger, handler det ikke kun om semantik. Det er et filosofisk valg, som vi træffer.

I hr. Dess' betænkning støtter man en positiv tilgang til landbrugets miljømæssige og økologiske bidrag, og man appellerer således om at mindske de ofte belastende administrative procedurer, der er fastlagt i både EU- lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at argumentere for degressive direkte betalinger og en gennemgang af reguleringsmekanismerne anlægger man i betænkningen desuden et nyt perspektiv i forhold til samfundets syn på den fælles landbrugspolitik og verdenshandelen.

Netop nu indleder G20-landene i Paris drøftelser om regulering af verdens råvaremarkeder med særligt fokus på landbrugsvarer. Parlamentet træffer således ikke isolerede foranstaltninger i en situation, hvor vi er afskåret fra omverdenen. Vi indgår snarere i de mere generelle overvejelser om, hvordan vi finder et globalt svar på en global udfordring.

Ligesom det var tilfældet med hr. Lyons betænkning for et år siden og hr. Garriga Polledos betænkning om de finansielle overslag i sidste måned, vil vi i morgen stemme for at fastholde landbrugsbudgettet for programmeringsperioden 2014-2020. Jeg er sikker på, at det bliver et tæt opløb, men vi er nødt til at tage stilling og træffe nogle valg, for vi har ikke pengene til at gøre alting...

(Formanden afbrød taleren)

  Stéphane Le Foll, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Dess! Hr. Dantin blev afbrudt, idet han skulle til at forklare, at den globale fødevareudfordring er vigtig, og det er den i sandhed. Som allerede nævnt forsøger man med denne og de foregående betænkninger samt Kommissionens meddelelse at påvise, at Europas mål er at have en fælles landbrugspolitik, som garanterer fødevaresikkerheden i Europa og bidrager til den globale fødevaresikkerhed. Dette indebærer politiske forpligtelser med hensyn til markedsregulering, og det er dét, som vi forhandler om i dag. Også vi må skubbe på i denne retning i vores forhandlinger på EU-plan. På et tidspunkt, hvor der er planer om at fjerne Europas program vedrørende fødevaresikkerhed, må vi huske på, at fødevaresikkerhed er et spørgsmål om solidaritet, som stadig er særdeles aktuelt i Europa, da næsten 30 mio. europæere i øjeblikket lider af fejlernæring. Lad os ikke glemme det.

I bund og grund handler denne betænkning om at gøre landbrugspolitikken grønnere. Naturligvis må landbruget anlægge en positiv tilgang til miljøspørgsmålene. På landbrugsområdet må vi navnlig fokusere på det europæiske element og sikre, at der tages hensyn til det ved at indarbejde miljøspørgsmål i den første søjle.

Et andet vigtigt punkt er, at dette kompromis er resultatet af langvarige forhandlinger om spørgsmålet om gradueret støtte, som jeg har deltaget i lige fra starten. Omsider vil støtten blive tildelt ud fra to vigtige kriterier, nemlig beskæftigelse – hvor jeg mener, at idéen om at skabe beskæftigelse skal indarbejdes i landbrugspolitikken – og naturligvis produktion af offentlige goder. Denne tilgang er bedre end de fortsatte diskussioner om støttelofter, hvor vi aldrig når frem til nogen løsninger. Det mener jeg helt ærligt.

Lad mig afslutningsvis sige, at der ikke er noget formål med denne betænkning og Parlamentets store engagement, medmindre landbrugsbudgettet fastholdes på det nuværende niveau. Det er mit svar på kommissærens og kommissionsformandens bemærkninger om den anden søjle. Vi kan ikke acceptere nedskæringer i budgettet.

  George Lyon, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg tror, at den verdensberømte skotske poet Robert Burns måske ville have beskrevet denne betænkning som lidt af et sammenkrøbet, forskræmt dyr i dens oprindelige form. Takket være det fine arbejde, som Albert Dess og alle de øvrige skyggeordførere har ydet ved de seneste måneders forhandlinger, har vi nu heldigvis en betænkning med reel substans, som vi kan støtte på mange områder.

Jeg mener dog, at den mangler noget på ét vigtigt område, da den ikke rummer svaret på det grundlæggende spørgsmål fra vores skatteydere og vores forbrugere, som betaler for den fælles landbrugspolitik, nemlig hvad er formålet med de afkoblede direkte betalinger? Det er et grundlæggende spørgsmål, som vi alle må overveje. Der er ikke længere nogen sammenhæng med fødevareproduktionen, idet betalingerne er afkoblede. Der er en kobling til leveringen af offentlige goder gennem krydsoverensstemmelse, men jeg mener ikke, at dette rummer svaret på spørgsmålet. Efter min mening burde man i betænkningen måske være gået lidt længere med hensyn til at besvare spørgsmålet ved at bakke op om idéen om mere målrettede direkte betalinger, som rummer et vigtigt incitament til at udvikle en mere bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsmodel og åbner mulighed for at målrette betalingerne mod ugunstigt stillede områder, idet man gør de direkte betalinger "grønnere", hvilket kommissæren, så vidt jeg ved, går meget ind for.

Hvis vi går i den retning, kan vi efter min mening svare på spørgsmålet og forklare offentligheden, præcis hvad formålet med de direkte betalinger er. Det vil også fjerne behovet for lofter over støtten, for hvis der følger offentlige goder med alle de direkte betalinger, så gælder det, at jo større landbrugeren er, desto flere offentlige goder vil vedkommende levere. Og så er der ikke behov for noget loft. Jeg mener, at betænkningen giver et fingerpeg i den retning, og det glæder mig, at vi bevæger os hen imod den slags model. Jeg håber, at vi kan forbedre betænkningen i morgen. Hvis vi gør det, vil vores gruppe bestemt gerne støtte den.

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at lykønske ordføreren. Han har bestemt bevist under forhandlingerne, at han har meget brede skuldre, for der var mange mennesker, der kastede knive efter ham i den periode. Han har således vist sig at være ukuelig i forhold til sin opgave, og han har nået målet.

Først vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at der bliver tale om en struktur med to søjler, fordi det efter min mening er det, som vi alle er enedes om.

Jeg har lyttet til al snakken om miljøvenlighed. Dette begreb har imidlertid forskellig betydning for forskellige mennesker i forskellige lande, også med hensyn til hvordan det anvendes. Det er vi nødt til at forstå. Det er ikke blot et smart udtryk, som man bare kan bruge efter behov, for det får en meget stor effekt senere hen.

Hr. Le Foll har helt ret. Hvis pengene ikke er der i sidste ende, er der ikke ret meget, som vi kan gøre på mange af disse områder. Vi må vise os som ansvarlige parlamentsmedlemmer, når vi behandler den lovtekst, som kommissæren fremlægger til efteråret. Det bliver en meget stor udfordring for os her i Parlamentet. For første gang vil vi stå med et ansvar, få indflydelse og indgå i den endelige beslutningsproces.

Så ud fra den synsvinkel er jeg imod den foreliggende tekst, når der tales om lofter. Jeg vil støtte de ændringsforslag, der er fremsat med hensyn til at mindske deres omfang. Dette er noget, som vi skal tale meget mere om, men som sagt nytter det hele ikke noget, hvis budgettet ikke er der.

Vi er nødt til at se på, hvordan vi bruger pengene. Bruger vi dem så fornuftigt, som vi kan? Går der for meget til administration? Bruger vi ikke for meget på bureaukrati? Og bruger vi ikke nok på fødevaresikkerhed? Lige som det gælder miljøvenlighed, bruger folk ordet fødevaresikkerhed i smarte vendinger.

Hvad gør vi for at opnå fødevaresikkerhed? Vi risikerer at stå over for en krise i de næste ni eller ti år. Der er færre landbrugere, færre mennesker i arbejde, og det er dette, som vi efter min mening må fokusere på fremover.

  Martin Häusling, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter vores mening fører betænkningen os klart i den rigtige retning. EU's landbrugspolitik skal gøres mere retfærdig og mere miljøvenlig, og jeg mener, at vi når disse mål med denne betænkning. I sidste ende skal EU's landbrugspolitik opfylde vores målsætninger vedrørende klima og diversitet. Dette har man også indarbejdet i betænkningen. EU's landbrugspolitik skal levere miljøtjenester. Så vil skatteyderne være indstillet på at betale for det. Vi har behov for en retfærdig fordeling blandt landbrugene, men også blandt medlemsstaterne, og vi må føre en fair handelspolitik over for de mindre udviklede lande. Denne nævnes også i betænkningen.

Det har været en omstændelig proces at arbejde sig gennem næsten 1 300 ændringsforslag, men i det store perspektiv har vi nået vores mål om at opnå et vigtigt, fælles kompromis med klart definerede målsætninger. Parlamentet har vist sig at være i stand til at udforme en sådan politik. På mange punkter kunne ordlyden efter vores mening have været mere tydelig, bl.a. med hensyn til betingelserne for betalinger under den første søjle – vekseldrift, beskyttelse af engarealer – men det er nu op til Kommissionen at konkretisere de endelige ordninger.

Det er også vigtigt, at man har medtaget degressive direkte betalinger. De store bedrifter skal levere mere, når det handler om jobskabelse og miljøet. Dette støttede et stort flertal i udvalget. Desuden er det vigtigt, at landmændene spiller en større rolle i forhold til samhandel, og at vi tager hånd om problemet vedrørende proteinunderskuddet. På længere sigt har vi ikke råd til at importere proteinafgrøder svarende til udbyttet fra et dyrkningsareal på 30 mio. hektar fra andre lande. Det er på høje tid, at vi kommer i gang på dette område.

Vi er alle enige om, at en stærk anden søjle er vigtig. Vi må klart lægge vægt på udvikling af landdistrikterne, miljøforanstaltninger og foranstaltninger til gavn for ugunstigt stillede områder. Hvis hr. Barroso ønsker at bruge sparekniven i denne henseende, vil han møde meget stor modstand fra Parlamentet. Mulighederne for udvikling af landdistrikterne ligger lige netop her, og vi må ikke vende de ugunstigt stillede områder ryggen.

  Patrick Le Hyaric, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! I den betænkning, der fremlægges i dag, skitseres en ny kurs for den fælles landbrugspolitik. Den omhandler bl.a. dels gradueret offentlig finansiering, som afspejler hensynet til beskæftigelsen og miljøet, dels den kendsgerning, at landbruget producerer offentlige goder, og dels idéen om aktive landbrugere. Vi har imidlertid set alt for mange gode hensigter, der aldrig har forbedret forholdene for landbrugerne. Vi må ikke glemme de scener, der netop nu udspiller sig i vores landdistrikter. Idéen om et sikkerhedsnet er tillokkende, men det er ikke nok. Vi er nødt til at vende tilbage til mekanismer med offentlige indgreb for at sikre de små og mellemstore landbrug mindstepriser.

Kombinationen af økonomisk, social og økologisk effektivitet vil også sætte en stopper for den ultraliberale frihandelsmodel, som i øjeblikket ødelægger mange familielandbrug. EU skal stræbe efter radikale ændringer i Verdenshandelsorganisationen og arbejde tættere sammen med Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) for at vende tilbage til samarbejdssystemer, der omfatter variable toldafgifter.

Desuden har vi brug for langt flere midler til forskning i Europa. Endelig må vi sikre, at budgettet til politikken fastholdes … (Taleren afsluttede uden mikrofon)

  Krisztina Morvai (NI). - (EN) Hr. formand! Vi kunne ikke høre den engelske tolkning af det foregående indlæg. Det var meget interessant, og hvis det ikke er for meget forlangt af taleren, og hvis De kan gøre noget, så vi kan høre det på engelsk, vil jeg sætte meget stor pris på det.

  Formanden. – Er der andre, der ikke kunne høre den engelske tolkning? Måske er det blot et lokalt problem på de bageste rækker. Vi skal nok se på sagen.

Tilsyneladende var der tale om forkert indstillede kanaler. Vi arbejder på at løse problemet. De må undskylde, men jeg er sikker på, at De kan læse indlægget på internettet senere. Desuden har vi webstreaming, og jeg er sikker på, at tolkningen vil kunne høres dér.

  Lorenzo Fontana, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg lykønske hr. Dess og takke ham for det store stykke arbejde, som han har udført sammen med alle skyggeordførerne.

Vi er navnlig glade for, at man i denne betænkning henviser til de ugunstigt stillede områder. Bjergområderne står vores hjerter særlig nær. Vi er især glade for støtten til de små landbrug, som er afgørende, da de har stor betydning både med hensyn til at beskytte jordene og i forhold til kvaliteten af de produkter, der produceres på dem. Det glæder os også særlig meget, at der i væsentlig grad henvises til de unge landbrugere, som i en vis udstrækning repræsenterer landbrugets fremtid.

Vi må dog alle være klar over, at der nu skal udkæmpes et vigtigt slag om budgettet, og derfor appellerer vi til Dem, hr. kommissær, da De mere end nogen anden er klar over dette. Vi kan ikke tillade nedskæringer i den fælles landbrugspolitiks budget, da det ville betyde, at landbruget er mindre værd i EU. Og hvis landbruget er mindre værd i EU, så er landbrugsprodukterne og dermed alle vores fødevarer også mindre værd. Det mener vi naturligvis ikke.

Endelig vil jeg gerne berøre spørgsmålet om import. Som kommissæren ved, hører importen naturligvis ikke som sådan ind under den fælles landbrugspolitik, men den udgør en vigtig del af det puslespil, som landbrugspolitikken indgår i, fordi hvis vi importerer billige produkter af lav kvalitet, vil vores landbrug bukke under.

  Diane Dodds (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Dess for hans omfattende betænkning.

I lighed med andre talere vil jeg gerne understrege, hvor stor betydning et tilstrækkeligt budget har for den nye fælles landbrugspolitik. Jeg mener, at det er enormt vigtigt at basere vores budget på argumenterne vedrørende fødevaresikkerhed.

Det anslås, at vi i 2050 vil have behov for en forøgelse af den globale landbrugsproduktion på 70 %. Jeg vil hævde, at vi med den nye fælles landbrugspolitik skal bidrage til dette og holde produktionen inden for EU. Vi må ikke gøre noget, der hæmmer det grundlag for fødevareproduktion, som vi allerede har.

Jeg glæder mig over den klare støtte til strukturen med to søjler, og det glæder mig også, at kommissæren i dag ligeledes har bekræftet sin støtte i denne henseende. Jeg må dog tilføje, at jeg ikke ønsker, at støtten til "grønne" tiltag under den første søjle pålægger vores landbrugere flere byrder og omkostninger. Derfor efterlyser jeg fleksibilitet på nationalt og regionalt plan i lyset af de mange forskellige former for landbrug og landbrugsområder, der findes i EU.

  Giovanni La Via (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det store stykke arbejde, som ordføreren hr. Dess og skyggeordførerne har udført, og som jeg ønsker dem alle tillykke med, går i dag ind i den endelige fase.

En ny fælles landbrugspolitik har stor betydning for EU, hvad angår vores landbrugs fremtid og de store landdistrikters overlevelse. Den nye politik skal sikre os tilstrækkelige forsyninger af fødevarer af høj kvalitet og oppebære produktionen af offentlige goder, som ikke er beregnet til markedsføring. For at nå de opstillede mål er der behov for yderligere, mere effektive og navnlig enklere redskaber til landbrugerne kombineret med lettere adgang til finansiering og mindre bureaukrati.

Desuden har vi behov for markedsinstrumenter for effektivt at bekæmpe de kriser, som desværre gentager sig, og redskaber til at forebygge og forsikre os mod landbrugets iboende risici. Vi har behov for en fælles landbrugspolitik til gavn for de unge, som vi skal overlade fremtidens landbrug til. Vi har besluttet at fremme beskyttelsen af biodiversiteten og EU's utallige regionale og produktionsmæssige særpræg gennem en politik til udvikling af landdistrikterne, som vil styrke hele deres naturlige og menneskelige potentiale. Samtidig skal vi forsøge at gøre landbrugsvirksomhederne mere konkurrencedygtige. Derfor vil jeg gerne over for Kommissionen understrege behovet for at medtage foranstaltninger til teknologioverførsel i udviklingen af landdistrikterne.

I tråd med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters beslutning må jeg understrege det vigtige ved at understøtte indførelsen af lofter over direkte betalinger til store økonomiske aktører. Jeg mener, at det er nødvendigt at indføre et system med degressive direkte udbetalinger af støtte til bedrifter over en vis størrelse for at undgå at overkompensere store bedrifter, der allerede nyder godt af stordriftsfordele.

Jeg er nødt til at understrege behovet for tilstrækkelig finansiering af den fælles landbrugspolitik. Parlamentet må ikke acceptere nedskæringer i forhold til finansieringen af udviklingen af landdistrikterne.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Luís Manuel Capoulas Santos (S&D). – (PT) Fru formand! Med denne reform ønsker vi i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet at gøre den fælles landbrugspolitik mere retfærdig, mere rimelig og mere velegnet i forhold til den tid, som vi lever i, hvor spørgsmålene om støttens legitimitet i forhold til samfundet og fødevaresikkerheden i bredeste forstand er mere relevante end nogensinde.

Det er lykkedes os at få vores hovedpunkter med i denne betænkning. Blandt disse kan nævnes behovet for at fastholde en tilstrækkeligt finansieret fælles landbrugspolitik for EU. Jeg må understrege, at vi ikke vil indvilge i at fjerne finansielle ressourcer for at sikre håndhævelsen af den fælles landbrugspolitik. Vi ønsker at sikre en mere retfærdig fordeling af støtten, både blandt medlemsstaterne og blandt landbrugerne, ved at indføre et nyt system, som ikke kædes sammen med produktionen, men baseres på miljømæssige og sociale kriterier. Vi ønsker således en politik, der øger beskæftigelsen. Vi skal desuden rette den fælles landbrugspolitik mod behovene hos de aktive landbrugere og skabe en specifik mekanisme til gavn for de små landbrugere.

Med Parlamentets styrkede rolle under Lissabontraktaten er jeg sikker på, at vi vil kunne omsætte disse mål, som indtil videre kun er teoretiske, i konkrete foranstaltninger.

  Marit Paulsen (ALDE). – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Dess for hans fremragende stykke arbejde. Derudover vil jeg gerne tale om et bestemt aspekt ved landbrugspolitikken, nemlig de enorme udfordringer, som hele verden står over for. Blandt disse kan nævnes klimaet, biodiversiteten og eutrofieringen af vandvejene, hvor jeg kan nævne en lang række eksempler. I denne sammenhæng mener jeg, at vi må indse, at det er landbrugerne, der hver dag forvalter vores miljø og forudsætningerne for vores liv og fremtid. Det er i landbruget og skovbruget, at vi har de bedste miljømæssige værktøjer, og det er brugen af disse værktøjer, som landbrugerne skal have betaling for. Og de skal have en god betaling. Jeg ønsker derfor, at vi fremover ændrer vores tankemåde lidt og bevæger os væk fra indtægtsstøtte, som er svær at redegøre for, og i stedet sikrer, at vi betaler for det arbejde, som landbrugerne udfører. Med andre ord skal vi holde op med at udbetale støtte og i stedet begynde at betale for de leverede ydelser. Landbrugets vigtigste opgave er naturligvis at producere tilstrækkelig mange fødevarer af god kvalitet, men efter min mening skal fødevarer afregnes på markedet. Dér kan miljøtjenesterne ikke afregnes.

  Janusz Wojciechowski (ECR). – (PL) Fru formand! I mange henseender er Dess-betænkningen vældig god, men på ét område er den temmelig ringe, idet man afviser idéen om en retfærdig udligning af direkte betalinger. Det bizarre og absurde princip, hvor man giver mere støtte til de rigeste og mindre til de fattigste, dominerer fortsat i landbrugssektoren. Landbrugerne og andre i de nye medlemsstater er særdeles bekymrede og oprørte over denne udvikling. Landbrugssektoren er presset, navnlig i de nye medlemsstater. Jeg vil bede Dem om at se på, hvor megen landbrugsjord, der ligger brak i Polen, Litauen og Slovakiet.

Jeg opfordrer mine kolleger fra de gamle medlemsstater til at ophøre med denne diskrimination. Lad os omsider udligne de direkte betalinger retfærdigt, og lad os ikke skabe et Europa i to hastigheder. Jeg vil navnlig gerne minde de franske medlemmer af forsamlingen om sloganet "frihed, lighed og broderskab", som prydede bannerne under den franske revolution. Vi har frihed, men vi har ikke lighed, og uden lighed kan der ikke være broderskab. Lad os forlange lighed.

  José Bové (Verts/ALE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er enig i, at der ud over frihed og broderskab også skal være lighed for landbrugere og de nye medlemsstater i Østeuropa.

Jeg mener, at denne betænkning markerer et kæmpestort fremskridt. Det var ikke nemt i starten, hvor vi oplevede en række konfrontationer. Det vigtigste er imidlertid, at vi har opnået konsensus. Denne konsensus har gjort det muligt for os at fastholde den overordnede vision, og jeg mener, at netop deri ligger Parlamentets store styrke. Trods problemerne har vi opnået succes, og jeg vil derfor gerne takke ordføreren hr. Dess og alle de øvrige medlemmer. Den første fase er tilendebragt.

I dette dokument gentager vi behovet for lighed, retfærdighed og rimelighed blandt producenter og regioner. Jeg mener, at det er vigtigt. Vi har klart bekræftet, at vi ønsker at sikre, tage hensyn til og udvikle de små landbrug, fordi de er afgørende for kvaliteten og den regionale biodiversitet. Det er efter min mening også afgørende. Idéen om at gøre landbrugene mere agronomiske og bevæge os væk fra produktivistiske industrilandbrug er nu nedfældet i teksterne. Nu skal vi realisere den. Kun derved vil landbrugserhvervet blive en farbar vej for de kommende generationer. Dette er ikke et spørgsmål om ideologi.

Netop nu er vi bekymrede over de reelle trusler mod budgettet. Vi må finde frem til utvetydige svar. Nu venter vi i spænding på at bevæge os over i den anden fase, som er de lovgivningsmæssige forhandlinger. Vi behøver nemlig mere end tekster og vidtløftige intentioner, og det er ved forhandlingerne om lovgivningsforslagene, at vi virkelig vil se, hvor vi bevæger os hen. Det er i bund og grund det, som vi venter på.

Lad mig dog runde af med at udtrykke min vrede over Tysklands indstilling, som har tvunget os til at beskære fødevarehjælpen til Europas fattigste borgere til en femtedel af det oprindelige beløb. Denne hjælp indgik i budgettet for den fælles landbrugspolitik. Jeg ønsker, at vi finder en anden metode til at hjælpe vores fattigste medborgere, nemlig de 80 mio. europæere, som ikke får nok at spise.

  Alfreds Rubiks (GUE/NGL). – (LV) Fru formand! Man har udført et meget fint stykke arbejde, men den færdige betænkning er holdt i meget generelle vendinger. I betænkningen skitserer man klart en ny kurs i retning af et grønnere landbrug. Dette kan blive en slags redningskrans for ikkeproduktive landbrugere, som kan undgå at skulle beskæftige sig med landbrugsproduktion og alligevel kan modtage arealbetaling. Når vi gennemfører denne betænkning i praksis, bør vi efter min mening huske på, hvad der mangler. Proteinproblemet nævnes ikke, spørgsmålet om de importerede fødevarers kvalitet er ikke blevet indarbejdet, man berører ikke problemet med genetisk modificerede afgrøder, og spørgsmålene vedrørende jordforringelse behandles ikke i tilstrækkeligt omfang. Der er stadig ingen klar definition af begreber som "aktiv landbruger", "ny landbruger", "rimelig arealbetaling" og "familielandbrug". Desværre vil rigtig mange landbrugere ikke kunne finde løsninger og svar på deres problemer og spørgsmål i denne betænkning. Vi må forbedre den på et senere tidspunkt.

  John Stuart Agnew (EFD). - (EN) Fru formand! Selv om begrebet en "grønnere første søjle" måske vinder genklang hos mange "sofalandbrugere", vil det skabe store problemer for større landbrug, som meget vel kan opgive jord i stedet for at forsøge at plante afgrøder på den. Hvis denne politik var blevet gennemtvunget i år, ville den have medført mange svigtende afgrøder. Desuden vil det være umuligt at sikre ordentligt tilsyn med og håndhævelse af disse grønne foranstaltninger.

Hvis loftet over bedriftspræmierne skal være effektivt, skal det være lavt. Dette vil umiddelbart motivere landbrugerne til formelt at dele deres virksomhed med ægtefællen, så de bibeholder den samlede udbetaling for begge dele. Derudover har man oplyst mig om, at besparelserne fra loftet vil tilflyde EU og ikke den medlemsstat, der faktisk har frembragt besparelserne.

Beslutningen om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder skal træffes af den enkelte medlemsstat. Forslaget om, at landbrugere, der dyrker disse afgrøder, ikke kan få nogen bedriftspræmie, er helt og aldeles meningsløst. Verden mangler fødevarer. Vi bør tilskynde til indførelse af nye landbrugsteknologier og ikke nedværdige dem. Jeg håber, at de sidste tre vintre har overbevist Dem alle om, at vi ikke er truet af global opvarmning.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Tænk, hvor anderledes de stadig mere forargede EU-borgeres holdning til EU ville være, hvis de fandt ud af, at deres skattebidrag udelukkende blev brugt som offentlige midler til offentlige formål, som står mål med de offentlige goder, der produceres i offentlighedens interesse. I Dess-betænkningen går man i denne retning, hvad angår den landbrugsbistand, som EU yder. I morgen vil vi bære et meget stort ansvar, når vi skal beslutte, om vi vil indføre loftet over hektarbaseret og arealbaseret støtte – det maksimum, som man har fastsat i Dess-betænkningen som et resultat af det hårde arbejde blandt dem, der har fremlagt ændringsforslag. Jeg anmoder Dem om at følge Deres vælgeres retfærdighedsfølelse og vedtage dette loft. Lad der være et loft over de offentlige midler, som de grønne og røde baroner og andre forretningsfolk i byerne modtager fra EU's skatteydere!

  Esther Herranz García (PPE). – (ES) Fru formand, mine damer og herrer! Selv om vi ved dagens forhandling fokuserer på denne vigtige betænkning om reformen af den fælles landbrugspolitik, vil jeg gerne knytte en bemærkning til et underordnet emne, der berører os, og som kan få indvirkning på den praktiske gennemførlighed af de postulater, som vi forsvarer her i Parlamentet i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik.

I næste uge vil Kommissionen fremlægge sit forslag om de finansielle udsigter for perioden efter 2014, hvori Fællesskabets udøvende instans ifølge mine oplysninger er fast besluttet på at foreslå beskæringer af EU's landbrugsbudget.

Vi skal således huske på, at Kommissionen ikke vil tilslutte sig den holdning, som vi vedtager i morgen, og hvori vi specifikt anmoder om, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik fastholdes.

Jeg kan ikke se, hvordan vi med et lavere budget skal kunne klare alle de udfordringer, der beskrives i dette dokument. Jeg forstår ikke, hvordan støtten under den fælles landbrugspolitik kan gøres "grønnere" gennem en proces, der ikke må kræve en ekstra indsats hos landbrugere og husdyravlere. Jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne opnå dette.

Jeg kan ikke se, hvordan vi med en forringet fælles landbrugspolitik skal kunne reagere på f.eks. prisudsving og fastsætte en budgetpost, der står mål med den krise, som vi kun kender alt for godt.

Den fælles landbrugspolitik bør ikke udelukkende bedømmes ud fra omkostningerne. Jeg vil gerne understrege, at ud over de varer og tjenester, som politikken frembringer, så genererer 1 EUR, der investeres i landbruget, 10 EUR i form af vækst i landbrugsfødevaresektoren. Dette bør man virkelig tage med i overvejelserne ved fastsættelsen af den næste budgetramme.

Endelig må vi ikke glemme, at forhandlingerne med tredjelandene og Verdenshandelsorganisationen udgør en alvorlig trussel for landbrugs- og husdyrproduktionens fremtid i EU.

  Paolo De Castro (S&D). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dess-betænkningen markerer begyndelsen på en ny fase i reformen af den fælles landbrugspolitik. Den er resultatet af flere måneders hårdt arbejde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som jeg gerne vil takke hr. Dess, alle skyggeordførerne og parlamentsgrupperne for.

I dag kan denne forsamling udtrykke en klar holdning til den fælles landbrugspolitiks fremtid. Det skal være en stærk, enkel, fleksibel og grønnere politik, hvor vi tager hensyn til de unge og beskæftigelsen. Derfor må jeg sige til kommissæren, at vi er bekymrede over dagens nyhed i pressen om budgetnedskæringer, navnlig i den anden søjle. Dette ville være uforeneligt med både Dess-betænkningen og hr. Garriga Polledos betænkning om EU's finansielle overslag, som vi for nylig har vedtaget i plenum. I sidstnævnte betænkning introducerede man det vigtige princip, at man ville fastholde det nuværende finansieringsniveau for den fælles landbrugspolitik i den næste finansielle programmeringsperiode.

Derfor efterlyser vi en afklaring fra kommissæren vedrørende den nyhed, der er sendt i omløb, og vi vil gerne vide, om der, så vidt kommissæren ved, gælder andre retningslinjer end dem, som vi er blevet oplyst om hidtil.

  Britta Reimers (ALDE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans vedholdende og positive arbejdsindsats.

For så vidt angår landbrugspolitikkens fremtid efter 2013 skal vi nu beslutte, hvilken kurs vi vil følge. Ønsker vi en landbrugssektor, der tager udfordringerne op ved at spille en nyskabende, moderne, modig, selvbevidst, ansvarlig og uafhængig rolle på markedet? Eller ønsker vi en landbrugssektor, som fortsat skal håndfodres af EU og behøver opmuntrende ord fra mor for hvert skridt, som den tager i fremtiden? Det er den kurs, som vi er ved at udstikke i øjeblikket. For at kunne klare fremtidens udfordringer er vi nødt til at fremme moderne teknologier i landbrugssektoren i stedet for at føre endeløse forhandlinger om ideologier. Hvis vi skal gøre det muligt for landbrugene at planlægge i vished, kan vi da ikke blive ved med at ændre kurs hvert andet år. Det belaster vores landbrugeres økonomi for hårdt. Alle her i forsamlingen må da være klar over, at enhver ændring af den politiske kurs medfører nye love og direktiver, som kræver investeringer hos landmændene uden at øge deres indkomst.

Vi bør ikke gå op i, om der er tale om store eller små landbrug. I stedet skal vi fokusere på, om de drives fornuftigt rent økonomisk. Det er ikke vigtigt, om det er traditionelle eller økologiske landbrug, så længe de forvalter ressourcerne ansvarligt. Og det afgørende er heller ikke, hvor stor besætningen er, når bare dyrene behandles ordentligt. Det vigtige for os er, at vi også i fremtiden har tilstrækkeligt med fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser i EU. Vi er nemlig ikke alene her i verden.

  Hynek Fajmon (ECR). – (CS) Fru formand! Nu nærmer dagen sig endelig, hvor en fælles landbrugspolitik vil gælde i både de gamle og de nye medlemsstater. Hermed afsluttes 10 års diskrimination mod landbrugere fra de nye medlemsstater. Jeg glæder mig meget over denne udvikling. Jeg håber, at landmændene ikke pålægges nye diskriminerende betingelser i den nye programmeringsperiode. Desværre må jeg sige, at Dess-betænkningen rummer et forslag i den retning. Her tænker jeg primært på opbakningen bag det såkaldte loft over de direkte betalinger til større landbrugsbedrifter. Jeg betragter dette som diskrimination mod medlemsstater som Den Tjekkiske Republik, der af historiske årsager har større landbrug end andre lande i EU.

Jeg afviser således idéen om at lægge et loft over de direkte betalinger, da dette er en foranstaltning, som vil gøre landbruget i hele EU mindre effektivt. Landbrugets primære formål har altid været at producere fødevarer. Nu om dag ønsker flere politikere – primært på venstrefløjen og i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance – imidlertid at gøre landbrugerne til producenter af biobrændsel og forkæmpere i kampen mod den globale opvarmning. Jeg kan ikke støtte denne udvikling.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! I lighed med kollegerne i min gruppe og andre vil jeg gerne lykønske vores ordfører. Dette har ikke været nogen nem opgave ham – eller for os andre – og den foreliggende betænkning er blevet forbedret meget gennem vores fælles indsats, så den rummer mange prisværdige elementer.

Jeg går navnlig ind for at beholde de direkte betalinger, ligesom jeg støtter fjernelsen af de historiske referenceværdier under punkt 15 og bakker op om den mere retfærdige fordeling blandt medlemsstaterne og inden for dem under punkt 16.

Da jeg kommer fra Skotland, er jeg navnlig glad for den stærke erklæring til fordel for ugunstigt stillede områder under punkt 82. Jeg ved, at landbrugerne i Skotland – og i alle andre områder – vil blive glade over at læse punkt 44, som indeholder en udtrykkelig erklæring om, at krydsoverensstemmelse skal være risikobaseret og forholdsmæssig. Måske kan jeg overtale kommissæren til at fremhæve dette punkt over for nogle af hans kolleger.

Der er mange gode elementer i denne betænkning, men lad os være ærlige over for os selv og vores vælgere. Medmindre vi får punkt 1, er alt dette nytteløst – og punkt 1, hvori vi efterlyser en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik med et budget, der står i et rimeligt forhold til de ambitiøse målsætninger, vil også være nytteløst. Ligesom andre kolleger ønsker jeg at udtrykke min bekymring, ikke mindst over dagens rygter om, at formand Barroso agter at foretage omfattende nedskæringer i budgettet, navnlig hvad angår anden søjle.

Kommissæren får brug for alle de allierede, som han kan mønstre, ved disse drøftelser i Kommissionen og med medlemsstaterne. Vi er nødt til at have en fælles landbrugspolitik, der finansieres tilstrækkeligt, og som er ambitiøs nok for vores landbrugere og vores borgere. EU's landbrug har et kæmpestort potentiale. Netop nu er det vigtigt, at vi ikke bliver uenige om bagateller.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). – (GA) Fru formand! Jeg hilser hr. Dess' betænkning om reformen af den fælles landbrugspolitik velkommen, og jeg takker ham for hans arbejde.

Afstemningen i denne uge vil afspejle, hvad Parlamentet forventer at se i lovforslagene om den fælles landbrugspolitik. Den snarlige afstemning om budgettet er også særdeles vigtig i forhold til at sikre tilstrækkelig finansiering af landbruget i fremtiden.

Vi har behov for en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik baseret på to søjler, som sikrer, at landbrugerne forbliver i landdistrikterne, sikrer miljøbeskyttelse, fremmer økonomien i landdistrikterne og sikrer rimelighed og gennemsigtighed for alle, som arbejder i fødevarekæden.

De grønne miljøforanstaltninger under første søjle skal være klart definerede, gennemarbejdede og målbare, og finansieringen af anden søjle skal være solid og rimelig.

  Giancarlo Scottà (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den fælles landbrugspolitik er den EU-politik, der i årenes løb har måttet tilpasses oftest for at holde trit med de konstante forandringer, der sker på den økonomiske front, bl.a. på internationalt plan.

Den er altid blevet tilpasset med to primære mål for øje, dels at sikre EU's landbrugere en indtægt og dels at forholde sig til et stadig lavere EU-budget. Dertil kommer en lang række andre mål vedrørende produktionskvalitet, miljøet, biodiversiteten og vandressourcerne.

Den reform af den fælles landbrugspolitik, som vi skal stemme om i morgen, er afgørende, hvis vi fortsat skal støtte indtægten blandt vores landbrugere, hvilket flere kolleger allerede har nævnt. Målet er ikke at mindske de direkte subsidier, men at finde en balance mellem disse subsidier og udviklingen af landdistrikterne, så systemet bliver mere enkelt og rimeligt, uden at der sås tvivl i forhold til konkurrencereglerne.

Hvad angår målsætningerne for den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af Europa 2020-strategien, kan politikken bidrage til vækst i en bæredygtig økonomi, hvis vi reagerer effektivt over for nye udfordringer og tager hensyn til landbrugets diversitet og rigdom og de særlige forhold i de 27 medlemsstater.

  Georgios Papastamkos (PPE). – (EL) Fru formand! Det er klart, at vi har behov for en stærk fælles landbrugspolitik. Landbrugssektoren tilfører helt klart merværdi til den europæiske økonomi. Den spiller en multifunktionel rolle og bidrager bl.a. til produktionen af offentlige goder til gavn for hele samfundet. Den fælles landbrugspolitiks budget skal som absolut minimum forblive på det nuværende niveau, og vi må sikre tilsvarende ressourcer og målsætninger i den nye fælles landbrugspolitik.

Vi må være omhyggelige med fordelingen af den fælles landbrugspolitiks ressourcer blandt landbrugerne i EU, hvilket står øverst på dagsordenen i den offentlige dialog. Der er bred modstand mod idéen om et fast beløb i hele EU. Efter min mening har vi behov for objektive kriterier, hvor vi tager hensyn til de særlige forhold i landbrugssektoren i de enkelte EU-medlemsstater. Jeg ser positivt på forslagene om at lægge et loft over de direkte betalinger, udbetale særlig støtte til små landbrugere og kun udbetale støtte til aktive landbrugere.

Foranstaltningerne vedrørende landbrugsmiljøet skal være lette at gennemføre og ledsages af passende foranstaltninger til afbalancering, og de må ikke skabe yderligere administrative byrder. I lyset af de ustabile landbrugsmarkeder, de klimamæssige risici og fødevarekrisen er vi nødt til at aktivere effektive instrumenter. De nuværende markedsmæssige foranstaltninger skal styrkes, og desuden har vi behov for en permanent krisestyringsfond. Forslaget om et nyt instrument til stabilisering af bedrifternes indkomster er en god idé. Endelig vil jeg gerne fremhæve behovet for effektive foranstaltninger til gavn for unge landbrugere.

Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Dess for at have udført et vanskeligt og kompliceret stykke arbejde med succes. Til kommissæren vil jeg sige, at enhver svækkelse af den fælles landbrugspolitik vil møde politisk modstand fra Parlamentet. I mine øjne er dette et tværpolitisk budskab fra denne forsamling, som man skal tage alvorligt hensyn til.

  Ulrike Rodust (S&D). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, og det glæder mig, at betænkningen bærer umiskendeligt socialdemokratiske kendetegn. Vi ønsker en bæredygtig, økologisk og social landbrugspolitik. Vi ønsker grønne foranstaltninger, og de skal indgå i den første søjle. Krydsoverensstemmelsen og foranstaltningerne vedrørende landbrugsmiljøet i det hidtidige system er ikke nok til at opnå støtte fra hele samfundet, men det er præcis, hvad vi har behov for.

Vores primære målsætning må være at sikre en bæredygtig fødevareproduktion af høj kvalitet i Europa og sørge for, at vores landdistrikter er aktive og vitale. Det er bydende nødvendigt, at vi stopper den tiltagende nedlæggelse af landbrug, for vi har behov for mennesker, der tager hånd om landbrugssektoren og de forudgående og efterfølgende produktionsområder. Rygterne fra Kommissionen vedrørende planer om massive nedskæringer i forhold til udviklingen af landdistrikterne i den næste flerårige finansielle ramme er ikke acceptable.

Vi skal fortsat arbejde på at få en stærk anden søjle i den fælles landbrugspolitik til gavn for landdistrikterne og for Europa. Jeg vil gerne udstede en generel advarsel til enhver, der agter at skære i landbrugsfinansieringen. Hvis dette finder sted, vil der ikke være nogen reform, og alt vil forblive, som det er. Det vil vi få meget svært ved at forklare EU-borgerne.

  Richard Ashworth (ECR). - (EN) Fru formand! Parlamentets krav om at fastholde eller endog øge landbrugsbudgettet er i mine øjne særdeles optimistisk. Vi lever i hårde tider, og budgetterne er ikke ubegrænsede. Efter min mening skal disse forslag underkastes et realitetstjek, når det overordnede EU-budget fastlægges en gang til næste år.

Vi er nødt til igen at fokusere på de reelle prioriteter ved den fælles landbrugspolitik, nemlig sikring af fødevareforsyninger, fødevaresikkerhed, biodiversitet, klimaændringer, nye teknologier og skabelse af en levedygtig og konkurrencedygtig, markedsdreven industri.

Efter min mening er Kommissionens forslag drevet bort fra den kurs, der blev udstukket i de foregående to betænkninger. Forslagene mangler fokus, og de er for komplicerede. Jeg er glad for at kunne sige, at Albert Dess i sine forslag har opstillet meget fornuftige rammer, inden for hvilke vi kan udvikle den kommende reform.

  Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Fru formand! Hr. Dess' betænkning handler om at rette fokus mod miljø- og klimabeskyttelsen i landbruget og øge landbrugets konkurrenceevne. Vi har forhandlet gode kompromiser hjem på disse områder. Efter min mening skal vi slå til lyd for velgennemtænkte lofter for bedrifter, navnlig når modtagerne er multinationale koncerner, som undertiden modtager beløb, der simpelthen ikke kan retfærdiggøres.

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) står helt på landbrugernes side, når det handler om at fjerne bureaukratiet. En gennemgribende omorganisering af systemerne og indførelse af yderligere kontroller, som andre efterlyser, ville overhovedet ikke give nogen mening. Vi må gøre det helt klart, at hvis forbrugerne forventer, at EU's landbrug skal gøres grønnere og mere bæredygtigt, så skal de fornødne økonomiske ressourcer også stilles til rådighed for de pågældende foranstaltninger.

Jeg er meget imod nedskæringer i EU's landbrugsbudget i den kommende budgetperiode. Hvad angår de seneste forlydender i pressen om, at kommissionsformand Barroso ønsker at slagte udviklingen af landdistrikterne, vil jeg sige helt klart, at hvis Kommissionen skærer i programmerne for udvikling af landdistrikterne, så klipper man landdistrikternes livline over. Velfungerende bedrifter vil blive berørt voldsomt af nedskæringer i den anden søjle. Hr. Barroso vil gøre klogt i at lytte til, hvad denne forsamling siger.

Den fælles landbrugspolitik vil altid være et centralt element i Fællesskabets politik og EU's budget. Vi må ikke lægge yderligere byrder på vores landbrugere, som møder øget global konkurrence, og samtidig skære i deres støtte. Omvendt vil investeringsstøtte under den anden søjle fremme viljen til innovation, og det vil gavne alle i landdistrikterne. Vi skal navnlig gennemføre foranstaltninger til gavn for unge landbrugere for at sikre landbrugets fremtid. Vores fremtidige landbrugspolitik vil være afgørende for, om EU bliver selvforsynende i fremtiden.

  Iratxe García Pérez (S&D). – (ES) Fru formand! Eftermiddagens forhandling viser tydeligt, at denne forsamling støtter og er indstillet på at opnå en stærk fælles landbrugspolitik, som kan leve op til udfordringerne, hvad angår fødevaresikkerhed, miljømæssig bæredygtighed og beskæftigelse i landdistrikterne. Hvis vi skal sikre dette, kan vi ikke tillade nogen nedskæringer i den fælles landbrugspolitiks nuværende budget, hvilket denne forsamling forhåbentlig vil fastholde. Vi behøver tilstrækkelig finansiering for at kunne møde disse udfordringer.

Vi er nødt til at kunne sikre landbrugernes indtægt og etablere markedsmekanismer for at undgå prisudsving som dem, vi oplever i øjeblikket.

Endvidere vil jeg ikke glemme de seneste ugers begivenheder i frugt- og grøntsagssektoren, som er et tydeligt bevis på, at den nye fælles landbrugspolitik også skal rumme kriseberedskabsinstrumenter for alle berørte sektorer, som er effektive og hurtige, og som tilpasses i forhold til den enkelte sektors behov.

  Julie Girling (ECR). - (EN) Fru formand! Tak til hr. Dess for en meget interessant og informativ betænkning. I en sag så kompleks som denne vil der uundgåeligt være dele, som man er enig i, og andre, som man er uenig i.

Da 42 % af vores europæiske udgifter går til den fælles landbrugspolitik, er det afgørende, at vi udviser ubetinget ansvarlighed over for vores medborgere. I lyset af de kraftigt stigende fødevarepriser og de alvorlige advarsler om manglende forsyninger vil de fleste mennesker forvente at se en fælles landbrugspolitik med et klart fokus på øget produktivitet og effektivitet.

Vi skal ganske rigtigt passe på miljøet – det ved vi også i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som jeg er medlem af – men her er vi i reel fare for at udforme en betænkning med en retorik, hvor fokus rettes mod bl.a. "en grønnere første søjle". Vi taler om at fjerne os fra det egentlige fokusområde, som er effektivitet. På det grundlag kan jeg ikke støtte begrænsningen af udbetalingerne til store bedrifter. Dette ville svare til at institutionalisere ineffektivitet, og det har ingen berettigelse.

  Elisabeth Jeggle (PPE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg ligesom de øvrige talere rette en hjertelig tak til vores ordfører for det store engagement, som han har lagt i denne betænkning, og også for hans udholdenhed med hensyn til at opnå disse kompromiser. Jeg er sikker på, at det ikke har været nemt, men vi har opnået gode kompromiser.

Vi går ind for et konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug i EU. Det indebærer, at vores landbrugere producerer fødevarer af højeste kvalitet. Vi frembringer imidlertid også et kulturlandskab, som kan ses, som udgør rekreative områder for os alle, og som sikrer job – ikke blot i landbruget, men også inden for turismen og på mange andre områder. Dette er en service, som landbruget yder samfundet, men som samfundet udviser alt for lidt respekt for. Denne service er omfattende, og landbruget fortjener ikke at få sit budget beskåret, hvis det overhovedet er muligt at undgå det.

Vi støtter kommissærens hensigter om at tilføre den første søjle mere økologi og flere grønne initiativer. Denne nye tilgang må dog ikke medføre diskrimination mod de lande og landbrugere, som allerede har meget ambitiøse miljøprogrammer under den anden søjle. Her må vi finde en løsning, som er retfærdig for begge parter.

Miljøprogrammer er dyre. Når jeg læser i avisen, at der – som allerede nævnt af flere medlemmer – skal foretages nedskæringer i den anden søjle, må jeg blankt afvise det. Vi behøver en stærk første søjle. Vi behøver også en stærk anden søjle, hvilket vi også har gjort os til talsmænd for. Vi vil støtte kommissæren i disse bestræbelser.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Fru formand, hr. kommissær! Parlamentet, Kommissionen og Rådet er alle enige om, at den fælles landbrugspolitiks budget skal være passende og som minimum skal fastholdes på det nuværende niveau. Det er vigtigt at bevare opbygningen med to søjler, at bibeholde direkte betalinger og navnlig den stærke politik til udvikling af landdistrikterne samt at øge konkurrenceevnen og styrke miljøbevidstheden. Innovation, forskning og udvikling har også afgørende betydning. Ved udviklingen af landdistrikterne bør vi holde fokus på offentlige goder og teknologier på miljøområdet, der mindsker virkningerne af klimaændringerne, øger biodiversiteten og forbedrer vandforvaltningen. I fremtiden vil der desuden være behov for yderligere økonomisk bistand for at hjælpe nye medlemsstater med at udligne forskellene og sikre, at de også kan få støtte til udvikling af landdistrikterne med bedre samfinansieringsbetingelser efter 2013. Det er vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår og lige muligheder for de nye medlemsstater fra 2014. Endelig er det vigtigt ikke at spille store bedrifter og små producenter ud mod hinanden.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Fru formand! Vi må indrømme, at det så ud til, at vi styrede direkte mod en katastrofe med de 1 267 ændringsforslag. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har derfor valgt at fremlægge så få ændringsforslag som muligt. Vi er stolte af at stå stærkt og forenet med vores skyggeordfører hr. Le Foll. Vi er også glade for at have arbejdet sammen med andre grupper og ordføreren om at udarbejde et ambitiøst kompromis.

Efter min mening er det afgørende, at vi primært yder støtte til aktive landbrugere snarere end til jordejere. Dette vil fremme fødevaresikkerheden, men også sikre et mere bæredygtigt og miljøvenligt landbrug, som sørger for bedre forvaltning af ressourcerne og bidrager til at bekæmpe klimaændringerne.

Desuden er vi meget glade for, at den grønne komponent bliver en obligatorisk del af den første søjle, mens de direkte betalinger fordeles mere jævnt blandt de enkelte medlemsstater og de forskellige landbrugssektorer.

For første gang i historien har vi skabt et degressivt støttesystem baseret på kriterier med relation til beskæftigelse og miljøhensyn. Hvad angår unge landbrugere, er der indført støtteforanstaltninger og incitamenter, som skal opmuntre dem til og hjælpe dem med at etablere landbrug. I bund og grund har vi alle de ingredienser, der behøves for, at Kommissionen og Parlamentet kan arbejde sammen om at fastlægge de nye fælles landbrugs-, fødevare- og miljøpolitikker, som vi har så hårdt brug for.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Fru formand! Vi har behov for en stærk landbrugssektor, der sikres af en fælles landbrugspolitik, som har et tilstrækkeligt budget, der kan garantere fødevaresikkerheden i Europa.

Jeg mener, at Europas landbrugere er berettigede til en anstændig indkomst, hvilket sammen med målet om at sikre fødevaresikkerheden er den primære begrundelse for at bibeholde den fælles landbrugspolitik. Der er imidlertid behov for en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger, både blandt medlemsstaterne og landbrugerne. Jeg håber, at de kommende lovforslag vil rumme en løsning med hensyn til at fjerne de urimelige forskelle. Samtidig vil jeg gerne takke Kommissionen for dens intentioner om at indføre et forenklet finansieringsprogram for små bedrifter.

Programmer for unge landbrugere er også meget vigtige. De unge skal have støtte, når de indleder deres karriere i landbruget, ikke blot som et bidrag til udviklingen af landdistrikterne, men også for at sikre et generationsskifte, som er helt afgørende for europæisk landbrugs fremtid på mellemlang og lang sigt.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg mener, at Dess-betænkningen har en meget alvorlig mangel. Punkt 16 er i direkte modstrid med det grundlæggende princip om lige konkurrencevilkår på det indre marked. På den ene side er der et forslag om at gå bort fra de historiske referenceværdier, men på den anden side foreslår man at sanktionere enorme forskelle på den direkte støtte til landbrugerne i de enkelte medlemsstater. Nogle vil få 200-250 EUR pr. hektar, mens andre vil få 350 EUR eller over 400 EUR. Og vi taler ikke bare om en opdeling i gamle og nye medlemsstater, for landbrugere i Portugal, Spanien, Det Forenede Kongerige, Østrig, Finland og Sverige vil også få de lavere satser. Det er på høje tid at indføre lige konkurrencevilkår i landbrugssektoren, og eventuelle forskelle skal naturligvis udelukkende baseres på objektive kriterier.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Alle er klar over vigtigheden af den fælles landbrugspolitik og det bidrag, som den har ydet til udviklingen af EU og fødevaresikkerheden.

De miljømæssige udfordringer og kampen mod klimaændringerne betyder, at den fælles landbrugspolitik for perioden efter 2013 skal spille en ny rolle. Derfor mener jeg, at vi har behov for en stærkere og mere bæredygtig politik med et budget, der gør, at vi kan nå vores målsætninger med særligt fokus på produktion af kvalitetsfødevarer og på behovene hos de små landbrugere. Spekulation i landbrugsprodukter og ekstreme prisudsving sætter fødevaresikkerheden på spil og kræver fleksible foranstaltninger. Eventuelle markedsudsving skal tackles gennem konjunkturudlignende foranstaltninger, som skal medtages i den første søjle og kunne aktiveres hurtigt og automatisk.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! I denne betænkning behandler man ikke morgendagens udfordringer, som ellers anføres i overskriften. Men hvad vigtigere er, tager man ikke hånd om de alvorlige problemer, som vi står med nu og her. Derfor har vi fremlagt en række ændringsforslag, som vi betragter som afgørende for et grundigt eftersyn af den nuværende fælles landbrugspolitik.

Her vil jeg gerne fremhæve de forslag, hvori vi slår til lyd for dels foranstaltninger til markedsregulering og interventionsmekanismer, der skal sikre landbrugerne rimelige priser på deres produkter og dels ethvert lands ret til at producere. Blandt andre eksempler foreslår vi at bibeholde systemet med kvoter for mælkeproduktion, som er afgørende for at beskytte producenter i særlig følsomme lande. Vi anbefaler at opretholde plantningsrettigheder i vinsektoren og bevare støtten til destillation af konsumalkohol og krisedestillation. Endvidere foreslår vi at skabe et offentligt system med landbrugsforsikring, der finansieres med EU-midler med henblik på at garantere en minimumsindkomst for landbrugere i tilfælde af naturkatastrofer. Vi har fremlagt forslag om et socialt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug – en vision, der er uforenelig med skamløse erklæringer om tillid til markedet og konkurrenceevnen i stil med dem, der fremsættes i denne betænkning.

  Andrew Henry William Brons (NI). - (EN) Fru formand! I mit parti går vi ind for helt at trække os ud af EU og således ud af den fælles landbrugspolitik. Realiteterne er imidlertid, at vi indgår i den, og vi må få det bedste ud af den.

Dess-betænkningen er af blandet kvalitet. Nogle elementer er ganske gode. Idéen om at gøre direkte betalinger betingede af krydsoverensstemmelse med miljøbeskyttelse og landskabsforvaltning kan være gavnlig, men kun hvis betalingerne ikke er bundet til de halvreligiøse læresætninger om klimaændringer og den meningsløse snak om social diversitet.

I betænkningen anerkender man, at landbrugssektoren fortsat skal støttes gennem statslig prisintervention, fordi de producerede mængder ikke kan forudsiges eller planlægges præcist, og efterspørgslen efter landbrugsprodukter ikke er særlig priselastisk. Det er vigtigt for at sikre fødevaresikkerheden og undgå prisudsving.

I vores øjne er det vigtigste, at Det Forenede Kongerige skal ophøre med at være nettobidragyder til udgifterne til den fælles landbrugspolitik.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Fru formand! Det store stykke arbejde, som denne vigtige betænkning har krævet, herunder de mange indgåede kompromiser, har gjort den til en bredt funderet, velafbalanceret samling af de forskellige interesser, som den fælles landbrugspolitik skal tage hensyn til.

Betænkningen rummer gode retningslinjer for kommende lovforslag, og det lykønsker jeg ordføreren med. Der er dog nogle få forslag, som bekymrer mig, og jeg vil sørge for at følge den videre behandling af dem tæt. Her tænker jeg på omfordelingen af støtte, som efter min mening udelukkende skal foretages inden for rammerne af den første søjle og på basis af helt objektive kriterier, så målet om omfordeling ikke undergraves af korrekthedskriterier, som kun vil bevare status quo.

Vi har behov for en mere retfærdig fælles landbrugspolitik med et budget, der er stort nok i forhold til, hvad vi forlanger af den. Jeg må også nævne behovet for, at vi sætter den meget misbrugte mælkesektor på dagsordenen for den fælles landbrugspolitik ved at vedtage ændringsforslag 16, 12 og 5.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D). – (PL) Fru formand! Målet med den fælles landbrugspolitik er at sikre kontinuitet i forsyningen af fødevarer til EU's borgere. Vi skal levere sikre fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser, for det forventer forbrugerne. Og vi skal drage omsorg for miljøet, når vi producerer og forarbejder fødevarerne. Vi siger ja til den fælles landbrugspolitik og nej til at nationalisere den. Vi siger ja til et stort budget og nej til nedskæringer i den fælles landbrugspolitik. Direkte betalinger skal foretages efter en enkel metode og på lige vilkår for alle landbrugere i alle medlemsstater.

Vi må ikke glemme, at direkte betalinger kun er en del af landbrugernes indkomst. Derfor er markedsregulering vigtig. Gode priser og markedsstabilitet sikrer landbrugerne en indtægt. Vi skal sikre adgang til offentlige tjenester inden for bl.a. uddannelse, sundhed, transport, sport og kultur for borgerne i landdistrikterne. Disse foranstaltninger skal henhøre under den anden søjle og samhørighedspolitikken.

Jeg opfordrer kommissæren til, at vi opretholder et program, der sætter os i stand til at levere fødevarer til EU's fattigste medborgere.

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Fru formand! Fødevaresikkerheden bliver en af fremtidens store udfordringer. Vi må tage denne udfordring op i den fælles landbrugspolitik. I den nye politik skal vi videreføre de positive elementer ved den nuværende og rette de fejl, der er.

Jeg mener, at man i Dess-betænkningen gør netop dette. Man foreslår to søjler vedrørende direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne. Historiske kriterier skal fjernes, og der er behov for objektive kriterier. Der er intet forslag om lige store direkte betalinger for alle medlemsstater. Der skal være en rimelig forskel, som baseres på geografiske og økonomiske forhold, med en minimum- og maksimumgrænse i forhold til det europæiske gennemsnit. Man lægger vægt på miljøelementet, som desuden forenkles. Man bibeholder en stærk komponent, hvad angår udvikling af landdistrikterne, og man anmoder om, at finansieringen i budgettet efter 2014 mindst svarer til 2013-niveauet.

Det glæder mig, at Parlamentets første betænkning, der er udarbejdet efter Kommissionen meddelelse, rummer rigtig mange vejledende principper, som den har til fælles med sidstnævnte dokument.

  Sergio Gutiérrez Prieto (S&D). – (ES) Fru formand! Det vigtigste budskab, som vi sender i dag, er, at vi ønsker en retfærdig fælles landbrugspolitik – en politik, der sikrer alle producenter en tilstrækkelig indtægt, uanset hvad de beskæftiger sig med, og hvor de gør det.

For at opnå dette har vi behov for ambitiøse politikker på områderne for direkte betalinger, markedsstyring (herunder ajourførte interventionspriser) og udvikling af landdistrikterne, så vi kan tilpasse den fælles landbrugspolitik til de nye realiteter. Den nye politik skal bestemt tilpasses i forhold til 2020-strategien, men dette må ikke medføre nedskæringer på så meget som 1 EUR, for vi har ikke en overflod af ressourcer til alle de miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som vi agter at tage op.

Jeg er særlig glad for kommissær Cioloş' erklæring om, at alle muligheder vil blive udforsket – også inden for den første søjle – for at tiltrække unge mennesker til landbruget. Undertiden fokuserer vi i den offentlige debat med rette på at forbedre forholdene for de nuværende arbejdstagere, mens vi ikke er opmærksomme på, hvad vi skal gøre for at bringe nye arbejdstagere ind i landbruget, så vores produktion sikres og forbedres. Det sker i lyset af, at de lande, der har ydet mest støtte til unge landbrugere, er mindst udsatte for nedlæggelse af landbrug. Denne udfordring, som vedrører hele EU, er så alvorlig, at den på ingen måde må overlades til vilkårlige beslutninger i medlemsstaternes hjemlige politikker.

FORSÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg vil gerne rette fokus mod det ungarske formandskabs skandaløse indstilling, som må være noget af det værste, vi har set i EU. Formandskabet var til stede under den første forhandling om Det Europæiske Råd, forlod os ved indledningen af forhandlingen om den fælles landbrugspolitik og er netop vendt tilbage til forhandlingen om økonomisk styring. Dette er et signal om, hvor højt formandskabet værdsætter EU's landbrug og landbrugere. Den fælles landbrugspolitik udgør trods alt 40 % af budgettet, og det burde være umagen værd for det ungarske formandskab at blive her under forhandlingen. Det vil jeg gerne pointere.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi stemmer for denne initiativbetænkning, fordi den fælles landbrugspolitik er et værktøj, der er afgørende for EU's landbrug og for beskyttelsen af EU's producenter og produkter i forhold til konkurrenterne.

Hovedpunkterne i betænkningen, som bygger på at fastholde det nuværende finansieringsniveau, rummer nye og fornuftige kriterier for tildeling af finansiering, da man går bort fra det historiske kriterium som parameter for omfordeling af direkte betalinger. Man imødeser udbetalinger til bedrifter, idet man tager hensyn til produktionsmængder og -omkostninger og forenkler udbetalingerne. Man efterlyser desuden, at der lægges et loft over de direkte betalinger, og at de begrænses til aktive landbrugere, så modtagerne er personer, som faktisk dyrker jorden, og ikke spekulanter.

Et andet vigtigt punkt vedrører udvikling af landdistrikterne og udnyttelse af alle naturlige og menneskelige ressourcer gennem landbrugsproduktion af høj kvalitet samt beskyttelse af bjergområderne. Et af målene for den nye fælles landbrugspolitik skal være at integrere nye – navnlig unge – landbrugere gennem målrettede budgetpunkter og at mindske byrderne og bureaukratiet.

  Herbert Dorfmann (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dess-betænkningen er et vigtigt skridt i retning af en reform af den fælles landbrugspolitik. Det har afgørende betydning, at vi skaber et effektivt grundlag for tildelingen af landbrugsfinansiering. I denne forbindelse skal vi navnlig gøre tildelingen under den første søjle mere rimelig. Jeg mener, at det er på høje tid at opgive den historiske tilgang.

Vi fører mange forhandlinger om, hvordan midlerne fordeles blandt medlemsstaterne, men vi er også nødt til at drøfte, hvordan de tildeles i hver enkelt medlemsstat. Her er der også store ubalancer. Vi må tage et særligt hensyn til ugunstigt stillede områder, navnlig bjergområder og små bedrifter. Hvad angår de ugunstigt stillede områder, må jeg sige til kommissæren, at denne forsamling for et år siden fremlagde en betænkning om en omdefinering af disse, hvori vi var meget kritiske. Vi har ikke hørt mere om dette, og jeg vil meget gerne vide, hvad Kommissionen mener i denne henseende.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Efter mere end en times forhandling om hr. Dess' betænkning er jeg fortsat meget optimistisk, ikke kun i forhold til morgendagens afstemning og opbakningen bag en betænkning, der – som jeg sagde indledningsvis – minder meget om forslaget i Kommissionens meddelelse fra sidste år, men også i forhold til vores fremtidige fælles landbrugspolitik.

Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde i min indledning: Jeg forbliver tro mod princippet om at opretholde en balance og komplementaritet mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik. Jeg agter også at fastholde en stærk anden søjle i den fremtidige politik. Vi har faktisk store forhåbninger til den anden søjle, bl.a. hvad angår territorial ligevægt, miljøspørgsmål, unge landbrugere, små bedrifter, lokale markeder og udvikling af landdistrikterne. Jeg kan love Dem, at jeg i lighed med formand Barroso og resten af Kommissionen lægger stor vægt på den anden søjle. Den vil ikke blive ofret i drøftelserne om den fælles landbrugspolitiks fremtidige budget. Lad mig forsikre Dem om det – og her taler jeg også på vegne af formand Barroso.

Jeg ønsker heller ikke, at spørgsmålet om fødevareforsyning, som jo er det vigtigste formål med den fælles landbrugspolitik, skal sættes op mod hensynet til miljøet, og det gør Kommissionen faktisk heller ikke i sin meddelelse. Det, som vi foreslår, er en afbalanceret støtte til en lang række former for landbrugspraksis. Dette vil sikre balance mellem målet om at være konkurrencedygtig rent økonomisk og ønsket om at opretholde og beskytte vores naturressourcers regenerative kapacitet. Faktisk kan jeg ikke se, hvordan landbruget kan være konkurrencedygtigt på mellemlang og lang sigt uden omhyggelig forvaltning af naturressourcerne. Derfor ønsker vi at finde en balance i den fælles landbrugspolitik snarere end at sætte hensynet til fødevareforsyningen op mod miljøspørgsmålene.

Så er der spørgsmålet om en mere målrettet fælles landbrugspolitik. Det var hr. Ashworth, der rejste dette punkt, men jeg kan se, at han ikke længere er til stede. Kommissionen foreslår mere målrettede direkte betalinger. Her mener jeg igen, at forslagene i hr. Dess' betænkning i høj grad er på linje med det, som Kommissionen agter at medtage i sine lovforslag.

Vi vil foreslå foranstaltninger, der sætter os i stand til at håndtere kriser, uanset om de vedrører markeder, sundhed eller ekstreme vejrforhold. Det er den slags instrumenter, som vi foreslår at bruge. Jeg vil også gerne takke Parlamentet for at støtte os i forhold til dette centrale mål, som bør berolige landbrugerne i fremtiden.

Oven på disse yderligere bemærkninger vil jeg gerne runde af med at gentage min tiltro til morgendagens afstemning og Dess-betænkningens kvalitet. Jeg kan love Dem, at De vil kunne genkende alle de centrale elementer, når Kommissionen til oktober fremlægger sine lovforslag. Jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for dette arbejde, som har tilført reel merværdi til den lovpakke, som Kommissionen vil fremlægge.

  Albert Deß, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle for denne intense forhandling og for den opbakning, som jeg har mødt her. Vi ser alle frem til kommissærens meddelelse i oktober og til et godt og positivt samarbejde. EU's landbrug er en positiv faktor. Det brødføder mere end 500 mio. mennesker, det dyrker og plejer mere end 170 mio. hektar agerjord og græsningsarealer, det skaber mange job inden for forudgående og efterfølgende produktionsområder, det er en vigtig støttepille for landdistrikterne, og det er allerede det mest bæredygtige landbrug i verden. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor formand Barroso har talt om meget store nedskæringer i den anden søjle. Herved bringer han også Europa 2020-målene – og dermed sine egne mål – i fare. Når nu 14 mio. landbrugere brødføder 500 mio. mennesker, mener jeg ikke, at det er for meget forlangt, at EU's landbrugspolitik bruges til at sikre, at de 500 mio. mennesker så at sige også sørger ordentligt for de 14 mio. landbrugere.

Jeg vil gerne fremhæve, at der – som allerede nævnt et par gange i dag – har været afvigelser fra min oprindelige betænkning på nogle områder. Jeg har været med i det politiske spil for længe, og jeg ved præcis, hvorfor jeg udarbejdede udkastet til betænkningen således, som jeg gjorde. Hvis jeg havde skrevet betænkningen sådan, som den fremstår i dag, ville jeg ikke have haft noget at tilbyde i forhandlingerne om et kompromis. Jeg sørgede for, at der var tilstrækkeligt med spillerum til, at alle kunne stilles tilfredse, og at vi kunne opnå et godt resultat i dag. Betænkningen havde således en tilpas tyk stødpude.

Det resultat, som jeg ønskede at opnå, var, at vi som parlament kunne sende et signal om, at vi behandler de vigtige aspekter, som der nødvendigvis skal tages hånd om, hvis EU's landbrugere skal have en god fremtid. Til kommissæren vil jeg sige, at når først lovforslagene er på bordet, vil vi arbejde intensivt på at opnå et godt resultat sammen. Jeg kan allerede nu forsikre Dem om, at De sandsynligvis nyder større opbakning her i Parlamentet end nogle andre kommissærer. Det kan vi tilbyde Dem.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 23. juni 2011.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Landbruget sikrer forsyningen af økonomisk overkommelige fødevarer af høj kvalitet. Det sikrer den vigtige beskyttelse af miljøet og en velafbalanceret udnyttelse af jorden. Og endelig skaber det job, vækst og velstand. Det kan ikke retfærdiggøres at give landbrugerne en støtte, der udelukkende baseres på den mængde jord, som de ejer.

Vi har med held skubbet på for at få ændret støtten, så 80 % af den ikke længere gavner blot 20 % af de største landbrugere, og herved har vi hjulpet de små landbrugere. Vi har banet vejen for en fælles landbrugspolitik, som dels er mere retfærdig for landene i EU og for landbrugerne og de forskellige produktionsformer, som dels respekterer de særlige forhold i vores regioner, som dels er miljøvenlig, og som dels fremmer beskæftigelsen i landdistrikterne.

Med hensyn til mælkekvoterne må vi undersøge, om det er en god idé at fortsætte med at gennemføre en beslutning, der blev truffet for otte år siden på basis af prognoser. Dette punkt er ekstremt vigtigt for Azorerne i lyset af, at sektoren spiller en strategisk rolle, og at kvoterne hidtil har været meget vigtige for mælkeproducenterne. Jeg må understrege dette, fordi vi endnu ikke har fået præsenteret nogen alternativer til mælkekvoteordningen.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Vi ved alle, hvor afgørende en rolle den fælles landbrugspolitik spiller med hensyn til at nå vores miljø- og klimamål, tilvejebringe offentlige goder og nå vores mål, hvad angår EU's fødevaresikkerhed. Det er imidlertid særdeles vigtigt, at "forenkling" og "innovation" er nøgleordene, når vi taler om landbruget og den fælles landbrugspolitiks fremtid. Vi skal fokusere på politiske foranstaltninger, der ikke medfører nye administrative byrder, for vi ønsker ikke at gøre livet endnu sværere for vores landbrugere. Den fælles landbrugspolitik skal gøres mere retfærdig og forenkles. Jeg mener, at vi skal finde en rimelig balance mellem de politiske målsætninger, som vi foreslår, og de administrative byrder. Vi skal sikre landbrugernes velfærd og styrke de lokale økonomier. Vi skal beskytte miljøet og også rette fokus mod at producere sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet. Når det handler om landbruget, skal vi ikke udelukkende fokusere på teknologiske løsninger og drøftelser om disse. Vi skal også tage hensyn til forbrugsmønstrene, spørgsmålet om affald og det komplekse forhold mellem miljøet, biodiversiteten og sundheden.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (EN) Først vil jeg takke ordføreren for hans fremragende stykke arbejde. I det endelige dokument sender vi et klart budskab til Kommissionen, som i øjeblikket er i gang med interne budgetdrøftelser om det næste finansielle program. Vores budskab går på, at Parlamentet ser den fremtidige fælles landbrugspolitik som en politik, der kan skabe beskæftigelse og vækst i den europæiske økonomi. Det er en politik, som vil tage hånd om udfordringerne vedrørende fødevaresikkerhed, sikre offentlige goder, beskytte miljøet, øge biodiversiteten og tackle klimaændringerne.

Hvis vi mindsker EU's landbrugeres kapacitet og hæmmer deres konkurrenceevne og levedygtighed ved at svække den fælles landbrugspolitiks budget, vil det være en kortsigtet løsning, som vil give bagslag. Dette er en sektor med et meget stort potentiale for ekspansion, vækst i økonomien, forskning og innovation samt løsning problemerne med af klimaændringerne. Den fælles landbrugspolitik frembringer målbare resultater og et klart investeringsafkast i form af leverede offentlige goder. Som skitseret i denne betænkning har den fælles landbrugspolitik for perioden efter 2014 klare målsætninger og prioriteter, som EU's landbrugere kan og vil opfylde, men de behøver opbakning i form af et troværdigt budget.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at hr. Dess' betænkning er særdeles vigtig i lyset af den globale fødevarekrise og de aktuelle miljømæssige risici. Oplægget til den nye fælles landbrugspolitik rummer værdier som forbrugerbeskyttelse og regional samhørighed. Efter min mening afhænger produktivitet på lang sigt i høj grad af bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, hvilket er et andet mål på dagsordenen. Jeg glæder mig over initiativet, der fremmer mere aktiv inddragelse af landbrugerne i programmerne til udvikling af landdistrikterne, hvilket vil bidrage til at give den lokale konkurrenceevne et skub.

Fødevaresikkerheden er en anden prioritering i den nye fælles landbrugspolitik. Samarbejde blandt medlemsstaterne er afgørende, hvilket vi så under E. coli-krisen her i sommer. For at undgå store udsving i fødevarepriserne støtter jeg vedtagelsen af yderligere risikoforebyggende foranstaltninger, som er tilgængelige for alle EU-landbrugere.

Samtidig er det efter min mening vigtigt, at landbrugsmidlerne fordeles retfærdigt. I denne sammenhæng vil jeg bl.a. fremhæve den direkte støttes effekt med hensyn til at øge små bedrifters rentabilitet og konkurrenceevne.

Desuden må vi sikre særlige udbetalinger til områder, der lider under naturbetingede ulemper og derfor har særlige behov.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og som engageret miljøforkæmper forventede jeg en Dess-betænkning, der ville præsentere en fælles landbrugspolitik for olie-æraen, som bygger på miljømæssige incitamenter, ressourceforvaltning og store investeringer i de mere overordnede miljøproblemer, som EU står over for. Jeg er således imponeret over, i hvor høj grad man i betænkningen engagerer sig i at gøre den fælles landbrugspolitik grønnere, støtte små og mellemstore fødevareproducenter og se fremad, mens man også tager hånd om de aktuelle bekymringer, som EU's landbrug har. Da Kommissionen stort set er enig i Parlamentets forslag, opfordrer jeg forsamlingen til at lade deres stemme høre og sikre, at Det Europæiske Råd også støtter denne betænknings forslag på miljøområdet.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Den fælles landbrugspolitik står over for en række udfordringer, der kræver, at EU og medlemsstaterne træffer en strategisk beslutning om landbrugets fremtid. For at kunne tackle disse udfordringer effektivt skal den fælles landbrugspolitik føres i et miljø præget af sunde økonomiske politikker og bæredygtig offentlig finansiering, som vil hjælpe EU med at opnå vores målsætninger for EU 2020-strategien. Efter min mening har EU også i fremtiden behov for tilstrækkelige midler til at tackle de kriser, der påvirker markedet og fødevareforsyningen, og de pris- og markedsudsving, der finder sted i landbrugssektoren. Jeg mener, at midlerne i den fælles landbrugspolitik skal fordeles retfærdigt mellem første og anden søjle, både blandt medlemsstaterne og blandt landbrugerne i de enkelte medlemsstater. Dette vil mærkbart mindske de store forskelle på, hvordan disse midler deles blandt medlemsstaterne. Den fælles landbrugspolitiks anden søjle har enorm betydning for udviklingen af landdistrikterne. Jeg mener, at vi bør rette særlig opmærksomhed mod at motivere og opmuntre unge landbrugere. Derfor går jeg ind for i denne søjle at gennemføre målrettede foranstaltninger, der fastlægges af medlemsstaterne, med det mål at opnå EU's prioriterede mål, idet vi fastholder kompensationsbetalingerne til de ugunstigt stillede områder i den anden søjle.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Landbruget er uden tvivl den økonomiske sektor, hvor EU har opnået mest. Vi fører denne forhandling på baggrund af Kommissionens planer om at afsløre afgørende reformforslag i oktober.

Parlamentet er nået frem til et kompromis i den betænkning, der forhandles. Vi har bevaret to stærke søjler. Den første søjle vedrørende direkte støtte behøver tilstrækkelig finansiering, som afspejler de udfordringer, som landbruget står over for, hvilket betyder, at vi som minimum skal fastholde det aktuelle finansieringsniveau. Denne søjle vil dog også blive bragt mere på linje med den anden søjle vedrørende støtte til bæredygtig udvikling. Jeg mener, at bestræbelserne på at gøre den første søjle grønnere skal doseres korrekt, så de ikke skaber yderligere miljøkrav, som landbrugerne allerede er alvorligt bebyrdet af. I sidste ende er deres primære rolle at producere fødevarer. I betænkningen rækker man desuden en hånd ud til de unge landbrugere, der, som vi ved, kæmper hårdt for at komme i gang i sektoren.

Det står imidlertid klart, at vi kun kan nå disse målsætninger, hvis EU's budget ikke beskæres. Der er jo ingen mening i at have ambitiøse mål, hvis vi ikke har midlerne til at realisere dem.

  Ismail Ertug (S&D), skriftlig. – (DE) Vi i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har arbejdet hårdt på at sikre, at EU's nye landbrugspolitik rettes ind efter økologiske standarder. Efter vores mening skal landbrugerne belønnes for at levere ydelser til samfundet. Det er netop deres rolle, og intet kunne belønnes dårligere med de priser, som for tiden kan opnås på markedet.

Ved at bibeholde modellen med to søjler sikrer vi, at landbrugerne fremover fortsat vil modtage et fast beløb, som de kan regne med. Disse betalinger er vigtige for den langsigtede planlægning. Ved at kæde den direkte betaling sammen med en økonomisk variabel kan vi opnå overgangen fra et EU med medlemsstater til et EU med 27 uden at støde nogen for meget.

Betænkningen er et godt, europæisk kompromis. Spørgsmålet er nu, hvad Kommissionen, og især formand Barroso, vil gøre ved det. Det vil navnlig være et tegn på snæversynethed, hvis man skærer i midlerne til miljøbeskyttelse, og jeg håber, at kommissær Cioloş vil kunne tale formanden fra det.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning foreslår man at videreføre den fælles landbrugspolitik, men der er visse modsigelser.

Vi er derfor kritiske, og vi har fremlagt alternative forslag, hvor vi kommer med effektive løsninger på dels behovet for, at vores landbrugsproduktion sikrer fødevaresuverænitet og -sikkerhed i alle lande, og dels problemerne med familielandbrug og udvikling af landdistrikterne. I alle disse forslag tager vi hensyn til dels den sociale betydning, som landbrugsjorden og de mennesker, som dyrker den, spiller, dels de særlige karakteristika i de enkelte lande og dels den sociale retfærdighed ved fordelingen af støtte, både blandt medlemsstaterne og blandt landbrugerne og afgrøderne.

Det er baggrunden for denne række af forslag, hvori vi navnlig klart og utvetydigt slår til lyd for systemet med produktionskvoter, der tilpasses hver enkelt medlemsstat i forhold til dens fødevarebehov, hvorved vi sikrer, at landbrugerne i lande som Portugal beskyttes.

Vi ønsker at garantere hvert lands ret til at producere, og vi er imod liberalisering af mejerisektoren og plantningsrettigheder i vinsektoren. Desuden ønsker vi at bevare støtten til destillation af konsumalkohol og krisedestillation ud over 2012, og vi støtter "eksistensen af markedsreguleringsinstrumenter og interventionsmekanismer, der sikrer rimelige priser for produktion", hvorved vi modvirker den dereguleringstendens, der har været ved tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik.

  Béla Glattfelder (PPE), skriftlig. – (HU) EU har behov for et stærkt landbrug, også efter 2013, for det vigtigste middel til at garantere EU-borgerne fødevaresikkerhed er EU's landbrug. Fødevareproduktion skal fortsat være landbrugets primære mål, for verdens befolkning vokser konstant og ventes at nå 9 mia. i år 2045. Vi har også behov for en stærk fælles landbrugspolitik og solid landbrugsstøtte for at nå dette mål. Derfor er det efter min mening vigtigt, at landbrugsbudgettet i henhold til betænkningen som minimum holdes på det samme niveau som i 2013 i den næste finansieringsperiode. I marts vedtog det ungarske formandskab en række konklusioner, som tjener EU's landbrugeres interesser. De alt for voldsomme prisudsving i den foregående periode skyldtes til dels, at vi i EU har truffet forkerte beslutninger, f.eks. ved at afskaffe intervention i forhold til majs. Vi har således behov for en landbrugspolitik, der sikrer effektive indgreb imod ekstreme prisudsving og spekulation. Mælkekrisen gjorde det klart, at der er behov for foranstaltninger til begrænsning af produktionen i mælkesektoren. I de medlemsstater, hvor faldet i sukkerproduktionen har været højere end gennemsnittet på grund af sukkerreformen, skal produktionen have lov til at stige.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Det er bydende nødvendigt, at den fælles landbrugspolitik er klædt ordentligt på til at imødegå de udfordringer, som den møder i fremtiden. Politikken må ikke være monolitisk. Den skal gennemføres fleksibelt og i den aktuelle økonomiske og politiske sammenhæng. Vi må opstille reguleringspolitiske rammer ud fra langsigtede mål. Dette vil sikre de små landbrugere øget stabilitet og gøre det muligt for dem at udarbejde investeringsplaner over en længere tidshorisont uden at skulle bekymre sig om de afbrydelser, der kan forekomme pga. kortsigtede politiske løsninger, ligesom det vil give dem den støtte, som de behøver for at sikre deres virksomhed. Vi må tage hånd om landbrugssektorens sårbarhed over for ustabile markeder og prisudsving, og den fælles landbrugspolitik skal garantere en sikkerhedsmekanisme og sørge for effektiv forebyggelse af risici, hvilket vil give landbrugerne en vis indkomstsikkerhed i disse svære tider. Desuden skal politikken tjene til at gøre os mere fremsynede med hensyn til, hvordan globale prisudsving vil påvirke udviklingslandene. De globale klimaudfordringer, de demografiske ændringers pres på fødevaresikkerheden og den økonomiske recession skal føre til en øget indsats for at sikre bæredygtig vækst og skabe og beskytte arbejdspladser. Dedikeret innovation og forskning vil støtte EU's overgang til at blive mere miljømæssigt og økonomisk bæredygtig.

  Ville Itälä (PPE), skriftlig. – (FI) Denne betænkning er en sejr for fortalerne for finsk og europæisk landbrug. På grund af vores nordlige beliggenhed er vi i Finland underlagt betydelige naturbetingede ulemper, når det handler om at dyrke afgrøder. Derfor er det vigtigt, at der ikke foretages ændringer af det støttebeløb, som vi modtager. Parlamentets holdning er et stærkt budskab til Kommissionen, som er i færd med at udarbejde sit forslag til reformen af den fælles landbrugspolitik. Fremover kan begrænsninger af de nuværende niveauer for national støtte ikke accepteres.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Fødevaresikkerhed er og vil fortsat være det europæiske landbrugs største udfordring. Det er ikke den eneste, således som det også fremhæves i rapporten "Agricultural Outlook 2011-2020", der blev offentliggjort af OECD og FAO.

Jeg mener, at vi i særlig grad skal fokusere på de demografiske udfordringer, der især påvirker landområderne. Hvis vi ikke formår at gøre noget ved de demografiske ændringer og øge landdistrikternes tiltrækningskraft på unge landbrugere, risikerer vi, at denne situation med tiden bliver en reel hindring for en stabil landbrugsproduktion af høj kvalitet. Med dette i tankerne skal vi sørge for tilbud til de unge i form af indførelse af nye attraktive foranstaltninger, konsekvent finansiel støtte og øget adgang til innovative tjenesteydelser og infrastrukturer.

Foruden alle disse foranstaltninger er der ligeledes behov for en bedre koordinering mellem den finansielle støtte, der bliver bevilget til udvikling af landdistrikterne, og de øvrige regionalpolitikker samt for at opretholde et finansieringsniveau i den fælles landbrugspolitik, som sikrer, at alle foreslåede opgaver kan løses. Dette vil give os mulighed for at fremme et større aktivt økonomisk, kulturelt og samfundsmæssigt engagement fra de unges side inden for europæisk landbrug.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Desværre har de dristige og innovative mål, der oprindeligt blev foreslået af ordføreren, ikke overlevet vores drøftelser. I nogle tilfælde har de måttet vige for tyndbenede, farveløse og udvandede kompromiser.

Det kan jeg affinde mig med, især når det drejer sig om en mere retfærdig fordeling af direkte betalinger i Europa for at sikre, at det indre marked fungerer problemfrit.

Jeg beklager imidlertid vores manglende mod, når det handler om en generelt grønnere fælles landbrugspolitik. Vores landbrugere ønsker effektivt at kunne producere sunde fødevarer med henblik på fortsat at sikre fødevaresikkerheden for Europas 500 mio. indbyggere.

11 medlemsstater, heriblandt Luxembourg, har underskrevet et fælles brev til kommissær Cioloş, hvori de giver udtryk for, at de er imod ophævelse af systemet vedrørende plantningsrettigheder i vinsektoren i 2015.

Jeg er glad for, at Parlamentet har støttet det forslag i hr. Dess' betænkning. Vi skal imidlertid være meget forsigtige. Der må ikke ske det, at vores landmænd ender med at blive underbetalte landskabsgartnere, og vi bliver afhængige af import af fødevarer og landbrugsprodukter fra tredjelande, produkter der er underlagt langt mindre strenge krav end dem, vores landmænd skal opfylde.

Jeg støtter fuldt ud denne holdning. Vi forventer, at den vil indgå i kommissærens lovforslag.

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (BG) Parlamentet skal forsvare en stærk, retfærdig og velfinansieret fælles landbrugspolitik. Det er på tide, at vi sikrer, at direkte betalinger bliver retfærdigt fordelt mellem medlemsstater, regioner og sektorer. Det er nødvendigt, at vi viser de europæiske borgere, at der eksisterer ægte europæisk solidaritet, og at det ikke blot er noget, vi taler om. Hr. Dess' betænkning markerer et meget lille skridt, men i den rigtige retning. Jeg bifalder ligeledes de foreslåede foranstaltninger til opretholdelse af territorial balance i EU. Det glæder mig, at der i betænkningen gives udtryk for støtte til de unge inden for landbrugssektoren, da vi skal bekæmpe affolkningen i landdistrikterne. Det er vigtigt, at vi opretholder støtten til ugunstigt stillede regioner og muligheden for produktionsstøtte i de regioner, hvor der ikke findes et alternativ til en bestemt produktionsform. Jeg bemærker med glæde, at der ligeledes blev taget hensyn til min anmodning om større fleksibilitet inden for den anden søjle. Der er forskel på situationen inden for landbrugssektorerne i de forskellige medlemsstater. Større frihed til at identificere landenes prioriteringer vil give landbrugsregioner reelle muligheder for udvikling. Vi skal imidlertid sørge for, at de foreslåede foranstaltninger ikke medfører flere bureaukratiske regler for landbrugerne. Lad os sende et kraftigt signal til Kommissionen og de europæiske landbrugere og give udtryk for, at vi støtter en mere retfærdig, mere enkel og mere fleksibel fælles landbrugspolitik.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) En sund landbrugssektor – og her taler jeg ikke om agroindustrielle fabrikker, men snarere om små familielandbrug – er garantien for, at vi fortsat kan opretholde kulturen og naturen i landområderne samt vores kulturlandskab, ligesom den er af afgørende betydning, når det drejer sig om at sikre forsyningen af fødevarer til befolkningen. Hvor vigtigt det sidstnævnte i virkeligheden er, er endnu en gang blevet understreget af krisen for nylig i forbindelse med de enterohæmorragiske E. coli-infektioner (EHEC). Der er stor efterspørgsel hos forbrugerne efter økologiske produkter. De forventer, at økologiske produkter giver økologisk balance, hvilket i virkeligheden ofte er mere end tvivlsomt. I stedet for at handle om særlig positiv indvirkning på bæredygtighed, forsigtig anvendelse af ressourcerne, CO2-besparelser og beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, bliver økologiske produkter ofte transporteret igennem hele Europa. EU må komme med et udspil her – og jeg taler som repræsentant for Østrig, det førende land inden for økologisk landbrug. Der skal lægges større vægt på regional forsyning og sæsonbetonede produkter såvel som strenge mærkningskrav med hensyn til oprindelsessted for fødevarer. De tjenester, landbruget leverer, skal derfor belønnes med rimelige priser på produkterne. Lad os ikke bruge den fælles landbrugspolitik til at fremme industrielle landbrug, men lad os i stedet fremme vores landbrugere.

  Sirpa Pietikäinen (PPE), skriftlig. – (FI) Reformen af EU's fælles landbrugspolitik er en af Parlamentets vigtigste opgaver. Hr. Dess' betænkning er et godt grundlag for en fortsættelse af denne reform. Vi har imidlertid brug for en udvidet debat for at nå målet om et miljøvenligt, ressourceeffektivt og alsidigt landbrug. Svaret på landbrugets problemer er ikke at øge produktionen i Europa, men er en del af et større regnestykke, hvori der skal tages hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål. I stedet for en snæversynet landbrugspolitik har vi brug for en fødevarepolitik, der tager hensyn til hele fødevareproduktionskæden fra start til slut. Det er den bedste måde, hvorpå vi kan imødegå de altomfattende udfordringer, landbruget står over for i dets nuværende form i 2000-tallet.

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Det glæder mig, at den nye fælles landbrugspolitik vil sætte punktum for en periode, hvor landbrugere i visse medlemsstater er blevet diskrimineret, heriblandt i mit hjemland. Jeg vil gerne rette en tak til ordføreren for det arbejde, han har udført, det er tydeligt, at det er udført af én, der har forståelse for problemerne. Jeg er så meget desto mere urolig over forsøget på at oprette nye diskriminerende betingelser. Fastsættelse af en maksimumgrænse for direkte betalinger er en ny form for diskrimination mod de medlemsstater, hvor størstedelen af landbrugsvirksomhederne af historiske årsager forvalter større landområder. Disse landbrugsvirksomheder er underlagt de samme regler og yder de samme goder som små bedrifter i andre lande, og de opfylder i lige så høj grad betingelserne for direkte betalinger. Diskriminationen af store virksomheder på grund af fastsættelse af en maksimumgrænse kan bringe arbejdspladser i landdistrikterne i farezonen og kvæle et innovativt potentiale. Hvis vi ønsker at tale i klare vendinger om et indre marked, kan vi da virkelig tolerere diskrimination af visse medlemsstater i kraft af forskelle på betaling per hektar eller fastsættelse af en maksimumgrænse?

Landbrugere fra de 12 nye medlemsstater vil nu endelig opleve afslutningen på en vanskelig 10års periode, som de gik med til under den forudsætning, at det kun drejede sig om en overgangsperiode, som ikke kunne forlænges. Lad os nu ikke forlænge disse uligheder, som går imod EU-tiltrædelsesforhandlingernes ånd, og lad os ikke skade EU's troværdighed over for nogle af dets borgere. Vi gambler med selve EU's fremtid. Derfor vil jeg opfordre alle mine kolleger til at støtte ændringsforslag 10 og 11, som forkaster fastsættelse af en maksimumgrænse.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Et grundlæggende krav for at kunne opnå fair konkurrence på det indre marked er, at der oprettes rimelige og gennemsigtige betingelser for alle landbrugere i hele EU. Betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik er et skridt i den retning. Mange af de kompromiser, man har forhandlet sig frem til, bør klart bifaldes, f.eks. forenklingen af de administrative procedurer på forskellige områder inden for den fælles landbrugspolitik eller fortsættelsen af fuldstændig finansiering af direkte betalinger i EU-budgettet samt det faktum, at man afviser at renationalisere disse. Jeg anser imidlertid problemet med, at europæiske landbrugere får fortrinsbehandling eller bliver stillet dårligere på grundlag af supplerende kriterier, f.eks. bedriftsstørrelse, for problematisk i lyset af de historisk betingede forskellige situationer i de enkelte medlemsstater.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med denne første tekst om fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Allerede nu sigter den mod at sende Kommissionen, hvad der kan betegnes som et positivt budskab til vores landbrugere, indtil den lovgivningsmæssige tekst foreligger. Jeg mener, at mange af punkterne rent faktisk indeholder oplysninger, som jeg og nogle af mine kolleger ønskede skulle medtages. Jeg henviser her til de vigtige udtalelser, der fremmer landbruget i EU's regioner mod syd. F.eks. vil direkte støtte ikke længere udelukkende være baseret på en præmie per hektar, men landbrugets størrelse, beskæftigelsesordninger, arbejdsproduktivitet og selskabsform vil omsider også blive taget i betragtning. Jeg glæder mig også over, at disse betalinger kun vil blive tildelt landbrugere, der er reelt aktive i sektoren, således at støtten går til dem, der virkelig har brug for den og anvender den til gavn for landbruget. Der er ligeledes truffet bestemmelse om en mere ligelig fordeling af støtte under hensyntagen til, at landbrugene i EU af historiske grunde har en meget mangfoldig struktur. Jeg støtter fuldt ud det punkt, hvor der opfordres til, at den nye fælles landbrugspolitik skal råde over de nødvendige instrumenter til at begrænse prisudsving. Jeg vil slutte med at nævne den mest almindelige form for landbrugsproduktion i min region, produktion af olivenolie, og de foranstaltninger, vi venter på fra Kommissionens side, nemlig et opdateret privat lagersystem og indførelse af privat oplagring.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Eftersom fødevaresikkerhed nu om dage er en nøglefaktor i globaliseringen, har vi brug for at opretholde vores kapacitet med hensyn til at være selvforsynende. Det betyder, at vi skal fastholde en ambitiøs fælles landbrugspolitik, der kan tilfredsstille vores mest grundlæggende behov på lang sigt, nemlig behovet for fødevarer. Det er imidlertid nødvendigt at pynte lidt på den fælles landbrugspolitik for at gøre den mere fair. De europæiske borgere ville ikke kunne forstå, hvis størstedelen af støtten blev tildelt store landbrugsbedrifter, da også små landbrugere skal kunne leve af det, de producerer, arbejde under anstændige forhold og få en rimelig betaling for deres produkter. Når vi tildeler støtte, skal vi ligeledes tage mere hensyn til naturlige begrænsninger såsom global opvarmning, bjergområder og sparsomme vandressourcer. Den nuværende tørkesituation viser, at der er et presserende behov for, at den fælles landbrugspolitik også omfatter praktiske ressourcer, som gør det muligt for vores landbrugere at klare situationer med mangel på vand. Derfor vil jeg indtrængende anmode om, at man foretager en let ændring af den fælles landbrugspolitik, således at den bliver mere relevant og i stand til at sikre, at vi er selvforsynende med fødevarer, til at sikre vitaliteten i landbrugssektoren og bevarelsen af vores landområder.