Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 23. juni 2011 - Bruxelles

14. Stemmeforklaringer

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringer.

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011)

  Marco Scurria (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ville stemme for denne betænkning, fordi den opstiller nogle grundlæggende elementer for samhørighedspolitik og finansiering.

For det første er der enklere procedurer for nationale midler, og for det andet er der bestemmelsen om, at sport og kultur også er et både vigtigt og afgørende samhørighedselement.

Det måske eneste negative element i denne betænkning er det faktum, at det lægger op til, at det kun er de tre arbejdssprog engelsk, fransk og tysk, der skal ledsage anmodningen ud over originalsproget. Derfor – og af mere generelle årsager – stemte jeg for denne betænkning, og jeg lykønsker ordføreren.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Trods vigtigheden af denne betænkning var det kun 19 medlemsstater, der rapporterede om nøgleindikatorer. Denne situation gør det ikke muligt at få et klart billede af virkningerne af samhørighedspolitikken på stedet.

Jeg er enig i de foranstaltninger og den gode praksis, som hr. Mikolášik har foreslået, og jeg finder det meget nyttigt med en bredere anvendelse af nøgleindikatorer og med udarbejdelsen af rapporter om resultater og synergier mellem nationale politikker og EU-politikker.

Tilrettelæggelse af offentlige debatter og høringer med interessenter er sammen med forelæggelsen af rapporter for de nationale parlamenter med henblik på udtalelser flere positive foranstaltninger i denne henseende. Vi skal gøre en indsats for at forhindre en reducering af finansieringen til samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode. Derfor støttede jeg denne betænkning.

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Tildelingen af EU-midler i de nye medlemsstater inklusive Slovakiet påvirkes negativt af overkompleksitet, overdrevet bureaukrati, uklare regler samt skjulte unfair interesser. Mange af dem, der ønsker EU-midler, klager over den langtrukne bureaukratiske tortur med et usikkert afslutningstidspunkt. Bureaukratiet og de mange hindringer kommer ikke fra Bruxelles, men fra de enkelte medlemsstater. Hvis ikke EU-reglerne forenkles – efter pres fra Europa-Parlamentet og andre – vil de regler, der gennemføres i de enkelte medlemsstater, ofte komplicere situationen ganske betydeligt. Mens de oprindelige EU-regler er relativt enkle, kompliceres de ofte i forbindelse med den nationale gennemførelse. Ifølge et ordsprog bliver systemet mere kompliceret, jo længere man går ned ad stigen. Der er også et stort problem ved det, at tjenestemændene ikke hjælper med allokeringen af EU-midler, men udelukkende fokuserer på kontroller, der langt overskrider det lovbestemte. Problemet findes derfor primært hos EU's medlemsstater.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Der er en grund til, at vi har en samhørighedspolitik, og en sådan politik har en klar start og skal også have en ende. Jeg mener, at samhørighedspolitikken eksisterer for at afbalancere levestandarderne og den økonomiske udvikling i hele EU. Det er derfor rigtigt at subsidiere og støtte regioner, der ligger under den generelle økonomiske standard. Det er imidlertid også vigtigt at sørge for, at disse finansielle ressourcer anvendes korrekt og har den ønskede effekt. Jeg finder denne betænkning meget vigtig, fordi den også indeholder en analyse og dermed danner basis for konklusioner vedrørende de kommende to støtteperioder. Jeg vil gerne nævne et eksempel. I min region i det østlige Tyskland har samhørighedspolitikken haft en betydelig effekt siden 1990. Der har været en udvikling i området, og jeg ser det som en klar succes, når vi kommer til et punkt, hvor vi kan sige, at disse regioner har brug for et udfasningsprogram, da det betyder, at levestandarderne er steget.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Fru formand! Der er en positiv vurdering af samhørighedspolitikken i dens aktuelle form samt af dens resultater. I medlemsstaterne har vi håndgribelige fordele ved at følge denne politik, der sammen med EU's landbrugspolitik reducerer udviklingsmæssige skævheder i både EU under et samt i og mellem regioner. Jeg er enig i, at samhørighedspolitikkens målsætninger og den tilgængelige finansiering skal bevares i deres nuværende form, men det bliver selvfølgelig modificeret for at skaffe plads til regionerne i mellemgruppen.

Vi skal bemærke, at denne politik vurderes godt af medlemsstaterne og lokalforvaltningerne, og jeg vil også gerne pege på Regionaludviklingsudvalgets positive holdning. Der er forventninger om, at bureaukratiet i forbindelse med samhørighedspolitikken kan reduceres. Som tidligere nævnt her i mødesalen er disse forventninger ofte resultatet af ekstra restriktioner, som medlemsstaterne har indført. Den aktuelle økonomiske krise kan imidlertid overvindes med en række foranstaltninger inklusive en fortsættelse af denne politik, da den giver bæredygtig vækst. Det er væsentligt for hele EU.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Ayn Rand skrev "man kan undgå virkeligheden", "men man kan ikke undgå konsekvenserne af at undgå virkeligheden".

Vi har nået grænsen for at forsøge at påvirke markederne med offentlige midler. Alle kan nu se, at en misligholdelse er på vej i Grækenland – bortset fra euroområdets finansministre, der 13 måneder efter en nytteløs bevilling på 110 mia. EUR nu synes indstillet på at bevilge et næsten lige så stort beløb. Det er faktisk ikke kun nytteløst, men direkte skadeligt, fordi det betyder, at når misligholdelsen kommer, så bliver den langt større, og den vil ramme alle os skatteydere og ikke blot et beskedent antal banker og obligationsejere.

Man ofrer således både de græske arbejdstageres og de europæiske skatteyderes interesser til fordel for ambitionerne hos et beskedent antal af eurokratiets forgyldte småfyrster.

Betænkning: Georgios Stavrakakis (A7-0141/2011)

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg kan fuldt ud støtte tanken om at oprette horisontale flerfondsprogrammer med veldefinerede målsætninger og strømlinede adgangsmekanismer. Jeg er enig i professor Barcas rapport, ifølge hvilken en tilgang baseret på lokaludvikling bruges til at forbedre effektiviteten og virkningen samt til at operere på en mere integreret måde. Vi skal fokusere på den bymæssige dimension og sikre en koordinering mellem fondene og de øvrige finansielle instrumenter hos Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond. I en situation, hvor budgettet er stramt, kan disse instrumenter sammen med revolverende midler muliggøre en overvågning af resultaterne. Det vil mangedoble de tilgængelige ressourcer og øge antallet af nydelsesberettigede, hvilket til gengæld vil give flere resultater.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Vi skal skabe større effektivitet mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de øvrige strukturfonde. Jeg finder det utrolig vigtigt med forskellige fonde. Disse fonde skal naturligvis have forskellige målsætninger og målrettede tilgange. Jeg finder der utrolig vigtigt, at vi har medtaget regionerne her, og at EU opstiller retningslinjer, der kan gennemføres i regionerne og anvendes på behørig vis. Det er imidlertid lige så vigtigt, at denne målrettede tilgang også ser på, hvordan tingene gennemføres i regionerne, så disse fonde ikke generer hinanden, så vi ikke overlapper tilskuddene, og så vi ikke fremmer meningsløse programmer. Vi skal med andre ord koordinere disse fondes målsætninger. Jeg betragter dette som øget effektivitet. Jeg forventer, at vi fortsætter arbejdet på dette område, og at vi bliver præsenteret for flere betænkninger og resultater.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Det glæder mig, at vi i dag taler om at forenkle og effektivisere samhørighedspolitikken. Jeg har flere gange sagt, at medlemsstaternes EU-støttede udvikling samt livskvalitetsforbedringer kan effektiviseres, hvis vi bruger planlægningsmetoden mere effektivt og sikrer os, at de horisontale målsætninger nås gennem anvendelse af penge fra forskellige fonde.

En revision af reglerne vedrørende selve fondene er lige så vigtig. Ofte er det umuligt at løse et problem på grund af manglende midler. Et andet program, der finansieres af en anden fond, kan ikke anvendes, selv når det har samme målsætning. Det er desværre umuligt at overføre penge mellem fonde i sådanne tilfælde på grund af forskellige regler. Mens jeg glæder mig over beslutningens opfordring til at indføre en koordinationsmekanisme, der har en endnu større effekt, vil jeg derfor også opfordre Dem til at ændre reglerne for overførsel af fondsmidler og gøre dem så fleksible som muligt.

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011)

  Gianluca Susta (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for alle betænkningerne bortset fra betænkningen af fru Wortmann-Kool, som jeg undlod at stemme om, skønt jeg støttede ændringsforslagene fra min gruppe. Jeg stemte derfor ikke i overensstemmelse med de overordnede indikationer fra min gruppe, fordi vi efter min mening står over for så alvorlige problemer, at vi på dette punkt skal vise EU-institutionernes samhørighed samt vores mulighed for at håndtere de problemer, vi står over for. Trods en vis ængstelighed og arrogance hos Rådet med hensyn til denne krise, er vi efter min mening nødt til at vise denne samhørighed.

Jeg var heller ikke enig i udsættelsen, fordi vi befinder os i en position, hvor vi er nødt til at give borgerne hurtige svar på den økonomiske krise, der ikke kun er resultatet af finansiel spekulation, men også af vores manglende evne til at håndtere problemerne med genopretning og vækst. Vi har pligt til at helbrede Europas offentlige finanser, og vi har pligt til at opstille svar, der skal starte med inddragelsen af virksomheder og arbejdslivet, og som har forskellige og mere åbne regler for at færdiggøre det indre marked og komme i en bedre position til at konkurrere på det globale marked. Derfor stemte jeg for alle betænkningerne bortset fra betænkningen af fru Wortmann-Kool.

Betænkning: Elisa Ferreira (A7-0183/2011)

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Den Økonomiske og Monetære Unions første årti har vist et behov for at forbedre rammerne for økonomisk styring. De nye rammer skal baseres på større ansvarlighed hos de enkelte medlemsstater over for fælles vedtagne regler og politikker samt på en mere pålidelig overvågningsramme på EU-plan for nationale økonomiske politikker.

Specielt erfaringerne fra de seneste to år har bekræftet, at opnåelsen af stærk konkurrenceevne, bæredygtig økonomisk vækst og jobtilgængelighed kræver et bæredygtigt niveau af det offentliges underskud og gæld, reformer for at eliminere makroøkonomiske ubalancer samt en beslutsom EU-strategi for vækst og beskæftigelse. Jeg må indrømme en vis personlig forlegenhed over indførelsen af administrative elementer i de økonomiske mekanismer. På den anden side viser de hidtidige erfaringer, at markedsmekanismerne kan reagere hurtigt og fleksibelt på negative udviklinger, der fører til, at en finansiel krise udvikler sig til en gældskrise.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg har en kommentar til mine venner blandt Kommunisterne og De Grønne. De har ret med hensyn til én ting. Hvis vi vedtog en tiendedel af deres politik, ville vi have alvorlige problemer, men de har ret i én ting – nemlig at disse redningsaktioner straffer et flertal i befolkningen for at belønne nogle meget velhavende individer. Hvis vi ønsker at redde nogle banker, der er udsatte i Grækenland – specielt franske og tyske banker – ville det være langt billigere blot at give dem pengene direkte i stedet for at sende dem ad den smukke rute gennem Athen.

Men jeg må rykke tilbage og sætte spørgsmålstegn ved præmissen. I betragtning af den fejlslagne første runde af bankredningspakker, hvorfor forventes skatteyderne da at træde frem for at redde nogle meget velhavende individer fra følgerne af deres egne fejl?

Vi fra vores generation ser tilbage på tidligere tiders europæiske regimer og undrer os over, hvordan sådanne systemer kunne eksistere. Hvordan kunne det konstrueres, så kun adelsstanden var fritaget for skat? Hvordan kunne man tolerere et system, hvor kun de små fisk betalte skatter? Men ved De hvad? Vi genskaber netop dette system ved at skovle disse offentlige midler rundt for at redde nogle erhvervede rettigheder. Så "hasta la victoria siempre".

Betænkning: Diogo Feio (A7-0179/2011)

  Francisco Sosa Wagner (NI). – (ES) Fru formand! Pakken som helhed går i en retning, som jeg støtter som proeuropæer og føderalist, skønt den gør det på en forsagt måde og med store mangler. Den indeholder endvidere kloge forskrifter for den politiske forvaltning af Spanien. Derfor har jeg stemt for fire af betænkningerne om økonomisk styring.

Jeg har stemt imod Feio-betænkningen, fordi den slår til lyd for procykliske politikker, der i bedste fald ikke vil hjælpe med at få os ud af krisen, mens de i værste fald vil fremme stagnation og arbejdsløshed.

Jeg har heller ikke stemt for Wortmann-Kool-betænkningen – jeg har stemt imod den – fordi den ikke tager hensyn til stabilitets- og vækstpagten, den europæiske beskæftigelsesstrategi eller EU 2020-strategimålsætningerne, der er en håbets kilde for millioner af europæere – specielt de unge.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg synes, at holdningen til uforholdsmæssigt store underskud er lidt ligesom en fodboldkamp: Hvis man opstiller et sæt regler, skal de overholdes. Det er ikke nok at se hinanden i øjnene og sige: "Vi lover at overholde alle reglerne". Livet har ændret sig. Med andre ord er det sådan, at hvis reglerne brydes, skal der uddeles bøder og straffe. Det kan selvfølgelig ikke opnås med en demokratisk beslutning. Lad mig vende tilbage til billedet af en fodboldkamp. Forestil Dem, at der er begået frispark. Her træffer dommeren en beslutning. Forestil Dem, hvad der ville ske, hvis dommeren hver gang skulle afholde en afstemning blandt spillerne for at afgøre, om der virkelig var frispark. Det ville være umuligt. Derfor har vi brug for en klar beslutningsproces. Hvad gør vi, når nogen bryder reglerne? Til sidst vil jeg pointere, at vi selvfølgelig også har brug for solidaritet. I stedet for blot at straffe den ene, der har brudt reglerne, skal vi også hjælpe dem med at komme tilbage på rette spor.

  Formanden. − Det er hr. Hannans tur til at tale om Feio-betænkningen, men han er også den næste − og eneste − på listen til Goulard-betænkningen, så jeg giver ham to minutter til at bruge, som han vil, på begge betænkninger.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! De er usædvanlig gavmild og en meget god formand.

Jeg vil gerne forbedre på noget af det uheldige sprog, der har været anvendt i de seneste uger i forbindelse med drøftelserne af disse økonomiske redningspakker. Medierne taler om at redde Grækenland, yde bistand til Portugal og hjælpe Irland, men sådan ser befolkningerne i modtagerlandene ikke på det.

Grækerne protesterer i gaderne, fordi de udmærket forstår, hvad konsekvenserne af denne EU/IMF-magtovertagelse bliver. Pengene går ikke til den almindelige græker, men til de finansielle institutioner, der fastholder Grækenlands offentlige gæld. Tilbagebetalingen kommer imidlertid fra den almindelige skatteborger. Med andre ord får Irland, Portugal og Grækenland regningen for at understøtte hele det europæiske banksystem.

Hvorfor? Fordi vi ikke kan få os selv til at indrømme, at den monetære union var en fejl. Vi kan ikke få os selv til at se logikken: at en sammenpresning af lande med vidt forskellige forhold og behov i en fælles valuta var dømt til at skabe netop de problemer, som nogle af os forudsagde for 10 år siden, da projektet blev iværksat.

Så vi forværrer krisen med endnu mere integration og alt det, vi hørte om i gårsdagens forhandling om denne betænkning – "vi har brug for en skatteunion", "vi har brug for økonomisk styring". De kan se den manglende logik her, mine venner. Den europæiske integration er slået fejl, så lad os få mere af den! En monetær union er ikke nok, vi har brug for mere økonomisk union.

I virkeligheden handler det om ikke at tabe ansigt: at redde ansigterne på de eurokrater, der i første omgang iværksatte projektet, og som er villige til at ofre befolkningerne i de perifert beliggende lande og skatteborgerne i de fattige lande for at fastholde deres forskruede idé.

Det må være de dyreste ansigter siden ansigtet på Helena af Troja, der søsatte tusind skibe.

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for en udskydelse af den endelige afstemning, fordi der efter min mening er en chance for, at vi kan nå til enighed med Rådet.

Efter min mening er betænkningerne om økonomisk styring alt i alt ikke den bedste løsning, men i den aktuelle situation er de formentlig den mindst ringe løsning.

Vi befinder os i en situation, hvor vi i sagens natur har en skrøbelig struktur, der støtter euroen. Stabilitets- og vækstpagten har ikke fungeret; selv helt fra starten var den en fiasko. Nu befinder vi os i en situation, hvor vi enten opgiver valutaen, eller vi forsøger at indføre en eller anden form for økonomisk styring, der styrker dens fundament og på en eller anden måde genopbygger infrastrukturen.

Jeg er enig med Mario Monti, der sagde, at den umådeholdne hensyntagen til store medlemsstater har bidraget til den aktuelle økonomiske krise, og vores forslag bør i det mindste standse denne tendens i fremtiden. Jeg håber bare, at det ikke er et tilfælde, hvor man lukker stalddøren, efter at hesten er stukket af.

Betænkning: Andreas Schwab (A7-0038/2011)

  Robert Rochefort (ALDE). – (FR) Fru formand! Efter tre års arbejde stemte vi om en meget vigtig tekst med hensyn til at fremme beskyttelsen af forbrugerne i Europa. Den fokuserer med rette på internetkøb, der om 20 år meget vel kan udgøre 25 % af al handel i Europa, hvilket er en anseelig mængde.

Nogle af disse køb bliver grænseoverskridende. De vil give forbrugerne et større udvalg og lavere priser. Det er ægte fremskridt. For SMV'er og håndværkere under et er det også en meget vigtig mulighed for at finde nye afsætningsmarkeder.

Blandt de vigtigste fremskridt vil jeg gerne nævne to: betænkningstiden, der er udvidet til 14 dage, og leveringen af en sammenfattende rapport med alle oplysninger og den samlede købspris, inden det sidste klik eller tastetryk bekræfter ordren.

Endelig er jeg i lyset af disse stemmeforklaringer stolt over at sige, at jeg samt alle kolleger og politiske grupper stemte for forslaget, for med sådan et emne har vi selvfølgelig brug for konsensus og ikke polemik. Vi fik denne konsensus.

  María Irigoyen Pérez (S&D). – (ES) Fru formand! Tillad mig kort at kommentere det, jeg har hørt her i indlæggene fra de tidligere talere.

Det er ikke et spørgsmål om at redde æren for EU's grundlæggere, men snarere et spørgsmål om at opbygge Europa og arbejde for EU's borgere.

Jeg vil nu fortsætte med min stemmeforklaring vedrørende direktivet om forbrugerrettigheder. Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette direktiv, der repræsenterer et fremskridt i den europæiske integration og beskyttelsen af forbrugerrettigheder, men samtidig beklager jeg, at vedtagelsen af en række af direktivets artikler fjerner beskyttelsen for mange spanske forbrugere og brugere, der bliver berøvet visse rettigheder, der allerede er indskrevet i den spanske lovgivning.

Derfor stemte de spanske Socialdemokrater i dag imod en række artikler: Artikel 9 vedrørende en fuld harmonisering af oplysningskrav for aftaler vedrørende fjernsalg; artikel 17, stk. 2, ifølge hvilken forbrugeren kan holdes ansvarlig for normal anvendelse af varerne i fortrydelsesfristen; og artikel 22, stk. 2, om indførelsen af en ekstra tidsfrist for levering af varerne, når den erhvervsdrivende ikke leverer varerne inden for den frist, der er anført i kontrakten.

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Fru formand! For kort tid siden talte hr. Hannan om andre spørgsmål, hvor han henviste til behovet for mindre integration og ikke mere, uanset hvad der sker. Dette forslag om forbrugerbeskyttelse handlede imidlertid om mere integration, hvilket er yderst relevant. Vi støtter borgernes rettigheder og forbrugerbeskyttelsen, når vi engagerer os i international europæisk handel. Vi ved, at internethandel er et moderne fænomen, der styres af forældede love, og at tiden nu er inde til at komme videre.

I mit hjemland, Finland, er denne lovgivning nu temmelig langt fremme, og det får mig undertiden til at tænke, om ikke vi går baglæns, når vi laver fælles love. Ikke desto mindre er handlen europæisk, så lovene skal også være europæiske, og vi er nødt til at fortsætte ad denne vej.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Forslaget til et direktiv om forbrugerrettigheder, som Kommissionen har præsenteret, har den kvalitet, at det kombinerer de fire tidligere direktiver om emnet i et enkelt lovgivningsinstrument.

Jeg er enig i betænkningens mål. Det er vigtigt at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne i de 27 medlemsstater og samtidig at tage hensyn til producenternes behov for uanset deres størrelse at kunne levere deres varer og tjenesteydelser til de europæiske forbrugere uden at skulle kæmpe med unødvendige juridiske hindringer.

Som tingene ser ud i øjeblikket, er det vanskeligt at eliminere en opsplitning af lovgivningen. Fru Wortmann-Kools betænkning udtrykker også med rette tvivl om, hvorvidt en fuld harmonisering kan få andre effekter end de forventede.

Jeg stemte derfor for forslaget, fordi jeg er overbevist om, at det vil være nyttigt at ændre Kommissionens forslag og få en minimumsharmonisering, samtidig med at man sikrer forbrugerne en kvalitetstjeneste.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Fru formand! Med dagens afstemning afslutter vi den langtrukne proces med over tre års arbejde med at udarbejde et direktiv om forbrugerrettigheder. Dokumentet sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater, og det vil medvirke til at fjerne usikkerhedsmomenter i detailhandlen mellem virksomheder og forbrugere fra forskellige lande. Direktivets horisontale natur gør det muligt at samle den nugældende EU-lovgivning under ét.

Direktivets bestemmelser kommer til at spille en særlig rolle i sager vedrørende alle former for internettransaktioner, og forhåbentlig vil den foreslåede lovgivning øge forbrugernes tillid til denne form for køb. Særlig vigtig for forbrugeren er også indførelsen af retten til at fortryde en kontrakt inden for en periode på 14 dage uden at skulle oplyse hvorfor samt den beslægtede ret til tilbagebetaling af alle indbetalinger. Jeg er også positiv over for den endelige version af bestemmelserne i kapitel IV om forbudte kontraktvilkår. Jeg er sikker på, at direktivet vil betyde en væsentlig forbedring af forbrugerrettighederne i EU, så jeg stemte for betænkningen.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Tilgiv mig, at jeg så ofte kræver Deres opmærksomhed. Det var desværre ikke min uge med hensyn til catch-the-eye-proceduren. Jeg blev ved med at overse den. Der var også et par ting, jeg gerne ville sige om dette punkt, men jeg er imidlertid generelt tilfreds med, at vi har vedtaget direktivet, som jeg også stemte for.

Jeg er også tilfreds med, at vi har formået at styrke forbrugerrettighederne og har medtaget det såkaldte dørsalg, da der findes mange lyssky metoder på dette område. Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang minde om problemet med bureaukrati i forbindelse med gennemførelsen af denne lov. I Tyskland har vi et meget stort antal små og mellemstore virksomheder. Skønt disse virksomheder ikke er involveret i dørsalg, indgår de naturligvis ofte handler, der afsluttes med et håndtryk. Det har været praksis i århundreder. Vi skal sørge for, at vi ikke overbebyrder disse SMV'er med bureaukrati. Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg er tilfreds med direktivet, og at jeg stemte for det.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg er yderst tilfreds med, at hr. Schwab er nået frem til et kompromis med Rådet, der styrker forbrugernes rettigheder, og at kompromiset også omfatter mine forslag om internethandel. Jeg stemte naturligvis for betænkningen, men jeg må beklageligvis sige, at det ungarske formandskab med opbakning fra hele Parlamentet blokerede mit forslag om at give forbrugerne ret til at få leveret varer fra en anden stat på aftalte betingelser.

Desværre afvises en tredjedel af de grænseoverskridende ordrer ifølge Eurostat på denne måde. Internetbutikker som f.eks. iTunes leverer ikke varer eller tjenesteydelser til de nye medlemsstater. På denne måde diskrimineres de tjekkiske kunder i forhold til f.eks. kunder fra Frankrig eller Nederlandene. Det indre marked er således fortsat ikke et indre marked med hensyn til det digitale miljø, og Rådet har dermed forspildt en stor mulighed.

Betænkning: Romana Jordan Cizelj (A7-0214/2011)

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er særlig vigtig for både miljøets, befolkningens og samfundets sikkerhed. Jeg vil derfor opfordre Rådet til med vedtagelsen af direktivet også at fokusere på holdningen i Europa-Parlamentet, der spiller en stadig større rolle i miljøspørgsmål. Når vi spiller vores politiske spil og ønsker at indsætte forskellige bestemmelser i dokumenter, kan det desværre nogle gange virke mod hensigten.

Da de tiltrådte EU, medtog visse medlemsstater en byrde i form af atomkraftværker, som de var blevet pålagt mod deres vilje. Nedlukningen af Ignalina-atomkraftværket var en af betingelserne for Litauens tiltrædelse af EU. Til gengæld forpligtede EU sig formelt til at finansiere nedlukningen. EU indgik først og fremmest denne forpligtelse, fordi det ville være umuligt for et land som Litauen egenhændigt at finansiere nedlukningsarbejdet, der bl.a. omfatter håndteringen af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald.

Opfordringer om at placere denne byrde på de pågældende medlemsstaters skuldre vil derfor give bagslag. Hvis ikke Litauen modtog den nødvendige finansiering, ville det være umuligt for landet effektivt at garantere sikkerheden. I stedet skal nedlukningen af Ignalina-atomkraftværket i det kommende finansielle overslag fortsat være et anliggende for både Litauen og hele EU.

Betænkning: Francesca Balzani (A7-0230/2011)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg var stor tilhænger af punkt 28 i denne beslutning, der "beklager, at Kommissionen med den begrænsede forhøjelse, der er planlagt for Progress-programmet ...", fordi Kommissionen tilbage i 2010 forpligtede sig til at genindføre de 20 mio. EUR, der gik fra Progress til mikrofinansiering, hvilket tydeligvis ikke kommer til at ske.

Skønt mikrofinansieringsfaciliteten er meget lille, spiller den en vigtig rolle for at sikre kreditadgangen for mikrovirksomheder i socialøkonomien, og det er helt afgørende, nu hvor de finansielle institutioner ikke låner penge ud.

Det bør imidlertid ikke ske på bekostning af Progresss-programmet. Som jeg ser det, er det et spørgsmål om at tage fra den ene for at give til den anden.

Jeg vil også sige, at jeg er stærk tilhænger af den øgede støtte til Grudtvig-programmet for livslang læring, og at jeg i særdeleshed glæder mig over den øgede støtte til programmet LIFE+.

Betænkning: Albert Deβ (A7-0202/2011)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Fru formand! Denne yderst vigtige betænkning blev vedtaget, og vi bør først og fremmest takke og rose ordføreren, hr. Dess, der har arbejdet meget hårdt for at nå frem til disse kompromiser, så reformen af den fælles landbrugspolitik kan videreføres på en så markant måde.

Jeg er klar over, hvor svært det er, når der i alle medlemsstater er meget forskellige krav om, hvad der skal inkorporeres i reformen af den fælles landbrugspolitik, men et vigtigt emne er relevant her, og det er selvfølgelig spørgsmålet om grønne tiltag. Det er vigtigt, at landbrugerne er involveret i den bæredygtige miljøpolitik, men hvordan bliver dette grønne system oprettet? Det skal gøres, sådan som hr. Dess har beskrevet. Det skal ikke skabe mere bureaukrati, og det skal ikke øge producenternes omkostninger. Vi skal også tage hensyn til de forskellige situationer i medlemsstaterne. Hvis det er vellykket på denne måde, og når Kommissionen efterfølgende laver detaljerede forslag, så er vi på rette vej, og vi kan alle glæde os over, at landbrugerne er engagerede i frivillige tiltag for at beskytte miljøet.

FORSÆDE: ISABELLE DURANT
Næstformand

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Jeg stemte for dette initiativ, fordi Europa har brug for en stærk fælles landbrugspolitik uden nedskæringer, en politik, der fokuserer på at fremme rentable gårde og garantere fødevaresikkerhed, tilstrækkeligt udbud og produktionskvalitet.

Endvidere har landbruget brug for støtte for at innovere og fokusere indsatsen på en mere effektiv udnyttelse af energi, vand og jord.

Alt dette skal kombineres med andre former for forvaltning, der tillader en mere rimelig belønning for det arbejde, der udføres af erhvervsudøverne i denne sektor, en gruppe af mennesker, der skal udvikle sig og lære nyt gennem hele deres arbejdsliv. Disse mennesker skal have enklere procedurer, mindre bureaukrati og større gennemsigtighed med hensyn til målsætninger og redskaber.

Følgelig skal den nye fælles landbrugspolitik styrke sit engagement over for aktive landbrugere og deres bidrag udtrykt i produktion og en afbalanceret udvikling af landområder. Lønsomhed omfatter også en tilnærmelse af politikkerne i denne sektor med målene for EU 2020-strategien. Derfor skal man også fastholde en finanspolitisk indsats.

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Det aktuelle forslag fra Kommissionen om at reformere den fælles landbrugspolitik er blot en kosmetisk ændring og ikke en reform, der er rettet mod at forbedre markedet og konkurrenceevnen for de europæiske landbrugsprodukter.

På denne baggrund har jeg også støttet Europa-Parlamentets mange erklæringer og kritiske udtalelser. Jeg er grundlæggende modstander af den fortsatte anvendelse af den historiske tilgang til tilskudssystemet, og jeg støtter indførelsen af ekstra objektive kriterier, der tager hensyn til betingelserne for landbrugets finansiering i det udvidede EU med 27 stater. Efter min mening er det såkaldte tilskudsloft en komplikation, der ikke vil forbedre forholdene for landbrugerne i de nye medlemsstater. Den fælles landbrugspolitik bør hvile på to søjler, hvor den første er fuld finansiering fra EU-kilder. Den anden søjle skal fokusere på en modernisering af landbruget, på konkurrenceevne samt på udvikling af landdistrikter med samfinansiering fra nationale kilder.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Europa-Parlamentet har vedtaget betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Jeg stemte imod den, fordi de foreslåede foranstaltninger ikke er reelle reformer, men kun kosmetiske og mindre ændringer, der støtter og bevarer den nuværende unfair fælles landbrugspolitik. Efter 20 år med stagnation i den europæiske fødevareproduktion og lave indkomster for landbrugerne har vi fået nok.

Vi har glemt, at EU for syv og fem år siden blev udvidet med nye medlemsstater, der fik en beskeden støtte, og som fik løfter om en udligning af betalingerne efter 2013. Jeg vil gerne på det kraftigste understrege dette: Man skal bevare en stærk anden søjle, der skal omfatte en opretholdelse af de aktuelle kriterier for fordelingen af disse midler, der tager hensyn til forskelle i de enkelte medlemsstaters udviklingsniveau. Endelig er der behov for en øget koordinering mellem regionalpolitikken og den fælles landbrugspolitik i landdistrikterne. Nogle af ansvarsområderne under den anden søjle af den fælles landbrugspolitik bør overføres til samhørighedspolitikken. Landdistrikterne har ret til at fremme deres egen udvikling ved hjælp af de midler, der er til rådighed under regionalpolitikken.

Jeg vil gerne sige endnu en ting, nemlig at hr. Barrosos erklæring om mulige nedskæringer i den anden søjle viser, at han ikke har en reel viden om problemets alvor.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg vil også takke ordføreren, hr. Dess. Hvis landbrugspolitikken skal forblive konkurrencedygtig og blive mere miljøvenlig, skal den finansieres på passende vis. Jeg vil understrege ordet "passende". "Passende" gælder i lige høj grad for landbrugerne og skatteyderne. Efter min mening skal man i høj grad hilse oprettelsen af konkurrencedygtige strukturer i landbrugssektoren velkommen. I denne sammenhæng vil det være en ufrugtbar foranstaltning at lægge låg over de direkte betalinger. Det er ikke vores opgave at ødelægge konkurrencedygtige strukturer. Jeg voksede op i det tidligere Østtyskland, hvor politikerne i detaljer dikterede de operationelle strukturer og alle produktionsdata til landbrugerne. Det endte med en statsbankerot. Vi må aldrig tillade en gentagelse af en sådan situation. Jeg vil gerne skåne EU for en sådan katastrofe, og derfor er jeg modstander af at lægge låg over de direkte betalinger, og derfor afstod jeg også i sidste ende fra at stemme om denne betænkning.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for Dess-betænkningen, men jeg må sige, at jeg var skuffet over, at ændringsforslag 4 ikke blev vedtaget. Min gruppe støttede det, fordi det ville have muliggjort en særlig støtte under første søjle som kompensation for naturbetingede ulemper, ligesom det ville have bibeholdt landbrugsaktiviteter i bjergområder, i miljømæssigt følsomme områder og i Natura 2000-regioner.

Jeg stemte imod ændringsforslag 23, ikke fordi jeg støtter gmo'er – for det gør jeg ikke – men fordi jeg støtter nærhedsprincippet og mener, at medlemsstaterne skal kunne træffe deres egne valg vedrørende gmo'er.

Jeg var særlig tilfreds med, at vi støttede ændringsforslag 27, der på fornuftig vis forkastede indførelsen af byrdefulde og uklare krav fra vandrammedirektivet til det omkostningseftergivende system, indtil vi har et langt klarere billede med hensyn til dets gennemførelse i de forskellige medlemsstater.

Det glædede mig også, at Parlamentet støttede et sikkerhedsnet i flere niveauer i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser og nødsituationer. Det er et fornuftigt og afpasset svar.

Endelig glædede det mig, at vi i overvældende grad stemte for at fastholde budgettet på mindst 2013-niveauet. Uden det er resten blot snak.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! I dag har Europa-Parlamentet vedtaget betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Jeg tilslutter mig betænkningens langsigtede målsætning om at forsøge at indføre retfærdige forhold for alle landbrugere i EU, hvilket betyder en skrinlægning af de historiske kriterier for direkte betalinger.

Til trods herfor stemte jeg ikke for betænkningen, da jeg vil udtrykke min grundlæggende uenighed med vedtagelsen af forslaget om et loft over udbetalingerne på grundlag af gårdens størrelse. Det vil f.eks. diskriminere de tjekkiske landbrugere eller tvinge dem til kunstigt at dele gårdene op i mindre enheder for at få støtte. Personligt går jeg ind for udviklingen af små gårde, men her er der tale om en foranstaltning, der vil reducere de europæiske landbrugeres konkurrenceevne i nogle lande.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Jeg var glad for at stemme for denne betænkning, og jeg roser ordføreren, hr. Dess, for hans flotte arbejdsindsats. Jeg deltog i forhandlingen i aftes fra start til slut, men det lykkedes mig desværre ikke at komme til orde under catch-the-eye-proceduren, hvilket var ærgerligt, da jeg havde to spørgsmål til kommissæren. Samtidig var jeg glad for, at Parlamentet næsten enstemmigt kunne enes om at holde budgettet på mindst samme niveau som nu.

De to ting, jeg ønskede at spørge kommissæren om, var de historiske referenceår og mælkekvoten.

Begge dele skulle angiveligt være afskaffet. Vi vil gerne vide, hvad der skal erstatte dem hvornår? Uden denne viden er det meget vanskeligt for landbrugerne at planlægge fremtiden. Jo før vi har svarene på disse spørgsmål,

desto bedre bliver det for alle landbrugere i Europa. Mange tak.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Den fælles landbrugspolitik er et af de største og samtidig et af de mest følsomme områder af EU's politik, og det er relevant for alle medlemsstater. Landbruget er først og fremmest et område, der har en betydelig og direkte indvirkning på miljøet. Det er derfor vigtigt, at man, når man opretter modeller for direkte bistand og støtter udviklingen af landdistrikter, prioriterer bæredygtigt landbrug og forskellige miljømæssige aspekter inklusive økologiske dyrkningsmetoder.

Dimensionen vedrørende udvikling af landdistrikter er også relevant for de lande, der for nylig kom med i EU. Desværre har antallet af migrerende arbejdstagere været størst i landdistrikterne. Det er derfor nødvendigt at gøre det mere tiltalende at bo og arbejde i disse områder, og at tiltrække unge mennesker. Til dette formål er det nødvendigt at bruge instrumenter til udvikling af landdistrikter, at støtte en lovende og dynamisk udvikling af landbosamfund samt yderligere at udvikle gennemførelsen af Leader-metoden.

At trække unge landbrugere og unge mennesker i landdistrikterne ind i landbrugsproduktionen og processerne vedrørende udvikling af landdistrikter er ligeledes vigtigt for at gøre noget ved nedlæggelsen af landbrug, affolkningen af landdistrikterne, den aldrende befolkning i landdistrikterne samt andre aspekter.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har to bemærkninger vedrørende initiativbetænkningen om den fælles landbrugspolitik. For det første skal forbrugerpriserne på landbrugsprodukter stå i et rimeligt forhold til omkostninger, indsats og arbejde, men også til produktionsomkostningerne, hvis de europæiske forbrugere skal kunne spise sunde europæiske landbrugsprodukter fra det traditionelle landbrug, som skal bevares.

For det andet vil jeg gerne sende et signal til de kompetente EU-myndigheder. Er de opmærksomme på rapporten fra de italienske Carabinieri fra ministeriet for landbrugs-, fødevare- og skovbrugspolitik vedrørende mælkekvoter? Denne rapport viser tydeligt, at mælkeproduktionskvoten, der angiveligt var overskredet og dermed dannede retsgrundlag for de bøder, der er opkrævet fra italienske malkekvægbrugere, faktisk ikke var overskredet. Det er meget alvorligt, da disse bøder kan tvinge tusindvis af gårdejere i Padania i knæ og drive dem ud i konkurs. Befri Padania!

  Formanden. – Stemmeforklaringerne er afsluttet.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Sharon Bowles (A7-0229/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indstilling om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB) grundet kandidatens kompetencer og den omfattende erfaring, han har opnået gennem årene.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min stolthed over Parlamentets generelt positive støtte til udnævnelsen af den nye formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), hr. Draghi. Denne udnævnelse bekræftes på Rådsmødet for stats- og regeringscheferne, men den er allerede meget prestigefyldt for Italien, ikke alene på grund af hr. Draghis ekstremt høje faglige profil, kompetencer og erfaring med europæiske økonomiske anliggender, men også fordi den otteårige udnævnelse blev støttet fuldt ud af alle europæiske ledere. Jeg ønsker hr. Draghi alt mulig held og lykke med arbejdet.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. − Jeg stemte for hr. Draghis kandidatur som næste formand for Den Europæiske Centralbank på grund af hans store kompetencer og progressive syn på styring af det globale finansielle system. Under høringen, der blev afholdt i økonomiudvalget, understregede han, at der nu er brug for mere europæisk styring, og at Den Europæiske Centralbank under hans ledelse vil fortsætte med at have fokus på kampen mod inflation. Af alle disse grunde er jeg stolt over at give ham min fulde støtte.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Direktionsmedlemmerne i Den Europæiske Centralbank (ECB) udnævnes af stats- eller regeringscheferne efter forslag fra Rådet og efter høring af Parlamentet. I dette tilfælde hører Rådet derfor Parlamentet vedrørende udnævnelsen af hr. Draghi til formand for ECB fra 1. november 2011. Økonomi- og Valutaudvalget, som jeg er medlem af, har afholdt en høring, der viste sig at være ganske tilfredsstillende. Derfor støtter jeg hr. Draghis kandidatur.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for indstilling af udnævnelse af hr. Draghis som formand for Den Europæiske Centralbank, fordi jeg mener, han besidder en høj faglig ekspertise. Under høringen i Økonomi- og Valutaudvalget svarede hr. Draghi meget udførligt på alle de spørgsmål, medlemmerne af Parlamentet stillede ham. I den forbindelse hilser jeg hans konstruktive tilgang til den økonomiske krise i Grækenland velkommen.

Derudover har hr. Draghi givet udtryk for et oprigtigt ønske om at gennemføre en udvidet økonomisk styringsmodel på EU-niveau for at undgå statsinsolvens. Det er præcis derfor, han i sin ansøgning fokuserer på bekæmpelse af inflation som et af Den Europæiske Centralbanks stabilitetsmål og på at styrke overvågningsmekanismerne. For at styrke en stærk økonomi kræves der en virkelig effektiv stabilitets- og vækstpagt med automatiske sanktioner.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. – (IT) Som italiensk medlem af Parlamentet hilser jeg hr. Draghis kandidatur som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) velkommen. Jeg lyttede til hans høring i Parlamentet den 14. juni. Hans flotte karriere, der spænder fra akademiske udnævnelser til den øverste position i den økonomiske og finansielle verden som formand for Rådet for Finansiel Stabilitet, gør ham til topkandidat som formand. I en særlig vanskelig tid for Europa vil hr. Draghi i den grad være i stand til at imødekomme behovene i det europæiske finansielle system og dermed garantere finansiel stabilitet og støtte til økonomisk vækst. Hans kandidatur er et vigtigt politisk signal for Italien efter hans fantastiske indsats som generaldirektør i det italienske finansministerium og direktør for Italiens nationalbank fra 2006, hvor han med stor succes promoverede Italien på den europæiske og internationale scene.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. − Hr. Draghi skal ønskes tillykke med udnævnelsen, og jeg er sikker på, han er en meget velegnet kandidat. Jeg stoler imidlertid på, at han anerkender det mandat, han har fået fra medlemmerne af Parlamentet, og i overensstemmelse hermed repræsenterer deres synspunkter som formand for Den Europæiske Centralbank.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne anbefaling og mine overvejelser rækker langt ud over kandidatens nationalitet. Faktisk tror jeg ikke, at Italien og ikke EU vil nyde godt at udnævnelsen af hr. Draghi. Tværtimod. Italien mister en nationalbankdirektør, der er yderst kompetent og meget opmærksom på økonomiske, monetære og reelle problemer. Vi taler om en person med et perfekt cv og betydelig international erfaring i både private og offentlige institutioner, en der altid har været ekstremt proaktiv (f.eks. i forbindelse med sit formandskab for Forummet for Finansiel Stabilitet). Hans publiceringer er et bevis på en akademisk profil, som uden tvivl er på niveau med de opgaver, han skal udføre, og hans erfaring på det monetære område må gøre enhver tvivl om hans evner til skamme. Det er ikke et tilfælde, at der har været så stor enighed om hans udnævnelse. Han har alle forudsætninger for at blive en fremragende formand for Den Europæiske Centralbank. I lyset af den aktuelle situation står han over for store udfordringer. Derfor ønsker jeg ham alt mulig held og lykke.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I denne periode med økonomisk og finansiel krise er det helt afgørende at have ledere og ansvarlige, der kan udvise ro og uafhængighed. Jean-Claude Trichet, formand for Den Europæiske Centralbank, har i sin embedsperiode været i stand til at modstå presset fra stats- og regeringschefer. Det er nødvendigt, at hans efterfølger udviser samme kvaliteter og er ligeså kompromisløs. Jeg stemte for italienske hr. Draghis kandidatur på grund af hans fremragende ry, og fordi han gjorde et godt indtryk under Økonomi- og Valutaudvalgets høring med ham. Hans karriere, især hans erfaring som direktør for Italiens nationalbank, gør ham forhåbentlig i stand til på bedst mulig vis at håndtere de mange udfordringer, der ligger foran ham som formand for Den Europæiske Centralbank.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Hr. Draghis akademiske og faglige baggrund og høringen i Parlamentet har vist, at han har en indgående forståelse for og klare meninger om den nødvendige uddybning af den økonomiske styring i EU og også om vigtigheden af euroens stabilitet med henblik på genoptagelse af væksten. På den baggrund og i lyset af det vigtige embede som formand for Den Europæiske Centralbank opfylder hr. Draghi alle betingelser for at kunne udfylde det mandat, nu han er blevet indstillet til, med kompetence og dedikation.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I maj 2011 foreslog Rådet sammen med Parlamentet udnævnelsen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) i en otteårig periode fra den 1. november 2011. Økonomi- og Valutaudvalget interviewede kandidaten, som besvarede spørgsmål fra medlemmer af udvalget. Han snakkede f.eks. om den græske gæld og gav blandt andet udtryk for sin holdning om, at Den Europæiske Centralbank skal blive ved med at arbejde på at bevare valutastabiliteten. Udvalget anbefalede efterfølgende udnævnelsen af hr. Draghi. Eftersom kandidaten lever op til kravene for at udfylde posten som formand for Den Europæiske Centralbank, vil jeg ligeledes gerne give udtryk for min støtte til udnævnelsen af ham.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Selv om afstemninger om udnævnelse af visse europæiske oligarker ifølge reglerne skal foregå ved hemmelig afstemning, vil jeg meget gerne fortælle, at jeg stemte imod udnævnelsen af hr. Draghi, fordi der er noget grundlæggende usundt og perverst ved midt i en statsgældskrise at udnævne en tidligere europæisk administrerende direktør for Goldman Sachs. Den periode, han virkede i, og karakteren af den periode, kan ikke have undgået Deres opmærksomhed. Medmindre han bare var en middelmådig direktør, og også selv om han måske ikke var bagmanden, kan det ikke have undgået hr. Draghis opmærksomhed, at han arbejdede for en virksomhed, som stod bag de tilsyneladende lovlige, men dog uærlige, fiflerier med den græske gæld for at retfærdiggøre Grækenlands tilslutning til euroområdet. Derudover kan De ikke ignorere Goldman Sachs rolle i den aktuelle spekulation i statsgæld, ej heller virksomhedens ansvar i den økonomiske og finansielle krise samt de undersøgelser, den undergår i USA. Det faktum, at Goldman Sachs optræder på hr. Draghis CV diskvalificerer ham til denne rolle.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg er meget glad for det resultat, vi har opnået i dag, hvor et bredt flertal har stemt for Rådets anbefaling om at udnævne hr. Draghi til den næste formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg mener rent faktisk, at det er en ære for vores land at have en storslået repræsentant som leder af en strategisk institution som Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er en vigtig anerkendelse af engagementet og kompetencerne hos en mand, der repræsenterer vores land, og som vil få den på en gang svære, men samtidig også prestigefyldte, opgave med at stå i spidsen for Den Europæiske Centralbank i en situation, hvor Europa står over for konsekvenserne af en alvorlig økonomisk og finansiel krise. Jeg håber, at man på det forestående møde i Rådet officielt bekræfter hans udnævnelse, og at hr. Draghi vil være i stand til at lede Den Europæiske Centralbank fra november og i de næste otte år med samme høje grad af ubestridelig professionalisme, som han tidligere har vist, og til at føre EU's politik i retning af genoprettelse som en garant for, at Europas finanser opnår stabilitet og styrke.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Vi er glade for indstillingen af hr. Draghi som kommende formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), fordi han har vist, at han har en professionel profil, der lever op til det niveau, som er nødvendigt for at kunne bestride dette prestigefyldte embede samt langvarig og anerkendt erfaring i den internationale finans- og banksektor. Vi ønsker den tidligere direktør for Italiens nationalbank tillykke med kandidaturet og med, at han under høringen i Parlamentet var i stand til at vise sine evner til og potentiale for at håndtere de problemer, han uundgåeligt kommer til at stå over for. Vi mener, at indstillingen af ham er en succes for Italien, som han kommer til at kunne repræsentere på et højt niveau i en af de mest prestigefyldte europæiske institutioner. Vi ønsker ham alt det bedste i hans arbejde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − Parlamentet – der henviser til Rådets henstilling af 16. juni 2011 (10057/2011), der henviser til forretningsordenens artikel 109, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0229/2011), der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 20. maj 2011 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank for en embedsperiode på otte år begyndende den 1. november 2011, der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under indtryk af nødvendigheden af fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130 i TEUF, og som henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et CV fra kandidaten samt svarene på det fremsendte spørgeskema – afgiver positiv udtalelse om Rådets indstilling om udnævnelse af Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg er imod denne udnævnelse.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hr. Draghi er en fuldstændig uegnet kandidat til topposten i Den Europæiske Centralbank. Hav var næstformand og administrerende direktør for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvor hans ansvarsområder omfattede Europa og kontakt med de nationale regeringer i Europa. Det var lige på det tidspunkt, hvor Grækenland indgav forfalskede tal til EU vedrørende landets underskud og budget. I den forbindelse beskyldes Goldman Sachs for at have rådet Grækenland i forbindelse med denne forfalskning. Ud over disse lyssky handlinger er hr. Draghi også meget åben for kritik af hans kompromisløse standpunkt imod en nedskæring af gælden i Grækenland og for redningsplanen. Som repræsentant for en af euroområdets sydlige medlemsstater, der står over for enorme finansielle problemer, sender udnævnelsen af ham også et helt forkert signal til de af markederne og vores borgere, der ikke ønsker en overførselsunion, men som hellere vil have en stabil valuta.

Den rigtige kandidat ville have været Tysklands Axel Weber. Han stillede sig imidlertid ikke til rådighed til posten i erkendelse af de fejlagtige tiltag der blev taget med velsignelsen af hr. Draghi. Indstillingen af hr. Draghi kan ses som endnu et søm i euroens kiste og en trussel mod EU generelt.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Efter den fremragende høring, som blev afholdt af Økonomi- og Valutaudvalget, stemmer jeg med overbevisning for indstillingen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB). Min stemme er en bekræftelse på, at det i disse vanskelige krisetider, er den rigtige person, som er blevet valgt til at lede Den Europæiske Centralbank. Jeg er overbevist om, at hr. Draghi vil vide, hvordan den fremtidige rolle som formand for Den Europæiske Centralbank skal håndteres, som han også har vist i sin tid i Italiens nationalbank, og at han vil håndtere rollen ved at stille sin omfattende erfaring og store kompetence til rådighed for Europa. Jeg er meget tilfreds med den fremgang, som Italiens nationalbank, som er den italienske eliteinstitution, der har været igennem den størst mulige udvikling, har gennemgået og vil gerne endnu en gang fremhæve hr. Draghis tekniske profil, den kommende formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg er overbevist om, at Rådet bekræfter Parlamentets positive afstemning og garanterer i min kapacitet af medlem af Økonomi- og Valutaudvalget hr. Draghi, at vi er parate til at deltage i et frugtbart samarbejde med Den Europæiske Centralbank, især i denne for euroen og for EU så vanskelige tid.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af betænkningen af Økonomi- og Valutaudvalget og efter processen med høringen og bedømmelsen af kandidatens papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under indtryk af nødvendigheden af fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130 i TEUF, stemte jeg for betænkningen om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank, og jeg hilser hr. Draghis udnævnelse velkommen.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg kan kun være for valget om at udnævne hr. Draghi til ny formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) for en embedsperiode på otte år begyndende næste november. Kandidatens CV giver i høj grad indtryk af en profil med stor faglighed og livserfaring og præsenterer et billede af en af nutidens mest storslåede italienere i det globale økonomiske landskab. I disse vanskelige tider mener jeg, at det er af afgørende betydning at have en person af højeste kaliber i spidsen for Den Europæiske Centralbank, og hr. Draghi lever til fulde op til denne profil.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Centralbanks (ECB) primære strategiske mål er at bevare prisstabiliteten i EU, og at gøre dette til et af de primære bidrag til at løse de økonomiske og finansielle vanskeligheder, som medlemsstaterne oplever. Med en uddannelse fra La Sapienza-universitetet i Rom og en Ph.D.-grad i økonomi fra Massachusetts Institute of Technology er hr. Draghi direktør for Italiens nationalbank, medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd og Generelle Råd, medlem af bestyrelsen for Den Internationale Betalingsbank, Italiens repræsentant for Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling og Den Asiatiske Udviklingsbank samt formand for Rådet for Finansiel Stabilitet.

Jeg stemmer for udnævnelsen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank, fordi jeg mener, at han har en omfattende akademisk baggrund og bred faglig erfaring, og fordi jeg er for, at de europæiske institutioner udviser et stærkt engagement i at bekæmpe inflation og styrke den fælles valuta og for holdbarhed i statsgældskrisen. Jeg mener også, at den nye formand for Den Europæiske Centralbank kommer til at indføre en kultur af ærlighed og fasthed og til at hjælpe med at fastlægge en robust og konsekvent økonomisk politik og dermed til at sende et klart signal om tillid til de internationale markeder.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Udnævnelsen af hr. Draghi som leder af Den Europæiske Centralbank (ECB) er efter min mening en fuldstændig velbegrundet beslutning, eftersom den lever op til EU's ønske om at fortsætte det arbejde, der blev startet af den nuværende formand, hr. Trichet. I en situation, hvor økonomien i visse lande, som f.eks. Grækenland, svækker euroen, er den vilje og beslutsomhed, som hr. Draghi udviser i forhold til at holde en fast kurs i retning mod en stærk valuta et uundværligt tiltag til at sikre EU-økonomiens troværdighed. Jeg hilser ligeledes udnævnelsen af en mand, der har alle de nødvendige kvaliteter til at bestride en sådan post, velkommen. Hans erfaringer i Rådet for Finansiel Stabilitet og som direktør for Italiens nationalbank er en betydelig fordel for institutionens synlighed på internationalt niveau og dermed for EU's position som verdens største økonomiske magt. I lyset af de problemer, vi skal løse for at genoprette vores økonomi, er jeg glad for udnævnelsen af en mand, der har kunnet skabe enighed, og som har vist sig at være i stand til at kunne bane vejen for en stabil, stærk og konkurrencedygtig monetær union.

Betænkning: Barbara Matera (A7-0191/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den sender et klart signal om EU's solidaritet med den krise, den europæiske befolkning står i for øjeblikket. I dette tilfælde anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til at støtte tidligere arbejdstagere hos General Motors Belgium og fire af virksomhedens leverandører inden for automobilsektoren mellem juni 2010 og oktober 2010.

Alle afskedigede arbejdstagere vil være omfattet af individualiserede foranstaltninger støttet af finansiering på i alt 9,59 mio. EUR. Det er tredje gang EGF er blevet anvendt i 2011. Derfor mener jeg, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt at gøre brug af fonden i dette tilfælde.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette initiativ for at hjælpe de 2 834 afskedigede arbejdstagere fra General Motors Belgium med reintegration på arbejdsmarkedet, fordi virksomheden som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise ikke har været i stand til at udvide produktionsanlægget i Antwerpen. Jeg hilser den aftale, som de sociale parter har indgået vedrørende den foreslåede pakke af foranstaltninger, velkommen.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen af fru Matera, fordi sagen, som blev præsenteret af Belgien vedrørende anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), opfylder betingelserne for at anvende fonden. De 9 593 931 EUR, der blev ansøgt om til de 2 843 [sic] afskedigede hos General Motors og fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i den fire måneder lange referenceperiode (juni til oktober 2010), anvendes udelukkende til reintegration af disse arbejdstagere, som er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen på verdensmarkedet, og vil på ingen måde blive udbetalt til den virksomhed, der står bag disse afskedigelser.

  David Casa (PPE), skriftlig. − Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bidrager til at afbøde de følger, ændringerne i verdenshandelsmønstrene har på arbejdstagere. I forbindelse med General Motors Belgium mener jeg, at ordførerens konklusioner er berettigede, og derfor har jeg besluttet at stemme for sagen.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser det arbejde, der er blevet udført på baggrund af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), ikke mindst støtten til bilindustrien, der er blevet påvirket af den økonomiske og finansielle krise, velkommen. Jeg stemmer ligeledes for at anvende EGF til fordel for Belgien, til gavn for arbejdstagerne i automobilsektoren, gennem foranstaltninger, der udgør en koordineret pakke af individualiserede tilbud med henblik på at reintegrere dem på arbejdsmarkedet.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. − Det er vigtigt, at Parlamentet repræsenterer det store potentiale i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Efter de mange afskedigelser i General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren bad Belgien sidste år den 20. december 2010 om hjælp fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at efteruddanne de 2 834 afskedigede arbejdstagere. Denne europæiske fond blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af ændringer i verdenshandelen. Jeg er glad for, at Parlamentet i dag godkendte denne støtte, som vil gøre det muligt for de afskedigede arbejdstagere at modtage hjælp, især i forbindelse med jobsøgning og uddannelse. Det er gode nyheder for de tusindvis af ramte familier.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Vi har endnu en gang valgt at støtte anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – denne gang for at hjælpe omkring 2 800 mennesker, som har mistet deres arbejde i Belgien – fordi Europa fortsat lider under virkningerne af den økonomiske krise, og fordi usædvanlige tider kræver usædvanlige foranstaltninger.

Vi mener dog, at vi i fremtiden i stedet bør anvende de instrumenter, der allerede findes, navnlig Den Europæiske Socialfond, for at øge beskæftigelsesegnetheden for dem, der er blevet afskediget. Der vil sandsynligvis ikke være brug for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den kommende budgetperiode.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) efter afskedigelserne i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører. De belgiske myndigheders indsats skal dog også fremhæves: de har fremlagt en række vigtige foranstaltninger med henblik på at hjælpe de ramte arbejdstagere i deres jobsøgning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Fondens anvendelsesområde blev i 2009 udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere, der blev afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR til reintegration af 2 834 arbejdstagere i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører i Antwerpen. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og Kommissionen henstiller således til budgetmyndigheden at godkende ansøgningerne. Fonden skal anvendes hurtigt og effektivt, så de arbejdstagere, der har behov for den, ikke kommer til at vente.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. EGF blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den 20. december 2010 indgav virksomheden General Motors Belgium, inden for automobilsektoren, en ansøgning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på grund af 2 834 afskedigelser hos virksomheden og fire af dens leverandører.

Den aktuelle økonomiske og finansielle krise gør, at EGF spiller en vigtig rolle med hensyn til at afhjælpe de sociale følger af, at mange virksomheder går konkurs, hvilket ofte skyldes de aggressive økonomiske politikker på fremadstormende markeder. Dette er den tredje ansøgning, der skal behandles under 2011-budgettet. Eftersom ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, er jeg enig i ordførerens anbefalinger, og stemmer for dette forslag til beslutning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der har været tilfælde af ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med masseafskedigelser i hele Europa. Denne sag vedrører anvendelsen af mere end 9 mio. EUR, der skal gøre det muligt for Belgien at yde støtte til ca. 2 800 afskedigede arbejdstagere inden for automobilsektoren. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet. Efter fradrag af den aktuelle anmodning fra de disponible bevillinger er der stadig en bevilling på 489 628 679 EUR til rådighed inden for et årligt loft på 500 mio. EUR indtil udgangen af 2011.

Selv om vi er for anvendelsen, fordi det er vigtigt at yde støtte til disse arbejdstagere, vil vi gerne give udtryk for vore forbehold over for og kritiske holdning til fonden, da vi mener, at det i udgangspunktet ville have været vigtigere at træffe foranstaltninger til at forhindre arbejdsløshed. Derfor er det nødvendigt at ændre de nyliberale politikker i EU, herunder EU's insisteren på deregulering og liberalisering af den internationale handel.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om vi stadig indtager en kritisk holdning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), da vi mener, at det i udgangspunktet ville have været vigtigere at træffe foranstaltninger til at forhindre arbejdsløshed, stemte vi for anvendelse af fonden for at yde støtte til arbejdstagere, der rammes af følgerne af virksomheders omstrukturering eller af liberaliseringen af den internationale handel. Denne sag vedrører anvendelsen af mere end 9 mio. EUR, der skal gøre det muligt for Belgien at yde støtte til ca. 2 800 afskedigede arbejdstagere inden for automobilsektoren. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet.

Derfor er der efter fradrag af den aktuelle anmodning fra de disponible bevillinger stadig en bevilling på 489 628 679 EUR til rådighed inden for et årligt loft på 500 mio. EUR indtil udgangen af 2011. Det er utrolig symptomatisk, at der er anvendt lidt mere end 10 mio. EUR af det planlagte beløb i en periode, hvor den sociale og finansielle krise er blevet forværret, og det i sig selv beviser, at der som minimum er behov for en revision af de forordninger, der regulerer fonden.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde tilstrækkelig støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR. I april 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den finansielle og økonomiske krise. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse, og jeg finder det rigtigt at støtte ansøgningen. Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra et møde i 2008 bekræftede betydningen af at sikre en hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser vedrørende anvendelse af fonden, under fuld overholdelse af den interinstitutionelle aftale.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste denne betænkning velkommen, fordi Belgien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i NUTS II-regionen Antwerpen i Belgien. Belgien indgav den 20. december 2010 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser hos General Motors Belgium og fire af virksomhedens leverandører og supplerede den med yderligere oplysninger i tiden indtil den 24. januar 2011. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 9 593 931 EUR.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Belgien, fordi jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til at støtte arbejdstagere i problemer som følge af den økonomiske krise. Som det er blevet sagt flere gange, har EGF siden 2006 ydet praktisk støtte til europæiske arbejdstagere afskediget enten af årsager i tilknytning til deres virksomheds udflytning eller efter ændringen i 2009 som følge af den økonomiske krise for at hjælpe dem til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en anmodning om støtte i forbindelse med 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i NUTS II-regionen Antwerpen i Belgien i den fire måneder lange referenceperiode fra den 14. juni til den 14. oktober 2010 i form af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene.

Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise, som især har ramt virksomheden General Motors Belgium. I den forbindelse er der navnlig blevet henvist til den uforudsete karakter af afskedigelserne og til afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller national plan.

Lad os huske på, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og som sådan fortjener en særskilt tildeling, så overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger, bliver overflødige.

Vi mener, at ansøgningen lever op til kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og vi anbefaler, at den godkendes ved at fremlægge vores positive udtalelse om den. Det er imidlertid stadig vigtigt, at forordningen om oprettelse af EGF revideres, så problemet med, at multinationale virksomheders omstrukturering eller flytning forårsager afskedigelser med efterfølgende anvendelse af EGF, løses.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg undlod af stemme af hensyn til de belgiske arbejdstagere hos Opel i Antwerpen, der er blevet ofret i globaliseringens navn. I lyset af den situation, de er blevet kastet ud i som en konsekvens af de nyliberale politikker, EU har været fortaler for, kunne man føle sig berettiget til at stemme imod de usle beløb, som den europæiske elite ønsker at tildele dem. Disse små beløb kan imidlertid lindre deres smerter. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Det fremmer de udflytninger, som det amerikanske firma, General Motors, gennemfører. Det øger appetitten hos multinationale virksomheder og deres milliardærchefer for profit. Det burde være den profit, der skulle tages af, i stedet for de penge, der tages fra de europæiske skatteydere og bruges til at hjælpe arbejdstageren.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − Det er en kendt sag, at anvendelsen af fonden vedrører 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i regionen Antwerpen i Belgien i den fire måneder lange referenceperiode fra den 14. juni til den 14. oktober 2010. Afskedigede medarbejdere modtager støtte i form af individualiserede tilbud, der støttes af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som yder en støtte på 9,59 mio. EUR til finansieringen af disse tilbud. Jeg er ikke imod at anvende finansiel støtte til afskedigede arbejdstagere i Belgien. Men jeg synes, at reglerne for at anvende fonden skal ændres, for at gøre det muligt at yde støtte til mindre udviklede medlemsstater i EU.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) modtager en årlig finansiering på 500 mio. EUR med det formål at yde finansiel støtte til arbejdstagere, der er ramt af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Det anslås, at mellem 35 000 og 50 000 arbejdstagere kunne have gavn af denne støtte på årsbasis. De penge kan bruges til at hjælpe med at finde nye job, til skræddersyet uddannelseshjælp, hjælp til at blive selvstændig eller til hjælp til start af egen virksomhed, mobilitet og støtte til dårligt stillede eller ældre arbejdstagere. På grund af 2 834 afskedigelser hos bilfabrikanten General Motors Belgium, som desuden har ført til afskedigelser hos fire leverandører, skal der ydes støtte på 9 593 931 EUR fra EGF til Belgien. Jeg stemte for betænkningen, fordi det netop er formålet med fonden.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der kommer i en ugunstig situation som følge af afskedigelser eller andre ændringer som følge af globaliseringen i den internationale konkurrence. Jeg hilser det faktum, at de gentagne anmodninger fra Parlamentet har resulteret i betalingsbevillinger på 47 608 950 EUR på budgetposten vedrørende EGF, velkommen. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Penge fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) skal anvendes målrettet og målbevidst. Der skal ydes finansiel støtte så hurtigt som muligt, især i de tilfælde, hvor en enkelt virksomhed har afskediget tusindvis af arbejdstagere. Forsinkelser i finansiel støtte kan have særdeles smertelige og vanskelige konsekvenser, og derfor er det utrolig vigtigt at anvende EGF og svare på medlemsstaternes ansøgninger med det samme. Det skal bemærkes, at dem, der er blevet afskediget, og deres familier oplever uoverskuelig moralsk og materiel skade. Mere end noget andet har de store vanskeligheder ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og de har ikke mulighed for at studere eller tage en efteruddannelse. Derfor er det meget vigtigt at sikre, at disse mennesker modtager rettidig økonomisk bistand, der gør dem i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Fordi den økonomiske bistand er så vigtig bifalder jeg forslaget om at yde økonomisk bistand fra EGF til Belgien efter masseafskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium. Jeg opfordrer ligeledes andre medlemsstater, hvor virksomheder afskediger arbejdstagere på grund af den finansielle krise, til med det samme at søge økonomisk bistand for at mindske de negative konsekvenser, håndtere beskæftigelsesspørgsmål og tilskynde bevarelse og skabelse af arbejdspladser.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Desværre er vi endnu en gang blevet bedt om at stemme om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Jeg siger desværre, fordi en indblanding af denne art forudsætter en meget vanskelig situation. På den anden side må vi imidlertid rose dette organ, som gør det muligt at redde en situation, der kunne have bragt industrielle sektorer og frem for alt mange arbejdstagere i stor fare. Jeg er enig i tildelingen og anvendelsen af fonden, men det må kun være et midlertidigt tiltag. Løsningen skal understøttes af en langsigtet strategi, hvor formålet er at støtte den europæiske økonomi for at sikre, at den kan holde trit med det globaliserede marked, vi lever i.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den 14. april 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den intrenationale økonomiske og finansielle krise. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR til Belgien, baseret på 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører. Eftersom ansøgningen opfylder de nødvendige betingelser for anvendelse af den økonomiske støttemekanisme, stemte jeg for denne betænkning.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af 2 834 arbejdstagere, der blev afskediget i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører i automobilsektoren i Antwerpen. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af følgende elementer: forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise, den uforudsete karakter af afskedigelserne, påvisning af antallet af afskedigelser, redegørelse for den uforudsete karakter af afskedigelserne, indkredsning af de virksomheder og arbejdstagere, der vil være omfattet af støtten, det pågældende område og dets myndigheder og interessehavere, afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller national plan, den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres. For at sikre at disse mennesker reintegreres på arbejdsmarkedet stemmer for jeg for forslaget.

  Jacek Protasiewicz (PPE), skriftlig. − Jeg stemte for denne betænkning, fordi den støtter Kommissionens forslag om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at hjælpe 2 834 arbejdstagere, der blev afskediget hos virksomheden General Motors Belgium, med at finde arbejde, hvilket også stemmer overens med min og PPE-gruppens holdning. Endvidere fremgår det af betænkningen, at 2011-budgettet for første gang udviser betalingsbevillinger (47 608 950 EUR) vedrørende EGF. Det betyder, at EGF er blevet anerkendt som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en passende tildeling for at kunne opfylde disse målsætninger, samtidig med at overførsler fra ubrugte budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger, bliver overflødige. Jeg støtter ligeledes ordførerens opfordring til i forbindelse med den kommende revision af EFG-forordningen at se på det forhold, at multinationale virksomheders omstrukturering eller flytning i tider med store ændringer i verdenshandelsmønstrene, især under en finansiel krise, påvirker almindelige arbejdstagere, der rammes hårdest af følgerne, hvorfor behovet for at anvende EFG opstår.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Formålet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er at yde støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det er lige præcis med det i baghovedet, at de 2 834 afskedige arbejdstagere fra General Motors i regionen Antwerpen, skal tilbydes hurtig støtte. Vi er nødt til at støtte Parlamentets forslag om at anvende 9 593 931 EUR til specifikke individualiserede tilbud såsom hjælp til jobsøgning, træning i jobsamtaler, hjælp til start af egen virksomhed og individuel faglig uddannelse. I lyset af konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise må Europa stå sammen og vise solidaritet og derfor også reagere på Belgiens ansøgning. Ikke desto mindre fritager den europæiske bistand ikke virksomhederne for deres ansvar og for at foretage de nødvendige tiltag for at tilpasse deres strategier til de aktuelle udfordringer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) − Jeg stemmer for. Vi anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af EGF, bifalder på den baggrund den forbedrede procedure, Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende fonden, håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af fonden. Derfor minder vi om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, påpeger den rolle, som EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet, kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af EGF-støttede foranstaltninger.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Det synspunkt, der er givet udtryk for i dag, vedrører de 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og Kommissionen har således henstillet til budgetmyndigheden at godkende ansøgningerne. Parlamentet har i dag stillet sig positivt i forhold til emnet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) De tidligere arbejdstagere og de fire leverandører til Opel i Antwerpen er stadig vrede over den måde, de er blevet behandlet på af GM. Opel i Antwerpen var en moderne og succesrig bilsamlingsvirksomhed. Alligevel besluttede GM sig arrogant nok til at skrotte 2 834 arbejdspladser. Antwerpen fik ikke en chance trods mange forsøg på at finde en køber. Belgien ansøgte med rette om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelen. Efter en positiv udtalelse fra Kommissionen besluttede Parlamentet i dag helt korrekt at stille et samlet beløb på 9 593 931 EUR til rådighed fra EGF for at afbøde virkningen på disse arbejdstagere, der er blevet afskediget. Jeg er glad for, at Parlamentet i dag udtrykkeligt giver udtryk for, at Opels ledelse har udvist manglende vilje til at tilpasse sig de aktuelle udfordringer. Parlamentet er også helt berettiget kritisk over for måden Opel-krisen blev taklet på af de involverede medlemsstater. Der manglede koordination af de langsigtede foranstaltninger til støtte for denne sektor i de forskellige nationale genopretningsplaner. Alle disse ting til sammen efterlader en særlig dårlig smag i munden.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 blev Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) oprettet for at yde støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af strukturelle ændringer i den internationale økonomi. Med et budget på 500 mio. EUR for 2011 mener Kommissionen, at der skal stilles 9 593 391 EUR til rådighed for Belgien, så landet kan håndtere afskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium og dens fire leverandører og producenter i regionen Antwerpen. Jeg synes, EGF skal finansiere aktive tiltag til reintegration på arbejdsmarkedet og dermed gøre det muligt at lære nye færdigheder, og at disse tiltag skal tilpasses den nye arbejdssituation, de 2 834 arbejdstagere står overfor. Jeg synes også, at de europæiske institutioner skal fremskynde anvendelsen af EGF for Belgien, eftersom medlemsstaterne garanterer integration i et aktivt liv for de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen. Jeg vil også gerne understrege, at EGF ikke skal fungere som erstatning for General Motors Belgiums juridiske og finansielle ansvar, men snarere som supplerende støtte fra EU's side med henblik på at mindske de sociale vanskeligheder, disse arbejdstagere står overfor.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med virksomheden General Motors Belgium i regionen Antwerpen, som beskæftiger sig med fremstilling af maskiner og udstyr.

Efter de 2 834 afskedigelser den 20. december 2010 indsendte Belgien en ansøgning om anvendelse af EGF. Denne ansøgning vedrørte afskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium og fire af dens leverandører. I perioden fra 14. juni til 14. oktober blev der afskediget 1 336, mens 1 498 blev afskediget før og efter den pågældende periode.

Som et resultat af den økonomiske og finansielle krise er der sket et alvorligt fald i efterspørgslen på personbiler og erhvervskøretøjer i Europa, hvilket har medført et betydeligt fald i produktionen af motorkøretøjer. Der kunne i Belgien konstateres et fald på 23,8 % for samling af motorkøretøjer og på 34,8 % for produktion af personbiler i 2009 sammenlignet med 2008.

Jeg vil gerne påpege den vigtige rolle, EGF spiller for reintegration af afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Jeg opfordrer til en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af EGF-støttede foranstaltninger. EGF skal anvendes ligeligt at alle medlemsstater.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) En meget stort flertal i Parlamentet godkendte fru Materas betænkning om anvendelse af 9,5 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til lukningen af General Motors' Opel-afdeling i Antwerpen (Belgien). Jeg stemte imod betænkningen, fordi den finansierer afskedigelsen af 2 834 arbejdstagere i en virksomhed, som modtog et lån på 5 mia. USD fra de amerikanske myndigheder i sommeren 2010. Derudover gjorde salget af mange brands det muligt for virksomheden at vende sin økonomiske situation så sent som i efteråret 2010 og genvinde sin notering på aktiemarkedet i november 2010. Myndighederne, det være sig de europæiske, de nationale eller regionale, afgiver deres magt ved at acceptere at anvende offentlige penge til at fremskynde lukningen af en fabrik, der ikke medfører andet end afskedigelser. Denne beslutning bliver endnu mere uacceptabel i lyset af, at den træffes på et tidspunkt, hvor EU og dets medlemsstater vedtager spare- og budgetforanstaltninger, der understøtter den økonomiske recession, fjernelse af offentlige ydelser, arbejdsløshed, jobusikkerhed, lønnedskæringer og sociale uligheder.

Betænkning: Carlo Casini (A7-0197/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, eftersom den nye foreslåede version af artikel 51 sigter på tre vigtige ting: for det første at gøre bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, for det andet at ændre betingelserne for bestemmelsens anvendelse og for det tredje at fastlægge dens normative indhold.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) I betænkningen af min kollega, hr. Casini, tages de problemer, der er med at fortolke og anvende artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden, op, og der gøres et positivt forsøg på at løse dem. Jeg deler hr. Casinis synspunkt om, at en fortolkning af forretningsordenen eller retningslinjerne for at lette gennemførelsen ikke er nok. Betingelserne for bestemmelsens anvendelse med fælles møder og fælles afstemning, og her tænker jeg særlig på kriterierne "kompetence og væsentlig betydning" af det pågældende emne, er klare og fjerner den juridiske usikkerhed, der har hersket indtil nu. Jeg ønsker tillykke med det gode arbejde og håber, at betænkningen kan lette Parlamentets arbejde gennem større anvendelse af disse procedurer.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for betænkningen, fordi den ændring der overvejes for artikel 51, ud over at være en innovativ samarbejdsmetode mellem forskellige udvalg, også vil gøre artikel 51 lettere at forstå og anvende. I betænkningen klarlægges betingelserne for gennemførelsen, og dens normative indhold fastlægges.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I denne betænkning foreslås ændring af artikel 51, efter at Formandskonferencen havde rejst problemet vedrørende begrænsningen af forretningsordenen i forbindelse med fælles udvalgsmøder. I betænkningen præsenteres et forslag til ændring af forretningsordenen, ifølge hvilket betingelserne for anvendelse af artikel 51 kontrolleres mere grundigt og i henhold til strengere kriterier, herunder af Formandskonferencen. Det faktum, at fælles møder kun kan finde sted, hvis det pågældende spørgsmål er af væsentlig betydning, sikrer, at der ikke sker uberettiget omfattende anvendelse af en procedure, der i sig selv har en helt ekstraordinær karakter. Jeg stemmer for hr. Cassinis betænkning.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen, da den i betydelig grad forbedrer samarbejdet mellem udvalg som en del af en nødvendig parlamentarisk reform. Med dette forslag gives der svar på underliggende spørgsmål vedrørende et udvalgs kompetence i sager, hvor en lovgivningssag er af væsentlig betydning, samtidig med at principperne om lighed og samarbejde overholdes.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentets forretningsorden, der blev revideret i maj 2009, indeholder nu en ny procedure for fælles udvalgsmøder, når en sag ikke klart henhører under et udvalgs kompetence. På trods af den fulde gennemførelse af denne nye artikel er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender blevet pålagt at klarlægge og konsolidere bestemmelsens indhold, så den bliver mere letlæselig, især i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Det er klart, at en opdeling af udvalgenes kompetencer giver visse overlap, som det kan være svært at skelne mellem, og derfor mener jeg, at denne afklaring er et positivt skridt, og at den foreslåede nye formulering vil muliggøre større sammenhæng i anvendelsen af forretningsordenens artikel 51.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette udkast til betænkning vedrører ændring af artikel 52 i Europa-Parlamentets forretningsorden efter både nedsættelse af en arbejdsgruppe om revision af forretningsordenen og en beslutning af Formandskonferencen. Den 6. maj reviderede Parlamentet sin forretningsorden og indførte i artikel 51 en ny "procedure med fælles udvalgsmøder" for at strømline procedurer vedrørende godkendelse af sager, der går ud over et enkelt udvalgs kompetencer, således at plenarforsamlingen forelægges en enkelt betænkning, der afspejler alle involverede udvalgs holdninger. Udvalgsformandskonferencens behandling af et forslag til retningslinjer i henhold til artikel 51 har ført til en anmodning fra Udvalgsformandskonferencens formand til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Med dette forslag klarlægges de involverede aspekter og overdrager vedtagelse til plenarmødet under hensyntagen til gældende forretningsorden. Derfor er jeg enig i ordførerens anbefaling om, at de "fælles udvalg" skal være "korresponderende udvalg" i henhold til forretningsordenen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. I forbindelse med kapitlet om udvalgssamarbejde foreslog arbejdsgruppen ikke alene at styrke det associerede udvalgs stilling i proceduren med associerede udvalg, men også at udvikle en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Tankegangen for forslaget var, at i særlige tilfælde, hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, kan den også fordeles mellem flere udvalg. Kompetencekonflikter skal løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. Medlemmerne af de pågældende udvalg fremlægger en fælles erklæring om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret. Efter min mening kræver det mere end bare en fortolkning af forretningsordenen eller retningslinjerne for at lette gennemførelsen af denne proces. Der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure, som skal afgøres med flertal på plenarmødet. Vi er nødt til at have mere letforståelige bestemmelser, fordi chancen for, at de gennemføres, således bliver større.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Den grundlæggende tankegang for forslaget var, at i særlige tilfælde, "hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, men derimod også kan fordeles mellem flere udvalg, bør kompetencekonflikten løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. De pågældende udvalg afholder fælles møder, således at alle kan drøfte spørgsmålet, og der tydeligere kan afdækkes flertal og mindretal på tværs af udvalgene. Medlemmerne af de pågældende udvalg stemmer derefter i fællesskab om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret. Jeg hilste derfor forslaget velkommen.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi støtter ændringen af Europa-Parlamentets forretningsorden, hvorved det bliver muligt for Formandskonferencen at bestemme, at der skal anvendes en procedure med fælles udvalgsmøder og en fælles afstemning, hvor en lovgivningssag er af væsentlig betydning. Dette kan imidlertid kun ske, hvis sagen er af væsentlig betydning og på udelelig måde henhører under flere udvalgs sagsområder. Formålet med denne ændring er at understrege den ekstraordinære karakter af proceduren og er berettiget blandt andet med hensyn til den tekniske og administrative byrde, som denne procedure indebærer. Vi mener, at alt dette i høj grad i en indledende fase vil kunne give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" til afstemning på plenarmødet i sager af væsentlig betydning.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − En hvilken som helst bestemmelse i forretningsordenen bør sigte på tre ting: at gøre bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, at ændre betingelserne for bestemmelsens anvendelse og at fastlægge dens normative indhold. Jeg er helt enig med ordføreren.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for hr. Casinis betænkning om ændring af artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden, fordi ændringen er resultatet af det arbejde, som sammenfatter de bestemmelser, hvori det klarlægges, på hvilket område artikel 51 kan finde anvendelse. Den nye tekst forenkler artiklen, idet der ikke henvises til andre bestemmelser, og idet standardproceduren for, hvornår to udvalg kan sætte sig sammen for at diskutere vigtige emner af gensidig interesse, er bedre reguleret. Formålet med ændringen er derfor at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter og "gøde jorden" for en forhandling. De fælles udvalg bliver i denne procedure korresponderende udvalg i henhold til forretningsordenen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. Som en del af denne proces blev der udviklet og en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Der blev udtrykt tvivl omkring gennemførelsen af denne nye form for samarbejde mellem udvalgene, og denne tvivl blev taget op af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender mener, at dette ikke blot er et spørgsmål om fortolkning, men at der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure, der skal afgøres ved en afstemning på plenarmødet med det flertal, der gælder for forretningsordenen, nemlig flertallet af medlemmerne. Jeg er enig i den indgivne version, der gør artiklen mere klar og anvendelig, og derfor stemte jeg for ændringen af den.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Formålet her er at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" i sager af væsentlig betydning. Ændringen af artikel 51 har vist sig at være absolut nødvendig, fordi den gør bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, ændrer betingelserne for bestemmelsens anvendelse og fastlægger dens normative indhold. For at nå disse mål skal de to betingelser præsenteres på en klar og umiddelbart forståelig måde. Det er nødvendigt, at emnet på udelelig måde henhører under flere udvalgs kompetencer, og endelig skal de praktiske konsekvenser af artiklens anvendelse for gennemførelsen af den lovgivningsmæssige proces fastlægges. De fælles udvalg bliver i denne procedure korresponderende udvalg i henhold til forretningsordenen. Jeg stemmer for det pågældende forslag for at få ændret artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden om procedurerne med fælles udvalgsmøder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. I forbindelse med kapitlet om udvalgssamarbejde foreslog arbejdsgruppen ikke alene at styrke det associerede udvalgs stilling i proceduren med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50 (tidl. artikel 47) – men også at udvikle en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Den grundlæggende tankegang for forslaget var, at i særlige tilfælde, "hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, men derimod også kan fordeles mellem flere udvalg [...], bør kompetencekonflikten løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. De pågældende udvalg afholder fælles møder, således at alle [...] kan drøfte spørgsmålet, og der tydeligere kan afdækkes flertal og mindretal på tværs af udvalgene. Medlemmerne af de pågældende udvalg stemmer derefter i fællesskab om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret [...].

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Denne betænkning støtter forslaget om at ændre artikel 51 i forretningsordenen om procedurerne med fælles udvalgsmøder. De tekstmæssige konflikter i artiklen kan ikke løses gennem fortolkning alene, da der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure.

Den nye formulering fastlægger klart og forståeligt betingelser for procedurerne med fælles udvalgsmøder, og det er dermed ikke nødvendigt at henvise til andre bestemmelser. Omdefineringen af disse betingelser er berettiget med hensyn til den tekniske og administrative byrde, som denne procedure indebærer. Endelig kan det almindeligt anerkendte mål med fælles udvalgsmøder – at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" i sager af væsentlig betydning – kun opnås, hvis udvalgene forbliver det korresponderende udvalg på alle stadier indtil vedtagelse af retsakten.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Den foreslåede version af artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden er et forsøg på at samle det fremtidige samarbejde mellem flere parlamentsudvalg i en enkelt juridisk ramme. Forslaget er baseret på principperne om lighed og samarbejde. Jeg stemte for.

Betænkning: Enrico Speroni (A7-0242/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for for gennemsigtighedens skyld og for at kunne handle uden at møde hindringer fra det juridiske systems side.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Betænkningen og arbejdet af Retsudvalget gør det klart, at der ikke er nogen grund til at tro, at de rumænske myndigheder har til hensigt at forfølge hr. Severin. Til trods for at der på grund af den falske lobbyvirksomhed kan opstå tvivl med hensyn til, om informanterne har handlet korrekt, henstår der stadig det faktum, at den pågældende sag ikke synes at kunne høre under den kategori, hvor immunitet finder anvendelse. Jeg stemmer for anmodningen om ophævelse af immunitet.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet stemte for ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet hr. Severins immunitet, og det gjorde det ret i. Efter at der blev fremsat beskyldninger om korruption mod ham som følge af offentliggørelsen af artikler i Sunday Times (korruptionsskandalen, der rystede Parlamentet) indledte det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption sag mod hr. Severin på grundlag af oplysninger, ifølge hvilke han angiveligt skulle have accepteret et tilbud om betaling på 100 000 EUR fra repræsentanter for en såkaldt konsulentvirksomhed etableret af Sunday Times til gengæld for hans støtte af et udkast til ændringsforslag til direktiv om indskudsgarantiordninger. Overvåg dette område.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører anmodning om ophævelse af det rumænske medlem af Parlamentet hr. Severins immunitet, efter at det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption den 21. marts 2011 indledte en sag mod ham. Sagen er baseret på oplysninger om, at hr. Severin skulle have modtaget en betaling på 100 000 EUR fra konsulentvirksomheden "Taylor Jones Public Affairs" til gengæld for hans støtte af ændringsforslag til direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger, som vedrørte fristen for refundering til indskydere i tilfælde af en bankfallit. Virksomheden lovede ham ligeledes en betalt rolle som medlem af dens internationale rådgivende komité. Det er efterfølgende kommet frem, at dette var en fiktiv virksomhed etableret af den britiske avis The Sunday Times, hvis adfærd er forkastelig. Selv om hr. Severin siger, at alting skete i forbindelse med en fiktiv virksomhed, der snød ham, at der ikke blev udvekslet penge, og at ingen lovgivning blev ændret, så straffer rumænsk lovgivning en sådan adfærd meget hårdt. I lyset af dette og i lyset af Retsudvalgets anbefaling om at ophæve hr. Severins parlamentariske immunitet, stemmer jeg for betænkningen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Adrian Severin, tidligere vicepremierminister i Rumænien, blev suspenderet fra det socialdemokratiske parti i hans hjemland, efter hans andel i korruptionsskandalen i Parlamentet kom frem i lyset. Han blev ligeledes ekskluderet fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, men han forbliver medlem af Parlamentet. Sammen med to andre medlemmer af Parlamentet er han under anklage for korruption, fordi han angiveligt skulle have støttet et ændringsforslag til gengæld for penge. På trods af det påstår han selv, at alle anklager er fabrikerede. Personligt mener jeg, at min kollegas adfærd er beklagelig, og at ethvert tilfælde af eller blot tegn på korruption er helt uacceptabelt. Vi har brug for lovgivningsmæssige midler til at håndtere lignende situationer, og jeg er af den overbevisning, at hvis nogen begår en lignende overtrædelse, så må vedkommende tage ansvar for sine handlinger. Jeg mener også, at det ville være ret og rimeligt, hvis man i en sådan situation gav afkald på sit medlemskab af Parlamentet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Retsudvalget anbefaler efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat. Jeg er enig i Retsudvalgets anbefaling. Jeg er imidlertid af princip imod proceduren med ophævelse af immunitet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Parlamentet er blevet bedt om at ophæve vores kollega hr. Severins parlamentariske immunitet som følge af en straffesag, hvor han er anklaget for bagvaskelse i henhold til rumænsk strafferet. Der er ikke noget, der tyder på, at der fra den rumænske retlige myndigheds side kunne være tale om et tilfælde af tendentiøs forfølgelse (fumus persecutionis). Heraf følger, at der ikke er nogen tilstrækkelig alvorlig eller særlig grund til at nære mistanke om, at sagen er blevet indledt med det specifikke formål at skade medlemmet politisk. Retsudvalget anbefaler efter at have overvejet de faktuelle og lovgivningsmæssige argumenter for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. På plenarmødet den 6. april 2011 meddelte Parlamentets formand i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, at han den 5. april 2011 havde modtaget en skrivelse fra det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption (den offentlige anklagers kontor, Rumæniens øverste appelret) med anmodning om ophævelse af Adrian Severins parlamentariske immunitet. I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, henviste formanden anmodningen til det kompetente udvalg. På grundlag af adskillige betragtninger, i henhold til artikel 6, stk. 2, i forretningsordenen og efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, anbefaler Retsudvalget, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat.

Henstilling: Alain Cadec (A7-0192/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne har eksisteret siden 2006, og fordi protokollen til denne aftale udløb den 17. januar 2011.

En ny protokol for perioden 2011-2014 finder foreløbig anvendelse, og jeg mener, at dette er tilstrækkeligt for øjeblikket. I protokollen fastlægges en modydelse fra EU til Seychellerne på 16,8 mio. EUR fordelt over tre år, hvoraf 2,22 mio. EUR går til Seychellernes fiskeripolitik. Disse beløb er passende.

Jeg hilser også det faktum, at der i den nye protokol er indeholdt en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, velkommen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for aftalen, fordi den vil være medvirkende til at sprede bæredygtige fangstmetoder i hele verden. Med aftalen sikres ligeledes omfattende kontrol over mængden af fiskede fisk og fiskeriteknikker samt betingelserne for de fisk, der hidrører fra havfiskeri, deres sporbarhed med henblik på fødevaresikkerhed og i kommercielt øjemed. Endvidere modtager Seychellerne 16,8 mio. EUR til at fremme og modernisere øgruppens fiskerisektor og til at fremme lokaludviklingen. Endelig gives der med aftalen tilladelse til, at 60 af den europæiske tunfiskeflådes fartøjer, der fisker i området, nemlig 48 notfartøjer og 12 langlinefartøjer, kan fiske op til 56 000 t/året. Denne aftale bør gøre det muligt for os at vinke farvel til den demagogi, som her i Parlamentet er kommet til udtryk omkring europæiske fartøjer, som fisker i tredjelande. Vores fartøjer på Seychellerne udfører en reguleret aktivitet under skarp kontrol og med stor respekt for miljøet. De opbruger ikke ressourcer, og de støtter lokaludviklingen. Det er aftaler af denne slags, der er garant for disse principper. Endelig har pirattruslen i de senere år forårsaget et fald på 25 % af fiskefangsten på denne fiskeplads, og de nødvendige tiltag må styrkes, for at fartøjer kan fiske under egnede forhold.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Hr. Cadecs betænkning omhandler indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. Jeg støttede denne betænkning, fordi en vurdering af aftalen viser, at den hjælper til at bevare tilstedeværelsen af EU-flåder i området og samtidig til at skabe job i lokalområdet. En af grundene til, at jeg ønskede at støtte aftalen, er, at den i væsentlig grad har bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for dette dokument. Den tidligere fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Republikken Seychellerne, der udløb i januar 2011, og som er blevet fornyet af Kommissionen for en periode på tre år, har medført gensidige fordele for så vidt angår deres interesser inden for tunfiskerisektoren. Denne aftale har gjort det muligt at skabe 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Forlængelsen af denne aftale, som fremmer stabiliseringen af det europæiske marked for tunfiskekonserves, har vist sig at være nyttig, fordi tilstedeværelsen af 60 af den europæiske tunfiskeflådes fartøjer garanteres, og dermed opstår der mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Endvidere har aftalen vist sig at være vigtig, fordi Republikken Seychellerne med den har fået de nødvendige instrumenter til at udvikle ansvarligt fiskeri og dermed øge deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet. Derfor er det min overbevisning, at det er rigtigt at fortsætte ad vejen mod partnerskabsaftaler i denne sektor, der er så vigtig for den europæiske økonomi.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Republikken Seychellerne for en periode på tre år er til gensidig fordel parterne. Protokollen vil være med til at stabilisere det europæiske marked for konserves og ligeledes fremme en politik vedrørende bæredygtigt fiskeri på Seychellerne. Denne aftale repræsenterer 2 900 direkte og indirekte arbejdspladser på Seychellerne og 760 arbejdspladser i Europa.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser fornyelsen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne velkommen, fordi den er til gensidig fordel for EU og på Seychellerne for så vidt angår deres interesser inden for fiskerisektoren. Denne aftale har gjort det muligt at skabe 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 300 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Aftalen har endvidere givet Seychellerne mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. Den nye protokol vil styrke samarbejdet mellem de to partnere og fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle bæredygtigt fiskeri.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne, fordi den giver mulighed for foreløbig anvendelse af en ny protokol, sådan at de europæiske fiskefartøjers virksomhed ikke afbrydes. Jeg går ind for, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Bæredygtige fiskeressourcer er en af EU's største bekymringer i forbindelse med indgåelse og ændring af fiskeripartnerskabsaftaler, samt den indvirkning en sådan aktivitet vil få på den lokale udvikling. Hvis vi ikke udnytter disse ressourcer på en bæredygtig måde, bevæger vi os hurtigt i retning af at udrydde fiskearter og øge forureningen af farvande. Med den nye protokol bliver der flere fiskerimuligheder for de europæiske flåder, og der er blevet skabt arbejdspladser på både Seychellerne og i Europa. Jeg håber ikke, at piratvirksomheden i denne region vil få negativ indflydelse på aktiviteten.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen af hr. Cadec præsenterer os for et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. I 1987 blev der undertegnet en bilateral fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne. Der har eksisteret en protokol fra 2006, der udløb den 17. januar 2011. Kommissionen, der var klar over vigtigheden af at forny dette partnerskab, forhandlede sig på grundlag af et mandat fra Rådet mandat sammen med myndighederne på Seychellerne frem til en ny partnerskabsramme baseret på at udvikle et bæredygtigt fiskeri. I lyset af at de største økonomiske aktiviteter på Seychellerne er fiskeri og turisme, og at denne aftale er til gensidg fordel for EU og Republikken Seychellerne, i lyset af at der skabes 3 000 arbejdspladser på Seychellerne og 760 i Europa og af overvågningen af fangsten gennem et flerårigt sektorprogram til fremme af videnskabeligt samarbejde og et ansvarligt og bæredygtig fiskeri, stemmer jeg for forslaget til afgørelse.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder i Seychellernes eksklusive økonomiske zone for forskellige fartøjer fra medlemsstaterne. Dette omfatter fem portugisiske langlinefartøjer.

Med fornyelsen af protokollen forsøger man at støtte bæredygtigheden af udenlandske fiskerflåder fra medlemsstaterne, som har været særlig påvirket af krisen i fiskerisektoren i de senere år. Det er et mål og en bekymring, som vi naturligvis deler. Vi er imidlertid nødt til at påpege den tvivl, der er opstået på baggrund af andre fiskeripartnerskabsaftaler, vedrørende effektiviteten af målsætningen om samarbejde om bæredygtighed i sektoren for det pågældende tredjeland og om bæredygtigheden og overvågningen af deres fiskeriaktiviteter. Disse emner er vigtige at få klarlagt i fremtiden.

Vi bemærker det faktum, at fiskerimulighederne er blevet halveret, og at licensomkostningerne er steget til 40 000 EUR for tunnotfartøjer, selv om antallet af fartøjer, der er omfattet af aftalen, er steget.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder i Seychellernes eksklusive økonomiske zone for forskellige fartøjer fra medlemsstaterne, herunder fem portugisiske langlinefartøjer.

Vi er enige i fornyelsen af denne fiskeriprotokol, der er vigtig for at sikre overlevelse af udenlandske fiskerflåder fra medlemsstaterne, som har været særlig påvirket af krisen i fiskerisektoren i de senere år. I betragtning af at denne aftale løber i tre år, og at fiskerimulighederne derfor er blevet halveret, er vi imidlertid bekymrede for det faktum, at licensomkostningerne er steget til 40 000 for tunnotfartøjer, selv om antallet af fartøjerne, der er omfattet af aftalen, er steget.

Vi deler ligeledes ordførerens bekymring for problemet med piratvirksomhed i det Indiske Ocean, hvilket i stigende grad påvirker fiskeriet. Derfor giver partnerskabsaftalen "mulighed for at anvende pro rata temporis-betaling" for at kompensere for redernes eventuelle tab, hvis de tvinges til at forlade det Indiske Ocean, fordi de føler, at deres sikkerhed er truet.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I 1987 blev der undertegnet en bilateral fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne, og siden 2006 har der eksisteret en fiskeripartnerskabsaftale i fiskerisektoren. Seychellernes økonomi bygger hovedsageligt på turisme og fiskeri, hvor fiskeindustrien, som hovedsageligt beskæftiger sig med konserves, tegner sig for 15 % af BNP og beskæftiger  17 % af den erhvervsaktive befolkning. På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Aftalen er til gavn for både EU Seychellerne, idet der med den skabes 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 i Europa på områder med forbindelse til fiskerisektoren. Inden for rammerne af aftalen er der sket en kvalitativ forbedring i form at et flerårigt sektorprogram til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Seychellernes farvande, og protokollen indeholder ligeledes en suspenderingsklausul, som gør det muligt at suspendere aftalen, hvis en af parterne konstaterer krænkelser af menneskerettighederne. Aftalen er et vigtigt bidrag til at stabilisere det europæiske marked og til at udvikle bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone. Derfor er det rigtigt at godkende udkastet til den nye protokol til partnerskabsaftalen i fiskerisektoren mellem EU og Seychellerne.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det indeholder forslag til godkendelse af den protokol, der udløb den 27. januar 2011. En efterfølgende evaluering af aftalen viser, at den er hensigtsmæssig, da den gør det muligt at skabe passende rammer for EU-fartøjernes tilstedeværelse i regionen, samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser. Gennemførelsen af protokollen har vist sig at være effektiv, idet Seychellerne har fået mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. De gode resultater af notfiskeriet har bevirket, at aftalen stadig er fordelagtig på grundlag af de afgifter for fiskerimuligheder, der er forhandlet på plads. Notfiskeriet truer ikke den biologiske overlevelse af de udnyttede bestande. Aftalen har i væsentlig grad bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves. Udviklingen af fiskerisektoren i Seychellerne bygger i ikke uvæsentlig grad på eksistensen af aftalen. Takket være sektorstøtten fra den økonomiske modydelse har Seychellerne øget deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet. Den nye protokol er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone. Af alle disse årsager er jeg af den opfattelse, at forslaget til en ny protokol til partnerskabsaftalen i fiskerisektoren mellem EU og Seychellerne tjener de to parters interesse.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Med dangens afstemning har vi godkendt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. I 1987 blev den første bilaterale fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne undertegnet, og siden 2006 har der eksisteret en fiskeripartnerskabsaftale. Som alle ved bygger Seychellernes økonomi hovedsageligt på turisme og fiskeri, faktisk tegner fiskeindustrien sig for 15 % af BNP og beskæftiger 17 % af den erhvervsaktive befolkning. Jeg mener, at forhandlingerne ledet af Kommissionen, som muliggjorde en forlængende af protokollen til partnerskabsaftalen, har resulteret i et udkast til et dokument, der er til gensidig fordel for parterne, fordi den styrker samarbejdet mellem EU og Seychellerne og fremmer en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Den nye fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne løber i en periode på tre år og vil fremme skabelsen af arbejdspladser, bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i zonen. Samtidig vil den fremme den politiske dialog om de nødvendige reformer, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

Fiskeripartnerskabsaftaler bør imidlertid ikke blot være en lovformelig måde til at give EU-fartøjer adgang til tredjelandes fiskeressourcer, men også et redskab til at fremme en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Vi mener, at det er af afgørende betydning, at procedurerne for opgørelse af de samlede fangster gøres mere gennemsigtige, og at ordningens uangribelighed garanteres for så vidt angår korruption, gennem at gøre det muligt at drage den lokale regering til ansvar. Regelmæssige rapporter om gennemførelsen af aftalen bør indgives til EU med henblik på at lette kontrol, gennemsigtighed og sammenhæng i udviklingspolitikken.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) De europæiske fartøjers virksomhed i Seychellerne er fastlagt i en protokol, der gælder for perioden den 18. januar 2005 til den 17. januar 2011. Seychellerne råder over en eksklusiv økonomisk zone på 1 374 000 km2 med et landområde på 453 km2 over havets overflade. Øgruppen, som omfatter 115 øer, har en samlet befolkning å ca. 80 000 indbyggere, hvoraf 80 % befinder sig på øen Mahé med hovedstaden Victoria, hvor landets vigtigste havn også befinder sig. Seychellernes økonomi bygger hovedsageligt på turisme og fiskeri. Fiskeindustrien, som hovedsageligt beskæftiger sig med konserves, tegner sig for 15 % af BNP og beskæftiger 17 % af den erhvervsaktive befolkning. Evalueringen af aftalen viser, at den er hensigtsmæssig, da den gør det muligt at skabe passende rammer for EU-fartøjernes tilstedeværelse i regionen, samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser. Gennemførelsen af protokollen har vist sig at være effektiv, idet Seychellerne har fået mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. Aftalen har i væsentlig grad bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves. Den nye protokol vil løbe i perioden 2011 til 2014 og er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem EU og Republikken Seychellerne.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Seychellerne er til gavn for begge partnere. Frem for alt får EU-fartøjer adgang til Seychellernes farvand og tilladelse til at fiske. Disse fartøjer skaber mange nye arbejdspladser til sømænd på Seychellerne. Aftalen styrker samarbejde og fremmer en partnerskabsånd samt videnskabeligt samarbejde inden for ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere nyder Seychellernes fiskerisektor godt af de gunstige udviklingsforhold, idet den bekæmper ulovligt, ikke-registreret og ikke-reglementeret fiskeri effektivt og til fulde udnytter sit fartøjsovervågningssystem. Det skal bemærkes, at bestemmelserne i den fornyede aftale vil få en positiv indvirkning på det europæiske marked for tunkonserves, som de uden tvivl vil være med til at stabilisere. Aftalen vil fremme respekten for bevaringstiltag på åbent hav og skabe betingelser for at stoppe fartøjers ulovlig fiskeri. Jeg bifalder, at det var muligt for partnere at indgå et kompromis, og at protokollen for fornyelse af aftalen indeholder en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder og manglende overholdelse af ILO's erklæringer. Opmærksomheden skal rettes mod, at piratvirksomhed stadig udgør en stor sikkerhedsrisiko for fartøjer i det Indiske Ocean. Derfor må begge parter træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe det store omfang af den ulovlige aktivitet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den 17. januar i år udløb protokollen til regulering af fiskeri og det respektive økonomiske partnerskab mellem EU og Seychellerne. For at tillade at europæiske fartøjer fortsat kan fiske i Seychellernes fiskezone i det Indiske Ocean, har EU forhandlet sig frem til en forlængelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen. Derfor har jeg stemt for Rådets anbefaling om indgåelse af en ny partnerskabsaftale med Seychellerne.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (EN) På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Efter afslutningen af forhandlingerne blev en ny protokol paraferet den 3. juni 2010, som blev ændret gennem en brevveksling den 29. oktober 2010. Den løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011.

Denne aftale er til gensidig fordel for EU og Seychellerne, fordi den på den ene side i væsentlig grad har bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves gennem tilladelser til at fiske tun og derigennem skabt 760 arbejdspladser i Europa, og fordi Seychellerne på den anden side takket være sektorstøtten fra den økonomiske modydelse har øget deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet.

Jeg mener, at det pågældende dokument er til gensidig fordel for begge parter, og derfor er det min anbefaling, at det vedtages.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Indgåelsen af en ny protokol til partnerskabsaftalen mellem EU og Seychellerne er vigtig for økonomien og for udviklingen af den europæiske fiskeflåde. Den nye protokol er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone og dermed i begge partneres interesse. Den nye protokol indeholder en økonomisk modydelse, der løber i en periode på tre år, og en årlig tilladelse til at fiske i Seychellernes farvand for 48 notfartøjer og 12 langlinefartøjer. Disse tal kan øges. Den ny protokol løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011. Derfor, og for at styrke samarbejdet mellem EU og Republikken Seychellerne med henblik på at udvikle ansvarlig udnyttelse og bæredygtigt fiskeri, stemmer jeg for forslaget.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer imod forslaget. På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Efter afslutningen af forhandlingerne blev en ny protokol paraferet den 3. juni 2010, som blev ændret gennem en brevveksling den 29. oktober 2010. Den løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011. Den nye protokol har fundet foreløbig anvendelse siden den 17. januar 2011 for ikke at afbryde de europæiske fiskefartøjers virksomhed. Vores gruppe er imidlertid af den overbevisning, at sådanne aftaler er skadelige for bestanden og for opbygningen af en social struktur i tredjelandene, fordi de gør dem for afhængige af EU.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg mener at denne partnerskabsaftale er til gensidig fordel for fiskeriet i både EU og på Seychellerne. Den gamle aftale har allerede skabt adskillige arbejdspladser for både befolkningen på Seychellerne og i Europa, hvor den har afledt arbejdspladser inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Derudover er der i aftalen indeholdt suspenderingsklausuler, hvis af parterne konstaterer krænkelser af menneskerettighederne. Der er stadig meget at gøre, hvad angår fænomenet piratvirksomhed i det Indiske Ocean, der bliver et stadig større problem for især tunfiskeriet. Det valg, der er blevet truffet i dag, styrker imidlertid samarbejde mellem de to partnere og fremmer en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Som ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget stemte jeg for hr. Cadecs betænkning, fordi den indeholder mine konklusioner. Fiskeripartnerskabsaftaler bør være ikke blot en lovformelig måde at give EU-fartøjer adgang til tredjelandes fiskeressourcer på. De skal også være et redskab til at fremme en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Den finansielle modydelse, der betales af EU’s skatteborgere, bør øremærkes til udviklingsformål, således at den anvendes til fordel for fiskersamfund for at forbedre deres levevilkår, sikre uddannelsesprogrammer, garantere sikkerhed til søs og skabe nye lokale arbejdspladser.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af aftalen, fordi den er til gensidig fordel for parterne for så vidt angår deres interesser inden for fiskerisektoren. Det arbejde, som seychellernes fiskerimyndigheder, der har et effektivt skibstilsynssystem, har udført, er af afgørende betydning for dette samarbejde. Det er især vigtigt i lyset af de problemer, Seychellernes myndigheder står over for, i form af ulovlig, uregistreret og ukontrolleret fiskeri. Aftalen regulerer mange områder, herunder også tilstedeværelsen af observatører under fiskeriet. De europæiske fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Seychellernes farvande, medtager observatører, som udpeges af Seychellernes myndigheder, og hvert notfartøj til tunfiskeri medtager ved hver udsejling mindst to seychelliske sømænd efter aftale med rederne udvalgt fra en liste over navne, som er udarbejdet af Seychellernes myndigheder.

Arrangementerne vedrører ikke alene rent pragmatiske områder, men også et flerårigt sektorprogram til fremme af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri samt fælles videnskabelig forskning. Den vigtigste konsekvens af aftalen er skabelsen af 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren.

Henstilling: Luis Manuel Capoulos Santos (A7-0194/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har eksisteret siden 2006, og fordi protokollen til denne aftale udløb den 31. maj 2011. Derfor giver den nye protokol med Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe af 15. juni for perioden 2011-2014 god mening, og Parlamentet skal godkende den.

I protokollen fastsættes der en årlig finansiel modydelse fra EU til São Tomé og Príncipe på 682 500 EUR, hvoraf 227 500 EUR går til støtte for gennemførelsen af Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes fiskeripolitik, hvilket jeg finder passende. Jeg hilser ligeledes det faktum, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, velkommen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for aftalen, fordi den opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri i samarbejde med tredjelande for at fremme bæredygtigt fiskeri, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. São Tomé modtager en årlig finansiel modydelse på 682 500 EUR, hvoraf 227 500 EUR skal gå til støtte for gennemførelsen af landets fiskeripolitik. Med aftalen gives der fiskeritilladelse til 28 notfartøjer til tunfiskeri og 12 langlinefartøjer med flydeline. Jeg vil gerne understrege, at ikke alle fiskerimuligheder i den tidligere aftale blev udnyttet, og at fiskerimulighederne for langlinefartøjer med flydeline er blevet reduceret i denne aftale.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for dette forslag til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Udkastet har til formål at konsolidere EU's rolle i tunfiskeriet i Atlanterhavet gennem juridisk regulering af EU-flådens aktiviteter. Med tanke på tunindustriens betydning for EU og for Italien alene, er det meget vigtigt at udvikle en operativ ramme for EU's flåde i Guinea-bugten. På baggrund af disse overvejelser stemte jeg for udkastet.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for  betænkningen af hr. Santos. Indgåelsen af fiskeripartnerskabsaftaler har i høj grad til formål at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri. En forlængelse af partnerskabsaftalen bidrager i særlig grad til bæredygtigheden af EU's tunfiskeri i Atlanterhavet, idet der fastlægges et stabil juridisk ramme. I denne aftale, der bør støttes, forventes det, at mindst 20 % af de søfolk, der påmønstrer EU-fartøjerne, hvoraf der vil være mindst 40 i det geografiske område, er sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt fra et AVS-land, og aftalen giver mulighed for at tage en observatør om bord, der udpeges af São Tomé og Príncipes fiskeriministerium. Disse partnerskabsbestemmelser gør det derved muligt at arbejde sammen med de lokale myndigheder og derved skabe vigtige arbejdsplader, og de gør det ligeledes muligt for Europa at være til stede i ellers forbudte områder, og som følge heraf fremme udviklingen af "gode fiskeriprincipper" og gøre det muligt at overvåge tilstedeværelsen og mængden af de pågældende fiskebestande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser fornyelsen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe velkommen, fordi den er til fordel for fiskeriinteresserne i både EU og i Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe kan være med til at støtte levedygtigheden af EU's tunflåde i Atlanterhavet ved give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Vi stemte imod disse fiskeriaftaler, fordi der ikke er noget loft over fiskekvoterne, og fordi undersøgelser viser, at fiskebestandene i verdens have er faldende. I flere af de involverede lande forekommer der omfattende korruption med den konsekvens, at pengene fra aftalerne ikke kommer lokalbefolkningen til gavn. Derudover er der ofte ingen kontrol af overensstemmelsen.

Kommissionens forhandlingsposition var blandt andet baseret på efterfølgende evaluering af de nuværende protokoller udført af eksterne eksperter. Disse evalueringer blev klassificeret som fortrolige af Kommissionen, og vi mener, at Parlamentet bør få adgang til dem så hurtigt som muligt.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, fordi den giver mulighed for foreløbig anvendelse af en ny protokol, sådan at de europæiske fiskefartøjers virksomhed ikke afbrydes. Jeg går ind for, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Udkastet til Rådets afgørelse vedrører en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Den nye protokol synes at være til gensidig gavn for parterne, og den kan være med til at øge stabiliteten i især den europæiske tunsektor. Jeg håber, at befolkningen i São Tomé og Príncipe, som Portugal har fælles historie med, opnår håndgribelige fordele som et resultat af den retfærdige anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen, og at den kan sprede sine aktiviteter og opleve reel fremgang og udvikling. Jeg håber, at den Blandede Komité vil mødes mere regelmæssigt, sådan at begge parter kan overvåge anvendelsen af aftalen på tætteste hold. Slutteligt ønsker jeg at lykønske ordføreren med hans arbejde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen af hr. Santos præsenterer os for et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Den 23. juli 2007 vedtog Det Europæiske Råd forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab, der indeholdt en protokol, der fastsatte fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, og som udløb den 31. maj 2010. Med tanke på vigtigheden af at forny denne aftale og efter at have fået mandat af Rådet, forhandlede Kommissionen en ny protokol, der blev indgået den 15. juli 2010. Indgåelsen af denne protokol er betinget af Europa-Parlamentets godkendelse i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Fordi protokollen er i begge parters interesse, og fordi den fremmer ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, stemmer jeg for dette forslag til henstilling.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder ud for São Tomé og Príncipe for forskellige flåder fra medlemsstater frem til den 12. maj 2014. I henhold til denne aftale har Portugal tre licenser til langlinefartøjer med flydeline og et reduceret antal fartøjer end i den tidligere aftale.

I lyset af den aktuelle krise i sektoren mener vi, det er vigtigt, at de forskud og afgifter, rederne skal betale, ikke bliver ændret i forhold til den tidligere aftale, men vedbliver at være 35 EUR på trods af, at der har været en betydelig stigning i fangsten/ton: 25 tons for tunnotfartøjer og 10 tons for langlinefartøjer med flydeline. Ifølge en evaluering foretaget, mens den tidligere aftale stadig var i kraft, var den gennemsnitlige fangst i tons imidlertid lavere end referencemængden i tons. Ifølge denne evaluering, og i overensstemmelse med de seneste års tendenser, har der været et fald i referencemængden i tons. Evalueringen viste også, at udnyttelsen af fiskerimuligheder var lavere for langlinefartøjerne, og det førte til en reduktion i dette segment i den nye betænkning. Som det også er tilfældet med andre sager, hersker der stadig bekymring vedrørende effektiviteten af udviklingen af samarbejdsmål…

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder ud for São Tomé og Príncipe for forskellige flåder fra medlemsstater frem til den 12. maj 2014. I henhold til denne aftale har Portugal tre licenser til langlinefartøjer med flydeline og et reduceret antal fartøjer end i den tidligere aftale.

Vi hilser det faktum, at de forskud og afgifter, som rederne skal betale, ikke ændres i forhold til den tidligere aftale, men vedbliver at være 35 EUR på trods af den betydelige stigning i referencemængderne. Ifølge en evaluering foretaget, mens den tidligere aftale stadig var i kraft, var den gennemsnitlige fangst i tons imidlertid lavere end referencemængden i tons. Ifølge denne evaluering, og i overensstemmelse med de seneste års tendenser, har der været et fald i referencemængden i tons. Evalueringen viste også, at udnyttelsen af fiskerimuligheder var lavere for langlinefartøjerne, og det førte til en reduktion i dette segment i den nye betænkning.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 en forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab. Fiskeriaftalen med São Tomé og Príncipe opfylder ikke alene den europæiske flådes behov, men kan også bidrage til at støtte en levedygtig tunfiskerisektor for EU i Atlanterhavet. São Tomé og Príncipes fiskeri består hovedsageligt i kystfiskeri, og hen ved 15 % af den erhvervsaktive befolkning er afhængig af fiskeriet for at tjene til livets ophold. Forslaget er grundlæggende i begge parters interesse, og derfor er det rigtigt at vedtage det.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Ifølge den forudgående evaluering kan fiskeriaftalen med São Tomé and Principe, eftersom den imødekommer EU-fiskerflådernes behov, bidrage til at støtte EU-tunfiskerisektorens overleven i Atlanterhavet ved at give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten. Ifølge den efterfølgende evaluering er der blevet gjort betydelige fremskridt med hensyn til foranstaltninger til kontrol- og overvågning af fiskeriet (der er blevet taget de første skridt til at indføre et satellitovervågningssystem for skibe, der er blevet indført et nyt retsgrundlag for oprettelse af et skibsregister og forvaltning heraf), og São Tomé og Príncipe er nu bedre repræsenteret og mere synlig i regionale eller subregionale fiskeriorganisationer som f.eks. Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og i COREP (Det Regionale Udvalg for Fiskeriet i Guinea-bugten). I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at over 50 % af EU’s finansielle modydelse blev givet til budgettet for forvaltning af São Tomé og Príncipes fiskerisektor, og at det er i overensstemmelse med det, som de saotomesiske myndigheder forpligtede sig til i den tidligere protokol. Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det ud fra evalueringerne står klart, at forslaget er i begge parters grundlæggende interesse.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Den nye fiskeriaftale mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har en gyldighedsperiode på tre år, og den vil fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.

Vi støtter fornyelsen af eksklusivitetsklausulen, der indeholder en bedre angivelse af indholdet af bestemmelserne om suspension og revision af den finansielle modydelse og om suspension af protokollens gennemførelse under bestemte omstændigheder.

Derfor mener vi, at Kommissionen skal sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i protokollen nævnte fiskerisektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer. Kommissionen opfordres ligeledes til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om fiskeriaftalens gennemførelse, inden den genforhandles, og til at fremme deltagelse af Europa-Parlamentets repræsentanter som observatører i Den Blandede Komités møder. Endelig bør Kommissionen og Rådet inden for rammerne af deres respektive beføjelser holde Parlamentet umiddelbart og fuldt ud underrettet i alle faser af procedurerne vedrørende protokollen og dens forlængelse.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab. Denne aftale, der gælder for fire år ad gangen og fornyes ved stiltiende aftale, medmindre den opsiges af den ene af parterne, ophævede og erstattede den første fiskeriaftale, der i 1984 blev indgået mellem EF og São Tomé og Príncipe. Den nye protokol blev undertegnet den 13. maj 2011, og Rådet sendte anmodningen om godkendelse til Parlamentet samme dag. Jeg er helt enig med ordføreren.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Den nye protokol indeholder utvivlsomme fordele for begge parter, idet den styrker partnerskab og samarbejde i fiskerisektoren, således at fartøjer indgår i ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Frem for alt vil der med protokollen blive udviklet fiskerimuligheder. EU-fartøjer vil stadig have mulighed for at fiske i Guinea-bugtens fiskerizoner. Det vil have en positiv indvirkning på EU's tunflådes overleven i Atlanterhavet og øge konkurrenceevnen. Derudover er det helt afgørende, at fiskeriaktiviteter lever op til de samme bæredygtighedskriterier som fiskeriaktiviteter i EU's farvande. Det skal bemærkes, at Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe hører til blandt de mindst udviklede lande og er også et særdeles forgældet land. I henhold til bestemmelserne i aftalen ydes der større finansielle modydelser til sektorpolitikken for fiskeri, og det vil skabe gunstige betingelser for udviklingen af sektoren. I lyset af landets meget vanskelige position kan vi takket være denne aftale yde et minimumsbidrag til landets økonomiske velbefindende, fremme skabelsen af nye arbejdspladser, økonomisk og social bæredygtighed samt bevarelse og genoprettelse af fiskebestanden.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Protokollen til regulering af fiskeripartnerskabet mellem EU og São Tomé og Príncipe udløb den 31. maj, og en ny aftale blev undertegnet den 13. maj, og Rådet sendte anmodningen om godkendelse til Parlamentet samme dag. Fiskeripartnerskabsaftaler har til formål at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri og at udvikle forbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene. Jeg stemte for Rådets anbefaling til Parlamentet om at støtte indgåelsen af pågældende aftale.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, især fjernfiskerflåden, så indgåelsen af denne aftale er yderst vigtig for at kunne opfylde de udenrigspolitiske mål i den fælles fiskeripolitik.

I begge parters interesse har Parlamentet i sin anbefaling påpeget visse aspekter af den institutionelle kommunikation, der bør forbedres, nemlig at Kommissionen bør sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i protokollen nævnte fiskerisektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer.

Parlamentet anmoder ligeledes om en fuldstændig rapport om gennemførelsen af aftalen og beder om, at dets medlemmer holdes underrettet i forbindelse med genforhandling af aftalen, så de har en positiv holdning til forhandlingsprocessen.

Jeg stemmer for henstillingen.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Dette forslag vedrører indgåelsen af en ny protokol til partnerskabsaftalen mellem EU og São Tomé og Príncipe. Det primære mål er at definere fiskerimulighederne for EU-flåden på baggrund af det tilgængelige overskud og fastlægge den separate finansielle modydelse for adgangsrettigheder og til støtte for sektoren. Der gives fisketilladelse til 28 notfartøjer og 12 langlinefartøjer med flydeline i regionen. Disse fiskerimuligheder kan justeres op eller ned ud fra de årlige evalueringer af bestandenes tilstand, hvilket medfører en tilsvarende revision af den finansielle modydelse. Der betales en årlig finansiel modydelse på 682 500 EUR. Hvis Den Europæiske Unions fartøjers samlede fangster i São Tomé og Príncipes farvande overstiger 7 000 tons pr. år, forhøjes den finansielle modydelse med 65 EUR pr. ton. Denne aftale gælder i tre år. Derfor og for at konsolidere bæredygtigheden af tunsektoren i EU har jeg stemt for forslaget.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab(1). Denne aftale, der gælder for fire år ad gangen og fornyes ved stiltiende aftale, medmindre den opsiges af den ene af parterne, ophævede og erstattede den første fiskeriaftale, der i 1984 blev indgået mellem EF og São Tomé og Príncipe. Vores gruppe har imidlertid traditionelt set været imod den procedure, både hvad angår form og indhold.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg synes, den er i begge parters interesse. Denne partnerskabsaftale kan helt sikkert bidrage til at støtte EU-tunfiskerisektorens overleven i Atlanterhavet ved at give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten. Det er imidlertid ønskværdigt, at Den Blandede Komité for fremtiden mødes oftere, og at Parlamentets repræsentanter får lov til at deltage i møderne som observatører.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri. Jeg stemmer for fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, fordi den vedrører udviklingen af partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. I den nye protokol fastlægges der en finansiel modydelse for adgang til São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone svarende til fiskerimulighederne på 2 047 500 EUR fordelt over en treårig periode. Der give fiskeritilladelse til 28 notfartøjer til tunfiskeri og 12 langlinefartøjer med flydeline Disse fiskerimuligheder kan justeres.

Henstilling: Vital Moreira (A7-0198/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for betænkningen og glæder mig over bestemmelsen, der har til formål at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg har stemt for aftalen, fordi hensigten med den er at sikre, at samhandlen foregår med en høj grad af toldsikkerhed, og at der anvendes standarder, der ligger tæt op af gældende EU-ret.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette tiltag, hvormed formålet er at udvide den eksisterende aftale mellem EU Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Behovet for dette tiltag er steget støt inden for de senere år, fordi Fyrstendømmet Andorra har fået en central rolle i ulovlig handel med varer, især cigaretter, som indføres i EU-medlemsstaternes kommercielle netværk. Derfor er det af afgørende betydning, at EU og Fyrstendømmet selv definerer en ramme for samarbejde vedrørende toldsikkerhed. I lyset af, at grænsesikkerhed altid har været et centralt aspekt i Lega Nords politiske ideologi, kan jeg kun godkende dette tiltag.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger, fordi den fremmer samhandelen mellem de to parter og samtidig sikrer en høj grad af toldsikkerhed og overensstemmelse mellem aftalen og gældende EU-ret.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Fyrstendømmet Andorra er historisk set knyttet til EU på alle områder. Den toldunion, der blev indgået i 1990, har styrket disse allerede stærke og naturlige bånd. Forslaget er relateret til ændringerne af EF-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger for varer, der udføres til eller indføres fra lande uden for EU. Forslaget indfører en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter uden at true den nødvendige sikkerhed for de handlede varer. Derfor er det nødvendigt at sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau i deres respektive territorier. Jeg håber, at handelsrelationerne mellem EU og Andorra bliver frugtbare, og at forslaget i det væsentlige kommer til at bidrage til dette mål. Slutteligt ønsker jeg at lykønske ordføreren med hans arbejde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Hr. Moreira har præsenteret os for en henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger af 28. juni 1990. Der vil blive tilføjet et nyt afsnit IIA til den gældende aftale vedrørende landbrugsprodukter. På baggrund af, at dette i de i forvejen omfattende relationer mellem EU og Fyrstendømmet er endnu et positivt skridt i retning mod en mulig integration i det indre marked, og at målet med aftalen, som samtidig omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret, er at sikre toldsikkerhed og normale relationer mellem de to parter, hilser jeg vedtagelsen af henstillingen, som jeg stemte for, velkommen.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med protokollen er at udvide aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Aurora til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Aftalen mellem EU og Andorra har eksisteret siden 1990. Det er imidlertid nu blevet besluttet at udvide den til at gælde landbrugsprodukter som en del af ordningen med toldsikkerhedsforanstaltninger.

Aftalen i sig selv sikrer gnidningsfri bilateral handel mellem de to parter med en høj grad af toldsikkerhed. I aftalen fastsættes det, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret. På trods af, at vi har stemt for aftalen, mener vi, at interesserne i kapitalens bevægelse ikke skal fremmes på bekostning af at sikre rettighederne for befolkningen og arbejdstagerne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med protokollen er at udvide aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Aurora til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Aftalen mellem EU og Andorra har eksisteret siden 1990. Det er imidlertid nu blevet besluttet at udvide den til at gælde landbrugsprodukter som en del af ordningen med toldsikkerhedsforanstaltninger. Målet med aftalen er at sikre gnidningsfri bilateral handel mellem de to parter med en høj grad af toldsikkerhed. I aftalen fastsættes det, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

På tidspunktet for aftalens revision vil vi gerne gentage, at interesserne i kapitalens bevægelse ikke skal fremmes på bekostning af at sikre rettighederne for befolkningen og arbejdstagerne.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forelæggelsen af Rådets afgørelse for Europa-Parlamentet i henhold til godkendelsesproceduren udgør det retlige instrument for indgåelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra med henblik på at lade toldsikkerhedsområdet være omfattet af aftalen. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Mens EF-toldkodeksen i princippet gælder for handel med alle tredjelande, giver den mulighed for forskellige regler, når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikkerhedsforanstaltninger. Protokollen har til formål at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Derfor mener jeg, det vil være rigtigt af Parlamentet at godkende aftalen. Samtidig med, at forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra er forlænget, så er de fragmenteret, og store dele af EU-retten vedrørende det indre marked er ikke indført i Andorras lovgivning og finder derfor ikke anvendelse. Derfor bør vi hurtigst muligt foretage en analyse af mulighederne og betingelserne for Andorras eventuelle gradvise integration i det indre marked.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi forslaget er relateret til ændringerne af EF-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger for varer, der udføres til eller indføres fra lande uden for EU. Endnu mere vigtigt er det, at ændringerne indeholder en bestemmelse om meddelelse af visse oplysninger forud for indførsel eller udførsel af varer.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi mener, at indgåelsen af protokollen om udvidelse af aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsregler vil sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Derfor har vi stemt for Parlamentets godkendelse af forslaget. Vi holder imidlertid fast i, at Kommissionen bør informere Parlamentet om konklusionerne fra møder og drøftelser i Den Blandede Komité og resultaterne af de regelmæssige evalueringer samt forpligte sig til at forelægge en rapport om aftalens gennemførelse.

I lyset af, at forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra er forlænget, men fragmenteret, anbefaler vi, at der foretages en analyse af mulighederne og betingelserne for Andorras eventuelle gradvise integration i det indre marked så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt for at sikre, at samhandelen udvikler gnidningsfrit med en høj grad af sikkerhed. Endelig forventer vi, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − – (PT) Det er en kendt sag, at formålet med protokollen er at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Det er et meget vigtigt initiativ.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra skal fortsat forlænges effektivt og konsekvent. Vi er nødt til at skabe de rigtige betingelser for dette. Frem for alt er det for at fremme handelen mellem EU og Andorra, vigtigt at gennemføre toldsikkerhedsforanstaltningerne vedrørende angivelse af varer forud for deres indførsel i toldområdet eller forud for deres udførsel fra toldområdet, om autoriserede økonomiske operatører samt om sikkerhedsrelaterede toldkontroller og risikohåndtering. Derudover er det nødvendigt at fremme en yderligere udvidelse af det indre marked uden for EU med fælles forskriftsmæssige standarder. Dette vil være til gensidig gavn for borgere og virksomheder i EU og Andorra. Det skal bemærkes, at der med protokollen indføres en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed. Jeg glæder mig over forslaget om, at protokollen skal indeholde en bestemmelse om, at operatørerne skal meddele et vist antal oplysninger forud for indførsel eller udførsel af varer, således at toldsikkerhedsforanstaltningerne gennemføres ordentligt. Jeg mener, at det er tilrådeligt, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Fremme af gensidigt sikre grænser mellem nabolande og EU er nødvendigt for at bevare EU’s suverænitet og dermed udvikle et gensidigt samarbejde. En hensigtsmæssig kontrol af EU-grænsen mod Andorra, et fyrstendømme, der ligger mellem to store EU-lande, Frankrig og Spanien, vil sikre en mere profitabel og mindelig forbindelse i fremtiden. Jeg stemte for protokollen, fordi den vil fremme en højere grad af udveksling af oplysninger med Andorra om sikkerhedsrelateret risikohåndtering og -kontrol, samt standardisering af EU’s toldsikkerhedsforanstaltninger og vil fremme sikker bevægelse af varer mellem Andorra og andre EU-lande. Stigende bilateral samhandel mellem Andorra og EU i et mere sikkert, standardiseret miljø vil gavne Europa som et hele.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Moreiras betænkning om toldsikkerhedsforanstaltninger, fordi jeg mener, det er vigtigt, at der fastlægges veldefinerede handelsregler for et land, der godt nok ikke er medlem af EU, men som er en enklave i EU, og dermed har en perfekt placering for handelsmæssig integration. Formålet med protokollen er præcis at styrke toldsikkerhedsforanstaltningerne vedrørende varer, der er indført fra og udført til tredjelande Grænsekontroller sikrer, at kommercielle operatører videregiver detaljerede oplysninger under handelsoperationer, hvilket samtidig sikrer et korrekt balanceforhold mellem fart og sikkerhed i handelsstrømmene.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Både Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelsen anbefaler, at denne protokol indgås. Indgåelsen af denne nye aftale er endnu et skridt i retning af bedre samarbejde mellem Fyrstendømmet Andorra og EU. Det er vigtigt for begge parter, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Denne bekymring blev udtrykt i aftalen. Som nævnt af ordføreren, vil jeg også gerne understrege behovet for, at Kommissionen og Andorra indleder yderligere drøftelser med henblik på at tage hensyn til og om nødvendigt tilpasse bilaterale ordninger til den pågående gennemførelse af den moderniserede toldkodeks, der forventes afsluttet i EU inden for to år.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Angående indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger, som blev indgået den 28. juni 1990. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Den nuværende ordning vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger vil blive føjet til aftalen fra 1990 i form af et nyt afsnit IIA og vil i modsætning til toldunionen gælde for landbrugsprodukter. Mens EF-toldkodeksen i princippet gælder for handel med alle tredjelande, giver den mulighed for forskellige regler, når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikkerhedsforanstaltninger. Forslaget indfører under hensyntagen til ændringerne i de relevante EU-regler på toldområdet en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed. Derfor, og for at intensivere handelen mellem EU og Fyrstendømmet Andorra, stemmer jeg for de nye toldsikkerhedsforanstaltninger.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Forelæggelsen af Rådets afgørelse for Europa-Parlamentet i henhold til godkendelsesproceduren udgør det retlige instrument for indgåelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra med henblik på at lade toldsikkerhedsområdet være omfattet af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra, som blev indgået den 28. juni 1990. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Den nuværende ordning vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger vil blive føjet til aftalen fra 1990 i form af et nyt afsnit IIA og vil i modsætning til toldunionen gælde for landbrugsprodukter (artikel 12b, stk. 2, i protokollen).

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Fyrstendømmet Andorra og EU har siden 1990 udgjort en toldunion baseret på aftalen i form af brevveksling. I det nuværende ændringsforslag foreslås det, at Den Blandede Komité definerer foranstaltninger til gennemførelse af toldsikkerhedsforanstaltninger. Kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer sikkerhedsniveauet. Udvidelsen af det indre marked med forskriftsmæssige standarder vil være til gavn for borgere og virksomheder i EU og Andorra.

Henstilling: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0298/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag, så Parlamentet kan godkende indgåelse af aftalen. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Aftalen giver desuden Fællesskabet en nettofordel, fordi det etablerer gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer inden for alle områder forbundet med luftdygtighed for alle medlemsstater. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt, den vil også gøre dem sikrere for passagerer og fragtfly, i og med at samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse fremmes.

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. – (PL) Canada er verdens førende producent af udstyr inden for luftfartøjer og luftfart. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler vedrørende certificering af luftfartstjenester. Den foreslåede aftale om civil luftfartssikkerhed vil sammen med aftalen med USA i betydelig grad forbedre samarbejdet mellem EU og Canada og vil regulere dette område i alle EU's medlemsstater. Aftalen gør det muligt at harmonisere certificeringssystemet. Den bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på sammenligningen af regelforskelle, og dermed minimeres dubleringen af test og kontroller. Med aftalen påbegyndes en proces med fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata. Gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer fører til store besparelser hos de europæiske og canadiske luftfartsselskaber. Aftalen vil på den ene side gøre luftfartsmarkedet mere konkurrencedygtigt og på den anden side mere sikkert, fordi de regeludstedende myndigheder samarbejder. I lyset af ovenstående er jeg enig i indgåelsen af aftalen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for, fordi denne aftale vil være til gavn for europæiske og canadiske virksomheder, flyselskaber og passagerer. Der vil blive sparet millioner af euro takket være produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af kortere, enklere og billigere certificeringskonstateringer. Aftalen fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Frem for alt kommer den til at gøre markedet sikrere og mere konkurrencedygtigt.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, da Canada bør opfattes som en prioriteret partner for aftaler af denne art, i betragtning af at både Europa og Canada har nogle af verdens førende flyproducenter. Denne aftale gør det muligt at minimere dobbeltarbejde og anerkende gensidig certificering. Følgelig vil der ske vigtige økonomiske besparelser og en forenkling af de bureaukratiske procedurer, hvilket vil få yderst positive følger for vores virksomheder.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at en bilateral aftale om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada, som er dens mål, vil være til gavn for europæerne, idet samhandelen mellem parterne fremmes. Formålet med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts flyvetekniske produktcertificeringssystem. Via tilnærmelse mellem de to parters krav og kontrolprocesser kan den importerende myndighed udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet, -apparaturet eller -delen uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere, mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, og de canadiske og europæiske luftfartsmarkeder vil blive endnu sikrere.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Den gensidige anerkendelse af certificeringskonstateringer vil sikre kortere og enklere og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer, samtidig med at både europæiske og canadiske virksomheder vil drage enorme økonomiske fordele af aftalen.

Jeg stemmer for denne aftale, da jeg mener, at den ud over de økonomiske fordele også muliggør gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer, for så vidt angår luftdygtighed for alle medlemsstater. Den bygger derfor på gensidig tillid til de fungerende systemer, både i EU og i Canada, og fastlægger forpligtelser og samarbejdsmetoder, således at den importerende myndighed kan udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet, -apparaturet eller -delen uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom den fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg.

Den udgør således et vigtigt fremskridt for markederne, der bliver mere konkurrencedygtige, men også sikrere, da en større tilnærmelse og samarbejde vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse bør gøre det muligt for parterne at sikre et højere sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, som giver grønt lys fra Parlamentet til at anvende en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om civil luftfartssikkerhed. Aftalen medfører gensidig anerkendelse af certificeringssystemerne for luftfartsprodukter, -apparaturer eller -dele, for så vidt angår luftdygtighed og vedligeholdelse. Dermed kan virksomheder, hvis produkter er blevet certificeret i et land, undgå at skulle gennemgå hele certificeringsprocessen i et andet land. Denne forenkling er gode nyheder for et marked, hvor der eksporteres for næsten 50 mia. EUR mellem de to regioner.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg bifalder konklusionen i aftalen, der på den ene side vil være til gavn for europæiske og canadiske virksomheder og flyselskaber, som kommer til at spare millioner af euro takket være kortere og enklere certificeringsprocedurer, og på den anden side vil sikre et højere sikkerhedsniveau for passagererne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Luftfartssikkerhed og harmoniserede regler for de forskellige markedsaktører er hovedformålet med denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om civil luftfartssikkerhed, i det følgende "aftalen".

Aftalen er lige så vigtig som luftfartsindustrien er i disse to områder, så vedtagelsen af fælles regler vil bidrage til at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med prøver, vurderinger og certificeringer. Det skal også bemærkes, at bestemmelsen om gensidig anerkendelse og fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata vil skabe øget effektivitet for alle interessenter.

Sidst, men ikke mindst, giver aftalen mulighed for vigtige besparelser, ikke blot for luftfartsindustrien, men også effektivitetsforbedringer for flyselskaberne selv, da de nu vil kunne anvende de reparations- og vedligeholdelsesanlæg, som parterne har godkendt i forbindelse med aftalen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De økonomiske og politiske relationer mellem EU og Canada går langt tilbage i tiden og har afstedkommet bilaterale aftaler på dette område. Den 6. maj 2009 blev der indgået en aftale om civil luftfartssikkerhed mellem EU – dengang Det Europæiske Fællesskab – og Canada, i stil med aftalen med USA, som har til formål at styrke samarbejdet mellem de to parter og minimere dobbeltarbejde i forbindelse med kontrol og prøver. Jeg stemte for denne henstilling og glæder mig over styrkelsen af relationerne mellem de to parter. Denne aftale kommer til at gøre både de canadiske og europæiske markeder sikrere og mere konkurrencedygtige, da den udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom de vil kunne anvende hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den aftale, der er emnet for denne betænkning, vedrører bestemte sikkerhedsaspekter ved civil luftfart og erstatter de seks eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Canada, som omfatter produktcertificering. Som ordføreren klart angiver, hører hensigten om at oprette et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem disse to lande, et spørgsmål, som vi har udtrykt stor bekymring omkring, ikke ind under denne aftales anvendelsesområde, men vil blive genstand for en selvstændig henstilling.

Hovedformålene med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol, medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle, og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Blandt andre aspekter opnås dette ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser.

Denne aftale skal give besparelser for europæiske og canadiske flyselskaber takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne aftale vedrører bestemte sikkerhedsaspekter ved civil luftfart, uden at den kommer ind på spørgsmål omkring etablering af et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem disse to lande, som ifølge ordføreren vil blive genstand for en selvstændig henstilling. Hovedformålet med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol, medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle, og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem.

Denne aftale skal give besparelser for europæiske og canadiske flyselskaber takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Ifølge ordføreren kan aftalen også øge sikkerheden, i og med at regeludstedende og håndhævende myndigheder i højere og højere grad samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Henstillingen omhandler den sikkerhedsaftale, der blev undertegnet på vegne af Det Europæiske Fællesskab i maj 2009. Hvad angår indgåelsen af aftalen om civil luftfartssikkerhed, der supplerer lufttransportaftalen, blev Canada passende anset som en prioritet, eftersom der i både Europa og Canada findes fremstillere af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik, som er førende i verden. Som det var tilfældet med den lignende luftfartssikkerhedsaftale med USA, var hovedformålet at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Således følger aftalen i det store hele strukturen i de eksisterende bilaterale aftaler om civil luftfartssikkerhed mellem medlemsstaterne og Canada. Den fastsætter forpligtelser og samarbejdsmetoder og bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på en sammenligning af regelforskelle. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, som udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår. Jeg er derfor af den mening, at det er rigtigt af Parlamentet at godkende indgåelsen af aftalen, da den vil gøre både de canadiske og europæiske markeder mere konkurrencedygtige og samtidig sikrere.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Denne henstilling omhandler aftalen om civil luftfartssikkerhed af 6. maj 2009. I betragtning af samarbejdsklimaet i aftalen kan jeg bekræfte, at jeg stemte for.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi hovedformålene ifølge forhandlingsdirektiverne var at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol (medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle) og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser, regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente, og nedsættelse af et fælles udvalg, der skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, som opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. I aftalen er der for at bevare tilliden til hinandens ordninger fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata (oplysninger vedrørende kontrol af luftfartøjer og uheld) og et øget regelsamarbejde og høringer på teknisk niveau for at løse problemer, inden de bliver til tvister. Der er bestemmelser om nedsættelse af et fælles udvalg og sektorudvalg på områder såsom certificering af luftdygtighed og vedligeholdelse. Der er også stærke beskyttelsesforanstaltninger, som i sidste instans tillader begge parter at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe en del af eller hele aftalen til ophør. Hele systemet med høringer, udvalg og sektorudvalg er imidlertid indrettet med henblik på at sikre, at der findes en løsning på uoverensstemmelser i god tid, inden det kommer så vidt.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Aftalen fra 2009 om civil luftfartssikkerhed er første skridt hen imod etablering af et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem EU og Canada. I aftalen er der for at bevare tilliden til hinandens ordninger fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata og et øget regelsamarbejde og høringer på teknisk niveau for at løse problemer, inden de bliver til tvister.

Derudover gør nedsættelsen af et fælles udvalg og flere sektorudvalg det muligt for europæiske og canadiske virksomheder at spare millioner af euro hvert år takket være gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Importerende myndigheder kan udstede deres egne certifikater for luftfartsprodukter, -apparater eller -dele uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger.

Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom den fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt, den vil også gøre dem sikrere på globalt plan.

Endelig mener vi, at denne aftale er vigtig, eftersom den fastsætter internationale standarder for civil luftfartssikkerhed og bør tjene som udgangspunkt for fremtidige forhandlinger med andre betydningsfulde producenter af luftfartøjer.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Denne aftale er den mest ambitiøse lufttransportaftale mellem EU og en vigtig global partner. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske markeder mere konkurrencedygtige, den vil også gøre dem sikrere, i og med at regeludstedende og håndhævende myndigheder i højere og højere grad samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly. Aftalen udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår, og bør tjene som udgangspunkt for fremtidige forhandlinger med andre betydningsfulde producenter af luftfartøjer og udstyr. Jeg støtter Silvia-Adriana Ticau.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Aftalen mellem EU og Canada om civil luftfartssikkerhed, der er et supplement til lufttransportaftalen med Canada, har til formål at fjerne tekniske handelshindringer. I alt væsentligt er formålet så vidt muligt at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og muliggøre fælles certificering. Der skal nedsættes et fælles udvalg, som skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, der opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. Samarbejde og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer indføres for områderne luftdygtighed og vedligeholdelse. I fremtiden er der mulighed for ubegrænset gensidig anerkendelse. Ud over det fælles udvalg, der skal håndtere praktiske problemer og tvister, er der også planer om fælles inspektioner og undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata. Det er glædeligt, at stærke beskyttelsesforanstaltninger gør det muligt at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe aftalen til ophør, såfremt det bliver nødvendigt.

Vi bør støtte aftalen, forudsat at produktgodkendelsesprocedurerne bliver kortere og enklere uden at gå på kompromis med sikkerhedsstandarderne.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Denne henstilling omhandler aftalen om civil luftfartssikkerhed, der blev undertegnet den 6. maj 2009 på vegne af Det (daværende) Europæiske Fællesskab. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler med Canada vedrørende produktcertificering. Disse vil udløbe, når aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada træder i kraft. De stærke beskyttelsesforanstaltninger gør det muligt at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe aftalen til ophør, såfremt det bliver nødvendigt. Det vil være muligt at bringe en del af eller hele aftalen til ophør. Vi bør støtte aftalen, forudsat at produktgodkendelsesprocedurerne bliver kortere og enklere uden at gå på kompromis med sikkerhedsstandarderne.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) En aftale om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada har uden tvivl fordele for begge parter. Det skal bemærkes, at de vigtigste fremstillere af luftfartsteknologi befinder sig i EU og Canada. For begge parter er handelen og eksporten på dette område enorm. For at opnå et effektivt samarbejde i forhold til luftfartssikkerhed er det af afgørende betydning at sikre, at certificeringssystemerne opfylder begge parters krav. Det glæder mig, at man under forhandlingerne nåede til enighed om at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurdering, prøver og kontrol. Jeg mener, at det er tilrådeligt at give den importerende myndighed ret til at udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet og dermed undgå at skulle dublere den eksporterende myndigheds vurderinger. Gensidig anerkendelse på områderne luftdygtighed, vedligeholdelse og vedligeholdelsescertificering viser, at begge parter har tillid til hinandens systemer. Aftalen vil forbedre samarbejdet mellem parternes regeludstedende myndigheder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner, håndhævelse og høringer. Fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata vil sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly. Det skal bemærkes, at produktgodkendelsesprocedurerne og licensprocedurerne vil blive mere fleksible, kortere og billigere, når denne aftale træder i kraft. Dermed reduceres omkostningerne for virksomheder i denne sektor.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for indgåelsen af aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada, da jeg mener, at den udgør en klar fordel for EU, eftersom den skaber gensidig anerkendelse af den dokumentation, som leveres i alle sektorer, der er relevante for luftfarten, for alle medlemsstaterne. I aftalen er der fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata, øget samarbejde og høringer på teknisk niveau. At stole på den anden parts certificeringssystem betyder at styrke systemets sikkerhed, spare tid, som ellers ville være spildt på dobbeltarbejde i forbindelse med alle den eksporterende myndigheds vurderinger, og garantere fordele for flyselskaberne takket være muligheden for at anvende hinandens reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Alt dette vil gøre luftfartsmarkederne mere konkurrencedygtige og sikrere.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for denne henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada. Som det var tilfældet med luftfartssikkerhedsaftalen med USA, var hovedformålet, der blev fastlagt under forhandlingerne, at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser samt regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente. Disse foranstaltninger kan medføre, at europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere, mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer. Gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer er en enorm fordel for EU, da det vil medføre gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringerne inden for alle områder af luftdygtighed for alle medlemsstater.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Hovedformålene er her at sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser, regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente, og nedsættelse af et fælles udvalg, der skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, som opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. Aftalen følger i det store hele strukturen i de eksisterende bilaterale aftaler om civil luftfartssikkerhed mellem medlemsstaterne og Canada. Den bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på sammenligningen af regelforskelle. Den fastlægger derfor forpligtelser og samarbejdsmetoder, således at den importerende myndighed kan udstede sit eget certifikat for luftfartsprodukter, -apparater eller -dele uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Jeg stemmer for forslaget for at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt og sikrere og for at gøre produktgodkendelsesprocedurerne kortere og mere enkle.

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Jeg har ingen væsentlige forbehold omkring aftalen mellem EU og Canada om civil luftfartssikkerhed. Ikke desto mindre stemte jeg hverken for eller imod. Årsagen til dette er den uløste situation i forholdet mellem EU, Den Tjekkiske Republik og Canada vedrørende fjernelsen af det ensidige krav om visum for tjekkiske borgere. Jeg har gentagne gange advaret om, at parlamentet i Den Tjekkiske Republik vil blokere ratificeringen af den relaterede luftfartsaftale af de samme årsager. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til endelig at behandle dette problem meget seriøst. Kommissær Malmströms lunkne holdning er årsagen til, at situationen stadig ikke er løst efter to år, og det har bidraget til det forværrede forhold mellem Den Tjekkiske Republik og Canada.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Denne henstilling omhandler den sikkerhedsaftale, der blev undertegnet på vegne af Det (daværende) Europæiske Fællesskab den 6. maj 2009. Lufttransportaftalen mellem EU og Canada, som blev undertegnet den 17-18. december 2009, og med hvilken der omsider vil blive etableret et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem EU og Canada, vil blive genstand for en selvstændig henstilling. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler med Canada vedrørende produktcertificering. Disse vil udløbe, når aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada ("aftalen") træder i kraft. Eftersom fjernelsen af tekniske hindringer for samhandelen med varer hører ind under EU's enekompetence, kan aftalen indgås ved en rådsafgørelse. Modsat lufttransportaftalen er den ikke omfattet af midlertidig anvendelse og skal ikke ratificeres af medlemsstaterne. Det var passende, at Canada blev anset som prioritet for en aftale om luftfartssikkerhed, så lufttransportaftalen kunne suppleres, eftersom der i både Europa og Canada findes fremstillere af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik, som er førende i verden. Den samlede eksport af civil luftfartsteknologi overstiger 50 mia. EUR, mens den samlede europæiske og canadiske handel med luftfartøjer, rumfartøjer og dele var mere end 49 mia. EUR værd i 2008.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne aftale om civil luftfartssikkerhed, mellem EU og Canada er i overensstemmelse med den horisontale aftale, som Parlamentet allerede har vedtaget i marts 2011. Canada er et strategisk land på dette område for EU-medlemsstaterne, da begge parter er førende i verden inden for fremstilling af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik. Landet er desuden EU's 11.-største handelspartner for øjeblikket. Formålene med denne aftale er fokuseret omkring at gøre handel med varer og tjenester lettere ved at fjerne tekniske handelshindringer og reducere dobbeltarbejde i forbindelse med lovgivningsmæssige vurderinger, prøver og kontrol af luftdygtighed ved at gennemføre gensidighedsprincippet. Oprettelsen af et åbent luftfartsområde vil skabe økonomiske fordele for begge parter. Mere forenkling og færre administrative omkostninger for europæiske og canadiske virksomheder vil medføre større økonomisk konkurrencedygtighed og sikkerhed for passagererne. Som suppleant i Transport- og Turismeudvalget stemte jeg for denne betænkning, men jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Parlamentet bør påtage sig sit nye ansvar i henhold til Lissabontraktaten og holde sig underrettet på alle stadier i processen omkring forhandling af internationale aftaler.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Aftalen har til formål at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol ved at sætte begge parter i stand til at anvende den anden parts certificeringssystem. Denne gensidige tillid til den kontraherende parts system er baseret på en tilnærmelse mellem krav og kontrolprocesser samt regelmæssige samråd mellem parterne og nedsættelse af et fælles udvalg. På grund af de kortere og mere omkostningseffektive produktgodkendelsesprocedurer kommer virksomhederne i denne sektor til at spare millioner hvert år, og de vil kunne øge deres konkurrenceevne. Aftalen gør markedet mere konkurrencedygtigt og sikrere, i og med at håndhævende myndigheder i højere og højere grad skal samarbejde.

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I denne betænkning bemærkes det, at forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler er vigtige forudsætninger for at nå de overordnede mål for samhørighedspolitikken og bidrager til at øge ansvarligheden i forbindelse med strategiske målsætninger. Der er behov for en yderligere indsats for at undgå for store forsinkelser og styrke effektiviteten i gennemførelsen.

Jeg vil også gerne understrege behovet for synergier med andre politiske instrumenter. Samhørighedspolitikken skal fortsat hjælpe de fattigste regioner med at indhente det forsømte og have tilpasset sine målsætninger til nuværende og kommende udfordringer for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken har et større potentiale i dag end nogensinde før, og det skal ikke undervurderes. Den kan forbedre mindre udviklede regioner, der er karakteriseret ved permanente geografiske eller naturlige ulemper. Det ville være frygtelig ærgerligt ikke at udnytte eller uden grund at ødsle med de tilgængelige ressourcer, og det er derfor på sin plads snarest muligt at vedtage en resultatorienteret tilgang gennem fastlæggelse af klare og målelige mål og resultatindikatorer. Det første skridt, som bør gælde alle fællesskabsressourcerne, er at forenkle procedurerne og give fondene større fleksibilitet ved at reducere de bureaukratiske hindringer og uforholdsmæssig store administrative omkostninger samt andre hindringer, der er i vejen for de politiske mål for adgang til beskæftigelse og bekæmpelse af fattigdom. Vi må ikke glemme, at samhørighedspolitikken er en langsigtet mekanisme. Derfor er påbegyndelsen af arbejde på et solidt grundlag, fastlæggelsen af præcise målsætninger og tildelingen af klare kompetencer til hvert forvaltningsniveau fremskridtsfaktorer, som først skaber synlige resultater i den anden del af programmeringsperioden.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Opnåelse af social, økonomisk og territorial samhørighed er en af de vigtigste målsætninger i det europæiske projekt. Dette er en målsætning, som alle medlemsstater sigter mod som en del af den europæiske integrationsproces. Netop derfor mener jeg, at processen for finansiering af samhørighedsprojekter skal være baseret på streng økonomisk disciplin, gennemførelse på strategiske områder og sidst, men ikke mindst princippet om god forvaltning. Målet er at mindske forskellene i de europæiske regioner. Hele proceduren for gennemførelse af denne politik skal imidlertid forenkles for at nå det ønskede mål. Der skal bruges midler, og efter min mening skal vi overvinde den største fjende, som bremser projekter af denne art eller får dem til at gå i stå, nemlig omfattende europæisk bureaukrati. Vi må ikke forveksle bureaukrati med gennemsigtighed, for det er ikke alt, der registreres på et stykke papir, eller alle godkendelser, som registreres i en fil, der bidrager til at gøre samhørighedsprojekter gennemsigtige.

Ulighederne mellem de europæiske regioner har udviklet sig over lange perioder. Jeg støtter betænkningens forslag om med henblik på at mindske ulighederne og strømline den europæiske integrationsproces for alle medlemsstater at reducere den periode, der er nødvendig for at opnå finansieringsgodkendelse og mindske bureaukratiet og alle de regler og procedurer, som følger med det, og som uden grund hindrer snarere end hjælper EU's samhørighedspolitik.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Den betænkning om gennemførelse, som min kollega hr. Mikolášik har udarbejdet, omfatter en strålende resultatliste over de ting, der er blevet opnået via samhørighedspolitikken i regnskabsperioden 2007-2013. Det viser, at denne politik er nyttig, da den yder et uomtvisteligt bidrag til at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU. Endelig vil jeg gerne understrege, at vedtagelsen af denne betænkning kommer på et ideelt tidspunkt, for den har beriget forhandlingen om samhørighedspolitikkens fremtid (2014-2020). Kommissionen offentliggør om kort tid sine forslag med henblik på at ajourføre og dermed forbedre denne politik.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Afstemningen om "samhørighedspakken" sender et klart budskab om vores ønske om en samhørighedspolitik, der udtrykker solidaritet og er effektiv og ambitiøs, da den fortsat er en af de vigtigste europæiske politikker. På et tidspunkt, hvor den globale krise har forværret den socioøkonomiske situation i mange regioner, og hvor vi allerede drøfter den fremtidige samhørighedspolitik, var det afgørende for Parlamentet at understrege dets modstand mod ethvert forsøg på at nationalisere samhørighedspolitikken eller gøre den mere sektorspecifik. Især i denne betænkning, som sigtede mod en vurdering af programmernes gennemførelse, udarbejdede Parlamentet en vurdering og fremhævede succeserne, problemerne og de mulige løsninger. Det vil være til stor hjælp i de kommende måneder, hvor EU indfører en ny samhørighedspolitik fra 2013, der skal afhjælpe manglerne i den nuværende politik. Det vil især få betydning at forenkle og fremskynde tildelingsprocedurerne, særlig til gavn for SMV'erne, og tilskynde til finansiering via flere fonde og krydsfinansiering. Derfor stemte jeg for denne betænkning, ligesom jeg gjorde for de andre tre, for at gentage mit engagement i denne grundlæggende politik og samtidig opfordre til visse forandringer, der er blevet nødvendige for at håndtere de nye udfordringer.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Medlemsstaterne gør fremskridt i gennemførelsen af samhørighedspolitiske mål, hvilket fremgår af fakta og tal i de nationale rapporter – dog med visse iboende variationer på lande- og regionsniveau. Jeg vil desuden minde om, at samhørighedspolitikken er en langsigtet mekanisme, og at de fleste af resultaterne først bliver synlige senere i programmeringsperioden. Efter min mening er de grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken forsvarlig økonomisk disciplin og frem for alt gennemsigtighed i tildelingen af midler. Spørgsmålet om arkitekturen i den fremtidige samhørighedspolitik for perioden 2014-2020 vil være i centrum for den politiske debat i de kommende år. I forbindelse med forhandlingerne om den kommende programmeringsperiode mener jeg, at en stærk og velfinansieret EU-regionalpolitik er en væsentlig forudsætning for at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed i EU. Derfor bør budgettet for samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode ikke nedskæres. Endvidere er det for at undgå scenarier, hvor midler fortsat ikke bliver udnyttet på grund af komplicerede regler og procedurer, væsentligt, at forvaltningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken bliver forenklet.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Dette forslag til Europa-Parlamentets beslutning om rapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013 indeholder punkter, som er i strid med vores principielle politiske holdninger, og derfor kan vi ikke støtte det. I forslaget opfordres der især til en forbedring og tilvejebringelse af tjenesteydelser til romasamfundet, der i forslaget defineres som en "marginaliseret" befolkningsgruppe. Lega Nord har altid understreget, at romamindretallet ikke kan betragtes som offer for nogen former for social "marginalisering", i og med at dette mindretal selv nægter at integrere sig i vores samfund. Derfor mener jeg, at dette forslag, hvori romaerne beskrives som ofre for marginalisering, og hvori der opfordres til, at de får en privilegeret behandling på baggrund af denne formodede marginalisering, ikke kan godkendes. Jeg stemmer derfor imod det.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi samhørighedspolitikken fortsat viser sig at være relevant, idet den i høj grad bidrager til at forbedre det socioøkonomiske miljø. Samhørighedspolitikken tager endvidere sigte på at mindske forskellene i de europæiske regioners udviklingsniveau, fremme modernisering og gennemføre bæredygtig vækst og vise europæisk solidaritet. Som sådan har den vist sig at være afgørende for udviklingen af den europæiske integration, samtidig med at der etableres synergier mellem forskellige EU-politikker. De europæiske regioner står tydeligvis fortsat over for slående økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle. Nogle af dem er konsekvenserne af de sidste to udvidelser, andre er blevet forstærket af de direkte konsekvenser af den globale finansielle og økonomiske krise. Medlemsstaterne har klaret nye krav på en positiv måde, og de gør fremskridt i gennemførelsen af samhørighedspolitiske mål, hvilket fremgår af fakta og tal i de nationale rapporter – dog med visse iboende variationer på lande- og regionsniveau. I betragtning af at Den Europæiske Socialfond (ESF) er et grundlæggende redskab til bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse, arbejdsløshed, uligheder mellem kønnene og social diskrimination (mod handicappede, indvandrere, ældre mennesker osv.) via fremme af beskæftigelsen, opfordrer Parlamentet Kommissionen til at styrke ESF's potentiale og dens finansielle autonomi. Vi skal endvidere forenkle projektledelsen, harmonisere og forbedre procedurerne og tilsynet og sikre en mere effektiv opfølgning af igangværende projekter.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken udgør et af målene for EU 2020-strategien, og derfor er det nødvendigt at lægge større vægt på koordineringen af aktiviteterne mellem EU og medlemsstaterne, som er afhængige af denne sektor. Derfor stemte jeg for dette dokument. Den økonomiske krise og reformen af politikken for perioden 2007-2013 har betydet, at aktiviteterne i Europa er aftaget. For at drage fuld nytte af samhørighedspolitikkens potentiale, som ordføreren klart har illustreret, er det nødvendigt at engagere sig mere målrettet med henblik på at reducere kløften mellem de højtudviklede EU-regioner og de mindre udviklede regioner. Dette mål kan efter min mening opfyldes ved at øge budgettet for samhørighedspolitikken og øge kontrollen over projektgodkendelser og investeringsmetoder.

  Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. − (EN) Vedrørende hr. Piepers, fru Sanchez-Schmids, hr. Stavrakakis', hr. Vlasaks og hr. Mikolasiks betænkninger: De konservative parlamentsmedlemmer har valgt at stemme imod disse betænkninger om den fremtidige kurs for samhørighedspolitikken med undtagelse af Vlasak-betænkingen, hvor vi undlod at stemme. Dette skyldes en række grundlæggende ting: Vi mener, at det i en tid med løbende finanspolitisk konsolidering i medlemsstaterne er fuldstændig uacceptabelt, at EU's store samhørighedsbudget overhovedet ikke berøres af disse initiativer. Generelt indeholder betænkningerne ikke nogen fornuftig løsning på De Konservatives bekymring over EU's forvaltning af samhørighedspolitikken. Ethvert skridt hen imod at lade de rige medlemsstater finansiere deres regionaludvikling selv afvises, hvilket forhindrer en mindre omfattende og mere effektiv samhørighedspolitik, som er målrettet mod Europas fattigste regioner. I stedet foreslås nye bureaukratiske tiltag såsom makroregionale enheder, og nationalstaten undermineres endnu en gang af et beslutsomt skift hen imod regionalisme. Disse sparetider giver EU mulighed for at bruge færre midler på gamle og uøkonomiske prioriteringer. Disse betænkninger er et skridt i den helt forkerte retning.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Dokumenter, hvori effektiviteten af medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen analyseres, er af afgørende betydning. Jeg tilslutter mig ordførerens konklusioner, særlig dem, der vedrører SMV'ernes betydning for de europæiske økonomier og behovet for at fremme adgangen til finansiering samt behovet for større tilskyndelse til SMV'er til at fremme innovation og dermed styrke deres konkurrenceevne. Blandt andet derfor har jeg besluttet mig for at stemme for dette dokument.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Inden for rammerne af den aktuelle krise, som EU befinder sig i, er den nylig indførte samhørighedspolitik en af de effektive måder til at sætte gang i EU's økonomi. Mikolášik-betænkningen om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, som jeg støttede, yder i den sammenhæng et nyttigt bidrag til omdefinering af målsætningerne i en sådan politik. Idet der i betænkningen opfordres til forenklet, styrket og gennemsigtig tildeling af støtte inden for rammerne af Europa 2020-strategien, sigter denne mod at stimulere de europæiske samhørighedsprogrammer for at håndtere administrative byrder, hvor sidstnævnte er årsagen til, at de fleste tildelte midler for øjeblikket tilbageholdes.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, da jeg mener, det er nødvendigt at tilpasse samhørighedspolitikken til de udfordringer, som de europæiske regioner står over for, og støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Samhørighedspolitikken er fortsat en af de vigtigste søjler i EU-politikken, da den er grundlæggende for at realisere målsætningerne for Europa 2020-strategien. Netop derfor skal samhørighedspolitikken fortsat i høj grad støtte alle de europæiske regioner og bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

På et tidspunkt, hvor Europa oplever en hidtil uset økonomisk, finansiel og social krise, som især rammer bestemte regioner, der allerede var svagere, er det vigtigt for vores fremtid, at samhørighedspolitikken fortsat udfylder sin grundlæggende rolle i relation til en afbalanceret og bæredygtig udvikling.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette dokument, som hr. Mikolášik er ordfører for, følger Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013. Dette er den første omhyggelige vurdering af gennemførelsen af de ca. 450 operationelle programmer, som Kommissionen har vedtaget. EU's samhørighedspolitik er en del af den europæiske ramme for solidaritet, som omfatter de 27 medlemsstater og deres 271 regioner, og har til formål at sætte en stopper for eksisterende økonomiske og sociale forskelle i EU.

Denne betænkning er endnu vigtigere i betragtning af den økonomiske og finansielle krise, som Europa oplever, så den skal være et instrument til omfordeling og maksimering af samhørighedsstøtten. I betragtning af den lave gennemførelsesgrad er der behov for at skabe mekanismer, som sætter de svagest stillede medlemsstater i stand til at udnytte de midler, de får tildelt, ellers risikerer de at blive tvunget til at returnere disse midler til EU, der omfordeler dem til rigere lande. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som jeg har stemt for, ikke blot på grund af de løsningsforslag, den indeholder, men også på grund af den struktur for den fremtidige samhørighedspolitik, som der foreslås heri.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning anerkendes de eksisterende problemer med samhørighedspolitikken, begyndende med den forsinkede afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer. Disse faktorer skal ses i lyset af utilstrækkeligheden af midler for perioden 2007-2013, særlig i betragtning af udvidelsen af EU, og udnyttelsen af kun 27,1 % af de tilgængelige ressourcer i den aktuelle periode samt videreførelsen af national samfinansiering og den administrative byrde. Denne situation blotlægger nogle af de fejl og svagheder ved samhørighedspolitikken, som vi altid har taget afstand fra.

Lande som Portugal glider længere og længere væk fra den lovede økonomiske og sociale udvikling, der ville bringe dem tættere på EU-gennemsnittet. National samfinansiering er fortsat en hindring for adgang til midler, særlig for lande med svagere økonomier, der fortsat kan se mange millioner euro blive returneret til de lande, som har mest gavn af de primære EU-politikker, særlig Den Økonomiske og Monetære Union og det indre marked. Dette øger forskellen mellem disse lande frem for at mindske den.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning anerkendes de eksisterende problemer med samhørighedspolitikken, begyndende med den forsinkede afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer, utilstrækkelige midler for perioden 2007-2013, særlig i betragtning af udvidelsen af EU, og udnyttelse af kun 27,1 % af de tilgængelige ressourcer i den aktuelle periode samt videreførelse af national samfinansiering og den bureaukratiske byrde. Dette viser de fejl og svagheder ved samhørighedspolitikken, som vi altid har taget afstand fra.

Lande som Portugal glider længere og længere væk fra den lovede økonomiske og sociale udvikling, der ville bringe dem tættere på EU-gennemsnittet. Alt dette forværres bl.a. af EU's primære politikker, særlig Den Økonomiske og Monetære Union, konkurrencen på det indre marked og liberaliseringen af den internationale handel.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I betænkningerne om gennemførelse analyseres gennemførelsen af EU's bestemmelser i national lovgivning og deres håndhævelse i medlemsstaterne. Hvad angår samhørighedspolitikken, består lovgivningsrammen af direkte anvendelige bestemmelser. I Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 analyseres det således, om medlemsstaterne konsekvent har omsat lovgivningen, samt hvordan medlemsstaterne har forstået Fællesskabets strategiske retningslinjer og forvaltet dem i gennemførelsen af nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer. Samhørighedspolitikken viser sin betydning og bidrager væsentligt til forbedringer af det socioøkonomiske miljø. Medlemsstaterne gør fremskridt med at nå deres mål, hvilket bekræftes af de fakta og data, som er nævnt i de nationale rapporter. De grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken er dog selvfølgelig forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler. Indgivelsen af strategirapporter kan som et nyt instrument sikre betydelige fordele i forhold til at øge ansvaret for opfyldelse af politiske målsætninger. På samme måde er de skridt, der fører frem til en forenkling af forvaltningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken, stadig meget ønskværdige og berettigede i forhold til at opfylde målsætningerne med denne politik og dermed bidrage til europæisk solidaritet.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for, for på trods af problemerne med at udnytte midlerne fra Samhørighedsfonden skal den nuværende samhørighedspolitik videreføres konsekvent i lyset af dens langsigtede mål. Samhørighed i EU er ensbetydende med en effektiv udnyttelse af potentialet i økonomisk tilbagestående regioner og vækst via dimensionseffekten i hele EU. Derfor koncentreres investeringerne omkring kommunikationsinfrastrukturen, hvilket letter det indre markeds funktion, og omkring økologi. I det nye finansielle overslag må midlerne ikke sløses væk på sektorbaserede projekter.

Der er også behov for en forbedring af samhørigheden i medlemsstaterne og for en bedre udnyttelse af de finansielle ressourcer, som er øremærket til investeringer i infrastruktur i forbindelse med klimaforandringer såsom hydrotekniske konstruktioner. I Polen f.eks. udnyttes midlerne fra Samhørighedsfonden, der er øremærket til offentlige kommunikationsprojekter såsom jernbaner, sporvogne og internettet, dårligt. Der skal lægges vægt på at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcerne via genbrug. Den procentdel af EU's ressourcer, der tildeles til termomodernisering, er også for lav, særlig i landene i Central- og Østeuropa. Det er i EU's interesse, at opdelingen mellem det vigtige centrum og de udviklingsmæssigt tilbagestående periferier forsvinder, så de perifere regioner ikke blot er afsætningsmarkeder og reservoirer af arbejdstagere.

  Gunnar Hökmark (PPE), skriftlig. − (SV) De svenske konservative deler ikke den entusiasme, der udtrykkes i betænkningen, i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene i samhørighedspolitikken. Vi er kritiske over for systemets nuværende struktur og anvendelse, men hvordan midlerne anvendes, er ikke desto mindre vigtigt. I denne initiativbetænkning tilskyndes der ikke til yderligere tildeling af ressourcer til fondene, og det angives endvidere, at forskning og udvikling skal prioriteres i bevillingerne. Derfor kunne vi stemme for betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi der omgående bør træffes korrigerende foranstaltninger for at forbedre de dårlige resultater inden for visse prioriterede områder. I dokumentet anbefales det at gennemføre en tilbundsgående analyse af gennemførelsesproblemerne inden for de områder, hvor der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter. I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne til at forbedre udvælgelsen af projekter inden for de forsinkede tematiske områder og til at fremskynde gennemførelsen af alle udvalgte projekter for at forhindre, at man ikke når de fastsatte mål. I betænkningen understreges SMV'ers rolle som innovative aktører i økonomien, og der er derfor behov for at udvikle denne sektor, bl.a. via gennemførelsen af Small Business Act, fremme af adgangen til finansiering og risikokapital for SMV'er og tilskyndelse til SMV'er til at indgå i innovative projekter og styrke deres konkurrenceevne og potentialet for en stigning i beskæftigelsen. Jeg mener, at en effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet og et for omfattende nationalt bureaukrati. I dokumentet opfordres medlemsstaterne og regionerne derfor til at lette gennemførelsen af politikken ved at tackle disse udfordringer og navnlig ved at tilpasse de juridiske rammer vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb og miljøregler og videreføre de institutionelle reformer.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken har altid været et væsentligt element i den europæiske økonomiske genopretningsplan, gennem hvilken strukturfondenes rolle bliver tydelig for alle. Af særlig hensyn til små virksomheder, da disse anses for at være udviklingsaktører inden for området, er samhørighedsforanstaltninger blevet fremmet med henblik på at støtte regionale arbejdsmarkeder ved at reducere kønsopdelingen og ulighederne, fremme den interinstitutionelle dialog og forbedre infrastrukturen og tjenesteydelserne for dårligt stillede mikroregioner med høje koncentrationer af socialt marginaliserede grupper. Disse indgreb, som blot er nogle blandt mange, er specifikke og nødvendige for at opretholde den balance, der er væsentlig for områderne. Ved at støtte denne betænkning anerkender jeg det fortræffelige arbejde, som hr. Mikolášik har udført, og jeg håber, at samhørighedspolitikken også i næste programmeringsperiode fortsætter i retning af samling og udvikling af områder og den europæiske økonomi.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Gennemførelsen af samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 fortjener Parlamentets opmærksomhed af følgende vigtige årsager: Systematisk vækst i samhørigheden er strategisk vigtig for EU's fremtid, Samhørighedsfonden medfører muligheder for de nye medlemsstater og regionerne, som er underlagt særlig vanskelige udviklingsbetingelser, Budgetkontroludvalget har i de seneste år udtrykt forbehold omkring gennemførelsen af politikken på grund af fejlprocenten, der er for høj. Mikolášik-betænkningen har fortjent vores støtte.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Denne strategiske rapporteringsøvelse er et nyt element i samhørighedspolitikken. Den er et rettidigt bevis på fremskridtene i forhold til gennemførelsen i hele EU-27, og den fremmer gennemsigtigheden af foranstaltninger via integration med Fællesskabets prioriteter.

De fremskridt, som medlemsstaterne har gjort, kan anses for at være fornuftige, i betragtning af at den socioøkonomiske situation er blevet voldsomt forværret på grund af den globale krise og reformen af politikken for perioden 2007-2013. I mange henseender er der stadig en åbenlys kløft mellem forskellige EU-regioner. Fremskridtene varierer betydeligt landene og temaerne imellem. Der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter inden for visse strategiske områder.

Områder af særlig interesse, hvor der skal gennemføres en tilbundsgående analyse af årsagerne til forsinkelserne, er som følger: jernbanesektoren, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning. Der er derfor behov for en yderligere indsats for at undgå for store forsinkelser, styrke effektiviteten i gennemførelsen og sikre en højere finansiel disciplin.

Samhørighedspolitikken viser sig fortsat at være relevant, idet den i høj grad bidrager til at forbedre det socioøkonomiske miljø. De grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken er forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Samhørighedspolitikken er en garanti for forbedring af vores socioøkonomiske miljø, hvilket bidrager til at mindske forskellene mellem regionernes udviklingsniveau og fremmer bestræbelserne med henblik på modernisering og bæredygtig vækst. Den er et effektivt redskab til at reagere på de socioøkonomiske udfordringer, som den finansielle krise har forårsaget. For at mindske forskellene mellem de mindre udviklede og de højtudviklede EU-regioner skal medlemsstaterne opfordres til at forbedre strukturfondenes og Samhørighedsfondens absorptionskapacitet. Medlemsstaterne skal deltage mere aktivt i gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer. Når disse målsætninger forfølges, er det vigtigt at sikre, at projekter udvælges og gennemføres korrekt uden forsinkelser. Derfor skal der findes en effektiv kontrol- og overvågningsmekanisme, og bureaukratiet og den administrative byrde skal reduceres. Det skal bemærkes, at der bør lægges særlig vægt på og tildeles finansiering til transport, som er en afgørende faktor i gennemførelsen af territorial, økonomisk og social samhørighed. Det skuffer mig, at investeringerne i jernbanesektoren er mindre end niveauet af investeringer i vejsektoren. Derudover er forsinkelserne i investeringerne i jernbanesektoren til enorm skade for gennemførelsen af TEN-T-nettet. Det skal bemærkes, at strukturfondene er et afgørende redskab til økonomisk genopretning for små virksomheder. Det er vigtigt at udnytte de muligheder, som disse fonde giver, til at skabe gunstige driftsbetingelser for SMV'er, forbedre finansieringsmulighederne og styrke deltagelsen i forskellige innovative projekter og samarbejdet på lokalt og regionalt niveau.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken er en grundlæggende søjle i den socioøkonomiske udvikling, og medlemsstaterne har taget godt imod de nye krav og er hurtige til at anerkende EU's retningslinjer og gør relevante fremskridt i forhold til at nå målsætningerne om politisk samhørighed. Dette fremgår af betænkningen om rapport 2010. Derfor stemmer jeg i håbet om, at vi fortsætter ad denne vej, for betænkningen om gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer for 2007-2013. I betænkningen formuleres der endvidere forslag til og anbefalinger om større gennemsigtighed og fleksibilitet i tildelingen og anvendelsen af EU-midler.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Samhørighedspolitikken er afgørende for et forbedret socioøkonomisk miljø i Europa og er et praktisk udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne. I betænkningen understreges imidlertid med rette den forsinkede afslutning af strategiske og operationelle programmer som følge af de vanskelige forhandlingsprocedurer. Det bliver imidlertid også nævnt – og det er en vigtig pointe for Grækenland – at EU skal finde metoder til at håndtere disse forsinkelser, når de opstår, fordi de tilgængelige offentlige ressourcer til samfinansiering af projekter er knappe. Samtidig er det vigtigt at benytte enhver lejlighed til at understrege, at den grundlæggende forudsætning for at realisere de globale målsætninger for samhørighedspolitikken er forsvarlig økonomisk forvaltning, ansvarlighed og gennemsigtighed i tildelingen af midler. Dette kan opnås ved at indgive regelmæssige statusrapporter og ved at forbedre effektiviteten af den offentlige administration.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Samhørighedspolitikken er en grundlæggende søjle i EU-politikken og en af drivkræfterne bag oprettelsen af et Europa i én hastighed, da den bidrager til at forbedre det socioøkonomiske klima. Medlemsstaterne gør fremskridt i forhold til at opfylde målsætningerne for samhørighedspolitikken, hvilket fremgår af de nationale rapporter, selv om der er visse iboende variationer mellem lande og regioner. Denne politik skaber ikke øjeblikkelige resultater, der er tale om en langsigtet mekanisme. Faktisk bliver det fulde billede for programmeringsperioden 2007-2013 først synligt i 2015, to år efter den anden strategirapport, da visse lande har to år efter 2013 til at udnytte alle tildelte bevillinger. Jeg stemte for denne betænkning, hvori det bl.a. understreges, at effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af faktorer, som skal bekæmpes. Jeg vil gerne fremhæve den sene afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke for politikken, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer og i knappe offentlige ressourcer til medfinansiering i medlemsstaterne. Det er afgørende, at disse problemer løses, så målsætningerne med processen kan opfyldes fuldt ud.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) I denne rapport analyseres det, om lovgivningen er blevet anvendt korrekt i medlemsstaterne, samt hvordan medlemsstaterne har forstået og fulgt Fællesskabets strategiske retningslinjer i forbindelse med gennemførelsen af deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer. Rapporten er blevet udarbejdet primært på grundlag af følgende to dokumenter: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om Samhørighedspolitikken: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 og Kommissionens interne arbejdsdokument, som ledsager meddelelsen. Der er foretaget vurdering af kerneområder i forbindelse med gennemførelsen af programmerne, idet der tages højde for forskelle på flere måneder ved en komparativ analyse, fordi disse forskelle kan påvirke mængden af tildelinger til bestemte sektorer. Der er endvidere foretaget vurdering af kerneområder i forbindelse med strategirapportering, som giver rettidig dokumentation for udviklingen i gennemførelsen i hele Europa og giver et grundlag for en debat på højt plan, peer review, policy-læring og et incitament til at forbedre resultaternes kvalitet, uanset om disse rapporter har visse begrænsninger. Jeg stemmer for forslaget for at øge ansvarligheden, for så vidt angår resultaterne af denne politik.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. − (EN) Det er vigtigt, at EU fastholder sit fokus på dårligt stillede områder for at sikre, at de ikke lider yderligere under den aktuelle økonomiske krise. Hvis vi yder hjælp til de fattigere regioner, hjælper vi også de mere velhavende regioner, idet købekraften på nabomarkederne øges, hvilket er en af de ting, som det indre marked handler om. Strukturfinansieringen er enormt vigtig for håndteringen af udfordringer i disse regioner, og vi skal sikre, at den fortsat fungerer effektivt og skaber bæredygtig og inklusiv vækst. I denne betænkning kommenteres forsinkelserne i projektudvælgelsen for områder såsom jernbanesektoren, energi, miljø, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning. Disse emner er centrale for konkurrenceevnen og derfor centrale for den økonomiske vækst. EU skal sikre, at for store forsinkelser i forbindelse med bevillingen af midler undgås.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Forslaget til betænkning var ret vagt, men det kunne være blevet forbedret af 22 kompromisændringsforslag og en række stærkere punkter fra forskellige udtalelser, f.eks. i forhold til social samhørighed (punkt 7 og 19), integration af kønsaspektet (punkt 9), nedbringelse af transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer (punkt 11), energieffektivitet (punkt 14) og miljø- og klimabeskyttelse (punkt 15). Vores formulering vedrørende synergier mellem fondene ("hver enkelt fond har behov for særskilte regler", punkt 28) samt vores opfordring til en forøget krydsfinansiering (punkt 29) og et styrket partnerskab (punkt 33) og gennemsigtighed (punkt 3) kunne integreres. Vi har også en god formulering vedrørende tilpasning af programmerne til bæredygtig udvikling (punkt 35). Vi kunne imidlertid ikke undgå at hilse Lissabonøremærkningen velkommen (punkt 5 og 20) og opfordre til bedre finansiering af TEN-T-projekter (punkt 12). Vi kunne heller ikke have opnået større fokus fra De Grønne på foranstaltninger, som skulle bringe os ud af krisen (punkt 27).

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det angivet, at EU "udvikler og fortsætter [...] sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed", og der er derfor afsat 347 mia. EUR for perioden 2007-2013, hvilket svarer til 35,7 % af det samlede EU-budget. Jeg stemmer for denne betænkning, da den indeholder en præcis analyse af EU's midler i den aktuelle periode, idet de områder, hvor der indtil nu er blevet brugt 93,4 mia. EUR, er angivet, den indeholder anbefalinger og forslag til områder, hvor der er plads til forbedring, bidrager til at løse den økonomiske og finansielle krise og fremmer bedste praksis og gensidig læring på regionalt niveau.

Jeg vil gerne understrege, at gennemførelsen af EU-midler er forskellig de forskellige medlemsstater imellem, og det er vigtigt, at EU forstår de problemer, som nogle lande har haft i forhold til at træffe korrigerende foranstaltninger med henblik på at bidrage aktivt til bredere virkning af EU-midlerne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Endelig vil jeg også gerne lykønske medlemsstaterne med deres bestræbelser på at sammensætte den første nationale strategirapport og dermed bidrage aktivt til større gennemsigtighed, fleksibilitet, effektivitet og ansvarlighed for midler fra samhørighedspolitikken.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, da samhørighedspolitikken er afgørende for at opfylde Europa 2020-målsætningerne, særlig i forhold til beskæftigelse og sociale anliggender. Jeg beklager forsinkelserne i projektudvælgelsen for projekter på strategiske områder såsom transport, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og opbygning af administrativ kapacitet. En effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet og et for omfattende nationalt bureaukrati.

Jeg mener, at opbygningen af et europæisk intermodalt transportsystem, baseret på TEN-T-nettet og sammenkobling af dette med nationale projekter for veje, jernbaner og indre vandveje, er afgørende med henblik på territorial, økonomisk og social samhørighed.

Jeg beklager de utilstrækkelige investeringer i projekter, der fremmer energieffektivitet og vedvarende energi i boligbyggeri og boligprojekter for marginaliserede befolkningsgrupper. Fremover skal Europa investere massivt i innovation, uddannelse og nye teknologier.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Strategirapporten om gennemførelsen af de operationelle programmer, der medfinansieres i samhørighedspolitikkens regi, er et nyt instrument, som vil få afgørende betydning for gennemsigtigheden, og som vil hjælpe offentligheden med at forstå dette komplekse emne i fremtiden. Hvert år afdækker Revisionsretten utrolige uregelmæssigheder i forbindelse med fordelingen af subsidier. Hvis dette instrument anvendes korrekt, kan det komme til at spille en afgørende rolle i forhold til at være med til at stoppe dette. Derfor stemmer jeg for de forbedringer, som ordføreren foreslår, særlig dem, der vedrører kvaliteten af de rapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet, hvilket sikrer effektive kontroller i fremtiden.

Betænkning: Oldřich Vlasák (A7-0218/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi behovene i byområder undersøges heri med fokus på primært to aspekter, nemlig grundlæggende infrastruktur og intelligente investeringer i infrastruktur og tjenesteydelser baseret på teknologiske fremskridt. Jeg er også enig i, at der skal lægges vægt på strategiske planlægningsprincipper, og i, at der er behov for mere fleksibel krydsfinansiering mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF).

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Den europæiske bymæssige mangfoldighed skal primært støttes via en fleksibel mekanisme for gennemførelse af samhørighedspolitikken og via koordinering og tilpasning af byudviklingsprojekter i overensstemmelse med udviklingsbehov og strategiske retningslinjer i hver enkelt by. Der tales om intelligent byudvikling og om behovet for, at byer forbedrer og moderniserer deres infrastruktur og de tjenester, de tilbyder. For at sikre at der ikke er tale om tom snak, mener jeg, at vi skal sætte vores lid til de lokale myndigheder og valgte repræsentanter i disse byer. Vi skal lytte til, hvad samfundene ønsker, iværksætte byggeaktiviteter baseret på deres prioriteringslister og tro på, at borgmestrene ved bedst om, hvad deres byer prioriterer eller bør prioritere. Netop derfor er jeg ligesom ordføreren fast overbevist om, at udbuddet af EU-midler skal være i overensstemmelse med den lokale efterspørgsel og de integrerede strategiske planlægningsprincipper på EU-niveau. Derfor skal dagsordenen for byerne i EU bidrage til at reducere forskellene på de strategiske områder, som alle moderne europæiske byer har behov for, nemlig infrastruktur, forskning og innovation, transport, miljø, uddannelse, sundhed og kultur. Det skyldes, at vi kun ved hjælp af en integreret tilgang til samhørighedspolitikken kan hjælpe byerne med at udvikle sig på en organisk, bæredygtig og miljømæssigt ansvarlig måde.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. − (EN) Hr. formand! I betænkningen om "dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken" understreges det, at der ud over det vigtige bidrag til udviklingen af byområder, som sker inden for samhørighedspolitikken, er en række andre EU-politikker (såsom miljø, transport og energi), der har en stærk indvirkning på byudviklingen. Derfor bør Kommissionen foretage en territorial konsekvensvurdering af sektorpolitikkerne for at styrke en effektiv dagsorden for byerne i EU. I betænkningen understreges det også, at en af svaghederne ved Lissabonstrategien var mangelen på velfungerende styring på forskellige niveauer og den utilstrækkelige inddragelse af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet i udformningen og gennemførelsen af denne strategi samt dens kommunikations- og evalueringsfaser. I betragtning af denne mangel er det nødvendigt at forbedre systemet for forvaltning af EU 2020-strategien med større integration af aktører på alle stadier.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Som næstformand for arbejdsgruppen om byspørgsmål lægger jeg stor vægt på den effekt, som samhørighedspolitikken kan få i vores byer, særlig i områder, der kæmper. Jeg stemte for denne betænkning, for i den tillægger min kollega hr. Vlasák byområderne en vigtig rolle og fremsætter et klogt kompromis mellem lokale, nationale og europæiske ansvarsområder. Endelig vil jeg meget gerne tilføje, at jeg har til hensigt at fortsætte med at arbejde på de forbindelser, der skal udvikles mellem by- og landområder, hvor sidstnævnte alt for ofte bliver glemt i territoriale planlægningspolitikker.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Selv om et stort flertal af den europæiske befolkning bor i byer, og selv om disse byer står over for nye udfordringer, har dagsordenen for byerne i forbindelse med samhørighedspolitikken fortsat været relativt ukendt, usystematisk og derfor utilstrækkelig. Afstemningen i dag var en chance for at understrege behovet for at styrke samarbejdet mellem byer og forstæder og for at tage hensyn til specifikke bymæssige udfordringer. Da jeg er blevet valgt i den sydøstlige valgkreds, er jeg meget opmærksom på spørgsmål vedrørende byer, især eftersom Marseille er den næststørste franske by målt i befolkningstal. Ligesom mange andre byer står Marseille over for en masse udfordringer såsom offentlig transport, beskæftigelse, boliger og bekæmpelse af social udstødelse, hvilket EU kan hjælpe med at løse, især gennem samhørighedspolitikken. I denne betænkning fokuseres der på tre målsætninger, nemlig fysisk infrastruktur, økonomisk, social og miljømæssig modernisering af byer og "en mere intelligent" byudvikling. Således understreges det i betænkningen – uden at glemme landdistrikterne – hvilken rolle byområderne spiller i de europæiske regioner, og det påpeges, at byområderne ikke må "glemmes", hvis vi ønsker en afbalanceret regional udvikling.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi hovedformålet med den styrkede dagsorden for byerne bør være udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. De fremtidige foranstaltninger skal hænge nøje sammen med de generelle EU-prioriteter for at berettige bidraget fra EU-budgettet. Europas byer er dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står stadig over for en række udfordringer. Komplekse problemer som suburbanisering, koncentrationen af afsavn og arbejdsløshed i visse dele af byerne og stigende færdselstæthed kræver integrerede løsninger inden for transport, bolig og uddannelses- og beskæftigelsesordninger, der må skræddersyes til lokale behov. Disse udfordringer skal løses ved hjælp af EU's regionale politikker og samhørighedspolitikker. Kommissionen skal desuden tilstræbe den bedst mulige harmonisering af reglerne for særlige EU-fonde og -programmer, under hvilke by- og lokaludviklingsprojekter er berettiget til medfinansiering, med henblik på at mindske bureaukratiet og antallet af fejl i forbindelse med gennemførelsen. Kommissionen bør foretage en undersøgelse, der sammenligner gældende praksis i de enkelte medlemsstater vedrørende integreret strategisk planlægning, og på grundlag af denne undersøgelse udforme specifikke EU-retningslinjer for praksis for integreret byplanlægning, der fremmer effektive og lovmæssigt regulerede partnerskaber, herunder grænseoverskridende bypartnerskaber.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning vedrører en række spørgsmål angående den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, som Regionaludviklingsudvalget har identificeret som særlig udfordrende for den fremtidige samhørighedspolitik. De eksisterende besparelsesforanstaltninger i Europa lægger øget pres på alle typer af offentlige udgifter, og der er derfor behov for en bedre koordination af midlerne med henblik på at sikre den mest effektive udnyttelse og fordeling af disse midler. Der skal endvidere være en effektiv strøm af midler fra EU og helt ned til subnationalt niveau. Jeg er enig med ordføreren om disse spørgsmål og stemte således for denne betænkning.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt at definere en europæisk bypolitik, der bidrager til bæredygtig udvikling i byområderne under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. Dagsordenen for byerne i EU omfatter ikke blot den bymæssige dimension af EU's politikker, navnlig samhørighedspolitikken, men også det mellemstatslige element af indsatsen på EU-plan for at koordinere medlemsstaternes bypolitikker i form af uformelle ministermøder.

Det er af afgørende betydning at styrke den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken og fremme en bæredygtig byudvikling, særlig ved at styrke og udvikle instrumenter til gennemførelse af Leipzig-chartret på alle niveauer. Samtidig skal byområdernes dynamik stimuleres ved effektive synergier mellem de forskellige EU-finansieringsinstrumenter, navnlig hvad angår forskning og innovation.

Det skal derfor sikres, at byområder i alle EU-regioner som centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse kan drage fordel af den nødvendige og tilstrækkelige støtte for at løse de enorme udfordringer, de står over for, såsom bl.a. tendensen til suburbanisering, koncentrationen af fattigdom og arbejdsløshed og stigende færdselstæthed og forurening.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Byerne er omdrejningspunkt for socialt og økonomisk liv og har grundlæggende kræfter til social integration, da de på den ene side sikrer opretholdelsen af kulturel diversitet og på den anden side bevarer en permanent forbindelse mellem centrum og yderområder. Derfor stemmer jeg for forslaget om at øge de midler, der er øremærket til byudvikling. Jeg er også enig i idéen om, at der ikke udelukkende skal foretages investeringer i økonomien og i specifikke sektorer. I stedet vil jeg argumentere for den nødvendige gennemførelse af projekter, som i vidt omfang er rettet mod social samhørighed og integration af delene. Derfor er det væsentligt at fremlægge projekter, der er bæredygtige med hensyn til omkostninger og ressourcer og fleksible, eftersom alle byer er forskellige og kræver løsninger, som passer bedst til deres behov. Målsætningerne for udvikling under en europæisk dagsorden skal derfor rettes mod at forbedre den sociale samhørighed i byområder, herunder gennem, men ikke begrænset til økonomisk udvikling, gennemføre en velkoordineret politik på både europæisk og lokalt niveau, der involverer lokalt valgte myndigheder i den strategiske beslutningsproces, finde midler og skabe incitamenter til investeringer med henblik på at gennemføre nye projekter i stedet for at oprette projekter for at opnå økonomisk støtte.

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at denne betænkning er blevet vedtaget, da de fleste af vores idéer (klima, social samhørighed, integreret fremgangsmåde og bottom-up-fremgangsmåde, ugunstigt stillede kvarterer, krydsfinansiering osv.) er inkluderet. Jeg beklager dog, at der med hensyn til gennemførelse af den bymæssige dimension ikke er et mere klart signal til fordel for en mere udbredt udnyttelse i byerne af generelle tilskud til direkte forvaltning. Denne betænkning burde endvidere have indeholdt detaljer om åbning af ugunstigt stillede kvarterer, mellemstore byers rolle ifølge dagsordenen for byerne samt kampen om klimaet og social blanding i vores byer.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om byområderne omfatter næsten 70 % af befolkningen og tegner sig for fire femtedele af EU's BNP, skal de udvikle sig til yderst konkurrencedygtige områder med en tæt økonomisk struktur og tiltrække teknologisk ekspertise, og de skal være direkte forbundet med deres regionale støttebase. Ved at støtte betænkningen om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken slår jeg til lyd for en ny tilgang til bypolitikken baseret på et tæt samarbejde mellem aktører på forskellige niveauer i beslutningsprocessen, herunder i forhold til EU, medlemsstaterne, byområder og perifere byområder. Det forhold, at de af mine kolleger, der har disse ambitioner, næsten enstemmigt støtter den europæiske samhørighedspolitik, viser, hvilken betydning vi tillægger projektet til genskabelse af balance i udviklingen i de forskellige områder.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken, idet betydningen af netværkssamarbejde mellem byer, udveksling af bedste praksis og vedtagelse af innovative løsninger, styrkelse af den bymæssige dimension af målet om europæisk territorialt samarbejde samt mere effektiv gennemførelse af partnerskabsprincippet i samhørighedspolitikken understreges heri, med henblik på en mere bæredygtig udvikling af byerne, især for så vidt angår moderniseringen af infrastrukturen og de bymæssige transportnet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) En af de vigtigste dimensioner ved samhørighedspolitikken er det aspekt, der specifikt er rettet mod byer, da de fleste af dem er byområder, som gennemfører samhørighedspolitikken, og hvor mange af de udfordringer, der skal bekæmpes via Europa 2020-strategien, kan findes.

Ifølge ordførerens oplysninger bor 70 % af EU's befolkning i byområder. Disse mennesker står for 80 % af bruttonationalproduktet (BNP) og forbruger ca. 70 % af energien i EU. Store byområder er også de vigtigste centre for innovation, viden og videnskab og er hjem for størstedelen af produktionsaktiviteterne, som skaber velstand og bidrager til økonomisk vækst. Derudover findes de største udfordringer i forhold til effektiv forvaltning af infrastruktur og transport også i byområder, og disse har en direkte indvirkning på miljø- og energipolitikken.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's samhørighedspolitik er en del af den europæiske ramme for solidaritet, som omfatter de 27 medlemsstater og deres 271 regioner, og har til formål at sætte en stopper for eksisterende økonomiske og sociale forskelle i EU. Formålet med denne betænkning, som er udarbejdet af hr. Vlasák, er at følge op på den foregående betænkning om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode. Der hersker ingen tvivl om, at byerne, hvor 80 % af EU's befolkning bor, er kilder til skabelse af velstand og knudepunkter for social og økonomisk udvikling.

De problemer, der rammer dem, herunder fattigdom og social udstødelse, arbejdsløshed, boligmangel, kriminalitet og narkotikamisbrug, er imidlertid enorme og kræver stor opmærksomhed. På trods af, at Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har udviklet og oprettet finansielle instrumenter såsom fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (Jeremieinitiativet), fælles assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspersinitiativet) og fælleseuropæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder (Jessicainitiativet) og de øvrige strukturfonde, har resultaterne ikke levet op til forventningerne. Jeg er derfor enig i ordførerens anbefalinger om en detaljeret og integreret finansiel planlægning, så midlerne kan fordeles til projekter, der er rettet mod at opfylde målsætningerne for Europa 2020-strategien, snarere end til foranstaltninger, som blot bruger disse midler.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den massive iboende modsætning i denne betænkning er, at der lægges stor vægt på byer, men borgerne glemmes. Der lægges stor vægt på at styrke dagsordenen for byerne i EU, på at udvikle en grundlæggende fysisk infrastruktur og dennes bidrag til den økonomiske struktur og på energi- og miljømæssig bæredygtighed gennem investeringer baseret på teknologiske fremskridt, men befolkningen køres ud på et sidespor.

Byerne og hele deres infrastruktur er bygget af mennesker. Det er mennesker, der lever i dem og får deres offentlige uddannelser, sundheds- og transporttjenester, handel og industri og kulturelle aktiviteter til at fungere. Disse mennesker bør stå i centrum for enhver bypolitik. Det er imidlertid dem, der primært glemmes i EU's politikker.

Efter vores mening bør en dagsorden for byerne prioritere bedre fordeling af befolkningen mellem områderne i visse lande, især i Portugal, hvilket ville aflaste byerne ved at værdsætte landdistrikter og ordentlig betalt landbrug, fordele produktionsaktiviteterne over hele landet, værdsætte offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet i landdistrikter og byområder, bekæmpe arbejdsløshed, beskytte job med rettigheder, værdsætte lønninger og pensioner og bekæmpe fattigdom.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning fokuseres der på dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken. Der lægges stor vægt på byerne, men et grundlæggende element i disse byer glemmes, nemlig borgerne. Betænkningen er klart selvmodsigende. Der slås til lyd for at styrke dagsordenen for byerne i EU, udvikle en grundlæggende fysisk infrastruktur og dennes bidrag til den økonomiske struktur og energi- og miljømæssig bæredygtighed gennem investeringer baseret på teknologiske fremskridt, men befolkningen kommer i anden række. Faktum er imidlertid, at byerne og hele deres infrastruktur er bygget af mennesker. Disse mennesker bør derfor stå i centrum for enhver bypolitik. Det er imidlertid dem, der primært glemmes i EU's politikker.

Efter vores mening bør en dagsorden for byerne prioritere bedre fordeling af befolkningen mellem områderne i visse lande, især i Portugal, hvilket ville aflaste byerne ved at værdsætte landdistrikter og ordentlig betalt landbrug, fordele produktionsaktiviteterne over hele landet, værdsætte offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet i landdistrikter og byområder, bekæmpe arbejdsløshed, beskytte job med rettigheder, værdsætte lønninger og pensioner og bekæmpe fattigdom. Der fremgår ikke noget i den stil i denne betænkning.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Betænkningen vedrører flere aspekter af den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, der ifølge Regionaludviklingsudvalget er centrale eller problematiske med hensyn til dens fremtid i samhørighedspolitikken, som skal blive en fuldt udbygget og effektiv politik, der fokuserer på byerne i EU. Europa er karakteriseret ved territorial mangfoldighed og polycentrisk udvikling, og det relativt tætte net af byer rummer få meget store byer. En styrket dagsorden for byerne kræver udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. Fremtidige foranstaltninger bør hænge nøje sammen med de generelle EU-prioriteter. Selv om de europæiske byer er centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, står de over for mange problemer, og det kræver en individuel tilgang under hensyntagen til lokale behov at løse disse problemer. Den europæiske regional- og samhørighedspolitik vedrører netop dette emne. De problemer, der er opstået, skal løses via en integreret metode på EU-niveau, nationalt niveau og regionalt niveau, og finansieringsmulighederne skal koordineres for at dække en bred vifte af specifikke krav.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for denne betænkning, eftersom betydningen af at bevæge sig ud over det nuværende mål for nedbringelse af drivhusgasserne på 20 % og øge dette til 30 % for at arbejde hen imod det ambitiøse 2-graders mål fremhæves heri. Dette kan kun opnås ved global overholdelse af og deltagelse i EU's emmissionshandelssystem (EU ETS), som kun kan være fuldt ud effektivt, hvis det gennemføres i større målestok. EU ETS skal imidlertid forblive fleksibelt i relation til den økonomiske krise ved at træffe finansielle foranstaltninger, der fremmer omkostningseffektiv nedbringelse af emissionerne af drivhusgas i Europa. Det står mere og mere klart, at det er uholdbart at forsinke processen, og det vil ikke blot øge omkostningerne til nedbringelse af emissionerne, men også medføre, at EU mister sin rolle som pioner i forbindelse med grøn forskning. Derfor skal der fortsat investeres i innovation og fremme af miljømæssigt effektiv udvikling på tværs af medlemsstaterne. Internationalt samarbejde i forbindelse med denne store klimaudfordring vil sikre, at den europæiske industri kan forblive konkurrencedygtig og aldrig stilles økonomisk ugunstigt. EU, hvis globale emissioner ligger på lige over 10 %, kan ikke bekæmpe klimaforandringerne alene. Dette er et globalt problem, som kræver global handling.

  Roberto Gaultieri (S&D), skriftlig. – (IT) Byområder, der rummer 73 % af EU's befolkning og står for ca. 80 % af EU's BNP, er EU's vigtigste centre for innovation, kultur og vækst. Den bymæssige dimension er imidlertid indtil nu ikke blevet tilstrækkelig anerkendt. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet fremsætter forslag om at styrke dagsordenen for byerne i EU inden for rammerne af EU's politikker, styrke samhørighedspolitikkens bidrag til byudvikling og tilskynde til større inddragelse af lokale politiske aktører.

Der er behov for at styre den bymæssige dimension af den politiske samhørighed hen imod støtte til udvikling af en grundlæggende fysisk infrastruktur, modernisering af økonomiske, sociale og miljømæssige karakteristika ved byer, byfornyelse og fremme af social innovation i ugunstigt stillede kvarterer. Alt dette kræver direkte deltagelse af de lokale myndigheder og civilsamfundet og inddragelse af byernes politiske repræsentanter i strategisk planlægning og fastlæggelse og forhandling af partnerskabskontrakter. På den baggrund er opfordringen til Kommissionen om at fremme oprettelsen af byadministratorer og etablere et Erasmusprogram for lokalt og regionalt valgte repræsentanter væsentlig.

Lad os følge Kommissionens engagement i de vigtige forslag i denne betænkning nøje, i troen på at fuld forståelse for den bymæssige dimensions centrale rolle i EU's politikker udgør en nødvendig forudsætning for dens succes.

  Gunnar Hökmark (PPE), skriftlig. − (SV) De svenske konservative er ikke enig i den opfattelse, der udtrykkes i betænkningen i forbindelse med en række punkter. Vi er imod yderligere kontrol af Den Europæiske Investeringsbank og EU's inddragelse i byplanlægning. I betænkningen tilskyndes der imidlertid ikke til, at EU skal tilvejebringe yderligere midler, og byområdernes rolle som centre for vækst nævnes også. Derfor kunne vi stemme for betænkningen som helhed.

  Brice Hortefeux (PPE), skriftlig. – (FR) Subsidiaritetsprincippet betyder, at bypolitik henhører under medlemsstaternes kompetenceområde. Udviklingen af vores områder kan imidlertid ikke anses for at være færdig, medmindre vi virkelig tager højde for den bymæssige dimension på europæisk niveau. Byerne spiller en rolle som drivkraft for at nå vores mål i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og energieffektivitet.

Denne betænkning viser merværdien ved de europæiske politikker, særlig samhørighedspolitikken, for så vidt angår udvikling og modernisering af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer.

Derfor glæder det mig, at denne betænkning blev vedtaget med et stort flertal. Den forener nationale problemer og lokale behov med de europæiske prioriteter i Europa 2020-strategien, samtidig med at principperne for forvaltning og partnerskaber på flere niveauer respekteres.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det heri anbefales, at den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken fokuserer på et tredobbelt mål. For det første at hjælpe byområderne med at udvikle deres grundlæggende fysiske infrastruktur som en forudsætning for vækst med henblik på fuldt ud at udnytte deres potentielle bidrag til den økonomiske vækst i Europa, til diversificeringen af det økonomiske grundlag og til energi- og miljømæssig bæredygtighed, navnlig med henblik på at bevare og forbedre luftkvaliteten i bycentrene, uden at det skader floderne. For det andet at hjælpe byområderne med at modernisere deres økonomiske, sociale og miljømæssige karakteristika gennem intelligente investeringer i infrastruktur og tjenester baseret på teknologiske fremskridt og nært knyttet til specifikke regionale, lokale og nationale krav. For det tredje at genskabe byområder ved at regenerere industriområder og forurenede arealer, under hensyntagen til nødvendigheden af forbindelser mellem byområder og landdistrikter med henblik på at fremme inklusiv udvikling i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Byområder er ikke isolerede elementer inden for deres regioner, og deres udvikling må derfor knyttes tæt sammen med de omkringliggende funktionelle forstads- eller landområder. Jeg er enig i, at Kommissionen skal tilstræbe den bedst mulige harmonisering af reglerne for særlige EU-fonde og -programmer, under hvilke by- og lokaludviklingsprojekter er berettiget til medfinansiering, med henblik på at mindske bureaukratiet og antallet af fejl i forbindelse med gennemførelsen.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, som udgør et vigtigt bidrag til den europæiske merværdi af krydsfinansiering mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF), når det gælder øget fleksibilitet i forbindelse med sociale integrationsprojekter og lokale integrerede udviklingsprogrammer. Tilstedeværelsen af mere fleksible vilkår for krydsfinansiering kan efter min mening optimere anvendelsen af de pågældende planer eller strategier og udnytte komplementariteten mellem disse midler på en effektiv måde. ESF-midler kan ofte, særlig i byområder, der er præget af problemer såsom social udstødelse eller miljøforurening, anvendes til at støtte lokale projekter til forhindring af udstødelse, som gennemføres koordineret og i fællesskab af offentlige myndigheder og private virksomheder, der fungerer som ledere for et netværk af byer. Jeg håber, at afstemningen i dag skaber den bedst mulige harmonisering af reglerne for særlige EU-fonde og -programmer, under hvilke by- og lokaludviklingsprojekter er berettiget til medfinansiering, med henblik på så vidt muligt at mindske bureaukratiet og antallet af fejl i forbindelse med gennemførelsen.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi mener, at hovedformålet med dagsordenen for byerne i EU er udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. Derfor skal der gennemføres en ordentlig evaluering af mainstreamingprocessen, herunder en liste over styrker og svagheder, inden der tages yderligere skridt. Dette skulle føre til en liste af henstillinger eller standarder for et mere formaliseret lokalt engagement i den fremtidige udformning og gennemførelse af politikken.

Derfor må udviklingen af dagsordenen for byerne ikke være en envejsproces, men skal have en organisk dimension med en bottom-up-fremgangsmåde. Det er derfor afgørende, at byerne kommer til orde, og at der lyttes nøje til dem på EU-plan. Vi mener også, at byerne skal tilbydes tilstrækkelig fleksibilitet til at anvende midlerne til deres egne prioriteter. Finansieringsmulighederne på regionalt og nationalt plan og på EU-plan bør koordineres, så de dækker en lang række specifikke behov. Endelig mener vi, at den fremtidige samhørighedspolitik skal blive en fuldt ud værdsat og effektiv politik for byerne i EU.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Byområderne er en af nøglefaktorerne i den europæiske udvikling. De vokser hurtigt og samler økonomisk styrke, industri og frem for alt et meget stort antal mennesker, hvilket også medfører en lang række sociale og infrastrukturelle spørgsmål. Byerne spiller således en særlig vigtig rolle i EU's samhørighedspolitik. Denne pointe får behørig opmærksomhed i betænkningen, og derfor stemte jeg for den.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Byerne stimulerer den økonomiske vækst og iværksætterånden og bidrager til skabelsen af nye bæredygtige job. Ved at gennemføre dagsordenen for byerne skal vi fokusere mere på udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. For at gennemføre konceptet med en mere intelligent byudvikling skal det sikres, at byerne udvikler deres infrastruktur ordentligt og effektivt ved hjælp af avancerede teknologier, især informations- og kommunikationsteknologier (ikt). Anvendelsen af intelligente systemer ville bidrage til håndtering af udfordringer i forbindelse med færdselstæthed, energieffektivitet og sikkerhed i den offentlige sektor. I betragtning af de individuelle regioners specifikke behov er der behov for at fremme investeringer i teknologiske fremskridt. Vi skal fremme social innovation i byområder, særlig i ugunstigt stillede kvarterer, ved at udnytte de muligheder, som samhørighedspolitikken tilbyder. Det er af afgørende betydning at genskabe byområder ved at regenerere industriområder og forurenede arealer, samtidig med at den inklusive udvikling af byområder og landdistrikter fremmes. For at nå dette mål er det nødvendigt at gennemføre styring på flere niveauer, regional planlægning og partnerskabsprincippet. Det skal bemærkes, at Kommissionen baseret på bedste praksis i medlemsstaterne i forbindelse med strategisk planlægning skal udarbejde specifikke EU-retningslinjer for praksis for integreret byplanlægning og gøre integreret byplanlægning juridisk bindende. Derudover skal lokale myndigheder via deres initiativer aktivt tilstræbe partnerskab mellem de offentlige og private sektorer og gennemføre innovative strategier for udvikling af infrastrukturen i byerne.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Denne betænkning har til formal at identificere de moderne udfordringer, navnlig med hensyn til levestandarder, som de af EU's borgere, der bor i byområder, star over for. Det er værd at minde os selv om, at der er ca. 5 000 byer i Europa med en befolkning på mellem 5 000 og 50 000 indbyggere og næsten 1 000 byer med en befolkning på over 50 000. Selv om kun 7 % af EU's befolkning bor i byer med over 5 mio. indbyggere – sammenlignet med 25 % i USA – i utallige byområder, også i Grækenland, stiger befolkningen. Under alle omstændigheder er byerne i Europa centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, og det er derfor vigtigt at støtte dem, særlig i tider med økonomisk recession. I den betænkning, som jeg stemte for, angives det med rette, at denne støtte skal gives på fire niveauer (EU, nationalt, regionalt og lokalt) ved at anvende de tilsvarende økonomiske og politiske instrumenter, som er tilgængelige i hver enkelt instans (fællesskabsmidler, nationale strategiske programmer, regionale operationelle programmer samt lokale og private ressourcer).

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Siden 2009, hvor den første betænkning om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode blev udarbejdet, er der ydet nye bidrag vedrørende dette emne, og det er blevet videreudviklet. Formålet med denne betænkning er at følge op på den foregående betænkning, fremhæve flere aspekter af den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, som Regionaludviklingsudvalget definerer som væsentlige eller udfordrende for den fremtidige samhørighedspolitik, der bør blive en fuldt ud værdsat og effektiv politik for byerne i EU. Jeg stemte for, i lyset af hvor vigtigt dette emne er, for at de små og mellemstore byer og storbyerne kan realisere deres potentiale. Jeg er enig i ordførerens advarsel om, at "projekter for penge"-strategien bør erstattes af en "penge til projekter"-strategi. Projekter bør ikke udarbejdes for at trække på tilgængelige midler, men for at opfylde strategiske mål. Erfaringen viser, at idéer til projekter i mange tilfælde udvikles på grundlag af tilgængeligheden af midler i stedet for at være baseret på reelle behov og strategiske prioriteter. Det er en af de vigtigste udfordringer i forbindelse med udviklingspolitikken og også i forbindelse med samhørighedspolitikken.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Europas byer er dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står over for en række udfordringer. Tendensen til suburbanisering, koncentrationen af afsavn og arbejdsløshed i visse dele af byerne, stigende færdselstæthed og andre komplekse problemer kræver løsninger inden for transport, bolig og uddannelses- og beskæftigelsesordninger, der må skræddersyes til lokale behov. EU's regionale politikker og samhørighedspolitikker tager disse udfordringer op. Hovedformålet med den styrkede dagsorden for byerne er udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. De fremtidige foranstaltninger skal dels hænge nøje sammen med de generelle EU-prioriteter for at berettige bidraget fra EU-budgettet. Europa 2020-strategien vedrører dog hovedsageligt fremtidige tendenser. En overvindelse af de nuværende forskelle mellem de europæiske byer er lige så vigtig og bør afspejles i den fremtidige samhørighedspolitiks prioriteter. Hvis man holder sig erfaringerne i tilknytning til Lissabonstrategien for øje, må udviklingen af dagsordenen for byerne ikke være en envejsproces, men skal tværtimod have en detaljeret bottom-up-dimension. Jeg stemmer for forslaget, så de europæiske byer altid fortsætter med at udvikle sig.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. − (EN) Europa har næsten 1 000 byer med befolkninger på over 50 000 mennesker, og deres sammensætning udvikler sig hele tiden. I betragtning af de seneste befolkningsændringer og migrationsmønstre er det vigtigt hele tiden at vurdere, hvordan vi vil have byerne til at udvikle sig fremover. Der skal findes løsninger på udfordringerne i forhold til transport, boliger, suburbanisering og grønne områder. Disse løsninger skal skræddersyes til lokale behov, men under anerkendelse af, at problemer såsom arbejdsløshed, afsavn og social udstødelse er universelle problemer. EU's regionale politikker og samhørighedspolitikker skal tage disse udfordringer op. Byernes funktion som økonomiske drivkræfter for regioner og hele lande betyder, at dagsordenen for byerne skal baseres på rumlige strategier, der anerkender, at byerne ikke blot er steder, hvor man bor og arbejder, men at de yder en service til dem i baglandet og andre steder.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Europa er karakteriseret ved stor territorial mangfoldighed og polycentrisk udvikling. I den sammenhæng er Europas byer dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står over for en række udfordringer. Det glæder mig, at spørgsmålet om definitionen af begrebet "bymæssig" under denne dagsorden for byerne overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Der vil således være flere muligheder for at tilpasse indgrebene til de enkelte medlemsstaters behov. Derfor hilste jeg denne betænkning velkommen og stemte for den.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Dette er endnu en initiativbetænkning om byudvikling i Europa, som mere eller mindre gentager det, der allerede er blevet anført i tidligere betænkninger om dette spørgsmål. Det eneste relevante spørgsmål netop nu, er spørgsmålet om den bymæssige dimensions rolle i den fremtidige struktur af samhørighedspolitikken efter 2013 – betænkningen er imidlertid stadig åben omkring dette punkt, og der fremsættes ikke nogen klar anbefaling. Betænkningen omfatter flere aspekter af den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken såsom styring på forskellige niveauer, partnerskabsprincippet, videredelegering af ansvar, integreret strategisk planlægning og detaljeret finansiel planlægning. Ud over en tekst, som er i IBM's interesse, om "mere intelligent byudvikling" (punkt 8), blev vi hovedsageligt skuffede over, at S&D formåede at svække et godt budskab om partnerskabsprincippet. Forslaget til betænkning kunne være blevet forbedret ved hjælp af en række kompromisændringsforslag, og vores ændringsforslag blev integreret ganske godt. Vi har en god formulering vedrørende omkostningerne ved økonomisk vækst (punkt 4), klimabeskyttelse (punkt 9), intern samhørighed (punkt 10), integreret fremgangsmåde og bottom-up-fremgangsmåde (punkt 21 og 23), ugunstigt stillede kvarterer (punkt 25) og krydsfinansiering (punkt 28).

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Europa er karakteriseret ved stor territorial mangfoldighed. Europas byer er dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står over for en række udfordringer. Jeg er enig med ordføreren i, at samhørighedspolitikken, herunder den europæiske dagsorden, bør forfølge målet om at bekæmpe territoriale forskelle via investeringer i intelligent byudvikling med henblik på en forbedring af byernes infrastruktur og tjenesteydelser til et højere kvalitativt niveau. Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har udviklet tre finansielle instrumenter, hvoraf det ene har til formål at forvalte fælles støtte til bæredygtig udvikling i byområder (dvs. Jessicainitiativet, fælleseuropæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder). Det er tilrådeligt at koordinere finansieringsmulighederne på regionalt og nationalt plan og på EU-plan på den bedst mulige måde med henblik på at dække specifikke territoriale behov.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for Oldřich Vlasáks betænkning om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken. Jeg glæder mig over hovedformålet med denne betænkning, som er at støtte den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken i den nye programmeringsperiode og tage hensyn til den aktuelle udvikling af dagsordenen for byerne i EU. Jeg vil dog også gerne nævne den nylige offentliggørelse af hvidbogen om fremtiden for transport indtil 2050, hvori skridtene i retning af et fælles europæisk transportområde skitseres. Efter min mening er en af de største hindringer for at nå de ambitiøse mål i denne hvidbog de vedvarende forskelle mellem de forskellige medlemsstaters infrastruktur og transporttjenester. Instrumenterne under samhørighedspolitikken skal derfor fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at bringe disse tættere på hinanden til gavn for en bæredygtig og sikker europæisk transport. Dette gælder både byer og landområder og særlig grænseområderne, hvis velstand og beskæftigelsesudsigter afhænger af infrastrukturudviklingen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at dagsordenen for byerne i EU uden tvivl er en vigtig politik, i betragtning af at 70 % af EU's befolkning bor i byer, og at disse mennesker står for ca. 80 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP). I alt 21,1 mia. EUR er blevet øremærket til byudvikling mellem 2007 og 2013. Disse skal afsættes til sanering af industriområder og forurenede arealer, genopretningsprojekter for by- og landområder, ren bytransport og boliger. Dagsordenen for byerne i EU fokuserer på udvikling af infrastruktur og tjenesteydelser i byerne. Byerne står for øjeblikket over for forskellige og uensartede problemer, som kræver, at der gennemføres skræddersyede og integrerede lokale udviklingsmodeller. Eftersom bypolitiske målsætninger er integreret i samhørighedspolitiske målsætninger, skal sidstnævnte derfor fungere som en forbindelse til landområderne med henblik på at fremme en inklusiv udvikling. Byerne bør have indflydelse på at løse deres problemer gennem styring på forskellige niveauer og gennem anvendelse af partnerskabsprincippet. Endelig vil jeg gerne understrege, at udviklingen af integreret strategisk planlægning bør suppleres af fleksibel finansieringsteknik, så nationale, regionale og lokale myndigheder frit kan gennemføre deres prioriteter.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken. Byområder står for ca. 80 % af EU's BNP, forbruger op til 70 % af energien i EU og er de vigtigste centre for innovation, viden og kultur. Ca. 21,1 mia. EUR er blevet afsat til byudvikling mellem 2007 og 2013, hvilket udgør 6,1 % af budgettet for EU's samhørighedspolitik. Faktisk er der afsat 3,4 mia. EUR til sanering af industriområder og forurenede arealer, 9,8 mia. EUR til genopretningsprojekter for by- og landområder, 7 mia. EUR til renere bytransport og 917 mio. EUR til boliger.

Intelligente byer kræver en intelligent kommunikations-, transport- og energiinfrastruktur. Jeg støtter udviklingen af integrerede planer om mobilitet i byerne, og jeg opfordrer lokale myndigheder til at modernisere den offentlige transport i byerne for at gøre den mere miljøvenlig og effektiv. Anvendelsen af intelligente transportsystemer (ITS) i byerne vil øge energieffektiviteten og transportsikkerheden.

Eftersom 99 % af boligerne i Europa består af gamle bygninger, opfordrer jeg Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den sats på 4 % af EFRU-tildelingen, som hver enkelt medlemsstat kan anvende til at styrke energieffektiviteten i boliger, til 15 % i den fremtidige flerårige finansielle ramme.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Ordføreren bemærker med rette, at medlemsstaterne skal gøre en større indsats for at sikre, at bæredygtig byudvikling bliver en strategisk prioritet. Selv om næsten 70 % af befolkningen i Litauen bor i byer og forstadsområder, mangler mit land ikke desto mindre en klar, integreret og bæredygtig tilgang. Dette skyldes reduceret konkurrence.

Det er yderst vigtigt at afbalancere EU's prioriteter og lokale behov. Dagsordenen for byerne i EU må ikke blive en envejsproces – det er afgørende, at borgerne kommer til orde.

Betænkningen berører flere udfordringer ved byplanlægning såsom byfornyelse, tilstrækkelige boliger og renere bytransport. Desværre er listen over sociale problemer i Litauens byområder noget længere. Ifølge officielle statistikker fra Litauens regering er ca. 18 % af indbyggerne i Litauens byområder fattigdomstruede. Litauen har en af verdens højeste selvmordsrater i byområder.

EU-statistikker viser, at over 25 % af de unge litauere tvinges til at tage lavtlønnet arbejdet og indgå kortfristede kontrakter med utilstrækkelige garantier om social sikring. Dette har en stor betydning for de unge byboeres uafhængighed og skaber store demografiske udfordringer, fordi det bliver en vanskelig opgave at stifte familie i byområder.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for denne betænkning. En af årsagerne til, at målene for Lissabonstrategien ikke kunne nås, var den dårlige integration af byerne og regionerne. Blandt ordførerens forslag er en grundlæggende ændring af den måde, som midlerne tildeles på: "Projekter bør ikke udarbejdes for at trække på tilgængelige midler, men for at opfylde strategiske mål."

Betænkning: Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (A7-0110/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da det heri påpeges, at der er behov for at træffe konkrete beslutninger om bestemte spørgsmål, som er centrale for den fremtidige samhørighedspolitik, herunder en styrkelse af mål 3. I den sammenhæng er det vigtigt ikke at udelukke de mest isolerede regioner og regionerne i den yderste periferi.

Målet om territorialt samarbejde er vigtigt for at omsætte samhørighedspolitikken til praksis. Jeg vil gerne fremhæve de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), som yder et betydeligt bidrag til samhørigheden gennem grænseoverskridende samarbejdsprogrammer.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Den harmoniske udvikling af EU er et af målene for samhørighedspolitikken, som er et uundværligt instrument til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale virkelighed i Europa samt en vigtig faktor for realiseringen af intelligent og inklusiv vækst som foregrebet i Europa 2020-strategien. Jeg støtter denne betænkning, da jeg mener, at territorial samhørighed skal støttes på passende vis via større bevillinger fra strukturfondene, og det er derfor rigtigt, at bevillingerne til mål 3 forøges fra de nuværende 2,5 % til 7 %, også i betragtning af at ca. 37,5 % af den europæiske befolkning bor i grænseregionerne. Tildeling af flere ressourcer vil for det første betyde investeringer i de transeuropæiske transportnet (TEN-T), i hvilken forbindelse modernisering prioriteres højt, og for det andet udvikling hen imod en reduktion af de fysiske, kulturelle, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer, der hæmmer samarbejdet og den territoriale samhørighed.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. − (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi det heri understreges, at det europæiske territoriale samarbejde yder et vigtigt bidrag til systemet med forvaltning på flere niveauer og dermed er en af søjlerne i samhørighedspolitikken. I betragtning af at det territoriale samarbejde har vist sit værd, i og med at det fremmer den harmoniske udvikling af EU som helhed, er det nu afgørende, at budgettet forøges fra de nuværende 2,5 % til mindst 7 % af det globale budget for samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om jeg repræsenterer regionerne Centre, Auvergne og Limousin, der ikke grænser op til andre medlemsstater i EU, er jeg overbevist om relevansen af grænseoverskridende samarbejde – og mere generelt af territorialt samarbejde – for Europas udvikling og for at bygge bro mellem mennesker. Jeg er helt enig i de forslag, som ordføreren, min kollega fru Sanchez-Schmid, fremsætter, især med hensyn til at fremme europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) og finansieringen af dette mål.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Formålet med samhørighedspolitikkens mål 3 er at bringe alle de europæiske regioner, især grænseregionerne, tættere på hinanden i økonomisk, social og miljømæssig henseende. Det skyldes, at det er vigtigt at styrke forbindelserne mellem disse regioner, særlig inden for områderne energi og transport. På et tidspunkt hvor vi befinder os i, hvad man kan kalde en krisetid for den europæiske idé, er det godt at gentage den europæiske merværdi, som det territoriale samarbejde skaber. For at mål 3 kan blive gennemført på den bedst mulige måde har vi derfor bedt om en betydelig stigning i de strukturfonde, der er øremærket til dette mål, især med henblik på at forbedre transportinfrastrukturen og dermed øge de europæiske borgeres mobilitet inden for regionerne og mellem dem. Som valgt repræsentant for en grænseregion var jeg især opmærksom på dette spørgsmål, og det glæder mig, at vi har opfordret til et styrket samarbejde for de lokale myndigheder, hvilket vil sige samarbejde både mellem myndighederne og samarbejde med de europæiske institutioner. Vi skal forbedre dialogen med disse myndigheder for bedre at forstå de eksisterende problemer og imødekomme udfordringerne. Eftersom det stadig er for vanskeligt at gennemføre de territoriale samarbejdsprogrammer, bad vi om en forenkling af dem, og understregede den specifikke beskaffenhed af de programmer, der er forbundet med dette mål, som i sagens natur er internationale programmer.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for denne betænkning, hvori fordelene ved et øget samarbejde mellem naboregionerne i forskellige medlemsstater fremhæves. Jeg er enig i, at målet om territorialt samarbejde skal omsættes til en af søjlerne i Fællesskabets samhørighedspolitik så hurtigt som muligt for at styrke synergierne mellem naboområder, der naturligt har de samme behov og problemer, med henblik på at forbedre kapaciteten til og øge politisk, økonomisk og administrativ udveksling mellem naboregioner. Jeg mener endvidere, at betænkningens forslag om at øge EU's finansielle forpligtelser for at fastholde denne søjle for politisk samhørighed er positivt.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal styrke det territoriale samarbejde, som sigter på at hjælpe territorierne og regionerne med at samarbejde om løsningen af deres fælles udfordringer og reducere de fysiske, kulturelle, administrative og lovgivningsmæssige hindringer for dette samarbejde samt at mindske grænseeffekten. Programmer for grænseoverskridende samarbejde er også vigtige for effektiviteten af strategierne for fattigdomsbekæmpelse og integration af ugunstigt stillede grupper i det almindelige samfund i Europa. De nære kulturelle og sproglige bånd, som historien har skabt mellem forskellige medlemsstaters grænseregioner, bør endvidere udnyttes som middel til at styrke det grænseoverskridende samarbejde. Der er desuden behov for en bedre koordination mellem forvaltningsmyndigheder og allerede eksisterende grænseoverskridende institutioner som Euroregions via gennemførelse af grænseoverskridende programmer, der kan sikre projekter præget af høj kvalitet, gennemsigtighed og borgernærhed.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om initiativet vedrørende det grænseoverskridende, transnationale og interregionale territoriale samarbejde. Jeg forstår faktisk betydningen af et større samarbejde mellem aktørerne på den politiske scene, hvilket blev fremhævet af ordføreren, med det formål at udvikle og gennemføre projekter, der er mere ambitiøse og nyttige for alle borgere. Det er almindelig kendt, at befolkningerne i grænseregioner har en større risiko for at lide af infrastrukturmangler. Derfor kan deltagelse af alle de berørte parter medføre, at alle disse befolkningers behov bliver opfyldt, også hvad angår de befolkninger, der befinder sig længere væk fra EU's centrum. For at nå dette mål er der derfor behov for mere strategisk planlægning og samarbejde på forvaltningsniveau, så bestemte finansielle programmer bliver lettere at anvende. Det ville også være nyttigt med mere udbredt kontrol for at sikre større klarhed og sporbarhed af de anvendte midler. I den sammenhæng er det efter min mening rigtigt, at Kommissionen gør alle disse instrumenter mere synlige. Kun via en større grad af oplysning om disse foranstaltninger kan de berørte parter fortsætte på utvetydige vilkår.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) I de senere år er det blevet endnu vigtigere at begrænse de lovgivningsmæssige og administrative forhindringer for samhørighed med henblik på at styrke de forskellige regioners evne til at løse fælles problemer sammen. Jeg er enig i ordførerens konklusioner og har besluttet at stemme for denne betænkning.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) "Territorialt samarbejde" er uden tvivl et af de vigtigste emner for EU i dag. Landenes behov for at rykke sammen og for, at båndet mellem befolkningerne hele tiden bliver stærkere, bliver mere tydeligt end nogensinde før, når man tager i betragtning, at 37,5 % af den europæiske befolkning bor i grænseregionerne. Derfor er territorialt samarbejde af forskellige årsager væsentligt. På den ene side ville det effektivt fremme konsolideringen af det indre marked og bidrage til nedbrydningen af fysiske og kulturelle forhindringer, der vanskeliggør denne proces. På den anden side ville det gavne den europæiske integration i forskellige politiske sektorer og hjælpe landene med at udvikle koordinerede og fælles projekter. Jeg er enig i, at der skal bevilges flere midler til støtte for denne politik, frem for alt i forbindelse med en forøgelse af den procentdel af budgettet, som anvendes på interregionalt samarbejde. En anden styrke, som denne betænkning bringer frem i lyset, er oprettelsen af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS). Efter min mening kan oprettelsen af disse grupper skabe positive resultater, både i forhold til forvaltning, i og med at de betyder grænseoverskridende forvaltning, der sikrer oprindelsen af forskellige politikker på lokalt og regionalt niveau, og i forhold til social samhørighed, da de skaber mere potentiale for samfund, der sprogligt og kulturelt adskiller sig fra hinanden, til at nærme sig hinanden.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om mål 3: fremtidig dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde, da den er uundværlig for effektiviteten af samhørighedspolitikken. Det er værd at fremhæve betydningen af at oprette europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) som et centralt instrument til territorial forvaltning, der behandler behovet for struktureret økonomisk samarbejde og juridisk status og forvaltning på forskellige niveauer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) 37,5 % af Europas befolkning bor i grænseregioner, hvilket gør de tre dimensioner af det territoriale samarbejde – grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt – til en nøglepolitik for EU, da den hjælper territorier, regioner og medlemsstater med at samarbejde bedre om at nå deres fælles mål.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som er udarbejdet af fru Sanchez-Schmid, vedrører mål 3: En udfordring for det territoriale samarbejde – fremtidig dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde. Vi kan anse mål 3 om europæisk territorialt samarbejde som den "fattige slægtning til strukturfondene". På trods af at befolkningen i grænseområderne er på næsten 200 mio., er der kun afsat 2,52 % af samhørighedsstøtten til dette mål. I betragtning af at EU's samhørighedspolitik er en del af en ramme for solidaritet, som omfatter de 27 medlemsstater og deres 271 regioner, og at den har til formål at sætte en stopper for de økonomiske og sociale forskelle mellem disse, er det afgørende, at de midler, der bevilges til dette mål, forøges i den næste flerårige finansielle ramme, da der er tale om regioner, som har alvorlige problemer med konkurrencedygtigheden, men som er væsentlige for EU's bæredygtighed. Jeg er derfor enig i ordførerens forslag om at styrke målet om "territorialt samarbejde" ved at forøge det samlede budget fra 2,5 % til 7 %, vedtage foranstaltninger for at forenkle gennemførelsen af programmerne og oprette europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), som er vigtige for, at de grænseoverskridende forvaltningsordninger fungerer.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Betydningen af det territoriale samarbejde er øget væsentligt i den seneste tid på grund af grundforordningen for strukturfondene og Lissabontraktatens ikrafttræden. Dets formål er at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige hindringer og mindske den såkaldte grænseeffekt mellem lande og regioner, så de kan reagere på fælles udfordringer som en enkelt enhed. Det er vigtigt at bevare forbindelsen mellem de tre grundlæggende elementer – grænseoverskridende samarbejde, transnationalt samarbejde og interregionalt samarbejde – da de hver især har deres berettigelse og fordele. I vores bestræbelser på at opfylde princippet om territorial samhørighed må vi blive bedre til at opfylde målet for territorialt samarbejde og standardprocedurerne. Det territoriale samarbejde skal som en vigtig europæisk idé også være en form for symbolsk konkretisering af EU for alle borgere, så det kan gennemføres og udvikles med succes.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning og vil gerne understrege betydningen af mål 3, der vedrører territorialt samarbejde, for EU's samhørighedspolitik. Parlamentet opfordrer til, at den andel af strukturfondene, der er øremærket til dette mål, forøges fra de nuværende 2,5 % til 7 %, og jeg støtter fuldt ud denne holdning. Mål 3 skal fastholdes og endnu vigtigere udvikles, så vi kan fortsætte integrationen af EU's område på tværs af nationale grænser. Som medlem af Parlamentet repræsenterer jeg en valgkreds, der i høj grad påvirkes af grænseoverskridende spørgsmål, og i kraft af, at jeg kommer fra den eneste region i Frankrig, som grænser op til tre andre EU-medlemsstater, har jeg en stor interesse i disse spørgsmål og i projekter vedrørende grænseoverskridende samarbejde. Disse områder med territorialt samarbejde er privilegerede områder for europæisk samarbejde, særlig grænseoverskridende samarbejde. I disse områder er grænser, barrierer og forhindringer mindre "virkelige". I forhold til at blive ægte projektområder spiller disse samarbejdsområder endvidere en afgørende rolle for konsolidering af forbindelserne på lokalt niveau mellem partnere fra forskellige medlemsstater og mellem borgere, som står sammen om at håndtere fælles problemer. Territorialt samarbejde skal opmuntres.

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. − (DE) Grænseoverskridende samarbejde er afgørende i grænseområder. Derfor skal Euregio- og SaarLorLux-regionerne styrkes. Af den årsag glæder jeg mig over bibeholdelsen af grænseoverskridende samarbejde som et centralt element i strukturpolitikken.

Jeg glæder mig især over opfordringen til, at mindst 70 % af budgetmidlerne på den ene side bruges på det territoriale samarbejde i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde, og at midlerne til territorialt samarbejde forøges fra 2,5 % i den nuværende programmeringsperiode til mindst 7 % af det globale budget i den næste programmeringsperiode.

Det skal desuden gøres lettere at oprette europæiske alliancer for territorialt samarbejde, da dette nye instrument vil give lokale forvaltninger og borgere nemmere adgang til samarbejde til gavn for mange regioner, særlig grænseregionerne.

Generelt er denne betænkning et vigtigt skridt i retning af at sikre den grænseoverskridende politiks fremtid i EU, og den vil gøre det muligt for det tysktalende samfund i Belgien som grænseområde at styrke og forbedre partnerskabet med grænseregionerne yderligere.

Med hensyn til samhørighedspolitikken glæder det mig at se, at udvalget har vedtaget mit forslag om, at de strukturfonde, der er øremærket til transport, i større grad skal være fokuseret på den generelle retning af transportpolitikken i EU. Dette kan også fremskynde vigtige projekter i grænseområder.

  Brice Hortefeux (PPE), skriftlig. – (FR) Grænseregionerne, som repræsenterer 37,5 % af den europæiske befolkning, er af afgørende betydning for integrationen og for at bygge bro mellem europæiske borgere. Det ligger nu fast, at det territoriale samarbejde er lykkedes. Dette mål, som blev fastsat i 2007, og som er blevet tildelt et budget på 8,5 mia. EUR for 2007-2013, der er fordelt mellem grænseoverskridende, transnationale og interregionale programmer, gør, at 271 europæiske regioner kan drage nytte af den betydelige finansiering, som er rettet mod udvikling og fremme af fælles projekter og bekæmpelse af forskellige naturlige grænser og barrierer såsom land- og søgrænser og administrative barrierer, der påvirker borgernes hverdag.

Jeg er ikke i tvivl om, at fru Sanchez-Schmids betænkning, der blev vedtaget med et stort flertal, får indflydelse på Kommissionens arbejde, når den skal forberede de lovforslag, som den fremsætter i september. I denne betænkning fremhæves især behovet for at bevare den grænseoverskridende søjles fremtrædende status og udvikle incitamenter til at sætte skub i store grænseoverskridende og transnationale projekter såsom de transeuropæiske transportnet (TEN-T). Disse anbefalinger er jeg fuldstændig enig i, og jeg vil derfor gerne endnu en gang rose kvaliteten af denne betænkning, som har formået at høste bred støtte på tværs af partierne.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013 gjorde målet om territorialt samarbejde til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik, som erstatter fællesskabets INTERREG-initiativ. Siden da er territorial samhørighed i henhold til artikel 174 i traktaten blevet et af de tre elementer i samhørighedspolitikken sammen med økonomisk og social samhørighed. Det er nu blevet slået fast, at territorial samhørighed er en af EU's hovedprioriteter. Formålet med territorialt samarbejde er at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer for samhørighed og mindske grænseeffekten mellem territorier og regioner, så de kan samarbejde om at løse fælles udfordringer, uanset om disse udfordringer er territoriale (tjenesteydelser, infrastruktur, byplanlægning og regional planlægning), globale (globalisering, klimaforandringer), økonomiske eller samfundsmæssige. Territorialt samarbejde skaber europæisk merværdi og spiller en central rolle for udvidelse af det indre marked og fremme af tættere europæisk integration i forskellige sektorpolitikker, og jeg enig i, at territorialt samarbejde skal forblive en af søjlerne i samhørighedspolitikken.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Instrumentet "territorialt samarbejde" spiller, sådan som det er fremhævet i Europa 2020-strategien, en afgørende rolle for konsolideringen af det indre marked og for styrkelsen af den europæiske integration i forskellige af EU's sektorpolitikker. Jeg stemte for denne betænkning, så disse mål måske kan blive en realitet i den nærmeste fremtid og stimulere en harmonisk vækst, ikke blot i forskellige sektorer, men også i områder i Europa, som ofte er karakteriseret ved at være heterogene i forhold til territorial udvikling. Derfor er der brug for ressourcer – og disse skal tildeles på baggrund af harmoniserede kriterier – og for en effektiv synergi mellem grænseoverskridende og transnationale områder, netop for at lokale behov kan koordineres med bredere behov. Jeg er sikker på, at EU's enorme kulturelle, historiske og sproglige arv bliver til at genkende, hvis fysiske og territoriale barrierer fjernes. Denne form for samarbejde er hjørnestenen i vores vision om demokratiske principper og enhed i mangfoldighed.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Parlamentets beslutning om mål 3 er vigtig i forhold til at fjerne de eksisterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer mellem medlemsstaterne.

Formålet med territorialt samarbejde er som foreslået i denne betænkning at få medlemsstaterne til at samarbejde om tjenesteydelser og infrastruktur samt om byplanlægning og regional, økonomisk og social planlægning. Dette samarbejde har potentiale til at skabe en tættere, mere vedvarende union mellem EU's medlemsstater.

Mål 3 vedrører komplekse og flerdimensionelle samarbejdsformer mellem partnere fra forskellige medlemsstater, som kræver en specifik, tydelig og ensartet tilgang og gennemførelse i medlemsstaterne, hvilket vil fremme samhørigheden mellem dem.

Sidst, men ikke mindst fremhæves én vigtig kendsgerning i denne betænkning, nemlig behovet for at tiltrække, opmuntre og involvere partnere fra den private sektor med henblik på at opnå dette territoriale samarbejde, eftersom mange tjenesteydelser eller infrastrukturer drives og ejes af partnere i denne sektor.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Grænseoverskridende samarbejde i EU er for øjeblikket en del af samhørighedspolitikken. På den ene side bidrager det til oprettelse af overnationale projekter og EU-strategier, og på den anden side er det med til at mindske barriererne mellem territorier og regioner. Jeg er overbevist om, at et effektivt territorialt samarbejde er vigtigt, ikke blot i EU, men primært i områder, som deler grænser med EU's medlemsstater. Under det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union får vi desuden lejlighed til at fremme harmoniske principper for gennemførelsen af programmer for grænsesamarbejde både i interne og eksterne EU-grænseområder.

I forbindelse med ovennævnte mener jeg, at Sanchez-Schmid-betænkningen om en udfordring for det territoriale samarbejde – fremtidig dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde yder et vigtigt bidrag til det regionalpolitiske arbejde, og jeg stemte for dens vedtagelse.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Grundforordningen for strukturfondene og Lissabontraktatens ikrafttræden har i væsentlig grad styrket betydningen af "territorialt samarbejde" og gjort det til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik. Samhørighedspolitikken bør helt sikkert fjerne de nuværende fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner, så de sammen kan tage deres fælles udfordringer op, uanset om udfordringerne er territoriale, globale, økonomiske eller samfundsmæssige.

Vi håber, at samarbejdsforanstaltningerne kan koordineres på alle forvaltningsniveauer i forbindelse med Europa 2020-strategien, der opfylder behovene i territorierne, og med de øvrige eksisterende territoriale strategier. For en fuld gennemførelse af princippet om territorial samhørighed og en forøgelse af den europæiske merværdi af de midler, der afsættes under målene "konvergens" og "konkurrenceevne og beskæftigelse", mener vi, at der er behov for en større harmonisering mellem målet "territorialt samarbejde" og mainstream.

Vi er enige i idéen om, at der i begyndelsen af programmeringsperioden skal ske en "territorial" øremærkning af midler til "konvergens" og "konkurrenceevne og beskæftigelse" til et antal prioriterede projekter såsom transeuropæiske transportnet (TEN-T), der er aftalt mellem partnerne i programmerne, i overensstemmelse med grundprincipperne om forvaltning på flere niveauer og europæisk partnerskab.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Midlerne til territorialt samarbejde bør forøges i betragtning af dets indflydelse på samhørighedspolitikken. Når budgettet for denne programmeringsperiode forøges, skal vi imidlertid klart angive, hvilke budgetposter under samhørighedspolitikken der vil få tildelt færre midler, uden at dette berører gennemførelsen af samhørighedspolitikkens målsætninger. Territorialt samarbejde udrydder administrative og lovgivningsmæssige forhindringer mellem territorier og regioner og bidrager til at håndtere spørgsmål, som er knyttet til territorial, økonomisk og social samhørighed. Samarbejde blandt grænseområder skal desuden fortsat prioriteres i forhold til samarbejde med andre områder. Derfor skal midlerne til dets gennemførelse forøges. Jeg mener, at der børe være mere fleksibilitet i anvendelsen af den geografiske grænse på 150 km for kystregionerne og de maritime regioner. Der skal tages hensyn til forskellige regionale samarbejdsprogrammer i udviklingen og gennemførelsen af storstilede strategier. Kommissionen skal desuden evaluere resultaterne af de første makroregionale strategier, der er blevet iværksat. Territorialt samarbejde er tæt forbundet med Europas ydre grænser, og det er derfor nødvendigt at sikre mere effektive synergier mellem EFRU og andre samarbejdsordninger, skabe mere gunstige finansieringsmuligheder og gennemføre en ny naboskabspolitik. Det skal bemærkes, at gennemførelsen af territoriale samarbejdsprogrammer for øjeblikket hindres af, at dette involverer mange forskellige myndigheder. Det er også nødvendigt at forenkle reglerne for revision og kontrol.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Et forbedret samarbejde mellem EU's medlemsstater på bilateralt, regionalt og interregionalt niveau er ikke blot en væsentlig del af EU's mandat, men også i stigende grad nødvendigt for at opretholde solidariteten i EU, efterhånden som vi håndterer et stigende antal spørgsmål. Jeg støttede denne beslutning, fordi det heri anerkendes, at vi skal forenkle gennemførelseselementerne af disse samarbejdsniveauer og involvere private aktører, især i forhold til samarbejde om økonomisk udvikling. EU's medlemsstater vil fortsat drage store fordele af styrkede midler til samarbejde med andre medlemsstater. I fællesskab med ordføreren anmoder jeg Kommissionen om at foretage en tilbundsgående undersøgelse af resultaterne af de første makroregionale strategier, der er blevet iværksat.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den fremtidige dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde er strategisk vigtig for definitionen af målsætningerne for enhver territorial virkelighed i Europa og de måder, hvorpå disse kan opfyldes. "Territorialt samarbejde" er en merværdi, som baner vejen for at realisere alle mulighederne i en region og øge dennes konkurrenceevne. Jeg stemmer for betænkningen, da det efter min mening er vigtigt at definere de målsætninger, der sikrer en passende tildeling af midler til samarbejdsprogrammer, og fuldt ud opfylde behovene i alle områder ved at involvere de vigtigste regionale projekter.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) "Territorialt samarbejde" er blevet en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik, som efterfølger fællesskabets INTERREG-initiativ. Efterfølgende er territorial samhørighed i henhold til artikel 174 i Lissabontraktaten blevet et af de tre elementer i samhørighedspolitikken sammen med økonomisk og social samhørighed. Dette er en af EU's hovedprioriteter. Formålet med denne politik er at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer for samhørighed og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner, så de kan samarbejde om at løse fælles udfordringer, uanset om disse udfordringer er territoriale (serviceydelser, infrastruktur, urbanisme og regional planlægning), globale (globalisering, klimaændringer), økonomiske eller samfundsmæssige. Jeg stemte for på grund af det centrale tema i betænkningen. Styrkelse af målet om "territorialt samarbejde" via territoriale samhørighedsprogrammer i alle planlægningsfaser og i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, vedtagelse af en territorial tilgang til andre EU-politikker, fremme af oprettelsen af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), forenkling af gennemførelsen af denne politik og forpligtelse til at gøre den synlig i hele Europa er årsagerne til, at jeg stemte for.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Grundforordningen for strukturfondene og Lissabontraktatens ikrafttræden har i væsentlig grad styrket betydningen af "territorialt samarbejde" i de seneste fem år og gjort det til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik. Den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013 gjorde målet om "territorialt samarbejde" til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik, som erstatter fællesskabets INTERREG-initiativ. Efterfølgende er "territorial samhørighed" i henhold til artikel 174 i traktaten blevet et af de tre elementer i samhørighedspolitikken sammen med økonomisk og social samhørighed og udgør faktisk en af EU's hovedprioriteter. Den har til formål at fjerne de nuværende fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner, så de sammen kan tage deres fælles udfordringer op, uanset om udfordringerne er territoriale, globale, økonomiske eller samfundsmæssige. Mål 3 vedrører komplekse og flerdimensionelle samarbejdsformer, som fører partnere fra forskellige medlemsstater sammen. Derfor er der behov for en forenkling af reglerne for revision og kontrol. Jeg stemmer for dette forslag, for at territorialt samarbejde skal blive den symbolske inkarnation af EU for alle borgerne, og for at de politiske beslutningstagere og embedsmændene kan sætte sig ind i de praktiske aspekter af det territoriale samarbejde, som vedrører deres arbejde.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med ordføreren i den store betydning af det "territoriale samarbejde", som har til formål at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem regioner med henblik på at fremme en harmonisk udvikling i disse. Denne nye tilgang er også relevant for bjergregioner, der på samme måde kan spille en afgørende rolle i realiseringen af målsætningerne for Europa 2020-strategien. For at realisere disse målsætninger skal de territoriale samarbejdsprogrammer imidlertid forenkles, og de lokale myndigheder og offentligheden skal i højere grad inddrages ved at opmuntre til bedre kommunikation via en storstilet medie- og oplysningskampagne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Ordførerens tekstudkast var generelt i overensstemmelse med vores holdning til mål 3. Vores gruppes ændringsforslag, som blev vedtaget af Regionaludviklingsudvalget, vedrører: • en opfordring til fleksibilitet i anvendelsen af grænsen på 150 km for grænseoverskridende samarbejde, for så vidt angår kyst- og havregioner, • en henstilling til, at der foretages en første vurdering af de allerede eksisterende EGTS'er med henblik på at drage en lære af disse tidlige erfaringer, • nære kulturelle og sproglige bånd mellem forskellige medlemsstaters grænseregioner skal udnyttes som middel til at styrke det grænseoverskridende samarbejde.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) "Territorialt samarbejde" er en af søjlerne i EU's samhørighedspolitik, som har til formål at fjerne de fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner med henblik på at fremme en harmonisk udvikling, så de sammen kan tage deres fælles udfordringer op. I Europa 2020-strategiens forstand er bedre tildeling af midler vigtig for at imødegå behovene og idiosynkrasierne i de europæiske territorier på en tilfredsstillende måde. Derfor stemmer jeg for betænkningen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Siden 1986 har målet med samhørighedspolitikken været at styrke den økonomiske og sociale samhørighed mellem de forskellige medlemsstater i EU. I Lissabontraktaten og den nye Europa 2020-strategi fastlægges der imidlertid en tredje dimension, som kaldes "territorial samhørighed", og som slår til lyd for en funktionel tilgang til den integrerede udvikling af de 271 regioner, der opfattes som områder, hvor der bor mennesker. Efter min mening bør territorial samhørighed bidrage til fjernelsen af fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer mellem de europæiske regioner og fremme en harmonisk europæisk udvikling og øget samarbejde via fælles projekter mellem forskellige regioner med de samme kendetegn og udviklingsmål. Jeg vil også gerne understrege, at de territoriale strategier bør være direkte forbundet med retningslinjerne for de transeuropæiske transportnet, strategierne i den integrerede havpolitik og Europa 2020-strategien med henblik på at opbygge et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa. Endelig er jeg helt enig i idéen om, at det er nødvendigt at fastlægge en handlingsplan for regionerne i EU's yderste periferi, og der skal fastlægges multisektorielle principper, som støtter deres harmoniske udvikling og bidrager til at mindske de territoriale forskelle i forhold til andre europæiske regioner.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Samfinansieringen af grænseoverskridende, transnationale og interregionale projekter er indbegrebet af EU. Ordføreren har foreslået en række forbedringer, der vedrører tidligere diskuterede svagheder. Jeg har stemt for betænkningen.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Sanchez-Schmid-betænkningen. I betænkningen fremhæves merværdien af det "territoriale samarbejde" og dets potentiale til at styrke konkurrenceevnen. Under bevarelse af den oprindelige struktur i mål 3 foreslås der i betænkningen en forøgelse af midlerne, og opmærksomheden henledes på de specifikke behov hos befolkningerne i grænseregionerne. En strategisk tilgang og en reaktion, der er rettet mod behovene og idiosynkrasierne i hver enkelt region, kan sikres ved at tildele midler på baggrund af harmoniserede kriterier for alle territoriale samarbejdsprogrammer.

Betænkning: Georgios Stavrakakis (A7-0141/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Det er min faste overbevisning, at en effektiv strategisk ramme kan sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle fondene til støtte for samhørighedspolitikkens målsætninger såsom dem, der er fastlagt i traktaterne, og dermed yde EU's befolkninger en bedre service og leve op til deres forventninger. I denne betænkning tages der til en vis grad hensyn til at skabe disse synergier, så jeg stemmer for den.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Behovet for større fleksibilitet i anvendelsen af midler og for en forvaltningskultur, der fremmer en tværfaglig tilgang og enklere administration af midler, er afgørende for at oprette en fælles strategisk ramme for strukturfondene. For så vidt angår synergier mellem strukturfondene, har Parlamentet insisteret på behovet for at undgå en høj koncentration af kapacitet i økonomiske klynger og de bedst stillede EU-regioner. Efter min mening er der brug for en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for økonomisk udvikling og vækst, reduktion af udviklingsmæssige forskelle mellem regionerne, jobskabelse, forbedret livskvalitet, efteruddannelse af arbejdstagere, social og territorial samhørighed og gennemførelse af den europæiske sociale model, der udgør en samhørigheds- og konkurrenceevnefaktor i den europæiske økonomi. Fokusering af midlernes fælles aktion på regionalt eller lokalt plan øger deres merværdi og gør det muligt for interessenter at finjustere specifikke aktioner til de reelle økonomiske og sociale behov og dermed til beskæftigelsessituationen i hver specifik region. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Alle dem, der er involveret i samhørighedspolitikken, er enige om, at det ikke altid er optimalt i forhold til forvaltningen af EU's finansielle ressourcer at have flere parallelle europæiske fonde – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Jeg stemte for denne betænkning, fordi der heri foreslås interessante måder til at opnå det afgørende mål om at forbedre sammenhængskraften mellem disse enheder. Jeg nærer store forhåbninger til, at denne tilgang, som støttes af Kommissionen, vil udgøre en del af Kommissionens kommende forslag om den lovgivningsmæssige ramme, der gælder den fremtidige samhørighedspolitik (2014-2020).

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Selv om vi nu tænker på og forhandler om den næste flerårige ramme, var det vigtigt at gentage, at samhørighedspolitikken fortsat er en væsentlig løftestang for vækst, og at det budget, der er øremærket til den, ikke bør reduceres. En af de måder, hvorpå vi kan foretage forbedringer, er ved at øge overensstemmelsen mellem de forskellige instrumenter og politikker, særlig i forbindelse med Europa 2020-strategien, med henblik på at opnå bedre synergi mellem de forskellige fonde og dermed give os mulighed for at få en mere resultatorienteret regional udviklingspolitik. En af konsekvenserne ved spredningen af midler er, at de er mindre synlige, og dermed er borgerne og de interesserede parter mindre opmærksomme på dem. En anden er, at dette kan medføre gentagelser eller uoverensstemmelser og dermed reducere den samlede virkning af denne politik. I denne betænkning har vi derfor angivet tre primære målsætninger, som efter vores mening bør tilstræbes, nemlig oprettelse af flerfondsprogrammer, forøgelse af den tekniske bistand og udarbejdelse af en europæisk vejledning. Ved at forbedre synergierne vil vi kunne øge den europæiske merværdi af samhørighedspolitikken for lokale og regionale partnere på tværs af EU, hvilket igen vil give borgerne øgede fordele.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. − (IT) EU har i flere beslutninger insisteret på behovet for en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling i EU. Det mest afgørende forsøg på at koordinere bestræbelserne fra EU-programmerne og -fondene stammer efter min mening fra den efterkrisetid, som Europa har bevæget sig ind i. Det står i hvert fald klart, at behovet for at konsolidere budgetterne fremover vil tvinge os til at forsøge at opnå en større virkning ved hjælp af de tilgængelige midler. Efter min mening repræsenterer dette vanskelige tidspunkt i historien, som hele Europa oplever, imidlertid en mulighed for at udnytte forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme til at opnå større synergier mellem EU's programmer og fonde. De seneste års erfaring viser især klart, at finansiering af økonomiske foranstaltninger såsom innovation, forskning og miljøet via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan være mere effektiv, hvis den er tæt koordineret og integreret med de initiativer, der iværksættes via Den Europæiske Socialfond (ESF). Endelig vil jeg gerne gentage opfordringen til Kommissionen om at fremme en kultur, som tager sigte på at forenkle administrationen af EU-midler.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg var nødt til at stemme for denne betænkning. På et tidspunkt som dette, hvor den økonomiske og finansielle krise kræver, at vi er mere forsigtige med at bruge penge, og kræver gennemsigtighed og sikker og innovativ finansiering i forhold til stadig mere knappe ressourcer og stadig mere akutte sociale behov, er det ikke blot en målsætning at forsøge at gøre mere effektiv brug af strukturfondene, men også en moralsk forpligtelse for alle administratorer og frem for alt for Europa, der af borgerne anses for at være en enhed, som bliver mere og mere abstrakt og ude af trit med befolkningernes reelle behov.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi en rationalisering af udgifterne kræver, at effektiviteten og virkningen af politikkerne på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan højnes. Parlamentet bør endvidere i de interinstitutionelle forhandlinger om EU's nye finansielle overslag (2014–2020) stille specifikke forslag om en fælles strategisk ramme med henblik på at sikre gennemførelsen af målsætningerne for EU's samhørighedspolitik og effektiviteten af strukturfondene. Vi bør fokusere på, at den økonomiske og finansielle krise har gjort det endnu mere påkrævet med foranstaltninger i de sektorer, som Den Europæiske Socialfond (ESF) vedrører, navnlig til støtte af beskæftigelsen, erhvervsomskoling, social integration og fattigdomsbekæmpelse. Jeg vil desuden gerne understrege, at ESF som støtteinstrument for videreuddannelse, erhvervelse af kvalifikationer og erhvervsomskoling bør betragtes som en vigtig ressource – som ikke udnyttes fuldt ud – til fremme af omfattende og effektiv vækst og af et Europa, som bygger sin konkurrenceevne på viden. Anvendelsen af midler inden for samhørighedspolitikken skal rationaliseres ved at reducere fragmenteringen af de finansielle instrumenter og ved at tilskynde til en større komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter. Derudover skal vi tage hensyn til Kommissionens forslag om at foretage en bedre prioritering og koncentrere EU-ressourcer og nationale ressourcer om et antal tematiske prioriteter med henblik på at styrke koordineringen af midlerne.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. − (EN) Det er yderst vigtigt at sikre effektiviteten af disse og andre europæiske fonde med henblik på at sikre, at de fortsat har den europæiske befolknings støtte.

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over de idéer, som er blevet fremsat via vedtagelsen af denne betænkning, om at øge synergien mellem de politikker, der har indvirkning på territorierne, på den ene side og mellem fondene på den anden side, særlig ved at øge finansieringen og oprette multiregionale programmer. Det er imidlertid beklageligt, at det ikke prioriteres at involvere lokale og regionale myndigheder i beslutningsprocessen. Bedre forvaltning gennem yderligere inddragelse af myndigheder med kapacitet til decentraliseret styring er den bedste måde til at reagere på behovet for udnyttelse, effektivitet og forenkling, hvilket alt sammen er ønskværdigt i forbindelse med samhørighedspolitikkens gennemførelse.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. − (IT) Den økonomiske, sociale og territoriale samhørighedspolitik er en af de grundlæggende søjler i et EU, der ikke blot er bevidst om at fremme og udvikle ekspertise ved at tilskynde til innovation, men også om at skabe konvergens og bygge bro mellem og i mindre udviklede områder sammenlignet med mere avancerede områder. Fælles programmering var det mest innovative aspekt ved perioden 2007-2013 og har ført til, at regionerne og medlemsstaterne har vedtaget en integreret tilgang til territorier og ressourcer som en del af deres strategiske og operationelle programmering. Denne vigtige tilgang vil imidlertid i mange tilfælde sandsynligvis blive forstyrret af den betydelige selvstændighed og stærke konkurrence, som der hersker mellem de forskellige myndigheder, der har ansvaret for at forvalte hvert enkelt enkeltfondsprogram. Hvis de ikke fungerer ordentligt sammen, er de ikke blot til fare for den værdifulde integration af opnåelige initiativer og foranstaltninger, men også for de fordele og den virkning, som disse foranstaltninger kan medføre. Derfor er det i den næste programmeringsperiode måske værd at vende tilbage til flerfondsprogrammer, inddrage erfaringerne fra fælles programmering i dem og tilskynde til fælles og ansvarlig forvaltning mellem de forskellige interessenter, der er ansvarlige for den regionale udvikling. Den vedtagne betænkning yder efter min mening et effektivt bidrag til disse målsætninger.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om øget effektivitet mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre strukturfonde, da jeg mener, at udviklingen af en strategisk ramme kan sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem de forskellige eksisterende fonde, med henblik på at opfylde målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og dermed leve op til borgernes forventninger.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet har understreget, at der er behov for at øge effektiviteten af den kombinerede anvendelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde samt en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker. Behovet for undgå spild af ressourcer, der bliver stadig mere presserende under den alvorlige krise, som vi oplever, betyder, at det er en god idé at forsøge at drage så stor fordel som muligt af de synergier, der opstår som følge af de ressourcer, som stilles til rådighed under strukturfondene, og undgå spildte muligheder på grund af uforholdsmæssig store lækager. Disse bestræbelser på at anvende de tilgængelige midler vil bidrage til bedre muligheder for bæredygtig vækst, mindre uligheder mellem regionerne og fremme af social integration og samhørighed mellem regionerne. Dette vil imidlertid ikke blive ført ud i livet, medmindre EU og medlemsstaterne fastsætter klare prioriteringer og dermed forhindrer spredning af midler og understreger aspekter, som er virkelig vigtige at efterstræbe. Den ønskede fleksibilitet skal ledsages af tæt tilsyn med anvendelsen af midler, så denne finder sted under maksimal overholdelse af reglerne om tilbageholdenhed og gennemsigtighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som blev udarbejdet af hr. Stavrakakis, vedrører den aktuelle situation og behovet for at samle fremtidige synergier med henblik på at øge effektiviteten mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde. I løbet af to årtier er midlerne fra strukturfondene blevet investeret i forskellige regioner i Europa, og de har ydet et vigtigt bidrag til at forbedre livskvaliteten for millioner af europæere. De forekom at være en uudtømmelig kilde til tilfredsstillelse af behovene i de dårligst stillede regioner. Den seneste økonomiske og finansielle krise har bragt os til fornuft og vist os konsekvenserne af uhæmmet forbrug i form af investeringer, der ikke er bæredygtige.

En forbedret infrastruktur går ikke altid hånd i hånd med væsentlig udvikling. Der er derfor presserende behov for en omhyggelig vurdering af alle igangværende projekter samt en strategisk omfordeling af de midler, som stadig er tilgængelige, under hensyntagen til opfyldelsen af de målsætninger, der er fastlagt i Europa 2020-strategien i forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme. Jeg støtter anbefalingerne i denne betænkning om at skabe synergier via oprettelse af et strategisk instrument, som omfatter alle strukturfondene og er rettet mod innovation og teknologisk udvikling, støtte virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder, og reducere de administrative omkostninger.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den målsætning, der slås til lyd for i denne betænkning, er klar: oprettelse af en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde, særlig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF), for næste programperiode efter 2013 samt koordinering med andre instrumenter for de eksterne aspekter af EU's politikker.

Ved at oprette en fælles strategisk ramme kan de specifikke kendetegn ved og mangfoldigheden af støtteområderne og -sektorerne gå tabt, hvilket baner vejen for, at EU-budgettet kan begrænses og udbetalingerne fra fondene reduceres, sådan som EU's stormagter har argumenteret for. Denne nye ramme har til formål at fremme konkurrencen og styrke integrationen af EU's politikker med henblik på at konsolidere Europa 2020-strategien til gavn for store virksomheder og finansielle institutioner og for koncentration og centralisering af kapitalen.

Vi for vores vedkommende vil fortsat slå til lyd for at udnytte alle disse midler og få dem til at supplere hinanden med henblik på at beskytte og fremme produktionen i alle lande, bekæmpe arbejdsløshed og fremme job med rettigheder, skabe velstand og fordele den bedre, tilskynde til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, bekæmpe fattigdom og beskytte ikke-industrielt kystfiskeri, familiedrevne landbrug og små og mellemstore landbrug.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning slås der til lyd for oprettelse af en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde, særlig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF), for næste programperiode efter 2013 samt koordinering med andre instrumenter for de eksterne aspekter af EU's politikker. Det skal tages i betragtning, at ved at oprette en fælles strategisk ramme kan de specifikke kendetegn ved og mangfoldigheden af støtteområderne og -sektorerne gå tabt, hvilket baner vejen for, at EU-budgettet kan begrænses og udbetalingerne fra fondene reduceres, hvilket EU's stormagter har argumenteret for.

Denne nye ramme har til formål at fremme konkurrencen og styrke integrationen af EU's politikker med henblik på at konsolidere Europa 2020-strategien til gavn for de sædvanlige, nemlig store virksomheder og finansielle institutioner, og for koncentration og centralisering af kapitalen.

Vi for vores vedkommende vil fortsat slå til lyd for at udnytte alle disse midler og få dem til at supplere hinanden med henblik på at beskytte og fremme produktionen i alle lande, udnytte deres potentiale til at bekæmpe arbejdsløshed og fremme job med rettigheder, skabe velstand og fordele den bedre, tilskynde til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, bekæmpe fattigdom og beskytte ikke-industrielt kystfiskeri, familiedrevne landbrug og små og mellemstore landbrug.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Europa befinder sig i en efterkrisetid, og derfor er det på sin plads at gøre en endnu større indsats for at koordinere aktiviteterne under EU's fonde og programmer. Hvad angår Den Europæiske Socialfond, viser tidligere erfaringer, at finansieringen af økonomiske foranstaltninger under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan blive mere effektiv, hvis den koordineres bedre og integreres i de aktiviteter, der gennemføres under denne fond. Vi skal huske på, at et godt resultat for de fleste programmer og foranstaltninger i vidt omfang afhænger af en vellykket kombination af flere faktorer, hvor udvikling af menneskelige ressourcer er den vigtigste. Det nuværende system til planlægning og gennemførelse af programmer, som forbinder de politikker, der vedrører udvikling af menneskelige ressourcer, udvikling af især små og mellemstore virksomheder og udvikling af infrastruktur, fungerer som et instrument til at skabe overensstemmelse mellem de regioner, der modtager støtte. Hver enkelt af disse politikker ville på nuværende tidspunkt opnå mindre af sig selv, end de alle opnår i fællesskab i det integrerede system til planlægning og gennemførelse af programmer. Efter min mening skal vi dog indføre en endnu mere omfattende koordinationsmekanisme, som vil bidrage til en afstemning af de relevante instrumenter, politikker og parter. De omhyggeligt planlagte initiativer og programmer bør gennemføres på denne måde og tage hensyn til lokale særpræg og komparative fordele eller de særlige forhold i hver enkelt region ved hjælp af en integreret tilgang, som er baseret på lokale særegenheder.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi der heri stilles krav om, at der fremlægges et forslag om en strategisk ramme i god tid før den næste finansieringsperiode efter 2013 for at sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle de foranstaltninger, som tjener til at fremme målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Efter min mening er samhørighedspolitikken en af grundpillerne for en økonomisk politik i EU til fremme af en langsigtet investeringsstrategi og social integration. Samhørighedspolitikken er også en garant for støtte til de mindst udviklede regioner og ugunstigst stillede grupper, der kan føre til en afbalanceret og harmonisk udvikling i EU. Den europæiske merværdi beror på den omstændighed, at EU's økonomiske succes kan komme alle til gode, derfor skal samhørighedspolitikken forblive uafhængig og tildeles flere og tilstrækkelige midler.

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over hr. Stavrakakis' betænkning om øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde. Der har længe været stillet krav om mere fleksible fonde, en forenkling af administrationen af disse og strategisk koordinering mellem instrumenter, politikker og aktører, og dette er et nødvendigt værktøj til social integration af marginaliserede grupper inden for en kompleks politisk ramme for integrerede politikker under anvendelse af alle de finansielle ressourcer, der er tilgængelige under EU-fondene, især EFRU, ESF og ELFUL. Den ændring i forordningen om EFRU, som udvider egnetheden af støtte til boligtiltag til at omfatte marginaliserede befolkningsgrupper, giver medlemsstaterne mulighed for at revidere deres operationelle programmer og omprioritere deres investeringer ved at anvende højst 2 % af deres samlede EFRU-tildeling til støtte til boligtiltag til udskiftning og renovering for marginaliserede befolkningsgrupper. Medlemsstaterne bør udnytte muligheden for at supplere deres indsats fuldt ud med henblik på at sikre en effektiv social integration af dem, der er mest sårbare, og Kommissionen bør fremsætte en specifik handlingsplan for denne forordning for at fremskynde anvendelsen af midler og udarbejde en rapport om deres anvendelse.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Samhørighedspolitikken er en af grundpillerne i EU's økonomiske politik. Den er en garant for støtte til de mindst udviklede regioner og ugunstigst stillede grupper, der kan føre til en afbalanceret social og territorial udvikling i EU, og en strategi, som har stor betydning for de 27 medlemsstater, der skal fastlægge strategiske retningslinjer for territorial udvikling via mere og mere aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Ved at stemme for denne betænkning bekræfter jeg, at jeg tror på denne målsætning, men også at jeg er opmærksom på behovet for at forenkle bestemmelser på nationalt og regionalt niveau med henblik på at gennemføre projekter inden for de fastsatte frister, forhindre bureaukratiske forsinkelser og reducere administrative byrder, og derved forøge deres absorptionskapacitet.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) En robust, ordentlig finansieret samhørighedspolitik er et centralt instrument til at opfylde målsætningerne for Europa 2020-strategien. Dette bidrager til en godt udarbejdet, langsigtet investeringsstrategi, skaber merværdi, fremmer social integration og samtidig harmonisk udvikling i hele EU.

Efter min mening skal vi støtte medlemsstaterne og regionerne ved at tilskynde til synergi mellem struktur-, social- og landbrugspolitikkerne. Oprettelsen af en fælles strategisk ramme for den næste finansielle programmeringsperiode indebærer en forbedret tilgang og en bedre indflydelse på synergierne mellem de foranstaltninger, som er gennemført i Europas regioner, og som har til formål at støtte EU's politiske målsætninger.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) EU har brug for nye synergier og en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling i EU. Der er behov for et større engagement i en regionalpolitik, som er mere fleksibel og integreret i andre instrumenter og programmer. Vi mener, at EFRU's finansiering af innovation, forskning, miljøet og SMV'er kun kan blive mere effektiv, hvis den er tæt koordineret og integreret med sociale aktiviteter generelt. Det er det gode ved integreret planlægning. Det kan ikke lade sig gøre at løse komplekse problemer ved blot at tage fat på dem fra en vinkel. En opsplittet strategi kan føre til overlapning eller endog modstridende politikker, modstridende offentlige foranstaltninger eller, hvad der er værre, overlapning af ressourcer.

Vi mener, at det er en måde til at frigøre potentialet i de regioner, der halter bagefter, at holde strukturfondenes og Samhørighedsfondens planlægning sammen og reintegrere dem bedre med Fonden for Udvikling af Landdistrikterne. Større fleksibilitet, en ny tværfaglig tilgang og forenkling af administrationen af midler kan være nøglen til succes for vores udvikling og territoriale samhørighedspolitik.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Stavrakakis-betænkningen, da jeg mener, at det skal gøres nemmere at anvende de forskellige europæiske fonde, som står til rådighed for regionalpolitikkernes gennemførelse. Jeg tænker især på udviklingen af synergier for en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker, der findes på det regionalpolitiske område, som fremhævet i betænkningen. Behovet for at styrke effekten af de tilgængelige midler er endnu mere kritisk i lyset af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. I den forbindelse fremsættes der i betænkningen et forslag om en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). En fælles tilgang til disse forskellige regionalfonde vil også bidrage til at forhindre overlapning og forvirring blandt de økonomiske aktører på regionalt og lokalt niveau, som er interesserede i at modtage europæiske midler til et bestemt projekt. En systematisk og synergisk tilgang til de forskellige europæiske regionalfonde vil desuden bidrage til, at målsætningerne for samhørighedspolitikken vedtages, og dermed at de udviklingsmæssige forskelle mellem de europæiske regioner mindskes, og vil fremme social integration.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at skabe gunstige betingelser for, at alle medlemsstater kan drage fordel af den støtte, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre strukturfonde yder. For at gennemføre målsætningerne for samhørighedspolitikken skal vi præcisere synergierne mellem disse fonde, behandle spørgsmål vedrørende koordinering af disse og forenkle fondenes administrationsregler. Derfor er det efter 2013 meget vigtigt at leve op til den fælles tilgang og den fælles strategiske ramme, der er fastlagt. Det er også nødvendigt at reducere opsplitningen af finansieringsinstrumenterne og sikre en rationalisering af udgifterne under samhørighedspolitikken. Det skal bemærkes, at samhørighedspolitikken er garant for bæredygtig og langsigtet udvikling i EU, og derfor skal den forblive uafhængig og tildeles flere midler. Der skal ofres større opmærksomhed på Den Europæiske Socialfond (ESF), som yder et stort bidrag til effektiv vækst og konkurrenceevne baseret på viden. Efter min mening skal samhørighedspolitikken være mere resultatorienteret og fokusere mindre på den formelle rigtighed af udgifterne og procedurerne.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Den europæiske samhørighedspolitik er og vil blive ved med at være en grundpille for EU's konkrete tiltag i de europæiske regioner samt den primære kilde til investering i realøkonomien, og den kan hjælpe Europa og de europæiske regioner med at komme på fode igen efter krisen og blive konkurrencedygtige igen. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de andre strukturfonde har opnået en hel del, men de kan og skal skabe flere og bedre resultater for EU. Med tanke herpå støtter jeg indholdet og strukturen i hr. Stavrakakis' betænkning, som jeg bakker op om. Jeg er især enig i hr. Stavrakakis' forslag om at gøre mere effektiv brug af EU-fondene. Jeg håber, at Kommissionen imødekommer Parlamentets anmodning, særlig i lyset af det nye finansielle overslag for 2014-2020.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende økonomiske situation bør ses som en chance for at omformulere alt, hvad der kan gøres mere effektivt, og ihærdigt bekæmpe hvert enkelt tilfælde, hvor der spildes tid og ressourcer, med større legitimitet. Behovet for at konsolidere de offentlige budgetter betyder, at vi skal være mere innovative og forsøge at opnå en større effekt af de tilgængelige midler. Denne betænkning, som jeg stemte for, afspejler den aktuelle situation og behovet for fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem fondene. Koordineringen af disse fonde skal forbedres.

Instrumenterne i EU's samhørighedspolitik forvaltes inden for en fælles ramme, der spænder fra strategiske retningslinjer til udbetalinger og indsendelse af rapporter. Koordineringen mellem instrumenterne i samhørighedspolitikken og andre instrumenter skal imidlertid forbedres. Jeg er enig i, at der skal oprettes et integreret planlægnings- og gennemførelsessystem, som omfatter alle politikområder. Det gode ved integreret planlægning ligger i forståelsen af, at komplekse problemer kun kan løses ved at tage fat på dem fra flere forskellige vinkler på en gang. Arbejdsløshed kan ikke bekæmpes blot ved at uddanne de arbejdsløse. Der skal også iværksættes politikker om jobskabelse såsom støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) eller nyetablerede virksomheder.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Reformen af strukturpolitikken for programmeringsperioden 2007-2013 førte til, at udvikling af landdistrikterne blev adskilt fra strukturfondenes generelle rammer. Denne adskillelse skulle ikke resultere i gentagelse eller udeladelse af mål, og der skulle sikres udviklingsmuligheder i både landdistrikter og byområder, men der er modstridende dokumentation fra praksis. Effektive politikker for udvikling af landdistrikter kræver tæt koordinering med gennemførelsen af foranstaltninger under både Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter og regionalpolitiske instrumenter. Der er behov for en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF) for at sikre en fælles tilgang og forøge synergierne mellem alle de nævnte finansieringsinstrumenter. Formålet med samhørighedspolitikken er at reducere forskellene mellem regionerne og fremme social integration af hensyn til en afbalanceret og harmonisk udvikling. Jeg stemte for med henblik på at sikre, at fondene bliver bedre koordineret, og at regionale og lokale myndigheder involveres i udviklingen og gennemførelsen af partnerskabskontrakter.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. − (IT) Økonomisk, social og territorial samhørighed er grundlæggende principper for fastlæggelsen af alle EU's politikker og aktiviteter. Jeg er enig med ordføreren i, at den økonomiske krise tvinger os til at være mere innovative og forsøge at opnå en større effekt af de tilgængelige midler. Innovation er ensbetydende med at skabe nye synergier og en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling i EU.

Jeg er især enig i ordførerens påstand om, at synergier og koordinering ikke indebærer standardløsninger, men kræver tæt strategisk koordinering mellem instrumenter, politikker og aktører med henblik på at gennemføre omhyggeligt udarbejdede initiativer og programmer, som tager højde for de territoriale særegenheder og komparative fordele eller særlige forhold i hver enkelt region på baggrund af en integreret lokalitetsbaseret tilgang.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. − (IT) På Parlamentets plenarmøde i Bruxelles i dag stemte vi om betænkningen om øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde. I den beslutning, som Regionaludviklingsudvalget har vedtaget, fremsættes der et forslag om en fælles strategisk ramme fra den kommende programmeringsperiode efter 2013 for at sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle de foranstaltninger, som tjener til at fremme målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og finansieret af EFRU, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

Det påpeges, at forbedrede synergier mellem strukturfondene er nødvendige for opfyldelsen af Europa 2020-målene, men også og hovedsageligt for opfyldelsen af målene for samhørighedspolitikken. I hr. Stavrakakis' betænkning opfordres der til, at de trufne foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under ELFUL og til fremme af en bæredygtig udvikling af fiskeriområderne under EFF integreres i en fælles ramme med de andre strukturfonde, og til, at koordineringen mellem samhørighedspolitikkens instrumenter generelt og mellem de foranstaltninger, der finansieres gennem det syvende rammeprogram og Rammeprogrammet for Konkurrenceevne og Innovation, øges.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Grundlæggende set stilles der i denne tekst krav om, at der fremlægges et forslag om én strategisk ramme i god tid før den næste finansieringsperiode efter 2013 for at sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle de foranstaltninger, der tjener til at fremme målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og finansieret af EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, ELFUL og EFF. Endvidere understreges det, at målet for samhørighedspolitikken skal være bæredygtig, intelligent og inkluderende økonomisk vækst, som er jævnt fordelt både territorialt og socialt, reduktion af udviklingsmæssige forskelle mellem regionerne, jobskabelse, forbedret livskvalitet, efteruddannelse af arbejdstagere, herunder inden for bæredygtig økonomi, social og territorial samhørighed og gennemførelse af den europæiske sociale model, der udgør en samhørigheds- og konkurrenceevnefaktor i den europæiske økonomi.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. − (IT) Målet med samhørighedspolitikken er bæredygtig og inkluderende vækst, som er jævnt fordelt i Europa, og reduktion af forskelle mellem regionerne. For at øge synergierne bør der vedtages én strategisk ramme, som vil styrke integrationen af EU-politikker med henblik på at gennemføre Europa 2020-strategien. Integreret planlægning gør det muligt at anvende strukturfondene til at fremme målsætningerne for Europas samhørighedspolitik. En af de målsætninger, der skal nås, er omfordelingen af europæiske ressourcer, som ikke er blevet brugt i én region, til andre mere "værdige" regioner i samme land.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om status og fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde. Polsk forskning i, hvilke barrierer der er for udbetalinger fra strukturfondene, har vist, at de to største hindringer er mangel på oplysninger og det bureaukratiske system med at ansøge om EU-midler og gøre rede for brugen af dem.

Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på behovet for forenkling af proceduren for ansøgning om midler, både på nationalt og regionalt plan. Dette skal prioriteres højt for at sikre, at alle midler anvendes effektivt. Jeg opfordrer også Kommissionen til at forenkle begrebet samhørighedspolitik og fokusere på resultater i stedet for på komplicerede overvågningsprocedurer. Den nye politik skal være kendetegnet ved større fleksibilitet, proportionalitet og synlighed i brugen af midlerne. En forenkling af procedurerne kan bl.a. opnås ved at harmonisere reglerne om forvaltning, støtteberettigelse, revision og rapportering i forbindelse med projekter, der er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond.

Større koordinering af støtte fra forskellige fonde vil gøre søgningen efter løsninger på komplekse problemer mere effektiv. Eksempelvis skal arbejdsløshedsproblemet løses ved at uddanne de arbejdsløse, men også ved at fremme initiativer og støtte infrastrukturen. Her kan flere forskellige fonde komme i spil, men kun hvis der er effektiv synergi mellem dem, kan arbejdsløsheden nedbringes. En sådan omfattende tilgang kan også gøre det lettere for potentielle støttemodtagere at få adgang til vigtige oplysninger.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Spørgsmålet om større effektivitet og flere synergier mellem forskellige strukturfonde er af afgørende betydning for drøftelserne om den fremtidige samhørighedspolitik. Der er behov for forenkling og en højere grad af integration. Den fremtidige tilgang skal derfor baseres på en fælles strategisk ramme for de forskellige strukturfonde for at sikre et fælles perspektiv og optimere de synergier, der kan skabes mellem fondene. Kun med en integreret vision, der er fokuseret på resultater, og som er i tråd med målsætningerne for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst, kan vi tale om større effektivitet mellem de forskellige strukturfonde.

Som skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) mener jeg, at vi skal inddrage regionale og lokale myndigheder i dannelsen og gennemførelsen af partnerskaber og bevæge os mod en tematisk koncentration af prioriteringer og de økonomiske ressourcer, der skal tildeles i fremtiden. Den regionale dimension skal være til stede og bidrage til at anskueliggøre fordelen ved en samhørighedspolitik i EU. For så vidt angår finansielle instrumenter, skal der være større mulighed for at anvende finansieringstekniske instrumenter, samtidig med at medlemsstaterne og deres regioner skal have mulighed for at gøre brug af flerfondsprogrammer.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Ordføreren har mere end én gang understreget, at større koordinering og et integreret planlægnings- og gennemførelsessystem er afgørende for at opnå de bedst mulige resultater med støtten fra de tre fonde for samhørighedspolitik. Vores mangeårige erfaring er tilstrækkelig stor til at udnytte de eksisterende muligheder og forbedre den fremtidige europæiske samhørighedspolitik væsentligt.

Betænkninger: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011) - Oldřich Vlasák (A7-0218/2011) - Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (A7-0110/2011) - Georgios Stavrakakis (A7-0141/2011)

  Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. − (EN) Vedrørende fru Sanchez-Schmids, hr. Stavrakakis', hr. Vlasaks og hr. Mikolasiks betænkninger: De konservative parlamentsmedlemmer har valgt at stemme imod disse betænkninger om den fremtidige kurs for samhørighedspolitikken med undtagelse af Vlasak-betænkningen, hvor vi undlod at stemme. Dette skyldes en række grundlæggende ting: Vi mener, at det i en tid med løbende budgetmæssig konsolidering i medlemsstaterne er fuldstændig uacceptabelt, at EU's store samhørighedsbudget overhovedet ikke berøres af disse initiativer. Generelt indeholder betænkningerne ikke nogen fornuftig løsning på de konservatives bekymring over EU's forvaltning af samhørighedspolitikken. Ethvert skridt hen imod at lade de rige medlemsstater finansiere deres regionaludvikling selv afvises, hvilket forhindrer en mindre omfattende og mere effektiv samhørighedspolitik, som er målrettet mod Europas fattigste regioner. I stedet foreslås nye bureaukratiske tiltag såsom makroregionale enheder, og nationalstaten undermineres endnu en gang af et beslutsomt skift hen imod regionalisme. Disse sparetider giver EU mulighed for at bruge færre midler på gamle og uøkonomiske prioriteringer, og disse betænkninger er et skridt i den helt forkerte retning.

Betænkning: Elisa Ferreira (A7-0183/2011)

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det understreges, at rammerne for at forhindre og rette op på makroøkonomiske ubalancer skal kombineres med en EU-strategi for vækst og jobskabelse med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne og sociale stabilitet. I teksten opfordres Kommissionen også klart til at spille en stærkere og mere uafhængig rolle med hensyn til den forstærkede overvågningsprocedure, missioner, henstillinger og advarsler.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega fru Ferreira er en del af. I betænkningen tages der fat på forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, og der opfordres til øget overvågning. Jeg støtter principperne bag dette, ligesom jeg støtter pakken vedrørende økonomisk styring som helhed.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Den 29. september 2010 fremlagde Kommissionen en lovpakke, der sigter mod at styrke den økonomiske styring i EU og i euroområdet. Styrkelsen af den økonomiske styring skal kædes sammen med en styrkelse af den demokratiske legitimitet af de beslutninger, der træffes. Med andre ord kræver det større og mere rettidig inddragelse af såvel de berørte parter som de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. I denne betænkning, som jeg stemte for, står der, at den korrigerende handlingsplan skal omfatte de specifikke politiske foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har gennemført eller har til hensigt at gennemføre, samt en tidsplan for disse.

For så vidt angår korrigerende foranstaltninger, er det ligeledes vigtigt, at Kommissionen gives mulighed for at gennemføre øgede overvågningsmissioner i den berørte medlemsstat for at kontrollere, at planen gennemføres. Til sidst vil jeg gerne fremhæve Parlamentets beføjelse til på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat at opfordre rådsformanden, kommissionsformanden og, når det er berettiget, formanden for Eurogruppen til at mødes med det relevante parlamentsudvalg for at drøfte eventuelle beslutninger om manglende overholdelse.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Det faktum, at det ikke er muligt med sikkerhed at vurdere konsekvenserne af de direktiver, der fremlægges i denne betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, var grunden til, at jeg undlod at stemme. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske nedsmeltning i Grækenland kombineret med risikoen for, at en lignende krise rammer mange andre medlemsstater kræver, at der øjeblikkeligt lægges en strategi for at forhindre, at en sådan katastrofe sker igen. En sådan strategi må dog ikke medføre tilfældig indblanding fra EU's side i de enkelte medlemsstaters økonomier. Beskyttelse af nationale beføjelser og friheder sikrer, at EU fungerer ordentligt, og de må derfor ikke blive ofret – heller ikke i situationer med en krise som den, vi ser i Grækenland.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for dette ændringsforslag, fordi jeg mener, at det efter den finansielle og økonomiske krise, der har ramt Europa og resten af verden, er meget vigtigt at tage fat på disse spørgsmål om Europas makroøkonomiske udvikling og disciplin på finansområdet. Det er en svær tid, men også det helt rigtige tidspunkt at færdiggøre og korrigere den eksisterende model i lyset af tidligere og nuværende erfaringer, og for første gang er Parlamentet involveret i at træffe disse vigtige beslutninger. Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer er en ny disciplinær foranstaltning for medlemsstater i euroområdet, i henhold til hvilken der skal indføres sanktioner for at straffe svig eller manglende vilje til at følge vedtagne henstillinger uden gyldig grund, men ikke manglende evne til at nå de foreslåede mål. Denne disciplinære foranstaltning vil tage højde for den samlede sanktionsbyrde, der pålægges staten, og der vil blive lagt loft over, hvor mange sanktioner der kan pålægges. De indbetalte bøder vil give indtægter til den centrale fond under den permanente krisemekanisme.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. − (IT) Ferreira-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks rapporter, som er udarbejdet på grundlag af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Jeg håber derfor, at denne pakke vil blive godkendt endeligt før sommerferien, og ikke mindst at den vil blive gennemført så hurtigt som muligt, så EU i modsætning til tidligere kan være forberedt på de udfordringer, der truer Unionens stabilitet. Jeg stemte for Ferreira-betænkningen, især fordi jeg mener, at anvendelse af resultattavlen til identifikation af mulige ubalancer ud fra specifikke kriterier udgør et godt grundlag for at analysere problemet. Faktisk mener jeg, at det første skridt, der skal tages for at forhindre fremtidige økonomiske kriser, er en grundig analyse af de risikofaktorer, der kan føre til budgetmæssige ubalancer, og dette spørgsmål behandles på behørig vis i betænkningen. Endvidere er disse kriterier almindelige og kvantificerbare, hvilket betyder, at de kan vurderes og sammenlignes på en ensartet måde i hele Europa.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i, at Kommissionen, når den foretager en økonomisk aflæsning af resultattavlen i forbindelse med varslingsmekanismen, især skal være opmærksom på udviklingen i realøkonomien, herunder økonomisk vækst, beskæftigelse og arbejdsløshed, nominel og reel konvergens i og uden for euroområdet, udviklingen i produktiviteten og dens primære drivkræfter såsom forskning og udvikling og eksterne eller interne investeringer, samt tendenser på sektorniveau, herunder energisektoren, der påvirker udviklingen i både bruttonationalproduktet og betalingsbalancens løbende poster.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's nuværende model for økonomisk styring ikke har fungeret. Rammen for overvågning har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten er ikke blevet overholdt. Jeg støtter derfor den pakke af foranstaltninger til økonomisk styring, som Kommissionen har fremlagt. Jeg støtter fru Ferreiras betænkning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Jeg lykønsker Kommissionen med idéen om at indføre en resultattavle, som allerede har givet gode resultater på området for det indre marked og området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg ser gerne, at Parlamentet benytter sin ekspertise til at hjælpe Kommissionen med at definere indikatorerne på resultattavlen. Antallet af indikatorer forventes at blive ret stort, men de fokuserer især på faktorer af relevans for makroøkonomiske ubalancer. Jeg er enig i, at der skal opfordres til strukturreformer i lande med overskud, men der skal fokuseres mest på de lande, der har underskud.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er yderst vigtigt at understrege betydningen af denne forordning. Forordningen er helt ny i EU-lovgivningen, og den er fuldkommen nyskabende med hensyn til indhold og de ting, der foreslås, nemlig identifikation og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i EU.

Forordningen, der trækker på erfaringerne fra den nylige krise, er bemærkelsesværdig, fordi den søger at prioritere overvågningen og samordningen af de økonomiske politikker, der vedtages i de forskellige medlemsstater, med henblik på skabe en stærk og velafbalanceret økonomisk union. Formålet med den er at etablere en varslingsmekanisme for fremtidige ubalancer, der måtte opstå i en given medlemsstat, således at de kan afhjælpes effektivt og med det samme.

Til sidst vil jeg gerne lykønske min landsmand fru Ferreira med hendes engagement – det har ikke altid været let, men det er ikke desto mindre prisværdigt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at Kommissionen bør have en stærkere og mere uafhængig rolle i den forstærkede overvågningsprocedure, for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, kontroller, missioner, henstillinger og advarsler. Jeg støtter EU-metoden, og jeg er derfor enig i, at Rådets rolle bør reduceres i de trin, der fører frem til potentielle sanktioner. Det vigtigste er dog at gøre fremskridt i retning af økonomisk styring med stærke forebyggende og korrigerende tiltag, således at sådanne sanktioner undgås.

Rammerne for forebyggelse og korrektion og den økonomiske styring som helhed skal fremme vækst og beskæftigelse og styrke EU's konkurrenceevne og sociale stabilitet. Jeg er derfor enig i, at overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker skal udvides ud over budgetovervågningen med henblik på at forebygge uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder i EU. Det er også vigtigt at se på interne ubalancer, herunder privat og offentlig gæld, gældens udvikling og oprindelse (national eller international) og forsinkede betalinger, især fra den offentlige sektor og store multinationale selskaber til små og mellemstore virksomheder.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning indgår i pakken med seks lovtekster om såkaldt økonomisk styring. Selv om det har været ordførerens og hendes politiske gruppes hensigt at lade betænkningen skille sig ud fra de andre fem tekster, er faktum, at den er meget afslørende med hensyn til de modsætninger, der findes i EU.

Faktisk er det ikke tilstrækkeligt at identificere makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne, hvis der ikke er alternativer til de nuværende økonomiske EU-politikker, som er baseret på solidaritet og økonomisk og social samhørighed, og som kan afhjælpe ubalancerne. Fromme hensigtserklæringer om at beskytte job og arbejdstageres sociale rettigheder står i skarp kontrast til erklæringer om at bevare stabilitets- og vækstpagten (der er blevet kaldt "dum"), herunder en skærpelse af sanktionerne mod lande med mere sårbare økonomier, der er blevet ofre for nyliberale politikker, og europluspagten.

Ordføreren og hendes politiske gruppe insisterer også på, at de politikker, som de har støttet, er den grundlæggende årsag til krisen, og at indførelsen af den fælles valuta med udgangspunkt i den tyske mark byggede på falske forudsætninger, der kun tilgodeså økonomiske og finansielle grupper i de stærkeste økonomier. Hvis tingene fortsætter på denne måde, vil vi opleve en endnu større forværring af den økonomiske, sociale og politiske situation.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning indgår i pakken med seks lovtekster om økonomisk styring og afslører de modsætninger, som findes i EU. Faktisk er det ikke tilstrækkeligt at identificere makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne, hvis der ikke er alternative økonomiske EU-politikker, som er baseret på solidaritet og økonomisk og social samhørighed, og som kan afhjælpe ubalancerne. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at komme med hensigtserklæringer om at beskytte job og arbejdstageres sociale rettigheder, hvis man ikke erstatter stabilitets- og vækstpagten og europagten med et reelt program for fremskridt og social udvikling, men i stedet foretrækker at stille større krav til og lægge strengere sanktioner på lande og befolkninger, der er blevet ofre for nyliberale politikker.

Indtil Europas ledere anerkender, at deres politikker er den grundlæggende årsag til de aktuelle kriser, vil vi opleve en forværring af den økonomiske, sociale og politiske situation, hvilket uvægerligt vil føre til yderligere sociale spændinger og flere konflikter med uforudsigelige konsekvenser. Dette vil være tilfældet, indtil de indser, at indførelsen af den fælles valuta med udgangspunkt i den tyske mark byggede på falske forudsætninger, der kun tilgodeså stærke økonomiske og finansielle grupper, og at det er en grundlæggende årsag til forværringen af kriserne …

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forsøget på at korrigere makroøkonomiske ubalancer er ekstremt vigtigt for EU's og euroområdets fremtid. Parlamentet agter at forbedre Kommissionens forslag med henblik på at skabe en solid og sammenhængende ramme for det næste årti, der sikrer overensstemmelse mellem den finanspolitiske disciplin og målene for økonomisk vækst og beskæftigelse i EU og i alle medlemsstater, da EU's og euroens stabilitet og bæredygtighed kun kan sikres gennem opfyldelse af disse betingelser. Styrkelsen af den økonomiske styring skal gå hånd i hånd med en styrkelse af den demokratiske legitimitet af de afgørelser, der træffes. Dette kræver tættere og mere rettidig inddragelse i hele processen af såvel de relevante interesserede parter som de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Stabilitets- og vækstpagten og den fuldstændige ramme for styring af økonomiske anliggender bør støtte EU-strategien for vækst og beskæftigelse og overholde denne, og EU-strategien skal sigte mod at fremme alle medlemsstaters konkurrenceevne og den sociale stabilitet i alle regioner af EU. Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer er et effektivt instrument til at håndtere de svage punkter, der opstår, især som følge af tendenser på mellemlang og lang sigt, de voksende forskelle i EU og euroområdet samt de eksterne konsekvenser af de enkelte medlemsstaters politikker. Vi skal forbedre rammen for økonomisk styring og således skabe bæredygtig og afbalanceret vækst for EU som helhed.

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne i gruppen Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vejen for et miljø med økonomisk stabilitet, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle innovative mekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg vil stemme for Ferreira-betænkningen, da den er den eneste, der udtrykkeligt fremhæver vigtigheden af at bevare et bredt makroøkonomisk perspektiv, som tager højde for forskellige produktivitetsniveauer i medlemsstaterne, samtidig med at den sikrer grundlæggende og sociale rettigheder gennem "Monti-klausulen". Omvendt lægger den økonomiske pakke, der foreslås i alle de andre betænkninger, kun op til gennemførelse af endnu flere kriseforanstaltninger, der har haft og muligvis fortsat vil have skadelige virkninger på den økonomiske vækst. Politikker, som kun fokuserer på kriseforanstaltninger og udelukkende opfordrer til yderligere nedskæringer uden nogen investeringsplaner, hindrer jobskabelse. Dette er grunden til, at jeg vil stemme imod alle de andre betænkninger og undlade at stemme om Haglund-betænkningen. Vi skal finde en alternativ måde at håndtere den aktuelle krise på, som indebærer gennemførelse af ansvarlige kriseforanstaltninger kombineret med en stærk investeringsplan for at sikre, at der ydes støtte til de mest sårbare i denne krise. Naturligvis skal der ske ændringer såsom en omfattende struktur- og lovgivningsmæssig reform af den finansielle sektor, men den aktuelle situation kan kun forbedres ved at skabe incitamenter og radikale og omfattende moderniseringspolitikker og ved at foretage målrettede investeringer.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi der med denne procedure skal etableres en varslingsmekanisme, således at begyndende makroøkonomiske kan opdages tidligt. Den bør være baseret på en vejledende og gennemsigtig resultattavle, der indeholder vejledende grænseværdier, kombineret med en økonomisk vurdering. Denne vurdering skal bl.a. tage hensyn til den nominelle og reelle konvergens i og uden for euroområdet. Hvis der konstateres alvorlige makroøkonomiske ubalancer, herunder ubalancer, der betyder, at den økonomiske og monetære union ikke længere fungerer ordentligt, skal der iværksættes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, som kan indebære udsendelse af henstillinger til medlemsstaterne, øgede kontrol- og overvågningskrav og, for så vidt angår medlemsstater, der har euroen som valuta, mulighed for håndhævelse (sanktioner) i tilfælde af, at der ikke bliver truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger. Jeg mener, at dette er et godt instrument til at undgå makroøkonomiske ubalancer.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. − (EN) Svaret på Europas behov er en stabilitetspagt. Pakken er af stor betydning for EU's og især euroområdets fremtid. Jeg støtter denne betænkning, fordi den danner grundlag for en struktureret økonomisk dialog. Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer er et effektivt instrument til at håndtere svagheder, der opstår på baggrund af mellemlang- og langsigtede strukturelle tendenser og de voksende forskelle i EU. Der er behov for, at vi gennemfører korrektionsmekanismer rettidigt.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer har til formål at forbedre Kommissionens forslag om at skabe et effektivt instrument, hvor finanspolitisk disciplin, økonomisk vækst og beskæftigelse i EU knyttes sammen og bidrager væsentligt til EU's og euroens stabilitet med henblik på at undgå fremtidige finanskriser som den, vi står midt i. Forordningen er tænkt som et standardinstrument, som skal forhindre makroøkonomiske ubalancer, der opstår som følge af økonomiske forskelle mellem EU-medlemsstaterne og de politikker, der gennemføres i de enkelte lande.

Det skal bemærkes, at denne betænkning er udarbejdet på grundlag af tidligere erfaringer i EU vedrørende den økonomiske og monetære unions funktion, der viser behovet for en ramme til øget økonomisk styring som foreslået i denne betænkning.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da det er en forbedring af Kommissionens oprindelige tekst. Jeg glæder mig især over bestemmelserne om at opretholde arbejdstagernes rettigheder og over vigtigheden af en omfattende vurdering af økonomiske resultater, især hvad angår beskæftigelse.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. − (EN) Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet er grundlæggende imod den nuværende retning for pakken vedrørende økonomisk styring, hvor der kun fokuseres på kriseforanstaltninger. Øget samordning af den økonomiske og finanspolitiske politik, især i euroområdet, ville være godt for den økonomiske vækst i Europa på lang sigt, men det skal bygge på de rette regler. I den tekst, der er blevet forhandlet på plads af de højreorienterede flertal i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, lægges der for stor vægt på store kortsigtede nedbringelser af underskuddene i stedet for på langsigtet vækst. Disse regler vil blive pålagt alle EU-medlemsstaterne, hvilket vil fjerne de nationale regeringers mulighed for at reagere med forskellige politikker i fremtiden. Langsigtet vækst sikrer, at gælden reduceres i forhold til BNP, og det er afgørende i forhold til at kunne øge beskæftigelsen og den økonomiske velfærd og finansiere offentlige ydelser af høj kvalitet. For at sikre at denne pakke fremmer økonomisk vækst, skal investeringerne beskyttes. Investeringer i videnskabelig forskning, vigtig infrastruktur og den nye grønne økonomi er afgørende for væksten på lang sigt og må aldrig reduceres for at nå kortsigtede EU-mål. Hvis der skæres ned på investeringerne i tider med recession, forværres den økonomiske nedgang. Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet støtter Ferreira-betænkningens forbedringer af Kommissionens forslag om makroøkonomiske ubalancer vedrørende opretholdelse af arbejdstageres rettigheder og vigtigheden af en omfattende vurdering af økonomiske resultater, herunder beskæftigelse.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Kommissionen vil nu være i stand til at give gode og dårlige karakterer efter behag. Den vil selv indføre de indikatorer, der gør det muligt for den at give medlemsstaterne karakterer. Der vil også være sanktioner for dem, der ikke følger de "henstillinger", der pålægges. Kommissionen vil kunne gennemføre dem næsten automatisk takket være proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal. Kommissionen vil også træffe beslutningerne om at pålægge sanktioner. Dette er et mesterværk inden for autoritære principper. Jeg stemmer imod denne demokratiske vildfarelse, som jeg fordømmer.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) De mål, der er sat for økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne kan ikke nås med de planlagte foranstaltninger, fordi den økonomiske udvikling i medlemsstaterne kvæles. Der kan godt opstilles rammer for styring af den økonomiske politik i de enkelte medlemsstater, men ikke for EU som helhed, fordi der er stor forskel på, hvor stærke de nationale økonomier er. Derfor skal euroområdet opløses så hurtigt som muligt. De stærke lande skal gå sammen og danne en ny monetær union, og de andre skal genindføre deres egne valutaer. Opfordringen til at overvåge de nationale økonomiske politikker vil betyde socialistisk statsintervention, hvilket har været en fiasko tidligere, og det er en af grundene til de aktuelle finansielle problemer i euroområdet. Den demokratiske legitimering af sådanne foranstaltninger er meget lille, hvilket er grunden til, at jeg har stemt imod denne betænkning.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Kommissionens forslag har først og fremmest til formål at stramme bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Samtidig oprettes der den ene støttemekanisme efter den anden til de "budgetmæssige sorte får", som igen finansieres af skatteyderne. Det er på tide, vi begynder at fokusere på stabile, suveræne nationale økonomier og på nedbringelse af de enkelte staters nationale gæld. Det er skandaløst, at de samme hårdtarbejdende lande igen og igen skal betale for andre landes fejltagelser. Der er behov for demokratiske løsninger snarere end bureaukratiske procedurer for at sikre en omfattende og effektiv samordning af de økonomiske politikker på EU-plan til gavn for alle europæere.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Det er meget vigtigt at etablere en effektiv og fuldgyldig mekanisme til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, der advarer om og reagerer øjeblikkeligt på risikoen for makroøkonomiske ubalancer. Det er også vigtigt, at denne mekanisme er baseret på en vejledende og gennemsigtig resultattavle. Kommissionen skal sammen med Rådet og Parlamentet udarbejde denne resultattavle samt makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne. Efter min mening skal resultattavlen med indikatorer og varslingsgrænseværdier under særlige økonomiske omstændigheder være symmetrisk og differentieret for medlemsstater i euroområdet og medlemsstater uden for euroområdet. Endvidere skal Rådet udarbejde regelmæssige rapporter om de iværksatte foranstaltninger, som har resulteret i, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er blevet sat i bero i en given medlemsstat. Jeg tilslutter mig forslaget om at give Kommissionen beføjelser til at udføre mere omfattende overvågningsmissioner sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB), arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter. Risikoen for ubalancer skal vurderes løbende for at forhindre, at de opstår, og medlemsstaterne skal have rettidige henstillinger for at undgå eventuelle indgreb i den økonomiske og monetære unions funktion.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning om makroøkonomiske ubalancer, fordi den tager fat på det aktuelle spørgsmål om gæld i en række medlemsstater, og – hvad vigtigere er – indeholder en progressiv metode til at løse et så alvorligt problem med konsekvenser på både kort og lang sigt. Efter min mening har Europa behov for progressive investeringer for at øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen, og nedskæringer i budgetterne vil blot underminere hele det økonomiske og politiske system i det lange løb. Som socialdemokrat lægger jeg vægt på menneskers grundlæggende sociale rettigheder og langsigtet velfærd i samfundet og støtter således dette forslag på grund af den grundighed, hvormed disse spørgsmål behandles.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Ferreiras betænkning, fordi jeg mener, at en EU-koordineret overvågningsmekanisme til identifikation og forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer er vigtig, da det er en procedure til korrektion af uforholdsmæssigt store ubalancer. Identifikationssystemet, der beskrives som en "varslingsmekanisme", omfatter både en resultattavle med kvantitative indikatorer og kvalitative vurderinger. Jeg mener, at resultattavlen er vigtig med hensyn til at give os et generelt og fuldstændigt overblik, og den skal derfor være et fleksibelt og justerbart instrument, der kan ændres og tilpasses forskellige krav og situationer, således at der skabes en klar ramme for retssikkerhed. Jeg håber, at Parlamentet vil nå til enighed og godkende hele pakken vedrørende styring så hurtigt som muligt, så vi kan sende et klart og entydigt budskab til offentligheden og markederne og stoppe spekulation.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Den 29. september 2010 fremlagde Kommissionen en lovpakke, der sigter mod at styrke den økonomiske styring i EU og i euroområdet. Pakken består af seks forslag. Fire af dem vedrører budgetspørgsmål, herunder en reform af stabilitets- og vækstpagten, mens de to andre sigter mod at identificere og afhjælpe begyndende makroøkonomiske ubalancer i EU og i euroområdet. Dette udkast til udtalelse vedrører forslaget fremlagt af Kommissionen til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker. Der er bred enighed om, at stabilitets- og vækstpagten har været en fiasko både med hensyn til forebyggelse og korrektion og derfor skal reformeres.

Jeg er enig i ændringsforslagene til det forslag, der oprindeligt blev fremlagt af Kommissionen, som opnåede bred støtte i Parlamentet. Jeg mener, det er vigtigt at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort i de år, hvor den gamle stabilitets- og vækstpagt har eksisteret, og til det faktum, at den økonomiske styring er blevet mere demokratisk i kraft af Parlamentets inddragelse i hele overvågningsprocessen. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Den erfaring, der er opnået gennem det første årti med den økonomiske og monetære union, viser et klart behov for en forbedret ramme for økonomisk styring. De lovforslag om styring, der blev vedtaget af Kommissionen i september 2010, skal undersøges nøje og forbedres af Parlamentet i lyset af den afgørende rolle, de spiller for EU's og især euroområdets fremtid. En styrkelse af den økonomiske styring bør ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af de beslutninger, der træffes, fordi økonomisk styring ikke kan adskilles fra regulering og overvågning af finansmarkedet. I henhold til Lissabontraktaten behøver Rådet Parlamentets samtykke for at nå frem til endelig enighed. Det er første gang, Parlamentet deltager i en fælles beslutningsprocedure med Rådet om den makroøkonomiske udvikling og EU's finanspolitiske disciplin. Jeg stemte for en omfattende reform af styringsrammen baseret på fællesskabsmetoden med henblik på at sikre, at Parlamentet forbedrer Kommissionens forslag om at opstille en solid og sammenhængende ramme for de næste årtier, der sikrer overensstemmelse mellem finanspolitisk disciplin og økonomisk vækst.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Dette er den eneste betænkning, der går imod den dominerende tendens, der omgærder pakken vedrørende økonomisk styring som helhed. Jeg undlod at stemme for at fremhæve dette aspekt og anerkender dets værdi. Fru Ferreiras betænkning vedrører forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer. I betænkningen lægges der ikke større vægt på underskud og gæld end på overskud og handelsunderskud, beskæftigelse og arbejdsløshed eller kvalitative udfordringer, der kan sikre en bæredygtig vækststrategi. Det er fornuftigt at have en sådan vidtrækkende samordning baseret på en resultattavle med forskellige indikatorer til identifikation af ubalancer på et tidligt tidspunkt. Grunden til, at jeg undlod at stemme for betænkningen, er, at den er er et fattigt forsøg på at forbedre en form for samordning, der til syvende og sidst stadig er baseret på underskud og gæld.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. − (EN) Den aktuelle økonomiske krise, som Europa står over for, kræver en ny tilgang. Krisen har både politisk og økonomisk karakter, og vi har set gang på gang, at Europa er stærkest, når det står sammen, og denne krise afhjælpes bedst ved at finde en fælles løsning. Selv EU's tilgang er ny i denne henseende, da det er første gang Parlamentet deltager i en fælles beslutningsprocedure med Rådet om den makroøkonomiske udvikling, og Rådet behøver Parlamentets samtykke for at nå frem til endelig enighed. Denne betænkning er et udtryk for en lang række kompromiser, der er indgået med alle grupper i salen. Det er yderst vigtigt at sende et stærkt signal til markederne og EU-borgerne både om EU's hensigt om at bekæmpe denne finansielle krise og om dets evne til at løse uoverensstemmelser og håndtere vigtige spørgsmål. Jeg glæder mig endvidere over den fremgangsmåde, der benyttes til at håndtere svig og manglende vilje til at følge vedtagne henstillinger uden gyldig grund. Det er vigtigt, at sådanne sanktioner er til stede, men det er lige så vigtigt, at vi ikke straffer lande, der ikke er i stand til at nå de foreslåede mål, og jeg hilser derfor denne betænkning velkommen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Denne betænkning har til hensigt at etablere forebyggelses- og korrektionsmekanismer for medlemsstater, der står over for budgetmæssige ubalancer. De forebyggende foranstaltninger omfatter mekanismer såsom en årlig gennemgang af budgetbalancer, tidlige varslingsmekanismer fra Kommissionen og henstillinger om forebyggelse for at imødegå mindre ubalancer. Som korrigerende foranstaltning indføres der en procedure til håndtering af uforholdsmæssigt store ubalancer og krav om, at medlemsstaterne skal indsende konkrete handlingsplaner. Jeg har stemt for denne betænkning, primært fordi den medtager de økonomiske ubalancer i stabilitets- og vækstpagten, Europa 2020-strategien og det europæiske halvår. Med andre ord integreres realøkonomien i procedurerne for økonomisk styring og samordning. Derudover omfatter betænkningen også en række indikatorer til identifikation af økonomiske ubalancer og, for sammenhængens skyld, henstillinger og indikatorer som f.eks. investering i forskning og udvikling og energisektoren.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg mener, at den pakke af indgreb, som fremlægges i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, kan være effektiv med hensyn til at forebygge makroøkonomiske ubalancer, især inden for euroområdet. Endvidere har Parlamentet til hensigt at forbedre Kommissionens forslag med henblik på at opstille en solid og sammenhængende lovgivningsramme, der sikrer økonomisk vækst og beskæftigelse i de næste årtier. I disse for EU vanskelige tider er det afgørende at ændre, færdiggøre og korrigere den nuværende model for bæredygtig vækst og styrke den økonomiske styring og den demokratiske legitimitet af de afgørelser, der træffes.

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. − (EN) ECR har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan finde en varig løsning på gældskrisen. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både med hensyn til indhold og håndhævelse, har været tydelige i nogen tid, men det er korrekt, at der nu træffes foranstaltninger for at finde en permanent løsning, som fungerer. Vi har både i udvalget og på trepartsmøderne bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne løsning er realistisk, gennemførlig og varig. Ikke desto mindre beklager vi, at løsningen i Kommissionens forslag, der støttes af Parlamentet, ikke kun omfatter euroområdet, men også de lande, der har euroen som valuta. Ligegyldigt hvordan man kigger på det, vil den pakke, som vi har stemt om, øge EU's beføjelser over medlemsstaterne. Pakken indeholder nyskabende begreber såsom beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal og bødestraffe til medlemsstater og betyder, at de nationale budgetter ikke længere kun er et nationalt anliggende. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne og har derfor stemt imod de betænkninger, der ikke er begrænset til euroområdet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Stabiliteten i euroområdet og i Europa som helhed forudsætter, at forebyggelses- og overvågningsinstrumenterne omstruktureres med henblik på at korrigere de makroøkonomiske ubalancer. Finansiel konsolidering er nødvendig for at rette fortidens fejl og for at opnå en bæredygtig vækst i de europæiske økonomier, der ikke skabes gennem offentlig og udenlandsk gæld, men snarere ved at fremme beskæftigelsen og konkurrenceevnen. I denne betænkning fokuseres der på resultattavlen med makroøkonomiske og strukturelle statistiske indikatorer, der gør det muligt at foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne, og som afspejler strukturelle tendenser på kort, mellemlang og lang sigt.

Fastsættelsen af øvre og nedre grænseværdier, der skal være symmetriske, hvor det er relevant, betyder, at disse nye indikatorer kan tjene som varslingsniveauer for at undgå de økonomiske redningspakker, der for øjeblikket iværksættes af Kommissionen og Den Internationale Valutafond. Dette nye smarte symmetriske system vil medføre overvågning, der er mere omhyggelig, vurderinger foretaget af Kommissionen, Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank, der er mere grundige, og udarbejdelse af henstillinger om yderligere reformer eller korrigerende foranstaltninger. Det er afgørende for det europæiske projekt, at alle europæiske og nationale myndigheder inddrages, således at de nødvendige foranstaltninger kan træffes på et tidligt tidspunkt.

Betænkning: Diogo Feio (A7-0179/2011)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega hr. Feio er en del af. I betænkningen behandles gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Jeg går især ind for at beregne nedbringelsen af gæld på baggrund af gennemsnittet for en treårig periode i stedet for ud fra en fast sats pr. år over en treårig periode. Jeg støttede denne betænkning, ligesom jeg støtter pakken vedrørende økonomisk styring som helhed.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Den økonomiske og finansielle krise har synliggjort og forstærket behovet for samordning og forbedret overvågning af de økonomiske politikker i den økonomiske og monetære union. Disse nylige erfaringer har også afsløret en række mangler ved det nuværende samordningssystem og de nuværende overvågningsprocedurer. Krisen har på dramatisk vis vendt de gunstige betingelser, der eksisterede for den økonomiske og finansielle sektor indtil 2007, og de fleste medlemsstater skal nu i gang med at konsolidere deres budgetter for at nedbringe den offentlige gæld. For størstedelen af landene er nedbringelse af gælden af afgørende betydning i lyset af de negative virkninger, som gælden har på økonomiske incitamenter og på væksten i økonomien som følge af forhøjede skatter og risikopræmier. I denne betænkning argumenteres der for, at Kommissionen og Rådet foretager en omfattende afbalanceret vurdering af alle de relevante faktorer, især af i hvor høj grad de påvirker, i den ene eller anden retning, vurderingen af overholdelse af underskuds- og/eller gældskriterierne. Rådet vil stille krav om, at medlemsstaten når sine årlige budgetmål, hvilket vil øge bruttonationalproduktet med minimum 0,5 % om året. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg har undladt at stemme om denne betænkning om forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Selv om de relationer, der eksisterer mellem de enkelte medlemsstaters økonomier og mellem dem og EU, skal revideres, især i lyset af begivenhederne i Grækenland og det faktum, at andre medlemsstater viser tegn på en forestående finansiel krise af samme kaliber som den i Grækenland, kan en sådan revision ikke foretages ved hjælp af de metoder, der fremlægges i denne betænkning. I betænkningen søger man at korrigere sårbarhederne ved de nationale økonomier ved at give EU flere – efter min mening for mange – beføjelser over medlemsstaterne, hvilket betyder en reduktion i medlemsstaternes økonomiske frihed og beføjelser. Jeg kan derfor ikke stemme for denne betænkning.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. − (IT) Feio-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks betænkninger, som er udarbejdet på grundlag af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Jeg håber derfor, at denne pakke vil blive godkendt endeligt før sommerferien, og ikke mindst at den vil blive gennemført så hurtigt som muligt, så EU i modsætning til tidligere kan være forberedt på de udfordringer, der truer Unionens stabilitet. Jeg stemte for Feio-betænkningen, især fordi jeg mener, at den med rette understreger Parlamentets vigtige rolle med hensyn til at forhindre økonomiske kriser i fremtiden. I teksten understreges vigtigheden af den dialog, som Parlamentet skal føre med repræsentanter fra de nationale parlamenter for at sikre den demokratiske proces i spørgsmål om den økonomiske stabilitet i EU. Endvidere foreslås det, at den samlede gæld nedbringes over en treårig periode, hvilket jeg anser for at være rimeligt og tilstrækkeligt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i, at når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger referenceværdien, anses den for at falde tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i overensstemmelse med artikel 126, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis forskellen i forhold til referenceværdien er blevet mindsket i de forudgående tre år med gennemsnitligt omkring en tyvendedel pr. år som benchmark baseret på en vurdering foretaget over tre år.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's nuværende model for økonomisk styring ikke har fungeret. Rammen for overvågning har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten er ikke blevet overholdt. Jeg støtter derfor den pakke af foranstaltninger til økonomisk styring, som Kommissionen har fremlagt. Jeg stemmer for hr. Feios fremragende betænkning om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Jeg glæder mig over opfordringen til at fremskynde processen til offentliggørelse af Kommissionens henstillinger. Jeg er enig med betænkningen i, at Parlamentet har ret til at invitere repræsentanter fra medlemsstaterne, og jeg beklager, at Rådet ikke har accepteret det. Jeg glæder mig over, at Kommissionen har fået mulighed for at foretage yderligere overvågningsbesøg, og over, at Den Europæiske Centralbank muligvis kan komme til at spille en rolle i disse besøg.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod fire af de seks forslag i pakken vedrørende økonomisk styring, da jeg mener, at de udelukkende indeholder kriseforanstaltninger, som vil gøre den europæiske økonomi endnu mere sårbar. For at skabe økonomisk vækst igen er der behov for en anden model end den, der foreslås i pakken, nemlig en som er baseret på strategiske investeringer og skabelse af nye job.

  Göran Färm, Anna Hedh, Marita Ulvskog and Åsa Westlund (S&D), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater ser denne brede reformpakke til opnåelse af stærkere økonomisk styring i EU som et vigtigt redskab til at skabe orden i den europæiske økonomi. En strammere stabilitets- og vækstpagt, øgede krav til gennemsigtighed og disciplin, for så vidt angår de nationale budgetmæssige rammer, og et nyt system til at forhindre økonomiske ubalancer er alle nøgleelementer i arbejdet med at stabilisere statsfinanserne og det finansielle marked.

Grunden til, at vi har valgt ikke at stemme for fem ud af seks betænkninger i dag, er ikke, at vi er imod strengere bestemmelser. Tværtimod mener vi, at der skal gennemføres strengere bestemmelser hurtigt. Formålet med vores stemmestrategi var i stedet at sende et klart budskab om, at visse tendenser i pakken til at indføre kriseforanstaltninger, som er alt for vidtgående, bør erstattes af en mere afbalanceret tilgang i de endelige forhandlingsrunder. Bestemmelser, som ikke giver tilstrækkelig mulighed for fremsynede investeringer og sund vækst, er ikke bæredygtige på lang sigt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Reglerne om overholdelse og håndhævelse af budgetdisciplinen skal strammes, især ved at lægge større vægt på niveauet for og udviklingen i gælden og den generelle bæredygtighed. Jeg er derfor enig i vurderingen af de offentlige finansers bæredygtighed, herunder gældsniveauet, gældsprofilen – inkl. løbetid – og gældsdynamikken. I denne forbindelse må vi ikke glemme den private gæld, der i et vist omfang kan udgøre en implicit eventualforpligtelse for staten. Rammerne for styring af den offentlige og private gæld bør støtte langsigtet vækst, idet der skal tages tilstrækkelig hensyn til budgetpolitikkens kontracykliske rolle, og idet forudsætningerne for investeringer og udviklingen i det indre marked, som er afgørende for, at den økonomiske og monetære union fungerer korrekt og styrkes, skal forbedres. Det er vigtigt at oprette en europæisk valutafond, der er underlagt EU's regler, og som hovedsagelig er finansieret af bødeindtægter, med henblik på at sikre finansiel stabilitet i euroområdet som helhed.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning er et af nøgleelementerne i lovpakken vedrørende økonomisk styring. Den vedrører forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Selv om betænkningen tager udgangspunkt i præmissen om, at der er krise i euroområdet, og at der er behov for en omfattende og integreret løsning på gældskrisen i euroområdet, afsluttes den i lyset af den mislykkede fragmenterede tilgang, der hidtil er blevet anvendt, med en opfordring til den samme slags monetaristiske og nyliberale politikker og kriterier, som var skyld i krisen. Jerngrebet på medlemsstaterne gentages og strammes uden tanke for årsagerne til problemerne eller for alternative politikker, der tager hensyn til økonomiernes forskellige udviklingstrin.

I stedet for at foreslå en pagt med sigte på fremskridt og social udvikling, der bygger på solidaritet og virkelige politikker til skabelse af økonomisk og social samhørighed, som vi har slået til lyd for, opfordres der i betænkningen til en udvidelse af stabilitets- og vækstpagten og nu europluspagten. Der lægges op til, at der i højere grad skal anvendes sanktioner og bøder over for medlemsstater, der ikke overholder det, de er blevet pålagt. Dette er uacceptabel indblanding, som betyder, at de medlemsstater, der gøres til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, underkastes EU's beføjelser i bedste kolonistil.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Dette er et af nøgleelementerne i lovgivningen i pakken vedrørende økonomisk styring. Det er forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Selv om betænkningen tager udgangspunkt i præmissen om, at der er krise i euroområdet og behov for en omfattende og integreret løsning på gældskrisen i euroområdet, afsluttes den i lyset af den mislykkede fragmenterede tilgang, der hidtil er blevet anvendt, med en opfordring til den samme slags monetaristiske og nyliberale politikker og kriterier. Det betyder, at jerngrebet på medlemsstaterne gentages og strammes uden tanke for årsagerne til problemerne eller for alternative politikker, der tager hensyn til økonomiernes forskellige udviklingstrin. I stedet for at foreslå en pagt med sigte på fremskridt og social udvikling, der bygger på solidaritet og virkelige politikker til skabelse af økonomisk og social samhørighed, opfordres der i betænkningen til en udvidelse af stabilitets- og vækstpagten og europluspagten. Ligeledes lægges der op til, at der i højere grad skal anvendes sanktioner og bøder over for medlemsstater, der ikke overholder de krav, de er blevet pålagt.

Dette er uacceptabel indblanding, som betyder, at de medlemsstater, der gøres til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, underkastes EU's beføjelser i bedste kolonistil.

Derfor har vi stemt imod.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den globale økonomiske og finansielle krise har synliggjort og forstærket behovet for mere intensiv samordning og bedre økonomisk styring i den økonomiske og monetære union. De eksisterende instrumenter og procedurer til samordning og overvågning har gjort det muligt for EU at komme igennem en krise, som ingen medlemsstat havde kunnet komme igennem alene. Både EU-institutionerne og medlemsstaterne gør, hvad de kan for at komme på fode igen efter krisen. Disse erfaringer har imidlertid afsløret en række mangler og svage punkter ved det nuværende samordningssystem og de nuværende overvågningsprocesser. Det er afgørende at styrke rammerne for den økonomiske og monetære union med henblik på at sikre makroøkonomisk stabilitet og bæredygtighed i de offentlige finanser, hvilket er en forudsætning for bæredygtig økonomi og vækst i beskæftigelsen. De forskellige samordningselementer inden for den økonomiske politik, herunder overvågning af strukturreformer, skal integreres i den nye overvågningscyklus, det såkaldte europæiske halvår, der forener de eksisterende processer i pagten med de vigtigste målsætninger for de økonomiske politikker, hvilket sikrer, at stabiliserings- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer fremlægges samtidigt.

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne i gruppen Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vej for et miljø med økonomisk stabilitet, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle innovative handlingsmekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. − (DE) Større samordning og mere overvågning af den økonomiske politik i medlemsstaterne er vigtig, hvis vi skal lære af fejlene fra den økonomiske og finansielle krise og bekæmpe gældskrisen i nogle medlemsstater. Denne betænkning besvarer spørgsmålet om, præcis hvordan denne nye samordnings- og overvågningsproces skal organiseres.

Debatten om de enorme underskud i nogle lande er især aktuel i Belgien, som gennemgår en overgangsperiode uden regering. Denne overgangsperiode er yderst problematisk på grund af dens store indflydelse på økonomien, socialpolitikken og den finansielle sektor i Belgien, og den gør ikke ligefrem situationen bedre.

Hvis et land som Belgien ønsker at sikre, at Europa ikke skal træffe beslutninger på landets vegne i fremtiden, er det på høje tid at kræve, at de, der er ansvarlige for den føderale politik, anerkender deres ansvar over for borgerne i stedet for at kontakte Kommissionen for at få fastlagt indekset eller Belgiens socialpolitik.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg glædede mig over dette dokument, fordi denne forordning indeholder bestemmelser om at fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er at forebygge uforholdsmæssigt store statsunderskud og, hvis de opstår, at sikre, at de bliver afhjulpet, idet overholdelse af budgetdisciplinen undersøges på grundlag af kriterierne for statsunderskud og statsgæld. Reglerne for budgetdisciplin skal strammes, frem for alt ved at lægge større vægt på niveauet for og udviklingen i gælden og den generelle bæredygtighed. Overholdelsen og håndhævelsen af disse regler skal i højere grad styrkes. Den økonomiske styring skal forbedres ved at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter på en mere aktiv og rettidig måde.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, da jeg tager skarp afstand fra det program med lammende kriseforanstaltninger, som centrum-højrefløjen ønsker at udbrede i hele EU. Denne pakke med økonomiske styringsreformer vil kvæle væksten i EU netop nu, hvor der er behov for investeringer i vækst, forskning og udvikling og beskæftigelse for at sikre Europas økonomiske fremtid. Denne finansielle reformpakke vil ramme de fattigste europæere hårdest, samtidig med at der ikke røres ved årsagen til krisen, nemlig den finansielle sektor. Jeg hilser en forbedret samordning af økonomi- og finanspolitikken i Europa velkommen, men tager skarp afstand fra den kortsigtede vision, som lægger til grund for samordningen. Langsigtede investeringer i grøn økonomi, videnskabelig forskning og infrastruktur er afgørende for økonomisk stabilitet, jobskabelse og vækst, og jeg kan ikke støtte denne reformpakke, som søger at gennemføre lammende kriseforanstaltninger i hele Europa.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Dette forslag vedrører fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Vi mener, at gennemførelse af budgetovervågning altid skal være i overensstemmelse med EU's overordnede mål og navnlig kravene om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse.

Når der indføres overvågning af overholdelsen af reglerne om budgetdisciplin, skal der tages hensyn til sociale tilbageslag, som kan have indvirkning på de samlede offentlige finanser. Vi fastholder endvidere, at medlemsstater, der gennemfører strukturreformer, som bidrager til at opretholde eller skabe job og til at nedbringe fattigdommen, bør have mulighed for at afvige fra deres respektive mellemfristede budgetmål.

Endelig mener vi, at styrkelsen af den økonomiske styring bør ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af styreformerne i EU, og at Europa-Parlamentets rolle bør styrkes under hele overvågningsprocessen. Derudover er regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og stærkere inddragelse af de nationale parlamenter nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning foreslås det at udvide proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal med henblik på at straffe de medlemsstater, der ikke lever op til de euroliberale standarder, med bøder. Hvad værre er, opfordres Kommissionen til at indføre en fremskyndet proces med straffe til de medlemsstater, der bevidst ikke lever op til standarderne. Den eneste undtagelse vedrører de medlemsstater, der reformerer deres pensionssystemer som ønsket af Kommissionen. På denne måde etableres der en form for autoritær føderalisme. Jeg vil aldrig acceptere, at mit land betaler bøder til nogen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Overvågning af budgetter skal ikke kun handle om adgang til korrekte fakta og tal. Naturligvis skal Kommissionen også komme med henstillinger, f.eks. med hensyn til at reducere gælden. Vi må dog under ingen omstændigheder tillade, at medlemsstaterne dikteres, hvordan de skal bruge deres penge. Europæisk forvaltning er ikke noget, som EU-borgerne ønsker, og det fremgår ikke af EU-traktaterne. Det er et udtryk for klar foragt for subsidiaritetsprincippet. Det er ikke EU's forvaltning, der sikrer genopretning af de berørte landes økonomi, men snarere udtræden af euroområdet. Jeg kan ikke støtte dette forslag af de angivne årsager.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Forslagene om økonomisk styring er et klart brud på subsidiaritetsprincippet. Jeg har stemt imod denne betænkning, fordi den i væsentlig grad underminerer både den europæiske integration og de økonomiske og sociale betingelser i medlemsstaterne.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud skal sættes i gang på et tidligere tidspunkt for at forebygge uforholdsmæssigt store statsunderskud. Jeg mener, at reglerne om budgetdisciplin skal strammes under særlig hensyntagen til gældsniveauet. For at opnå de beskrevne mål skal Kommissionen gives en særlig rolle med hensyn til vurderinger, overvågning og henstillinger. Kommissionen og Rådet skal i forbindelse med vurderingerne tage hensyn til pensionsreformer, som gennemføres af den relevante medlemsstat. Jeg er ikke enig i forslaget om at reducere straffens størrelse for medlemsstater, der ikke gennemfører foranstaltninger eller instrumenter til styring af underskuddet eller ikke gennemfører dem ordentligt. Jeg mener ikke, at det er tilrådeligt at reducere det generelle antal bøder pr. år, fordi bøderne skal finansiere gennemførelsen af stabilitetsmekanismerne.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Først og fremmest vil jeg gerne lykønske hr. Feio med hans fremragende betænkning. Jeg mener, at forholdet mellem gæld og BNP skal reduceres med en "tilfredsstillende hastighed". I denne henseende skal forskellen mellem den aktuelle statsgæld og referenceværdien på 60 % reduceres med en tyvendedel om året. Jeg hilser hr. Feios ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag velkommen, ifølge hvilket reduktionen skal ske med gennemsnitligt en tyvendedel pr. år beregnet på grundlag af de foregående tre år. Jeg er også enig i, at vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt, skal påbegyndes tre år efter, at de igangværende procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er afsluttet. Frem for alt glæder jeg mig over, at Kommissionen, når den anvender forordningen om statsgæld, skal tage højde for "alle andre relevante faktorer", især den private gæld, og andre vigtige faktorer, der gør det muligt at foretage en generel vurdering. Jeg håber, at Parlamentet vil nå til enighed og godkende hele pakken vedrørende styring så hurtigt som muligt, så vi kan sende et klart og entydigt budskab til offentligheden og markederne og stoppe spekulation.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Som en del af den lovpakke, der sigter mod at styrke den økonomiske styring i EU og i euroområdet, har dette udkast til udtalelse om Kommissionens forslag om ændring af forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud været til afstemning. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg i bund og grund deler ordførerens bekymringer, navnlig med hensyn til følgende punkter: 1) gennemførelse af budgetovervågning altid skal være i overensstemmelse med EU's overordnede mål, 2) når der indføres overvågning af overholdelsen af reglerne om budgetdisciplin, skal der ikke kun tages hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag, men også til sociale kriser, som kan have indvirkning på de samlede offentlige finanser, 3) bøder, der opkræves fra medlemsstater, som ikke overholder de respektive henstillinger, bør anvendes til at støtte EU’s langsigtede investerings- og beskæftigelsesmål og ikke blot fordeles til de medlemsstater, der ikke er blevet underkastet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som Kommissionen har foreslået, og 4) en regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter er nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod. Årsagen er indførelsen af en streng procyklisk foranstaltning til håndtering af uforholdsmæssigt store underskud. Her henviser jeg specifikt til foranstaltningen om en tyvendedel, der indebærer, at den årlige offentlige gæld skal reduceres med 5 % i tre på hinanden følgende år, hvis gælden overstiger 60 % af bruttonationalproduktet (BNP) – også selv om underskuddet er mindre end 3 % af BNP. Denne foranstaltning er baseret på den antagelse, at økonomisk vækst udelukkende afhænger af nedbringelsen af de offentlige udgifter. Med andre ord at håndteringen af den offentlige gæld indebærer direkte anvendelse af endog meget omfattende kriseplaner, uanset omstændighederne.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Det primære mål med den lovpakke, som Kommissionen fremlagde i 2010, er at genoplive den økonomiske styring i EU og euroområdet. Dette har strategisk betydning under en krise som den, vi gennemlever for øjeblikket. En forbedring af medlemsstaternes udviklings- og vækstplaner, optimering af samordningen af budgetpolitikker og styrkelse af procedurerne til overvågning af underskud og national gæld er blot nogle af de prioriteringer, der skal foretages. For at nå disse resultater skal vores indsats imidlertid være fuldt ud i tråd med de planer til genopretning af arbejdsmarkedet og de socialsikringspolitikker, der er hjørnestenene i en ny bæredygtig vækstmodel.

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. − (EN) ECR har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan finde en varig løsning på gældskrisen. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både med hensyn til indhold og håndhævelse, har været tydelig i nogen tid, men det er korrekt, at der nu træffes foranstaltninger for at finde en permanent løsning, som fungerer. Vi har både i udvalget og på trepartsmøderne bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne løsning er realistisk, gennemførlig og varig. Ikke desto mindre beklager vi, at løsningen i Kommissionens forslag, der støttes af Parlamentet, ikke kun omfatter euroområdet, men også de lande, der har euroen som valuta. Ligegyldigt hvordan man kigger på det, vil den pakke, som vi har stemt om, øge EU's beføjelser over medlemsstaterne. Pakken indeholder nyskabende begreber såsom beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal og bødestraffe til medlemsstater og betyder , at de nationale budgetter ikke længere kun er et nationalt anliggende. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne og har derfor stemt imod de betænkninger, der ikke er begrænset til euroområdet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Den seneste tids begivenheder har vist, at de forskellige stabilitets- og vækstpagter ikke har haft den ønskede virkning. I stedet har adskillige medlemsstater haft store problemer med at opfylde deres forpligtelser og har risikeret at øge deres offentlige gæld. Den betænkning, der blev vedtaget på plenarmødet i dag, indeholder en bredere pakke af foranstaltninger, som udgør forslagene til europæisk økonomisk styring. I denne betænkning analyseres spørgsmålet om medlemsstaternes uforholdsmæssigt store gæld specifikt og problemerne med EU generelt, ikke blot afhjælpningen af underskuddene, men også niveauet af den offentlige gæld, for at sikre at der gennemføres procedurer til korrektion af overtrædelsen på et tidligt tidspunkt og dermed forhindre, at der først gennemføres korrigerende foranstaltninger, når det er for sent. Gennemførelsen af disse foranstaltninger er vigtig for euroområdet. Jeg håber, at vi med resultatet af forhandlingerne og de fremskridt, der er gjort på trepartsmøderne i de seneste måneder, kan forvente, at Kommissionens henstillinger offentliggøres hurtigere, og at der skabes en reel økonomisk dialog. Jeg håber, at muligheden for at revidere henstillingerne som følge af økonomiske tilbageslag kan bidrage til dens succes, forudsat at den ikke er en trussel mod den finanspolitiske bæredygtighed.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) En af de ting, som krisen i Grækenland har vist os, er det presserende behov for at udvise finansiel ansvarlighed. Hvis dette ikke sker, vil alle EU-medlemsstater og ikke kun Grækenland står over for alvorlige problemer, fordi to tredjedele af EU's medlemsstater står med et uforholdsmæssigt stort underskud. Det glæder mig, at ordføreren understreger dette faktum.

Betænkningen indeholder også andre ting, men de vigtigste forslag handler om at afhjælpe de uforholdsmæssigt store budgetunderskud og færdiggøre instrumenter til at bekæmpe underskud i fremtiden. Betænkningen berører også et andet vigtigt aspekt, nemlig at vi skal bekæmpe budgetunderskuddet, uden at det har negativ indvirkning på væksten, især med hensyn til at sætte gang i økonomien. Det er vigtigt, at systemet til styring af offentlig og privat gæld støtter langsigtet vækst. Dette indebærer, at investeringsbetingelserne og udviklingen af det indre marked skal forbedres, samtidig med at der skal tages højde for medlemsstaternes specifikke prioriteringer og behov.

Vigtigst af alt er der behov for gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængig overvågning. Dette er et afgørende aspekt i øget økonomisk styring. I forbindelse med de nationale budgetmæssige rammer skal uafhængige finansorganers rolle fastlægges og styrkes, og offentliggørelsen af gennemsigtige økonomiske statistikker skal sikres.

Betænkning: Vicky Ford (A7-0184/2011)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega fru Ford er en del af. I betænkningen behandles kravene til medlemsstaternes budgetmæssige rammer. Jeg støttede denne betænkning, ligesom jeg støtter pakken vedrørende økonomisk styring som helhed.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg undlod at stemme, fordi jeg er i tvivl om, hvilke langsigtede konsekvenser de direktiver, der foreslås i betænkningen, vil have for medlemsstaternes nationale økonomier. Navnlig foreslås det i direktiverne at skærpe overvågningsmekanismerne for at forhindre flere finansielle kriser i stil med den i Grækenland. Som jeg ser det, vil medlemsstaternes økonomiske problemer ikke blive løst ved blot at begrænse deres beføjelser og rolle, hvilket er grunden til, at jeg undlod at stemme.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. − (IT) Ford-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks rapporter, som er udarbejdet på grundlag af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Jeg håber derfor, at denne pakke vil blive godkendt endeligt før sommerferien, og ikke mindst at den vil blive gennemført så hurtigt som muligt, så EU i modsætning til tidligere kan være forberedt på de udfordringer, der truer Unionens stabilitet. Jeg stemte for Ford-betænkningen, især fordi jeg mener, at harmonisering af nationale systemer gennem udvikling af minimumskrav og frem for alt prognoseplaner for offentlige regnskabssystemer er afgørende, hvis vi vil forhindre økonomiske kriser i fremtiden. Dette betyder dog ikke, at vi overser de finanspolitiske bestemmelsers nationale karakter, hvor der er store forskelle, især mellem lande i og uden for euroområdet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i, at medlemsstaterne bør fastlægge en velfunderet, effektiv mellemsigtet budgetmæssig ramme, som gør det muligt at vedtage en finanspolitisk planlægningshorisont på mindst fire år, der sikrer, at den nationale finanspolitiske planlægning indgår i et flerårigt finanspolitisk planlægningsperspektiv. Medlemsstaterne bør etablere passende mekanismer til samordning på tværs af undersektorer i det offentlige for at sikre omfattende og ensartet dækning af alle undersektorer i forbindelse med den finanspolitiske planlægning, nationale numeriske finanspolitiske regler, udarbejdelse af budgetmæssige prognoser og især opstilling af flerårige planer som fastlagt i den flerårige budgetmæssige ramme.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's nuværende model for økonomisk styring ikke har fungeret. Rammen for overvågning har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten er ikke blevet overholdt. Jeg støtter derfor den pakke af foranstaltninger til økonomisk styring, som Kommissionen har fremlagt. Jeg stemmer for Ford-betænkningen om krav til budgetmæssige rammer i medlemsstaterne. Jeg glæder mig over, at forordningen vil finde anvendelse på alle medlemsstater. Jeg vil gerne understrege behovet for, at der indføres uafhængig overvågning. Jeg glæder mig endvidere over muligheden for, at regeringer, der netop er kommet til magten, kan foretage ændringer i den budgetmæssige ramme på mellemlang sigt for at afspejle nye politiske prioriteringer.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for dette direktiv, fordi jeg mener, det er lykkedes at skabe den rette balance mellem den fasthed, der kræves på dette område, og den handlemargen, der er knyttet til den økonomiske situation. Vi må ikke glemme, at der aldrig har eksisteret en økonomisk og monetær union som denne med hensyn til størrelse, variation og udviklingstrin. Der er ikke nogen brugsanvisning til, hvordan den perfekte monetære union ser ud, og der kan heller ikke sættes nogen absolut værdi på den viden, der er opnået indtil nu, eftersom euroområdets socioøkonomiske særpræg gør enhver sammenligning umulig. Derfor – og det har ordføreren gjort godt – skal det understreges, at Maastrichtkriterierne, der er et udmærket referencepunkt og en passende benchmark for at opbygge den troværdighed omkring vores valuta, som der er behov for, ikke er absolutte værdier, som skal overholdes overalt hele tiden. Der kan være økonomiske situationer, hvor det kan være nødvendigt at afvige fra disse grænser, forudsat at den øgede gæld anvendes til at finansiere en genopretning, der ikke kan udskydes. Jeg lykønsker ordføreren med det fremragende stykke arbejde, hun har gjort, og så på så kort tid, og jeg håber, at den politiske debat og den intellektuelle debat om disse spørgsmål kan kombineres med henblik på at sikre europæerne den velstand, som den monetære politik er med til at skabe.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Hvis vi virkelig ønsker at forebygge fremtidige kriser, hvis vi ønsker at skabe en sammenhængende og ansvarlig økonomisk union, hvis vi ønsker at blive styret af forebyggelse og korrektion, hvis vi ønsker at forpligte os til bæredygtig vækst, så var dette direktiv afgørende for fuldstændigheden af denne pakke. I direktivet finder vi en række grundlæggende præmisser, der, når de bliver indført af de nationale regeringer, vil gøre landenes regler for budgetpolitik mere gennemsigtige, ikke mindst hvad angår offentliggørelse af budgetplaner og -udvikling.

Efter min mening vil EU med alt det, vi opnår her, være bedre i stand til at samordne og forebygge potentielle problemer, mangler og ubalancer på en forenet måde. Endelig vil jeg gerne takke min kollega fru Ford for hendes indsats og engagement med at færdiggøre denne betænkning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning, der er udarbejdet af fru Ford, indgår i lovforslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som er en del af pakken vedrørende økonomisk styring, der blev vedtaget af Kommissionen den 29. september 2010, og som har til formål at "befæste den makroøkonomiske stabilitet og sikre holdbarhed i de offentlige finanser" med henblik på at gøre EU mere robust og bæredygtigt. Den aktuelle økonomiske og finansielle situation i flere EU-lande viser, at stabilitets- og vækstpagten er mislykkedes. Den har ikke i tilstrækkelig grad kunnet styre det offentlige underskud. Det er også nødvendigt at undgå offentlig og privat gæld. Endvidere bliver det i stigende grad nødvendigt at indføre mekanismer, der forbedrer konkurrenceevnen og skaber balance i de offentlige finanser. Medlemsstaterne vil ikke længere kunne oparbejde uforholdsmæssigt store underskud. Samordnings- og overvågningsforanstaltningerne, der sikrer, at budgetdisciplinen respekteres, vil blive styrket. Jeg stemte for dette forslag til en lovændring, da jeg mener, det er afgørende for genopretningen af den offentlige tillid til institutionerne og for bæredygtig vækst i EU, at disse foranstaltninger kan gennemføres så snart som muligt.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning vedrører et direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer og udgør et af de mest alvorlige angreb på deres suverænitet.

De budgetmæssige valg, der afgør, hvilken retning et land følger i henhold til dets specifikke karakteristika, dets interesser og befolkningens vilje, er truet. Situationen er især alvorlig for de mest sårbare økonomier i euroområdet, der anses for at have "uforholdsmæssigt store underskud", og som risikerer at bliver underkastet alvorlige sanktioner. Dette direktiv indgår i lovpakken vedrørende den såkaldte "økonomiske styring", der består af seks lovtekster, og som er et sandt angreb på social- og arbejdsmarkedsrettighederne og på selve demokratiet.

Formålet med denne lovpakke er et hidtil uset angreb på de nationale parlamenters rettigheder og, i Portugal, på selve Den Portugisiske Republiks forfatning. Fremover vil medlemmerne af de nationale parlamenter blive styret af retningslinjer fra EU vedrørende deres nationale budgetter. Disse retningslinjer bliver mere og mere nyliberale og bestemmes reelt af det magtdirektorat, der har flertal i Rådet og i Parlamentet. Det eneste, vi kan gøre, er at stemme imod.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Dette er den ene af to betænkninger om forslaget til et direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer. Den udgør et af de mest alvorlige angreb på deres suverænitet, og denne situation vil blive endnu værre for de lande i euroområdet, der anses for at have uforholdsmæssigt store underskud, og som ud over øget overvågning fra Kommissionen kan blive gjort til genstand for sanktioner.

Direktivet indgår i lovpakken vedrørende den såkaldte "økonomiske styring", der består af seks lovtekster, og som er et sandt angreb på social- og arbejdsmarkedsrettighederne. Det er også en del af EU's korstog mod den nationale uafhængighed og suverænitet.

Resultatet af forhandlingerne udgør den endelige aftale mellem de tre institutioner – Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen – og den vil uden tvivl blive bekræftet af Rådet den 24. juni til trods for de modsætninger, der eksisterer på EU-niveau. Det tilsigtede resultat er et hidtil uset angreb på de nationale parlamenters rettigheder og på Den Portugisiske Republiks forfatning. Medlemmerne af de nationale parlamenter vil blive styret af retningslinjer fra EU vedrørende deres nationale budgetter – retningslinjer, som bliver mere og mere nyliberale. Derfor har vi stemt imod.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den globale økonomiske og finansielle krise vendte på en gang de gunstige økonomiske og finansielle betingelser, der eksisterede indtil 2007, og understregede endnu en gang, at de uforudsete overskud, som blev opbygget i de gode tider, ikke blev brugt på effektive procedurer i de dårlige tider. Tilgængeligheden af finansielle data er væsentlig for, at EU's budgetovervågning kan fungere korrekt. Rettidige og pålidelige finansielle data er væsentlige for korrekt og rettidig overvågning, som gør det muligt at vedtage øjeblikkelige foranstaltninger, såfremt der opstår en ugunstig budgetmæssig situation. Gennemsigtighed er et grundlæggende element i sikringen af de finansielle datas kvalitet, og dette skal omfatte regelmæssig tilgængelighed af sådanne data.

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne i gruppen Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vej for et miljø med økonomisk stabilitet, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle innovative handlingsmekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi pakken vedrørende økonomisk styring sigter mod at opfylde behovet for større samordning og tættere overvågning af de økonomiske politikker i den økonomiske og monetære union. Derudover stilles der forslag om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, hvilket skal tilskynde til finansiel ansvarlighed ved at fastsætte minimumskrav til de nationale finansielle rammer og sikre, at de overholder de traktatmæssige forpligtelser. Til understøttelse af ændringerne i den forebyggende del og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten foreslår Kommissionen desuden at styrke håndhævelsesmekanismerne for medlemsstaterne i euroområdet. Jeg glæder mig overordnet set over de fremsatte forslag, der skal sikre forbedringer inden for de nationale finansielle rammer og skal tilskynde medlemsstaterne til at træffe bedre finanspolitiske beslutninger i fremtiden. Der er navnlig behov for forslag om forbedret statistisk indberetning af finansoplysninger med henblik på at undgå en gentagelse af den udvikling, der for nylig fandt sted i visse medlemsstater. Ligeledes vil også forslagene om uafhængige budgetmæssige embeder, nationale finanspolitiske regler og obligatorisk flerårig budgetplanlægning bidrage til at skabe større stabilitet på finansområdet.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, da jeg tager skarp afstand fra det program med lammende kriseforanstaltninger, som centrum-højrefløjen ønsker at udbrede i hele EU. Denne pakke med økonomiske styringsreformer vil kvæle væksten i EU netop nu, hvor der er behov for investeringer i vækst, forskning og udvikling og beskæftigelse for at sikre Europas økonomiske fremtid. Denne finansielle reformpakke vil ramme de fattigste europæere hårdest, samtidig med at der ikke røres ved årsagen til krisen, nemlig den finansielle sektor. Jeg hilser en forbedret samordning af økonomi- og finanspolitikken i Europa velkommen, men tager skarp afstand fra den kortsigtede vision, som lægger til grund for samordningen. Langsigtede investeringer i grøn økonomi, videnskabelig forskning og infrastruktur er afgørende for økonomisk stabilitet, jobskabelse og vækst, og jeg kan ikke støtte denne reformpakke, som søger at gennemføre lammende kriseforanstaltninger i hele Europa.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Kommissionen foreslår at styrke medlemsstaternes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, udvide samordningen af finanspolitikken, opstille minimumskrav til de finansielle rammer og angive mekanismer til håndhævelse af de nuværende regler.

Vi glæder os overordnet set over de fremsatte forslag, der skal sikre forbedringer inden for de nationale finansielle rammer og skal tilskynde medlemsstaterne til at træffe bedre finanspolitiske beslutninger i fremtiden. På samme måde støtter vi oprettelsen af uafhængige budgetkontorer, nationale finanspolitiske regler og obligatorisk flerårig budgetlægning, således at der kan skabes større finanspolitisk stabilitet. Vi mener, at kravene til de nationale budgetmæssige rammer ikke blot bør sikre, at medlemsstaternes finansielle planlægning baseres på realistiske prognoser, men også at der rettes behørig opmærksomhed mod bæredygtigheden af de enkelte landes socialsikringsordninger, herunder pensions- og sundhedssystemerne.

Endelig mener vi, at kravene til de nationale budgetmæssige rammer bør udformes således, at de giver medlemsstaterne incitamenter og handlefrihed til at foretage udviklingsorienterede offentlige investeringer, f.eks. på uddannelsesområdet, så de bidrager til opnåelsen af EU's mål for vækst og beskæftigelse.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning opfordres Kommissionen til at offentliggøre de nationale regeringers regnskaber hver måned. Dette skal ske i henhold til de standarder, som Kommissionen selv har opstillet. Vi foregiver ikke længere at opstille budgetter på nationalt plan undtagen for at "opbygge støtte". Denne betænkning er udtryk for accept af denne situation, som et flertal i Parlamentet har bidraget til ved at stemme for indførelsen af det europæiske halvår. Jeg stemmer imod denne betænkning. Franskmændene vil forkaste den.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Formålet med denne betænkning − at sikre budgetdisciplin i medlemsstaterne − hilses velkommen. Selv om jeg har hørt budskabet, er jeg ikke sikker på, at jeg tror på det. Og der er et tavst flertal i Europa, som er enigt med mig. Indgreb i medlemsstaternes budgetter bør forkastes. Forskellige tilgange og løsninger skal afprøves og drøftes af Parlamentet hurtigst muligt – noget, som ikke er sket endnu. Vi skal drage de rette konklusioner af de forkerte valg, der er blevet truffet i de seneste år. Så længe der ikke foreslås nogen alternativer, kan jeg ikke godkende denne fremgangsmåde eller stemme for forslaget.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Overholdelse af Maastrichtkriterierne skal i fremtiden håndhæves gennem tidlige advarsler og strenge sanktioner. Denne pagt har imidlertid ikke fungeret indtil nu, og jeg tvivler på, at den pludselig vil begynde at fungere korrekt, blot fordi der indføres nye direktiver. Derfor stemte jeg ikke for denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Samordningen og overvågningen af de økonomiske politikker i den økonomiske og monetære union skal være effektiv. For at nå denne målsætning skal medlemsstaterne tilskyndes til at udvise finansiel ansvarlighed. Der er akut behov for som minimum at fastsætte minimumskrav til de nationale finansielle rammer og sikre, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fungerer effektivt. Medlemsstaterne skal føre en forsigtig og målbevidst finanspolitik i gode tider for at opbygge den nødvendige stødpude til dårlige tider. Jeg er enig i forslaget om, at de numeriske finanspolitiske regler for medlemsstater med dispensation skal indeholde specifikationer, der behandler reglernes mål og anvendelsesområde, overvågning af om reglerne overholdes og konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse. Jeg mener, at de mellemfristede budgetrammer skal indeholde procedurer for fastlæggelse af en udtalelse om, hvordan de foreslåede foranstaltninger vil indvirke på de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt. Endvidere er det hensigtsmæssigt at gøre brug af undtagelsesklausuler til identifikation af tilfælde, hvor det midlertidigt er tilladt ikke at overholde reglerne.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Inden for rammerne af reformen af stabilitets- og vækstpagten og i lyset af indførelsen af forskellige nyskabelser og et tættere samarbejde mellem de europæiske institutioner, de nationale parlamenter og nationale regeringer er Ford-betænkningen om krav til budgetmæssige rammer afgørende, eftersom der i denne betænkning opstilles minimumskrav for offentlige regnskabssystemer, centrale og lokale statistikker over de offentlige finanser samt flerårig planlægning. Gennemførelse af direktivet betyder ikke nødvendigvis, at dets bestemmelser skal integreres formelt i den nationale lovgivning (f.eks. gennem en lov). En administrativ retsakt er tilstrækkelig, så længe den sikrer, at direktivet anvendes på en gennemsigtig måde. Jeg håber, at dette vil betyde, at direktivet gennemføres hurtigere. Jeg håber, at Parlamentet vil nå til enighed og godkende hele pakken vedrørende styring så hurtigt som muligt, så vi kan sende et klart og entydigt budskab til offentligheden og markederne og stoppe spekulation.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Dette udkast til udtalelse om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, der også indgår i lovpakken til styrkelse af den økonomiske styring i EU og euroområdet, har været til afstemning. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg i bund og grund deler ordførerens bekymringer, navnlig med hensyn til ændringerne vedrørende følgende nøgleaspekter: 1) hovedformålet med dette forslag skal knyttes til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse, 2) fremsatte bestemmelser til sikring af forbedringer inden for de nationale finansielle rammer fastlægges i forbindelse med det europæiske halvår for samordning af politikker, 3) kravene til de nationale budgetmæssige rammer bør ikke blot sikre, at medlemsstaternes finansielle planlægning baseres på realistiske prognoser, men også at der rettes behørig opmærksomhed mod bæredygtigheden af de enkelte landes socialsikringsordninger, herunder pensions- og sundhedssystemerne, og 4) kravene til de nationale budgetmæssige rammer bør udformes således, at de giver medlemsstaterne incitamenter til at opnå EU's mål for vækst og beskæftigelse.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Selv om vigtigheden og nødvendigheden af at have uafhængige statistikmyndigheder, der kan frembringe pålidelige og troværdige data om en medlemsstats makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, anerkendes i denne betænkning, stemte jeg imod den, fordi straffetænkningen bag den passer perfekt med en større pakke, som jeg er imod af de årsager, der allerede er nævnt i betænkningerne om denne økonomiske samordning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning, da den indebærer større harmonisering mellem makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, indførelse af numeriske finanspolitiske regler og finanspolitiske konsolideringsregler, indførelse af en ramme for primære mellemfristede udgiftsområder, større krav til regnskabsaflæggelse og statistik og endelig større gennemsigtighed i forhold til de generelle krav til økonomien og den overordnede målsætning for budgettet.

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. − (EN) ECR har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan finde en varig løsning på gældskrisen. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både med hensyn til indhold og håndhævelse, har været tydelig i nogen tid, men det er korrekt, at der nu træffes foranstaltninger for at finde en permanent løsning, som fungerer. Vi har både i udvalget og på trepartsmøderne bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne løsning er realistisk, gennemførlig og varig. Ikke desto mindre beklager vi, at løsningen i Kommissionens forslag, der støttes af Parlamentet, ikke kun omfatter euroområdet, men også de lande, der har euroen som valuta. Ligegyldigt hvordan man kigger på det, vil den pakke, som vi har stemt om, øge EU's beføjelser over medlemsstaterne. Pakken indeholder nyskabende begreber såsom beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal og bødestraffe til medlemsstater og sikrer, at de nationale budgetter ikke længere kun er et nationalt anliggende. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne og har derfor stemt imod de betænkninger, der ikke er begrænset til euroområdet.

Betænkning: Sylvie Goulard (A7-0180/2011)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega fru Goulard er en del af. Betænkningen vedrører budgetovervågning i euroområdet. Nogle af fru Goulards oprindelige forslag, navnlig oprettelsen af en europæisk valutafond, blev ikke fastholdt på trepartsmøderne. Efter min mening er den balance, som Kommissionen og Rådet har skabt i forhold til denne betænkning, tilfredsstillende, hvilket var grunden til, at jeg støttede den, ligesom jeg støtter pakken vedrørende økonomisk styring som helhed.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. − (IT) Goulard-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks rapporter, som er udarbejdet på grundlag af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Jeg håber derfor, at denne pakke vil blive godkendt endeligt før sommerferien, og ikke mindst at den vil blive gennemført så hurtigt som muligt, så EU i modsætning til tidligere kan være forberedt på de udfordringer, der truer Unionens stabilitet. Jeg stemte for Goulard-betænkningen, især fordi jeg finder det vigtigt at opstille kriterier, men også frem for alt at fastlægge mekanismer til overvågning af sådanne kriterier. På den ene side indeholder betænkningen de opgaver, der skal løses, og de målsætninger, der skal opfyldes, i forbindelse med overvågning og eventuelt sanktionering af de enkelte landes budgetter, og på den anden side foreslås der forskellige former for incitamenter, der skal tilskynde landene til at opfylde de kriterier (de såkaldte euroobligationer), der supplerer overvågningspakken.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at Rådet, efter at have forhandlet om en henstilling fra Kommissionen, skal have mulighed for at pålægge en bødestraf på en hvilken som helst medlemsstat, der forvrænger, enten bevidst eller som følge af grov forsømmelse, tal vedrørende underskud og offentlig gæld, som er relevante for anvendelsen af artikel 121 og 126 i traktaten og protokol (nr. 12), der er knyttet til traktaten som bilag. Jeg er også enig i, at førnævnte bøder skal virke afskrækkende og stå i rimeligt forhold til overtrædelsens karakter, alvor og varighed. Jeg er enig i, at bøden ikke må overstige 0,2 % af bruttonationalproduktet. De renter, som Kommissionen opnår på beløb, der deponeres i overensstemmelse med artikel 4, og de bøder, der indkasseres i overensstemmelse med artikel 5 og 6a, skal anses for at være indtægter i medfør af artikel 311 i traktaten og vil blive overført til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's nuværende model for økonomisk forvaltning ikke har fungeret. Rammen for overvågning har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten er ikke blevet overholdt. Jeg støtter derfor den pakke af foranstaltninger til økonomisk styring, som Kommissionen har fremlagt. Jeg stemmer for Goulard-betænkningen om effektiv gennemførelse af budgetovervågning, selv om jeg anerkender, at ordføreren har overskredet sine beføjelser på en række områder, hvilket vil gøre det vanskeligt at nå til enighed med Rådet. Jeg bifalder anvendelsen af bøder i tilfælde af forfalsket statistik med henblik på at straffe svig i forbindelse med beregning af underskud og gæld, både i og uden for euroområdet. Jeg er enig i, at det skal være muligt for lande uden for euroområdet at deltage i dette system.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg vil gerne fremhæve det, som jeg mener, er det vigtigste fremskridt i betænkningen, nemlig muligheden for at skabe et system, der ikke kun er baseret på sanktionsaspektet i stabilitets- og vækstpagten, men som tværtimod gør det muligt at indføre ægte incitamenter, der medfører en reel vilje blandt medlemsstaternes regeringer til at overholde de regler, som er fastlagt i stabilitets- og vækstpagten.

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve den kommende fremlæggelse af en rapport udarbejdet af Kommissionen om udstedelse af statsobligationer – euroværdipapirer – med solidarisk hæftelse. Jeg vil også gerne understrege det ekstraordinære stykke arbejde, der er udført i denne forbindelse, med institutionalisering af den økonomiske dialog blandt de forskellige europæiske institutioner og fremme af nationale parlamenters og regeringers deltagelse i en ægte demokratisk debat om økonomisk politik.

Endelig vil jeg gerne lykønske min kollega fru Goulard med hendes ekstraordinære arbejde og engagement i forhold til at få det optimale ud af denne pakke.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning, der er udarbejdet af fru Goulard, indgår i lovforslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 om budgetovervågning i euroområdet, som er en del af pakken vedrørende økonomisk styring, der blev vedtaget af Kommissionen den 29. september 2010, og som har til formål at "befæste den makroøkonomiske stabilitet og sikre holdbarhed i de offentlige finanser" med henblik på at gøre EU mere robust og bæredygtigt. Den aktuelle økonomiske og finansielle situation i flere EU-lande viser, at stabilitets- og vækstpagten er mislykkedes. Den har ikke i tilstrækkelig grad kunnet styre det offentlige underskud. Det er også nødvendigt at undgå offentlig og privat gæld. Endvidere bliver det i stigende grad nødvendigt at indføre mekanismer, der forbedrer konkurrenceevnen og skaber balance i de offentlige finanser. Medlemsstaterne vil opleve, at samordnings- og overvågningsmekanismerne bliver styrket for at forhindre, at der sker alvorlige fejl i deres budgetpolitik, som kan udgøre en trussel mod den økonomiske og monetære union. Eftersom jeg mener, at der er behov for hurtige og effektive løsninger i tråd med henstillingerne fra Den Europæiske Centralbank, stemte jeg for dette forslag til en lovændring, der ud over at tilskynde til interinstitutionel dialog styrker budgetdisciplinen og forpligter den enkelte medlemsstat eller institution til at påtage sig sin del af ansvaret.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning indgår i pakken med seks lovtekster om såkaldt økonomisk styring. Vi stemmer imod alle betænkningerne i denne lovpakke på grund af den vision, der ligger til grund for pakken.

Denne betænkning vedrører forordningen om effektiv gennemførelse af budgetovervågningen i euroområdet. I betænkningen anerkendes de problemer og fejl, der har været i det første årti med den økonomiske og monetære union, men der drages ikke de nødvendige konklusioner. I stedet opfordres der til "mere solide" rammer for Kommissionens og Rådets overvågning af de nationale økonomiske politikker. Endvidere angives det, at sådanne politikker skal have "særlig fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked". Der ønskes med andre ord mere nyliberale politikker, flere privatiseringer, mere fri konkurrence og flere politikker, der favoriserer de stærke over de svage. Der opfordres til, at medlemsstater, som ikke opfylder de krav, de er blevet pålagt i henhold til stabilitets- og vækstpagten, straffes med bøder. Dette understreges yderligere ved et forsøg på at legitimere sanktionssystemet og indføre et system med incitamenter. Alt dette sker uden at overveje de egentlige årsager til problemerne eller de alternative politikker, som der er behov for, og det er uacceptabelt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning indgår i pakken med seks lovtekster om såkaldt økonomisk styring og er en af pakkens vigtigste lovtekster. Den vedrører forordningen om effektiv gennemførelse af budgetovervågningen i euroområdet.

Selv om de problemer og fejl, der har været i det første årti med den økonomiske og monetære union, anerkendes i betænkningen, går man videre i blinde og opfordrer til "mere solide" rammer for Kommissionens og Rådets overvågning af de nationale økonomiske politikker. Der tilføjes dog, at sådanne politikker skal have "særlig fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked". Der ønskes med andre ord mere nyliberale politikker, flere privatiseringer, mere fri konkurrence og flere politikker, der favoriserer de stærke over de svage. Det vil sige, at der opfordres til den samme type monetaristiske og nyliberale politikker og kriterier, som strammer det sande jerngreb på medlemsstaterne uden tanke for årsagerne til problemerne eller for alternative politikker, der tager højde for økonomiernes forskellige udviklingstrin.

Der opfordres således til, at medlemsstater, som ikke opfylder de krav, de er blevet pålagt i henhold til stabilitets- og vækstpagten, straffes med bøder. Dette understreges yderligere ved et forsøg på at legitimere sanktionssystemet og indføre et system med incitamenter. Derfor har vi stemt imod.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I juni 2010 blev man i Det Europæiske Råd enige om, at der var et presserende behov for at styrke samordningen af vores økonomiske politikker. Denne aftale omfattede frem for alt vækst- og stabilitetspagten og budgetovervågning. Dette indebar først og fremmest en styrkelse af den forebyggende og korrigerende del af vækst- og stabilitetspagten og sikring af, at alle medlemsstater havde nationale budgetregler og en mellemfristet budgetmæssig ramme i tråd med vækst- og stabilitetspagten. De medlemsstater, der har euroen som valuta, har en særlig interesse i og et særligt ansvar for at gennemføre økonomiske politikker, der sikrer, at den økonomiske og monetære union fungerer korrekt, og for ikke at anvende politikker, der udgør en trussel mod denne. De sanktioner, som medlemsstaterne i euroområdet kan blive pålagt, bør – i den forebyggende del af vækst- og stabilitetspagten – være et incitament til at udarbejde en forsigtig finanspolitik. Samtidig er der også plads til budgetmæssig handlefrihed, idet der frem for alt tages højde for vigtigheden af offentlige investeringer.

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne i gruppen Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vej for et miljø med økonomisk stabilitet, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle innovative handlingsmekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi tilpasningen og overholdelsen af det mellemfristede budgetmål i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten skal sikres gennem at pålægge medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke gør tilstrækkelige fremskridt med hensyn til budgetkonsolidering, en midlertidig forpligtelse til at deponere et rentebærende beløb. Dette skal ske, når en medlemsstat, selv om dennes underskud ligger under 3 % af BNP-referenceværdien, afviger væsentligt fra det mellemfristede budgetmål eller fra den passende korrektionskurs i retning af dette mål og ikke korrigerer afvigelsen. Den rentebærende deponering, der pålægges, bør frigives til den pågældende medlemsstat sammen med de påløbne renter, når Rådet har konstateret, at den situation, der gav anledning til forpligtelsen til at deponere beløbet, er bragt til ophør. Den ikkerentebærende deponering bør frigives, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet renterne på sådanne deponeringer og den bod, der er opkrævet, bør tildeles stabilitetsmekanismer til ydelse af finansiel bistand, som er oprettet af medlemsstater, der har euroen som valuta, med henblik på at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, da jeg tager skarp afstand fra det program med lammende kriseforanstaltninger, som centrum-højrefløjen ønsker at udbrede i hele EU. Denne pakke med økonomiske styringsreformer vil kvæle væksten i EU netop nu, hvor der er behov for investeringer i vækst, forskning og udvikling og beskæftigelse for at sikre Europas økonomiske fremtid. Denne finansielle reformpakke vil ramme de fattigste europæere hårdest, samtidig med at der ikke røres ved årsagen til krisen, nemlig den finansielle sektor. Jeg hilser en forbedret samordning af økonomi- og finanspolitikken i Europa velkommen, men tager skarp afstand fra den kortsigtede vision, som lægger til grund for samordningen. Langsigtede investeringer i grøn økonomi, videnskabelig forskning og infrastruktur er afgørende for økonomisk stabilitet, jobskabelse og vækst, og jeg kan ikke støtte denne reformpakke, som søger at gennemføre lammende kriseforanstaltninger i hele Europa.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Denne udtalelse vedrører forslaget til en forordning om effektiv gennemførelse af budgetovervågning i euroområdet. Vi mener, at gennemførelse af budgetovervågning altid bør være i overensstemmelse med EU's overordnede mål og navnlig kravene i artikel 9 i TEUF om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. Lige så vigtigt er det, at den forbedrede budgetovervågningsramme etableres i sammenhæng med det europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker.

Med henblik på at forbedre budgetovervågningen bør håndhævelsessystemet ikke alene bestå af bøder (sanktioner), men også af incitamenter, hvorved Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle styrkes. Endelig fastholder vi, at bøder, der opkræves fra medlemsstater, som ikke opfylder de respektive henstillinger, bør anvendes til at støtte EU's langsigtede investerings- og beskæftigelsesmål.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning gør det klart, hvilke sanktioner der venter de medlemsstater, som ikke bøjer sig for Kommissionens befalinger. Der udtrykkes ikke nogen form for bekymring over de konsekvenser, som sådanne sanktioner vil have for borgerne, eller over legitimiteten af, at Kommissionen pålægger folkevalgte regeringer sanktioner. Den eneste indrømmelse, der gøres, vedrører offentlige debatter, der ikke kan finde sted i den medlemsstat, som er blevet pålagt en sanktion. Med andre ord skal borgerne ikke blande sig i den proces, som de selv er ofre for. Jeg vil aldrig tillade, at Kommissionen angriber Frankrig. Jeg stemmer imod denne betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Stabilitetskriterierne er ikke blevet overholdt indtil nu, og det antages, at incitamenter ikke vil gøre situationen bedre i fremtiden. Det er uvist, om Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter vil komme til at spille en væsentlig rolle i nogen overvågningsproces. Jeg mener, at de makroøkonomiske ubalancer i EU og i euroområdet kun kan afhjælpes effektivt ved at opdele euroen i to valutaområder. Flere planlagte redningspakker er ikke nødvendige blot af retfærdighedshensyn og vil skabe store problemer i de nordeuropæiske medlemsstater i fremtiden. Selv om jeg grundlæggende set tilslutter mig betænkningen, er jeg ikke enig i tilgangen, hvilket er grunden til, at jeg stemmer imod den.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Jeg tvivler stærkt på, at stabilitets- og vækstpagten, som ikke har fungeret hidtil, pludselig bliver et mirakelmiddel i en af de sværeste økonomiske perioder i EU's historie. Selv om dette i lyset af den aktuelle krise ville være ønskeligt, vil den vedblive med at være et fantasibillede. Vi har nået et punkt, hvor vi ikke længere har råd til flere redningspakker. Endvidere er der ingen retfærdighed i at stikke snablen i statskasserne og bruge skatteydernes penge til at redde budgetforbrydere. Jeg stemte derfor imod denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg mener, at medlemsstater, som ikke overholder EU's finansielle rammer, skal pålægges finansielle sanktioner. Der skal være en gradvis differentiering af sanktionerne i den forebyggende og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Det foreslåede sanktionssystem vil sikre graduering og ligebehandling af medlemsstaterne, fordi den rentebærende deponering og størrelsen af bøden vil bestå af en fast komponent, som svarer til 0,2 % af landets BNP. Endvidere vil Kommissionen få mulighed for at henstille til, at størrelsen af en sanktion reduceres, eller at sanktionen annulleres på grund af usædvanlige økonomiske omstændigheder. For at kunne gennemføre en effektiv budgetovervågningsramme er det yderst vigtigt, at Kommissionen fremlægger en rapport for Parlamentet og Rådet vedrørende indførelse af euroværdipapirer. Jeg er ikke enig i forslaget om, at indtægter fra uudnyttede betalingsbevillinger i EU's budget skal overføres til næste års budget og tildeles programmer, der bidrager til EU's prioriteringer. Efter min mening skal skattesystemet fortsat høre under den enkelte medlemsstats kompetence, og det er derfor upassende at forpligte Kommissionen til at fremlægge en række forslag om et fuldstændigt fælles europæisk skattesystem.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Lande, der ikke opfylder forpligtelserne i den forebyggende og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, kan, medmindre de træffer passende foranstaltninger (hvis anvendelighed afgøres af Rådet) og fremlægger en plan til genopretning af balancen, gøres til genstand for finansielle sanktioner, der svarer til 0,1 % af deres BNP. Dette er en vigtig forudsætning for at sikre, at den nye ramme, der er etableret i henhold til den økonomiske styringsreform, er troværdig og effektiv. Der er imidlertid ingen grund til at være for firkantet eller ekstrem – incitamenter for medlemsstaterne er også en god idé. I denne forbindelse bifalder jeg henvisningen til spørgsmålet om euroværdipapirer (euroobligationer). Jeg har altid været tilhænger af disse euroobligationer, som jeg mener kan skabe merværdi, fordi de udstedes på samme tid, og af en stærk euro. Jeg håber, at Parlamentet vil nå til enighed og godkende hele pakken vedrørende styring så hurtigt som muligt, så vi kan sende et klart og entydigt budskab til offentligheden og markederne og stoppe spekulation.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Dette udkast til udtalelse om effektiv gennemførelse af budgetovervågning i euroområdet, der også indgår i lovpakken til styrkelse af den økonomiske styring i EU og euroområdet, har været til afstemning. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg i bund og grund deler ordførerens bekymringer, navnlig med hensyn til ændringerne vedrørende følgende nøgleaspekter: 1) gennemførelse af budgetovervågning bør altid være i overensstemmelse med kravene om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, 2) sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse, 3) forbedret budgetovervågning ved hjælp af et håndhævelsessystem, der ikke kun bør bestå af bøder – sanktioner – men også af incitamenter og 4) styrkelse af Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle under hele overvågningsprocessen.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning lægger op til, at medlemsstaterne skal deponere rentebærende beløb eller betale bøder som en del af den forebyggende og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. I dette system straffes der på forhånd, hvorimod et system baseret på incitamenter ville være mere nyttigt. Tanken bag passer perfekt ind i den generelle "filosofi", der ligger til grund for denne pakke. Af disse grunde stemmer jeg imod.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance forsøgte at få gennemført en række vigtige ændringer vedrørende anvendelse af euroobligationer, finanspolitisk konvergens, indførelse af et loft over finansielle sanktioner og andre incitamenter. Disse ændringer blev ikke vedtaget, og betænkningen endte med ikke at være andet end en liste over sanktioner mod de lande, der ikke overholder deres budget. Dette direktiv er i sagens natur knyttet til Wortmann-Kool-betænkningen, som vi allerede har behandlet. Jeg har derfor stemt imod.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) I en tid med omfattende økonomisk krise som den, vi oplever for øjeblikket, er behovet for effektiv gennemførelse af budgetovervågning i euroområdet en prioritet. En sådan overvågning skal imidlertid ske, uden at der ændres på de grundlæggende målsætninger om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bedre bekæmpelse af social udstødelse. I sidste ende spiller Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en afgørende rolle i opnåelsen af disse ambitiøse målsætninger, og deres rolle skal derfor styrkes under hele overvågningsprocessen, både på nationalt og internationalt plan.

  Edward Scicluna (S&D), skriftlig. − (EN) Som skyggeordfører for min gruppe vil jeg gerne lykønske fru Goulard med vedtagelsen af hendes betænkning og takke hende for det gode samarbejde i disse vanskelige forhandlinger. Jeg vil undlade at stemme om denne betænkning og om ændringsforslaget vedrørende finanspolitisk konvergens. Jeg beklager, at Rådet på trods af ordførerens store indsats, udvandede eller fjernede adskillige intelligente forslag fra teksten, hvilket gjorde det umuligt for mig at støtte betænkningen. Som følge af min position som S&D-Gruppen skyggeordfører for denne betænkning kunne jeg ikke tilslutte mig mine kolleger fra den maltesiske delegation, der stemte imod ændringsforslaget vedrørende finanspolitisk konvergens, som blev fremlagt af min gruppe. Selv om jeg er enig i nogle af forslagene i ændringsforslaget, støtter jeg ikke indførelsen af en fælles selskabsskattesats. Der er behov for bedre samordning af de økonomiske politikker, men skattepolitikken skal forblive et nationalt anliggende.

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. − (EN) ECR har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan finde en varig løsning på gældskrisen. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både med hensyn til indhold og håndhævelse, har været tydelig i nogen tid, men det er korrekt, at der nu træffes foranstaltninger for at finde en permanent løsning, som fungerer. Vi har både i udvalget og på trepartsmøderne bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne løsning er realistisk, gennemførlig og varig. Ikke desto mindre beklager vi, at løsningen i Kommissionens forslag, der støttes af Parlamentet, ikke kun omfatter euroområdet, men også for landene uden for euroområdet. Ligegyldigt hvordan man kigger på det, vil den pakke, som vi har stemt om, øge EU's beføjelser over medlemsstaterne. Pakken indeholder nyskabende begreber såsom beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal og bødestraffe til medlemsstater og betyder, at de nationale budgetter ikke længere kun er et nationalt anliggende. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne og har derfor stemt imod de betænkninger, der ikke er begrænset til euroområdet.

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. − (NL) Jeg stemte med overbevisning for kompromispakken vedrørende økonomisk styring, der blev forhandlet på plads af os i samarbejde med Rådet. Denne pakke, som forhandlingerne mundede ud i, indeholder ganske mange løsninger på fortidens fejl, herunder med hensyn til budgetdisciplin. Det i sig selv udgør et vigtigt fremskridt. Ikke desto mindre nærer min gruppe og jeg stadig visse forbehold på en række punkter, navnlig med hensyn til at realisere den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. For at vi kan nå frem til en helhedsaftale før sommerferien, er det vigtigt at give de kommende ugers forhandlinger med Rådet en chance og ikke udsende politiske signaler, der kan bringe et positivt slutresultat i fare. Pakken afspejler en hårfin politisk balance, som jeg ikke vil sætte over styr. Af den grund stemte jeg imod nogle af ændringsforslagene. Dette skal imidlertid ikke tolkes som om, at jeg ikke grundlæggende støtter visse elementer i disse ændringsforslag. Her henviser jeg navnlig til ændringsforslag 9, hvor der argumenteres for konvergens i den finanspolitiske sfære. Der er bestemt elementer heri, som jeg kan støtte, f.eks. skatten på finansielle transaktioner eller indførelsen af en fælles selskabsskattesats i EU.

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Forbedringen af den økonomiske styring skal bygge på et solidt grundlag for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til de nationale budgetmæssige rammer, styrket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder og en pålidelig permanent kriseløsningsmekanisme. Efter min mening er der behov for sammenhæng i politikkerne vedrørende vækst og skabelse af bæredygtige job med særlig fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, som fremmer international handel og konkurrenceevne og skaber en effektiv ramme for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Det er afgørende, at denne konsolidering af den økonomiske styring finder sted, samtidig med at dens demokratiske troværdighed styrkes.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega fru Wortmann-Kool er en del af. Betænkningen vedrører overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker. Drøftelserne af denne betænkning har fokuseret på proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal – der betyder, at Kommissionens henstillinger træder i kraft, medmindre de forkastes ved et kvalificeret flertal i Rådet – og på revisionsklausulen. Jeg støttede disse to mekanismer under afstemningen, fordi jeg er overbevist om, at vi skal være krævende og ambitiøse for at kunne øge budgetstabiliteten i Europa og dermed sikre vores fremtid.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker indebærer i tråd med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde overholdelse af følgende vejledende principper: stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære betingelser samt en bæredygtig betalingsbalance. Målet er at fastsætte regler for indholdet, præsentationen, undersøgelsen og overvågningen af stabilitets- og konvergensprogrammer som en del af den multilaterale overvågning, der skal udføres af Kommissionen og Rådet på et tidligt tidspunkt. Hensigten er at forebygge budgetunderskud og uforholdsmæssigt stor gæld og at fremme overvågning og samordning af de økonomiske politikker, hvilket bidrager til at nå EU's mål for vækst og beskæftigelse. Parlamentet skal være behørigt inddraget i det europæiske halvår for at øge gennemsigtigheden og ejerskabet af samt ansvaret for de beslutninger, der træffes, især gennem økonomisk dialog. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. − (NL) EU og euroen gennemlever en turbulent tid, og der er behov for en hurtig og strukturmæssig løsning på problemerne i Grækenland. Alle, der har set nærmere på dette problem, må erkende, at Europa vil komme styrket ud af denne krise. Øget EU-tilsyn med de 27 medlemsstaters økonomi- og budgetpolitik er en væsentlig forudsætning for euroens fortsatte eksistens. Vi skal sikre, at den sociale side af Europa ikke lider skade i denne stormfulde periode. Respekt for nationale traditioner med hensyn til lønaftaler må koste det, det nu engang koster. Parlamentets største bedrift er uden tvivl inkorporeringen af det europæiske halvår i denne lovpakke. Det siger jeg, fordi konsekvensen er, at ikke alene skal regeringerne kunne sikre sunde finanser – Europa vil også kunne stille dem til ansvar, hvis ikke de investerer tilstrækkeligt i uddannelse, beskæftigelse og bekæmpelse af fattigdom. Denne pakke vil forbedre den økonomiske konkurrenceevne og den finansielle sundhed i EU dramatisk. Dette er naturligvis ikke et mål i sig selv, men vi har værktøjerne til at skabe vækst, beskæftigelse og social velfærd.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Denne betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker indgår i EU's pakke vedrørende økonomisk styring. I denne betænkning henvises der som i de andre lignende betænkninger i pakken direkte til den nylige finansielle krise i Grækenland, og der fastsættes et mål om at skabe en lovramme, der skal forhindre lignende kriser. På den anden side er behovet for at styrke samordningen og navnlig den finansielle overvågning af medlemsstaterne indlysende i lyset af alvoren af krisen i Grækenland og dens konsekvenser for de andre medlemsstater. De direktiver, der foreslås i betænkningen, er imidlertid også forbundet med en række problematiske aspekter, som man ikke skal undervurdere. Faktisk resulterer direktiverne i en væsentlig stigning i EU's indgriben i medlemsstaternes interne økonomiske anliggender, hvilket betyder, at medlemsstaternes indflydelse bliver væsentlig reduceret. Det faktum, at en sådan risiko ikke kan udelukkes, betød, at jeg undlod at stemme.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. − (IT) Wortmann-Kool-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks rapporter, som er udarbejdet på grundlag af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Jeg håber derfor, at denne pakke vil blive godkendt endeligt før sommerferien, og ikke mindst at den vil blive gennemført så hurtigt som muligt, så EU i modsætning til tidligere kan være forberedt på de udfordringer, der truer Unionens stabilitet. Jeg stemte for Wortmann-Kool-betænkningen, især fordi jeg mener, at EU behøver et solidt grundlag for at forhindre kriser som den, vi lige har oplevet, i fremtiden. Dette grundlag kræver oprettelse af et benchmarksystem til reform af stabilitets- og vækstpagten på en hensigtsmæssig måde. Dette er nødvendigt, fordi vi skal nå frem til en ny aftale, der ikke længere tvinger medlemsstater, der har det svært, til at søge dispensation fra de gældende aftaler, men i stedet gør det muligt, gennem en genforhandling af selve pagten, at indføre nye kriterier for fastlæggelse af bæredygtige forpligtelser og opnåelige mål.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i, at Rådet for at sikre en større samordning af de økonomiske politikker og varig konvergens af medlemsstaternes økonomier skal gå forrest med multilateral overvågning som en integreret del af det europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker i tråd med de målsætninger og krav, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Parlamentet skal være behørigt inddraget i det europæiske halvår for at øge gennemsigtigheden og ejerskabet af samt ansvaret for de beslutninger, der træffes, især gennem økonomisk dialog. Jeg er enig i, at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse skal høres inden for rammerne af det europæiske halvår, når det skønnes hensigtsmæssigt, og at de relevante interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, skal inddrages i det europæiske halvår i forbindelse med store politiske spørgsmål, når det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med TEUF, lovgivningen og nationale politikker.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's nuværende model for økonomisk forvaltning ikke har fungeret. Rammen for overvågning har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten er ikke blevet overholdt. Jeg støtter derfor den pakke af foranstaltninger til økonomisk styring, som Kommissionen har fremlagt. Jeg stemmer for Wortmann-Kool-betænkningen om styrkelse af budgetovervågningen og samordning af de økonomiske politikker. Jeg støtter beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal, som styrker Kommissionens rolle, idet der kræves et kvalificeret flertal i Rådet for at forkaste Kommissionens beslutninger. Efter min mening er den "økonomiske dialog", der lægges op til her, meget vigtig, hvilket også gør sig gældende for den klare og nødvendige sammenkædning med det europæiske halvår. Jeg glæder mig over bestemmelsen om, at en medlemsstat midlertidigt kan afvige fra sin korrektionskurs i tilfælde af uforudsete begivenheder, hvilket sikrer, at processen bliver fleksibel og realistisk.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Vi kan drage to vigtige erfaringer fra den nylige krise, nemlig behovet for bæredygtige offentlige finanser og et presserende behov for at arbejde hen imod øget samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker med særlig vægt på forebyggelse. Denne betænkning handler netop om disse punkter.

Jeg vil gerne med det samme understrege vigtigheden af at inkludere det europæiske halvår i denne lovtekst med henblik på gradvist at skabe en effektiv platform for fælles politiske drøftelser af de budgetpolitikker, som alle medlemsstater har vedtaget, og som vil skabe en solid og afbalanceret økonomisk union. Jeg vil ligeledes gerne understrege, hvor afgørende det er, at der er orden i medlemsstaternes offentlige finanser, og at der skal vedtages stadig mere ansvarlige økonomiske politikker, som sikrer stabilitet og vækst.

Vi skal være ansvarlige. Vi skal vedtage politikker, som sparer penge – hovedsageligt i de gode perioder – så vi kan klare os igennem de svære perioder. Efter min mening er denne betænkning afgørende, hvis vi i EU skal opnå stadig større samordning og forebyggelse. Endelig vil jeg gerne takke fru Wortmann-Kool, en kollega fra min egen gruppe, for hendes eksemplariske arbejde med at forhandle denne pakke på plads.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning, der er udarbejdet af fru Wortmann-Kool, vedrører et lovforslag om økonomisk styring, som blev vedtaget af Kommissionen den 29. september 2010, om overvågning af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, der er en del af pakken vedrørende økonomisk styring, som blev vedtaget af Kommissionen den 29. september 2010, og som har til formål at "befæste den makroøkonomiske stabilitet og sikre holdbarhed i de offentlige finanser". Den styrkede ramme for økonomisk styring skal fremme vækst og beskæftigelse med særlig fokus på at udvikle og styrke det indre marked og på at fremme international handel og konkurrenceevne.

Styrkelsen af den økonomiske styring skal ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af den økonomiske styring i EU, som skal opnås gennem øget inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i alle processer af samordningen af de økonomiske politikker. Stabilitets- og vækstpagten og hele rammen for den økonomiske styring bør være på linje med og supplere EU's strategi for vækst og beskæftigelse. Jeg stemte for dette forslag til en lovændring, og jeg håber, at den endelige tekst bliver vedtaget på Parlamentets plenarmøde i juli.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Dette er endnu en af retsakterne i den såkaldte pakke vedrørende økonomisk styring. I dette tilfælde har den til formål at styrke overvågningen af budgetstillinger og overvågningen og samordningen af økonomiske politikker. I praksis fastsætter denne forordning regler for indhold, forelæggelse, undersøgelse og overvågning af stabilitets- og konvergensprogrammer som led i den multilaterale overvågning, som Kommissionen og Rådet ønsker at gennemføre på et tidligt stadium for at hindre fremkomsten af budgetunderskud og uforholdsmæssig stor gæld og for at fremme overvågningen og samordningen af økonomiske politikker. De fortærskede, gamle argumenter om, at vækst og arbejdspladser er hovedmålene, bliver igen trukket frem.

Som vi ved og har sagt, er resultatet det modsatte. Solidaritet og økonomisk og social samhørighed er intet andet end tomme ord, der kun eksisterer på papiret i traktaterne. Det er domineret af monetaristiske og neoliberale politikker, der har til formål at sikre større profit for store virksomheder og finansielle institutioner. Hvad folket angår, hvilket Grækenlands, Irlands og Portugals erfaringer viser, er det, de i virkeligheden oplever og lider under, større social ulighed, større arbejdsløshed og større fattigdom. Det må én gang for alle anerkendes, at de ikraftværende politikker, som de nu ønsker at styrke, er den grundlæggende årsag til krisen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Dette er en del af pakken med seks lovtekster om økonomisk styring, som tilsigter at styrke overvågningen af budgetstillinger og overvågningen og samordningen af økonomiske politikker. I praksis fastsætter denne forordning regler for indhold, forelæggelse, undersøgelse og overvågning af stabilitets- og konvergensprogrammer som led i den multilaterale overvågning, som Kommissionen og Rådet ønsker at gennemføre på et tidligt stadium for at hindre fremkomsten af budgetunderskud og uforholdsmæssig stor gæld og for at fremme overvågningen og samordningen af økonomiske politikker. Der argumenteres altid med, at målet er vækst og beskæftigelse, men eftersom de har glemt politikker for solidaritet og økonomisk og social samhørighed og kun engagerer sig i monetaristiske og neoliberale politikker, der har til formål at sikre større profit for store virksomheder og finansielle institutioner, vil vi i stedet få større social ulighed, større arbejdsløshed og større fattigdom, hvilket erfaringerne fra Grækenland, Irland og Portugal allerede har vist.

Indtil Europas ledere anerkender, at deres politikker er den grundlæggende årsag til de vedvarende kriser, vil vi opleve en forværring af den økonomiske, sociale og politiske situation, hvilket uvægerligt vil forårsage yderligere sociale spændinger og flere konflikter…

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den senere tids globale økonomiske og finansielle krise har afsløret og forstærket behovet for bedre samordning og forbedret overvågning af økonomiske politikker i den økonomiske og monetære union. Det nuværende samordningssystem og eksisterende overvågningsprocesser er præget af mangler og svage punkter. Det er afgørende at styrke den økonomiske og monetære unions rammer med henblik på at sikre makroøkonomisk stabilitet og bæredygtighed i de offentlige finanser. De fleste medlemsstater vil have afgørende behov for betydelig konsolidering for at vende tilbage til en udvikling med faldende statsgæld. Men problemerne er så meget mere overhængende i betragtning af, at Europas samfund og økonomier står over for konsekvenserne af en aldrende befolkning, hvilket kunne lægge endnu større pres på arbejdskraftudbuddet og de offentlige budgetter. Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker inden for rammerne af EU bør frem for alt omfatte overholdelse af en bæredygtig betalingsbalance og behovet for offentlige investeringer.

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne af Parlamentet fra Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vejen for et miljø med økonomisk stabilitet samtidig med, at de giver mulighed for at udvikle innovative handlingsmekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. − (IT) Europa har brug for stærkere og mere fællesskabsbaseret økonomisk styring. Men den pakke med foranstaltninger, der stemmes om i dag, afspejler med urette det nuværende centrumhøjreflertals tendens til blot at betragte styring som et spareforehavende ved at styrke den forebyggende og korrigerende dimension af stabilitets- og vækstpagten uden at skitsere mekanismer og instrumenter til støtte for investeringer og udvikling. Man kan ikke acceptere ordningen med omvendt flertal og strengere parametre og sanktioner uden en gylden regel om at beskytte medlemsstaternes investeringer og uden euroobligationer til at finansiere europæiske investeringer og samtidig garantere statsgæld med. Det er ikke en tilstrækkelig god formel til at håndtere krisen, og den vil uvægerligt forværre den. Derfor vil vi stemme imod denne og de andre betænkninger om budgetovervågning. Desuden vil vi kæmpe for at føre den europæiske økonomiske politik i en anden retning og samtidig styrke det fællesskabsretlige samarbejde og EU's instrumenter og ressourcer.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument med tilfredshed, fordi den økonomiske og finansielle krise har afsløret behovet for at revidere rammen for den økonomiske og monetære union (ØMU'en) med henblik på at styrke de eksisterende instrumenter og udvide procedurerne for samordning og multilateral overvågning. Som Kommissionen understreger i sin begrundelse, skal systemet styrkes for at "befæste den makroøkonomiske stabilitet og sikre holdbarhed i de offentlige finanser, der begge er forudsætninger for en varig output- og beskæftigelsesvækst". Den økonomiske styringspakke består af seks forslag, der tilsigter at styrke overvågningen og samordningen af økonomiske politikker i den økonomiske og monetære union (ØMU) inden for rammerne af Europa 2020-strategien og det europæiske halvår, som er en ny overvågningscyklus, en sammenknytningsproces under stabilitets- og vækstpagten og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Jeg mener, at det er særlig vigtigt, at styrkelsen af den økonomiske styring går hånd i hånd med en styrkelse af den europæiske styrings demokratiske legitimitet. Derfor må Parlamentets rolle i hele overvågningsprocessen styrkes. Desuden er regelmæssige høringer af arbejdsmarkedets parter og inddragelse af nationale parlamenter nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg tror, vi skulle have udtrykt vores krav i forhold til sanktionsmekanismer og straffe tydeligere og stærkere. Den nuværende linje forbliver vag og udtrykker ikke tydeligt, at sanktionerne i tilfælde af overtrædelse skal pålægges automatisk uden at være genstand for politiske forhandlinger. Selv om Kommissionens rolle styrkes, burde betænkningen tydeligt støtte afstemning ved omvendt kvalificeret flertal, som det fra starten var planlagt, for at sikre en uafhængig og hurtig procedure for anvendelse af de nødvendige foranstaltninger. Overordnet betragtet hilser jeg med tilfredshed opfordringen til større gennemsigtighed og inddragelse af Parlamentet og nationale parlamenter. Det er særlig vigtigt i betragtning af opfordringen til at bringe nationale budgetter i overensstemmelse med det europæiske halvår. Alle aktører skal inddrages og informeres fuld ud gennem hele processen for at forebygge problemer og finde løsninger så tidligt som muligt.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod betænkningen, fordi jeg er stærkt imod de lammende spareforanstaltninger, der presses gennem EU af centrumhøjrefløjen. Denne reformpakke vedrørende økonomisk styring vil kvæle væksten i EU på præcis det tidspunkt, hvor vi har brug for investeringer i vækst, forskning og udvikling samt arbejdspladser for at sikre Europas økonomiske fremtid. Den finansielle reformpakke vil ramme de fattigste områder i Europa hårdest uden at ramme årsagen til krisen, nemlig finanssektoren. Jeg hilser med tilfredshed forbedret samordning af den økonomiske og finansielle politik i Europa, men er stærkt imod den kortsigtede vision, hvorunder den indføres. Langsigtede investeringer i den grønne økonomi, i videnskabelig forskning og i infrastruktur er fuldstændig afgørende for økonomisk stabilitet, jobskabelse og vækst, og jeg kan ikke støtte reformpakken, som sigter mod lammende spareforanstaltninger i hele Europa.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Vi støtter forslaget om at styrke medlemsstaternes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og om at tilskynde til større koordinering af deres finanspolitikker. Den forordning, der blev vedtaget i dag, er ændret for at sikre, at medlemsstaterne følger fornuftige finanspolitikker i gode tider, så de kan opbygge den nødvendige stødpude til mere vanskelige tider. Rammen for overvågning af budgetstillinger og samordning af økonomiske politikker i EU bør udvides til også at omfatte beskæftigelse og sociale aspekter.

Men hvad angår medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer, bør de omfatte information om overensstemmelsen mellem medlemsstaternes budgetmål og EU's vækst- og beskæftigelsesstrategi, og Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse skal høres under hver overvågningsprocedure. Vi betragter det også som yderst vigtigt, at styrkelsen af den økonomiske styring går hånd i hånd med en styrkelse af den europæiske styrings demokratiske legitimitet. I den forbindelse bør Parlamentet høres regelmæssigt og inddrages i hele processen, og det samme gælder arbejdsmarkedets parter. Det er en nødvendig forudsætning for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning foreslår at hjælpe Kommissionen med at finde de bedste instrumenter til at bedømme de politiske ledelsessvigt, som regeringerne kunne være ansvarlige for. Er vi nødt til at anlægge Kommissionens budgetmål eller en referencesats som funktion af BNP som reference? Det er det eneste, der bekymrer det parlamentariske flertal. Disse instrumenter vil overlade det europæiske folk i kreditvurderingsbureauernes magt. De vil udvide de spareplaner, der i øjeblikket er ved at suge al værdi ud af Grækenland, Irland og Portugal.

Jeg stemmer imod denne betænkning, som jeg fordømmer. Frankrig er et uafhængigt og suverænt land.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) De planlagte foranstaltninger gør det ikke obligatorisk for bankerne at deltage. Men en omlægning af gælden er uundgåelig. Skatteyderne skal ikke nødvendigvis betale for bankernes fejlagtige spekulation. Som eksemplet fra Island viser, kan en ordnet statsbankerot være den rigtige løsning.

Grækenland er den europæiske kulturs vugge. I lyset af de politiske aktørers impotens, manglende evne til at genkende årsag og virkning og manglende villighed til at påtage sig ansvar lader det til, at denne kultur også kan møde sit endeligt gennem Grækenland. Jeg stemte imod denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Styrkelsen af den økonomiske styring bør gå hånd i hånd med en styrkelse af den europæiske styrings demokratiske legitimitet. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at opnå makroøkonomisk stabilitet og holdbarhed i de offentlige finanser. For at sikre styrket samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker og handlinger er det nødvendigt at udvide procedurerne for samordning og multilateral overvågning. For at identificere budgetstillingernes forventede afvigelser fra budgetmålet på mellemlang sigt eller fra den hensigtsmæssige tilpasningslinje hen imod det må Rådet og Kommissionen foretage multilateral overvågning. Vi må konstant overvåge, hvordan konvergensprogrammer og økonomiske politikker i medlemsstater med dispensation gennemføres i overensstemmelse med konvergensprogrammernes mål. Jeg mener, at en deadline på fem måneder til at tage hånd om afvigelsen fra tilpasningslinjen hen imod målet på mellemlang sigt er tilstrækkelig. Desuden må de initiativer, en medlemsstat iværksætter for at tage hånd om afvigelsen, kontrolleres nøje.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg vil starte med at gratulere fru Wortmann-Kool med hendes arbejde med den økonomiske styringspakke. Stabilitets- og vækstpagten er blevet svækket, og der må indføres mere seriøse og effektive regler og overlades mindre handlefrihed til medlemsstaterne. I den forbindelse er forebyggende initiativer afgørende, idet de gør det muligt at forebygge situationer, uden at der skal gribes ind efterfølgende. Jeg er enig i betænkningens støtte til Kommissionens tilgang og udvidelse af brugen af omvendt kvalificeret flertal til at blokere en Kommissionsbeslutning i Rådet. Parlamentets mål må være at forhindre det mellemstatslige samarbejde i at blive anvendt, men vi må se overordnet på tingene og uden at udvande forordningen finde løsninger, der sikrer, at Kommissionens uafhængighed garanteres, og at Parlamentet kan være aktør i og ikke kun tilskuer til processen med henblik på at nå til enighed med Rådet. Jeg håber faktisk, at Parlamentet vil nå til en endelig aftale og godkende hele styringspakken hurtigst muligt for at sende et stærkt og fælles signal til offentligheden og markederne og for at standse spekulation.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Som led i lovpakken til styrkelse af økonomisk styring i EU og euroområdet har der også været afstemning om dette udkast til udtalelse om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger og overvågningen og samordningen af økonomiske politikker. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg dybest set deler ordførerens bekymringer, især med hensyn til ændringsforslag vedrørende følgende centrale spørgsmål: 1) EU's ramme for overvågning af budgetstillinger bør udvides til også at omfatte beskæftigelse og sociale aspekter, 2) retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker skal tages i betragtning, når de fremlægger deres respektive stabilitets- og konvergensprogrammer og i forbindelse med vurderingen af disse programmer, 3) den multilaterale overvågning af stabilitets- og konvergensprogrammerne skal gennemføres som led i det europæiske halvår, og 4) medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer skal omfatte information om medlemsstaternes budgetmåls overensstemmelse med EU's vækst- og beskæftigelsesstrategi, f.eks. Europa 2020-strategien, og især med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning har til formål at sikre, at medlemsstaterne vil overholde de grænser for underskud og gæld, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten. Jeg stemmer imod af to årsager, dels fordi den pagt, den har til formål at regulere, er ansvarlig for ti års middelmådig vækst i Europa, og dels fordi dens disciplinære foranstaltninger bygger på sanktioner, der forværrer de problemer, den har til formål at løse. Denne betænkning og de andre i pakken burde i det mindste have udvist tilstrækkelig sund fornuft til at adskille offentlige investeringer fra underskudsberegningerne af hensyn til jobskabelsen, hvilket ville være hovedmålet for enhver økonomisk samordning, der tog hensyn til europæernes bekymringer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod betænkningen, fordi den alene forsøger at afhjælpe det offentlige underskud med justeringer i det offentlige forbrug. Konkret indføres der et mål på mellemlang sigt for vækst i bruttonationalproduktet (BNP). Det vil blive kontrolleret nøje af Kommissionen. Faktisk tildeles Kommissionen ekstra beføjelser, herunder evnen til automatisk at sanktionere medlemsstater i euroområdet, medmindre Rådet træffer beslutning om det modsatte med kvalificeret flertal. I betænkningen antydes det, at finanspolitisk konsolidering prioriteres højere end de langsigtede mål for bæredygtighed og EU's mål for jobskabelse, bekæmpelse af fattigdom og social samhørighed. Det er den hårde del af pakken. Den forsøger at lægge hele vægten på brugen af justeringer og sparemekanismer og udelukke brugen af konjunkturudlignende mekanismer. Endvidere indeholder den ingen incitamenter til opfyldelse af vækstmålene på mellemlang sigt, og den fokuserer udelukkende på sanktionssystemet.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg mener, at stabilitets- og vækstpagten skal opdateres og samordningen af finanspolitikken forbedres for at styrke overvågningen af nationale budgetter og sikre, at medlemsstaterne træffer "fornuftige" beslutninger for økonomien i gode tider for at opbygge den nødvendige stødpude til dårlige tider. Det er den eneste reelle måde til at sikre, at mønstret med gæld og underskud overvåges tættere. Sluttelig hilser jeg med tilfredshed forslaget om at fastsætte specifikke krav for nationale finanspolitiske rammer og styrke håndhævelsesmekanismerne for eurolandene.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) I dag vedtog Parlamentet sin holdning til europæisk økonomisk styring. EU har brug for tættere europæisk økonomisk overvågning og for en reform af stabilitets- og vækstpagten. Men centrumhøjrefløjens kortsigtede tilgang udgør ikke et godt grundlag for en troværdig og sammenhængende reform. Deres snæversynede fokusering på nedskæringer uden at forsøge at hæve EU's indtægter er ikke et grundlag for en holdbar finanspolitik. Det ville kun betyde, at fattigdommen i EU ville vokse. Finanspolitisk konsolidering skal parres med offentlige investeringer og andet kollektivt forbrug, hvis vi ønsker at skabe flere arbejdspladser og undgå for stor socioøkonomisk ustabilitet. Man kan ikke forlange uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, samtidig med at man skærer drastisk ned i de pågældende budgetter. Derfor stemte jeg imod Wortmann-Kool-, Feio- og Goulard-betænkningerne. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance går ind for en makroøkonomisk tilgang, hvorved medlemsstaternes handelsbalancer skulle være bedre afstemt. Økonomiske foranstaltninger skal anbringes i en bredere ramme, der inddrager andre elementer såsom solidaritet og ansvar. Derfor støttede jeg betænkningen om de makroøkonomiske søjler, som pegede på en altomfattende og systematisk tilgang, der ville gøre det muligt at forhindre fremtidige kriser. Jeg stemte også for Ferreira-, Haglund- og Ford-betænkningerne.

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. − (EN) De Europæiske Konservative og Reformister har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan udarbejde en varig løsning på sin statsgældskrise. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både i forhold til dens indhold og til håndhævelsen af den, har været tydelige i nogen tid. Det er på sin plads, at der nu er en indsats i gang for at sikre en varig afvikling, der fungerer. Vi har hele vejen igennem i udvalget og trepartsforhandlingerne bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne resultat er realistisk, gennemførligt og holdbart. Ikke desto mindre beklager vi, at det, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet har godkendt, ikke er en løsning kun for euroområdet, men at den også omfatter dem, der ikke har euroen som valuta. Uanset hvordan man ser på det, vil den pakke, vi har stemt om, udvide EU's beføjelser på bekostning af medlemsstaterne. Den indeholder innovative metoder såsom omvendt kvalificeret flertal og bøder til medlemsstaterne og sikrer, at nationale budgetter ikke længere kun er et spørgsmål for de nationale parlamenter. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne, og vi har stemt imod disse betænkninger, som ikke begrænser sig til euroområdet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Den økonomiske og finansielle krise, der har rystet euroområdet, har truet den økonomiske og monetære unions instrumenter og afsløret de skadelige virkninger af asymmetriske chok og systemiske risici i et valutaområde, der ikke betragtes som optimalt. Denne betænkning, som er en del af en pakke med seks betænkninger om økonomisk styring i EU, har til formål at etablere forebyggende og korrigerende mekanismer for at undgå budgetunderskud og uforholdsmæssig stor gæld. Desuden institutionaliserer den det europæiske halvår i kraft af behovet for at inddrage alle de europæiske institutioner, hvor nationale reformprogrammer skulle indeholde EU-målene. Jeg vil også understrege, at den har til formål at udvide brugen af omvendt kvalificeret flertal i Rådet til alle trin i processen med at vurdere, undersøge og overvåge stabilitets- og vækstpagten og nationale konvergensprogrammer. Jeg stemmer for betænkningen, fordi jeg mener, at EU er nødt til at sende et budskab om stabilitet til markederne ved hjælp af en kort- og langsigtet strategi for økonomisk styring. Statsgældskrisen, der har rystet EU – især de tre lande, der allerede er blevet reddet, ikke mindst Portugal – kan kun overvindes med fælles beslutninger og større medvirken fra EU's institutioner, især Parlamentet og Kommissionen.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) Der er risiko for, at den økonomiske styringspakke, som et højreorienteret flertal har vedtaget i Parlamentet, vil forankre spareforanstaltninger i EU-lovgivningen. Jeg stemte imod den samlede pakke, fordi jeg ikke mener, det er det rette at gøre i det nuværende finansielle klima. Højreorienterede regeringer forsøger at presse en række økonomiske politikker igennem, der reducerer underskuddene på kort sigt, men som ikke giver håb for økonomisk vækst i landene på lang sigt. Forbedret samordning af den økonomiske politik er uden tvivl en god idé for Europas langsigtede vækst. Men vi har brug for et progressivt alternativ for at sikre vækst i økonomien. Uden vækst i økonomien er det umuligt at skaffe arbejdspladser og finansiere den offentlige sektor. Forbruget til investeringer skal håndteres separat fra staternes almindelige årlige forbrug i gældsreglerne. Det er også afgørende, at regeringerne kan iværksætte stimulerende forbrug, som Labour-regeringen gjorde i 2008/2009, for at forhindre krisen i at blive til en global depression.

  Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme om Wortmann-Kool- og Feio-betænkningerne, som har til formål at revidere stabilitets- og vækstpagten. Det glæder mig, at behovet for at undgå gæld og underskud udtrykkes stærkt i betænkningerne, og de er bestemt formuleret ud fra en økonomisk filosofi, som jeg støtter. Men jeg har mine tvivl, om justeringer af stabilitets- og vækstpagten, for hvilken det fuldstændig mislykkedes at sikre både stabilitet og vækst, er den rigtige løsning på Europas økonomiske trængsler. Jeg er også alvorlig bekymret over brugen af omvendt kvalificeret flertal i Rådet i forbindelse med beslutninger knyttet til disse betænkninger. Vi må ikke undervurdere den præcedens, som dette skaber, og den magtforskydning væk fra Rådet, som det ville indebære.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Wortmann-Kools betænkning. Den støtter Kommissionens tilgang ved at udvide brugen af kvalificeret flertal til udvalgte områder af procedurerne. Resultatet af den økonomiske dialog mellem de europæiske institutioner og medlemsstaterne er, at de nationale reformprogrammer skal udarbejdes af de enkelte stater med behørig hensyntagen til opfyldelse af EU-målene. Det er vigtigt at understrege, at ifølge fru Wortmann-Kools betænkning vil det også være Parlamentets rolle at anmode om og afholde høringer med formanden for Eurogruppen.

Betænkning: Carl Haglund (A7-0182/2011)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De aktuelle begivenheder viser, at stabilitets- og vækstpagten ikke er særlig effektiv, og at det ikke er lykkedes den at forhindre flere medlemsstater i at løbe ind i alvorlige problemer med deres betalingsbalance og afbetalingen af deres gæld. Ud over den støtte, disse lande har fået af EU, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå kriser af denne type i fremtiden. Det er målet med den økonomiske styringspakke, som denne betænkning fra min kollega hr. Haglund er en del af. Betænkningen behandler håndhævelsesforanstaltninger til afhjælpning af uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet. Jeg støttede betænkningen, ligesom jeg støtter den samlede økonomiske styringspakke.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Kommissionens forslag til forbedring af den økonomiske styring er yderst vigtige for EU's fremtid og for den økonomiske vækst. Derfor må rammen for økonomisk styring forbedres, og den skal baseres på større national overholdelse af de vedtagne regler og politikker og på en mere robust overvågning af nationale økonomiske politikker på EU-plan. I denne betænkning, som jeg stemte for, argumenteres der for behovet for, at medlemsstaterne etablerer regnskabssystemer, der fuldt ud og konstant omfatter alle sektorer i den offentlige administration.

Det tilføjes, at medlemsstaterne må sikre, at deres budgetplan bygger på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser. Budgetplanlægning skal baseres på et realistisk scenarie. For at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde de budgetmæssige prognoser bør Kommissionen fremlægge prognoser for EU's forbrug baseret på graden af forbrug, der er planlagt i den flerårige finansielle ramme.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Hensigten med denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet er at udarbejde en handlingsplan for at forhindre nye økonomiske kriser af den type, der for nylig har ramt Grækenland, og derved supplerer den en række andre betænkninger tilhørende samme økonomiske styringspakke. Det overordnede mål med betænkningen, nemlig at styrke samordningen mellem EU's økonomier, er utvivlsomt godt, men det samme kan man ikke sige om de mekanismer, der skal opnå dette. Faktisk foreslår betænkningen ligesom de andre lignende betænkninger i den økonomiske styringspakke dybest set at styrke central overvågning af og kontrol med de enkelte medlemsstaters økonomier, hvilket gradvist og støt ville svække de nationale økonomiers egen rolle og frihed. Derfor undlod jeg at stemme.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. − (IT) Haglund-betænkningen er en del af lovpakken til reformering af økonomisk styring, som består af seks betænkninger, der er resultatet af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Derfor håber jeg, at pakken vil blive endeligt godkendt inden sommerferien og frem for alt iværksat hurtigst muligt, så EU ikke er uforberedt, som det har været førhen, på at imødegå de udfordringer, der truer dets stabilitet. Jeg stemte især for Haglund-betænkningen, fordi jeg mener, at vi i fremtiden vil være nødt til at undgå at gentage tidligere fejl og udelukke muligheden for, at nogle lande i euroområdet bryder de stabilitetsregler, der vil blive indført. Derfor mener jeg, at systemet med en årlig bod i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne, som det foreslås i betænkningen, fortjener støtte og frem for alt skal håndhæves strengt. Desuden er henstillingen til at udvide brugen af omvendt kvalificeret flertal yderligere bevis for Parlamentets ønske om at gribe ind og gøre noget ved krisen.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i, at Kommissionen bør udgive en rapport om brugen af denne forordning, tre år efter at den træder i kraft, og derefter hvert femte år. Jeg er enig i, at denne rapport bl.a. skal vurdere forordningens effektivitet, fremskridtet i retning af at sikre tættere samordning mellem de økonomiske politikker og den fortsatte konvergens mellem medlemsstaternes økonomiers adfærd i henhold til traktaten.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Den nuværende økonomiske, finansielle og sociale krise har bevist, at EU's nuværende økonomiske styringsmodel ikke virker. Overvågningsrammen har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten bliver ikke overholdt. Derfor støtter jeg pakken med foranstaltninger, som Kommissionen har fremlagt vedrørende økonomisk styring. Jeg stemmer for Haglund-betænkningen om håndhævelsesforanstaltninger, der skal korrigere uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer. Jeg beklager, at forordningen ikke også gælder for lande uden for euroområdet, som ønsker det. Jeg støtter brugen af omvendt kvalificeret flertal og beklager, at Rådet fortsat er imod denne mekanisme.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg hilser med tilfredshed indførelsen af en sanktionsmekanisme til at korrigere makroøkonomiske ubalancer med, i overensstemmelse med hvad der i øjeblikket sker med reglerne i stabilitets- og vækstpagten. Lad os endnu en gang sigte efter at lægge mindre vægt på straffeaspektet og mere på det korrigerende aspekt.

Den procedure, der beskrives i betænkningen, er fuldstændig ny i forhold til EU-lovgivningen, og jeg mener, at den med tiden vil spille en uundværlig rolle i medlemsstaternes fremtidige makroøkonomiske politikker. Den muliggør ikke kun bedre samordning, men også større ansvarlighed for regeringerne på nationalt plan og EU-plan.

Jeg vil også understrege indførelsen af omvendt kvalificeret flertal i Rådet, når der skal træffes beslutninger, der er afgørende for, at pakken fungerer korrekt. Sluttelig vil jeg gerne gratulere min kollega hr. Haglund med hans fremragende arbejde og engagement.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Forordningen om håndhævelsesforanstaltninger til afhjælpning af uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet er endnu en central del af lovpakken om økonomisk styring. Denne forordning behandler et sanktionssystem og pålæggelse af en årlig bod til medlemsstater, der ikke lever op til de krav, Kommissionen indfører baseret på delegerede retsakter.

Vi står med en interventionsproces, der kræver brug af den samme type monetaristiske og neoliberale politikker og kriterier, der førte til den nuværende krise, og som især rammer de mest sårbare økonomier. Kvælertaget på medlemsstaterne strammes uden hensyntagen til årsagerne til problemerne eller til alternative politikker, der tager højde for økonomiernes forskellige udviklingsniveauer.

Selv om forslaget i første omgang kun omfatter medlemsstater, der har euroen som deres valuta, ønsker Parlamentet, at det skal anvendes for alle medlemsstater, der har meddelt Kommissionen, at de ønsker at være underlagt forordningen, selv om de ikke er medlemmer af euroområdet. Intentionen er at udvide brugen af sanktioner og betaling af en bod til enhver medlemsstat, der ikke overholder de indførte bestemmelser, hvilket vil placere dem i en klart underlegen position i forhold til de europæiske institutioner og de magthavere, der dybest set styrer dem…

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Dette er forordningen om håndhævelsesforanstaltninger til afhjælpning af uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, og det er endnu en central del af lovpakken om økonomisk styring. Denne forordning behandler frem for alt et sanktionssystem og pålæggelse af en bod til medlemsstater, der ikke lever op til de krav, Kommissionen indfører baseret på delegerede retsakter.

Selv om forslaget i første omgang kun omfatter medlemsstater, der har euroen som deres valuta, ønsker Parlamentet, at det skal anvendes for alle medlemsstater, der har meddelt Kommissionen, at de ønsker at være underlagt forordningen, selv om de ikke er medlemmer af euroområdet.

Det er endnu en interventionistisk foranstaltning, der kræver brug af samme type monetaristiske og neoliberale politikker og kriterier, hvilket strammer det veritable kvælertag på medlemsstaterne uden hensyntagen til årsagerne til problemerne eller til alternative politikker, der tager højde for økonomiernes forskellige udviklingsniveauer. Det, den gør, er at udvide brugen af sanktioner og betaling af en bod til enhver medlemsstat, der ikke overholder de krav, den er pålagt, hvilket vil placere dem i en klart underlegen position i forhold til de europæiske institutioner netop for at tjene store selskabers og finansielle institutioners interesser…

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Eksistensen af store makroøkonomiske ubalancer, herunder omfattende og vedvarende forskelle i konkurrencemæssige tendenser, så meget skadelig ud for EU det øjeblik, hvor krisen ramte, især for euroen. Den lave pris på finansiering i årene op til krisen førte til en forkert distribution af ressourcer. De blev ofte tildelt til mindre produktive formål, hvilket i nogle medlemsstater førte til et uholdbart stort forbrug, ejendomsbobler og opbygning af både ekstern og intern gæld. Derfor er det vigtigt at etablere en ny, struktureret tilgang for at forhindre en uønsket makroøkonomisk ubalance i alle medlemsstater og for at rette op på den. Europa 2020-strategien etablerer en ambitiøs og omfattende strategi, der skal sikre intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst i EU's økonomi. I forbindelse med krisen udpeger strategien nye fokusområder i forhold til at tage hånd om de svage sider af Europa inden for rammerne for overvågning af makrofinansielle og strukturelle problemer. Det omfatter udfordringen med at udarbejde en specifik politisk ramme for euroområdet med henblik på at gøre noget ved den omfattende makroøkonomiske ubalance og især med inden for denne ramme at tage højde for de dybe økonomiske og finansielle forbindelser i euroområdet og deres konsekvenser for den fælles valuta. Derfor er det efter min mening afgørende at have en mekanisme til overvågning af makroøkonomiske ubalancer og om nødvendigt at sikre, at der indføres tilstrækkelige afhjælpningsforanstaltninger i forhold til dem. Det absolut vigtigste er forbindelsen mellem forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne af Parlamentet fra Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vejen for et miljø med økonomisk stabilitet samtidig med, at de giver mulighed for at udvikle innovative handlingsmekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilser dette dokument velkommen, fordi håndhævelse af forordningen om makroøkonomiske ubalancer i euroområdet bør styrkes ved deponering af et rentebærende beløb, hvis en medlemsstat ikke har overholdt henstillingerne og ikke har iværksat de korrigerende foranstaltninger, som Rådet har anbefalet. I tilfælde af gentagen manglende overholdelse af henstillingerne konverteres beløbene til en årlig bod med henblik på at begrænse uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer. Disse håndhævelsesforanstaltninger gælder for medlemsstater, der benytter euroen som valuta. For at sikre ligebehandling af medlemsstaterne skal det deponerede rentebærende beløb og boden være identisk for alle medlemsstater, der benytter euroen som valuta, og udgøre 0,1 % af den pågældende medlemsstats bruttonationalprodukt (BNP) det foregående år. Jeg mener, at Kommissionen skal have mulighed for at foreslå at reducere størrelsen af boden eller annullere boden under ekstraordinære økonomiske omstændigheder, og beføjelsen til at træffe individuelle beslutninger om anvendelsen af den sanktion, som forordningen indeholder bestemmelse om, skal tildeles Rådet.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme. Jeg støttede den ledsagende Ferreira-betænkning, men jeg kunne ikke støtte denne betænkning, idet jeg er stærkt imod de lammende spareforanstaltninger, der presses gennem EU af centrumhøjrefløjen. Denne reformpakke vedrørende økonomisk styring vil kvæle væksten i EU på præcis det tidspunkt, hvor vi har brug for investeringer i vækst, forskning og udvikling samt arbejdspladser for at sikre Europas økonomiske fremtid. Den finansielle reformpakke vil ramme de fattigste områder i Europa hårdest uden at ramme årsagen til krisen, nemlig finanssektoren. Jeg hilser med tilfredshed forbedret samordning af den økonomiske og finansielle politik i Europa, men er stærkt imod den kortsigtede vision, hvorunder den indføres. Langsigtede investeringer i den grønne økonomi, i videnskabelig forskning og i infrastruktur er fuldstændig afgørende for økonomisk stabilitet, jobskabelse og vækst, og jeg kan ikke støtte reformpakken, som sigter mod lammende spareforanstaltninger i hele Europa.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Kommissionens forslag til forbedret økonomisk styring er af stor betydning for EU's fremtid og for væksten i landene i euroområdet. Økonomisk styring skal baseres på stærkere nationalt ejerskab af regler og politikker, der aftales i fællesskab, og på en mere robust EU-overvågningsramme for national økonomisk politik. Hvis sidstnævnte skal være troværdig og effektiv, skal den styrkes gennem indførelse af en årlig bod for manglende overholdelse af henstillingerne eller en forpligtelse til at udarbejde en tilstrækkelig plan for korrigerende foranstaltninger.

Vi mener, at økonomisk styring og national økonomisk politik skal være et fælles anliggende for alle involverede parter, og at der skal lægges vægt på tidlig opdagelse og forebyggelse af potentielt skadelige makroøkonomiske ubalancer. Der er derfor behov for større inddragelse af parlamenterne på både nationalt plan og EU-plan.

Sluttelig mener vi, at Kommissionen skal have en stærkere og mere uafhængig rolle i overvågningsproceduren med hensyn til vurderinger, der er specifikke for hver medlemsstat, kontroller, missioner, henstillinger, advarsler og sanktioner. Vi mener også, at styrket gennemsigtighed og ansvarlighed er altafgørende for at styrke gensidig støtte og gruppepres, og at Parlamentet skal spille en mere fremtrædende rolle i overvågningsprocessen, dog ikke en udøvende rolle.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I lyset af truslen om, at Kommissionen vil pålægge medlemsstater, der udfordrer dens autoritet, en årlig bod, kan flertallet ikke finde på noget bedre end at foreslå at udvide dem. Oven i købet foreslår de, at de beløb, der således indsamles af EU, skal overføres til EU/IMF-stabilitetsfonden, hvis konsekvenser de græske, irske og portugisiske befolkninger i øjeblikket lider under. Det ville svare til, at den dødsdømte skal betale bødlens løn! Jeg stemmer imod denne betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Den græske regerings uærlighed, da den fremlagde usande oplysninger om sin budgetmæssige situation, har bidraget til den aktuelle krise for euroen og EU. Efter den sidste redningspakke undlod Grækenlands socialistiske regering at gennemføre de smertefulde, men nødvendige strukturelle ændringer. Alle de planlagte europæiske styringsforanstaltninger har til formål at fravriste medlemsstaterne magt, forøge indflydelsen hos centralmagten i Bruxelles og begrænse demokratiet i Europa. Den manglende deltagelse fra banker og investorer, som har tjent klækkelige beløb de senere år, viser, hvor stor indflydelse disse grupper faktisk har på den politiske elite i Europa. Mens de 10 000 rigeste vil tjene stort – betalingerne til Grækenland vil ikke gå til det græske folk, men vil fylde investorernes lommer – tynges Europas befolkning af stadig mere uberettigede finansielle byrder. Det bør afvises fuldstændig, og derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Der bliver lavet flere og flere redningspakker for Grækenland, milliarder af skatteydernes penge bliver spildt, og der bliver udarbejdet planer for økonomisk styring af hele Europa. Alle medlemsstater er nødt til at spare på pengene for at håndtere byrden fra eurokrisen, sikkerhedsnettet og pakkerne til Grækenland. Alle disse spareforanstaltninger rammer lønmodtagere og de svageste sektorer i samfundet. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) En forbedret ramme for økonomisk styring bør baseres på stærkere nationalt ejerskab af regler og politikker og på en mere robust overvågningsramme på europæisk plan for national økonomisk politik. Styringsrammen skal gennemgå omfattende reform. For at sikre, at bestemmelserne i forordningen om mikroøkonomiske ubalancer i euroområdet kan gennemføres korrekt og opfylde de beskrevne mål, må der etableres et adskilt sanktionstildelingssystem. Derfor må der indføres deponering af et rentebærende beløb for en medlemsstat, hvis den ikke overholder henstillinger og ikke gennemfører de korrigerende foranstaltninger, som Rådet foreslår. Hvis henstillingerne gentagne gange ikke overholdes, konverteres de rentebærende beløb til en årlig bod. Jeg støtter forslaget om, at det deponerede rentebærende beløb og boden skal være identisk for medlemsstater, der benytter euroen som valuta, for at sikre lige behandling af alle medlemsstater. Kun en stærk og uafhængig Kommission kan i tilstrækkeligt omfang overvåge og udstede anvisninger i den nye, dybere og bredere overvågningsramme for økonomisk politik. Derfor må Kommissionen tildeles retten til at anbefale at reducere størrelsen af en sanktion eller at annullere den under ekstraordinære økonomiske omstændigheder. I mellemtiden skal retten til at træffe individuelle beslutninger om anvendelsen af sanktionen tildeles Rådet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning om håndhævelsesforanstaltninger til afhjælpning af uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, som er en del af lovpakken til styrkelse af den økonomiske styring i EU og euroområdet. Kommissionens forslag til forbedring af den økonomiske styring er yderst vigtige for EU's fremtid og for den økonomiske vækst, især i euroområdet. Disse foranstaltningers altafgørende vigtighed betød, at Parlamentets ordførere besluttede at undersøge Kommissionens forslag indgående som pakke og at forbedre dem med henblik på at skabe en robust og sammenhængende ramme for de kommende årtier. Ordførerne har brugt Kommissionens forslag som udgangspunkt for deres arbejde. Det er første gang, Parlamentet deltager i en fælles beslutning om EU's makroøkonomiske udvikling sammen med Rådet. Den nye kompetence, som Lissabontraktaten tildeler, har ført til nye ansvarsområder, og Rådet vil ikke kunne træffe endelig beslutning om hele pakken uden Parlamentets samtykke. Målet med denne procedure er at sikre sammenhæng og rettidig vedtagelse af alle elementerne i pakken. Dette er også opnået med denne betænkning.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Økonomisk styring og national økonomisk politik burde i højere grad være et fælles anliggende for alle de involverede parter. Kommissionen forslag om forbedret økonomisk styring er af stor vigtighed for EU's fremtid. De kan være et udmærket udgangspunkt, men de må videreudvikles. De punkter, der skal videreudvikles, er: større fokus på forebyggelse af uholdbare finanspolitikker og makroøkonomiske politikker, behovet for, at nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer skal håndteres på behørig vis på nationalt plan, før et land underkastes overvågning på EU-plan, en stærkere og mere uafhængig rolle til Kommissionen i overvågningsproceduren, større uafhængighed til Kommissionen i forhold til Rådet vedrørende overholdelse af EU-regler, behovet for, at beslutningsproceduren baseres på omvendt kvalificeret flertal i Rådet i både forebyggende og korrigerende dele af rammen, styrket gennemsigtighed og ansvarlighed for at styrke gensidig støtte og gruppepres, en mere uafhængig rolle for Kommissionen i beslutningsproceduren, men også større ansvarlighed for Kommissionen, og sluttelig behovet for, at Parlamentet skal spille en mere fremtrædende rolle i overvågningsprocessen, dog ikke en udøvende rolle. Derfor stemte jeg for.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning har til formål at etablere en række fælles foranstaltninger, der vil gøre det muligt at rette op på farlige makroøkonomiske ubalancer i euroområdet. De tilgængelige foranstaltninger går fra deponering af rentebærende beløb til pålægning af en bod og passer dermed perfekt ind i den samlede pakkes straffefilosofi, som jeg er imod. Det er i sig selv positivt, at makroøkonomiske ubalancer gøres til en del af universet med økonomisk samordning, men man har ikke draget de rigtige konklusioner heraf. Under processen med at pålægge sanktioner tages der f.eks. ikke højde for symmetrien og den indbyrdes afhængighed mellem lande med handelsoverskud og lande med uforholdsmæssig store underskud. Hele straffen pålægges dem, der allerede er i vanskeligheder, selv i tilfælde, hvor vanskelighederne skyldes, at euroen er overvurderet i forhold til dollaren.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg undlod at stemme. På den negative side indfører betænkningen muligheden for at sanktionere medlemsstater, der ikke gennemfører foranstaltninger til at korrigere uforholdsmæssig store ubalancer. Mere specifikt indføres der mulighed for at pålægge medlemsstater, der ikke overholder henstillingerne, en sanktion på 0,1 % af bruttonationalproduktet (BNP). Men på den positive side indeholder den også krav om at indføre omvendt flertal, som indebærer, at sanktioner skal indføres, medmindre Rådet (kun medlemmerne af euroområdet) stemmer imod med kvalificeret flertal. Når vi beder om mere økonomisk styring og samordning, skal disse tiltag naturligvis ledsages af visse sanktionsforanstaltninger. Men den realøkonomiske konsekvens og konsekvenserne af anvendelsen af denne meget ufleksible sanktion for medlemsstaternes borgere står stadig ikke klart. Eftersom der ikke er nogen betænkninger, der berettiger dette, undlader jeg at stemme.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Hvis den økonomiske styring i Europa skal forbedres, må sammenhængen mellem og rettidig vedtagelse af alle dele af pakken garanteres med det samme inden for rammerne af disse procedurer. Alle er nu klar over behovet for en forbedret økonomisk styringsramme for at garantere en mere robust EU-overvågningsramme for national økonomisk politik. Desuden må denne overvågning udvides for at forhindre skadelige makroøkonomiske ubalancer med garanti for, at den i fremtiden vil række længere end finanspolitikken, og at dens kompetenceområde også vil blive udvidet til tidlig opdagelse og forebyggelse af potentielt skadelige økonomiske ubalancer. Makroøkonomisk overvågning kan ikke baseres på en statisk og overforenklet referenceramme. I stedet må proceduren baseres på grundig økonomisk analyse, der ved hjælp af grundige undersøgelser gennemgår en lang række økonomiske faktorer.

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. − (EN) De Europæiske Konservative og Reformister har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan udarbejde en varig løsning på sin statsgældskrise. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både i forhold til dens indhold og til håndhævelsen af den, har været tydelige i nogen tid. Det er på sin plads, at der nu er en indsats i gang for at sikre en varig afvikling, der fungerer. Vi har hele vejen igennem i udvalget og trepartsforhandlingsprocessen bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne resultat er realistisk, gennemførligt og holdbart. Ikke desto mindre beklager vi, at det, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet har godkendt, ikke er en løsning kun for euroområdet, men at den også omfatter dem, der ikke har euroen som valuta. Uanset hvordan man ser på det, vil den pakke, vi har stemt om, udvide EU's beføjelser på bekostning af medlemsstaterne. Den indeholder innovative metoder såsom omvendt kvalificeret flertal og bøder til medlemsstaterne og sikrer, at nationale budgetter ikke længere kun er et spørgsmål for de nationale parlamenter. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne, og vi har stemt imod disse betænkninger, som ikke begrænser sig til euroområdet.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Som det forløbne år har vist, har stabilitets- og vækstpagten, som havde til formål på effektiv vis at forhindre medlemsstater i at overtræde euroområdets makroøkonomiske politikker, mildest talt ikke været særlig vellykket. Det skyldes for en stor dels vedkommende, at medlemsstaterne følte, at de ikke ville blive straffet, fordi de sanktioner, systemet gav mulighed for, ikke blev pålagt automatisk. De foranstaltninger, der er blevet foreslået, koncentrerer sig primært omkring stærkere koordinering af de enkelte medlemsstaters finanspolitik og strengere og automatiske sanktioner, der har til formål at tvinge medlemsstaterne til at udvise større makroøkonomisk disciplin.

Betænkninger: Elisa Ferreira (A7-0183/2011) – Diogo Feio (A7-0179/2011) – Vicky Ford (A7-0184/2011) – Sylvie Goulard (A7-0180/2011) – Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011) – Carl Haglund (A7-0182/2011)

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Institutionaliserede spareforanstaltninger kan ikke være det eneste svar, vi tilbyder europæerne. Den "styrings"-pakke, vi netop har stemt om, er i sig selv dårligt afbalanceret i den måde, hvorpå den skal håndtere krisen. Jeg erkender, at vi må styrke stabilitets- og vækstpagten, og at underskud må overvåges nøjere og endda straffes. Men strenge regler for underskud og gæld kan ikke være vores eneste reaktion. Vi må lytte til, hvad Europas borgere siger til os, for det er dem, der er blevet ramt først af krisens økonomiske og sociale konsekvenser, og de siger, at spareforanstaltninger alene er uacceptabelt. "Styrings"-pakken må udlignes af en europæisk investeringsplan, der garanterer økonomisk og samfundsmæssig holdbar udvikling. Den bør indføre skatten på finansielle transaktioner og euroobligationer. Derfor stemte jeg for Feio- og Wortmann-Kool-betænkningerne, mens jeg undlod at stemme om Ferreira-, Ford- og Haglund-betænkningerne. Jeg stemte for Goulard-betænkningen (om euroobligationer). Disse stemmer afspejler mine meget blandede følelser over for pakken, som ganske vist indeholder nogle fremskridt, men som stadig er for dårlig afbalanceret. Europa vil ikke kunne fortsætte sin udvikling uden sin befolkning, og derfor må vi offentligt drøfte løsninger for fremtiden.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Som følge af den globale økonomiske krise og den ustabilitet, der fortsat plager euroområdet, har Kommissionen fremlagt en række lovforslag, der samlet er kendt som den økonomiske styringspakke. Pakken har til formål at tage hånd om manglerne i det system for økonomisk styring, der i øjeblikket eksisterer på EU-plan. For at undgå en gentagelse af de kriser, der i øjeblikket skader euroområdet, er det afgørende, at lande udviser finanspolitisk disciplin. Medlemskabet af euroområdet har for de fleste medlemsstater bidraget til at modstå krisens skadelige konsekvenser. På den anden side er der også ansvar forbundet med at være med i denne gruppe, idet risikoen for, at én medlemsstat ikke kan betale sin gæld, vil medføre en bølge af negative virkninger i hele området. Derfor er det afgørende at sikre en fornuftig finanspolitik. Jeg går ind for en stærk europæisk økonomisk styringspakke og vil derfor stemme for de seks dokumenter med ændringer.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) I lyset af eurokrisen bør medlemsstater ikke længere kunne undgå straf, hvis deres underskud kommer ud af kontrol. De seks tekster, der blev vedtaget i dag, skulle tillade indførelsen af en stabilitetsmekanisme sammen med økonomiske sanktioner, der træder i kraft, hvis en nations offentlige underskud nærmer sig den europæiske grænse på 3 % af BNP. Selv om lovpakken repræsenterer et skridt fremad, er de lovgivningsmæssige foranstaltninger i forhold til finansiel stabilitet langt fra tilstrækkelige. Regeringer nægter stadig at gøre det nemt for Kommissionen at sende en advarsel og pålægge økonomiske sanktioner. De nægter også at tillade finansministrene fra de stater, hvis offentlige finanser er på vej i rødt, at blive hørt af Parlamentet. Europa må også have en egentlig europæisk investeringspolitik og indføre et offentligt lån på EU-plan. Det ville være tegn på en stærk og samlet europæisk respons på krisen. Det signal kunne fungere som garanti mod risikoen for euroområdets kollaps.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede ikke hele pakken. Det er forkert af Parlamentet at opfordre til automatiske, mere alvorlige sanktioner. Det er klart, at der er brug for budgetmæssig disciplin og mindre gæld. Men økonomisk politik er ikke kun en enkelt, mekanisk sekvens af procedurer. Den politiske magt må altid være i stand til at vurdere teksten og konteksten og beslutte, i hvilket omfang sanktionerne er opportune og nødvendige. Men økonomisk styring bør frem for alt have den bedst mulige fremtid, med andre ord større økonomisk vækst, som mål.

Betænkning: Andreas Schwab (A7-0038/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, eftersom den tog de primære bekymringer i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet i betragtning. Direktivets overordnede tilgang er nu maksimal harmonisering med nogle få, væsentlige undtagelser. Det er særlig vigtigt, at direktivet gælder for digitale produkter og – til dels – for passagertransport.

Direktivet indeholder en meget lang række krav til information, som den erhvervsdrivende skal stille til rådighed for forbrugeren før aftalens indgåelse, uanset om det sker personligt eller som fjernsalg. Det er meget vigtigt, at forbrugere informeres om et givet produkts samlede pris og primære kendetegn umiddelbart inden bestilling.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Dette handler om at forbedre og harmonisere forbrugerbeskyttelsen på europæisk plan. Det forslag, vi netop har stemt om, erstatter fire eksisterende direktiver med ét med henblik på at forenkle og supplere den eksisterende lovramme for forbrugerbeskyttelse. Dette er den endelige afstemning, idet der blev indgået en aftale med Rådet efter Parlamentets første afstemning i marts. Eftersom Parlamentet har fået det meste af det, det ønskede, støttede jeg betænkningen fuldt ud.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg er tilfreds med, hvad der står i betænkningen om at beskytte forbrugerrettigheder og tilskynde til handel på tværs af grænserne i hele Europa. Forbrugerrettigheder er afgørende vigtige for, at det indre marked kan fungere effektivt. Jeg stemte for betænkningen, fordi den foreslår foranstaltninger, der vil sikre, at forbrugere overalt i EU nyder beskyttelse. I henhold til dens bestemmelser skal erhvervsdrivende rettidigt stille tydelig og nøjagtig information til rådighed, og såfremt dette ikke sker, kan en forbruger ikke være bundet af aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted. Jeg er særlig tilfreds med, hvad der står om at give forbrugere ret til at skifte mening efter at have købt en vare online. Det kan gøres via e-mail eller pr. telefon inden for to uger. Der er sket en betydelig stigning i onlinehandelen i EU, og der må være beskyttelse for forbrugere, der benytter sig heraf. Men det skal sikres, at SMV'er ikke pålægges en for tung administrativ byrde. Der skal findes en balance mellem at styrke forbrugerrettighederne og begrænse bureaukratiet.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) E-handel er en åbenlys succes. Det er tydeligvis en varig og blivende tendens. Det skal vi glæde os over. Lovgiverens rolle er at forhindre, at de mest tvivlsomme praksisser bliver almindeligt udbredte, for at undgå, at postordresalg ender som en jungle af bestemmelser. Med denne afstemning genskaber Parlamentet den overordnede sammenhæng. Konkret garanteres europæiske forbrugere retten til at fortryde inden for 14 dage. I henhold til de nye bestemmelser skal alle varer, der bestilles som fjernsalg, leveres inden for 30 dage. Den erhvervsdrivende er ansvarlig, hvis varen bliver beskadiget eller forsvinder under transporten. Sidst, men ikke mindst har Parlamentet stemt for ægte prisgennemsigtighed. Det er glimrende nyt for denne sektor af økonomien, som har alt at vinde fra denne nye udvikling.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette initiativ, eftersom det har til formål at sikre bedre beskyttelse af forbrugerrettigheder. Desuden fastsætter det den ønskede grad af harmonisering i forbindelse med fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted og fortrydelsesretten på fællesskabsplan.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Det foreliggende direktiv var en glimrende lejlighed til at forsøge at fastlægge fælles standarder for de 27 medlemsstater og en fortrinlig chance for at forenkle EU-lovgivningen om forbrugerettigheder, som er opdelt i flere forskellige love. Men de parlamentariske procedurer, især trepartsforhandlingerne med Rådet, har ført til en tekst, som jeg personligt synes, er utilfredsstillende. Følsomme dele og visse vigtige aspekter af teksten foreslået af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse er blevet fjernet af Rådet, og generelt udviser den endelige tekst tegn på en kamp mellem forskellige grundlæggende tilgange til emnet. Desuden var det urealistisk – især på nuværende tidspunkt – at forvente et resultat, der kunne forene juridiske traditioner og beskyttelsesstandarder, der er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for betænkningen, fordi den i høj grad har forenklet EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning og udvidet forbrugeres rettigheder, når de køber varer på internettet. Ud over at styrke beskyttelsen af forbrugerrettigheder er formålet med forslaget til direktiv at eliminere unødvendige juridiske hindringer for virksomheder, der ønsker at sælge deres varer og tjenesteydelser i hele EU. De netop bekræftede forbrugerrettigheder i forbindelse med onlinehandel omfatter muligheden for at returnere varer op til 14 dage efter levering, retten til at fortryde et køb, hvis varerne ikke leveres inden for 30 dage efter bestilling og en forpligtelse til at informere køberen om varens endelige pris. For at beskytte detailhandlende og serviceudbydere fastsætter betænkningen samtidig forpligtelser for forbrugere såsom at betale portoen, når en vare returneres til sælgeren, og i tilfælde af levering af tjenesteydelser skal modtageren betale for den andel af ydelsen, der allerede er leveret.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Den 23. juni 2011 godkendte Parlamentet forslaget til et forbrugerrettighedsdirektiv, der erstatter de hidtidige fire direktiver med et enkelt juridisk dokument. Det fører for det første til mere gennemsigtige juridiske forhold for forbrugerbeskyttelsen i EU-lovgivningen. Direktivet gør først og fremmest noget ved den opsplittede lovgivning om handel på tværs af grænserne, hvor erhvervsdrivende, især i forbindelse med handel på internettet, ikke ønsker at være underlagt de anderledes regler i en anden medlemsstat. Direktivet genindfører frem for alt forpligtelsen til at informere forbrugere om forretningssted, telefon- og faxnumre og e-mail-adresse for at fremme kommunikation med den erhvervsdrivende. Genindførelsen af erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere de direkte udgifter til at returnere varer, hvis prisen på varen ikke overstiger 50 EUR, er også en ny udvikling. I forhold til tjekkisk lov vil forslaget til direktiv ikke have den store indflydelse på de juridiske forhold for forbrugerbeskyttelse bortset fra i forhold til disse nye udviklinger. De nye udviklinger gælder primært ved aftaler vedrørende fjernsalg. Derfor har jeg stemt for forslaget til direktiv.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for det endelige kompromis, fordi det markerer et vigtigt skridt fremad for forbrugerbeskyttelse ved at skabe yderligere retssikkerhed for både forbrugere og erhvervsdrivende. Jeg synes, at direktivet byder på adskillige fordele, hvoraf én er maksimal harmonisering af aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted med nogle få undtagelser.

Med henblik på at udvikle det indre marked ved at styrke handel på tværs af grænserne og e-handel er det afgørende, at europæiske forbrugere i disse aftaler kan regne med en standardiseret grad af beskyttelse, uanset hvilket land de stammer fra. En anden faktor, der er lige så vigtig, er, at erhvervsdrivende ikke skal tilpasse sig forskellige krav. Takket være pligten til at informere om leveringsområder og oplyse priser inklusive alle afgifter og den standardiserede 14-dages fortrydelsesret vil direktivet sandsynligvis styrke forbrugertilliden i forbindelse med handel på tværs af grænserne.

Jeg hilser også med tilfredshed den fundne løsning i forbindelse med fortrydelsesret ved e-handel, eftersom denne form for handel vokser, og der var stærkt brug for en løsning. Sluttelig er forbuddet mod urimeligt store afgifter for at benytte bestemte betalingsmetoder og mod brugen af forud afkrydsede felter glimrende nyt for forbrugere.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Indførelsen af denne fælles platform af rettigheder for alle forbrugere i EU udgør et reelt fremskridt for indbyggere i andre lande, hvor kravene til forbrugerbeskyttelse ikke er lige så høje, og hvor fortrydelsesretten ikke er lige så godt beskyttet. Men resultaterne er blandede, eftersom Kommissionens og den europæiske højrefløjs mål primært har været at fremme handelen på tværs af grænserne, ikke harmonisering af forbrugerbeskyttelse i opadgående retning. Derfor er der tale om et lille skridt for franske forbrugere, men et stort skridt for europæiske forbrugere.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. − (EN) Det er vigtigt at understrege nødvendigheden af forbrugerrettigheder, især i forbindelse med onlinekøb, i denne og fremtidige betænkninger om emnet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Dette direktiv har til formål at forenkle og supplere den eksisterende lovramme ved at samle de fire eksisterende direktiver til en enkelt retsakt. Disse direktiver foreskriver kun minimal harmonisering og overlader vedtagelsen af mere omfattende regler til medlemsstaternes diskretion. Det har bidraget til en enorm opsplitning på EU-plan og store udgifter til overholdelse af reglerne for virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.

Der er behov for at etablere et ægte indre marked mellem virksomheder og forbrugere, som kan bidrage til en retfærdig balance mellem en høj grad af forbrugerbeskyttelse og virksomheders konkurrenceevne, men også sikre respekt for subsidiaritetsprincippet. Det ville gøre det muligt for forbrugere at få adgang til konkurrencedygtige grænseoverskridende tilbud og drage fordel af bedre udvalg, bedre priser og de klare fordele ved det indre marked, samtidig med at det ville dem større tillid til beskyttelsen af deres rettigheder. Samtidig vil det sætte virksomheder i stand til at levere varer og tjenesteydelser uden at blive underkastet unødvendige juridiske hindringer.

Jeg er enig i, at den ideelle løsning ville være total harmonisering som oprindeligt foreslået af Kommissionen, og som flere brancher har anmodet om. Men den tilgang er desværre stadig ikke gennemførlig på nuværende tidspunkt…

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg hilser afstemningen velkommen, for den er et væsentligt skridt fremad for det indre marked og resultatet af komplicerede forhandlinger. Nu afventer vi Rådets formelle godkendelse. Jeg betragter det som vigtigt, at Parlamentet fortsat spiller en rolle i overvågningen af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet de kommende to år. Vedtagelsen af direktivet er ganske vist et vigtigt resultat, men gennemførelsen af det i den nationale lovgivning er faktisk det afgørende skridt for at sikre, at lovgivningen bliver ordentligt gennemført i medlemsstaterne, og at der ikke opstilles hindringer for det indre marked. Med dette direktiv vil europæiske forbrugere opnå nye rettigheder, der er fastlagt på europæisk plan, og som går på tværs af de nationale grænser. Det vil bestemt styrke den grænseoverskridende handel og e-handelen, hvilket er den virkelige udfordring for virksomheder og for at opnå en økonomisk genopretning.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I dag vedtog Parlamentet min kollega hr. Schwabs forbrugerrettighedsdirektiv med ændringer. Jeg hilser med tilfredshed vedtagelsen af direktivet, som vil bidrage til at styrke platformen af fælles forbrugerbeskyttelsesbestemmelser, især med hensyn til salg af varer på internettet. Jeg er også tilfreds med, at lovgiveren har tilladt medlemsstaterne at indføre bestemmelser, der er mere fordelagtige for forbrugere, i deres respektive nationale retssystemer. I modsætning hertil beklager jeg ligesom utallige forbrugerorganisationer, at der gives mulighed for, at medlemsstater kan omgå visse bestemmelser i direktivet af hensyn til kommercielle eller branchespecifikke interesser.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støttede denne aftale mellem Parlamentet og Rådet om et forbrugerrettighedsdirektiv. Forslaget til direktiv samler de fire eksisterende direktiver til en enkelt retsakt. Jeg havde gerne set en højere grad af forbrugerbeskyttelse på nogle områder, men samlet set er forslaget et vældig godt kompromis, der vil styrke forbrugernes rettigheder i hele EU. Flere vigtige punkter vil medføre reelle fordele for europæiske forbrugere. Direktivet gælder nu for digitale produkter og (til dels) for passagertransport. Erhvervsdrivende er nu forpligtet til at give forbrugeren bestemte oplysninger inden indgåelse af aftaler både på og uden for fast forretningssted og aftaler vedrørende fjernsalg. Umiddelbart inden en forbruger afgiver en ordre, skal hun (igen) informeres om produktets samlede pris og primære kendetegn, og hun skal specifikt bekræfte, at ordren medfører en betalingsforpligtelse. Desuden bliver fortrydelsesretten nu fuldstændig harmoniseret i alle medlemsstater i form af en 14-dages fortrydelsesret. Endvidere bliver der forbud mod brugen af såkaldt forud afkrydsede felter, der især forårsager problemer i passagertransportsektoren.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Forbrugerrettighedsdirektivet vil åbne mulighed for fuld harmonisering af europæiske forbrugeres rettigheder. Denne afstemning er resultatet af to års drøftelser med forbruger- og brancheforeninger, og den er især en stor sejr for Parlamentet, der har stået sammen i spørgsmålet. Teksten fastsætter nye og meget vigtige bestemmelser for e-handel. Vi har etableret et system, der vil gøre det muligt at sikre, at enhver ordre lever op til forbrugerens ønsker (produkts eller tjenesteydelsens samlede pris og primære kendetegn samt kontraktens løbetid) inden den endelige godkendelse. Med disse nye bestemmelser vil erhvervsdrivende stadig være forpligtet til tydeligt at vise varens eller serviceydelsens samlede pris inklusive alle tillægsudgifter. Forbrugerne vil blive bedre og fuldt informeret.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi den bidrager til at styrke forbrugeres tillid og beskyttelse, når de køber ind på internettet, og til at reducere virksomheders modvilje mod at sælge i andre EU-lande. Disse ændringsforslag vil give forbrugerne større sikkerhed og bidrage til, at store og små virksomheder kan levere varer og serviceydelser uden unødvendige juridiske hindringer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Forbrugerrettigheder og -beskyttelse under EU-lovgivningen er et af de grundlæggende principper for et velfungerende indre marked. Jeg mener, at passende forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed er grundlæggende for velfungerende markeder og for handelen, hvilket udgør en vigtig forudsætning for konkurrencedygtighed og vækst.

Derfor er det altafgørende at finde en balance mellem en høj grad af forbrugerbeskyttelse – især hvad angår mængden af information, der gives, og ansvaret for eventuelle skader, der sker – og de omkostninger, det vil medføre for virksomhederne. Som jeg sagde i forbindelse med afstemningen i marts, er det vigtigt at huske de særlige nationale forhold og den tilbudte beskyttelse med behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

Derfor mener jeg, at det er et område, hvor maksimal harmonisering på den ene side kan være nyttig, men på den anden kan minimal harmonisering også indføres afhængigt af, hvilken der er mest velegnet for en given aftaletype.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets forbrugerrettighedsdirektiv. EU har altid lagt vægt på personers og varers fri bevægelighed. Men denne frihed skaber nogle gange problemer, der må afklares, og som man frem for alt må forberede sig på eller forhindre. I en globaliseret verden, hvor man i stigende grad køber ind via internettet, bliver det stadig vigtigere at tilpasse lovgivningen til markedets nye krav med henblik på at forsvare de rettigheder, som forbrugerne ganske ofte ikke engang kender.

Derfor hilser jeg med tilfredshed vedtagelsen af betænkningen, idet den repræsenterer et stort skridt fremad for forbrugerbeskyttelsen. Jeg er også tilfreds med Rådets beslutning om at begrænse direktivet til dørsalg og e-handel – et marked, der vokser betydeligt, men hvor forbrugerne stadig føler sig lidt fortabt – og jeg støtter de vedtagne forenklingsforanstaltninger, ikke mindst muligheden for, at forbrugere, men ikke virksomheder kan hæve en aftale over telefonen. Sagen er, at det indre marked har brug for mere præcise og gennemsigtige regler såsom kravet om information om mekanismerne ved onlinetransaktioner.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er et nyt forslag til en aftale om et europæisk direktiv om forbrugerrettigheder, og det er kulminationen på hårde forhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Det er et kompromis mellem regler, der har til formål at beskytte forbrugerne bedre og garantere klare fælles vilkår for virksomheder, der konkurrerer på det indre marked.

Der overvejes nye rettigheder i forslaget, f.eks. en 14-dages fortrydelsesret for hele EU, der skal begynde, når varerne modtages. I tilfælde af returnering af varer skal det beløb, forbrugeren har betalt, tilbagebetales senest 14 dage efter returneringen. Hvis sælgeren ikke informerer forbrugeren om retten til at returnere varer, har køberen et års returret. I denne nye version skal varen leveres inden for 30 dage. Hvis det ikke sker, har køberen ret til at annullere ordren, og sælgeren er ansvarlig for varer, der bliver beskadiget eller forsvinder under transport, og må ikke opkræve noget beløb, der ikke tydeligt er angivet i forbindelse med den oprindelige ordreafgivelse. Alle omkostninger, der lægges til ordrens værdi, afholdes af sælgeren. Overordnet betragtet er det et positivt signal, og vi stemte for.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette nye forslag til en aftale om et europæisk direktiv om forbrugerrettigheder er kulminationen på hårde forhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det er et kompromis mellem regler, der har til formål at beskytte forbrugerne bedre og garantere klare fælles vilkår for virksomheder, der konkurrerer på det indre marked.

Blandt de nye rettigheder er nedenstående særlig vigtige:

- En 14-dages fortrydelsesret for hele EU, der starter, når varerne modtages. I denne periode kan forbrugere, der har foretaget et køb som fjernsalg, skifte mening. I tilfælde af returnering af varer skal det beløb, forbrugeren har betalt, tilbagebetales senest 14 dage efter returneringen. Hvis sælgeren ikke informerer forbrugeren om retten til at returnere varer, har køberen et års returret.

- Varen skal leveres inden for 30 dage. I modsat fald har køberen ret til at annullere ordren.

- Sælgeren er ansvarlig for varer, der bliver beskadiget eller forsvinder under transport, og må ikke opkræve noget beløb, der ikke tydeligt er angivet i forbindelse med den oprindelige ordreafgivelse. Alle omkostninger, der lægges til ordrens værdi, afholdes af sælgeren.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Formålet med dette forslag er at sikre, at forbrugere i alle EU's 27 medlemsstater kan regne med en høj grad af forbrugerbeskyttelse, og at virksomheder af alle størrelser er i stand til at levere varer og tjenesteydelser til forbrugere i alle 27 medlemsstater uden unødvendige juridiske hindringer. Opsplitningen af eksisterende lov skræmmer både forbrugere og virksomheder, som overvejer at give sig i kast med grænseoverskridende handel. Forbrugere klager ofte over, at de ikke kan udnytte det indre markeds fordele fuldt ud, eftersom erhvervsdrivende med forretningssted i en anden medlemsstat, som begiver sig ind på et nyt marked, ofte ikke er indstillet på at overholde de anderledes bestemmelser, der gælder for det marked. Desuden nægter de ofte at anlægge en mulig sag i en anden medlemsstat. Det ændrede anvendelsesområde for det foreslåede direktiv lader til at tilbyde en mulig løsning på de vanskeligheder, der er opstået, eftersom direktivets anvendelsesområde ud over indførelsen af mange branchespecifikke variationer primært ville være begrænset til aftaler indgået uden for fast forretningssted, som udgør størstedelen af grænseoverskridende transaktioner. Derfor mener jeg, at det er ønskværdigt at anlægge en tilgang rettet mod en målrettet, fuld og omfattende harmonisering og begrænset til specifikke aspekter af visse aftaler, samtidig med at en høj grad af forbrugerbeskyttelse skal garanteres.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne gratulere hr. Schwab med den vigtige og kæmpestore opgave, han har udført. Men i betragtning af den aktuelle økonomiske situation er det måske ikke det bedste tidspunkt at vedtage teksten på. Indsatsen for at konsolidere 27 forskelligartede juridiske traditioner i ét dokument har måske været for overmodig. Tvivl om konsekvenserne af at gennemføre direktivet i de enkelte medlemsstater og fjernelsen af det ændringsforslag, som vores medlem havde godkendt under udvalgsbehandlingen, får mig til at undlade at stemme.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for denne betænkning, eftersom jeg mener, at øjeblikket er inde til at harmonisere det europæiske retssystem vedrørende forbrugerbeskyttelse.

I 2008 vedtog Kommissionen et forslag til forbrugerrettighedsdirektiv, som konsoliderede de fire eksisterende fællesskabsdirektiver til en enkelt retsakt med henblik på at forenkle og standardisere det eksisterende regelsæt for forbrugerbeskyttelse. Det er nu afgørende både at garantere en højere grad af beskyttelse af alle forbrugere i EU's 27 medlemsstater og sikre, at virksomheder har mulighed for at levere deres produkter og tjenesteydelser uden at støde på unødvendige juridiske hindringer som følge af forskelle mellem systemerne.

Indtil nu har denne situation været til alvorlig skade for det indre marked. I forhold til e-handel og globaliseringen af forbrug må enhver erhvervsdrivende, der er aktiv i en anden medlemsstat, føle sig opmuntret til at gå ind på markedet i andre europæiske lande uden den tunge byrde, som det er at skulle tilpasse sig deres nationale regler. Jeg håber, at vores arbejde vil kunne reagere på den store udfordring, det er at beskytte forbrugere, og på vores virksomheders behov for vækst for derved at styrke et stærkt og konkurrencedygtigt marked.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter ugers forhandlinger er man endelig nået til enighed om dette spørgsmål, der er så vigtigt for Europas borgere, nemlig forbrugerrettigheder. Ved at vedtage dette forslag til direktiv, som erstatter fire eksisterende direktiver med ét, håber vi at forbedre reguleringen af forbrugerbeskyttelse og garantere alle en minimumsbeskyttelse. Direktivet indeholder dermed nogle store fremskridt, især bedre tilsyn med fjernsalg og e-handel. Det vil være med til at fremme de tusinder af køb, der dagligt foretages fra andre europæiske lande. En fransk kunde, der køber noget fra en tysk hjemmeside, vil konkret nyde samme beskyttelse som en tysk kunde. Jeg repræsenterer en meget grænseoverskridende valgkreds og stammer fra den eneste region i Frankrig, der grænser op til tre andre EU-medlemsstater, så jeg er meget følsom over for disse problemer, og dette direktiv udgør et stort skridt fremad. Derudover er det indre marked en af EU's store succeser. Ved at garantere tydelig forbrugerbeskyttelse vil vi kunne styrke forbrugernes tillid til det indre marked og mere generelt til EU.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Parlamentet har afsluttet den lange lovgivningsprocedure i forbindelse med forbrugerrettighedsdirektivet ved at vedtage Schwab-betænkningen, som udgør et tilfredsstillende kompromis med Rådet og Kommissionen. Dermed er der taget to vigtige skridt. På den ene side har vi vedtaget en fælles retsakt om forbrugerrettigheder, der sikrer harmonisering, og som overtager fra de fire tidligere direktiver på området. På den anden har vi fastsat detaljerede regler for at købe og sælge online for at fremme handel på tværs af grænserne og garantere gennemsigtighed for både virksomheder og forbrugere.

Det nye direktiv fastsætter aspekter, der har til formål at beskytte europæiske forbrugere bedre, f.eks. hvilke oplysninger der skal indgå i salgsaftaler, leveringstider, fortrydelsesret og retten til at få repareret eller ombyttet et defekt produkt samt de tilfælde, hvor risikoen overgår fra sælger til forbruger. Selv om der kan blive fastsat endnu mere detaljerede regler i fremtiden, repræsenterer den vedtagne tekst et positivt kompromis om harmonisering af eksisterende bestemmelser, der garanterer sikre køb og én gang for alle sætter en stopper for typiske ufine forretningsmetoder, der gemmer sig bag e-handel.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede denne betænkning, fordi jeg mener, at den frem for alt vil give større sikkerhed til forbrugere, der handler online, ved at sikre dem bedre information inden købet. Lad mig også benytte lejligheden til at rose, at ikke kun markedsinteresserne er blevet prioriteret. Jeg bemærker især, at disse nye bestemmelser giver forbrugere 14 dages fortrydelsesret efter købet med en standardiseret fortrydelsesformular for hele EU, og at denne periode kan forlænges til et år, hvis den erhvervsdrivende undlader at informere køberen om fortrydelsesretten. Sluttelig er der indført undtagelser for små og mellemstore virksomheder, som har gjort os opmærksomme på de trusler, der ville have hængt over deres virksomheder, hvis teksten havde været for streng. På denne måde er deres bekymringer blevet hørt.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne gratulere ordføreren og mine kolleger fra alle de politiske grupper med det fortrinlige arbejde, der er udført i forbindelse med forhandlingerne om denne pakke. Da Parlamentet første gang modtog Kommissionens forslag, stod det klart, at det truede, ikke styrkede, forbrugerrettigheder i mange lande. Denne kompromispakke har fjernet en række af disse trusler, og den vil forhåbentlig føre til et bedre forbrugermiljø i hele EU.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilser dokumentet velkommen, fordi målet med direktivet er en høj grad af forbrugerbeskyttelse og at bidrage til et velfungerende indre marked ved at tilpasse visse aspekter af medlemsstaternes love, regler og administrative bestemmelser vedrørende aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende. De vigtigste aspekter af ændringen af direktivet vedrører aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted. Loven vil give forbrugere større kontrol, når de køber varer, beskytte dem mod urimelig handelspraksis, give dem flere valgmuligheder og styrke konkurrencen. Den kan også bidrage til at forøge handelen på tværs af grænserne og stimulere fjernsalg. Direktivet gælder ikke aftaler om sociale ydelser, sundhedspleje, finansielle tjenesteydelser, fast ejendom, nybyggeri samt aftaler indgået via vareautomater eller automatiserede forretningslokaler og aftaler med formidlere af telekommunikation ved brug af offentlige telefonbokse, eller som omhandler særskilte telefon-, internet- eller faxforbindelser, der er etableret af forbrugeren. Medlemsstater kan vælge, at direktivet ikke skal gælde for aftaler indgået uden for fast forretningssted, som indebærer en betaling fra forbrugeren på under 50 EUR. Direktivet forhindrer ikke erhvervsdrivende i at tilbyde forbrugere aftaler med bedre beskyttelse end foreskrevet i direktivet. Det skal bemærkes, at Den Europæiske Forbrugerorganisation hilser forslaget velkommen.

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg stemte for forbrugerrettighedsdirektivet i dag, fordi jeg mener, at det vil forenkle og forbedre eksisterende bestemmelser for forbrugerbeskyttelse. Gennem mange måneder har medlemmerne af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse forsøgt at nå til enighed med Rådet om vigtige aspekter af denne tekst for at yde forbrugerne bedre beskyttelse uden at få virksomheder til at lide under uforholdsmæssig stramme og unødvendige regler, der ville begrænse forretningsaktiviteterne og forøge bureaukratiet. Det er nu lykkedes os at nå frem til et afbalanceret resultat, som både tager hensyn til forbrugere og erhvervslivet. Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Efter samtaler med forbrugerrettighedsorganisationer og repræsentanter fra erhvervslivet kan jeg forstå, at vi må insistere på endnu større harmonisering af forbrugerrettigheder i hele EU. I øjeblikket findes der betydelige forskelle, som udgør en hindring for erhvervsdrivende, der ønsker at udvide deres aktiviteter til andre medlemsstater, hvor standarderne er højere. Efter min mening er Letland et godt eksempel med hensyn til forbrugerbeskyttelse, for vores standarder er blandt de højeste, men de er proportionale og besværer ikke erhvervslivet med bureaukratiske krav.

  Othmar Karas (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for resultaterne af forhandlingerne om forbrugerrettighedsdirektivet, fordi det var muligt at finde et afbalanceret kompromis mellem forbrugernes og erhvervslivets interesser. Ved at harmonisere forbrugerrettighederne er vi med til at styrke det indre marked og dermed også Europa. Direktivet gør det muligt for virksomheder at fungere hen over grænserne uden risiko, hvilket fører det indre marked et skridt nærmere til at være et europæisk hjemmemarked. De nye regler giver forbrugere større sikkerhed og tillid, når de handler, især via internettet.

Men desværre rammer nogle bestemmelser ved siden af. Jeg havde gerne set, at især Rådet havde indvilget i mere objektive løsninger, der var imødekommende over for mindre virksomheder. Frem for alt kunne det have været muligt at tilføje initiativelementet til definitionen af aftaler indgået uden for fast forretningssted.

  Constance Le Grip (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede min kollega hr. Schwabs betænkning, der havde været genstand for en aftale mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet, og som bygger på en passende balance mellem større beskyttelse for alle europæiske forbrugere og nemmere adgang til det europæiske marked for vores virksomheder. Direktivet omhandler salgs- og servicekontrakter mellem virksomheder og forbrugere, især aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, men det er særlig opmuntrende, at europæisk lovgivning langt om længe behandler e-handel, som vil komme til at spille en stadig større rolle i vores økonomier og indkøbsvaner. Ved at garantere et minimumsantal af fælles forbrugerbeskyttelsesbestemmelser i EU giver vi vores medborgere og virksomheder den sikkerhed og de garantier, de behøver for at kunne udvikle grænseoverskridende handel og e-handel. Derved arbejder vi hen imod at opnå et egentligt indre marked.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Forbrugerrettigheder skal plejes løbende, både hvad angår lovgivning, herunder det regulerede område, genstanden for reguleringen og partnernes pligter og rettigheder, og overholdelse af disse rettigheder. Det er godt, at vi med jævne mellemrum reviderer og ændrer bestemmelserne på dette område. Information til forbrugere, det medie, hvorpå denne information er gemt, varer med forringet handelsværdi og muligheden for at returnere varer er særlig vigtige emner i dag. Disse vigtige spørgsmål og principper kommer til udtryk i Schwab-betænkningen.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Det nye direktiv er en afbalanceret aftale, der giver fordele såsom forbrugeres ret, anerkendt på EU-plan, til at skifte mening i op til to uger, efter at de har modtaget den vare, de har bestilt, og onlinehandlendes forpligtelse til at give alle oplysninger om den samlede pris og om, hvordan man kan kontakte den handlende. Der var behov for en sådan ramme for onlinetransaktioner, eftersom det er den metode, der benyttes i flertallet af grænseoverskridende handler.

I fremtiden må vi tilstræbe at beskytte forbrugere mod urimelige kontraktvilkår. I forbindelse med bankvirksomhed, elektronisk kommunikation og serviceydelser til turister er kontraktvilkårene ofte skrevet med meget små bogstaver, og kunderne indgår meget ofte aftalen uden at sætte sig ind i vilkårene.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Formålet med forbrugerrettighedsdirektivet er at forenkle kontraktforholdene mellem forbrugere og virksomheder for derved at bidrage til et mere velfungerende indre marked og styrke deres tillid til grænseoverskridende handel. Det skulle garantere forbrugere en højere grad af beskyttelse og sikre, at virksomheder kan levere varer og tjenesteydelser til forbrugere uden at støde på juridiske hindringer.

Kommissionen har foreslået at benytte princippet om "fuld harmonisering", eftersom den nuværende divergens mellem nationale lovgivninger har bidraget til opsplitningen af markedet og regelsættet. Efter vores mening er et sådant forslag upraktisk i øjeblikket, og vi foreslår i stedet minimumsharmonisering med et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, idet vi understreger behovet for konvergens af nationale regler om udøvelse og virkningerne af fortrydelsesretten. Alt dette vil være med til at styrke forbrugertilliden og overvinde virksomheders modvilje mod at give sig i kast med grænseoverskridende handel. Personer og organisationer med interesse i forbrugerbeskyttelse skal rapportere om resultaterne af gennemførelsen af direktivet til Kommissionen. På det grundlag vil Kommissionen udarbejde en rapport med forslag til eventuelle ændringer.

  Hans-Peter Mayer (PPE), skriftlig. − (DE) Rapporten om forbrugerrettigheder indeholder stadig adskillige mangler, især i forhold til bestemmelserne for håndværkere. Her er der fortsat behov for en række forbedringer, og vi må først se, hvordan bestemmelserne påvirker håndværkeres rettigheder i praksis. Men eftersom betænkningen indeholder en række forbedringer af Kommissionens forslag og, hvad vigtigere er, giver europæiske forbrugere adskillige fordele, stemte jeg for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Der skal etableres visse forhold for at give virksomheder et incitament til at give sig i kast med grænseoverskridende handel. De omfatter frem for alt forbrugerbeskyttelse, som må hæves til samme standard i hele EU. Der er stadig en hel del usikkerhed forbundet med ikke mindst onlinekøb – især for forbrugere – idet der ikke findes noget klart grundlag for sådanne transaktioner. Der opstår tit misforståelser, især i forhold til køberens fortrydelsesret og leveringsforhold.

Jeg stemte for betænkningen, fordi det er afgørende at kunne tilbyde forbrugere et vist beskyttelsesniveau, selv hvis de foretager køb uden for deres eget land. Denne beskyttelse bør standardiseres i hele EU.

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Det glæder mig at se, at der efter flere års forhandlinger endelig er opnået enighed mellem de politiske grupper, og at det nye forbrugerrettighedsdirektiv endelig er blevet vedtaget i dag. De nye bestemmelser vil mærkbart styrke forbrugerrettighederne. Forbrugere vil blive informeret bedre om kontraktvilkår og salgsbetingelserne og om leveringstider og muligheden for at fortryde købet. Jeg tænker f.eks. på tilbagebetalingsperioden i tilfælde af returnerede varer, som bliver reduceret betydeligt, så forbrugeren også får en økonomisk garanti, og fortrydelsesretten, der udvides til 14 dage. Det er små, men vigtige skridt, som ikke kun forbrugere vil sætte pris på, for direktivet med ændringer vil også medføre fordele for små og mellemstore virksomheder, der bliver i stand til at udvide deres forretningsaktiviteter på tværs af grænserne, hvor mange af dem, især mindre erhvervsdrivende, fortsat finder det vanskeligt at operere på grund af forbrugeres mistillid til nye teknologier, onlinetransaktioner og forsikringer om, at de vil få pengene tilbage, og at situationen rent juridisk bliver ført tilbage, hvis de skifter mening.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Nu, hvor virksomheder jævnligt engagerer sig i grænseoverskridende salg på det indre marked, er det fornuftigt at give forbrugere grænseoverskridende beskyttelse. Men harmonisering er ikke noget, man skal opnå med tvang. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Vi må gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at der er en høj grad af forbrugerbeskyttelse i hele EU. Kun derved kan det indre marked fungere effektivt. Vi må frem for alt harmonisere medlemsstaternes lovkrav med hensyn til aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted. Derfor må der indføres særlige oplysningskrav for denne type aftaler for at sikre tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Når disse foranstaltninger er indført, vil forbrugerne have større kontrol, når de køber varer. Desuden bliver de beskyttet mod urimelige praksisser. Der bliver også flere valgmuligheder for forbrugere, større konkurrence, grænseoverskridende handel og fjernsalg. Det skal bemærkes, at medlemsstaterne får ret til ikke at indføre direktivets bestemmelser for aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvis aftalebeløbet ikke overstiger 50 EUR, for at undgå yderligere juridiske hindringer.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om forslaget til Parlamentets og Rådets forbrugerrettighedsdirektiv. Målet med direktivet er at opnå en høj grad af forbrugerbeskyttelse. EU's forsøg på at kombinere harmoniseringen af det indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse kan bedst gennemføres ved at forsøge at hæve den nuværende minimumsharmonisering i retning af de bedste nationale praksisser, der eksisterer i flere medlemsstater. I fremtiden bør det europæiske system med ansvar i tilfælde af manglende overensstemmelse udvikles på en måde, så det forbedrer forbrugerbeskyttelsen og tilliden til markederne. Det er rimeligt over for virksomheder og understøtter en forøgelse af produkters brugbare levetid. Det kræver etableringen af en europæisk model til løsning af forbrugertvister at udmønte dette i praksis. Ikke alle de store ambitioner i forbrugerrettighedsdirektivet er blevet opnået, men jeg mener, vi har taget et vigtigt skridt, der ikke kompromitterer markedets normale funktion.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Dette forslag til direktiv er resultatet af en revision af regelsættet vedrørende forbrugere, som startede i 2004 med henblik på at forenkle og supplere de eksisterende regler for forbrugerbeskyttelse. Forslaget har på den ene side til formål at sikre, at forbrugerne i de 27 medlemslande kan regne med en høj grad af beskyttelse, og på den anden, at virksomheder uanset størrelse kan levere deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne i de 27 medlemsstater uden at møde unødvendige juridiske hindringer. For at undgå stadig større opsplitning af eksisterende bestemmelser på området tilstræbte man en målrettet, fuld harmonisering, dvs. harmonisering begrænset til specifikke aspekter af visse aftaler, samtidig med at en høj grad af forbrugerbeskyttelse bevares. Det nødvendiggør en justering af anvendelsesområdet. Bortset fra en række sektorbaserede undtagelser for en lang række sektorer er direktivet faktisk begrænset til aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvilket i stigende grad udgør en betydelig del af grænseoverskridende aftaler. For at EU's borgere kan drage fuld fordel af det indre marked, især med hensyn til e-handel, stemmer jeg for forslaget.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. − (EN) Et direktiv, der harmoniserer forbrugerrettigheder i Europa, lyder fornuftigt. Det har også potentiale til at styrke internetbutikker og forretninger baseret på fjernsalg, eftersom kunderne vil have større tillid til tjenester baseret i EU. Når kunderne får disse oplysninger, giver det dem tillid og tilskynder dem til at benytte sig af grænseoverskridende handel, hvorved de får flere valgmuligheder og mere for pengene. En stigning i grænseoverskridende handel vil være en fordel for hele det indre marked. Onlinesalg og e-handel i Europa havde en værdi på 163 mia. EUR i 2010, og Centre for Retail Research anslår, at onlinehandelen i Europa vil vokse med 18,7 % til 202,9 mia. EUR i 2011. Det er et yderst lukrativt marked, og vi må sikre, at forbrugerne er tilstrækkeligt beskyttet. Direktivet beskytter også virksomheder. Medlemsstaternes forskellige forbrugerlovgivninger afskrækker virksomheder fra at udvide deres markeder. Ved at harmonisere disse lovgivninger i hele EU kan virksomheder have tillid til, at de regler, der gælder på deres hjemmemarked, også gælder i resten af EU.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Kommissionens forslag til et forbrugerrettighedsdirektiv samler fire nuværende direktiver til en samlet retsakt med henblik på at forenkle og supplere det eksisterende regelsæt for forbrugerbeskyttelse. Forslagets dobbelte målsætning er at garantere, at alle forbrugere i EU's 27 medlemsstater kan regne med en høj grad af forbrugerbeskyttelse, og at virksomheder af alle størrelser er i stand til at levere deres varer og tjenesteydelser til forbrugere i de 27 medlemsstater.

De nye forbrugerrettighedsbestemmelser dækker næsten enhver type salg – i butikker, over telefonen og online – men styrker især bestemmelserne om international handel. Den nye lovgivning fastsætter, hvilken form for information køber skal modtage fra sælger, leveringsvilkår og de regler, der gælder, når risikoen ligger hos køber, for ikke at nævne sidstnævntes ret til at annullere købet eller afvise det købte eller retten til at få repareret eller ombyttet en vare.

Jeg støtter forslaget om at indføre en kombination af principperne om maksimum- og minimumsharmonisering og derved give forbrugere mulighed for at bevare de rettigheder, de har i kraft af nationale bestemmelser.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) På et stort marked som det europæiske er der behov for at sikre, at forbrugernes rettigheder beskyttes. Hr. Schwabs betænkning har til formål at samle fire eksisterende direktiver omhandlende salg gennemført uden for fast forretningssted, fjernsalg, garantier og urimelige kontraktvilkår. Det er vanskeligt at afstemme 27 forskellige juridiske traditioner på disse områder. Det er formentlig ikke det bedste tidspunkt i historien at indføre så indviklede bestemmelser. Efter min mening ville det have været mere på sin plads at koncentrere sig om specifikke aspekter og sektorer i stedet for at forsøge at skabe en ny kompetence, der deles mellem EU og medlemsstaterne. For visse stater vil dette direktiv faktisk repræsentere et uforholdsmæssig stort og entusiastisk skridt fremad, mens andre lande vil være nødt til at gøre indrømmelser i den europæiske harmoniserings navn. Så selv om jeg anerkender hr. Schwabs store indsats, kan jeg ikke stemme for betænkningen.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) En godt beskyttet forbruger er en borger med ro i sindet og et tegn på modenhed i vores moderne demokratier. Det er dét, som gør det direktiv, der blev vedtaget i dag, så vigtigt. Der går ikke en dag, uden at den europæiske forbruger i forbindelse med et onlinekøb eller accept af en ændring af et telefonabonnement må forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt den aftale, han eller hun har underskrevet eller indgået, er i orden. Som reaktion på de ofte ulige relationer mellem professionelle og forbrugere har Parlamentet forhandlet afgørende rettigheder på plads, nærmere bestemt 14 dages fortrydelsesret, uanset om købet er sket online, via e-mail, over telefonen eller hos en dørsælger. Hvis sælgeren ikke har givet oplysninger om fortrydelsesretten, kan varen returneres op til et år efter købsdatoen. Alle leveringer skal ske inden for 30 dage. Hvis denne tidsperiode overskrides, kan køber annullere købet uden begrundelse. Afstemningen har fundet sted efter hårde forhandlinger mellem Parlamentet og medlemsstaterne og udgør et stærkt signal om, at samme rettigheder må udøves i hele EU.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Schwab-betænkningen, som styrker forbrugeres rettigheder og beskytter dem, især når de er den svage aftalepartner, f.eks. når de køber noget uden for fast forretningssted. Dette direktiv, som markerer enden på en langtrukken debat mellem Parlamentet og Rådet, fastsætter bl.a. bedre beskyttelse i tilfælde af manglende overensstemmelse, og at forbrugeres fortrydelsesret fordobles fra syv til 14 dage. Sælgere skal også gøre det klart, når de pålægger bindende vilkår eller vilkår, der er urimelige over for forbrugere.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) De nye regler, som Parlamentet har godkendt i dag, vil virkelig styrke forbrugerrettighederne i Europa. Det afgørende er, at forbrugere nu har ret til at fortryde et køb i op til 14 dage. De nye regler yder også meget bedre beskyttelse i forbindelse med onlinehandel, hvor forbrugere nu er dækket af samme regler i hele Europa. Det vil berolige onlinehandlende. De Grønne hilser med tilfredshed den større beskyttelse af forbrugere, der køber digitalt indhold. Fra nu af skal forbrugere informeres ordentligt, når de køber digitalt indhold online, og under visse omstændigheder vil de have fortrydelsesret. De nye regler vil også medføre reelle forbedringer for passagerer, der køber transportbilletter på nettet. Det skulle føre til en gennemsigtig gebyrpolitik og sikre, at virksomheder ikke længere kan opkræve ekstragebyr, når forbrugere bruger kreditkort.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Hver anden europæer bruger internettet, og antallet af onlinekøb er fordoblet de sidste seks år. Ikke desto mindre udnyttes onlinemarkedet endnu ikke til fulde. Minimumsharmoniseringsbestemmelser har ført til opsplitning af regelsættet, hvilket er til hinder for fuldførelsen af det indre marked.

Den vedtagne betænkning er med til at få det indre marked til at fungere bedre og samtidig styrke forbrugertilliden. Hidtil har virksomheder for ofte måttet kæmpe for ikke kun at være aktive på deres nationale markeder, men også i andre lande. Uforholdsmæssig stor opsplitning har også indskrænket valgmulighederne for millioner af europæere og gjort dem mere usikre i forhold til at købe varer i udlandet.

Det forslag, der blev vedtaget i dag, forpligter sælgere til at give klar og tydelig information, hvilket tilskynder til intelligente og informerede valg. Forbrugere kan påberåbe sig en række afhjælpningsmidler, hvis de køber et produkt, der ikke lever op til aftalen, og de vil have ret til at kræve erstatning, hvis manglen ikke bliver afhjulpet. Der stilles også krav om offentliggørelse af en liste med vilkår, der betragtes som urimelige og dermed er ulovlige i hele EU.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. − (IT) Forbrugerrettigheder er blot et af mange eksempler på de europæiske institutioners manglende evne til på dette historiske tidspunkt at gennemføre love af stor juridisk og politisk vigtighed. Vi ønsker ikke, at alt det arbejde, der er gjort, og alle de positive ting, der er opnået, skal gå til spilde, f.eks. vores ændringsforslags bidrag til regresretten, som har til formål at medføre en klar forbedring i små virksomheders aktiviteter uden at skade forbrugerrettighederne.

Dette plenarmøde har ført til annullering af de få gode ting, som ordføreren og grupperne har tilføjet til det, der fra starten var et dårligt forslag. Ansvaret for denne situation ligger ikke hos Parlamentet, men hos Kommissionen. Der er visse områder, hvor selv vi euroskeptikere fra Lega Nord er indstillet på at sige ja til en høj grad af harmonisering, men kun når det giver mening og er i offentlighedens og små og mellemstore virksomheders interesse og ikke mindst er i overensstemmelse med medlemsstaternes beføjelser. Eftersom forbrugerbeskyttelse er et indviklet emne, var der fra starten behov for en tilgang, der afspejler alt det ovenstående. Vi undlod at stemme.

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Det indre marked er en af søjlerne i og drivkræfterne bag den europæiske integration. Jeg stemte for betænkningen, fordi den ikke kun repræsenterer et stort fremskridt for yderligere europæisk integration, men når bestemmelserne er gennemført, vil de også sætte alle borgere i stand til at drage fordel af samme høje grad af beskyttelse, uanset hvordan de foretager deres køb. Dermed bliver onlinekøb endelig underlagt klare regler. Den erhvervsdrivende må give køber fuld information om omkostninger og varens primære kendetegn og stille kontaktoplysninger til rådighed. "Traditionelle" køb bliver også bedre beskyttet. Alle europæiske forbrugere vil drage fordel af en 14-dages fortrydelsesret, der kan forlænges, hvis de ikke har modtaget bestemte vigtige oplysninger. Forbrugere og erhvervsdrivende vil blive bedre informeret og drage fordel af standardbeskyttelse i hele EU. Derved er de i stand til at få endnu større gavn af det indre markeds fordele.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for forbrugerrettighedsdirektivet, fordi jeg mener, det i sidste ende vil styrke europæiske forbrugeres rettigheder. Det er især lykkedes min gruppe at få gennemført flere centrale punkter, der bevarer den høje grad af forbrugerbeskyttelse i lande, hvor beskyttelsen ville være blevet reduceret ved indførelsen af fælles regler. Det var vigtigt for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og for mig personligt, at direktivet skulle gælde for digitale produkter på samme måde, som det til dels gør for passagertransport. Et andet vigtigt punkt er, at direktivet indeholder en lang liste med krav til den information, som erhvervsdrivende skal give til forbrugere, inden der indgås en aftale vedrørende fjernsalg eller uden for fast forretningssted. Et andet vigtigt punkt er, at forbrugere skal informeres om produktets fulde pris og primære kendetegn, umiddelbart før det bestilles via internettet, og de skal udtrykkeligt bekræfte, at de ønsker at betale den pris. Desuden bliver fortrydelsesretten fuldstændig harmoniseret i alle medlemsstater i form af en 14-dages periode. Det nye direktiv afskaffer også undtagelsen for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, som i Tjekkiet i udbredt grad er blevet misbrugt af gadehandlende eller ved promotionarrangementer for ældre til f.eks. at berøve forbrugere deres rettigheder såsom fortrydelsesretten.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE), skriftlig. – (PL) Under dagens afstemning støttede jeg de ændringsforslag til forbrugerrettighedsdirektivet, der gør det nemmere at handle via internettet, fordi det er et meget vigtigt skridt i retning af fuldstændig at fjerne barriererne for varer, samtidig med at det beskytter forbrugernes rettigheder. Retten til præcis information om muligheden for at fortryde, om prisen på produktet, om leveringsomkostningerne, den samlede udgift i forbindelse med købet og detaljer om den erhvervsdrivende er garanteret for at styrke sikkerheden ved sådanne transaktioner, hvilket også vil stimulere salget.

Forbrugere klager ofte over, at deres ret til at udnytte fordelene ved det indre marked er ufuldstændig, og det afspejles i den manglende tillid til onlinetransaktioner og i følelsen af manglende retssikkerhed i forhold til omfanget af den beskyttelse, som forbrugerne burde nyde. I mellemtiden forklarer erhvervsdrivende, at deres modvilje mod grænseoverskridende transaktioner skyldes de forskellige lovgivninger i de forskellige medlemsstater. Derfor er en juridisk løsning på EU-plan afgørende. Eksperterne vurderer, at op til en fjerdedel af handelen i 2015 vil foregå via internettet, så det er meget vigtigt at styrke tilliden til denne type transaktioner. Jeg gratulerer forfatteren af betænkningen og de andre, der har været involveret i arbejdet med at udarbejde denne forordning.

  Laurence J.A.J. Stassen (NI), skriftlig. − (NL) Det nederlandske Frihedsparti (PVV) vil stemme for forbrugerrettighedsdirektivet, fordi det vil yde nederlandske forbrugere bedre beskyttelse, når de handler på nettet. Forbrugere, der handler i Nederlandene, nyder god beskyttelse, men når de handler online, ofte i udenlandske butikker, er den beskyttelse ikke garanteret, eller den er uklar. Forbrugerrettighedsdirektivet forbedrer beskyttelsen i forbindelse med grænseoverskridende køb via internettet og har dermed merværdi for nederlandske forbrugere. Det vil medføre, at nederlandske forbrugere i fremtiden vil have en 14-dages fortrydelsesret i hele Europa. Det er en klar forbedring i forhold til den nuværende periode på 7 dage. PVV mener også, at det er en god ting, at direktivet vil sætte en stopper for skjulte omkostninger og omkostninger, der lægges til til sidst. Den endelige pris, som kunden skal betale, skal tydeligt fremgå på forhånd. Direktivet vil dermed være med til at beskytte nederlandske forbrugere og forbedre det indre marked, hvilket PVV fuldt ud går ind for.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Dette direktiv, der blev vedtaget i dag af et stort flertal i Parlamentet, markerer et vigtigt skridt i retning af at opnå bedre forbrugerbeskyttelse i EU. De nye bestemmelser vil styrke forbrugernes rettigheder betydeligt, især med hensyn til information, levering og fortrydelse. Fortrydelsesretten er forlænget til 14 dage for alle europæere, hvilket udgør et klart fremskridt. Men der, hvor direktivet er banebrydende, er i forhold til forbrugerrettigheder i forbindelse med e-handel. Forbud mod forud afkrydsede felter og fuld information om samtlige udgifter er virkelig til gavn for forbrugerbeskyttelsen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Forbrugerrettighedsdirektivet skal nu til endelig afstemning, efter at jeg stemte for under mødeperioden i marts 2011. Dette nye direktiv, som samler fire eksisterende direktiver, har til formål at sætte fornyet skub i fuldførelsen af det indre marked ved at fjerne juridiske hindringer for grænseoverskridende handel. Efter lange forhandlinger mellem de forskellige institutioner vil denne nye retlige ramme sikre klare og fælles vilkår for borgere og virksomheder i EU. Grænseoverskridende handelstransaktioner og onlinetransaktioner er nu harmoniseret, hvilket sikrer større sikkerhed og gennemsigtighed for EU's forbrugere og virksomheder. De oplysninger, der gives til forbrugere, skal være tydelige, forståelige og rettidige. Specificiteterne ved aftaler om hotel- og restaurantreservationer er også beskyttet, hvilket ikke var tilfældet med det oprindelige forslag. Jeg mener, at direktivet vil forøge antallet af transaktioner i Europa. Det vil gøre det muligt at beskytte forbrugere og at sikre et velfungerende indre marked i henhold til artikel 26, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: "det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital".

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Køb foretaget via internettet, hvilket bliver mere og mere populært, kan blive enklere og mere sikre takket være dette direktiv. Det er godt nyt for det polske formandskab, fordi e-handel er en af vores prioriteter og noget, som vi ønsker at bruge til at styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne. Efter den nye lovgivnings ikrafttræden vil sælgeren være forpligtet til at give klare informationer om de lande, der leveres til. I øjeblikket sender mange butikker ikke varer til alle EU's medlemsstater, og transaktionerne bliver ofte afbrudt.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Jeg mener, at de nye regler i betænkningen skaber klarhed og udstikker acceptable kriterier for både forbrugere og virksomheder, der gennemfører transaktioner online. Jeg håber, at de vil forbedre forbrugerbeskyttelsen og det indre markeds funktionsmåde og samtidig stimulere grænseoverskridende handel i EU.

Det er på høje tid, disse ændringer indføres – de oprindelige direktiver forudså den digitale revolution, men i dag er forbrugere, der handler på nettet, ikke tilstrækkeligt beskyttet. De nye regler er godt nyt for Litauen, som er et af de lande med størst internetudbredelse i Europa. Ifølge rapporter i litauiske medier (Verslo savaitė) er antallet af forbrugere i Litauen, der handler online, vokset med 73 % de sidste to år. Listen over køb er meget alsidig og omfatter alt fra billetter (32 %), tøj, sko og tilbehør (også 32 %) til elektriske apparater (23 %).

Men forbrugerrettighederne skal ikke kun forbedres på internettet. Vi må reducere bureaukratiet og fremme gennemsigtigheden inden for alle områder af forbrugerrettigheder. Vi bør også tilstræbe at sikre, at folk er bedre informeret om forbrugerrettigheder. Europæisk forskning har vist, at syv ud af 10 litauere stadig gerne vil vide mere om deres rettigheder, når de køber flybilletter online, eller når de skal betale ekstra kreditomkostninger.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støtter fuldt ud denne betænkning, der styrker beskyttelsen af forbrugere i Wales. Denne nye lovgivning vil beskytte de forbrugere, der køber produkter på nettet. Forbrugerne vil nu have to uger til at skifte mening om onlinekøb. Den nye lovgivning tager den "digitale revolution" i betragtning og vil hjælpe både forbrugere og erhvervsdrivende. Grænseoverskridende handel bliver nemmere, hvilket er til gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende. Forbrugerrettighedsdirektivet markerer også en afslutning på høje gebyrer for brug af kredit- og betalingskort, som mange betaler, når de handler på nettet. Det glæder mig, at denne betænkning gør det ulovligt at tilføje gebyrer for kredit- eller betalingskort, der ikke har nogen sammenhæng med omkostningerne til at behandle en onlinetransaktion. Jeg håber, at den britiske regering hurtigt vil gennemføre disse nye regler for at sikre beskyttelsen af forbrugere i hele Det Forenede Kongerige.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Schwabs betænkning, fordi jeg anser det for at være et godt grundlag, hvorpå vi kan forhandle med Rådet og Kommissionen om indgåelsen af en aftale om den grad af harmonisering, der er nødvendig for at opnå forbrugerrettigheder, der kan udøves i alle medlemsstater.

Betænkning: Salvatore Tatarella (A7-0091/2011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for ændringen af direktiv 2000/25/EF. Det etablerer en gradvist indfaset reduktion i forurenende udledninger. Det skyldes den tidsperiode, der er nødvendig af hensyn til den teknologiske udvikling, som kræves for at indføre fase 3. Sidstnævnte foreskriver mere drastiske reduktioner i udledningerne og dermed vigtige modifikationer af motorer, hvilket endnu ikke er muligt. Herudover har den økonomiske krise påvirket produktionen af traktorer. Det er dermed nødvendigt at afsætte den nødvendige tid og indføre foranstaltninger, der gør det muligt for producenter at sælge traktorer og forsøge at skaffe ressourcer til forskning og for landmænd at erstatte deres traktorer med mindre forurenende modeller, alt sammen med henblik på at overholde den europæiske miljølovgivning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Direktivet vedrører udledninger fra landbrugstraktorer og foreskriver en kvantitativ modifikation uden at ændre de miljømål, der tidligere er udstukket i direktiv 2000/25/EF. I betragtning af de vanskeligheder, sektoren oplever i øjeblikket, kunne en forøgelse i andelen af motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, være gavnlig. Som ordføreren nævner, tilsigter forslaget at gøre det muligt for producenter i EU at sælge traktorer, at overvinde den aktuelle økonomiske krise, at finde nye forskningsressourcer og at respektere den europæiske lovgivnings begrænsninger med hensyn til miljøbeskyttelse, samtidig med at de mest forældede traktorer erstattes med nye traktorer med mindre forurenende motorer. For at gøre miljøbeskyttelsen forenelig med beskyttelsen af landbrugets og industrielle aktiviteter, er overgangsforanstaltninger som den foreliggende fleksibilitetsordning tilrådelige.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning af hr. Tatarella omhandler forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/25/EF for så vidt angår bestemmelserne for traktorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, som vedrører udstødningsgasser. Miljøbeskyttelse er en af EU's prioriteter. Dette direktiv fastsætter den maksimale mængde udstødningsgasser, som en traktor med dieselmotor må udlede under hensyntagen til dens motoreffekt, og udstikker en tidsplan for udfasning af disse emissioner. Men forslaget fastsætter ikke en lige så drastisk reduktion, som det oprindeligt var forventet, på grund af den forsinkede gennemførelse af nye teknologiske løsninger og faldet på mere end 20 % i omsætning i 2009 og 2010. Jeg stemte for ordførerens anbefalinger, fordi jeg ikke kun er enig i, at dette direktiv vil gøre det muligt for traktorforhandlere at overholde den europæiske lovgivning og samtidig overvinde den aktuelle krise, men også i, at det vil sætte landmænd i stand til at udskifte brugte traktorer med nye landbrugsmaskiner med motorer, der er mere effektive, og som forårsager mindre forurening.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Direktivet omhandler udledninger fra landbrugstraktorer, og målet med det er en kvantitativ ændring af direktiv 2000/25/EF. Det haster med direktivet, fordi det har indflydelse på den periode, der begynde den 1. januar 2011, og det er meget væsentligt i lyset af de positive resultater, det forventes at medføre for den berørte sektor. Direktivet fastsætter et maksimalt niveau for udledninger for hver type traktor baseret på motoreffekten, og der fastlægges en gradvis reduktion i udledningerne i flere faser. Grænserne for den fase, der netop er begyndt, er meget strengere end for den foregående fase. Med henblik på at lette overgangen mellem disse faser indfører direktivet en fleksibilitetsordning, der giver traktorproducenter mulighed for at markedsføre et begrænset antal traktorer med motorer, der er kalibreret til foregående fases grænser for udledninger. Kommissionens forslag til direktiv bør hilses varmt velkommen. Det tager hensyn til miljømål, som EU har vedtaget for nogen tid siden. Hvis den foreslåede ændring ikke vedtages, ville vi paradoksalt nok ende i den stik modsatte situation, eftersom mange landmænd kunne beslutte at beholde deres gamle forurenende traktorer, hvilket ville være til skade for miljøet i Europa. Derfor synes jeg, at det er hensigtsmæssigt at støtte ændringen af direktivet, for en vedtagelse ville støtte målet om beskyttelse af miljøet og samtidig fremme den pågældende branches økonomiske udsigter.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg støtter både Kommissionens forslag og Tatarella-betænkningen, fordi det er fuldstændig afgørende at støtte en sektor i alvorlige vanskeligheder. Direktivet vedrører udledninger fra landbrugstraktorer og fra motorer i mobile ikkevejgående maskiner. I betragtning af det fald på 25 % i omsætning, som denne sektor, en vigtig og veludviklet sektor i vores regioner, har oplevet sammenlignet med tiden før krisen, har den brug for vores støtte, ikke for flere begrænsninger.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. − (IT) Dagens afstemning vil gøre det muligt for europæiske producenter af landbrugstraktorer at håndtere de strengere grænser for udledning af udstødningsgasser, som indføres med ikrafttrædelsen af trin III B af direktiv 2000/25/EF.

Vi må huske, at for at kunne overholde de nye grænser skal motorer gennemgå større modifikationer, hvilket også vil indebære grundlæggende ændringer i køretøjernes udformning. I mange tilfælde er løsningerne til at tilpasse traktorer til de nye motorer endnu ikke tilgængelige eller færdige.

Oven i denne forsinkede teknologiske udvikling kommer effekterne af den økonomiske krise, som har ramt den industrielle sektor hårdt og forårsaget et fald i 20-25 % i dens omsætning i forhold til 2008.

I den forbindelse vil en styrkelse af fleksibilitetsordningen udjævne overgangen mellem de forskellige trin i udledningsgrænserne og dermed sætte virksomhederne i stand til at sprede de nødvendige investeringer over en længere periode, herunder inden for forskning og udvikling.

Sluttelig vil jeg gerne påpege, at selv om ændringen af direktivet vil få betydelig indflydelse på miljøet, vil den medføre store økonomiske fordele, sætte producenter i EU i stand til at overvinde denne krisetid og samtidig overholde de grænser, som er fastsat i den europæiske lovgivning af hensyn til beskyttelse af miljøet.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi direktivet omhandler udledninger fra landbrugstraktorer og alene foretager en kvantitativ ændring af direktiv 2000/25/EF uden at ændre dets miljøbeskyttende formål, metodologi eller gyldighedsperiode. Det haster med at få vedtaget direktivet, fordi det vedrører en periode, der allerede begyndte den 1. januar 2011, og det er meget vigtigt på grund af den positive indflydelse, det forventes at have på den berørte branche. Direktiv 2000/25/EF om emission af forurenende stoffer fra landbrugstraktorer fastsætter de maksimale mængder kulilte (CO), kulbrinter (HC), kvælstofoxider (NOx) og partikulært stof (PM), der må udledes i udstødningsgasser fra dieselmotorer i traktorer. For hver type traktor fastsætter direktivet den maksimale mængde, der må udledes, på grundlag af motoreffekten og en gradvis reduktion i udledningerne i flere faser. Det er vigtigt at bevare en passende økonomisk udvikling i den berørte industri, samtidig med at der bidrages til at beskytte miljøet.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for det kompromis, ordføreren har opnået i forhandlingerne med Rådet, af årsager, der har med Rumæniens interesser at gøre. Selv om den politiske gruppe, jeg tilhører, har indtaget en anden holdning, nemlig den, som Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vedtaget, og som støtter en forøgelse af den traktorproduktion, der kan markedsføres, fra 20 % til kun 35 %, og selv om det ikke opfylder de aktuelle miljøstandarder, besluttede jeg, at vi skal støtte Rumæniens interesser. I den aktuelle situation er en højere produktionsgrænse tydeligvis til gavn for Rumænien i lyset af den økonomiske krise, krisen i den hjemlige landbrugssektor og den teknologiske kløft.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg ville gerne udtrykke min støtte til denne betænkning om traktorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, fordi den indfører passende foranstaltninger, der tager mange aspekter i betragtning. På den ene side tages der behørigt hensyn til, at krisen har forstyrret hele det økonomiske og produktionsmæssige landskab og dermed også traktorindustrien. Denne fleksibilitetsforanstaltning vil sætte industrien i stand til at komme på fode igen med det samme og vil også have positiv indflydelse på landbruget som helhed. På den anden side er det ikke et spørgsmål om at svække kravene i forhold til forurening, som stadig er et vigtigt emne, men simpelthen om at anlægge et kriterium, der vil sikre, at man bruger almindelig sund fornuft. Det er dette Europa, vi værdsætter, et Europa, der kan reagere på specifikke behov og efter behov tilpasse foranstaltninger, der allerede er indført, når de ikke længere er tilstrækkelige under de ændrede omstændigheder.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilser beslutningen velkommen. For at opfylde de miljømæssige mål, der er knyttet til emissioner, mener jeg, at den maksimale mængde udledninger fra traktorer skal fastsættes ud fra motoreffekten. Det ville sikre effektiv gennemførelse af en gradvis reduktion af udledningerne i flere faser. Jeg hilser med tilfredshed, at direktivet indeholder en fleksibilitetsordning, der vil fremme overgangen fra én fase til den næste. Anvendelsen af ordningen vil tage hensyn til den forsinkede teknologiske udvikling og de negative konsekvenser af den økonomiske krise. Der vil dermed blive taget behørigt hensyn til både EU's producenters og landmænds interesser. Producenterne vil ikke blive mødt med endnu en byrde, og de vil have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produktion til kravene i hver fase, mens landmændene vil kunne udskifte deres ældste traktorer med nye, hvis motorer forurener mindre. Derfor mener jeg, at det er på sin plads at hæve det årlige salg af traktorer, der er undtaget, fra 20 % til 50 %. En sådan bestemmelse vil skabe et gunstigt miljø for industriens økonomiske udvikling, samtidig med at det nuværende miljøbeskyttelsesprogram bevares uændret.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/25/EF for så vidt angår bestemmelserne for traktorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen. Direktivet omhandler udledninger fra landbrugstraktorer og foretager alene en kvantitativ ændring af direktiv 2000/25/EF uden at ændre dets miljøbeskyttende formål, metodologi eller gyldighedsperiode. Det haster med at få vedtaget direktivet, fordi det vedrører en periode, der begyndte den 1. januar 2011, og det er meget vigtigt på grund af den positive indflydelse, det forventes at have på den berørte branche. Alle disse faktorer, der er begrundet i betænkningen, var medvirkende til, at jeg stemte for.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Forslaget om at ændre direktiv 2000/25/EF om udledninger fra landbrugstraktorer berører alene den kvantitative side. Det hverken behandler eller ændrer miljøbeskyttelsesmålene, og det påvirker ikke metodologien eller gyldighedsperioden. Direktivet omhandler udledninger i udstødningsgasser fra dieselmotorer i traktorer. Det fastsætter den maksimale mængde, der må udledes, på grundlag af motoreffekten og en gradvis reduktion i udledningerne i flere faser. Den 31. december 2010 sluttede trin A, og den 1. januar 2011 begyndte trin B. Grænserne for den fase, der netop er begyndt, er meget strengere end i de foregående faser. Netop for at fremme overgangen fra én fase til den næste indførte direktivet en "fleksibilitetsordning", der giver traktorproducenter mulighed for at markedsføre et begrænset antal traktorer med motorer, der er kalibreret til foregående fases grænser for udledninger. Ændringen forøger andelen af disse traktorer fra 20 % til 50 %. Af denne grund, og fordi den forsinkede teknologiske udvikling og den globale finanskrise har forhindret justeringen af disse faktorer, stemte jeg for.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. − (EN) Kommissionens forslag til direktiv må hilses varmt velkommen. Det respekterer de miljøbeskyttelsesmål, som EU vedtog for et stykke tid siden. I lyset af den alvorlige økonomiske krise kunne Kommissionen have fremlagt mere radikale forslag såsom et moratorium for direktivet, en ændret tidsplan for faserne eller en endnu højere fleksibilitetsandel. Men Kommissionen valgte at indføre en foranstaltning, der er enkel og effektiv, som kommer på rette tid, og som vil gøre det muligt (a) for producenter i EU at sælge traktorer, overvinde den aktuelle vanskelige økonomiske krise, finde nye ressourcer til forskning og overholde de grænser, som den europæiske lovgivning fastsætter med henblik på beskyttelse af miljøet, og (b) for landmænd at erstatte deres ældste traktorer med nye, hvis motorer forurener mindre. Jeg støtter kompromiset, eftersom fleksibilitetsordningen kunne forøges midlertidigt og udelukkende i trin III B eller til tre år, hvis der ikke var noget efterfølgende trin. I denne periode kunne fleksibilitetsgraden højst være 37,50 %.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Imod. Selv om aftalen er en smule bedre end Kommissionens oprindelige forslag, udvander kompromiset stadig den eksisterende lovgivning. De Grønne stemte imod betænkningen i udvalget, støttede ikke forhandlingerne om en aftale ved førstebehandlingen og var dermed ikke medunderskriver af aftalen for plenarmødet. Brugen af den økonomiske krise som undskyldning for at svække eksisterende grænseværdier (når de allerede er trådt i kraft) skaber en uheldig præcedens for andre EU-miljølove ved at belønne manglende overholdelse og straffe de virksomheder, der har foretaget de nødvendige investeringer for at overholde lovgivningen i tide. Mens dette forslag kun har begrænset indvirkning på EU's luftkvalitet, er det principielle spørgsmål vigtigt.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg mener, at Kommissionens forslag om bestemmelser for traktorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, indeholder enkle, effektive og rettidige foranstaltninger. At tillade salget af en større andel af traktorer, der er kalibreret til de gamle, mere lempelige grænser for udledninger, vil faktisk beskytte denne strategiske produktionssektors økonomiske interesser uden at ændre allerede fastsatte miljøbeskyttelsesmål. Hvis denne anmodning ikke var blevet godkendt, ville situationen i praksis være blevet forværret betydeligt. I dag er det faktisk lykkedes os at undgå risikoen for, at landmænd anbringes i en situation, hvor de på grund af det vanskelige økonomiske klima er nødt til at beholde gamle, meget mere forurenende traktorer længere end nødvendigt.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. − (IT) Disse to forslag om at ændre direktiver er afgørende for europæiske produktionsselskabers overlevelse. Kommissionen har foreslået at undtage 50 % af de traktorer, som er produceret i EU i de seneste fem år, på grund af den forsinkede teknologiske udvikling, der gør det umuligt – medmindre der bruges et enormt beløb – at gennemføre de mekaniske modifikationer, som er nødvendige for at gå videre til næste fase, og fordi den økonomiske krise påvirker traktormarkedet, der har oplevet en årlig omsætningsnedgang på 20 % siden 2008.

Vi havde gerne set, at Kommissionens forslag med hensyn til begge direktiver var blevet vedtaget, eftersom konsekvenserne for udledningerne ville være fuldstændig ubetydelige. Det er beklageligt, at de venstreorienterede gruppers og fru Pietikäinens "nej"-holdning alene skyldes principper og fuldstændig ignorerer den risiko, vi ville løbe, hvis disse undtagelser blev forkastet. Resultatet ville være lukkede fabrikker og mistede arbejdspladser.

Det endelige kompromis, der blev indgået efter trepartsforhandlingerne, har ført til en aftale ved førstebehandlingen om en 40 % undtagelse for traktorer og en 37,5 % undtagelse for mobile ikkevejgående maskiner. Vi er måske ikke helt tilfredse, men vi stemmer for direktiverne på grund af de yderst stramme tidsfrister. Hvis de overskrides, bliver direktiverne meningsløse.

Betænkning: Romana Jordan Cizelj (A7-0214/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for denne betænkning med ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Kommissionens forslag fastsætter specifikke krav, der skal sikre, at medlemsstaterne vil etablere en national lovgivningsmæssig og organisatorisk ramme og udarbejde passende nationale programmer til håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering.

Det er afgørende at indføre et forbud mod at eksportere affald. Det er også afgørende, at den kompetente tilsynsmyndighed kan standse visse aktiviteter, hvis de ikke vurderes at være sikre. Nukleart affald, der ikke kan genbruges, må ikke eksporteres til tredjelande. Vi har brug for en ansvarlig strategi og passende måder at eliminere alt nukleart affald på, som produceres til energiformål, forskning eller medicinsk brug.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Fremtiden for planetens energiforsyning udgøres ikke af atomenergi. Fremtiden udgøres af et miks af energiforsyninger. Ikke desto mindre er det stadig nødvendigt at håndtere denne teknologi som minimum i adskillige årtier (håndtere demonteringen af kraftværker samt radioaktivt affald og brugt brændsel). Vi er nødt til at forstå, at dette affald har en levetid, der skal måles i årtier. I dag er det afgørende at etablere en ramme for medlemsstaterne og styrke tilsynet med de måder, hvorpå medlemsstaterne vælger at opbevare affaldet på. Derfor stemte jeg for direktivet om håndtering af dette affald. Selv om teksten kunne forbedres yderligere, og et vigtigt punkt efter min mening står uløst tilbage, nemlig definitionen af radioaktivt affald, mener jeg, at vi bør fortsætte fremad på området, og at det er meningsløst at benægte behovet for at behandle affaldet. Jeg stemte også for, fordi muligheden for at eksportere til tredjelande blev afvist. Det var virkelig et afgørende punkt. Det ville være fuldstændig uacceptabelt, hvis vi tillod eksport af vores farligste affald til lande uden for EU, hvor vi ikke med vished kender sikkerhedsniveauet i forbindelse med håndtering og opbevaring af affaldet på lang sigt.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for betænkningen, fordi ansvarlig håndtering og opbevaring af affald, der er skadeligt for miljøet og for mennesker, uden tvivl er vigtigt. Især nu, efter ulykken på Fukushima-atomkraftværket, overvejer vi, hvordan vi kan sikre, at atomkraftværker er så sikre som muligt, og vi drøfter endda, om vi helt skal opgive denne form for elproduktion i Europa. Med denne betænkning har Parlamentet dybest set godkendt Kommissionens forslag til direktiv, som udstikker et EU-lovgrundlag for nukleart brugt brændsel og håndtering af radioaktivt affald. Den retlige ramme, som Kommissionen har foreslået, har til formål at forpligte medlemsstater til at udarbejde nationale programmer for nukleart brugt brændsel og håndtering af radioaktivt affald. I Parlamentets betænkning foreslås det at forbedre det kommende direktiv ved at styrke det såkaldte reversibilitetsprincip, ifølge hvilket der skal skabes adgang til affald, der er begravet i dybe geologiske formationer, i tilfælde af at der en gang i fremtiden f.eks. opdages en måde at behandle sådant affald på. I betænkningen foreslås det også, at der fastsættes strengere finansielle forpligtelser for medlemsstater i form af krav om at øremærke midler til eventuel affaldshåndtering og om finansiering af reserver, og der foreslås også en ramme til kontrol med regionale affaldshåndteringsprojekter.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen om håndtering af radioaktivt affald. Parlamentet har længe opfordret til harmoniserede standarder, og denne betænkning bidrager til en ensartet lovsamling med henblik på at sikre sikker håndtering. Selv om der må udvises respekt for reversibilitetsprincippet, må der udtænkes metoder og tekniske løsninger for endelig deponering for at muliggøre potentiel adgang til og genvinding af affald af tekniske årsager, eller hvis forskningen fører til nye teknologiske løsninger på længere sigt (som f.eks. transmutation). Jeg støtter forslagets mål med at sikre, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at opfylde kravene til afvikling af atomkraftværker, og at affaldet håndteres på en gennemsigtig måde. Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for sikker håndtering af brugt brændsel og affald, men de kan opfylde denne forpligtelse, samtidig med at de arbejder på fælles initiativer til at deles om håndteringen af radioaktivt affald under nøje definerede og strenge forhold.

  Rachida Dati (PPE), skriftlig. − (FR) Det forslag til direktiv, som Parlamentet er blevet hørt om, er endnu et eksempel på, hvordan Europa kan handle på en praktisk måde for at beskytte Europas borgere. Organisering af harmoniserede standarder for håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald opfylder et krav og et behov for at styrke sikkerheden på området. Jeg glædede mig især over vedtagelsen af et forslag, der ville gå længere end de grundlæggende sikkerhedsprincipper udstukket af Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) og indføre de højeste sikkerhedsstandarder, der afspejler de mest moderne praksisser på lovgivningsmæssigt og operationelt plan og den bedst tilgængelige teknologi (BAT).

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg hilser afstemningen om denne betænkning velkommen. Styrkelsen af atomsikkerheden og sikkerhedsbestemmelserne var afgørende af flere årsager. En grund er naturligvis den alvorlige atomulykke i Japan. Men jeg hilser den også velkommen, fordi det, der kaldes "højradioaktivt og langlivet radioaktivt affald", i øjeblikket stadig opbevares i midlertidige anlæg. Brugt brændsel opbevares generelt sikkert i nærheden af reaktorerne, men man må erkende, at sikkerhedsniveauet ved permanent deponering må være langt højere. Derfor er det vores ansvar at forlange maksimal sikkerhed. Af denne grund stemte jeg også for ændringsforslaget, der forbyder etablering af behandlingsanlæg for nukleart affald i seismiske eller kystnære områder, hvor der er betydelig risiko for stigning i havvandstanden og for tsunamier. Desuden går jeg ind for princippet om, at forureneren betaler, og jeg stemte også for ændringsforslaget, der opfordrer til vurdering af kysterne, overvågning, regelmæssige rapporter til Kommissionen og nationale regeringers deltagelse.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støttede denne betænkning om forslag til direktiv om håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald. Det nuværende direktiv vedrører kun opbevaringsanlæg til brugt brændsel i direkte forbindelse med nukleare installationer. Forslaget har til formål at sørge for sikkerheden i forhold til den langsigtede håndtering af eksisterende og kommende radioaktivt affald. Det er yderst vigtigt, at vi arbejder sammen for at garantere de højest mulige sikkerhedsstandarder. Rent faktisk vil mange kommende generationer være i fare. Betænkningen opfordrer medlemsstaterne til at acceptere fælles minimumsstandarder, investere i nye teknologier og ikke mindst forbyde eksport af nukleart affald til tredjelande.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) De tragiske begivenheder i Fukushima har kun været med til at styrke Parlamentets beslutsomhed, når det handler om at vedtage et stærkt og tydeligt direktiv om eksport og behandling af nukleart affald. Eksport af nukleart affald til lande uden for EU må forbydes, og eksport inden for EU må kun være tilladt gennem bilaterale aftaler. Vi må også indføre strengere regler for at beskytte arbejdstagere og bedre overvågning, og vi må styrke de kompetente myndigheders efterforskningsmæssige beføjelser for at kunne gennemføre regelmæssige vurderinger af atomsikkerheden, forespørgsler og inspektioner. Samtidig må vi intensivere forskningen i alternativer til at begrave affald i dybe formationer. Det nukleare spørgsmål kan ikke længere håndteres ved at gå uden om den offentlige mening, som i stigende grad er negativ. Vi må have en fælles politik om vedvarende energi og udvikle andre energikilder uden at falde tilbage på fossile brændsler og samtidig forsøge at sikre, at vi er selvforsynende.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald, fordi jeg mener, at der er behov for en ansvarlig strategi og passende midler til håndtering af alt nukleart affald, det være sig fra energiproduktion, videnskabelig forskning eller medicinsk brug. Desuden må nukleart affald, der ikke kan genbruges, ikke eksporteres til tredjelande.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Det foreslåede direktiv etablerer et europæisk lovgrundlag for at håndtere nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald. Det udstikker specifikke krav for at sikre, at medlemsstaterne har de lovgivningsmæssige og organisatoriske midler til at kunne tackle problemet på passende vis. Eftersom forslaget er baseret på traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), skal Parlamentet kun høres i sagen. Det er et yderst følsomt miljømæssigt spørgsmål, der kræver stor opmærksomhed fra de politiske beslutningstagere og pålidelig og nøje overvågning af håndteringen af dette affald. De forfærdelige begivenheder i Fukushima har givet sagen et presserende og dramatisk præg, som vi måske burde sætte os ud over, når vi drøfter spørgsmål om energiressourcer. Jeg tror ikke, at det følelsesmæssige klima, der har udviklet sig – hvilket er forståeligt – er den bedste rettesnor i spørgsmål af denne størrelsesorden. Det er tydeligt, at det ikke betyder, at vi ikke skal forfølge en politik med kontrol og nøje overvågning af alt, der har med atomkraft at gøre.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Problemet med håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald behandles i fru Jordan Cizeljs betænkning, som vi netop har stemt om. Sikkerhedsspørgsmålene efter katastrofen i Fukushima har gjort sagen uventet aktuel. Faktisk har Parlamentet opfordret til vedtagelse af et nyt direktiv på området i nogen tid. Radioaktivt affald fortjener større opmærksomhed på grund af sikkerheden, ikke kun for de arbejdstagere, der håndterer det, men også for offentligheden. Desuden kan vi ikke glemme de miljømæssige konsekvenser af dette affald, som er skadelig for biodiversiteten. Derfor stemte jeg for forslaget, der har til formål at gennemføre princippet om, at forureneren betaler – som kun meget langsomt er begyndt at blive respekteret – og indfører foranstaltninger, der begrænser transport af disse stoffer til tredjelande. Det er faktisk afgørende, at vi forøger opmærksomheden på, at vi ikke kan overlade disse problemer til kommende generationer. Jeg hilser med tilfredshed indførelsen af en finansiel mekanisme, der skal støtte håndteringen af dette affald med henblik på at gøre det ufarligt, og indførelsen af tilsynsmyndigheder, der er mere krævende, og som forhindrer overtrædelser af direktivet.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I november fremlagde Kommissionen et forslag til direktiv, der etablerer EU's lovgrundlag for håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald. Forslaget udstikker konkrete krav, der vil sikre sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering. I forbindelse med planlægningen af metoden til og den tekniske løsning for endelig deponering – primært dyb geologisk deponering af brugt brændsel og højradioaktivt affald – er det vigtigt, at reversibilitetsprincippet inddrages i overvejelserne. Målet er at muliggøre potentiel adgang til og genvinding af affaldet, enten af tekniske årsager eller hvis forskningsmæssige fremskridt skaber mulighed for en ny, mere langsigtet teknologisk løsning. Men deponering af affaldet i formationer må under alle omstændigheder ske i henhold til internationalt accepterede sikkerhedsstandarder, krav og metoder. I sidste ende er det medlemsstaterne, der har ansvaret for sikker håndtering af det nukleare brugte brændsel og radioaktive affald, de producerer, herunder sikker deponering af det. Selv om det er altafgørende for enhver medlemsstat at udarbejde sine egne nationale programmer for brugt brændsel og radioaktivt affald, kunne det være et interessant alternativt at lede efter en fælles løsning på problemet. Men det er min holdning, at en sådan metode under ingen omstændigheder kan være en erstatning, der tilskynder medlemsstater til at omgå deres nationale forpligtelser i forhold til håndtering af radioaktivt affald.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Forslaget til direktiv har til formål at sikre, at medlemsstaterne etablerer en national lovgivningsmæssig og organisatorisk ramme og udarbejder passende nationale programmer til håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald uanset perspektiverne for anvendelse til atomkraft eller andre formål.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. − (IT) Der produceres 40 000 m2 radioaktivt affald årligt i EU. Heraf er 80 % kortlivet lavradioaktivt affald, 5 % er langlivet lavradioaktivt affald, og mindre end 10 % er højradioaktivt affald. Baseret på disse data mener jeg, at det er vigtigt at etablere et europæisk lovgrundlag, der ved hjælp af nationale programmer skal regulere sektoren for produktion og deponering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald.

Bæredygtig deponering af visse stoffer er et mål, der kræver vedvarende overvågning og gradvis opdukken af teknologiske løsninger på lang sigt. Derfor er jeg enig med ordføreren i behovet for at fokusere på reversibilitet i håbet om, at forskningen snart fører til endelig transmutation af brugt brændsel og radioaktivt affald, så det kan anvendes til andre formål. Faktisk er forskning og teknologisk udvikling hjørnestenene i denne sektor. De vil muliggøre sikker brug af atomkraft, der kan opfylde energibehovene i fødevare-, medicinal-, industri-, landbrugs-, forsknings- og uddannelsessektorerne.

Sluttelig håber jeg, at vedtagelsen af denne betænkning vil blive et vigtigt skridt i retning af at opfylde målet om en europæisk energiplan.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Som fast ordfører på området for retsgrundlaget for lovgivningen i Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender vil jeg gerne henlede opmærksomheden på især ét aspekt af betænkningen – spørgsmålet om retsgrundlaget. I lyset af de konflikter, som atomenergi er årsag til i dag, og den kendsgerning, at EU's institutionelle system har ændret sig siden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, mener jeg, at Europa-Parlamentet bør deltage i beslutningstagningen vedrørende atomenergi. Det er derfor, at jeg anbefalede, at artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 31 og 32 i Euratom-traktaten var det korrekte retsgrundlag for dette direktiv. Desværre blev min holdning som følge af ændringer i arbejdskalenderen for Udvalget om Retlige Anliggender ikke taget med i overvejelserne af det korresponderende udvalg for direktivet – Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som med et meget lille flertal stemte for at anvende Euratom-traktaten som det eneste retsgrundlag. Jeg mener, at dette forringer gennemsigtigheden af beslutningstagningsprocessen vedrørende atomenergi, som er et spørgsmål, der også er vigtigt for EU's borgere.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning om håndteringen af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald for at sende et klart budskab til medlemsstaterne om, at forurenerne skal holdes ansvarlige for deres affald. Uanset om det drejer sig om affald fra aktiviteter i forbindelse med elektricitetsproduktion eller aktiviteter på andre områder såsom medicin, forskning og industri, er eksport af radioaktivt affald til tredjelande uansvarligt og er blevet fordømt af Europa-Parlamentet med vedtagelsen af denne betænkning. Selv om betænkningen blev vedtaget ved afstemningen, beklager jeg den lille rolle, som Parlamentet har fået i forbindelse med nukleare anliggender, hvor det kun har en rådgivende rolle, fordi dette emne har grænseoverskridende konsekvenser for de europæiske borgeres sikkerhed og sundhed. Takket være et ændringsforslag stillet af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet understreges det i betænkningen, at der er behov for at finde et nyt retsgrundlag for lovgivning om nukleare anliggender for at sikre, at de europæiske borgeres interesser repræsenteres bedre i spørgsmål, der har en sådan direkte betydning for dem.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. − (IT) Det tragiske jordskælv i Japan har ansporet Europa til at se nærmere på konsekvenserne af brugen af nuklear teknologi og indvirkningen på de europæiske borgeres sikkerhed. Ved at vedtage denne betænkning om forslag til direktiv om håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald viser Parlamentet, at det går særligt højt op i dette spørgsmål og har et klart ønske om at finde fælles og endelige løsninger for deponeringen af nukleart affald i Europa.

Ved at kræve fælles mindstestandarder for alle medlemsstaterne tilskynder vi deres regeringer til at investere i nye teknologier for at opnå hurtige og konkrete resultater i relation til deponeringen af dette ekstremt farlige affald.

Jeg glæder mig derfor over to ændringsforslag fremsat af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet om, at Parlamentet og Rådet skal have medbestemmelse om spørgsmål vedrørende atomenergi, og om støtte til det grundlæggende forbud mod eksport af affald til tredjelande, som er et forbud, der viser, at Parlamentet er fast besluttet på at leve op til sit ansvar. Parlamentets afstemning er derfor endnu et skridt på vejen mod den gradvise afskaffelse af atomenergi til fordel for bæredygtige energiløsninger, som er sikre for befolkningen.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Efter hændelsen i Fukushima i Japan skal EU indføre ambitiøse standarder og rammetraktater i anliggender vedrørende atomkraft og energipolitik. Jeg stemte for Cizelj-betænkningen om håndteringen af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald fra energi-, medicin- og forskningssektorerne. Tredjelande er ikke EU's medlemsstaters "skraldespande". Jeg glæder mig over, at MEP'erne har vedtaget ændringsforslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet om forbud mod masseeksport af affald til tredjelande, medmindre det eksporteres til genbrug og derefter importeres tilbage til EU. Det, at en EU-stat kun kan få tilladelse til at eksportere sit affald til en anden medlemsstat gennem en bilateral aftale, skaber den rette ramme for nuklear og miljømæssig sikkerhed. Jeg glæder mig over, at Parlamentet har modsat sig deponering af denne slags affald i områder med risiko for jordskælv, og at de nationale myndigheders beføjelser er blevet styrket. På trods af at Parlamentets holdning til revisionen af Euratom-traktaten kun er rådgivende, har MEP'erne sendt et klart budskab til Rådet om, at EU skal udstyres med de rette midler til at udarbejde en ansvarlig energipolitik, som den kan give videre til de fremtidige generationer.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Rædslerne i Fukushima har tjent som advarsel om de uundgåelige farer ved atomindustrien. Mit parti har i lang tid kritiseret, at Skotland bruges som atomlosseplads for andre lande, og en af den skotske SNP-regerings første handlinger var at trække Skotland ud af Det Forenede Kongeriges holdning til deponering i dybe geologiske formationer. Dagens afstemning kunne være gået meget længere, men jeg glæder mig over mine kollegers beslutning om at afvise dumping af atomaffald i tredjelande.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det indeholder en europæisk juridisk ramme for forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald. Forslaget indeholder særlige krav, der skal sikre, at medlemsstaterne indfører nationale tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser og udformer hensigtsmæssige nationale rammebestemmelser for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald fra produktionen og frem til deponeringen. Håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald er særligt vigtigt, både for miljø og for borgernes sikkerhed. Vi kan imidlertid ikke garantere sikkerheden uden den rette finansiering, hvorfor jeg mener, at nedlukningen af atomkraftværker som Ignalina ikke blot bør være op til én medlemsstat, i dette tilfælde Litauen, men hele Europa.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Jeg har mine forbehold over for håndteringen af radioaktivt affald, og selv om dette initiativ indeholder nogle gode idéer, er det ikke nok til at løse det underliggende problem, hvilket er grunden til, at jeg undlod at stemme. Selv om atomindustrien har brugt fem årtier på at finde løsninger for radioaktivt affald, er vi i denne henseende stadig ikke kommet nogen vegne. Nukleart affald transporteres tværs over Europa i konvojer, der koster skatteyderne millioner og har stor risiko for ulykker. Risikofri deponering over en periode på tusinder af år er umuligt, og en sådan idé tager argumentet om ren og billig elektricitet fra atomkraft alt for langt. Det er særligt risikabelt at dumpe nukleart affald i nærheden af atomkraftværker og/eller i områder med stor risiko for jordskælv. Begge disse faktorer gælder desværre for Krsko-deponeringsanlægget.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) For nogen tid siden udarbejdede jeg et forslag med krav om større sikkerhed for atomreaktorer i Donau-regionen. Det er trods alt i Donau-regionen, som ligger lige i hjertet af Europa, at nogle af de farligste reaktorer befinder sig, nemlig Temelin, Bohunice, Mochovce, Dukovany og Paks. De overvejende forældede byggemetoder har ført til dårlige sikkerhedsstandarder. Der forekommer alarmerende ofte farlige hændelser, men disse fejes for det meste ind under gulvtæppet. Nabolande som Østrig underrettes ofte ikke engang, når der sker noget. Selv i forbindelse med vurderingen af indvirkningen på miljøet høres nabolandene ikke nok eller slet ikke. Der bliver nu imidlertid ydet støtte til udarbejdelse og finansiering af planer for nedlukningen af produktive reaktorer. Det er derfor, jeg undlod at stemme.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Vi skal gøre alt for at sikre, at vi træffer de sikreste beslutninger med hensyn til håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. Ulykken på atomkraftværket i Fukushima har vist, at deponering af radioaktivt affald stadig er en kompliceret og risikabel proces, som kan få særligt alvorlige negative følger. Derfor skal der gennemføres løbende atomsikkerhedsvurderinger, forskning og kontrol. Vi bør hele tiden udveksle god praksis på dette område i hele EU. Vi må ikke bringe menneskers sundhed eller miljøet i fare. Det er afgørende, at medlemsstaterne indfører nationale tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser og udformer nationale rammebestemmelser for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald fra produktionen og frem til deponeringen. På grundlag af principperne om sikkerhed og økonomi mener jeg, at medlemsstaterne kan dele anlæg til håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, men dette skal være baseret på en aftale mellem begge parter. Medlemsstaterne vil så kunne udnytte de gunstige geologiske eller tekniske fordele og dele den finansielle byrde i forbindelse med projektet. Det bør bemærkes, at bassiner til deponering af brugt brændsel og nukleart affald udgør en enorm risiko og fare, hvorfor alt ubrugt brændsel så snart som muligt bør overføres til tørdeponering i beholdere.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Kommissionen offentliggjorde i november 2010 et forslag til direktiv, der indeholder en europæisk juridisk ramme for forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Forslaget indeholder særlige krav, der skal sikre, at medlemsstaterne indfører nationale tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser og udformer hensigtsmæssige nationale rammebestemmelser for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald fra produktionen og frem til deponeringen. Kommissionens forslag blev godt modtaget, eftersom det fulgte de eksisterende principper på nationalt plan og bygger videre på fremgangsmåden i de medlemsstater, der er længst fremme, og etablerer en ramme for mere ansvarlig forvaltning med (i) en national ramme baseret på en klar fordeling af pligter og ansvar mellem de enkelte aktører, (ii) et nationalt program med milepæle, tidsfrister og en tydelig beslutningsproces for radioaktivt affald, (iii) velafbalancerede regler om gennemsigtighed og information, tilsyn og kontrol. Jeg deler de nævnte bekymringer vedrørende de potentielt katastrofale konsekvenser af menneskelige fejl i forbindelse med håndteringen af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel og understreger behovet for at der er strenge standarder for uddannelse, sikkerhed på arbejdspladsen og uafhængig inspektion.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Det forslag til direktiv, som Kommissionen har fremsat, indeholder en europæisk juridisk ramme for forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald. Forslaget indeholder særlige krav, der skal sikre, at medlemsstaterne indfører nationale tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser og udformer hensigtsmæssige nationale rammebestemmelser for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald fra produktionen og frem til deponeringen. Forslaget er baseret på Euratom-traktaten og særligt retningslinjerne i rapporten "Evaluering af Euratom – 50 års europæisk atomenergipolitik". Ordføreren udstikker fire hovedprioriteringer i de ændringsforslag, der er fremsat i forslaget til betænkning til udvalgets medlemmer. Den første er behovet for at undersøge principperne og de tekniske løsninger for endelig deponering, navnlig i form af deponering i dybe geologiske formationer. Den anden er behovet for at sikre, at der afsættes finansielle midler til at opfylde kravene i forbindelse med afvikling af nukleare anlæg samt deponering af det resulterende radioaktive affald. Den tredje omhandler udviklingen af regional deponering, mens den fjerde drejer sig om åbenhed og inddragelse af offentligheden. Af disse grunde stemte jeg for dette forslag til direktiv.

  Rovana Plumb (S&D) , skriftlig. – (RO) Dette forslag til direktiv indeholder en europæisk juridisk ramme for forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald og ændrer Kommissionens forslag til Rådets direktiv (Euratom) om håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

Bæredygtig håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel skal dække affaldets livscyklus (fra produktion til midlertidig eller endelig deponering samt perioden efter lukning af et deponeringsanlæg) og genoprettelse af miljøet. I hele denne periode skal miljøfaktorer overvåges tæt, mens affaldet er deponeret, samt under transport af affaldet og af produkter fra genbrug af brugt brændsel. Alle disse foranstaltninger skal opfyldes for at sikre befolkningens sundhed og beskytte miljøet.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. − (EN) Denne betænkning fremhæver en alvorlig fejl i EU's forvaltning, som skal rettes så hurtigt som muligt. Medlemsstater med atomkraft har en konkurrencefordel i forhold til atomfri stater. De stater, der ligger ved siden af lande med atomkraftværker, kan imidlertid påvirkes negativt af deres nabo. Det bør erindres, at kulstofemissioner fra nogle medlemsstater tidligere har forårsaget syreregn i andre lande. Desuden påvirkede radioaktivt affald fra Chernobyl også EU-stater. Dette er tilfældet i Irland, hvor Sellafield – et af verdens største anlæg til behandling af nukleart brændsel – har forurenet Det Irske Hav til skade for Irland siden 1950'erne. Ud over faren for ulykker eller terrorangreb er der også omfattende beviser på, at udledninger fra Sellafield har haft negative indvirkninger på sundheden langs Irlands østkyst. Europa har anvendt nuklear teknologi i mere end 60 år, men der findes stadig ingen politik om håndtering og deponering af nukleart affald. Den 12. kongres i International Radiation Protection Association krævede en regional strategi for transport af nukleart affald. Industrien og Parlamentet bør anerkende, at deponering og behandling også er et tværnationalt politikområde, som ikke må overlades til de enkelte medlemsstater.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. − (IT) Dette direktiv har til formål at sikre, at medlemsstaterne indfører nationale tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser og udformer hensigtsmæssige nationale rammebestemmelser for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald uanset udsigterne for kernekraft og andre anvendelsesområder end elproduktion.

Kommissionens holdning er prisværdig, idet den gør medlemsstaterne ansvarlige for sikker håndtering, herunder deponering, af det brugte brændsel og radioaktive affald, som de producerer, gennem udarbejdelse af deres egne programmer. På den anden side er mange af ændringsforslagene i teksten tvivlsomme. På grund af spørgsmålets meget følsomme karakter er gennemsigtighed og information af offentligheden afgørende. Denne type valg kan imidlertid ikke begrænses til offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesserne. Faktisk er faren ved at vedtage præcise regler, at vi ikke vil træffe de beslutninger, der er nødvendige for at sikre håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. Derfor kan jeg ikke støtte denne betænkning.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet ytrer sin mening om ændringen af direktivet om radioaktivt affald. Det er et tegn på ansvarlighed og modenhed at kunne vende det blinde øje til uoverensstemmelser med hensyn til, om atomenergi skal bevares eller udfases, og udarbejde en effektiv politik for nedgravning af nukleart affald. Det er den første erfaring, der kan drages fra dagens afstemning. Det er klart, at atomsikkerhed også er ensbetydende med en styrkelse af bestemmelserne om nuklear sikkerhed efter Fukushima. Jeg glæder mig navnlig over vedtagelsen af ændringsforslag 124 og 130, som kræver henholdsvis et forbud mod opførelse af anlæg til håndtering af nukleart affald i områder med risiko for jordskælv eller kystområder og udarbejdelse af en risikovurdering som led i alle aktiviteter knyttet til håndtering af radioaktivt affald. Man må håbe, at de europæiske energiministre vil tage hensyn til dette stærke budskab i skabelsen af en sikkerhedskultur. Dette kræver naturligvis prioritering af løsninger med nedgravning i dybtliggende lag, såsom permanent deponering i tørre klippeformationer eller i dybe hulrum (3 000 til 5 000 meter dybe), som stadig undersøges. Jeg glæder mig også over, at der i yderste konsekvens er taget højde for transport af højradioaktivt affald.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi skal udtale os om et forslag til direktiv om nukleart affald baseret på Euratom-traktaten, og Parlamentet har kun haft en rådgivende rolle i denne forbindelse, hvilket jeg beklager. Jeg håber, at Rådet vil tage hensyn til vores holdning. Et af de mest kontroversielle spørgsmål i denne forhandling er, hvorvidt eksport af nukleart affald til lande uden for EU skal tillades. Jeg støttede klart et forbud mod eksport til tredjelande, i strid med de oprindelige forslag. Jeg støttede også forslaget om ikke at tillade eksport af affald til andet end genbrug på den udtrykkelige betingelse, at det efterfølgende skal importeres tilbage til EU. Denne holdning blev støttet af et flertal, og det er jeg glad for. Desuden vil jeg indtrængende opfordre til, at arbejdstagere, som beskæftiger sig med håndtering af radioaktivt affald, fra produktionen til deponeringen, modtager passende beskyttelse og uddannelse. I modsætning til Kommissionen, som mener, at deponering i dybe geologiske formationer er den sikreste løsning for højradioaktivt affald, mener jeg, at vi bør støtte og optrappe forskningen i alternativer til at nedgrave affald i dybtliggende lag.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Undlod at stemme. Resultatet af dagens afstemning er helt sikkert meget bedre end forventet, men de foreslåede regler er stadig alt for svage og løser slet ikke de reelle problemer med nukleart affald. Reglerne har til formål at skabe den opfattelse, at problemerne med nukleart affald løses, men det er meget langt fra sandheden. Især gælder reglerne ikke for nukleart affald fra militær anvendelse, affald fra uranbrydning eller brugt brændsel, som skal sendes til bearbejdning. Det er dog en stor lettelse, at MEP'erne afviste et forslag om eksport af nukleart affald til tredjelande. Det er vanvittigt at foreslå, at det er ok at dumpe vores nukleare affald i andre lande, fordi vi ikke kan løse problemet selv. Jeg håber, at denne afstemning vil overbevise de regeringer, der gerne ser eksport som løsningen, om at opgive denne fremgangsmåde. Det var vigtigt, at ændringsforslaget fra De Grønne om forbud mod deponering af nukleart affald i områder med risiko for jordskælv blev vedtaget. Katastrofen i Fukushima bør tjene som advarsel om de store risici, der er forbundet med deponering af nukleart affald, og vi er glade for, at MEP'erne har taget denne advarsel alvorligt.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg har stemt på Jordan Cizeljs betænkning efter, hvad jeg mener er det mest ansvarlige med hensyn til Europas fremtidige energibehov. Jeg henviser til, at omkring 15 % af EU's aktuelle energiforsyning kommer fra atomenergi. Dette er en stor del af vores energibehov, og det forudsiges, at dette behov vil stige i de kommende årtier. Det er derfor afgørende, at denne vigtige del af vores energiforsyning ikke bukker under for frygt og panik efter Fukushima-ulykken. Jeg frygter, at disse bekymringer er blevet overdrevet af politiske grunde af visse fraktioner her og andre steder i Europa, og jeg vil gerne gøre det klart, at der i vores fremtidige energisammensætning ikke skal tages hensyn til frygt og panik, og at atomenergispørgsmålet skal tage udgangspunkt i videnskab og dokumentation. Jeg vil gerne takke ordføreren og min ven og kollega Edit Herczog for al deres arbejde. Det er en kendsgerning, at atomenergi og atomforskning vil være en del af fremtidens energibehov, og det er derfor, jeg stemte, som jeg gjorde, for at sikre, at affald og brugt brændsel håndteres på den mest hensigtsmæssige måde. Tak.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Jeg undlod at stemme om Cizelj-betænkningen om Kommissionens forslag om håndtering af radioaktivt affald. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg stemte ikke imod betænkningen, fordi energikommissær Oettinger på denne måde har en chance for at stå ved sit oprindelige forslag og forbyde eksport af radioaktivt materiale til tredjelande. Dette er i strid med en række medlemsstaters ønsker, idet de gerne vil ophæve forbuddet mod en sådan eksport. Jeg er godt klar over, at en sådan håndtering eller miljøbevidsthed, for ikke at tale om en streng sikkerhedskultur på det nukleare område ikke eller næsten ikke eksisterer i mange udviklingslande, og jeg mener, at det er fuldstændigt uansvarligt at tillade en sådan eksport. Desuden skal Europa håndtere sit eget nukleare affald, hvis EU så gerne vil have atomkraft. Det, nogle medlemsstater fisker efter, nærmer sig det kriminelle på det statslige plan i Europa. Det er beklageligt, at eksport af brugt nukleart brændsel til Rusland og Ukraine til behandling ikke er forbudt. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance glæder sig ikke desto mindre over, at et flertal i Parlamentet afviste yderligere eksport og vedtog et ændringsforslag fra vores gruppe, som forbyder deponering af radioaktivt affald i områder med risiko for jordskælv. På den anden side kunne jeg ikke stemme for denne betænkning, fordi de foreslåede regler er alt for svage.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets direktiv om håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, fordi atomsikkerhed i EU kræver korrekt håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. Medlemsstaterne har det endelige ansvar for håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. De skal sikre, at de relevante lokale og regionale myndigheder, arbejdstagere og offentligheden informeres om håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald, og at disse parter inddrages effektivt i den relevante beslutningsproces. Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer på lang sigt til aktiviteter og faciliteter i forbindelse med forvaltning af brugt brændsel og affald.

Gennem de fremsatte ændringsforslag har vi stillet krav om planer for almen og faglig uddannelse med henblik på at opretholde og videreudvikle den nødvendige ekspertise og de nødvendige kvalifikationer vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Jeg mener, at en veluddannet arbejdsstyrke og gode arbejdsforhold vil bidrage til at styrke atomsikkerheden. Jeg støtter ikke forbuddet mod eksport af radioaktivt affald, men jeg kræver, at alle de specifikke kontrakter, der er underskrevet mellem medlemsstaterne og tredjelande, overholder henstilling 2008/956/Euratom om kriterier for eksport af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel til tredjelande.

Betænkning: Francesca Balzani (A7-0230/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg er enig i det politiske hovedbudskab i den foreløbige betænkning, som fastholder, at EU's budget spiller en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med at komme sig efter den økonomiske og sociale krise med hensyn til fremme af vækst og beskæftigelse.

I betænkningen afvises det også, at der kun skal anvendes en fremgangsmåde, som fremmer besparelser, til at løse EU's økonomiske problemer. Jeg må påpege, at der er behov for flere investeringer for at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, og dette fremhæves i denne betænkning.

Endelig vil jeg gerne fremhæve den vigtige pointe, som er rettet til Rådet, om at afholde sig fra at foretage rent aritmetiske nedskæringer, og hvis det gør det, at forklare prioriteterne.

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om mandat til trepartsmødet om forslaget til budget for 2012, fordi det vil øge EU-budgettet for 2012 med 3,7 % for forpligtelsesbevillinger og 4,9 % for betalingsbevillinger. Jeg kunne ikke stemme for De Konservatives ændringsforslag om at fastfryse budgettet på 2011-niveau, fordi jeg er fast overbevist om, at der er behov for nedskæringer, og deres holdning er et dårligt udgangspunkt for forhandlingerne.

  Gerard Batten (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om mandat til trepartsmødet om forslaget til budget for 2012, fordi det vil øge EU-budgettet for 2012 med 3,7 % for forpligtelsesbevillinger og 4,9 % for betalingsbevillinger. Jeg kunne ikke stemme for De Konservatives ændringsforslag om at fastfryse budgettet på 2011-niveau, fordi jeg er fast overbevist om, at der er behov for nedskæringer, og deres holdning er et dårligt udgangspunkt for forhandlingerne.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Hvordan og i hvilket omfang skal ITER finansieres? Dette spørgsmål er nu blevet et tilbagevendende punkt på Europa-Parlamentets dagsorden. Det er blevet rejst igen på et tidspunkt, hvor vi skal stemme om 2012-budgettet. Udgifterne til projektet er steget eksponentielt, siden det blev iværksat i 2006, fra 6 til 16 mia. EUR, og jeg mener, at det nu bør fortsætte med de tilgængelige ressourcer. Der skal ikke afsættes én euro mere til ITER. Derfor stemte jeg for ændringsforslagene om ikke at øge udgifterne til ITER. Desværre blev de imidlertid ikke vedtaget, da der ikke var flertal. Forskning – i både fusion og fission – er godt (selv om den er diversificeret), men jeg beklager dybt, at bevillingerne er hævet (700 000 EUR for 2012) samt den forventede finansielle manipulation, som ville resultere i, at en del af det europæiske forskningsbudget bliver tømt blot for at finansiere ITER. For ikke at nævne, at der er planer om budgetnedskæringer på dette område, hvilket vil skabe en større ubalance mellem forskningsudgifter til atomenergi og vedvarende energi. Det er imidlertid afgørende at genoprette balancen mellem disse to, navnlig i Frankrig, hvor næsten 80 % af forskningsbudgettet stadig går til atomenergi.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den beskriver de generelle retningslinjer for EU's budget for 2012 og giver Europa-Parlamentets medlemmer mandat til at repræsentere Europa-Parlamentet ved trepartsmødet med Rådet og Europa-Kommissionen om forslaget til budget for 2012. I betænkningen fremhæves det, at næste års budget skal fastlægges, således at det hjælper Europa med at komme sig efter den økonomiske og sociale krise så hurtigt som muligt. Derfor opfordres medlemsstaterne indtrængende til at investere i områder, der fremmer vækst og beskæftigelse, men det bør også bemærkes, at EU's budget bør støtte medlemsstaternes kollektive indsats for at konsolidere de nationale budgetter i disse sparetider. I betænkningen kræves der fortsatte investeringer i ungdomsuddannelse, mobilitet og beskæftigelse, støtte og fremme af små virksomheder, forskning og innovation, social integration og fattigdomsbekæmpelse.

  John Bufton (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om mandatet til trepartsmødet fra Budgetudvalget, fordi der udtrykkes ønske om at øge EU's budget for 2012 med 3,7 % for forpligtelser og 4,9 % for betalinger. Jeg kunne ikke stemme for Det Konservative Partis ændringsforslag om at fastfryse budgettet på 2011-niveauet, fordi jeg fuldt og fast tror på, at det er en reduktion, der er behov for, og deres holdning er et svagt udgangspunkt for forhandlingerne.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Det ville være uansvarligt pludselig at reducere eller fastfryse næste års EU-budget. Vi har derfor valgt at stemme imod de forslag, hvor dette blev foreslået. På den anden side støtter vi opfordringen til at gennemgå udgifterne på alle aktivitetsområder for at sikre, at alle udgifter giver værdi for pengene med det formål at finde frem til potentielle besparelsesområder. Vi mener endvidere, at vi først og fremmest bør omfordele de eksisterende midler, inden vi kræver nye ressourcer. Men da dette forslag ikke møder den store sympati, valgte vi at undlade at stemme i den endelige afstemning.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om mandatet til trepartsmødet om forslaget til budget for 2012, fordi EU's budget bør fremme genopretningen efter den økonomiske og sociale krise i medlemsstaterne ved at fremme vækst, beskæftigelse og investeringer, som er afgørende i forhold til at realisere målene i Europa 2020-strategien.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. − (SV) Vi har valgt at stemme for betænkningen om mandatet til trepartsmødet om forslaget til budget for 2012. Vi mener, at det er meget vigtigt, at arbejdet med Europa 2020-strategien straks påbegyndes, og at strategien får tilstrækkelige finansielle ressourcer til at forhindre en gentagelse af den mislykkede Lissabonstrategi. Vi mener også, at det er vigtigt, at EU har de nødvendige ressourcer til at kunne udføre de nye opgaver i henhold til Lissabontraktaten.

Vi er ikke enige i, at betalingerne fra EU's budget skal fastfryses i 2012, og derfor støtter vi ikke ændringsforslag 16. Betalingerne er baseret på tidligere års budgetafgørelser vedrørende forpligtelser, og betalingerne er derfor ganske enkelt en konsekvens af tidligere løfter. Unionen må uundgåeligt betale det, den har lovet at betale. Samtidig mener vi, at EU skal forfølge en ansvarlig budgetpolitik, og glæder os derfor over de passager hvor det anføres, at vi fortsat skal indkredse og vurdere negative prioriteter.

Vi vil dog gerne påpege, at vi ikke mener, at det er nødvendigt at fortsætte med at yde EU-støtte til skolefrugtprogrammet og programmet om fødevarehjælp til socialt dårligt stillede personer, da vi mener, at det er bedre, at foranstaltningerne i disse programmer træffes på nationalt plan. Vi er heller ikke enige i, at initiativer til et skift til mere miljøvenligt og bæredygtigt landbrug kun bør træffes, hvis de ikke mindsker EU-landbrugernes konkurrenceevne. Desværre var det ikke muligt at stemme særskilt om disse aspekter.

  Nigel Farage (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod Balzani-betænkningen om mandatet til trepartsmødet fra Budgetudvalget, fordi der udtrykkes ønske om at øge EU's budget for 2012 med 3,7 % for forpligtelser og 4,9 % for betalinger. Jeg kunne ikke stemme for Det Konservative Parties ændringsforslag om at fastfryse budgettet på 2011-niveauet, fordi jeg fuldt og fast tror på, at det er en reduktion, der er behov for, og deres holdning er et svagt udgangspunkt for forhandlingerne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Den europæiske strategi for bæredygtig og inklusiv vækst ligger fortsat højt på Unionens liste over bekymringer og kan ikke undgå at forekomme i udarbejdelsen af EU's budget for 2012. Den rolle, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller, er utrolig vigtig, eftersom det er SMV'er som har det bedste udgangspunkt for at stimulere denne type vækst. Dette budget kommer på et særligt vanskeligt tidspunkt i lyset af den krise, som de yderst beliggende lande – herunder Portugal – oplever, og det kan spille en vigtig rolle i forhold til disse landes bestræbelser på at finde tilbage på vejen til finansiel stabilitet og sunde offentlige konti. Endvidere kræver nye kompetencer som f.eks. vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed en styrkelse af ressourcer og handlekapacitet. Der kan også være brug for at øge ressourcerne i erkendelse af konsekvenserne af, hvordan konflikterne i Middelhavslandene udvikler sig. Jeg håber, at trepartsmødet om forslaget til budget for 2012 vil foregå i et konstruktivt klima, og at der tages højde for europæernes vigtigste behov og bekymringer, samt at det vil bidrage til at give Unionen tilstrækkelige ressourcer til at opfylde de forpligtelser og ansvarsområder, som følger deraf.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Det er hensigten, at Europa 2020-strategien allerede nu skal være retningsgivende for 2012-budgettet. Det bør bemærkes, at gennemførelsen af denne strategi vil kræve store fremtidsorienterede investeringer frem til 2020 anslået til omkring 1 800 mia. EUR. Allerede nu skal vi søge at forbedre uddannelsesniveauet, fremme social integration, navnlig gennem fattigdomsbekæmpelse, og udviklingen af et vidensamfund, som bygger på den generelle videnskabelige og teknologiske kapacitet i EU. Det er derfor nødvendigt at støtte forskning, udvikling og innovation samt små og mellemstore virksomheder. Forslaget til EU's budget for 2012 som foreslået af Kommissionen udgør 147 435 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 132 738 mio. EUR i betalingsbevillinger. Disse beløb svarer til henholdsvis 1,12 % og 1,01 % af EU's anslåede bruttonationalindkomst for 2012. Det bør bemærkes, at den årlige inflation for EU-27 for 2011 anslås til 2,7 %, hvilket betyder, at de foreslåede nominelle 2012-forhøjelser på 3,7 % i forpligtelsesbevillinger og 4,9 % i betalingsbevillinger sammenlignet med 2011-budgettet i reale tal udgør henholdsvis 1 % og 2,2 %.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det er ikke acceptabelt endnu engang at underordne EU's budgetstrategi – denne gang for 2012 – målene i den såkaldte Europa 2020-strategi, arven efter den fejlslagne "Lissabonstrategi", hvis mål om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse blot var propaganda.

Den særlige situation i lande som Portugal viser dette, idet der er flere fattige, mere arbejdsløshed og mere ulighed. Der bør i forslaget til budget for 2012 tages højde for denne situation ved at støtte produktionen i de enkelte medlemsstater, skabe velstand, bekæmpe arbejdsløshed og jobskabelse med rettigheder, bekæmpelse af social ulighed og fattigdom samt forsvar og fremme af offentlige tjenester.

Retningslinjerne for budgettet, som størstedelen af Parlamentet har accepteret, er "helt i tråd med dynamikken i det europæiske halvår", idet det søges at indføre strukturelle justeringer med et nyliberalt indhold. Det er uacceptabelt, at der i lyset af den meget alvorlige krise, som påvirker de mest sårbare økonomier i EU, fortsat er medfinansieringskrav, som ikke kan støttes vedrørende anvendelsen af Unionens midler og navnlig strukturfondene. Derfor har vi støttet en afskaffelse eller betydelig reduktion – til højst 10 % – af de nationale bidrag.

Af alle disse årsager stemte vi imod.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi mener ikke, det er acceptabelt endnu engang at underordne EU's budget – denne gang for 2012 – målene i den såkaldte Europa 2020-strategi, arven efter den fejlslagne Lissabonstrategi, hvis mål om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse blot var propaganda. Den særlige situation i lande som Portugal viser dette, idet der er flere fattige, mere arbejdsløshed og mere ulighed.

Retningslinjerne for budgettet, som størstedelen af Parlamentet har accepteret, er "helt i tråd med dynamikken i det europæiske halvår", idet det søges at indføre strukturelle justeringer med et nyliberalt indhold. Det er uacceptabelt, at der i lyset af den meget alvorlige krise, som påvirker de mest sårbare økonomier i EU, fortsat er medfinansieringskrav, som ikke kan støttes vedrørende anvendelsen af Unionens midler og navnlig strukturfondene. Derfor har vi støttet en afskaffelse eller betydelig reduktion – til højst 10 % – af de nationale bidrag.

Der bør i forslaget til budget for 2012 tages højde for denne situation ved at støtte produktionen i de enkelte medlemsstater, skabe velstand, bekæmpe arbejdsløshed og jobskabelse med rettigheder, bekæmpelse af social ulighed og fattigdom samt forsvar og fremme af offentlige tjenester.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Det er ikke en hensigtsmæssig løsning at reducere medlemsstaternes offentlige investeringer på udvalgte områder, eftersom EU's og de enkelte nationers bekæmpelse af krisen med omkostningsbesparelser reelt ikke er den mest levedygtige tilgang. Hvis vi virkelig har en interesse i at genoprette den økonomiske vækst og agter at gøre dette, og hvis vi virkelig gerne vil gennemføre Europa 2020-strategien, skal væksten i de offentlige investeringer i høj grad fremskyndes. Ud over Europa 2020-strategien vil dette også være fuldt ud i overensstemmelse med det europæiske halvår. Dette bør blandt andet medføre, at medlemsstaternes nationale budgetter og EU's budget supplerer hinanden og arbejder på at opfylde disse mål i synergi med hinanden. Kommissionen er imidlertid tilbøjelig til udsætte det nødvendige store spring, hvad angår en fælles finansiel indsats vedrørende den flerårige finansielle ramme efter 2013. Denne holdning vil imidlertid være en trussel mod opnåelsen af de vigtigste mål inden 2020. Det er derfor ønskeligt, at Kommissionen entydigt revurderer sin holdning.

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Forslaget til EU's budget for 2012 vil kun være det andet, siden Lissabontraktaten trådte i kraft. Efter sidste års komplicerede forhandlinger kan der forventes en hård kamp til det sidste om dette års budget. Den reelle institutionelle kamp begynder imidlertid først bagefter, når Unionen skal træffe beslutning om den nye flerårige finansielle ramme. Netop derfor er det nødvendigt at fremhæve bedre koordinering mellem alle deltagerne i forhandlingsprocessen i udarbejdelsen af det aktuelle trepartsmøde, så det europæiske budget sikrer tilstrækkelig finansiering og dermed når målene i Europa 2020-strategien. Disse mål fremmer intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og dermed investeringer i skabelsen af anstændige job. Jeg er helt enig i ordførerens, fru Balzanis, prioriteter. Jeg mener også, at EU's budget bør spille en rolle som den vigtigste mekanisme i forhold til at fremme og genoprette vækst og beskæftigelse. Jeg vil endvidere gerne understrege, at ordførerens konklusioner er fuldt ud i overensstemmelse med dynamikken i det europæiske halvår, der som en ny mekanisme til forbedret økonomisk styring i EU sigter mod at forbedre sammenhængskraften og komplementariteten mellem EU-budgettet og de nationale statsbudgetter i forbindelse med realiseringen af de vedtagne Europa 2020-mål.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg glædede mig over dette dokument, fordi de nødvendige investeringer skal foretages nu – både EU og i medlemsstaterne – og ikke må forsinkes yderligere med henblik på at forbedre uddannelsesniveauet, fremme social integration, navnlig gennem fattigdomsbekæmpelse, og udvikle et vidensamfund, som bygger på den generelle videnskabelige og teknologiske kapacitet i EU. I denne forbindelse skal vi støtte forskning, udvikling, innovation og SMV'er samt udvikling af ressourceeffektive teknologier. Støtte til ungdomsuddannelserne, mobilitet og beskæftigelse, SMV'er samt forskning og udvikling bør være hovedprioriteterne i EU-budgettet.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Med afstemningen i dag har Parlamentet vedtaget mandatet til trepartsmødet om budgettet for 2012. Som skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) er jeg meget tilfreds med det endelige dokument. Det vil give forhandlingerne med Rådet en retning, som vil gøre det muligt for os at godkende EU's almindelige budget for 2012 i slutningen af hele proceduren. Dokumentet identificerer specifikt Europa-Parlamentets prioriteter, idet behovet for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa 2020-strategien er central for 2012-budgettet. Vi sigter ligeledes mod at støtte forskning, udvikling, innovation, beskæftigelse og SMV'er. Jeg mener, at investeringer på disse områder er den eneste måde, hvorpå Europa kan trækkes ud af krisen, og at EU's budget selv i krisetider kan være et vigtigt værktøj til at stimulere handling fra europæisk side.

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. − (NL) Det nederlandske Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) er imod en absolut stigning i EU's budget for 2012. Hvor alle medlemsstaterne i dag lider under store nedskæringer i deres offentlige finanser, kan EU ikke udelades og må også vælge, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om mandatet til trepartsmødet om forslaget til budget for 2012. Nogle mennesker siger, at medlemsstaterne i situationer med store budgetunderskud og stor gæld bør bidrage mindst muligt til EU's budget. Jeg mener, at det er en fejl.

2012 er det næstsidste år i den indeværende finansielle periode. Det er et vigtigt år fra et finansielt perspektiv for EU's programmer. I krisetider er der behov for investeringer i job og udvikling. Investeringer udgør 95 % af EU's budget. Midlerne fordeles til EU's projekter og politikker i alle medlemsstaterne, om end i forskellige størrelser. Alle medlemsstaterne drager fordel heraf enten direkte eller indirekte.

Den foreslåede budgetstigning er en absolut nødvendighed. Jeg kan ikke se, hvordan nogen kan have indvendinger mod denne stigning. Der findes politikker, som er absolut nødvendige, og som er godkendt af medlemsstaterne, og derfor skal de finansieres, så de kan gennemføres.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) EU skal spænde livremmen ind. Ikke kun fordi en forøgelse af budgettet vil være et slag i ansigtet for vores borgere i lyset af de nationale kriseprogrammer, men også fordi næste års betalinger skal ske til den faste stabiliseringsmekanisme for euroen. Disse penge skal findes i de allerede økonomisk trængte nationale budgetter. Udgifterne kan meget vel være planlagt for mange flerårige programmer, og den relevante finansiering kan aktuelt ikke reduceres, fordi EU ellers vil være åben over for beskyldninger om kontraktbrud. Der er imidlertid masser af muligheder for besparelser. Af disse årsager har jeg stemt imod dette forslag til budget.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg mener, at denne betænkning om mandatet til trepartsmødet er rimelig tilfredsstillende. Det er efter min mening godt, at der i krisetider med de nedskæringer, der er nødvendige, alligevel er sket en stigning i ressourcerne fra det europæiske budget til udgiftsområde 3a om immigrationsforvaltning. Jeg håber derfor, at EU ikke længere vil undgå at se denne problematiske situation i øjnene eller lade det være op til Italien selv at forvalte den.

Visse nedskæringer er nødvendige, og derfor kan visse prioriteter komme ind på en andenplads. Det er altid vanskeligt at sige, hvor og hvordan tingene skal gøres, men et eller andet sted skal der sættes ind. Vi kan f.eks. starte med administrationsudgifter, og i denne henseende er vi stadig langt fra at opfylde kommissærens anmodning om at holde stigningen på under 1 %. Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor bl.a. er utvivlsomt et klassisk eksempel på dårlig forvaltning, og det er her og i andre agenturer, at vi kan begynde at forsøge at reducere Europas administrationsomkostninger. Af ovennævnte årsager valgte jeg at undlade at stemme.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Den linje, som føres af regeringerne i de centrale medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, bliver stadig tydeligere. Kommissionens forslag har primært til hensigt at stramme op på betingelserne i stabilitets- og vækstpagten. I fremtiden skal overholdelsen af Maastrichtkriterierne sikres gennem tidlig varsling og drastiske sanktioner. Denne pagt har imidlertid ikke virket tidligere og vil sandsynligvis heller ikke virke i fremtiden. Det er på tide, at vi koncentrerer os om stabile, suveræne nationale økonomier og reduktion af den nationale gæld i de enkelte stater. Det er skandaløst, at det er de samme hårdtarbejdende lande, som igen og igen skal betale for andres fejl.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning om mandatet til trepartsmødet om forslaget til budget for 2012 er særlig interessant på grund af de økonomiske tider, vi oplever. 11 af Parlamentets 22 stående udvalg har afgivet en udtalelse om denne betænkning. Dette er det andet budget, der skal vedtages i henhold til reglerne i Lissabontraktaten, så det er vigtigt at slå fast, hvad der gik galt sidste år, så processen kan forbedres. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg generelt er enig i det mandat, som Parlamentets repræsentanter i denne betænkning får til trepartsmødet om dette spørgsmål, som vil finde sted den 11. juli 2011. Jeg vil gerne understrege følgende interessante punkter i mandatet til trepartsmødet: 1) bevillingerne i 2012 til støtte for Europa 2020-strategien, 2) forslag om ændring af den nuværende flerårige finansielle ramme for at tage hensyn til de yderligere finansieringsbehov som følge af ITER-projektet og 3) finansiel bæredygtighed af og mulighederne for at forvalte afsnit 4 i 2012, navnlig på baggrund af den kommende ændringsskrivelse i anledning af de demokratiske forandringer i det sydlige Middelhavsområde.

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min kollega fru Balzanis betænkning, hvor Parlamentets holdning i de kommende forhandlinger om budgettet for 2012 blev fastlagt. I dag har Europa-Parlamentet givet anvisninger til de af dets medlemmer, som skal repræsentere Parlamentet for Rådet og Kommissionen i budgetforhandlingerne, som starter den 11. juli. Hvis der er et budskab i denne afstemning, er det, at langt størstedelen af os har tænkt os at advare Rådet mod ethvert forsøg på at reducere det europæiske budget. Vi støtter naturligvis ikke udgifter for udgifternes skyld. Vi er opmærksomme på den forfærdelige krise, som raserer vores kontinent. Men som socialisterne længe har påstået, vil Europa ikke komme ud af denne krise ved at ofre sin fremtid og sælge morgendagens vækst billigt. Vi skal i stedet have vores meningers mod og ikke være bange for populisme. Vi har ikke brug for mindre Europa. Vi har brug for mere Europa. Indtil vi giver Unionen de ressourcer, den har brug for for at nå sine mål, vil det være en illusion at tro, at den kan vende tilbage til den vej, som borgerne ønsker, vi skal gå.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Imod. Selv om betænkningen primært er positiv, har vi et stort problem med ITER-delene.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør være centrale prioriteter i overvejelserne om det fremtidige budget for 2012. EU's små og mellemstore virksomheder bør også tildeles særlig opmærksomhed, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at insistere på behovet for at præcisere de budgetmæssige implikationer af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer. Det skal nævnes, at EU's budget spiller en rolle i forbindelse med mange medlemsstaters genopretning, idet det kan støtte de nationale investeringstiltag til fremme af væksten. Kommissionens foreslåede betalingsbevillinger bør derfor bevares, idet der tages højde for, at alle programmer hurtigt skal fortsætte. Der er derfor behov for at fokusere på prioriteter og sigte efter at omfordele ressourcer. Der findes også andre områder, som bør have et tilsvarende område i budgettet, som f.eks. området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og der også er behov for at reagere på begivenheder i Middelhavslandene.

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer imod ændringsforslag 11 om tilbageholdelse af europæiske midler, som anvender "Ley de Costas" på en retroaktiv måde uden kompensation for de berørte borgere. Jeg er helt enig i den aktuelle situation vedrørende "Ley de Costas", men jeg mener også, at det navnlig under en økonomisk krise ikke er ansvarligt at have så stærk en holdning, idet flere hundred tusinde borgere ville blive påvirket, hvis midlerne blev tilbageholdt. Situationen for de borgere, som er berørt af "Ley de Costas", skal håndteres direkte, og jeg opfordrer Kommissionen til at lægge alt mulig pres på den spanske regering for at få et positivt resultat for de berørte borgere og beskytte deres ejendomsret.

Betænkning: Albert Dess (A7-0202/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemmer for, fordi betænkningen bl.a. omfatter et forslag om at vurdere situationen i sektoren for mælk og mejeriprodukter inden marts 2015 for at sikre, at mælkemarkedet fungerer korrekt og er stabilt. Jeg ser denne vedtagelse som et vigtigt budskab fra Europa-Parlamentet til Kommissionen om, uden hensyntagen til dogmer, hvorvidt en afgørelse, der er truffet år forinden på grundlag af visse regler, medfører reelle fordele på det tidspunkt, hvor den skal træde i kraft under hensyntagen til situationen 12 år senere, eller hvorvidt den i stedet bidrager til at forværre situationen.

I betænkningen nævnes det ligeledes, at den fælles landbrugspolitik skal være mere rimelig og lige med en mere afbalanceret fordeling af de finansielle ressourcer mellem landene og en ordning med direkte støtte til landbrugere, som er mere rimelig og bygger på miljømæssige og sociale kriterier.

  Marta Andreasen (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 21 i Dess-betænkningen, som i den fælles landbrugspolitik søgte at fjerne behovet for at medfinansiere bevillinger til graduering og begrænsning som metode til at opnå en fast sats for støtte. Dette ville gøre det lettere for EU at bruge britiske skatteborgeres penge med færre hindringer for modtagere i hele EU. Det ville også medføre, at disse penge ikke betales tilbage til den britiske statskasse, når de ikke bliver brugt. I en nøddeskal ville det øge EU's byrde for de britiske skatteborgere. Jeg mener også, at det bærer ved til argumenterne fra de personer, som ønsker at fjerne den britiske rabat, eftersom de vil kunne kræve, at disse penge også gives til britiske landbrugere.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den tydeligt viser, at EU's landbrugsbudget for den næste finansieringsperiode skal fastholdes på mindst samme niveau som i 2013, i lyset af at det kun med tilstrækkelige finansielle midler vil være muligt at imødekomme udfordringerne med fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse. Takket være Den Socialistiske Gruppes ændringer er betænkningen nu mere afbalanceret og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse, hvori det erkendes, at der er behov for en yderligere reform af den fælles landbrugspolitik under hensyntagen til den ændrede karakter af landbrugsindustrien i EU-27 og den nye internationale globaliseringskontekst.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg anerkender, at de forskellige landbrugssektorer er bekymrede over deres fremtid, og derfor stemte jeg for hr. Dess' betænkning, fordi den fremmer en stærk og bæredygtig landbrugspolitik til fordel for alle landbrugere. I den nuværende kontekst er det mere end nogensinde nødvendigt for EU at sikre fødevareuafhængighed, kvaliteten af fødevarer og beskyttelse af miljøet samt tilstrækkelig indkomst for de, der bidrager hertil. Der er naturligvis behov for ændringer, men den fælles landbrugspolitik skal udvikles og ikke revolutioneres. Af denne grund glæder jeg mig over ordførerens arbejde.

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. − (NL) En stærk fælles landbrugspolitik med tilstrækkelige ressourcer er nødvendig for at sikre fødevaresikkerhed. Denne betænkning viser, at dette er accepteret af de folkevalgte repræsentanter og dermed af EU's borgere. Med hensyn til strukturen af de direkte betalinger støtter jeg fuldt ud en bevarelse af den grundlæggende præmie. Dette skyldes, at den europæiske fødevareproduktion opfylder store krav, som giver landbrugerne mange ekstraomkostninger uden at belønne dem via markedet. Kommissionen og Parlamentet har foreslået økologiserede tjenesteydelser mod betaling som et "tillæg" til den grundlæggende præmie. Jeg vil gerne understrege, at dette under ingen omstændigheder må resultere i en større lovgivningsmæssig byrde. I stedet skal de ganske enkelt tilbyde muligheder. Sådanne tjenesteydelser skal derfor være frivillige. Betænkningen viser, at Parlamentet også er imod den obligatoriske karakter af disse tillæg som foreslået af Kommissionen. Jeg opfordrer indtrængende til, at det, når listen over muligheder i forbindelse med økologisering af tjenesteydelser foreligger, forsøges at finde projekter, som kan være win-win-tiltag for miljø og landbrugere og medføre yderligere innovation og bæredygtig vækst. Et eksempel herpå er omdannelse af gødning til energi. Jeg vil især gerne fremhæve, at ovennævnte forslag kun kan anvendes generelt, hvis landbrugsbudgettet øges.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Denne afstemning har vakt mindre opsigt end pakken om økonomisk styring, men er ikke desto mindre en meget vigtig afstemning om dette plenarmøde i Bruxelles. Den fælles landbrugspolitik bliver et stadig vigtigere emne, og umiddelbart før den store debat om at tilpasse den fælles landbrugspolitik efter 2013 har denne afstemning givet os en særlig interessant køreplan. Vi har nogle store udfordringer foran os. Medlemmerne af Parlamentet har fastlagt hovedparten af deres prioriteter. Vores fælles landbrugspolitik skal være en mulighed for at tage et skridt i retning af en mere grøn praksis. Denne afstemning er en hjælp i denne henseende. Europa-Parlamentet skal tildele betalinger mere rimeligt blandt landene og blandt Europas landbrugere. Denne afstemning er ligeledes en hjælp i denne henseende. Med denne afstemning har Europa-Parlamentet endnu engang vist, at der findes et sted, hvor det er muligt at opnå en konstruktiv konsensus, og at det er villigt til at forberede sig på fremtiden.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg er enig i, at demografiske ændringer, klimaændringer og målsætningerne for en territorial samhørighedspolitik kræver, at vi gennemgår og moderniserer EU's fælles landbrugspolitik. Med beslutningen blev vi opfordret til at fastholde det nuværende udgiftsniveau for landbrug i EU's budget, men undgå forskelle i fordelingen af disse midler til medlemsstaterne. I beslutningen foreslås det at anvende fordelingen af midler til at indføre en incitamentsordning med det formål at få landbrugerne til at udvikle et grønt og miljøvenligt landbrug, forvalte knappe ressourcer effektivt og reducere produktionsomkostninger. Det foreslås endvidere at differentiere betalinger blandt forskellige landbrugssektorer og landbrugere og styrke landbrugernes forhandlingsstyrke i fødevareforsyningskæden. I dokumentet gøres der endvidere opmærksom på den påvirkning, som landbrugspolitikken har i forhold til at reducere forskellene i EU's forskellige regioner med hensyn til territorial og økonomisk udvikling samt udvikling af landdistrikterne og opmuntring af unge landbrugere.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Det bekymrer mig, at det planlagte loft over direkte betalinger til landbrugere ikke blev fjernet fra betænkningen om EU's nye landbrugspolitik efter 2013, som Europa-Parlamentet vedtog i dag. Godkendelsen af et loft over støtte betyder i praksis, at der sættes en grænse for den direkte støtte afhængig af størrelsen af landbrugsbedriften. Jeg vil gerne påpege, at Den Tjekkiske Republik med en gennemsnitlig bedriftsstørrelse på 85 ha (det europæiske gennemsnit er ca. 15 ha) har de største landbrugsbedrifter i EU, og at de derfor skal betale en høj pris for loftet over de direkte betalinger. Loftet over direkte betalinger vil være en katastrofe og ikke blot for de tjekkiske landbrugere. De tjekkiske landbrugere ville i værste fald miste op mod 13 mia. CZK som følge af deres svagere konkurrenceposition på markedet. Efter min mening er resultatet af dagens afstemning derfor til fordel for landbrugere fra de gamle medlemsstater, hvor landbrugene typisk er mindre. Jeg er overbevist om, at et loft over de direkte betalinger uden tvivl vil være diskriminerende over for store landbrug. Det ville medføre en situation, hvor de store landbrugsbedrifter på bekostning af en større bureaukratisk byrde ville blive delt kunstigt op for at minimere det finansielle tab. Europæisk landbrug som helhed ville i sidste ende betale prisen for en kunstig og tvungen opdeling af bedrifterne.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Dess-betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder. Jeg glæder mig over, at der i dette dokument opfordres til at fortsætte en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik. For at opnå dette er der behov for et budget, der står i et rimeligt forhold til de ambitiøse målsætninger, som skal forfølges. EU kræver derfor, at EU's landbrugsbudget i den næste finansieringsperiode som minimum er på samme niveau som landbrugsbudgettet for 2013. I denne meget omfattende betænkning tages der højde for alle de forskellige involverede interesser. Udvikling af landdistrikterne og landbrugernes interesser sikres på samme måde som beskyttelse af ressourcer og miljøpolitik.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at der i den tages behørig højde for den rolle, som landbrugssektoren spiller fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt og inden for bæredygtig udvikling og bevarelse af biodiversiteten. Europa har brug for en robust landbrugspolitik bestående af gennemsigtige regler og effektive og hurtige forebyggelsesværktøjer til at nedbringe administrationsomkostninger, forvalte risici og vedtage effektive kriseforebyggelsespolitikker. "Innovation" og et "velorganiseret infrastrukturnetværk" er de grundlæggende kriterier, som er nødvendige for at gøre landbrugsbedrifter konkurrencedygtige, kompetente og velforberedte, og sikre, at landdistrikterne også har adgang til kultur og uddannelse. Unge landbrugere bør modtage mere støtte for at forhindre, at de forlader landdistrikterne, og generationsskiftet bør fremmes for at sikre, at aktiviteterne fortsat gennemføres. Alt dette bør ledsages af et budget, der står i forhold til de eksisterende behov sammen med en identifikation af instrumenter, som ikke er åbne over for misbrug og bestræbelser på at styre prisudsving. Endelig må vi ikke glemme, at den landbrugsmæssige udfordring hænger direkte sammen med den fødevaremæssige udfordring, og den er derfor utrolig vigtig i forhold til at beskytte europæiske borgeres sundhed.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Vi, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, indførte radikale ændringer til udkastet fra den tyske konservative ordfører fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som mange anså for at være helt utilstrækkelig, og det lykkedes os at få et flertal i Europa-Parlamentet vedrørende målet om en mere rimelig fordeling af landbrugsbetalingerne. Afskaffelsen af historiske referenceværdier, støtte til landbrugere med mindre landbrug, en afbalancering til fordel for husdyrsektoren og frem for alt vedtagelse af princippet om degressive direkte betalinger under hensyntagen til beskæftigelsen og miljøet, er et vigtigt fremskridt i denne henseende. Jeg glæder mig over det udførte arbejde, som også har gjort det muligt at indføre værktøj, som forpligter landbruget til at skifte til en mere bæredygtig udvikling og samtidig tage højde for målene inden for fødevaresikkerhed, miljøet, territorier og job. Økologiseringen af betalinger under den første søjle vil ligeledes gøre det muligt at tilskynde landbrugerne til at vedtage god landbrugspraksis og være mere økonomisk og økologisk effektive. Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikter, skal nu bruge denne betænkning til at fremsætte nogle gode forslag inden årets udgang.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at der er udført et fremragende stykke arbejde til trods for emnets komplicerede natur. Forening af fødevaresikkerhed og miljømæssig bæredygtighed på mellemlang og lang sigt, udvikling af landdistrikterne, kraftig fokus på fornuftig forvaltning af finansielle ressourcer og aspekter i forbindelse med internationale handelsmønstre har krævet store færdigheder, og jeg mener, at ordføreren har løst opgaven rigtig godt og det vil jeg gerne lykønske ham med. Jeg satte navnlig pris på henvisningen til kvalitet som grundlaget for alt andet. Endvidere siger jeg ikke noget, alle er klar over, ved at sige, at betalinger baseret på de to søjler i den fælles landbrugspolitik ikke blot er offentlige ressourcer, men rent faktisk køber et offentligt gode, som muligvis ikke belønnes tilstrækkeligt af markedet. Krydsoverensstemmelse er desuden et udmærket kriterium for at forebygge spild, men den praktiske anvendelse skal forbedres. Betænkningen giver svar på de store spørgsmål, som tilgangen til den fælles landbrugspolitik lod stå åbne. Jeg mener, at en løbende overvågning af de mindre åbenlyse spørgsmål også er positiv.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Landbrugssektoren spiller stadig en strategisk rolle i vores samfund og økonomier i dag. Det gør den først og fremmest fra et fødevaremæssigt perspektiv, eftersom den ikke blot tilvejebringer råvarerne til fødevarer, men sikkerheden af disse fødevarer er også afgørende for vores sundhed. Dernæst fra et miljømæssigt perspektiv, idet sektorens levedygtighed og kvaliteten af dens produktionsprocesser bidrager til miljøvenlig arealforvaltning. For det tredje fra et socialt perspektiv, eftersom det er en udfordring at skaffe innovative job af høj kvalitet til unge. Og endelig for det fjerde fra et økonomisk perspektiv, eftersom en lokal/global tilgang giver mulighed for økonomisk udvikling af traditionelle certificerede produkter af høj kvalitet og med høj merværdi gennem vedtagelse af forvaltningsmodeller, som gør virksomheder og deres produkter til konkurrencedygtige kooperativer på globalt plan. En rimelig fælles landbrugspolitik, som fremmer mikrolandbrugsvirksomheder og små og mellemstore landbrugsvirksomheder samt traditionelle og certificerede produkter af høj kvalitet, som støtter miljøvenlige processer, som indfører støttelofter og afsætter tilstrækkelige ressourcer til udvikling af landdistrikter, er en ambitiøs og langsigtet politik, som er til fordel for borgere, forbrugere og landbrugsaktører. Jeg mener, at den vedtagne betænkning giver denne mulighed.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Europæere skal have adgang til en sund, varieret, afbalanceret og diversificeret kost. I dag er landbruget og dets fødevareproduktion meget strategisk, og den internationale regulering deraf er meget vigtig. Fødevarer er et meget specifikt spørgsmål, og at opfordre til konkurrence inden for landbruget mellem de forskellige regioner i verden vil være til fare for vores samfunds fødevaresikkerhed. Det er i lige så høj grad ved at forbedre produktiviteten i territorierne som ved at blive mere konkurrencedygtige internationalt, at vi opnår en højere grad af selvforsyning i EU. Derudover bør EU sørge for at sikre producenternes indkomst, primært gennem egen arbejdskraft. I lyset af reformen, som finder anvendelse i 2014, skal den fælles landbrugspolitik reagere på følgende prioriteter: levedygtig fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og afbalanceret territorial udvikling. Hvis EU's landbrugspolitik handler om at sørge for sikre fødevarer af høj kvalitet og samtidig bidrage til at beskytte miljøet og til vedvarende energi, skal finansieringen stå i forhold til målene.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder, fordi den indeholder forslag, som imødekommer nye udfordringer som fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og klimaændringer og samtidig sikrer større territorial balance i Europas landdistrikter.

  Nigel Farage (EFD), skriftlig. − (EN) Disse to ændringsforslag (10 og 11) blev støttet for at forhindre, at der blev indført en begrænsning eller et loft for direkte betalinger. Virkningen af en sådan begrænsning ville være at skabe et administrativt og bureaukratisk mareridt, når landbrugere forsøger at opdele store bedrifter for at undgå, at loftet skærer i deres penge. Det er en af den værste slags bureaukratiske og sygelige incitamenter til tvivlsom, men sandsynligvis lovlig adfærd.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Landbrug skal ses som en økonomisk aktivitet, som skaber velstand og udvikling inden for rammerne af Europa 2020-strategien. Reformen deraf bør derfor overvejes i forbindelse med den europæiske produktions konkurrenceevne og bæredygtighed. Der er derfor brug for at puste nyt liv i landbruget ved at forenkle procedurer, men også ved at styrke budgettet for EU's fælles landbrugspolitik, så jeg mener, det er meget positivt, at der i betænkningen opfordres til at fastholde budgettet for den fælles landbrugspolitik som minimum indtil 2013, idet det er usandsynligt, at Parlamentet vil acceptere en reduktion.

Jeg vil endnu engang understrege betydningen for Portugal af spørgsmålet om at fastholde mælkekvoterne eller andre effektive mekanismer til at regulere markedet, og mit løfte om, at jeg som medlem af Parlamentet fortsat vil forsvare det.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig europæisk landbrug gør det muligt at håndtere ufordringer som forsyningssikkerhed i fødevare- og energisektoren, klimaændringer, miljø og biodiversitet, sundhed og demografiske ændringer i EU. Det bør bemærkes, at verdens befolkning ifølge prognoserne vil vokse fra syv til ni milliarder i 2050, hvilket ifølge De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) vil kræve en stigning i landbrugsproduktionen på 70 %. Der er således behov for at producere flere fødevarer i en kontekst med højere produktionsomkostninger, meget store udsving på landbrugsmarkederne og øget pres på naturressourcerne, hvilket betyder, at landbrugerne skal producere mere på grundlag af mindre jord, mindre vand og mindre energitilførsel. Jeg vil mene, at en fælles landbrugspolitik med to søjler bør bevares, og at hver søjles struktur og mål skal være klart defineret og udformet, så de supplerer hinanden, Jeg håber på mere lighed med hensyn til den første søjle. Jeg mener også, at opmærksomheden i særlig grad skal rettes mod små landbrugere, eftersom de bidrager væsentligt til opfyldelsen af målene for den fælles landbrugspolitik. Jeg mener, det er vigtigt at bevare det nuværende mælkekvotesystem.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning følger i kølvandet på den tidligere Lyon-betænkning om de brede linjer for reformen af den fælles landbrugspolitik og på Kommissionens meddelelse om den fælles landbrugspolitik, som den er stor fortaler for. Trods vigtige aspekter, som vi anerkender, som f.eks. afvisningen af at skære i det overordnede budget for den fælles landbruspolitik eller forslaget om at opretholde plantningsrettighederne i vinsektoren, er betænkningens indhold grundlæggende negativt og støtter en fælles landbrugspolitik, hvis konsekvenser er et meget tydeligt skridt i retning af det portugisiske landbrugs nedgang og ødelæggelse.

I overensstemmelse med tidligere reformer lægges der vægt på deregulering og liberalisering af markederne, ligesom dette uddybes, samt produktionens "markedsorientering", hvilket er en trussel mod landenes ret til at producere samt mod fødevaresikkerhed og suverænitet og små og mellemstore landbrugeres overlevelse. Endvidere støttes det, at landbruget skal underordnes Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler og dermed fremme intensive, eksportfokuserede produktionsmodeller på bekostning af lokal produktion og lokalt forbrug, som er socialt og miljømæssigt bæredygtigt. I lyset af den gennemgribende uret, som eksisterer mellem lande, producenter og produkter, kan omfordelingen af midler under den fælles landbrugspolitik ikke adskilles fra garantien for at minimere tab for de største modtagere.

(Forkortet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 170)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stemte mod denne betænkning, fordi den hverken imødegår de fremtidige udfordringer eller de alvorlige nuværende problemer. Derfor fremsatte vi en række ændringsforslag, som vi mener er vigtige for at foretage en grundlæggende ændring af den aktuelle fælles landbrugspolitik. Vi beklager, at de ikke er blevet vedtaget i deres helhed, navnlig de ændringsforslag, som støtter instrumenter til regulering af markederne og til interventionsmekanismer, der garanterer en rimelig pris for landbrugere og de enkelte landes ret til at producere.

Vi vil dog fortsat støtte opretholdelsen af en ordning for mælkeproduktionskvoter som en vigtig forudsætning for at forsvare producenterne i de mere følsomme lande, opretholdelsen af plantningsrettighederne i vinsektoren samt opretholdelse af støtte til konsumalkoholdestillation og krisedestillation. Vi vil desuden fortsat kæmpe for at skabe en EU-finansieret offentlig landbrugsforsikringsordning, som kan garantere landbrugerne en minimumsindtægt i tilfælde af naturkatastrofer.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den fælles landbrugspolitik står over for en lang række udfordringer – heraf nogle specifikke og andre uventede – og EU må derfor vedtage strategiske beslutninger vedrørende landbrugets og landdistrikternes fremtid på lang sigt. For at sikre, at den fælles landbrugspolitik effektivt kan imødegå disse udfordringer, skal den gennemføres inden for rammerne af sunde økonomiske politikker og bæredygtig offentlig finansiering og dermed bidrage til opfyldelsen af EU's mål. I fremtiden skal den fælles landbrugspolitik fortsat være en stærk fælles politik, som stræber efter at sikre fødevaresikkerhed for Europas borgere på lang sigt. Den skal ligeledes støtte landbrugssamfund, som giver europæiske borgere en lang række sunde fødevarer af høj kvalitet. Og sidst, men ikke mindst skal den bidrage til at bevare levedygtige landdistrikter, som landbrug er en vigtig økonomisk aktivitet for, idet det skaber lokale job. Den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik skal have som mål at opnå en mere bæredygtig, mere intelligent og mere inklusiv vækst for Europas landdistrikter.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Dess-betænkningen om den fælles landbrugspolitik, hvori meddelelsen fra Kommissionen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 vurderes. I betænkningen understreges den vigtige rolle, som landbruget kan spille i Europa 2020-strategien. Det understreges navnlig, at landbruget er en vigtig kilde til beskæftigelse i landdistrikterne. Betænkningen indeholder både gunstige og ugunstige elementer, og udgør et godt, solidt grundlag for en reformpakke. Efter min mening er det vigtigste element på dette stadie i reformprocessen at bevare den nuværende budgetmæssige støtte til den fælles landbrugspolitik i perioden 2014 til 2020.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. − (IT) Der er store forhåbninger til det meget vigtige og følsomme spørgsmål om den fælles landbrugspolitik. Vi står midt i det, som bliver en lang og kompliceret rejse, fordi vi skal give landbrugerne svar og samtidig håndtere de globale udfordringer i forbindelse med fødevaresikkerhed.

Fremskridt og teknologisk innovation vil spille en vigtig rolle i den nye fælles landbrugspolitik.

Et andet vigtigt punkt i betænkningen er godkendelsen af mindre bureaukrati for landbrugere og nationale myndigheder for at forenkle de mange administrative forhindringer i sektoren.

Den fælles landbrugspolitik skal endvidere bidrage til at nå de ambitiøse mål i Europa 2020-strategien. Vi har med andre ord brug for en grønnere og mere bæredygtig fælles landbrugspolitik, som kan garantere yderligere finansiering til landbrugere og samtidig anerkende deres rolle i forbindelse med miljøbeskyttelse, og som kan hjælpe dem med at vælge miljøvenlige landbrugsteknikker.

Og endelig er det vigtigt at udvikle gennemsigtige og effektive instrumenter, som kan hjælpe landbrugere med at anvende korte produktionskæder, fremme kvalitet og levere oplysninger til forbrugerne og dermed fremme en retfærdig og gennemsigtig prisdannelse.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning om fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Som følge af forhandlingerne og afstemningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har dette dokument, om end stadig svagt, gennemgået en stor udvikling og er nu et reelt forsøg på at gennemføre en reform af den fælles landbrugspolitik. Mere specifikt var det et vigtigt punkt at fastholde budgettet for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Vi ønsker, at EU's landbrugsbudget forbliver uændret frem til 2020 for at tilskynde landbrugerne til at garantere fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, skabe nye job og sikre en konkurrencedygtig landbrugssektor. Jeg stemte imod afsnittet om betalinger til støtte for genmodificerede organismer (GMO'er) og om afsnittet om tilbagetrækning af GMO'er, og jeg støttede afsnittet imod finansiering af produktion af fødevarer fra klonede dyr og deres afkom. Med hensyn til reformen af vinmarkedet er jeg for en bevarelse af plantningsrettigheder. Endelig og efter min mening meget vigtigt stemte jeg for at opretholde støtteordningen for samfundets fattigste medlemmer. Denne ordning er et stærkt symbol på solidariteten mellem EU's borgere, og jeg håber, at bevillingerne til denne ordning kan opretholdes.

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. − (IT) Dess-betænkningen, som Parlamentet vedtog, er helt i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Der opfordres til en gennemgang af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 for at imødegå udfordringer som miljømæssig bæredygtighed, jobskabelse og garanti for sikre fødevarer af høj kvalitet.

Ved at vedtage denne tekst viser Europa-Parlamentet, at det er imod tilbagegående tendenser, og foreslår, at det fremtidige budget for den fælles landbrugspolitik fastholdes som minimum på samme niveau som budgettet for 2013, så det sikres, at landbrugerne får den støtte, de skal bruge til at investere i nye teknologier, et afgørende skridt, hvis denne sektor skal forblive konkurrencedygtig.

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har bidraget betydeligt – dels som følge af de mange ændringsforslag fremlagt både i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og på plenarmøder – for at opnå et overbevisende resultat og sender dermed et klart budskab til Kommissionen forud for de planlagte lovforslag i oktober.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg mener, at denne betænkning er et afgørende skridt i den rigtige retning imod en stærk, bæredygtig fælles landbrugspolitik, og derfor stemte jeg for. Vi har sendt et klart budskab, som er struktureret omkring tre prioriteter: at give alle europæiske borgere adgang til fødevarer, at tilskynde landbrugere til at ændre deres arbejdsmetoder ved at fokusere på biodiversitet, forvaltning af vand- og jordforureningsproblemer samt genanvendelse af affald, og endelig beskytte beskæftigelsen inden for landbruget og samtidig minimere dens indvirkning på territorierne. Dette kan ske gennem en bedre fordeling af direkte betalinger, en anden type markedsregulering og prioritering af bæredygtig udvikling. Jeg taler her for en mere rimelig fælles landbrugspolitik, som kan støtte de mennesker og de sektorer, som trænger mest til det.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Det er vigtigt, at vi har en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik, og det igangværende arbejde med denne reform er et af Parlamentets vigtigste spørgsmål. Landbrugssektoren skal være innovativ og konkurrencedygtig, og de, der arbejder i mit land, går meget op i, at de spille en værdifuld rolle i den europæiske sektor generelt.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg glædede mig over dette dokument, fordi en bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig europæisk landbrugssektor bidrager væsentligt til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i traktaterne for den fælles landbrugspolitik, samt målene i Europa 2020-strategien, ligesom den kan bidrage til håndteringen af nye politiske udfordringer som f.eks. forsyningssikkerhed for fødevarer, energi og industriråstoffer, klimaændringer, miljø og biodiversitet og sundhed og demografiske ændringer i EU. Jeg glæder mig meget over Kommissionens meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder." Jeg mener, at der er behov for en yderligere reform af den fælles landbrugspolitik under hensyntagen til den ændrede karakter af landbrugsindustrien i EU-27 og den nye internationale globaliseringskontekst. I fremtiden må vi videreføre en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik med et budget, der står i et rimeligt forhold til de ambitiøse målsætninger, som skal forfølges i et forsøg på at tage de nye udfordringer op. Jeg tror fuldt og fast på, at det vigtigste mål er at fordele støtten rimeligt mellem medlemsstaterne og de forskellige kategorier af landbrugere. I dag får nye medlemsstater som Litauen mindre finansiel støtte end de gamle medlemsstater. Jeg er overbevist om, at harmonisering af direkte betalinger er en af forudsætningerne for at skabe et fælles europæisk landbrugsmarked. Sidste forår sendte jeg sammen med en gruppe af de andre medlemmer af Parlamentet en udtalelse til Kommissionen, Rådet og Parlamentet om harmonisering af direkte betalinger til landbrugere i alle Fællesskabets medlemsstater.

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) Beslutningen i dag er et skridt i den rigtige retning, således at den fælles landbrugspolitik efter reformen kan blive mere retfærdig og mere effektiv. Vi har gjort betydelige fremskridt med hensyn til spørgsmålet om direkte betalinger ved at fremhæve, at det er af afgørende betydning at definere det relevante niveau for minimal og maksimal støtte, udtrykt i procent af EU-gennemsnittet, som landbrugerne i alle medlemsstater må modtage. Dette vil hjælpe med til at ændre den nuværende absurde og uretfærdige situation, hvor støttebeløbet kan variere med en faktor på op til seks og således give landbrugere fra flere medlemsstater ulige vilkår og forvride konkurrencen mellem europæiske landbrugere. Jeg vil gerne understrege, at overgangsperioden skal være så kort som muligt, og jeg mener, at udligningsprocessen for de medlemsstater, hvis landbrugere modtager de laveste direkte betalinger, skal begynde allerede i 2014. Hvis overgangsperioden skulle strække sig helt til 2020, ville det betyde, at en hel generation af landbrugere fortsat ville være tvunget til at arbejde under vilkår med illoyal konkurrence. Vi må imidlertid anerkende, at Europa-Parlamentet stadig har vigtigt arbejde at udføre, for der er spørgsmål, hvis løsninger kun er skitseret generelt i Dess-betænkningen, da medlemmernes udtalelser med hensyn til løsningen af de relevante problemer var forskellige eller endog diametralt modsatte.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Ved at stemme om betænkningen om den fælles landbrugspolitik træffer vi beslutning om hjørnestenene i EU's fremtidige landbrugspolitik. Jeg bifalder beslutningen om, at landbrugspolitikken skal være mere bæredygtig, at konkurrenceevnen i europæisk landbrug skal styrkes, og at der skal findes en balance mellem nye og gamle medlemsstater. Jeg protesterer på det kraftigste mod nedskæringer i EU's landbrugsbudget, fordi jeg mener, at den fælles landbrugspolitik skal forblive et nøgleområde i EU's budget. For EU's borgere er tjenesteydelserne altafgørende for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljønormer og for landdistrikternes levedygtighed. Markedet belønner ikke disse ekstratjenester. Landbrugsmidlerne er tjenesteydelsesrelaterede betalinger, hvilket muliggør en pålidelig planlægning for landbrugsfamilierne. Det er altafgørende, at vi holder os til den fastsatte model bestående af to søjler. Det er kun samspillet mellem første og anden søjle, der muliggør både innovativ konkurrenceevne og bæredygtighed. Den anden søjle er et centralt element for bæredygtigt landbrug. At flytte udligningsgodtgørelser til ugunstigt stillede områder til første søjle ville få katastrofale konsekvenser for de fleste regioner. Jeg hilser den kendsgerning velkommen, at små landbrugsbedrifter skal have større støtte ved at regulere betalingerne. Et loft for direkte betalinger er også åbent for drøftelse. Parlamentets fundamentale beslutning i dag definerer de parametre, Europa-Kommissionen skal bruge som skabelon, når der skal udarbejdes udkast til en lovgivningspakke. Landbrugspolitikken skal fortsat være et hovedelement i EU's politik.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Dess' betænkning, som er et dokument af strategisk betydning for europæisk landbrug. Der har været en intens debat igennem de seneste måneder for at få krav, forventninger og behov til at harmonere, ikke kun for landbrugerne, mens også for alle borgerne i EU. Den fælles landbrugspolitik er en politik af og for alle. Den omfatter midler til virksomheders konkurrenceevne, til fødevaresikkerhed, til garanti af rimelige priser for forbrugerne og til at forsyne samfundet med varer, der beskyttes af endnu flere sikkerhedsforanstaltninger. Fra starten til nu har den fælles landbrugspolitik været igennem en række reformer, der vidner om dens støtte til landbruget, som er i konstant udvikling for bedre at kunne imødegå de utallige udfordringer, vi har måttet stå ansigt til ansigt med. Jeg hilser denne afstemning velkommen, som er en bedrift for Europa-Parlamentet. For første gang er den udtryk for 27 landes ønsker med hensyn til fremtiden for EU's landbrug.

  Constance Le Grip (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede min parlamentskollega hr. Dess' betænkning om den fælles landbrugspolitiks fremtid efter 2013. Med dette dokument har Europa-Parlamentet endnu en gang bevist sin målbevidsthed om at opretholde en stærk, ambitiøs fælles landbrugspolitik med et højt finansieringsniveau. Formålet med den fælles landbrugspolitik er at støtte vores landbrugere og at tackle de store udfordringer: at producere tilstrækkelige mængder af fødevarer til at brødføde 500 mio. medborgere og at bidrage til at brødføde resten af verden. Udfordringerne er blevet større, siden den fælles landbrugspolitik sidst blev reformeret: stigende global efterspørgsel efter fødevarer, internationalisering af handlen med landbrugsvarer og prisvolatilitet, klimaændringer, energikrise, knaphed på naturressourcer samt borgernes spørgsmålstegn ved den fælles landbrugspolitiks rolle og formål. Alle disse anliggender bør være omfattet af den fælles landbrugspolitik efter 2013 og bør tages i betragtning, når den reformeres. Jeg bifalder også Europa-Parlamentets ønske om at hjælpe små såvel som unge landbrugere, især når de starter deres bedrift. Endelig er det vigtigt, at den fælles landbrugspolitik garanterer landbrugerne bedre indtægter, da disse er svundet stødt ind i de seneste årtier og nu udgør halvdelen af indtægten for husstandene i byområderne.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Økonomisk vækst og udvikling af samfundet er i vid udstrækning afhængig af borgernes sundhed. Kvaliteten af de produkter, vi spiser, og den måde, hvorpå de produceres, har grundlæggende betydning for vores sundhed, og det er derfor grunden til, at EU-borgernes sundhed bør være et vigtigt aspekt i vores landbrugspolitik. Ved at indføre en mere kvalificeret fælles landbrugspolitik vil vi være i stand til mere effektivt at bekæmpe folkesygdomme, som er forbundet med en usund livsstil og dårlig ernæring.

Overvægt, diabetes, cancer og forskellige former for kredsløbssygdomme er en reel trussel for borgerne. Statistiske data viser, at hjerte-kar-sygdom er årsag til ca. 4,3 mio. dødsfald i Europa om året, og over 1,7 mio. mennesker dør af cancer. Jeg mener, at betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder bevæger sig i den forkerte retning. Jeg stemte derfor imod.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Dess-betænkningen, fordi jeg er tilhænger af en reform af den fælles landbrugspolitik, der afspejler EU's landbrugssektors foranderlige karakter. Betænkningen omhandler en forenklet fælles landbrugspolitik, der er struktureret omkring to søjler: Den første søjle finansieres fuldt ud via EU's budget, og den anden søjle omfatter en flerårig programmering samt en medfinansieringstilgang. Den søjlebaserede model hjælper med til at tydeliggøre den fælles landbrugspolitik for de pågældende landbrugsaktører og til at undgå overlapninger. Desuden støtter jeg denne betænkning, fordi den nævner behovet for at opretholde EU's landbrugsbudget for næste finansieringsperiode efter 2013. Tilstrækkelige finansielle ressourcer er altafgørende for at tackle de udfordringer, der er forbundet med fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, klimaændringer og territorial ligevægt i EU efter udvidelsen mod øst. Dess-betænkningen opfordrer ligeledes til udarbejdelse af en politik for fødevarekvalitet med geografiske betegnelser (beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB)), en nødvendig foranstaltning, hvis vi skal sikre autenticiteten af lokale og regionale fødevarespecialiteter. Jeg støtter betænkningen, fordi den omfatter kønsdimensionen af den fælles landbrugspolitik. Den nævner, at begge ægtefæller bør have de samme rettigheder, når de arbejder i landbrugssektoren. Kvinderne udgør 42 % af de mennesker, der er beskæftiget i landbruget, men kun én bedrift ud af fem drives af en kvinde.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om den fælles landbrugspolitik efter 2013 for at sikre, at budgettet for den fælles landbrugspolitik holdes på det nuværende niveau indtil 2020. Jeg vil også gerne have, at landbrugerne belønnes for deres arbejde med biodiversitet. Vi vil gerne have, at beskyttelse af biodiversiteten skal være en prioritet for EU gennem dets forskellige kompetenceområder. De fleste landbrugere er forstående over for dette spørgsmål og vælger miljøvenlige produktionsmetoder. Landbrugets bidrag til beskyttelse af miljøet bør derfor anerkendes og omfattes af målene for den fælles landbrugspolitik efter 2013. I denne henseende støtter jeg Kommissionens forslag til en støtteordning finansieret af EU, som skal give landbrugerne incitamenter til at bevæge sig hen imod en mere bæredygtig udvikling.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning har til formål at erstatte forbindelsen med produktionen i det nye system af direkte støtte til landbrugere med miljømæssige og sociale kriterier. Den opfordrer til indførelse af en degressiv model med direkte betalinger afhængigt af en landbrugsbedrifts størrelse og til, at disse udelukkende forbeholdes aktive landbrugere, som anvender deres landbrugsarealer til produktion og holder dem i god landbrugs- og miljømæssig stand. Der træffes således foranstaltninger med henblik på at bringe tildelingen af absurd støtte til feudale jordejere til ophør.

Der foretages ændringer vedrørende prisvolatilitet, og der opfordres til, at der skabes løsninger, på globalt niveau, til bekæmpelse af spekulation i landbrugsvarer og ekstrem prisvolatilitet. Der slås til lyd for, at der skal skabes et sikkerhedsnet, og at små landbrugere skal slutte sig sammen. Nogle af de problemer, som er forårsaget af markedet, er blevet diagnosticeret, og der er lagt større vægt på miljømæssige og sociale spørgsmål. Fordelene ved disse punkter bør anerkendes, og de bør uddybes yderligere. Ikke desto mindre går de løsninger, der er fremsat i betænkningen, i retningen af at forværre de samme markedsmekanismer, som er årsagen til den nuværende krise med volatile priser og ulige fordeling af fortjenesten gennem produktionskæden. Det er derfor, jeg undlod at stemme.

  Hans-Peter Mayer (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for vedtagelsen af denne betænkning, fordi jeg tror, at det kompromis, som hr. Dress har udarbejdet som sådan er godt, og det viser en stor grad af følsomhed, hvad de europæiske landbrugeres situation angår. Vi bør imidlertid fortsat sikre, at vi ikke blot hylder en reduktion af bureaukratiet i ord, men rent faktisk gennemfører den.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Der foreslås i dette dokument flere interessante udviklingsområder, som f.eks. uafhængighed af fossil energi, støtte til korte produktionskæder, styrkelse af producenternes forhandlingsposition og etablering af et verdensomspændende system for indberetning og koordineret indsats for lagre af landbrugsprodukter. Desværre er der ikke sat nogen pengeværdi på disse fremskridt. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved afskaffelsen af mælkekvoter eller afviklingen af landbrugsmarkedets beskyttelsesmekanismer. Jeg stemte imod dette dokument.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Den fælles landbrugspolitik bør reformeres, således at den bedre kan tackle udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, klimaændringer, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, landskabspleje og opretholdelse af en dynamisk landbrugsøkonomi. Det er nødvendigt at gøre sektoren mere konkurrencedygtig og den fælles landbrugspolitik mere retfærdig, økologisk, udbytterig og effektiv. Den bør formuleres i let forståelige vendinger, således at den kan forstås af alle, og hermed mener jeg ikke kun landbrugere, men også forbrugere og skatteydere. Betænkningen er et skridt i den rigtige retning, fordi den bestræber sig på at gøre landbruget mere dynamisk og konkurrencedygtigt, således at det er bedre rustet til at opfylde de målsætninger, der er fastsat i Europa 2020-strategien. Derudover foreskriver betænkningen opretholdelse af tilstrækkelige budgetmidler efter 2013, hvilket i sig selv er en sejr.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. − (IT) Den fælles landbrugspolitik har historisk set været EU's mest betydningsfulde interventionsområde, og den er stadig den dag i dag af afgørende betydning. Denne betænkning, som jeg fuldt ud støtter, gør rigtigt i at fremhæve værdien af landbruget både med hensyn til den fødevaremæssige og landbrugsmæssige udvikling og med hensyn til jordbevarelse. Den fælles landbrugspolitik er allerede tidligere blevet reformeret radikalt (og med rette): De nye udfordringer, som vi står over for, vedrører dens yderligere forenkling og overensstemmelse. Mindre landbrugsvirksomheder pådrager sig ofte store omkostninger, når de efterlever sundheds- og miljøreglerne. Jeg bifalder derfor anmodningen om en mulig justering af disse regler, således at de afspejler landbrugsvirksomhedernes varierende betingelser. Den fælles landbrugspolitik kan let give anledning til svindel og bedrag. Det er derfor også rigtigt at identificere virkelig "aktive" landbrugere på europæisk plan for at undgå et uacceptabelt ressourcespild. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege behovet for kraftigt at modsætte sig det internationale markeds spekulationer med hensyn til fødevarepriser: Jeg finder det uacceptabelt, at økonomiske spekulanter på denne måde skal være i stand til efter behag at øve indflydelse på en strategisk sektor som denne, der sikrer menneskers forsyning af fødevarer og hele overlevelse.

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for hr. Dess' betænkning, som forudser en mere retfærdig fælles landbrugspolitik efter 2013. Betænkningen støtter en reduktion i forskellene mellem de midler, der modtages som direkte betalinger af forskellige medlemsstater, regioner og sektorer. Dette skridt, omend det er lille, er i den rigtige retning, og jeg støtter det. I hr. Dess' betænkning tages der også højde for problemet med husdyravlere i lande, der anvender den generelle arealbetalingsordning, hvor størsteparten af dem ikke ejer jorden og derfor ikke modtager direkte betalinger. Jeg håber, at Kommissionen vil overveje dette spørgsmål og foreslå en løsning på det. Under afstemningen gav jeg ligeledes udtryk for min støtte til små landbrugsproducenter og til tilvejebringelse af billigere brændstof samt lavere punktafgifter for landbrugsproducenterne. Hr. Dess' betænkning støtter ligeledes mit forslag om større fleksibilitet i anden søjle. Dette er også en af årsagerne til, at jeg stemte for denne betænkning. Medlemsstaterne og regionerne skal være i stand til at fastsætte deres egne prioriteringer, således at der kan opnås en reel udvikling i landområderne. Fleksibilitet er vigtig, fordi situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Jeg hilser også de foreslåede foranstaltninger i betænkningen velkommen, som støtter unge mennesker i landbrugssektoren. Jeg mener, at dette er en effektiv metode til bekæmpelse af affolkningen af landdistrikterne.

  James Nicholson (ECR), skriftlig. − ECR støttede denne betænkning, fordi den er et væsentligt fremskridt i forhold til Kommissionens meddelelse og holder ånden fra de tidligere markedsbaserede reformer i live. Den fokuserer også på udfordringen med grønne tiltag i den fælles landbrugspolitik gennem især foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. ECR støtter imidlertid ikke, at der lægges loft over betalinger til store landbrugsbedrifter eller forslag til at udvide markedsinterventionen til andre sektorer. Vi mener, at disse vil institutionalisere ineffektivitet i landbrugssektoren. Vi støttede derfor alle ændringsforslag, der gik imod at lægge loft over betalinger. Generelt er Dess-betænkningen mere positiv end Kommissionens forslag. Kommissionens forslag omfatter grønne tiltag med hensyn til betalingerne i første søjle, genindførelse af braklægning, fokus på socialpolitik og en øget rolle med hensyn til artikel 68, som giver mulighed for genindførelse af afkoblede betalinger i nogle sektorer. Disse er alle tilbageskridt, som vil komplicere den fælles landbrugspolitik yderligere og ikke gøre noget for at hjælpe landbrugerne med at reagere på markedskræfterne. Selv om Dess-betænkningen indeholder svagere elementer af nogle af disse forslag, underminerer den, i modsætning til Kommissionens meddelelse, ikke tidligere reformers markedsvenlige retning. ECR-Gruppen støttede derfor den endelige betænkning, selv om vi ikke støtter alle de bestemmelser, der er indeholdt deri.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) En bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig landbrugssektor garanterer sikkerhed, hvad fødevarer og naturressourcer angår, tillige med territorial balance. I betragtning af at verdens befolkningstal vil stige, må den globale landbrugsproduktion stige i takt hermed. Vi må derfor bestræbe os på at sikre, at vi skaber en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik, som modsvarer ændringerne i landbrugsindustrien i alle medlemsstaterne. Vi må træffe de bedste beslutninger for at hjælpe med til bekæmpe tilbagegangen i landdistrikterne og imødegå det mulige pres på landbrugsøkonomien fra tredjelande. Der bør være større fokus på SMV'er. Skævheder i ydelsen af hjælp og tilskud til landbrugere skal forhindres. Direkte betalinger er en lovlig indtægtskilde for EU's landbrugere. Den generelle ordning skal derfor sikre, at direkte betalinger fordeles korrekt, og at der skabes lige vilkår i hele EU. Alle medlemsstaterne bør modtage en minimal procentdel af EU's gennemsnitlige direkte betalinger. For at opnå dette, bør der fastsættes et loft. Det er nødvendigt, at der gennemføres markedsreguleringsforanstaltninger og interventionsmekanismer for at sikre, at produkterne prissættes retfærdigt, og at landbrugerne får et tilstrækkeligt indkomstniveau, som garanterer fortsat produktion og regelmæssig fødevareforsyning.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning har til formål at erstatte forbindelsen med produktion i det nye system med direkte støtte til landbrugerne med miljømæssige og sociale kriterier. Den opfordrer til indførelse af en degressiv model med direkte betalinger i henhold til størrelse af en landbrugsbedrift, som udelukkende er forbeholdt aktive landbrugere, som anvender landbrugsjord til produktion og holder den i god landbrugsmæssig og miljømæssig stand. Der er derfor truffet foranstaltninger til at bringe tildelingen af absurde tilskud til feudale jordejere til ophør.

Den opfordrer til ændringer vedrørende prisvolatilitet og til, at der skabes løsninger, på globalt plan, til bekæmpelse af spekulation med hensyn til landbrugsvarer og ekstrem prisvolatilitet. Den går også ind for et sikkerhedsnet og sammenslutning af små landbrugere. Nogle af de problemer, der er forårsaget af markedet, er diagnosticeret, og der er lagt større vægt på miljømæssige og sociale spørgsmål. Fordelene ved disse punkter bør anerkendes, og de bør uddybes yderligere.

Ikke desto mindre vil de løsninger, der er fremsat i betænkningen, forværre disse samme markedsmekanismer, som er skyld i den nuværende krise med prisvolatilitet og ulige fordeling af fortjenesten gennem produktionskæden. Derfor undlod jeg at stemme.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg hilser især de forslag i denne betænkning velkommen, som beskytter og opmuntrer unge landbrugere gennem tilskudsordninger og andre foranstaltninger. Der er fortsat en skæv aldersprofil i landbruget, idet hovedvægten er på den ældre aldersgruppe: 34,1 % af landbrugerne i EU er over 65, mens kun 6,1 % af landbrugerne er under 35. Dette skal en reformeret fælles landbrugspolitik rette op på. Der er brug for reformer på andre områder, som vil betyde store ændringer for nogle landbrugere. Derfor skal den nye fælles landbrugspolitik indeholde overgangsordninger i etablerede sektorer, som er udsat for fortsatte radikale ændringer. Forandring er altid vanskelig, men landbrugssektoren skal tilpasse sig markedsrealiteterne. Global efterspørgsel og større realisering af behovet for fødevaresikkerhed betyder, at landbruget vil være et fortsat vækstområde for EU og navnlig vigtigt for mindre udviklede økonomier. Den nye fælles landbrugspolitik skal rettes mod ineffektive områder ved at motivere til nye praksisser. Der er f.eks. i Irland behov for landbrug af større målestok, og i hele EU kan ændringer i den traditionelle udnyttelse af jorden give store muligheder. Turisme og fritidsaktiviteter kan være betydelige motivationsfaktorer for landdistrikterne. Det betyder, at budgettet for den fælles landbrugspolitik skal holdes på det nuværende niveau og indeksreguleres efter 2013.

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. − (DE) Jeg stemmer imod inkludering af vinmarkedsreformen – og andre særlige sektorer – ikke, fordi jeg generelt er imod idéen, men fordi enkelte produktionsbrancher ikke bør nævnes på dette stadium af den fælles landbrugspolitik. Det, vi bør gøre i øjeblikket, er at forhandle om de fremtidige principper for den fælles landbrugspolitik.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Den fælles landbrugspolitik er den eneste sande europæiske politik. Mens den i lang tid muligvis har været et værn mod manglende forsyninger og sektorspecifikke kriser, er den ikke længere et tilflugtssted for landbrugere og deres familier, som er blevet hårdt ramt af udsving i priserne på råvarer og den globale konkurrence. Jeg anfører som bevis herfor den fortsatte nedgang i antallet af landbrugsbedrifter i Belgien og den kolossale nedgang i antallet af job (en nedgang på 56 % på 30 år). Det er derfor, den fælles landbrugspolitik bør reformeres og tackle de aktuelle udfordringer med hensyn til fødevareproduktion og sikkerhed, beskyttelse af miljøet og produktion af vedvarende energi. Dess-betænkningen, som var til afstemning midt på dagen, er i tråd med de hovedretningslinjer, som Kommissionen fastlagde til fordel for en gradvis reform baseret på en ordning med mere balancerede og mere målrettede betalinger og med en markant økologisk orientering. Dette er en god nyhed. Det er klart, at der skal fastlægges regler for en regulering af markedet, og at små landbrug, som hidtil er blevet glemt i efterfølgende reformer, skal hjælpes. Den eneste måde, hvorpå vi kan genskabe håbet for de unge mennesker, så de kan motiveres til at overtage familiebedriften, er at overbevise dem om, at landbruget ganske enkelt er en sektor, der har en fremtid.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. − (IT) Som svar på rygterne om nedskæring i midlerne under anden søjle af den fælles landbrugspolitik gentager jeg, at jeg også stemmer for at garantere tilstrækkelige økonomiske ressourcer til udvikling af landdistrikterne. Vi må holde EU's landbrugsbudget på det nuværende niveau indtil 2020 for at sikre, at landbrugerne tilskyndes til at tilvejebringe lagre af sikre fødevareprodukter, at beskytte miljøet, at skabe nye job og at sikre EU's landbrugssektors konkurrenceevne.

Denne afstemning sender et klart og stærkt signal til kommissæren for landbrug og udvikling af landdistrikter Dacian Cioloş. Selv om EU's landbrugspolitik har til formål at levere sikre fødevareprodukter af høj kvalitet og bidrager til beskyttelse af miljøet og vedvarende energi, skal den finansieres i tilstrækkelig grad, således at landbrugerne opmuntres til at bruge moderne, miljømæssigt sunde teknikker. Kampen mod spekulation i landbrugsvarer og ekstrem prisvolatilitet kræver en løsning på globalt plan for at sikre større stabilitet for landbrugerne og sikre fødevareprodukter i stor målestok. Jeg støtter derfor et verdensomspændende system for indberetning af de øjeblikkelige lagerniveauer for at tackle den ukontrollerede spekulation i landbrugsvarer.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Skønt idéen med at indføre et øvre loft for direkte betalinger på baggrund af landbrugsbedrifternes størrelse kan synes prisværdig, er jeg ikke i tvivl om, at det ganske enkelt ville føre til gennemførelse af tekniske foranstaltninger af de landbrugsbedrifter, der ellers ville overstige det godkendte loft for fortsat at få EU-støtte. Jeg går imidlertid helt ind for indførelse af en anden ordning for tildeling af flere midler til små landbrugsbedrifter, f.eks. ved at indføre en ordning med degressive direkte betalinger på baggrund af størrelsen af bedrifterne. Derfor stemte jeg for ændringsforslag 10 og 11 og for stk. 25. Derudover er jeg glad for, at Parlamentet i denne betænkning anmoder Kommissionen om at overveje at foreslå, at plantningsrettighederne i vinsektoren opretholdes efter 2015. Dette er meget vigtigt for mange vinproducenter i det sydvestlige Frankrig, og det er naturligvis derfor, jeg stemte, som jeg gjorde. Endelig synes jeg, at markedet for mejeriprodukter er meget balanceret. Derfor støtter jeg betænkningen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for. Som hr. Bové sagde, har Parlamentet med sin afstemning vist kommissær Cioloş sin tillid. For at være konkret bør hans forslag nu omsættes til lovgivningsmæssige foranstaltninger, som skal foreslås i oktober 2011. Det bliver meget vanskeligt, når der skal findes en balance mellem på den ene side foranstaltninger til fremme af beskæftigelse, opretholdelse af aktiviteter i alle de involverede territorier, beskyttelse af miljøet og forebyggelse af klimaændringer og på den anden side den sædvanlige drøftelse af konkurrence, konkurrenceevne og liberalisme. Risikoen for en stor kløft er ganske reel. Efter denne historiske afstemning af Europa-Parlamentet er Europa forpligtet til at lægge denne tvangstanke om produktivitet i landbruget bag sig. Medlemsstaterne har stadig behov for at påtage sig det kollektive ansvar, og Kommissionen skal omsætte denne nye retning til lovgivning. Efter de mislykkede reformer i 1992, 1999 og 2003 ville endnu en kapitulation over for lobbyernes interesserer betyde, at håbet blev slukket for millioner af landbrugere samt 500 mio. europæiske borgere.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg deler ordførerens synspunkter vedrørende de centrale punkter i reformen om den fælles landbrugspolitik for perioden efter april 2013.

For det første, hvis den fælles landbrugspolitik skal bidrage til opnåelse af Europa 2020-målene, bør EU's landbrugsbudget for den næste finansperiode holdes på mindst samme niveau som landbrugsbudgettet for 2013. Navnlig den fælles landbrugspolitik skal forenkles: Der skal være mindre bureaukrati for de administrative organer og for landbrugerne, og omkostningerne ved forvaltningen af politikken på medlemsstatsplan skal reduceres.

Endelig skal fødevarekvaliteten og -sikkerheden, som er landbrugets eksistensberettigelse på EU-plan samt globalt, styrkes yderligere, hvis EU fortsat skal spille en ledende rolle i denne sektor.

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Den fælles landbrugspolitik er en af de ældste politikker på EU-niveau. Selv om der er brug for at tilpasse den til nye behov og nye forventninger, må den ikke forsvinde. Det er en politik, som har bevist sin værdi, og en politik, som jeg i lighed med mange af mine kolleger og medborgere er fast besluttet på at støtte. Denne betænkning, som jeg støttede på plenarmødet, viser tydeligt udviklingen i landbruget, som medfører nye udfordringer for fremtiden. De omfatter demografiske tendenser, som f.eks. den aldrende landbrugerbefolkning og de forhindringer, som unge landbrugere står over for, når de starter. Der er også nye bekymringer, som f.eks. behovet for at bekæmpe volatiliteten af landbrugspriserne for at garantere større fødevaresikkerhed, eller behovet for at tage hensyn til beskyttelse af miljøet. Over for alle disse udfordringer kan løsningen kun findes på EU-plan. Løsningen heraf er omhandlet af denne betænkning: Den fælles landbrugspolitik skal forblive en sand EU-politik, men dens udførelse skal revideres for at gøre den mere retfærdig og mere effektiv.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Den fælles fremtidige landbrugspolitik skal garantere, at alle får adgang til sunde og lokalt producerede fødevarer. Jeg går ind for familiedrevne landbrug, retfærdige og stabile priser for både landbrugere og forbrugere og for overgang til et bæredygtigt og socialt landbrug med respekt for begrænsningerne i vores naturressourcer. Jeg går ind for, at der skal sættes en stopper for dumping af Europas overproduktion på markederne i den sydlige del af verden, fordi denne markedsforstyrrende praksis ødelægger det for de lokale producenter der. De kan ikke konkurrere med Europas eksport til lave priser. Vi er nødt til at omstrukturere kvægbruget til dyrevenlig og økologisk produktion, som bringer vores afhængighed af sojaimport til dyrefoder til ophør. Jeg stemte derfor for alle ændringsforslag, som begrænser støtten pr. person pr. bedrift, og også for de ændringsforslag, der sikrer, at støtten bliver grønnere. Jeg støttede således også de ændringsforslag, der støtter landbrug med økologisk "lavinput", og bakkede op om de ændringsforslag, som tackler de mange fusioner på markedet inden for storindustri i landbrugssektoren og detailhandel. Jeg gik derfor ligeledes ind for de ændringsforslag, som støtter små, familiedrevne bedrifter, og jeg stemte imod den skadelige masseimport af soja til Europa. Jeg er således tilhænger af fødevaresuverænitet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Hovedformålet med den fælles landbrugspolitik, som er indarbejdet i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er "at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften". Jeg stemmer for denne betænkning, fordi jeg mener, at den indeholder foranstaltninger, der styrker og garanterer den fælles landbrugspolitiks bæredygtighed efter 2013, samtidig med at den bidrager til opnåelse af de mål, der er indeholdt i Europa 2020-strategien, og at den tager hensyn til de tydelige forskelle mellem nye og gamle medlemsstater. Jeg finder det altafgørende, at den fælles landbrugspolitik fremmer udviklingen af sikre og sunde fødevarer, som ikke kun er beregnet til den brede offentlighed, men også til fødevareindustrien i særdeleshed. Der bør desuden indføres administrative forholdsregler til afbureaukratisering, når landbrugerne udarbejder deres ansøgninger, for at lette tilgangen til EU's midler. Endelig stemte jeg for ændringsforslaget om mælk, da jeg ikke er enig med Kommissionens opfordring til, at ordningen med mælkekvoter afskaffes, hvilket kun vil forværre den allerede ustabile situation for de nationale producenter.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Ved at stemme imod betænkningen stemte Grækenlands Kommunistiske Parti imod den fælles landbrugspolitik som helhed, både den nugældende og den "nye", som har ruineret små og mellemstore bedrifter og fremmer landbrugsudvikling på basis af kriteriet for rentabilitet for fødevareselskaber med monopolstilling. Betænkningen omfatter den "nye" fælles landbrugspolitik i antigræsrøddernes Europa 2020-strategi med det formål at ruinere små og mellemstore bedrifter og koncentrere landbrugsland, produktion, støtte og handel udelukkende i hænderne på de kapitalistiske landbrugsbedrifter. Den opfordrer derfor til direkte støtte til aktive landbrugere, og dermed ekskluderes fattige landbrugere, som er tvunget til at arbejde uden for landbruget. Samtidig vil de principper, der er fastsat for en konkurrencedygtig/levedygtig/retfærdig fælles landbrugspolitik, sammen med afkoblingen af produktionen fra direkte betalinger gavne store godsejere. Den tidligere revision af den fælles landbrugspolitik dannede grundlaget, hvilket medførte en drastisk reduktion i de sidste to år i landbrugernes realindkomst pr. indbygger og en nedgang i beskæftigelsen i landbrugssektoren. I betænkningen behandles fødevarer som en vare, som landbrugsproduktion for profit, som er det, der er årsag til fødevaremonopolernes daglige fødevareskandaler. Den formulerer ikke nogen restriktioner med hensyn til gmo'er, som indebærer store risici for den offentlige sundhed og økosystemet. Den eneste udvej er, hvis landbrugsarbejderne og de fattige græsrødder kan nyde den velstand, de producerer.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) I dag stemte de polske medlemmer af Europa-Parlamentet imod beslutningsforslaget til den fælles landbrugspolitik efter 2013. Efter vores opfattelse har de forslag, der er indeholdt i beslutningen, til formål at opretholde den nuværende situation og kan skade konkurrenceevnen for både polsk og europæisk landbrug.

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE), skriftlig. − (EN) Med hensyn til ændringsforslag 10, som jeg har stemt for, ikke fordi, jeg ikke ønsker at bringe den ordning til ophør, der tillader store landbrugsbedrifter at modtage millioner af euro i offentlige tilskud, ønsker jeg at indføre et loft for direkte betalinger. Da jeg gerne vil tackle det virkelige problem, er problemet, som jeg ser det her, at de store bedrifter, som modtager disse store pengebeløb, nemt kan dele sig udelukkende af regnskabsmæssige årsager, og på den måde er der ikke noget, der ændrer sig. De offentlige penge vil være i samme løbende konto i stedet for at hjælpe vores små og mellemstore producenter, som virkelig har behov for denne betaling.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Litauens landbrugere arbejder hårdt og yder et væsentligt bidrag til vores samfund. Der er imidlertid en grænse for, hvad de er i stand til at præstere, hvis den lokale infrastruktur og finansiering er utilstrækkelig. Hvis den fremtidige landbrugspolitik skal godkendes af EU's skatteborgere, skal den garantere fødevaresikkerhed og job. Det budget, der er reserveret til EU-landbrug, bør derfor forblive uændret.

Litauen kan ikke tillade sig at tilsidesætte landbrugssektoren. Sidste år eksporterede mit land landbrugsvarer for 2,6 mia. euro, og landbrugerne i Litauen udgør 7,1 % af den samlede arbejdsstyrke, hvorimod EU-gennemsnittet er 4,8 %. Den fælles landbrugspolitik skal hjælpe os med at skabe konkurrencedygtige, bæredygtige landbrug og en dynamisk landbrugsøkonomi. Ifølge statistiske data for EU, som blev offentliggjort i sidste måned, forsøger Litauen stadig at indhente – i Litauen bruges 51,5 % af betalingerne under den fælles landbrugspolitik til udvikling af landdistrikterne, hvorimod det tilsvarende tal i EU27 er 23,3 %. Vi skal fortsat støtte vores landbrugeres bestræbelser på at modernisere deres landbrug.

Jeg støtter ordførerens opfordring til at fordele hjælpen på retfærdig vis blandt medlemsstaterne og de forskellige kategorier af landbrugere. I øjeblikket modtager nye medlemsstater som Litauen mindre finansiel støtte end de gamle medlemsstater.

  Janusz Wojciechowski (ECR), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne sige, at jeg stemte imod Dess-betænkningen. Trods den kendsgerning, at betænkningen indeholder mange gode foranstaltninger, er den ugunstig for landbruget i EU, fordi den ikke støtter idéen med en tilnærmelse af satserne for de direkte betalinger, den øger diskriminationen af de nye medlemsstater, og den opretholder desuden den absurde situation, at de rige lande får mere hjælp på landbrugsområdet, og de fattige lande får mindre. Af disse grunde kunne jeg ikke stemme for vedtagelsen af Dess-betænkningen.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Fødevareproduktion er beslægtet med menneskers sundhed og sikkerhed. Det er korrekt af EU at gøre alt for at sikre, at de fødevarer, der kommer ind på det europæiske marked, er af en høj kvalitet. Desværre anvendes der sommetider tvivlsomme instrumenter til dette formål. Et af disse er etableringen af et maksimumniveau for støtte på 300.000 euro til et enkelt landbrug. Hvis vi bekymrer os om kvalitet, hvorfor skelner vi så mellem små og store producenter? Desværre er ikke ét af de forslag, som min kollega i Parlamentet og jeg har stillet for at fjerne denne absurde betingelse fra teksten, blevet vedtaget. Dette bekræfter endnu en gang, at den fælles landbrugspolitik ikke handler om effektiv produktion.