Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 23. juni 2011 - Bruxelles

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: ALEJO VIDAL-QUADRAS
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 8:30)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Gennemførelsesforanstaltninger (forretningsordenens artikel 88): se protokollen

4. Trepartsmødet om forslaget til budget for 2012 (forhandling)

  Formanden. – Første punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0230/2011) af fru Balzani, på vegne af Budgetudvalget, om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2012 (2011/2019 (BUD)).

  Francesca Balzani, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med mandatet til trepartsmødet gik budgetproceduren ind i sin mest konkrete fase, hvor budgetmyndighederne rent faktisk indleder drøftelser, der kan føre til nyttige og vigtige resultater. Derfor håber jeg frem for alt, at mulighederne i dette trepartsmøde udnyttes og ikke spildes.

Vi påbegyndte budgetproceduren med stor realisme. Medlemsstaterne gennemfører for øjeblikket hårde nationale budgetkonsolideringspolitikker, og i disse politikker skal der findes en meget vigtig balance mellem behovet for at håndtere krisen og behovet for at sætte skub i økonomien og investeringerne. Det er præcis derfor, at EU-budgettet, som har en stor og enestående mulighed for at tilføre merværdi til udgifterne, investeringerne og ressourcerne, må og skal spille en afgørende rolle. En afgørende rolle, hvor det er vigtigt, at EU 2020-strategien afspejles.

Parlamentet har fra starten gjort EU 2020-strategien til et centralt punkt i budgetdrøftelserne. 2012-budgettet kan og skal være det første skridt mod konkrete foranstaltninger i retning af denne strategi, som er det instrument, der er blevet valgt til at relancere EU.

Ved at give Europa 2020-strategien en finansiel dimension fremstår EU konsekvent og troværdigt. Vi kan ikke opbygge så ambitiøs en strategi uden at gennemføre den med det samme, netop på et tidspunkt, hvor det er helt afgørende, at instrumentet til genopretning af økonomien udnyttes til fulde.

Konsekvens, troværdighed og en ambitiøs Europa 2020-strategi bliver derfor afgørende og grundlæggende for at garantere den stabilitet, der for øjeblikket er brug for i EU og i forhold til den fælles valuta.

Der er også andre fakta og politikker i spil. Jeg tænker på de demokratiske processer i Middelhavsområdet og behovet for at give en ekstern dimension til EU, som lige nu kan komme til at spille en væsentlig rolle og indtage førerpositionen.

Vi må ikke glemme, at budgettet ikke kun er et instrument, der skal godkendes i forbindelse med en prognose for det efterfølgende år. Det er også et instrument, der skal virke gennem hele året. Det kræver forsigtig håndtering, ikke kun hvad angår betalinger i det efterfølgende år, men også hvad angår gennemførelse af 2011-budgettet for det aktuelle år.

Konsekvens, troværdighed og en stærk, beslutsom og målrettet anvendelse af budgettet som et grundlæggende instrument til at bekæmpe krisen og som kompensation for medlemsstaternes konsolideringspolitikker er alle områder, der kræver et seriøst engagement fra vores side, som skal sikre, at vi endnu en gang kommer til at spille en vigtig rolle for sikkerheden i EU, og som, og det er min største bekymring, skal være medvirkende til, at vi udnytter mulighederne i trepartsmødet. Trepartsmødet må og skal være en værdifuld mulighed for konkret og anvendelig udveksling, som i år vil føre os frem til en fælles vision for de budgetmæssige valg, vi er nødt til at træffe.

Jeg synes, at fælles valg, når man arbejder på et dokument så vigtigt som budgettet, er endnu et tegn på vores evne til samarbejde i EU, og det er yderst vigtigt på nuværende tidspunkt.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg er her for at lytte til Deres syn på forslaget til budget fremlagt af Kommissionen og på mandatet til trepartsmødet.

Der ligger et vigtigt stykke arbejde foran os, og vi får snart mulighed for under det kommende trepartsmøde at diskutere punkter, der er af interesse for Parlamentet. Men det er klart, og det fremgik også af ordførerens fremlæggelse, at det under de aktuelle usædvanlige omstændigheder ikke kan være "business as usual" at udarbejde forslag til og finde kompromiser for 2012-budgettet. Derfor er det nødvendigt at finde en balance mellem at konsolidere de offentlige finanser og investeringer, der bidrager til vækst og arbejdspladser, og jeg mener, det fremgår af vores forslag. Selv i krisetider er vi nødt til at investere for at styrke den meget skrøbelige genopretning af den europæiske økonomi.

Så dette er en del af vores løsning på 2012-budgettet. Vi har også klart opgraderet prioriteterne vedrørende Europa 2020-strategien. Efter vores skøn repræsenterer det 62,6 mia. EUR, som svarer til 43,5 % af det samlede budgetforslag. Ligeledes er udgifterne med relation til Lissabontraktaten blevet opgraderet, og de er steget med 4 %. Det er første del af svaret.

Anden del af svaret er selvfølgelig en stringent tilgang til administration, nulvækst for Kommissionen, og det vi kalder negative prioriteter for den meget strenge vurdering af programmer, for at se om de virker eller ej, og på baggrund af resultaterne på visse områder at holde budgettet under den allerede eksisterende finansielle programmering for 2012. Som følge heraf lægger budgetforslaget for 2012 næsten 9 mia. EUR under loftet for det finansielle perspektiv, der blev fastsat for 2012.

Det er ikke nok med et budgetforslag. Der er også vores fælles forpligtelse til at reagere globalt på udviklingen. Det gælder især det sydlige Middelhavsområde. Derfor er vi blevet enige om at ændre skrivelse 1 til 2012-budgettet, hvilket vi blev enige om for en uge siden, for at opgradere de budgetmæssige reaktioner i forhold til vores naboer og især til det sydlige Middelhav for 2011, 2012 og 2013 med mere en 1,3 mia. EUR.

For næste år betyder det at mobilisere yderligere næsten 500 mia. EUR til det sydlige Middelhavsområde og området generelt, hvilket vil opbruge margenen for udgiftsområde 4, men det sker også på bekostning af fleksibilitetsinstrumenter på op til 150-153 mia. EUR.

Resultatet er som fremlagt. Betalingen skal vokse med 4,9 %, men det er også nødvendigt for at kunne betale for de kommende retlige forpligtelser, der vokser mod slutningen af det finansielle perspektiv. Det er, er jeg nødt til at gentage endnu en gang, præcis 8,8 mia. EUR mindre en loftet for 2012.

Det, der vokser, er forskning og udvikling, det, der vokser, er samhørighed, der nu flytter sig, fordi støtteberettigede programmer nu er blevet afsluttet, og vi skal betale medlemsstaternes regning. Men generelt ligger vi, selv for samhørighed, meget under den opgraderede prognose for medlemsstaterne for 2012.

Så for at opsummere forventer jeg altså ikke, at forhandlingerne med Rådet bliver nemme i fremtiden. Erfaringen med 2011-proceduren var meget lærerig. Vi har brug for Parlamentets støtte til at udarbejde et ordentligt budget for det næste år, nemlig konsolidering på den ene side og bidrag til vækst og arbejdspladser på den anden side. Jeg håber, at dette års procedure vil være nemmere og mindre nervøs end for 2011-budgettet.

  María Muñiz De Urquiza, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. − (ES) Hr. formand! Kommissionens forslag om, at forhøjelsen i 2012-budgettet skal begrænses til det absolutte minimum af, hvad der er nødvendigt for at leve op til EU's juridiske behov, vil betyde at EU fastfryses, og det kan Gruppen for det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet ikke være enig i.

Vi tror på Europa, vi tror på Europas politikker og behovet for at finansiere dem, for EU er ikke en udgift, hr. Kommissær, det er nærmere en merværdi for de nationale politikker.

Som bemærket af ordføreren, er vi også enige i, at målet med budgettet skal være at opfylde målene i EU 2020-strategien og opnå konkurrenceevne og beskæftigelse, men det må ikke flytte vores fokus væk fra den kroniske underfinansiering af EU's optræden udadtil. Det er ikke kompatibelt med Parlamentets, Kommissionens og Rådets mål for EU om at være en førende global aktør med en inflationsstigning på knap 2,9 %.

Det forslag, der er blevet fremlagt, gør det svært at leve op til befolkningens krav og til vores ansvar for at fremme fred, udvikling, international stabilitet og menneskerettigheder i verden.

Jeg vil fokusere på de punkter, der bekymrer Udenrigsudvalget.

For det første skal revisionen af den europæiske naboskabspolitik, især middelhavsdimensionen, afspejles i budgettet. Jeg vil gerne minde kommissæren om, at Kommissionens forslag indeholder en budgetnedskæring på 100 mio. EUR, hvad angår Palæstina, fredsprocessen i Mellemøsten og FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA).

Jeg mener, at freden i Mellemøsten er følsom nok, og at UNRWA's arbejde er vigtigt nok, til ikke år efter år at ligge under for Kommissionens forslag om at foreslå lavere beløb, som så stiger under forhandlingerne om budgetproceduren.

Middelhavsområdet er meget vigtigt, men ikke på bekostning af andre områder af EU's optræden udadtil.

Et eksempel på dette er Latinamerika og landets notoriske underfinansiering. Samtidig med den berygtede underfinansiering er der opstået et dødvande i tildeling af midler til lande, de kunne være til gavn for, fra ICI+-programmet, men, og nu er jeg snart færdig, der er ingen løsning på problemet med det juridiske grundlag for dette instrument.

Udvidelsen og stabilitetsinstrumentet skal også have tildelt de nødvendige midler på samme måde som EU's bidrag til UN Women skal det. Slutteligt vil jeg lige skynde mig at sige, at det også burde være muligt for os at været fleksible i vores brug af budgettet.

  Jorgo Chatzimarkakis, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (DE) Hr. formand! I forbindelse med budgetkontrol anklages EU ofte for at have en ligegyldig holdning til udgifter. Hvem er ansvarlig for det? I 80 % af tilfældene er det faktisk medlemsstaterne, som har et fælles ansvar for udgifterne. Det er ofte medlemsstaterne. Vi husker alle, hvordan den britiske premierminister, hr. Cameron, sagde til formanden for Parlamentet, at vi i stedet for at bede om flere penge først og fremmest skal sikre, at pengene bliver brugt mere effektivt. Hvilket land var den største synder i 2010? Det Forenede Kongerige. Alle britiske programmer blev stoppet i 2010.

Hvorfor? Fordi reglerne er alt for komplicerede. Derfor vil jeg gerne bede mine kolleger og i særdeleshed Kommissionen om at kæmpe sammen med medlemsstaterne for enklere regler, for mere effektive og enklere overvågningssystemer og for indførelsen af nye bestanddele. Hvis forskningspolitik f.eks. skulle omfatte en pris for et særlig vellykket, innovativt projekt, ville det gøre det meget lettere at kontrollere. Det samme gælder for samhørighedspolitikken, hvor vi kan skabe en vægtstangsvirkning ved at give projektrelaterede lån.

Der er en masse muligheder åbne for os for innovation. Vi bør tage et modigt skridt fremad.

  Pervenche Berès, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har fremlagt sine prioriteter i lyset af en alarmerende kendsgerning: Den økonomiske, finansielle og sociale krise fortsætter med at skabe ravage med 23 mio. arbejdsløse, herunder 5,2 mio. unge.

I sin beslutning om gennemførelsen af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker bad Parlamentet Det Europæiske Råd om "ikke at gøre beskæftigelsesspørgsmål til sekundære bekymringer i forbindelse med undersøgelsen af Kommissionens henstilling i den årlige vækstundersøgelse med henblik på at gøre streng finanspolitisk konsolidering til førsteprioriteten for perioden 2011-2012". Med hensyn til budgettet skal dette krav føre til stærk støtte til de fem vigtigste mål i Europa 2020-strategien, navnlig at øge beskæftigelsen og reducere antallet af mennesker, der rammes af eller er truet af fattigdom eller social udstødelse.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender understreger, at disse mål kræver, at EU's budget er sammenligneligt, foreneligt og i overensstemmelse med medlemsstaternes budgetter.

Vi takker varmt vores ordfører Francesca Balzani, da vi ved, hvor meget hun går ind for den holdning, som udvalget har vedtaget på trepartsmødet.

  László Surján, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. − (HU) Hr. formand! Regionaludviklingsudvalget har gennemført drøftelser og støtter med glæde forslaget. Udvalget finder, at det er meget forsigtigt, og mener, at det sikrer en passende forberedelse ikke kun for trepartsmødet i sig selv, men også for hele budgetproceduren i fremtiden. Det vigtigste aspekt for Regionaludviklingsudvalget er naturligvis finansieringen af samhørighedspolitikken, og vi henleder opmærksomheden på, at vi under det naturlige forløb af den syvårige periode er nået til den fase, hvor medlemsstaterne hæver, eller forsøger at hæve, og anvender større og større beløb baseret på deres udtænkte programmer. I mit eget land f.eks. er de midler, vi har modtaget i det seneste år, to gange, hvad vi tidligere ville have fået på to år. Så det viser også fremskyndelse, hvilket naturligvis også skyldes interne forhold, men dette fænomen er også tydeligt i andre medlemsstater. Derfor håber vi, at denne politik vil få omfattende støtte.

  Luis Manuel Capoulas Santos, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (PT) Hr. formand! Der er tre centrale spørgsmål med hensyn til udgiftsområde 2: den fælles landbrugspolitik (FLP). Der er ikke noget stort problem i forhold til den første søjle, da den udgør omkring 90 % af udgifterne og gennemføres på ca. 100 %, så vi glæder os over stigningen i udgifterne for 2012 på 3 %, da den pænt imødekommer omkostningerne ved udvidelsen af den fælles landbrugspolitik, der som bekendt finder sted gradvist indtil 2013.

Den anden søjle udgør heller ikke nogen særlige problemer, da bevillingerne øges. Det er et positivt skridt, da vi befinder os midt i programmeringsperioden. I lyset af krisen og de vanskeligheder, visse medlemsstater står over for med hensyn til samfinansiering, er det vigtigt, at vi fremskynder gennemførelsen af denne anden søjle, som repræsenterer ca. 70 %.

Det tredje spørgsmål, jeg gerne vil tage op – og det er det, jeg mener, er det vigtigste – har at gøre med visse specifikke programmer. I overensstemmelse med en dom fra Retten er skolefrugt- og skolemælksordningen og navnlig programmet for støtte til de mest trængende endt med at blive reduceret kraftigt, fordi det er blevet afgjort, at overskydende midler kun bør mobiliseres og anvendes gennem interventionsmekanismer. På et tidspunkt med en så akut krise som denne skal solidaritet ikke blot være en politisk prioritet, men først og fremmest et spørgsmål om samvittighed. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at fremsætte lovgivningsmæssige forslag for at få rettet denne uretfærdige situation.

  Olle Ludvigsson, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. – (SV) Hr. formand! På vegne af Økonomi- og Valutaudvalget vil jeg gerne fremhæve tre prioriterede områder. For det første skal de nye europæiske tilsynsmyndigheder finansieres på en tilfredsstillende måde. Deres evne til at spille en større rolle er vigtig for stabiliteten på de finansielle markeder. Når myndighederne tildeles nye opgaver, skal deres ressourcer øges snarest. På længere sigt skal vi se nærmere på, om det personale, der i øjeblikket er planlagt, rent faktisk vil være tilstrækkeligt. For det andet skal Kommissionen være parat til at øge de menneskelige ressourcer inden for økonomiske anliggender, når pakken vedrørende økonomisk styring er blevet vedtaget. De ajourførte regler skal forvaltes effektivt lige fra starten. For det tredje skal der i budgettet afsættes midler til at forbedre kvaliteten af EU's statistikker. Dårlige økonomiske statistikker kan være en af årsagerne til krisen.

  Reinhard Bütikofer, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (DE) Hr. formand, hr. Lewandowski, fru Balzani! Først vil jeg gerne takke fru Balzani mange gange på vegne af mit udvalg for hendes meget hårde arbejde og hendes tætte samarbejde. Hun sætter et rigtig godt eksempel.

De har sagt, hr. Lewandowski, at en "business as usual"-tilgang ikke er acceptabel. Det er naturligvis fuldstændig rigtigt. Men hvis vi ser på det energipolitiske prioritetsområde i Europa 2020-strategien, er det klart, at Kommissionen har en lille tendens til at fortsætte som før, for det prioriterede område er ikke blevet fuldt finansieret. Nedskæringer er endog blevet nævnt i forbindelse med et vigtigt energipolitisk område, og dette giver virkelig ingen mening. Som amerikanerne siger, skal vi følge vores udtalelser op med penge og ikke give tilsagn, som vi så ikke lever op til.

For det andet ønsker vi i Udvalget om Industri, Forskning og Energi at sikre, at den dramatiske stigning i udgifterne til store projekter såsom ITER-reaktoren for nuklear fusion og det globale satellitnavigationssystem Galileo ikke fortærer forskningsbudgettet yderligere. Vi har fremsat forslag om dette emne, og vi ville være glade, hvis de fik en positiv modtagelse. I sidste ende drejer det hele sig om små og mellemstore virksomheder. Vi ønsker at fastlægge prioriteringerne for deres adgang til forsknings- og innovationsfinansiering og innovative finansielle instrumenter.

  Franziska Keller, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. − (EN) Hr. formand! Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender glæder sig meget over den øgede frihed, sikkerhed og retfærdighed, men mener også, at de eksisterende områder bør evalueres ordentligt, før der træffes nye foranstaltninger og iværksættes nye programmer, og at disse evalueringer skal bruges som grundlag for udarbejdelsen af de nye programmer.

Vi ser en mulighed for at bruge synergier og undgå dobbeltarbejde, gøre tingene mere enkle og sikre, at der er en klar merværdi for alt, hvad vi gør på EU-plan.

Udvalget om Borgernes Rettigheder mener absolut, at vi bør se på, hvad der faktisk sker omkring os lige nu, og at vi skal forbedre vores udgiftskapacitet i forbindelse med beskyttelse af flygtninge samt i forbindelse med integration af romaerne. Alle vores agenturer skal kunne løse de opgaver, som vi i øjeblikket giver dem.

Endelig – og det er måske også af interesse for Kommissionen – mener Udvalget om Borgernes Rettigheder absolut, at en betydelig del af SIS II-budgettet skal henlægges til reserven, da der stadig ikke foreligger noget klart resultat. Vi bør også overveje at henlægge dele af personaleudgifterne til reserven i tilfælde af, at EU TFTP-programmet – som kun er blevet drøftet af Kommissionen og indtil videre ikke af Udvalget om Borgerlige Rettigheder – bliver ført ud i livet.

  Barbara Matera, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den vanskelige økonomiske og finansielle situation i Europa har understreget svaghederne i de enkelte medlemsstater, som arbejder hårdt for at undgå en statsgældskrise. Krisen har medført en brat nedgang i de offentlige investeringer på centrale områder såsom at fremme jobskabelse og vækst. Europa 2020-strategen, der er en central komponent i 2012-budgettet, indeholder forslag til, hvordan vi kan bryde den onde cirkel.

Jeg anerkender, at Kommissionen har udvist behørig ansvarsfølelse i de tildelinger, der er planlagt for 2012, men i min egenskab af budgetordfører for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling beklager jeg den meget lille forhøjelse til programmer som Progress, hvis mål er gennemførelse af vigtige initiativer for unge, bekæmpelse af fattigdom og kamp for ligestilling, og Daphne-programmet, der er rettet mod gennemførelse af politikker til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Jeg mener, at budgettet for 2012 skal kunne bruges til en mere konkret håndtering af de udfordringer, som Europa står over for.

  Giovanni La Via, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den opgave, som de tre institutioner med ansvar for budgetproceduren har fået, er ikke nem. De skal bl.a. fastlægge et ressourceniveau, der tager hensyn til forpligtelser fra tidligere år og de udfordringer, som EU forbereder sig til at håndtere. Målet er at søge og skabe en balance mellem vækst og udviklingskrav og bevidsthed om behovet for ansvarlig krisepolitik.

I dag forbereder Parlamentet sig til at stemme om dette vigtige dokument, der repræsenterer det mandat, dvs. en specifik retning, som skal følges i forhandlingerne med Rådet. Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) ønskede at tilføje noget til det dokument, som er fremlagt af ordføreren fru Balzani – som jeg naturligvis takker for hendes arbejde – og dermed medvirke til at understrege behovet for, at der er ressourcer nok til at finansiere målsætningerne i Europa 2020-strategen, som er central for 2012-budgettet, og den centrale rolle, som EU’s budget spiller for at skabe overensstemmelse mellem medlemsstaterne politikker.

Vores prioriteringer er intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, støtte til udvikling, vækst, innovation og arbejde samt støtte til udvikling af små og mellemstore virksomheder. Jeg mener, at investeringer i disse sektorer er den eneste måde, som Europa kan komme ud af krisen på. Jeg er tilhænger af begrebet europæisk merværdi, og denne merværdi skal opnås ved hjælp af budgettet og finansiel planlægning.

Jeg vil lige tilføje noget til det, der er sagt om overskuddet. Personligt er jeg tilhænger af anmodningen om, at uudnyttede midler skal forblive i EU’s budget, men først fra og med de næste flerårlige finansielle rammer fordi der ikke for indeværende er noget retsgrundlag for, at EU beholder disse midler. Det samme gælder for bøder og renter for forsinkede betalinger.

Til sidst vil jeg sige, at vi i år skal undgå en gentagelse af det, der skete i december, og i stedet finde en balance med medlemsstaterne på trepartsmødet til juli. Samtidig skal vi sikre tilstrækkelig finansiering af Europas strategiske politikker og prioriteringer, hvilket er en forudsætning for en reel genlancering af EU og af afgørende betydning for de 500 mio. EU-borgere.

  Edit Herczog, for S&D-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne byde velkommen til kommissæren og mine kolleger. Grundlæggende set kan 2012-budgettet betragtes som lillebroderen til lovpakken om økonomisk styring, for også den sigter mod at skabe betingelserne for et afbalanceret budget og økonomisk vækst og at øge beskæftigelsen og konkurrenceevnen gennem hensigtsmæssige økonomi- og budgetpolitikker. Vi skal have resultater, vi skal have job, vi skal have vækst, vi skal have en erhvervspolitik – vi skal med andre ord have en stærk europæisk økonomi. Med en ustabil euro kan medlemsstaterne ikke forvente at begynde at hæve deres BNP-bestemte bidrag til EU’s budget trods krisen og recessionen, bare fordi vi håber på en stigning i BNP. Men der skal skabes et solidt økonomisk grundlag, så EU kan virkelig kan tjene sine borgere, sådan som vi forventer. Vi har identificeret målene til at nå dette. Vi skal gennemføre Europa 2020-strategien. I stedet for tilbagegang skal vi have fremgang i Europas vækst, vi skal have en industriel og teknologisk revolution, som er det førende innovationsområde. 2012-budgettet bør bidrage til at gennemføre vores Europa 2020-strategi. Vi taler nu om det andet år i dette tiårsprogram. Vi kan ikke sige, at dette bare stopper senere. Derfor er det ikke nok at foreslå stramninger eller begrænse EU for vores borgere. Det er afgørende, at udkastet til budget for 2012 og det syvende rammeprogram for forskning, som skal gennemføres i 2013, opfylder dette mål.

  Carl Haglund, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil først gerne takke vores fortræffelige ordfører for hendes fremragende arbejde. Også jeg er glad for, at Europa 2020-strategien danner grundlag for dette arbejde. De beslutninger, vi skal tage vedrørende fremtiden, kan ikke vente, til vi har de nye flerårige finansieringsrammer på plads. Vi skal i gang nu med det fremtidsorienterede arbejde, og her bliver 2012 og 2013 absolut afgørende. Samtidig må vi ikke glemme, at det var temmelig vanskeligt at få udarbejdet 2011-budgettet. Vi kunne ikke nå til enighed med Det Europæiske Råd om en fælles tilgang. I lyset heraf er det uheldigt, at vi er nødt til at klage over den store stigning, som Kommissionen foreslår med hensyn til 2012-budgettet. I Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mener vi, at denne forhøjelse er for stor. Derfor har vi også fremlagt et ændringsforslag, hvis mål er at rodfæste budgettet i virkeligheden, noget, som jeg håber, at de øvrige grupper vil kunne støtte, når vi stemmer senere i dag.

Noget andet, som vi vil understrege, er, at vi har en ret mærkelig fast tradition for hvert år at afsætte for meget til visse områder, selv om vi ved, at disse midler bliver sendt tilbage ubrugte ved årets slutning eller året efter. Er der ikke noget, vi kan gøre med denne overtildeling for en række aktiviteter i EU?

Vi mener, at det er absolut afgørende at forstå den økonomiske virkelighed i Europa. Det betyder uheldigvis, at næste års budget ikke kan være helt så stort, som Kommissionen mener, det skal være. Samtidig mener jeg på den anden side, at Rådet er nødt til at indse, at vi ikke kan klare en såkaldt nulvækst, men at vi skal have nye ressourcer til de prioriteringer, vi har vedtaget. Vi skal have fundet den gyldne middelvej her, og i det mindste i min gruppe mener vi, at dette kun er muligt, hvis vi alle påtager os vores ansvar.

  Lajos Bokros, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Den græske stat er teknisk bankerot. Det relevante spørgsmål er ikke længere, om de skal have eftergivet gælden, men hvornår. Jo før, jo bedre.

De europæiske institutioner forstår slet ikke problemet. Det er ikke en likviditetskrise, men en dyb solvenskrise, som afspejler den græske økonomis manglende internationale konkurrenceevne. At dynge mere gæld over på den græske skatteyder er ikke kun formålsløst, men fuldstændig ukonstruktivt. Hvis Grækenland skal ud af finanskrisen, bør en del af gælden eftergives og absorberes af kreditorerne, både offentlige og private.

De franske, tyske og især græske banker skal genkapitaliseres. ECB har købt store mængder græske statsobligationer og også accepteret mange som sikkerhed, så nu er den fanget i en fælde. For tyve år siden med starten af de tidligere kommunistlandes overgang var en af de vigtigste strukturreformer oprettelsen af en uafhængig centralbank med et strengt, lovfæstet forbud mod at monetarisere offentlig gæld. ECB har grundlæggende fulgt kommunistlandenes praksis. Der er helt klart en interessekonflikt i dens mandat, og nu lider euroområdet under følgerne.

Det er netop på den baggrund, at vi skal se på budgettet for 2012. Det er en illusion at forvente vækst i medlemsstaternes bidrag for næste år i lyset af den enorme byrde, som skatteyderne under alle omstændigheder kommer til at betale. Brevet fra præsidenterne og premierministrene fra de fem solide, solvente lande må ikke bare glemmes og blive lagt til side. Erfaringerne fra de smertelige forhandlinger og Parlamentets frustrerende nederlag i slutningen af sidste år bør ligeledes tjene som advarsel. Parlamentets delegations mandat til trepartsforhandlingerne bør være meget mere beskedent og samtidig mere realistisk, hvis Parlamentet ønsker at forblive relevant i lyset af de enorme udfordringer, som EU står over for i fremtiden.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Lewandowski, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at give min generelle støtte til hr. Lewandowskis udsagn om, at det i krisetider er vigtigt at sikre den rette balance mellem behovet for besparelser, effektiv anvendelse af støtte, kriseforanstaltninger og samtidig viljen og evnen til at investere, så vi ikke sætter vores økonomi fuldstændig i stå. Jeg støtter disse generelle retningslinjer, som efter min mening også bør tjene som referencepunkt for vores budget.

Spørgsmålet er imidlertid, om det krav, som hr. Lewandowski med rette henviser til, faktisk kan opfyldes. Der er en række vigtige kritikpunkter set fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances side. Hvis vi ser nærmere på et bestemt projekt, ITER-reaktoren for nuklear fusion, står det klart, at det er et af de projekter, som opnår den største stigning i støtten i det næste budget, nemlig 740 mio. EUR. Er det det rigtige signal at sende i en tid, hvor støtten til andre forskningsprojekter, især til vedvarende energi, skæres ned? Vi vil gerne tage det alvorligt, når Kommissionen og EU udtaler, at de reelt har i sinde at bekæmpe klimaforandringerne og gå i retning af at anvende vedvarende energi, så derfor er det efter vores mening en forkert beslutning at prioritere dette projekt så højt ved fordelingen af støtte. Vi kan derfor ikke give vores støtte til dette forhandlingsmandat, selv om der efter vores opfattelse er meget rigtigt i det.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Min gruppe støtter mandatet til at forhandle med regeringerne, som vi i dag er her for at vedtage, men jeg vil ikke desto mindre gerne rejse et politisk spørgsmål, som ikke er nævnt i det pågældende dokument, og som vedrører den aktuelle situation i Grækenland og i mit land, Portugal, og nylige udtalelser fra Jean-Claude Juncker. Disse to lande, og sandsynligvis andre i fremtiden, kan ende i en ond spiral af redningspolitikker, hvor man redder et land, hvilket fører til, at et andet land skal reddes osv. osv. De tydelige konsekvenser af dette kriseudløste helvede er faldende offentlige investeringer og jobskabelse.

Efter min mening er det absolut afgørende, at EU har en politik for finansiering fra strukturfondene til disse lande i 2012 og 2013. Det vil betyde, at der ikke blot stilles ressourcer til rådighed fra disse fonde, men også, at der opstilles bestemte betingelser, som omfatter en reduktion af medfinansieringen, med andre ord nedsatte nationale bidrag til finansiering, som skaber job og er tænkt som produktiv investering. Dette er et særdeles vigtigt spørgsmål i de næste to år.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – Hr. formand! Mens vi drøfter, hvordan Grækenland kan reddes fra en situation, hvor landet ikke kan opfylde sine forpligtelser, hvilket vil kunne medføre økonomiske og finansielle rystelser i hele verden, anmoder Parlamentet om at øge sit eget budget for 2012 med 5 %.

Den køber skatteyderne rundt om i Europa ganske enkelt ikke, og det bidrager heller ikke til at øge EU-institutionernes troværdighed. EU's budget har ikke bragt os ud af krisen og vil heller ikke gøre det.

Vi ved alle, at der er adskillige områder af budgettet, hvor vi kunne foretage nedskæringer. Fejlslagne projekter bør bringes til ophør. Støtte til projekter, hvor der er forekommet uregelmæssigheder, eller støtte til regioner, hvor borgerrettigheder tilsidesættes, bør ganske enkelt standses. Hvis den sunde fornuft sejrer, vil Parlamentet stemme for at reducere EU's budget for 2012. Såfremt dette ikke er tilfældet, må EU's allerede kampberedte borgere sætte deres lid til, at deres statsoverhoveder vil forsvare dem.

  Lucas Hartong (NI). - (NL) Hr. formand! Vi drøfter i dag EU's budget for 2012. Det nederlandske Frihedsparti (PVV) er naturligvis stærkt imod den foreslåede stigning på næsten 5 %. Det ene flagskibsinitiativ efter det andet passerer revy, og resultatet er, at der hældes endnu flere penge i alle mulige slags nytteløse europæiske agenturer, som blot koster skatteyderne penge.

Den vigtigste detalje i budgettet er imidlertid de ekstra 1,3 mia. EUR, der kræves til ITER-projektet (den internationale termonukleare forsøgsreaktor). Pengene til dette projekt skal tages fra andre poster i det nuværende flerårige budget, hvilket betyder, at det, vi har at gøre med her, er en revision af dette budget. Den enkelte medlemsstat kan derfor nedlægge veto mod budgettet for 2012. Det er fantastisk gode nyheder, da det betyder, at den nederlandske regering kan udøve sin ret til kun at godkende budgettet, hvis det overholder den nulstigningsregel, som min nederlandske regering slår til lyd for. Jeg opfordrer Nederlandene og ligesindede medlemsstater til at gøre fuld brug af denne ret.

  Salvador Garriga Polledo (PPE). – (ES) Hr. formand! Det er normalt fornuftigt, hvad hr. Lewandowski siger, så derfor støtter Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) ham.

I år er mandatet til budgettet endnu vigtigere end tidligere, da vi i 2012 skal forhandle om det næste finansielle overslag.

Faktisk skabte det mangelfulde mandat ved trepartsforhandlingerne i juni 2010 meget alvorlige problemer for aftalen i november. Vi håber derfor, at institutionerne nu vil udvise større vilje til enighed end sidste år.

Desuden har fru Balzani udarbejdet et udkast til mandat, som er meget fornuftigt, da det indeholder alle de betingelser, der skal forhandles om i det næste finansielle overslag. Hun understreger betydningen af Europa 2020-strategien og kvantificering af budgettet samt betydningen af at være opmærksom på uudnyttede bevillinger, sikkerhed og budgettets troværdighed. Alt dette vil være med i budgettet for 2012 og det næste finansielle overslag. Det er derfor vigtigt, at dette mandat og trepartsforhandlingerne bliver en succes, da resultatet af budgetaftalen for 2012 i vid udstrækning vil afgøre, om de interinstitutionelle forhandlinger om det næste finansielle overslag bliver en succes.

Vi støtter især Kommissionens anmodning om en stigning på 4,9 % i betalingsbevillinger. Enhver, som ikke vil se tingene i dette lys, behøver blot at se på, hvordan budgettet gennemføres i år og de store problemer, der er med at finde tilstrækkelige midler, selv til at iværksætte f.eks. det solidaritetsinstrument, som kommer nogle trængende regioner i Europa til gode.

  Estelle Grelier (S&D). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren og rose kvaliteten af tekstudkastet til dette mandat til trepartsmødet, hvori det fremhæves, at det haster med endelig at mobilisere de årlige budgetter til fordel for Europa 2020-strategien og dette på en måde, der er i overensstemmelse med strategien for det europæiske halvår.

Der er ikke desto mindre udsigt til, at forhandlingerne bliver vanskelige, da Kommissionens ledende princip er at opfylde de tilbageholdenhedskrav, der er pålagt af medlemsstaterne, ved at fremlægge et presset budget uden at tage højde for borgernes behov. I denne forbindelse er den skæbne, som venter de fødevareprogrammer, der er målrettet de fattigste befolkningsgrupper, symptomatisk.

I lighed med mange af mine kolleger blev jeg af pressen informeret om, at Kommissionen har planer om at foretage drastiske nedskæringer i støtten til programmet for de dårligst stillede personer. Midlerne hertil ville således blive reduceret til en fjerdedel fra 500 mio. i år til kun 113 mio. næste år.

EU bruger i dag 1 euro pr. indbygger og pr. år til at forsvare det grundlæggende princip om disse borgeres ret til mad under henvisning til den europæiske solidaritet. Ofringen af denne symbolske euro på de nationale egeninteressers og budgettilbageholdenhedens alter er et billede på Europas moralske og politiske fiasko.

Det fremføres ofte, at et menneskeligt samfunds udvikling kan måles på, hvordan dette samfund tager hånd om de mest sårbare og dårligst stillede personer. At bruge tekniske og juridiske vanskeligheder som en undskyldning for at afvikle dette fødevareprogram er katastrofalt for både de berørte personer og for Europas troværdighed og image. Kommissionen gør Parlamentets medlemmer og de borgere, som disse repræsenterer, til grin ved i april at stille forslag om beløb og derefter to måneder senere at dividere dem med fire.

Jeg håber, at De, hr. kommissær, vil ændre mening om denne konkrete beslutning, og at De ikke vil vende det døve øre til de politiske målsætninger og budgetmæssige hensigter hermed, som er anført i dette mandat til trepartsmødet.

  James Elles (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren. Hendes opgave er meget vanskelig under disse omstændigheder, hvor ambitionerne er fastlagt i 2020-strategien, og der kun er få, som ville være uenig i, at det er nødvendigt at finansiere en række forskellige projekter. Det virkelige problem er spørgsmålet om finansieringen af disse ambitioner under det, der i dag er endnu mere alvorlige omstændigheder, hvilket fremgår af Det Europæiske Råd og af drøftelserne om euroen, og som min kollega, hr. Bokros, har nævnt.

Vores gruppe mener, at det er nødvendigt at rette en øget opmærksomhed mod spørgsmålet om valuta for pengene og mod de områder af budgettet, hvor vi faktisk kunne spare. Kommissionen har taget hul på dette ved at indikere nulvækst i administrationsudgifterne, men måske er der andre områder af budgettet, som vi endnu ikke rigtig har fokuseret på i budgetproceduren.

I takt med at vi nærmer os efteråret er det nødvendigt med en gennemgribende undersøgelse, og vi har stillet Kommissionen ca. 60 spørgsmål om dette emne med henblik på at identificere, hvor der er tale om en utilfredsstillende gennemførelse. Ellers vil vi ligesom kynikeren i Oscar Wildes pæne definition nå til et punkt, hvor vi kender "prisen på alt og værdien af intet".

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand! I forslaget til budget for 2012 er målsætningerne i Europa 2020-strategien for første gang nøje sammenkædet med budgetprocessen. Vi glæder os derfor over det arbejde, som fru Balzani har udført.

Ungdomsarbejdsløsheden i Europa udgør i gennemsnit ca. 20 %, og i Spanien er den sågar nået op på 40 %. Disse tal er alarmerende. De gør det nemt at forstå, hvorfor unge mennesker går på gaden, f.eks. på Puerta del Sol, og hvorfor vi stadig oftere taler om en tabt generation. Vi skal gøre en meget større indsats for de unge.

Med hensyn til Europa 2020-strategien forlyder det fra Kommissionen, at ca. 43,5 % af midlerne til forpligtelserne vil bidrage til at nå 2020-målsætningerne. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at åbne op for flere muligheder i løbet af dette års budgetproces for at omfordele midlerne med henblik på at nå langsigtede mål.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg tror, at vi alle ved, at dette års budget og trepartsmøde bliver vanskeligt. Som parlament er vi derfor nødt til at gøre os klart, hvad vi prioriterer, og vi skal være indstillet på at kæmpe for disse prioriteringer. Vi bør med andre ord indstille os på at skulle overveje en omfordeling af ressourcerne til vores prioriteringer.

Efter min mening bør prioriteringerne omfatte politikker til fremme af arbejdspladser og vækst i EU, særlig i en tid, hvor medlemsstaterne foretager nedskæringer.

Samhørighedspolitikken og strukturfondene er eksempelvis af central betydning for væksten i vores regioner. Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelige midler hertil, og jeg støtter en øget bevilling til strukturfondene. Forskning og udvikling på vores universiteter og akademiske institutioner er også vigtige. Innovation er af afgørende betydning, og vi kan forvandle forskning og udvikling til projekter, virksomheder og arbejdspladser. Infrastrukturinvesteringer er også af central betydning. Investeringer i transport, vores energinet og udbredelsen af bredbånd, især i vores regioner, vil tilsammen sætte skub i arbejdspladser og vækst.

Med Lissabontraktaten har EU endelig påtaget sig nye ansvarsområder, og vi bør forberede os på at tilføre penge til disse nye ansvarsområder. Jeg vil gerne anmode Kommissionen om også at kigge på dette fremover.

  Anne E. Jensen (ALDE). – (DA) Hr. formand! Vi ser jo allerede, at det bliver betalingerne, der bliver problemet denne gang, og at der i Rådet er en masse lande, der ikke vil betale. Det må vi selvfølgelig finde en løsning på. Det afhænger dog meget af medlemslandenes evne til at bruge strukturfondsbevillingerne. Jeg vil lægge meget vægt på, at vi i budgettet for 2012 får sikret, at indsatsen for at opprioritere energiområdet ikke mislykkes. Vi skal sørge for at afsætte penge til den såkaldte Set-plan for vedvarende energi. Projekterne foreligger, og vi må se at komme i gang med denne plan. Vi skal støtte den. For det andet er der problemstillingen omkring fusionsenergiprojektet ITER, hvor Kommissionen lægger meget pres på os. Det er dog Rådet, der bør lægges pres på, for det er jo dér, problemet er i øjeblikket. Parlamentet er tilhænger af projektet, men Kommissionen ved jo godt, at vi ikke er tilhængere af, at pengene findes ved at skære på andre forskningsbevillinger.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Penge, der bliver brugt på europæisk plan, bør generelt tilføje merværdi, og det bør være tydeligt for borgerne. Desværre er det at tilføje merværdi og vise, at det faktisk sker, to forskellige ting. Det er vi nødt til at se nøje på, og det kan muligvis gøres ved at skabe balance i budgettet for at dokumentere over for borgerne og medlemsstaterne, at det, som vi gør, skaber merværdi.

For det andet er 2020-strategien af afgørende betydning for EU's fremtid. I 2020 vil vi ikke blot blive bedømt ud fra vores budgets størrelse, men på om vi levede op til 2020-strategien eller ej. Hvis vi formår at nå dette mål, vil Europa blive et bedre sted at være, for der vil være en øget vækst, flere arbejdspladser, mere vedvarende energi, flere penge til innovation og flere iværksættere. Jeg synes, at det bør være vores mål.

Endelig har vi også brug for vores egne ressourcer, og jo før vi får dem, jo mindre tid vil vi have eller få brug for til at forhandle om budgetterne hvert år.

  Eider Gardiazábal Rubial (S&D). – (ES) Hr. formand! Jeg vil indledningsvis gerne lykønske ordføreren, fru Balzani, om den betænkning, som hun har fremlagt for os.

Budgettet er ubestridt det grundlæggende og vigtigste værktøj, der understøtter alle EU's politikker, det være sig den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, forskningspolitikken og udenrigspolitikken. Disse politikker ville ikke give mening, hvis der ikke var et budget, der understøttede dem.

Dette er årsagen til, at vi mere end nogensinde i dag og i disse krisetider har brug for et stærkt budget, der er i overensstemmelse med de behov, som vi har for nuværende, hr. kommissær. Vi anmoder Dem derfor om at afsætte ressourcer til grundlæggende programmer som f.eks. beskæftigelsesprogrammer og ungdomsuddannelsesprogrammer eller til det program, som Domstolen har revet i småstykker, nemlig programmet for de socialt dårligst stillede personer.

Vi anmoder også om, at Rådet stopper med at tænke i tal hele tiden og i stedet tænker som politikere for en gangs skyld, samt at det undlader at foretage sine beregninger ved at forsøge at finde ud af, hvordan der kan reduceres i betalingerne, for vi kan ende som part i en sag ved Domstolen, da betalingerne, som fremhævet af hr. kommissær Lewandowski, er juridiske forpligtelser, der udgår af allerede indgåede forpligtelser. Ellers vil vi simpelthen ikke kunne leve op til disse forpligtelser.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Der skal træffes nogle afgørende beslutninger inden for EU-budgettets særdeles fastlåste rammer, som EU's øverste magthavere tilsyneladende ikke er villige til at ændre, hvilket indebærer, at de blokerer for enhver udsigt til reel konvergens og samhørighed.

Det er uacceptabelt, at de i lyset af den yderst alvorlige krise, der har ramt de mest sårbare økonomier i EU, fortsat stiller uholdbare medfinansieringskrav med hensyn til anvendelsen af EU's midler, herunder især strukturfondsmidlerne. Kommissionen har selv anerkendt disse landes lave udnyttelsesgrad af EU's midler, men den fastholder alligevel kravet om medfinansiering, så de såkaldte tilbageholdenhedsforanstaltninger, som disse lande bliver pålagt, gør det ikke muligt for dem at garantere offentlige investeringer, hvilket først og fremmest skyldes, at de bliver skåret helt ind til benet. Vi har derfor slået til lyd for en afskaffelse eller en væsentlig nedsættelse af de nationale bidrag, således at disse højst kommer til at udgøre 10 %, hvilket vil gøre det muligt for de lande der befinder sig i de største vanskeligheder at få fuld udnyttelse af EU-midlerne, og som samtidig vil medføre at pengene kan blive anvendt mest effektivt af dem, der har mest brug for dem, i stedet for at de bliver sendt tilbage i lommerne på dem, der har mindst brug for dem.

Vi skal sætte en stopper for den ubønhørlige divergensdynamik, der ikke er til at stoppe, og som EU er kørt fast i. I denne forbindelse spiller budgetpolitikken en afgørende rolle.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Som vi alle ved, skal EU spænde livremmen ind. Dette skyldes ikke kun, at en forhøjelse af budgettet ville være et slag i ansigtet på vores borgere på baggrund af de nationale tilbageholdenhedsprogrammer, men også fordi næste års betalinger skal foretages i den permanente, europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme. Disse penge skal findes i de allerede tyngede nationale budgetter.

Når en gruppe ønsker at omgå de budgetmæssige begrænsninger ved at overføre det årlige budgetoverskud, der plejer at blive tilbagebetalt til medlemsstaterne, til næste år, er det tydeligt, at dette er et forsøg på at stikke borgerne blår i øjnene. Dette vil resultere i en endnu større budgetforhøjelse end den, som Kommissionen foreslår.

Det er meget muligt, at der er øremærket midler til mange flerårige programmer, og at der ikke kan skæres i de relevante midler på nuværende tidspunkt, fordi EU så ville kunne beskyldes for kontraktbrud. Efter min mening er der imidlertid rigelige muligheder for besparelser. Ud over en reduktion i antallet af EU-agenturer er det vigtigst med en forbedring af procedurerne for bekæmpelse af svig. Vi ville kunne aflaste budgettet væsentligt ved blot at inddrive beløb, der er blevet uberettiget udbetalt.

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Hr. formand! Dette giver mig mulighed for at forklare mine to konkrete forslag. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet støtter oprettelsen af ITER, men den accepterer ikke overførslen af 100 mio. EUR af de midler, der er bevilget til det syvende rammeprogram for forskning, da det syvende rammeprogram er nødvendigt for at nå de europæiske mål. I stedet vil vi gerne udnytte de 5 % lovgivningsmæssig fleksibilitet, som er tilladt jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale, til finansiering af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, det transeuropæiske transportnet og det transeuropæiske energinet. Det er en nødvendig og væsentlig betingelse for, at EU's budget rent faktisk kan gennemføre en økonomisk genopretning. Mange tak, og tillykke til ordføreren.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg har en kort kommentar forud for vores trilog, og som svar på to konkrete spørgsmål fra hr. Capoulas Santos og fru Grelier til forsvar af fødevareordningen for "de socialt dårligst stillede personer".

De ved, hvad der er sket: En domstolsafgørelse med krav om, at de fødevarer, der er omfattet af denne ordning, udelukkende skal komme fra "lagre", har resulteret i et fald fra 500 mio. EUR til 113 mio. EUR. Vi er derfor nødt til at finde en løsning og sandsynligvis et nyt retsgrundlag for ordningen.

Min anden korte kommentar er et svar til hr. Bütikofer, der hævder, at vi ikke har gjort nok for at afspejle vores energiprioriteringer i det næste budget.

Man skal forstå, at vi i indeværende år – som følge af en forsinkelse i investeringsprojekter, specielt Nabucco og de andre projekter med Aserbajdsjan, og på grund af afslapning på Aserbajdsjans side efter sejren i Det Europæiske Melodi Grand prix – har enorme forsinkelser, Det påvirker desværre også programmeringen for næste periode med hensyn til vigtige energiforbindelser.

Til alle dem, der gerne vil skære i budgettet, vil jeg sige, at vi er juridisk forpligtet til at foretage udbetalinger i 2012 samt til at gennemføre udbetalinger til Grækenland og andre lande, der har problemer. De har brug for strenghed, men de har også brug for investeringer, og vores juridiske forpligtelser handler om investeringer – om strukturfondsmidler til disse lande næste år.

  Francesca Balzani, ordfører. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening viser denne forhandling, der følger efter forhandlingen i de særlige udvalg, at der er stor konsensus i Europa-Parlamentet vedrørende de grundlæggende strategier.

Blandt mange andre punkter er det vigtigste punkt budgettet, der utvivlsomt er det eneste og vigtigste redskab til at finde frem til den vanskelige balance mellem en konsolidering af de offentlige regnskaber og behovet for at styrke væksten. Det er den eneste virkelige bastion, vi har over for risikoen for, at en konsolidering kan svække den europæiske økonomi på en alvorlig om end reversibel måde. Budgettet er derfor et fokuseret redskab.

Europa-Parlamentet beder ikke om et generelt ambitiøst budget, men om et instrument, der er stærkt i alle de prioriteringer, der er klare og tydelige i dag. I EU 2020-strategien handler prioriteringen først og fremmest om investeringer i arbejde. Her i mødesalen har vi i dag atter nævnt forskning, udvikling, social samhørighed og energi, der alle sammen er prioriteringer, for hvilke budgettet er den vigtigste indikator for seriøsiteten bag vores intentioner. Seriøsiteten bag vores intentioner viser vores stærke institutionelle troværdighed.

I dag er dette fokuserede budget derfor et yderst vigtigt element blandt mange, fordi vi atter har gjort opmærksom på det faktum, at det så bliver en drivkraft for at omsætte vores forpligtelser til virkelighed, hvilket ikke er nogen lille ting. Budgettet bliver derfor et vigtigt element i bestræbelserne på at genskabe stabiliteten i EU og vores fælles valuta.

Jeg håber derfor, at vores fælles stærke ansvarsfølelse allerede under denne trilog vil bane vejen for rolige, ansvarlige og konstruktive forhandlinger om EU's fremtid.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Budgettrilogen er blevet et yderst vigtigt skridt i budgetproceduren, og den er en mulighed, der ikke skal forpasses. Den betænkning, vi skal stemme om i dag, skal hjælpe med at give Europa-Parlamentets forhandlingsdelegation et stærkt og tydeligt mandat. Medlemsstaterne gennemfører i øjeblikket hårde sparepolitikker, der har en negativ indvirkning på det økonomiske opsving. I dette vanskelige klima skal EU-budgettet spille en vigtig rolle for at hjælpe den europæiske økonomi. EU-budgettet skal i særdeleshed også kædes sammen med EU 2020-strategimålene. Vi kan ikke have en sådan strategi uden at stille de nødvendige midler til rådighed for den. På den anden side er 2012-budgettet på en måde "lillebror" til den europæiske styringspakke, men den skal give økonomisk støtte til den politiske pakke.

  Kinga Göncz (S&D), skriftlig. – (HU) Jeg glæder mig over Kommissionens planer om at bevilge flere midler til en styrkelse af frihed, sikkerhed og lovgivning i budgetforslaget for næste år. Jeg mener imidlertid ikke, at der er stillet tilstrækkelige midler til rådighed for at håndtere konsekvenserne af uforudsete hændelser – specielt bevillingerne til håndtering af den stigende immigration i kølvandet på oprørene i Nordafrika og til partnerskabsinitiativerne. EU skal svare effektivt på ændringerne i Nordafrika, og det skal være bedre forberedt på at håndtere uforudsete begivenheder. Krisen kan belaste det almindelige budget mere end planlagt. Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen bevilger flere midler til beskyttelse af de ydre grænser, men samtidig skal man også øge bevillingerne til Den Europæiske Flygtningefond og de finansielle aktiver til integrationsfremme. Den overordnede gennemførelse af EU's charter om de grundlæggende rettigheder og styrkelsen af EU's menneskerettighedsdimension er i alle EU-borgeres interesse. En stigende diskriminering og en stadig voksende intolerance er fælles problemer i hele Europa. Derfor finder jeg det af lige stor vigtighed at udvide programmer til fremme af respekten for grundlæggende rettigheder og at styrke EU-borgerskabet.

5. − Femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken for perioden efter 2013 − Gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013 − Dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken − Mål 3: En fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde − Øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

– betænkning (A7-0222/2011) af Markus Pieper for Regionaludviklingsudvalget om Kommissionens femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken efter 2013 (2011/2035(INI));

– betænkning (A7-0111/2011) af Miroslav Mikolášik for Regionaludviklingsudvalget om rapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for 2007–2013 (2010/2139(INI));

– betænkning (A7-0218/2011) af Oldřich Vlasák for Regionaludviklingsudvalget om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken (2010/2158(INI));

– betænkning (A7-0110/2011) af Marie-Thérèse Sanchez-Schmid for Regionaludviklingsudvalget om mål 3: En udfordring for det territoriale samarbejde − fremtidig dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde (2010/2155(INI));

– betænkning (A7-0141/2011) af Georgios Stavrakakis for Regionaludviklingsudvalget om status og fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde (2010/2160(INI)).

  Markus Pieper, ordfører. – (DE) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at jeg gerne vil have to minutters taletid til mine afsluttende bemærkninger. EU er et solidaritetens Europa, og det er også forkæmper for de europæiske regioner. I dag sender Europa-Parlamentet et stærkt signal til vores regioner. Vi ønsker at hjælpe de svageste regioner med at skabe bedre forbindelser. Vi støtter grænseregionerne, så Europa kan blive mere sammenhængende, og vi ønsker at udnytte alle regionernes potentiale for at gøre Europa mere konkurrencedygtigt.

Skønt den økonomiske og finansielle krise har kastet sin skygge over mange af disse aktiviteter, vil den europæiske strukturpolitik fortsat stimulere vækst og beskæftigelse. Der bliver et markant behov for en indsats efter 2013 på grund af udfordringerne fra demografiske ændringer, økonomiens ændrede natur, svaghederne ved vores transportsystemer, starten på de fornyelige energikilders æra samt voksende sociale forskelle.

Strukturpolitikkens kunst består i at sætte regionerne i stand til at innovere, så de kan håndtere disse udfordringer og hjælpe sig selv. Samtidig har Europa brug for det regionale potentiale for at kunne gennemføre EU 2020-strategien og sikre dens succes. Vi skal sørge for en passende finansiering af alle disse opgaver. Vi vil derfor modsætte os alle forsøg på at afskaffe vores vellykkede strukturpolitik ved hjælp af renationalisering, nye klima- eller beskæftigelsesbevillinger eller andre centraliseringsforanstaltninger, som Bruxelles måtte planlægge. Vi ønsker at styrke princippet om flerniveaustyring. Regionernes ansvar for at gennemføre europæiske mål bringer merværdi i sig selv.

I betænkningen har vi stillet en række forlag til, hvordan Europa kan øge denne merværdi yderligere. Vi beder om flere ressourcer til at forbedre infrastrukturen i vores grænseregioner og til at styrke de transeuropæiske net. Vi ønsker at investere mere i byernes og landdistrikternes fremtid, og vi opfordrer til en bedre koordinering af programmerne. Det er sandsynligt, at et flertal i Parlamentet går ind for en mellemkategori med høje tilskudsrater til mindre ugunstigt stillede regioner. Jeg vil gerne fraråde dette, da det vil gøre udfasning til passivitet, hvilket Rådet ikke har råd til.

Vi introducerer også forbedrede forslag til større effektivitet og gennemsigtighed. Det er meget vigtigt for os at sørge for, at der opstilles skrappere betingelser for tildelingen af midler. EU-lovgivningen skal gennemføres, inden der kan udbetales EU-midler. Det gælder for offentlige indkøb og prisregulering. Vi ønsker også langt skrappere kontroller med tildelingen af støtte. Hvis ikke vi endeligt og regelmæssigt navngiver og offentliggør de medlemsstater, der tegner sig for størstedelen af svindelen, mister vi vores troværdighed.

Vi kræver et større engagement fra Kommissionens side med hensyn til at overvåge brugen af støttemidler. Hr. Lewandowski skal ikke have al for stor tillid til medlemsstaterne. Hvis han derimod selv tager ansvar for akkrediteringen af de nationale inspektionsmyndigheder, vil Parlamentet støtte ham.

Endelig vil jeg gerne gøre Kommissionen opmærksom på nogle få punkter, der ikke nævnes i betænkningen. Til forskel fra forslaget til betænkning, kræver vi ikke længere en reduktion af samfinansieringen, men – og det er pointen – vi kræver heller ikke en stigning. Betænkningen indeholder heller ikke længere vores forslag om en sammenlægning af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Socialfond. Bemærk imidlertid, at vi heller ikke ønsker en uafhængig Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Tag venligst disse to eksempler som et bevis for, at Parlamentet er langt mere reformvenligt, end det umiddelbart fremgår af betænkningen. Vi har brug for reformer af strukturpolitikken for at sikre, at EU forbliver stærkt.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg i det store hele har nydt arbejdet med betænkningen. Jeg ærgrede mig imidlertid over de mange forekomster af egennyttig nationalisme, hvilket desværre også afspejles i denne betænkning. Jeg er spændt på at se, hvordan det håndteres under afstemningen. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Miroslav Mikolášik, ordfører. − (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke de berørte medlemmer for deres interessante input og særligt skyggeordførerne for deres glimrende samarbejde. Der var mange inspirerende og relevante idéer i ændringsforslagene og i udtalelserne, så jeg gjorde mig særlig umage med at skabe en afbalanceret tilgang, der indeholder mest muligt af deres essens og variation.

Strategisk rapportering er et nyt element af samhørighedspolitikken, der blev indført i den aktuelle programmeringsperiode 2007–2013. Med den strategiske rapport for 2010 har Parlamentet en første mulighed for at analysere og evaluere effekterne og resultaterne af samhørighedspolitikkens gennemførelse. Det er også en mulighed for at udtrykke Parlamentets holdning til medlemsstaternes udgiftsprioriteter og til at fremhæve områder, hvor der er behov for en større indsats, herunder Kommissionens håndtering af samhørighedspolitikkens gennemførelse og selve den strategiske rapportering.

Den strategiske rapport for 2010 fokuserer primært på gennemførelsen af programmer i den aktuelle programmeringsperiode og den strategiske rapportering. Den giver imidlertid også værdifuld indsigt i samhørighedspolitikkens fremtid.

Med hensyn til programmernes gennemførelse er den rapporterede finansielle mængde af de valgte projekter på 93,4 mia. EUR, hvilket repræsenterer mere end 27 % af de tilgængelige EU-midler i den pågældende periode. Det kan forekomme ganske fornuftigt, ikke kun i betragtning af den alvorlige forværring af den socioøkonomiske situation i 2008–2009 som følge af den globale krise, men også på grund af reformen af politikken for perioden 2007–2013.

Ikke desto mindre er der store variationer i fremskridtene i de forskellige lande og på tværs af emner med aggregerede udvælgelsesrater på ca. 40 % i ni medlemsstater og under 20 % i fire medlemsstater. Der er fortsat markante økonomiske, sociale og miljømæssige skævheder mellem de europæiske regioner. På den anden side var der en mere ensartet gennemsnitlig projektudvælgelsesrate for de tre målsætninger om konvergens, regional konkurrenceevne og beskæftigelse samt europæisk territorialt samarbejde. Og det samme gælder for kategorierne, der er afpasset efter målene i Lissabonstrategien. De højere absorptionsrater for miljøprogrammer under det europæiske program for territorialt samarbejde viser merværdien af det grænseoverskridende og interregionale samarbejde – som vi derfor bør fremme i fremtiden. På den anden side er der behov for en større indsats på visse områder, specielt for at forbedre gennemførelsen, undgå overdrevne forsinkelser, sikre en større finansiel disciplin og øge synergierne med andre EU-politikker.

Med hensyn til selve den strategiske rapportering er det et redskab til strategisk refleksion over samt drøftelse af samhørighedspolitikkens tematiske dimension på basis af konkret dokumentation fra medlemsstaterne. Strategisk rapportering er også en evaluering af den igangværende proces. Den gennemføres i programmeringsperioden for at give et overblik over medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde EU's målsætninger, og den er et nyttigt redskab til at skabe bedre resultater. Betænkningen fremhæver således mange eksempler på god praksis, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af rapporteringsøvelsen, øge interessenternes ejerskab i medlemsstaterne og i sidste ende forbedre effektiviteten af gennemførelsen.

Afslutningsvis vil jeg blot nævne en enkelt af de gode praksisser, nemlig alle medlemsstaternes brug af nøgleindikatorer.

  Oldřich Vlasák, ordfører. – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne dele adskillige punkter med Dem vedrørende den betænkning, som jeg er ordfører for – med andre ord betænkningen om den bymæssige dimension af den fremtidige samhørighedspolitik.

Betænkningen fokuserer på byer og deres rolle i samhørighedspolitikken. Jeg vil imidlertid først understrege, at det ikke betyder, at vi skal glemme landdistrikterne, når vi fordeler EU-midlerne. Der er tværtimod behov for en synkroniseret og samtidig udvikling af både byer og små landbosamfund. Jeg har i øvrigt pointeret disse temaer i mine ændringsforslag til hr. Siekierskis betænkning om den fælles landbrugspolitiks fremtid.

Jeg vil gerne komme ind på adskillige punkter i min indledning. For det første skal vi være opmærksomme på, at byerne er en vigtig platform for gennemførelsen af EU 2020-strategien på grund af bl.a. deres ubestridelige betydning for den økonomiske udvikling af Europas regioner. Det er derfor helt afgørende, at byerne får et stærkt mandat i gennemførelsen af målsætningerne for denne fælles europæiske strategi.

For det andet vil jeg gerne pointere, at vi er nødt til at udvikle den grundlæggende infrastruktur i mange byer. Efter min mening vil en god løsning ikke blot omfatte en renovering, men også en modernisering og en teknologisk investering i infrastruktur gennem informationsteknologier. Det vil sikre os en stærk vækst og en forbedret livskvalitet i byerne. Vi bør prioritere sådanne vækstinvesteringer af hensyn til bl.a. koncentrationsprincippet.

For det tredje vil jeg gerne nævne partnerskabstemaet. Partnerskab er ofte et tomt koncept. Jeg ser derfor gerne, at vi giver ægte støtte til byerne, og jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at forpligte medlemsstaterne til at involvere de politiske repræsentanter for de vigtigste byer samt sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder i alle faser af beslutningstagningen inden for rammerne af samhørighedsprincippet. De lokale repræsentanter bør have mulighed for at deltage i forhandlingerne om de nationale planlægningsaftaler for strategisk udvikling.

For det fjerde – og det er mit sidste hovedpunkt vedrørende forslaget til betænkning – er der de finansieringstekniske instrumenter. Der er allerede sagt meget om Jessica-initiativet. I den virkelige verden sker der imidlertid ikke ret meget. Jeg synes derfor, at vi skal opfordre Kommissionen til at evaluere erfaringerne med disse instrumenter og ændre reglerne for at gøre dem mere konkurrencedygtige sammenlignet med andre instrumenter på det finansielle marked. Samtidig bør vi efter min mening opfordre medlemsstaterne til at gennemføre Jessica-initiativet på byniveau og ikke på regionalt eller statsligt niveau. Kun på denne måde vil byerne virkelig eje Jessicia-initiativet, så det kan få en langsigtet effekt.

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En prioriteret forhandling om samhørighedspolitik er sjælden, og dagens forhandling er ekstremt vigtig.

Regionalpolitikken har haft mange succeser i sin lange historie, og i 2009 blev den EU's vigtigste udgift med en samlet investering i regionerne på 350 mia. EUR i perioden fra 2007 til 2013. I dag skal Europa-Parlamentet stemme om denne politiks fremtid og definere dens prioriteringer med henblik på de kommende budget- og reguleringsmæssige forhandlinger om den næste finansielle ramme.

For mit eget vedkommende havde jeg æren af at arbejde med det europæiske territoriale samarbejde – samhørighedspolitikkens mål 3 – og jeg vil gerne takke skyggeordføreren og Kommissionen for deres frugtbare samarbejde.

Hvad er territorialt samarbejde? Hvilket formål tjener det? Hvilke emner er på spil? Hvor fremtrædende skal det være i regionalpolitikken? Det er spørgsmål, som vi skal besvare.

I dag bor 196 mio. EU-borgere i grænseområder. Disse regioner viser gennem de forskelle, de konfronteres med, vores landes problemer med at tilpasse sig udfordringerne ved åbne grænser, gennemførelsen af det fælles marked og globaliseringen.

Europa er opdelt i 27 medlemsstater og 271 regioner. Følgelig er det europæiske territorium opdelt af rigtig mange administrative grænser, der definerer forskellige politiske og retlige systemer. For at omskrive en fransk sociolog er en grænse et politisk objekt, der skaber distance, hvor der er nærhed. Omvendt ønsker EU at skabe større nærhed, hvor historien har skabt distance, misforståelser og undertiden had.

Faktisk er præamblen til Romtraktaten fra 1957 den røde tråd i vores rolle som europæiske valgte repræsentanter. Formålet med EU er "en stadig tættere union mellem nationerne". Uden at fjerne grænser eller sætte spørgsmålstegn ved deres legitimitet søger mål 3 med 8,5 mia. EUR at reducere grænsernes negative effekt for borgernes hverdag for at gøre skillegrænserne til forbindelsesgrænser.

Det er det, der gør det europæiske territoriale samarbejde til legemliggørelsen af europæisk integration og en ekstraordinær kilde til konkurrenceevne.

Hvilken fremtid ønsker vi for det?

Denne betænkning indeholder konkrete og pragmatiske forslag, der stammer fra kravene i marken, fra de mange interessenter og fra borgernes forventninger.

Først og fremmest en tydelig påmindelse om merværdien af det europæiske territoriale samarbejde og dets potentiale for øget konkurrenceevne. Et forslag om at øge dets finansiering til 7 % af det næste budget for samhørighedspolitik. En fastholdelse af den overordnede struktur og den grænseoverskridende dimensions vigtige rolle for at leve op til grænsesamfundenes lokale behov. Levering af midler til de enkelte samarbejdsprogrammer gennem anvendelsen af harmoniserede kriterier for at forhindre nogle medlemsstater i at beregne finansielle udbytter. En mere strategisk programmering af midlerne i forbindelse med en territorialiseret EU 2020-strategi.

Incitamenter til at give de regionale operationelle programmer betydning for store grænseoverskridende eller tværnationale projekter som f.eks. transeuropæiske transportnet. En forbedret koordinering mellem den tværnationale dimension og de makroregionale strategier, en forenklet gennemførelse gennem vedtagelse af en særskilt forordning. En bedre anvendelse af europæiske grupper for territorialt samarbejde, der er det eneste helt EU-dækkende redskab til flerniveaustyring. Endelig forbedret synlighed og øget klarhed i det territoriale samarbejde blandt lokale regeringer og blandt borgerne.

Afslutningsvis vil jeg sige, at territorialt samarbejde er en af de rent europæiske politikker med stor merværdi. Det er den enkleste, hurtigste og billigste måde at skabe levende og praktisk europæisk integration på.

I dag har vi pligt til at styrke samhørighedspolitikkens mest europæiske mål.

  Georgios Stavrakakis, ordfører. − (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Det vigtigste postulat i betænkningen er det, at en styrkelse af synergierne mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre samhørighedspolitikfonde vil hjælpe helt enormt med at øge samhørighedspolitikkens effektivitet og merværdi. Samtidig er der ønsker om større synergier med udviklingsforanstaltninger fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond. I praksis betyder større synergier, at foranstaltninger, der finansieres af de forskellige samhørighedspolitikfonde, udarbejdes, udtænkes og gennemføres inden for rammerne af en integreret fælles plan, så den enkelte foranstaltning anvender og supplerer de positive resultater af andre foranstaltninger.

Erfaringer med gennemførelsen af samhørighedspolitikprogrammer viser nu tydeligt, at et vellykket resultat af de fleste regionaludviklingsforanstaltninger primært afhænger af gennemførelsen af supplerende initiativer. Infrastrukturforbedringer fører f.eks. ikke automatisk til større vækst, hvis ikke de kombineres med investeringer i uddannelse, foretagsomhed og innovation. Vi mener derfor, at en effektiv koordinering vil skabe ægte fordele med hensyn til effektivitet og forbedringer af den forsvarlige budgetforvaltning.

Det vigtigste krav, der er formuleret i betænkningen for at opnå dette mål, er, at der skal vedtages fælles regler for styring og anvendelse inden for samhørighedspolitikkens overordnede ramme og med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond. Bortset fra fordelene ved at spare ressourcer og anvende komplementaritet vil det forenkle både støttemodtagernes anvendelse af fondene og de nationale myndigheders forvaltning af fondene. Endelig vil en forenkling som følge af harmoniserede regler på alle programmeringsniveauer fremme de små agenturers deltagelse i samhørighedspolitikprogrammer og forbedre udnyttelsen af fondene.

Inden for rammerne af betænkningen glæder vi os også over Kommissionens initiativ til at vedtage en fælles strategisk ramme, der omfatter flere fonde. I Regionaludviklingsudvalget beder vi imidlertid om, at den fælles ramme og koordineringen ikke begrænses til politikplanlægningsstadiet, men at de udvides til at omfatte alle politikskabelsesstadier: planlægning, gennemførelse og udbetalinger, revision og evaluering.

Jeg er også tilfreds med, at hovedbudskaberne i min betænkning blev vedtaget både i det utrolig vigtige beslutningsforslag af Europa-Parlamentet om EU's fremtidige finansielle overslag og i betænkningen om samhørighedspolitikkens fremtid.

Afslutningsvis vil jeg pointere, sådan som jeg understregede i starten, at det grundlæggende princip bag min betænkning er det faktum, at større synergier mellem fondene vil gøre samhørighedspolitikken endnu mere effektiv. Derfor vil jeg gerne udtrykke særlig bekymring over den nye tendens med at dele samhørighedspolitikken op mellem forskellige budgetposter. Vi er helt klart imod ethvert sådant forslag, fordi det direkte underminerer selve fundamentet under samhørighedspolitikken og specielt partnerskabet og den integrerede tilgang til regionaludvikling.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. − (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, besøgende i Europa-Parlamentet! Samhørighedspolitikken er en central søjle i det europæiske integrationsprojekt, og overordnet set er det en af de seneste årtiers mest vellykkede politikker. I denne periode er det virkelig lykkedes os at reducere forskellene i velstand mellem Europas regioner. Ændringer i kategoriseringen i den næste periode vil fremhæve dette.

Jeg vil endnu en gang understrege, at regionalpolitikken samtidig er blevet den centrale og bæredygtige investeringspolitik for alle europæiske regioner. Hvis vi vil sikre os, at EU 2020 bliver en succes, og hvis vi vil omsætte den strategi, der i øjeblikket kun findes på papir, til konkrete aktiviteter, initiativer og projekter, er det netop denne helt aktuelle og avancerede form for regionalpolitik, der skal gennemføres i alle vores regioner for at skabe de nødvendige resultater i vores byer, lokalsamfund, virksomheder, forskningscentre og skoler.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet samt specielt ordførerne hr. Pieper, hr. Mikolášik, hr. Vlasák, fru Sanchez-Schmid og hr. Stavrakakis for deres udmærkede betænkninger, der vil hjælpe os med at gøre fremskridt i vores arbejde. De mange forskellige drøftelser i ikke bare udvalget, men også ved en række andre lejligheder, har vist, at det er tilfældet. Jeg arbejder ud fra den antagelse, at mange af disse betydningsfulde og yderst konstruktive bidrag bliver inkorporeret i den fremtidige regionalpolitik. Parlamentet og Kommissionen bevæger sig i den samme retning med hensyn til de vigtigste aspekter af den fremtidige udvikling af regionalpolitikken, hvilket jeg gerne vil takke Dem for. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at vi under drøftelserne om overgangsregionerne helt glemte, at vi har så meget til fælles på dette område inklusive fælles prioriteter og yderst væsentlige forslag om forandringer i den fremtidige politik, som vil gøre den endnu mere vellykket, bæredygtig og synlig samt mere forståelig og håndgribelig for de europæiske borgere. Vi har et fælles ønske om at skabe stærke forbindelser mellem regionalpolitikken og EU 2020-strategien og om i fællesskab at skabe den nødvendige konditionalitet, så vi kan hjælpe med at løse alle problemer med politikkens gennemførelse. Vi har også et fælles ønske om at sikre, at vores politik er meget resultatorienteret. Det vil i sidste ende sætte os i stand til at finde ud af, hvad denne politik kan udrette med en målrettet anvendelse af finansielle ressourcer i alle individuelle regioner ved periodens udgang, hvorved det kan bidrage til de centrale mål for EU 2020.

Jeg vil gerne komme med nogle korte kommentarer til de enkelte betænkninger. Først vil jeg se på hr. Piepers betænkning. Jeg vil gerne fremhæve, hvad han sagde om at være villig til at indføre reformer og om enighed på mange områder. Det er vigtigt, at vi fuldt ud støtter innovation, bæredygtighed, energieffektivitet og udnyttelse af de smarte grønne teknologiers potentiale til gavn for den europæiske økonomi og for at sikre job i et konkurrencedygtigt globalt miljø. Det er blevet drøftet her i Europa-Parlamentet, og jeg vil gerne takke Parlamentet for dets stærke støtte til den foreslåede oprettelse af en såkaldt overgangsregion i den næste periode. Vi har haft hyppige drøftelser om dette emne. Det er blevet dækket fyldestgørende, og jeg behøver ikke at gå i detaljer med det nu. Jeg vil imidlertid atter understrege, at vi hele tiden har bestræbt os på at udarbejde et forslag om at hjælpe de områder i regionerne, der ikke var blandt de allerfattigste, men som ikke desto mindre lå et godt stykke under gennemsnittet, og at levere støtte til at afhjælpe deres handicap. Jeg forstår ikke desto mindre de bekymringer og betænkeligheder, som nogle har givet udtryk for. Jeg er beredt, og jeg vil tilmed indtage en proaktiv tilgang, så vi i slutningen af næste periode kan overveje de muligheder, der allerede findes for en foreløbig vurdering, for at få fastlagt det omfang, i hvilket målene blev nået i de enkelte regioner, for at vurdere, om den manglende opfyldelse af målene skyldtes interne eller eksterne faktorer, og for at nå frem til de konklusioner, vi kan drage for tildelingen af midler i perioden efter den kommende. Det er fornuftige og nødvendige træk, som fremover vil sikre en politisk accept samt borgernes accept for denne type af europæisk politik.

Jeg vil gerne takke hr. Mikolášik for det klare tilsagn i hans betænkning om at skabe resultater samt for de udtrykkelige referencer til betydningen samt den fremtidige udvikling af de strategiske rapporter, effekten af disse rapporter og den måde, de kan bruges på.

Hr. Vlasák, der altid har kæmpet stærkt på vegne af byerne, samt hele holdet fortjener også tak. Vores byer er et centralt aspekt af vores vigtigste europæiske mål, skønt vi ikke må ignorere landdistrikterne. Jeg bliver aldrig træt af at sige, at hvis vi skal forbedre energieffektiviteten, skal vi starte i byerne. Hvis vi vil begrænse CO2-emissionerne, skal vi starte i byerne. Kampen imod fattigdom er en kamp for at forbedre de nedslidte områder, der findes i alle de største europæiske byer. Der er således mange grunde til, at vi skal begynde i byerne, og som jeg sagde før, må vi ikke glemme landdistrikterne. Til hr. Stavrakakis vil jeg sige, at der også er behov for et forbedret samarbejde med de andre fonde på dette område, og specielt med fonden for udvikling af landdistrikter. Det bliver nødvendigt at sikre sig, at koordineringen med rammeprogrammet for forskning specielt med hensyn til innovation er effektiv, forsvarlig og gennemsigtig. Det bliver det, fordi det vigtigste beslutningskriterium for forskning er topkvalitet, hvilket ikke fastsættes på baggrund af geografi. Det fremgår tydeligt af det faktum, at mere end 30 % af forskningsmidlerne går til 10 europæiske regioner, der har denne koncentration. Derfor er det vigtigt. I den aktuelle periode begynder vi at investere strukturfondsmidler i forskningsinfrastrukturen i hele Europa, hvor det retfærdiggøres af projekternes art, og vi øger disse udgifter i den næste periode. Det vil gøre det muligt gradvis at oprette en bredere base af forskningsaktiviteter spredt ud over Europa. I princippet er små og mellemstore virksomheder også ansvarlige for innovation i f.eks. produktudvikling samt i administration, tjenesteydelser og afsætning, hvilket dækker en række forskellige lag. Vi har brug for dette brede fundament, fordi det er de små og mellemstore virksomheder i Europa, der i sidste ende skaber job og sikrer dem på lang sigt.

Jeg vil også takke fru Sanchez-Schmid for hendes bidrag. Vi har allerede drøftet territorialt samarbejde ved flere lejligheder. Det er et område i al sin variation og kompleksitet, der er en af de mest europæiske af vores politikker. Det sætter os i stand til at nedbryde de grænser, som borgerne ikke engang bør betragte som grænser, og at skabe ægte fremskridt med hensyn til den europæiske samlings- og integrationsproces. De nye tilgange inden for f.eks. makroregionale strategier viser potentialet af det grænseoverskridende samarbejde.

Endnu en gang mange tak for Deres bidrag. Jeg ser frem til drøftelserne. Jeg kan forsikre Dem for, at mange af disse tanker og idéer bliver inkorporeret i forslaget om det retsgrundlag, vi skal bruge til den næste tilskudsperiode, som vi præsenterer til september i år. Også mange tak for Deres fortsatte støtte til den europæiske regionalpolitik og dens udvikling.

  Derek Vaughan, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (EN) Hr. formand! En stærk og velfinansieret samhørighedspolitik er vigtig, hvis EU skal spille sin rolle med hensyn til at skabe job og vækst – specielt når medlemsstaterne skærer i deres udgifter.

Strukturfondene gør en forskel i områder som Wales, og hvis de fortsat skal gøre det, skal vi sørge for, at samhørighedspolitikken er målrettet og tilstrækkelig finansieret, at pengene bruges ordentligt, og at systemet forenkles. De sidste to punkter er naturligvis meget vigtige for Budgetkontroludvalget. Vi vil gerne gøre livet lettere og enklere ikke bare for medlemsstaterne, men også for ansøgerlandene. Vi skal skabe balance mellem at sikre, at pengene bruges ordentligt, og at fondene gøres lettilgængelige – specielt for mindre organisationer.

Så har jeg en afsluttende bemærkning. Når man overvejer ethvert skridt i retning af større fokus på byområder og byer, oprettelsen af en potentiel ny infrastrukturfond samt en mulig oprettelse af en resultatreserve, skal vi sikre os, at alle disse ting ikke skader de fattige regioner i EU eller bringer dem i fare.

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand

  Veronica Lope Fontagné, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. − (ES) Fru formand! Først vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det betydelige bidrag, samhørighedspolitikken har ydet med hensyn til den økonomiske vækst og til integrationen af borgere og territorier i EU.

Derfor var det altafgørende, at Parlamentet skulle have indflydelse på den politik, der skal følges fra 2013, og det ville være forkert ikke at omtale det arbejde, som hr. Pieper har udført i hans omfattende betænkning.

Inden for samhørighedspolitikken har Den Europæiske Socialfond været og vil være et vigtigt redskab til hjælp for medlemsstaterne, når de skal tilpasse deres politikker til Europa 2020-strategien og bekæmpe den finansielle krise.

Fonden skal koncentrere sin indsats om jobskabelse, fremme af livslang læring, hjælp til lavt kvalificerede arbejdstagere, personer, der står uden for arbejdsmarkedet, tillige med de mest sårbare grupper, personer, der er udsat for forskelsbehandling, og naturligvis SMV'er.

Den bør også sigte efter at opnå social inklusion og nedbringe fattigdom.

For at nå disse mål er det bydende nødvendigt for Socialfonden, som en af strukturfondene, at regne med tilstrækkelige midler, og at administrative og proceduremæssige byrder lempes mest muligt og reduceres til et minimum.

  Antigoni Papadopoulou, ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender. − (EN) Fru formand! Den globale økonomiske recession ændrede det økonomiske landskab i EU dramatisk. Den øgede arbejdsløsheden, reducerede den økonomiske vækst og svækkede erhvervsklimaet.

Samhørighedspolitikken skal være et effektivt redskab til imødegåelse at de socioøkonomiske udfordringer, som den finansielle krise har bragt med sig, og til reduktion af forskellene mellem udviklingsniveauet i EU's regioner.

Evalueringen af gennemførelsen af de samhørighedspolitikprogrammer, der medfinansieres af strukturfondene i perioden 2007-2013, bør afspejle indvirkningen af de valgte projekter inden for rammerne af samhørighedspolitikken på fremgangen i EU's økonomi, navnlig hvad angår jobskabelse, reducering af socioøkonomiske forskelle, fremme af social inklusion og forbedring af menneskelig kapital.

I en tid, hvor den økonomiske og finansielle krise øger de sociale uligheder, reduceres bevillingerne fra strukturfondene til medlemsstaterne. Kommissionen bør styrke Den Europæiske Socialfonds effektivitet og offentlige profil og i samarbejde med medlemsstaterne sikre stærke synergier mellem strukturfondene og de relevante EU-politikker og fremme synergier, der opfylder arbejdsmarkedets ændrede krav.

  Anna Rosbach, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. − (DA) Fru Formand! Når vi taler om fremtidens byer, ved vi, at behovet for mere mobilitet vil vokse. Transport bliver en endnu vigtigere del af borgernes liv. Mange vil flytte længere ud på landet og være pendlere til arbejdspladser nær byerne. Men for at undgå forurening, bilkøer og tidkrævende transporter må vi finde nye konstellationer, såsom gratis park-and-ride kombineret med fleksible månedskort til flere transportformer, som f.eks. cykler, motorcykler, car-sharing, metro, elektrobusser, undergrundsbaner osv. Uden fleksible transportmuligheder vil byerne dø. Derfor skal der hurtigt nytænkning til. Selv bilindustrien ved, at der skal tænkes hurtigt, for ellers gør firmaer uden for Europa det. De forbereder sig på en fremtid med smartere biler og blandede transportformer. Det bør vi som politikere også gøre.

Alt dette er fint, men jeg kan ikke helt forstå, hvorfor EU-fondene skal bruges til disse tiltag, da det er i regionernes egen interesse at være tiltrækkende for borgerne. I disse krisetider mener jeg, at vi endelig bør holde op med at bede om flere penge som forvænte teenagere.

  Tadeusz Cymański, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. – (PL) Fru formand! Det er meningen, at Europa 2020-strategien skal hjælpe med til at skabe økonomisk vækst på en måde, således at den også modvirker social eksklusion. Samhørighedspolitikken, som er et af de vigtigste redskaber i Europa 2020, bør i den kommende periode i højere grad bidrage til en reduktion af fattigdomsfænomenet i vores lande. Den Europæiske Socialfonds arbejde bør koncentreres mere om de grupper af personer, som har brug for hjælp til at finde beskæftigelse og at blive integreret i samfundet.

Dette bør ske ved hjælp af moderne pasnings- og undervisningsfaciliteter for børn og ved erhvervsuddannelse af høj kvalitet for mennesker, der søger beskæftigelse. Disse er specifikke eksempler på foranstaltninger, som vil gøre det lettere at forene arbejds- og familieliv. Det er disse foranstaltninger, som især fortjener støtte fra strukturfondene, og det er disse foranstaltninger, som vil medføre en reduktion af fattigdommen blandt mennesker, som er særligt udsatte.

I den næste finansieringsperiode er det også vigtigt, at oprettelsen og gennemførelsen af strukturprogrammer frem for alt rettes mod mennesker for at forenkle procedurerne for brug af midlerne. De utallige inspektioner og kontrolbesøg betyder, at formelle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af programmer har fået højeste prioritet og er en hindring for effektiv udnyttelse af hjælpen.

  Jaromír Kohlíček, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. – (CS) Fru formand! INTERREG III-programmet for grænseoverskridende interregionalt samarbejde er et komplet udviklingsinstrument. Fleksibiliteten i henhold til artikel 21 i forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, med andre ord muligheden for også at skaffe midler til udgifter uden for programmets anvendelsesområde, er, mener jeg, et vigtigt element.

Efter min opfattelse vil gennemførelse af programmet på den ene side gøres lettere ved at stabilisere reglerne og på den anden side ved denne fleksibilitet. De europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTC) kan som juridiske personer spille en vigtig rolle. Jeg mener, at deres vedtægter snart er færdigbehandlede, og dette vil fremme deres status. Dette kan også føre til større involvering af privatretlige organer eller bidragsansvarlige organisationer og derved til mere effektiv brug af ressourcer. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe – Nordisk Grønne Venstre støtter dette forbedrede territoriale samarbejdsprogram.

  Erminia Mazzoni, for PPE-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Lissabontraktatens ikrafttræden udvidede samhørighedspolitikken med en territorial dimension. Denne udvikling gør det endnu mere presserende at fremme en mekanisme for reel deltagelse. For at gøre denne medvirken effektiv er det altafgørende at gøre en hensigtsmæssig brug af tilgængelige redskaber mulig.

Jeg takker for hr. Vlasáks betænkning om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken, som er et meget afbalanceret syn på samhørighedspolitikkens bymæssige dimension, der tager hensyn til gruppernes holdninger under drøftelserne i Regionaludviklingsudvalget.

Ca. 73 % af EU's samlede befolkning bor i byområder. De genererer 80 % af bruttonationalproduktet (BNP) og forbruger op til 70 % af energien i EU. Deres udvikling er derfor direkte forbundet med områder som beskæftigelse, social inklusion, miljøbeskyttelse og opnåelse i almindelighed af samhørighedspolitikkens mål. Hr. Vlasáks argument med hensyn til dette centrale spørgsmål om relancering af bypolitik som en platform for udvikling af Europa 2020-strategien er helt acceptabelt, selv om det er vigtigt ikke at glemme landdistrikterne og de bynære områder.

Der er to prioriteter, som jeg gerne vil henlede kommissærens opmærksomhed på, og det er fremme og højnelse af flerniveaustyringsordningen og synergien mellem de forskellige fonde, med andre ord et integreret syn på og en integreret tilgang til finansiering.

Med hensyn til førstnævnte har vi i den oversigt, vi fremlagde, og i den efterfølgende drøftelse vist, at regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet ikke er tilstrækkeligt involveret i udformningen, gennemførelsen og udviklingen af den regionale planlægning, dvs. i brugen af samhørighedspolitikkens redskaber. På den anden side har vi vist de vanskeligheder, der opstår, når finansieringen er usmidig. Vi har derfor anmodet og anmoder nu Kommissionen om at overveje en større fleksibilitet i finansieringen og specifikt større integration mellem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Samhørighedsfonden.

  Constanze Angela Krehl, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand! Samhørighedspolitikken er en vellykket EU-politik, som alle gør brug af, herunder regioner, som ikke er veludviklede og de, der allerede har en stærk økonomi. Dette er påvist gennem en række undersøgelser. Det vigtigste er imidlertid, at EU's borgere oplever fordelene herved på første hånd. Det er derfor, vi har brug for samhørighedspolitikken i fremtiden i alle EU's regioner. Vi er ikke desto mindre forpligtede til at gøre vores gode politikker endnu bedre. Det er, hvad Europa-Parlamentet har til hensigt at opnå med hr. Piepers betænkning.

Moderne samhørighedspolitik betyder at stå ansigt til ansigt med nye udfordringer, at skabe moderne infrastruktur, at bekæmpe klimaændringer, at støtte energisikkerhed og -effektivitet, at fremme forskning og udvikling, at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og at skabe job. Vi skal naturligvis også sikre, at finansieringen bruges effektivt. Vi gør det derfor klart, at samhørighedspolitikken skal være mere gennemskuelig og resultatorienteret og mindre bureaukratisk. Koordinationen mellem forskellige fonde og programmer skal forbedres, som hr. Stavrakakis sagde tidligere. Et meget vigtigt punkt er, at partnerskabsprincippet skal op på et nyt og bedre niveau. Vi skal involvere alle, herunder regioner, lokalområder, begge sider af industrien og store ngo'er.

Den nye mellemliggende kategori forbliver kontroversiel. Vi er af den opfattelse, at den mellemliggende kategori vil hjælpe de regioner, der har behov for mere støtte end de klassiske mål 2-regioner. De vil ikke blive finansieret på de andre regioners bekostning. Resultatet vil, tværtimod, ikke blive et sammensurium af subsidier. I stedet vil de mange indfasnings- og udfasningsprocedurer blive standardiseret, og jeg mener, at det er noget, vi virkelig har behov for i EU. Alle, der mener, at vi indfører en permanent støttekategori, undervurderer Europa-Parlamentet. I de seneste år har vi ofte nok vist, at vi er i stand til komme med fællesskabsinitiativer, når der er brug for dem. Vi har imidlertid også arbejdet i fællesskab for at fjerne dem igen, når målet var nået. Vi er tilstrækkeligt kompetente til at være i stand til at bedømme i slutningen af en støtteperiode, hvorvidt resultaterne er gode, og hvorledes vi bør ændre programmet. Jeg opfordrer derfor mine parlamentskolleger til at støtte denne nye mellemliggende kategori, når den kommer til afstemning.

  Ramona Nicole Mănescu, for ALDE-Gruppen. – (RO) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske ordførerne med deres flotte arbejde. Det glæder mig, at kommissær Hahn er til stede under denne forhandling om samhørighedspolitikkens fremtid.

Vi har brug for en stærk, velfinansieret regionalpolitik i EU, som i fremtiden skal være målrettet hver enkelt europæisk region, hvilket vil skabe økonomisk vækst, innovation og konkurrenceevne. For den næste programmeringsperiode mener jeg, at én enkelt strategisk tilgang, der understøttes af et sæt fælles gennemførelsesforordninger for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, vil give merværdi.

Territorialt samarbejde kommer også til at spille en central rolle, hvis det skal lykkes at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien. Det er netop grunden til, at jeg mener, at det skal være mere tilgængeligt for potentielle partnere i den private sektor, som vi virkelig skal give mulighed for at blive fuldgyldige partnere i projekter med territorialt samarbejde.

Vi må heller ikke glemme, at både de nationale regeringer og Kommissionen har spillet en vigtig rolle i udformningen og den effektive gennemførelse af europæiske politikker på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Med hensyn til regionalpolitikken efter 2013 tilslutter jeg mig forslaget om at oprette regionale mellemkategorier, så regioner med et BNP på 75-90 % af EU-gennemsnittet kan få reel støtte til at finde hensigtsmæssige løsninger.

Sidst, men ikke mindst vil jeg understrege, at det er vigtigt, at det regionale aspekt får den rette plads i både det reviderede EU-budget og de kommende finansielle rammer. Jeg forventer derfor, at Kommissionen fremsætter et relevant forslag, som primært skal afspejle holdningerne hos Udvalget om Regional Udvikling og Europa- Parlamentet.

  Philip Bradbourn, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! De betænkninger, vi drøfter her i salen i dag, behandler ikke de grundlæggende problemer med det nuværende strukturfinansieringssystem.

I kølvandet på finanskrisen og det konstante behov for at mindske budgetunderskuddet i hele Europa skal Parlamentet erkende, at samhørighedsbudgettet ikke kan blive ved med at vokse uhæmmet. Det er ikke "business as usual". Vi bør i stedet fokusere på at håndtere de uacceptable fejlniveauer i udgifterne som understreget af Revisionsretten.

På samme måde er makroregionale enheder ikke svaret, hvis man ønsker øget effektivitet i de regionale udgifter. De er af særdeles tvivlsom værdi og underminerer medlemsstaterne, der efter min mening skal være den primære drivkraft bag forvaltningen af samhørighedsstøtten. De vil ikke bidrage til, at vi virkeliggør vores vision om en mindre, mere målrettet samhørighedspolitik, der virkelig hjælper Europas dårligst stillede regioner.

Disse betænkninger går i den helt forkerte retning, og jeg stemmer imod dem.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Hahn, mine damer og herrer! Jeg er nødt til at modsige den foregående taler. Det centrale budskab til Kommissionen i hr. Piepers betænkning er, at EU's samhørighedspolitik tilfører Europa sin egen merværdi. Den er det instrument, der holder EU sammen. Dette er indlysende for borgerne i alle Europas regioner og især i de meget ugunstigt stillede regioner og i kriseregioner. Samhørighedspolitikkens decentraliserede, demokratiske struktur betyder, at den yder et afgørende bidrag til et ressourceeffektivt, innovativt og socialt Europa lav CO2-udledning. Til forskel fra ordførerens personlige holdning mener jeg, at instrumenterne i samhørighedspolitikken også, sammen med intelligente investeringer, kan bidrage til at bekæmpe klimaændringer og fattigdom.

Vi er derfor skuffede over, at disse to aspekter, trods de forsøg, som ordføreren har gjort og stadig gør, ikke er med i betænkningen. Jeg vil gerne sige til Kommissionen, at et stort flertal her i Parlamentet er for disse to aspekter. Til forskel fra ordføreren, og dette siger jeg som tysker, mener jeg, at Kommissionens forslag til en mellemkategori vil resultere i en afbalanceret, gennemsigtig struktur for fremtidens samhørighedspolitik i lyset af de dramatiske problemer i nogle regioner.

Det er latterligt at tro, at der kan spares på dette område. Det er også vigtigt for Tyskland, at EU bliver ved med at udvikle sig harmonisk, for det er til fordel for Tyskland. Derfor stemmer vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance for en mellemkategori.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). – (CS) (først uden mikrofon) … tilslutter sig tanken bag Guellec-betænkningen fra den forrige periode om, at den nuværende samhørighedspolitik ikke bidrager til at mindske forskellene mellem regionerne, kun medlemsstaterne, og det er grunden til, at EU's mest dynamiske regioner mister deres dynamik.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg kan ikke tilslutte mig dette spørgsmål. Vi har forsøgt hårdt på at sikre, at fokus i alle betænkningerne har ligget på regionerne. Især hr. Piepers betænkning styrker deres position. Det er særlig vigtigt for os på nuværende tidspunkt. Det er klart, at de vigtige spillere i fremtidens samhørighedspolitik er regionerne og ikke medlemsstaterne.

  Elie Hoarau, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand! Blandt de mest ugunstigt stillede regioner i EU finder vi regionerne i yderområderne, som ud over at sakke bagud kombinerer ulemper såsom fjern beliggenhed, mindre markeder, isolation og sårbarhed over for vejrforhold.

Det er godt, at den femte betænkning om samhørighed bekræfter, at disse regioner skal have en særbehandling i overensstemmelse med artikel 349 i Lissabontraktaten. Betænkningen indeholder også et krav om, at de midler, der afsættes til dem efter 2013, skal være mindst lige så omfattende som i denne programmeringsperiode.

Med hensyn til at oprette en mellemkategori for regioner, hvis BNP er mellem 75-90 % af det gennemsnitlige europæiske BNP, er det noget, jeg kan tilslutte mig, forudsat at to betingelser opfyldes. For det første at midlerne til mål 1 konvergensregioner ikke sænkes – jeg ville endog foretrække, at de øges med de besparelser, der skyldes, at visse regioner ikke længere er omfattet af mål 1. Disse besparelser skal naturligvis komme regionerne i den nye mellemkategori til gode, men også de andre regioner. Den anden betingelse er, at denne oprettelse skal være mindst lige så gunstig som udfasningsprocessen for de pågældende regioner.

Endelig handler samhørighedspolitik om solidaritet og omfordeling, om at sætte disse regioner i stand til at blive mere dynamiske og indhente de andre. Den kan ikke erstatte andre strategier som f.eks. Europa 2020, der bør have sine egne midler og ikke knyttes an til finansieringen af samhørighedspolitikken, selvom disse to politikker naturligvis skal koordineres og harmoniseres. Derfor er vi i vores gruppe f.eks. imod, at Den Europæiske Socialfond udskilles fra samhørighedspolitikken.

  John Bufton, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! West Wales and the Valleys bør igen være kvalificeret til at modtage regionalmidler trods den faldende bruttoværditilvækst i EU, som rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt samhørighedspolitikken fungerer.

Jeg har forstået det sådan, at et stort beløb blev afsat til at udvikle den offentlige sektor, selv om dette blev undermineret af nedskæringer over en bred kam i Det Forenede Kongerige. Omkring 12 mio. GBP i korrektioner blev afsat til programmer i Wales fra 2008 til 2009, mens i alt 35 % af midlerne for samme periode gik tilbage til Kommissionen i form af bøder. Disse penge bruges ikke effektivt, hvis de bliver liggende i Bruxelles' kister. Med forslag om i stigende grad at indsnævre samhørighedspolitikken og fokusere på resultater er jeg sikker på, at der kommer flere korrektioner.

Regional finansiering er ikke en gave fra Bruxelles, men et magert udbytte af de milliarder, som Det Forenede Kongerige byder ind med. Offentlige høringer om den femte betænkning om samhørighedspolitik afslører et udbredt ønske om at komme væk fra den af Bruxelles dikterede politik. Det bliver interessant at se, om kommissæren har lyttet til disse bekymringer.

Disse penge er ikke en gratis gave fra Bruxelles. De er kun en lille procentdel af de penge, der tages fra skatteydernes lommer og så bruges til lige nøjagtig det, Kommissionen ønsker, mens EU giver os en yderligere trussel om at offentliggøre dette eller hint, eller at vi skal betale en bøde. Det er kynisk propaganda.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Samhørighedspolitikken bliver kun vellykket fremover, hvis vi løser visse problemer nu. Hvad sker der for det første med medlemsstater, der konstant overtræder betingelserne i stabilitets- og vækstpagten? I disse tilfælde har strukturfondene ikke den ønskede virkning. I stedet forsvinder pengene simpelthen, og EU reduceres til en overførselsunion, hvilket også er et bundløst hul. Enhver, der får regional støtte, skal også overholde reglerne.

For det andet skal strukturfondene ikke centraliseres under Kommissionens agenturer. Dette vil øge og ikke reducere mængden af administrativt arbejde, og resultatet bliver, at der oprettes nye, dyre, decentrale agenturer.

For det tredje skal vi have større effektivitet i anvendelsen af strukturmidler. Der skal være klarere målsætninger og hyppigere evalueringer, og modtagerne skal påtage sig et større ansvar. Princippet om medfinansiering skal fremhæves.

Ud over bekymringer over alle problemerne af kultur-, social-, religions- og udenrigspolitisk art vil Tyrkiets tiltrædelse lægge en enorm byrde på Samhørighedsfonden. Realistisk sagt vil det sprænge hele budgettet. Det er der ingen tvivl om. Det er ikke bare noget, som nogle personer siger. Tyrkiet har i årevis fået milliarder af euro i strukturmidler. Vi skal se kritisk på denne tilgang.

Kort sagt vil jeg foretrække, at regionalstøtten ender der, hvor der virkelig er brug for den, med andre ord til innovative projekter, der giver klare resultater, hos små og mellemstore virksomheder og vigtigst af alt hos borgerne i regioner og byer.

  Nuno Teixeira (PPE). – (PT) Fru formand! Jeg vil begynde med at rose det arbejde, der er udført af ordføreren, min kollega hr. Stavrakakis, som har gjort et fremragende arbejde med at identificere fremtidig synergi mellem de forskellige strukturfonde for at øge deres effektivitet. Hans betænkning indgår også i den fælles debat om samhørighedspolitikken, der er af største vigtighed, ikke kun henset til det emne, vi drøfter nu, men navnlig fordi vi har denne forhandling på det helt rigtige tidspunkt.

Vi er i øjeblikket ved at komme overens med Kommissionens forslag, ikke kun i relation til de nye finansielle overslag, men også til den fremtidige samhørighedspolitik efter 2013. Samhørighedspolitik er en central politik for EU. Det er en horisontal politik, der gennem dens fremmeste instrumenter, nemlig strukturfondene, finansierer projekter og programmer i medlemsstaterne og sigter mod at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem de forskellige regioner. Erfaringen har dog vist os, at der er problemer med effektivitet og resultater, som skyldes, at denne politik er både opsplittet og kompleks. En samlet strategi for de forskellige fonde med en integreret, resultatorienteret tilgang burde derfor være udgangspunktet for mere og bedre synergi mellem de forskellige instrumenter og for at øge deres effektivitet. Dette er også vigtigt for at skabe en bedre koordination mellem de forskellige sektorpolitikker og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Vi skal bruge krisen til at se os om efter nye alternativer. Alle de betænkninger, vi drøfter i dag, viser os bestemt de enorme udfordringer, og vi ved, at vi for at kunne håndtere dem også skal have et sundt budget, men vi skal sondre klart mellem budgethensyn og politiske målsætninger. De politiske målsætninger kender vi alle. Det er kun ved at konsolidere disse målsætninger, at vi kan tilbyde regionerne en fremtid. Derfor skal vi have et budget, der tjener fremtidens regioner og borgerne, i stedet for det omvendte, nemlig at det er regionerne og offentligheden, der tjener fremtidens budget.

  Pervenche Berès (S&D). – (FR) Fru formand! Jeg glæder mig over denne forhandling her et par dage før Kommissionens endelige behandling af de kommende finansielle overslag og revisionen af forordningerne for strukturfondene, herunder Den Europæiske Socialfund.

Strukturfondene er et af de vigtigste værktøjer til at gennemføre EU's økonomi- og socialpolitik. Med det pres, der ligger på Fællesskabets budget, og de nationale budgetter, der er presset af krisen, er det vigtigt, at vi udnytter strukturfondene intelligent og effektivt.

Revisionen af forordningen om Den Europæiske Socialfond giver derfor mulighed for at sikre, at dette værktøj styrker EU's strategi, men også denne strategis målsætninger for beskæftigelse og social integration. Det forudsætter, at midlerne fordeles efter andre indikatorer end BNP, og at der afsættes flere midler til Den Europæiske Socialfond.

Vedrørende Pieper-betænkningen vil jeg lige sige lidt om punkt 55 og globaliseringstilpasningsfonden, for jeg er uenig i det, der står her, som ikke har sin plads i vores forhandling. Under denne fond ydes der bistand til arbejdstagere, der lider under følgerne af globaliseringen og krisen. Dette er Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders ansvar, det er forelagt Dem på forslag af Udvalget om Regionaludvikling, og det burde være muligt at forkaste det under en særskilt afstemning, der finder sted senere. Jeg stoler på mine kollegers intelligens og effektivitet.

  Riikka Manner (ALDE). - (FI) Fru formand, hr. kommissær! Først tillykke til ordførerne med deres fortræffelige, vigtige betænkninger om samhørighedspolitik. Det er godt, at vi har denne samlede forhandling nu.

Betænkningerne viser en forståelse af betydningen af regionalpolitik som noget, der opbygger Europa som et hele, og som skaber enhed, og begge disse perspektiver er behandlet fortræffeligt. Regionalpolitik har bestemt være en succeshistorie og indsnævret forskellene mellem medlemsstaterne og på denne måde generelt øget stabiliteten i Europa.

Fremtidens udfordringer ændrer sig hele tiden, og regionalpolitikken skal kunne tilpasses disse ændringer, hvilket også fremgår tydeligt af drøftelserne her. Vi skal erkende de problemer, der har været med samhørighedsfondene i årenes løb, og derfor skal regionalpolitikken i den kommende periode også gøres meget mere effektiv med hensyn til dens gennemførelse, og den skal også gøres mere resultatorienteret. Som det er blevet sagt, skal det også være muligt at mindske den administrative byrde i den næste periode. På den måde kan vi bestemt bedre reagere på de udfordringer, som også samhørighedspolitikken står over for.

Vedrørende Europa 2020-strategien skal vi huske, at samhørighedspolitikken er et af de vigtigste, mest konkrete værktøjer til at gennemføre den. Derfor er det yderst vigtigt, at Parlamentet med denne betænkning indtager en fast holdning til fordel for et budgetniveau, der svarer til det nuværende. På den anden side er det vigtigt, at der i betænkningen også tages hensyn til de særlige udfordringer, vi står over for. Et eksempel er de områder, der desværre er tyndt befolkede, og som også har brug for særlig støtte under artikel 71 i den kommende periode.

Der er sagt meget om mellemkategorien af regioner i forbindelse med disse betænkninger. Her vil jeg gerne stille Kommissionen følgende spørgsmål: Løser oprettelsen af en ny struktur altid selve problemet, eller kan vi i denne sag reagere på tilsvarende udfordringer med at udvikle det eksisterende indfasnings-udfasningssystem?

  Tomasz Piotr Poręba (ECR). – (PL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at samhørighedspolitikken efter 2013 stadig skal udfylde sin nuværende funktion, nemlig skabe lige udviklingsmuligheder for regionerne, eliminere fattigdom og stimulere Europas udvikling. Derfor skal finansieringsniveauet i det nye budget være betydeligt højere, simpelthen for at fremskynde udviklingen i Europa, udviklingen i regionerne og en bæredygtig udvikling i EU.

Det er bestemt foruroligende, at Kommissionens planer omfatter målsætninger, der er en anelse forskellige fra målsætningerne i de nuværende finansielle overslag. Her tænker jeg på målsætningerne om at bekæmpe klimaændringer og for innovation. Dette er naturligvis vigtigt, men nye medlemsstater som Polen har stadig brug for midler til udvikling af infrastruktur. Uden infrastruktur bliver det simpelthen meget vanskeligt for os at få et udviklingsniveau, der svarer til EU's.

Og til sidst: I de fremtidige budgetprogrammer efter 2013 bør vi i høj grad rette opmærksomheden mod Karpaterregionen, en af de fattigste og tættest befolkede regioner i EU. Større EU-engagement i denne region vil være både til fordel for EU og bidrage til at højne udviklingen i landene i Karpaterregionen, som simpelthen har brug for større engagement fra EU's side.

  Karima Delli (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Samhørighedspolitikken skal sikre en harmonisk og frem for alt retfærdig udvikling mellem alle områder. Derfor støtter vi indførelsen af en ny mellemkategori af regioner med hensyn til tildeling af midler og anvendelse af nye indikatorer for udvikling, social retfærdighed, velstand og miljømæssig retfærdighed. Vi beklager, at dette ikke fremgår af Pieper-betænkningen.

Af retfærdighedshensyn skal samhørighedspolitikken også takle subregional udvikling for at gengive ordet "samhørighed" en mening, dvs. denne solidaritet, som er EU's merværdi. Derfor skal vi fokusere på ulighed, især i byområder, der er særligt hårdt ramt af de nye sociale og miljømæssige udfordringer, og det er en enorm opgave.

At gøre disse forskelsbehandlede områder mere tiltrækkende og forbedre miljøet der, er ensbetydende med at genoprette tilliden hos dem, der bor i disse regioner. Det styrker også en ny bæredygtig by, noget, alle ønsker, en model, der løser miljømæssige, energimæssige og samfundsdemografiske udfordringer, men som sætter et levende miljø og indbyggernes velfærd i centrum for vores indsats.

Til sidst vil jeg komme med et klart budskab. Efter 2013 skal samhørighedspolitikken have de rette og meget nødvendige ressourcer for at kunne gennemføres.

  Cornelia Ernst (GUE/NGL). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vedrørende mellemkategorien kunne jeg i starten bestemt godt forestille mig andre løsninger, f.eks. en transnational forordning for de regioner, der har modtaget mest støtte, og som ikke længere gør det efter 2013. Men det fremgår af diskussionen, at vi skal tage hensyn til andre regioner, især dem, der er særlig hårdt ramt af krisen. Vi taler i øjeblikket om 51 regioner. Når så mange regioner er ramt, ville det være useriøst ikke at indføre en mellemkategori. Det er den eneste måde, vi kan skabe pålidelige rammer for at yde ansvarlig støtte til disse regioner, der skal kompensere for deres langsomme fremskridt med at udvikle sig.

I andre henseender indeholder hr. Piepers betænkning både lys og mørke. Blandt andet er vi kritiske over for, at der ikke er en klar forpligtelse til at gøre meget mere for at bekæmpe fattigdom. Vi mener, at betænkningens ord om, at samhørighedspolitik skal underlægges vilkår, der tvinger medlemsstaterne til at gennemføre reformer, er uklare og kan misfortolkes. Naturligvis skal samhørighedspolitik fortsat være et instrument til social balance og solidaritet mellem alle regioner.

  Juozas Imbrasas (EFD). - (LT) Fru formand! I dag drøfter vi et af de vigtigste områder i EU's politik, nemlig at sikre velfærd for vores borgere og styrke konkurrenceevne og vækst i hele EU. Hidtil har samhørighedspolitikken indeholdt nogle vigtige faktorer, der har skabt større integration og vækst i de fattigere regioner af EU og i høj grad bidraget til at mindske de økonomiske og sociale forskelle.

I dag har vi Europa 2020-strategien, der giver en endnu større rolle til struktur- og samhørighedspolitikken, så vi kan komme ud af krisen og bidrage til vores borgeres velfærd. Der er stadig mange hindringer i relation til globalisering, demografiske forandringer og bevaring af ressourcer. Men for at nå dette skal vi udnytte mulighederne i alle EU's regioner uden undtagelse.

Den fremtidige regionalpolitik bør knyttes an til de grundlæggende EU-målsætninger på områder som innovation, forskning, miljø og energi og skal naturligvis bidrage til at skabe europæisk merværdi, men kun med en opfølgning, der er så gennemsigtig og effektiv som muligt.

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Fru formand, kommissær Hahn, mine damer og herrer! Samhørighed er fast forankret i EU's politik og i traktaten og har fået et endnu stærkere fodfæste takket være Lissabontraktatens territoriale dimension.

Det glæder mig meget, at Kommissionen i sin femte rapport om samhørighed har givet integrerede tilgange for fremtiden en fremtrædende plads. Vi bevarer solidaritet, men knytter det an til de nye målsætninger i Europa 2020-strategien ved at anvende de instrumenter, der har bevist deres værd, nemlig en decentraliseret tilgang, partnerskab, sammenknytning af programmer på forskellige niveauer og lagdelt forvaltning. Så ser vi på disse nye udfordringer. Det er i sig selv fremragende. Det er også vældig godt, at disse betænkninger nu er lagt frem. Alle byggeklodserne med særlig vægt på grænseoverskridende samarbejde – mål 3 – møder fuld opbakning.

Sandt at sige er der ét punkt, der stadig ikke er afklaret. Vi i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har besluttet at stille vores medlemmer frit i afstemningen med hensyn til mellemkategorien, og jeg vil gerne forklare hvorfor. Det er faktisk, fordi det forslag, som Kommissionen endnu ikke har fremlagt, kan gå i så mange forskellige retninger. Kommissæren sagde netop, at han ønskede at tale til regioner af denne type om… skal vi kalde dem særordninger. Det er vældig godt at sætte det på dagsordenen, for det har vi endnu ikke talt om. Vi ved endnu ikke, hvilke regioner det drejer sig om. Vi ved ikke, hvor midlerne går til. Vi ved ikke, hvad medfinansieringsprocenten bliver. Det er alt sammen noget, som i høj grad kan påvirke resultatet. Derfor mener jeg, vi skal vente, til Kommissionen har fremlagt sit forslag – og det sker sikkert meget snart – for så ved vi rent faktisk, hvad vi taler om. Tilgangen med at bruge overgangsmekanismer og instrumenter er ikke til debat. Det har vi allerede diskuteret. Fru Manner sagde også, at vi har en udfasning og en indfasning, og vi kan gennemføre en integreret politik med hensyn til Europa 2020-strategien. Det gør vi så. Så det er grunden til, at medlemmerne i PPE-Gruppen er frit stillet i afstemningen på dette tidspunkt.

  Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Fru formand, hr. Hahn, mine damer og herrer! I dag er regionalpolitikkens betydning blevet understreget. Vores samhørigheds- og konsolideringspolitik skal dække alle europæiske regioner. Med regioner mener jeg også de mennesker, der bor i disse regioner. Det er meget vigtigt. Under nogle af vores delegationsbesøg i regionerne har vi set, hvor værdifuld EU-finansiering er for den regionale udvikling, for at skabe social samhørighed og også for kvindepolitikker og ligestilling. Jeg kan kun tilskynde EU til at tilbyde flere programmer fremover, for de bliver meget positivt modtaget af borgerne og har netop disse målsætninger, som vi konstaterede under evalueringen af deres gennemførelse. Vi skal få borgerne i de europæiske regioner til at føle større ejerskab. Vi er nu i en fase, hvor vi drøfter en mellemkategori af regioner. Dette er meget vigtigt, fordi Europa har været med til at sikre, at der skabes job i disse regioner. Min forståelse af vækst er, at det primært er bæredygtig vækst, der skaber social retfærdighed. Samhørighedspolitik ligger i centrum af europæisk politik.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at samhørighedspolitik er med til at forbedre det sociale og økonomiske miljø og frem for alt fremmer udviklingen i de regioner, der modtager støtte. Men vi må heller ikke glemme, at den brede vifte af investeringsmuligheder også giver de rigere medlemsstater en gevinst. Ifølge vores skøn vil værdien af alle fordelene ved gennemførelsen af samhørighedspolitikken i mit land, Polen, for landene i den 'gamle' Union ligge helt oppe på 38 mia. EUR i 2015. Jeg håber, at det forhold, at den afgørende debat om samhørighedspolitikkens fremtid finder sted under det polske formandskab, vil bidrage til at sikre, at de forslag til store nedskæringer, der kommer på dette politiske område, ikke bliver til noget.

Min region of Mazowsze overstiger desværre loftet med 75 % af EU's BNP på grund af vores hovedstads, Warszawas, meget stærke økonomiske position. Den risikerer derfor at miste sin støtte. Der er 35 europæiske regioner, som befinder sig i en tilsvarende situation. Jeg vil gerne opfordre til at få vedtaget deres forslag om at indføre en mellemkategori af regioner, så støtten ikke bliver fjernet så hurtigt. Hvis vi analyserer Mazowszes økonomiske situation uden at medtage Warszawa, kan vi se, at BNP for en stor del af regionen ligger langt fra de 75 %, ja, det er endog lige så lavt som i de fattigste regioner i EU, hvilket viser, at det er meget vigtigt med fortsat støtte.

  François Alfonsi (Verts/ALE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær! Samhørighedspolitikken er selve sjælen i EU's politikker, den er et udtryk for solidariteten mellem medlemsstaterne, uden hvilken EU ikke ville eksistere.

Den har givet imponerende resultater i de sidste 30 år. Det kræver, at vi vedtager prioriteringer for fremtiden. For det første ingen nedskæringer i budgetforpligtelserne for samhørighedspolitik. For at kunne opbygge programmeringen for 2014-2020 skal hr. Hahn kunne regne med de samme budgetbeløb som tidligere.

For det andet skal vi have nye rammer for denne politik, som skal tilpasses de nye situationer og udfordringer. Her er oprettelsen af mellemkategorien af regioner et vigtigt punkt. De skal være berettigede til en støtte, der er mere målrettet og bedre finansieret, så hver region kan forblive på EU-gennemsnittet uanset dens strukturelle handicap, uanset hvor langt bagud den er på grund af sin fortid, eller uanset hvor udsat den er for nuværende eller kommende kriser.

Det er et langsigtet mål med territorial balance, som vi forfølger med disse målsætninger for mellemkategorien af regioner, for at forhindre for stor en kløft mellem udviklede regioner og regioner, der er isoleret beliggende, halter bagefter og endog er truet af affolkning i morgendagens Europa.

For det tredje har fru Sanchez-Schmids initiativbetænkning den store fortjeneste, at den viser, hvor megen værditilvækst for EU mål 3 kan skabe. I den nye samhørighedspolitik vil mål 3 ved hjælp af et engagement fra makroregionerne blive meget stærkere, således som fru Sanchez-Schmid opfordrer til i sin betænkning.

  Danuta Maria Hübner (PPE). - Fru formand! I de senere år har medlemsstaterne, Kommissionen og Parlamentet arbejdet tæt sammen om, hvordan man kan forbedre effektiviteten af EU's samhørighedspolitik, dens resultater og kvaliteten af dens interventioner.

Vi er kommet til den konklusion, at konditionalitet og incitamenter af god kvalitet inden for politikkens rammer kan være et effektivt værktøj. I dag er jeg overbevist om, at vi er velforberedte til at indføre konditionalitetsinstrumenter i de politiske rammer for at øge udbyttet af investeringerne.

Konditionalitetsforpligtelser bør handle om forbindelsen mellem politiske interventioner og fremskridt med institutionel, administrativ og strukturel effektivitet. I forbindelse med de kommende forhandlinger bør vi sikre hensigtsmæssige lovrammer, der identificerer succesfaktorer for effektivt vækstfremme gennem samhørighedspolitik.

Jeg forventer en yderligere integration af ex ante-konditionalitet i programmeringsprocessen. Jeg forventer også en direkte sammenhæng mellem ex ante-konditionalitet og politikkens og programmernes effektivitet, at vi får et begrænset antal programmer, og at de skræddersys til specifikke sammenhænge og overholder vedtagne kriterier.

Vi skal også sørge for, at konditionalitetsprocedurerne ikke skaber yderligere byrder, men snarere mindsker dem, og at de ikke medfører forsinkelser i gennemførelsen af politik, programmer og projekter.

  Andrea Cozzolino (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den struktur for samhørighedspolitikken, vi drøfter i dag, er meget rosværdig.

Mine bemærkninger vedrører tre ting. For det første er samhørighedspolitikken efter min opfattelse et af de grundlæggende værktøjer til at mindske ubalancen mellem og i medlemsstaterne. Det er derfor også en af de grundlæggende politikker til bekæmpelse af den langvarige økonomiske og finansielle krise, som vi har gennemlevet de sidste par år.

For det andet synes jeg, det er en god idé at inddrage nye regioner og borgere i samhørighedspolitikken. Men det er også vigtigt at diskutere disse spørgsmål med en klarere forestilling om, hvor meget denne nye politik koster, hvilke følger den får for den generelle samhørighedspolitik, og hvordan vi skal fordele ressourcerne i forbindelse med reformen af de finansielle overslag fra nu og til 2020.

Endelig er spørgsmålet om byernes centrale rolle i samhørighedspolitik af afgørende betydning. Det er vigtigt, at der er gjort et vist fremskridt i den retning med hr. Vlasáks betænkning, som jeg i høj grad tilslutter mig, da jeg synes, at vi med denne betænkning bedre kan fastlægge de retlige rammer for byspørgsmålet og også indføre værktøjer såsom kommunernes operationelle programmer, der kan tilføre samhørighedspolitikken en ny kvalitet.

  Michail Tremopoulos (Verts/ALE). – (EL) Fru formand! Formålet med betænkningen er at afdække, om medlemsstaterne har gennemført europæisk lovgivning i national lovgivning. Det, vi ønsker, er en første reel analyse af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013.

Jeg vil fokusere på gennemsigtighed, som er grundlaget for den betænkning, jeg har udarbejdet. Ordføreren hr. Mikolášik nævnte spørgsmålet om gennemsigtighed i tildelingen af midler som en forudsætning for at nå de overordnede målsætninger for samhørighedspolitikken. Hvordan kan vi få et samlet billede over EU-niveauet, når det kun er 19 lande, der har indsendt de nødvendige indikatorer for en sammenligning? Selv om vi har bedt Kommissionen forbedre konsekvensen og kvaliteten af de indhentede data, er der et gennemsigtighedstomrum, en mangel på data.

Vi skal sende et klart budskab. De samlede bevillinger til udvalgte projekter kan ikke gennemsnitligt svare til 27 % af de samlede tilgængelige midler. 9 medlemsstater kan ikke få over 40 % og 4 medlemsstater under 20 %. Vi kan ikke have en samhørighedspolitik med to eller tre hastigheder. De nødvendige data skal derfor formidles og bruges.

  Jan Olbrycht (PPE). – (PL) Fru formand, hr. kommissær! Samhørighedspolitikken er den mest gennemsigtige EU-politik, hvilket betyder, at dens succeser kan ses meget hurtigt og tydeligt, men det gælder også dens nederlag og vanskeligheder, som skyldes svaghederne i forvaltningen i Bruxelles og også meget ofte medlemsstaternes svage forvaltning. I den sammenhæng er det meget let at nå til konklusioner og meget let at bruge forskellige eksterne forhold såsom krisen til at begrunde en sænkning af midlerne til denne politik til fordel for andre EU-politikker, men det vil helt klart være en fejltagelse.

Vi skal indse, at hvis vi antager, at samhørighedspolitikken kun er en politik for de fattigste, så bør den langsomt udfases, hvilket betyder, at den langsomt bør forsvinde helt fra listen over EU- politikker. Men det er da ikke den slags politik, vi taler om i dag, er det? Denne politik handler om at udligne forskelle – forskelle, der altid vil være der, og der kommer nye forskelle, som vi ikke kender endnu. Og så er det en pro-investeringspolitik og en pro-udviklingspolitik. Det er derfor en politik, der kræver, at vi gør, hvad der står i traktaterne, og at vi gør det på de nye måder, der er fastlagt dér.

Her vil jeg gerne udtrykke min glæde over Kommissionens beslutning om at genopbygge politikkens indre struktur og tilpasse den de nye vilkår. Jeg vil også udtrykke min glæde over Kommissionens forslag til nye foranstaltninger, herunder bl.a. forslaget om at oprette en mellemkategori af regioner. Arbejdet med den nye struktur vil øge effektiviteten og gøre det muligt at gennemføre politikken på en måde, der står mål med de udfordringer, vi står over for i øjeblikket.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Fru formand! Grænseoverskridende samarbejde i et grænseløst Europa er til fordel for de lokale og regionale myndigheder, fordi det spiller en vigtig rolle i den løbende udvikling af EU's indre marked. Men grænseområder har et vigtigt særtræk, nemlig fælles, multikulturelle traditioner og etnisk mangfoldighed, hvilket er aspekter, der normalt giver et solidt grundlag, ikke kun for samspil mellem mennesker, men også mellem samfund i forskellige områder.

Vi er alle klar over, at et meget almindeligt træk ved grænseområder er en højere gennemsnitlig arbejdsløshed, dog med store forskelle mellem regionerne, samt en høj skjult arbejdsløshed, fordi mange af de arbejdsløse ikke bliver registreret.

En integreret tilgang til arbejdsmarkedet i grænseområder kan derfor bidrage til, at vi finder løsninger på strukturproblemer og mindsker afstanden mellem efterspørgsel og udbud. Derfor skal mål 3 styrkes betydeligt, som ordføreren også anbefaler.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Fru formand! Samhørighedspolitik er et effektivt instrument til at håndtere de store udfordringer, som de europæiske regioner står over for, såsom globalisering, klimaændringer og demografiske tendenser. Der er gjort store fremskridt på EU-niveau med hensyn til regionernes afbalancerede udvikling, men det er ikke nok. Derfor skal vi have en ambitiøs samhørighedspolitik for alle regioner i EU, som mindsker de nuværende uligheder.

Støtte til konvergenskravene i de mindre udviklede områder skal fortsat være en prioritering i den kommende programmeringsperiode, så vi kan sikre retfærdig adgang til samhørighedspolitikkens instrumenter. På den måde kan vi udnytte bestemmelserne i Lissabontraktaten, som understreger, at der under mål 1 (konvergens) skal afsættes en passende del til de regioner, der har de største behov i henseende til deres udviklingsproblemer.

EU kan kun konkurrere med sine rivaler på globalt plan, hvis samhørighedspolitikken kan udnytte hele udviklingspotentialet i ikke kun byregioner, men også landdistrikterne med deres endogene potentiale, og hvis den kan give et tilstrækkelig fleksibelt svar på de udfordringer og problemer, der er identificeret i Europa 2020-strategien.

Innovation, uddannelse, energi, miljø, beskæftigelse, konkurrenceevne, kvalifikationer og fattigdomsbekæmpelse er og skal fortsat være en integrerende del af struktur- og samhørighedspolitikken. Den nye samhørighedspolitik skal være klart resultatorienteret og fastlægge de nødvendige reformer, samtidig med at den skal mindske bureaukratiets byrder og forenkle forvaltningen af midlerne.

Jeg kommer fra et land, hvor især i 2013-2020-perioden bliver bestemmende for, hvordan vi opfatter EU's fælles udvikling. I praksis vil de midler, der nu og i de næste 10 år afsættes til Rumænien, være en langsigtet investering, som er nødvendig for at skabe en afbalanceret udvikling i hele EU.

Tillykke til min kollega hr. Pieper og alle ordførerne med denne fortræffelige betænkning.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

  Mojca Kleva (S&D). - (SL) Hr. formand! I en tid med finansiel og økonomisk krise har samhørighedspolitikken vist sig at være det vigtigste værktøj til at mindske den økonomiske og sociale ulighed mellem regionerne i EU. Det er en af vores grundlæggende politikker, hvis positive virkninger virkelig kan ses overalt, i alle hjørner af EU, i alle medlemsstater, i snart sagt alle byer og lokalsamfund i EU.

Det er en politik, der muliggør strukturreformer og fremskridt. Den giver en løsning på den nuværende vanskelige økonomiske situation, og oven i købet uden at det koster noget. Også Europa 2020-strategiens succes afhænger i høj grad af en vellykket samhørighedspolitik, og derfor er det utrolig vigtigt, at disse midler i den næste syvårsperiode stadig prioriteres højt i EU's budget.

Da det vigtigste spørgsmål, nemlig integration af det, der betegnes den nye mellemkategori af regioner, stadig er uløst, vil jeg opfordre kommissæren og Kommissionen som helhed til hurtigst muligt at give os alle oplysninger, så vi kan få klarhed over det med denne kategori af regioner, især de finansielle aspekter og virkninger, da dette spørgsmål vedrører den fremtidige udvikling i EU's regioner.

  Alain Cadec (PPE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Med vedtagelsen af Garriga Polledos betænkning har Parlamentet anmodet om flerårige finansieringsrammer for 2014, som står mål med de budgetudfordringer, der venter os. Regionalpolitikken skal forsynes med finansielle ressourcer, der mindst svarer til dem, den har haft i denne periode. Det er en prioritering.

Alle EU's regioner bør fortsat have adgang til strukturfondene. Vi skal naturligvis fokusere vores indsats på at hjælpe de mindst udviklede regioner med at indhente de andre ved hjælp af mål 1.

Af retfærdighedshensyn skal vi også yde den rette støtte til regioner, der ikke henhører under mål 1, men alligevel har strukturelle problemer. Det glæder mig derfor, at Kommissionen har foreslået at oprette en mellemkategori af regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger mellem 75 og 90 % af EU's gennemsnit. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke kommissær Hahn for dette arbejde.

Dette nye instrument sætter os i stand til at tage et bedre hensyn til de specifikke særtræk i mange regioner, der hverken er fattige eller rige. Denne mellemkategori bliver også mere retfærdig, fordi der så kan ydes samme støtte til regioner med et sammenligneligt udviklingsniveau. Jeg vil dog forsikre regioner, som ville have været kvalificeret til udfasningsmekanismen, om, at de ikke vil blive svigtet. De bliver fuldt berettigede under mellemkategorien og bliver endog dem, der får mest ud af det.

Endelig vil jeg påpege, at denne nye kategori ikke medfører yderligere udgifter takket være de besparelser, der forventes i flere regioner, som ikke længere er omfattet af mål 1. Det drejer sig også om at mindske støtten til de regioner, der er støtteberettigede under mål 1, 2 og 3.

Men hvis vi ikke opretter denne mellemkategori, kan vi være sikre på, at budgettet til samhørighedspolitikken vil blive reduceret. Vi bevarer kun dette budget, hvis vi opretter denne kategori. Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker en sådan nedskæring i budgettet. Jeg vil benytte lejligheden til at takke ordføreren hr. Pieper for hans arbejde.

  Sergio Gaetano Cofferati, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Økonomisk samhørig har sammen med social samhørighed og også territorial samhørighed har været grundprincipperne i fastlæggelsen af EU's politikker lige siden starten.

Derfor er det meget vigtigt at understrege disse mål, sådan som de fastlægges i de tekster, vi drøfter, og strukturfondene bør revideres og ændres, så det bliver muligt at nå de resultater, der er hensigten, på en mere effektiv måde. Her er Den Europæiske Socialfond grundlæggende af en meget enkel grund, nemlig at vi befinder os i en akut fase af den økonomiske og sociale krise, som ikke er ovre endnu, og som netop har så alvorlige følger for arbejde og beskæftigelse.

Det er meget vigtigt, at Europa bevarer sin socialmodel og samtidig gentager, at arbejde er en uomtvistelig social værdi, og at beskæftigelse er et af hovedreferencepunkterne i brugen af de ressourcer, som den økonomiske udvikling skal skabe. Derfor skal Socialfonden styrkes, den skal fortsat være uafhængig, og den skal have flere ressourcer. Viden er central og en drivkraft bag alle konkurrencemodeller. Alt det får vi ikke, medmindre der sker en stor forbedring af kvaliteten af jobbene. Derfor er Den Europæiske Socialfond lige så vigtig, hvis ikke vigtigere, som den altid har været.

  José Manuel Fernandes, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (PT) Hr. formand! EU har mere end nogensinde før behov for en samhørighedspolitik, der fremmer reel konvergens, vækst og beskæftigelse, samtidig med at den bidrager til at nå miljømålene.

I lyset af den nuværende finansielle situation og igangværende gennemførelse af programmerne bør Kommissionen gøre alt for at fremme enkelhed og fleksibilitet i bestemmelserne for programmernes gennemførelse og bør tillade genforhandling af finansieringsgrader inden for rammerne af de eksisterende forordninger, når det er nødvendigt, og når medlemsstaterne ønsker det.

Samhørighedspolitikken bør være resultatorienteret og rettet mod klare, målelige målsætninger og resultatindikatorer. Samhørighedspolitikken bør også fremme gennemsigtighed. For at overvåge dette og sikre, at vi har gennemsigtighed, anbefaler jeg, at oplysninger vedrørende vedtagelsen og gennemførelsen af projekter bør stilles til rådighed i realtid af så detaljerede klassifikationer af territoriale og statistiske enheder som muligt, så hele offentligheden har adgang hertil.

  Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Først vil jeg lykønske ordførerne med et fremragende arbejde. Som de understreger, har samhørighedspolitikken bevist sin betydning, også i krisetider, som en politik for udvikling, der støtter investeringer og giver både direkte og indirekte fordele for alle regioner. Som eksempel kan jeg nævne, at for hver euro, der investeres i mit land Polen, kommer 46 cent tilbage til de 15 'gamle' medlemsstater.

Støtte til udvikling og investeringer samt samhørighedspolitikkens betydning for at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien er grundene til, at denne politik mindst bør have samme vægt som nu, og det gælder også den finansielle støtte. Det er dog nødvendigt at forbedre integrationen af midlerne og at skabe en fuldstændig synergi mellem dem. På grund af de farer, der knytter sig til ungdomsarbejdsløshed og de demografiske forandringer, er det afgørende at sikre fuldstændig udnyttelse af potentialet i Den Europæiske Socialfund (ESF), og det forudsætter en bedre koordination af ESF og andre instrumenter på regionalt og lokalt niveau.

  María Irigoyen Pérez (S&D). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den nuværende økonomiske og finansielle krise understreger behovet for regionalpolitik som det bedste middel til at mindske udviklingsforskellene mellem regioner og medlemsstater. Samtidig kan vi genoprette et positivt image for EU, som borgerne for tiden kun associerer med barske kriseprogrammer og nedskæringer.

I fremtidens samhørighedspolitik, solidaritetssøjlen mellem det europæiske projekt og social retfærdighed, skal der tages hensyn til følgende prioriteringer: For det første en styrkelse af den sociale samhørighed og håndtering af udfordringerne som beskrevet i Europa 2020-strategien, for det andet hensyn til behov og geografiske særtræk i regionerne, navnlig de ugunstigst stillede regioner, for det tredje bevaring af en todelt tilgang til indsamling af midler, så regionerne ikke går bort fra konvergensmålet, samt undgå pludselige ændringer i modtagelsen af støtte og for det fjerde fremme et retfærdigt system.

Endelig vil jeg sige, at myndighederne fører nogle barske tilpasningspolitikker. Derfor er støtte fra EU nødvendig. Det håber jeg, at Rådet vil notere sig.

  Kristiina Ojuland (ALDE). - Hr. formand! GD for Udvikling og Samarbejde er ansvarligt for at forvalte de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), og det har skabt en helt absurd situation for det grænseoverskridende samarbejde med Rusland, som hverken er et ENPI-målland eller modtager af udviklingsbistand fra EU.

Jeg er enig med ordføreren i, at det overordnede ansvar for ENPI skal tilbage til GD for Regionaludvikling, og at programmer for grænseoverskridende samarbejde bør gennemføres inden for nogle rammer, der svarer til rammerne for Interreg-programmerne. Uanset den eksterne dimension bør grænseoverskridende samarbejdsprogrammer ikke gennemføres under forordninger for udviklingsbistand. Deres karakter kræver anvendelse af EU's bestemmelser for territorialt samarbejde.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Samhørighedspolitikken er det bedste værktøj til at skabe lige muligheder for udviklingen i EU's regioner og fremme økonomisk vækst.

For at nå målsætningerne for samhørighedspolitikken er det ikke blot vigtigt at udnytte alle tilgængelige midler, men frem for alt at udnytte dem effektivt, mindske bureaukratiet og skabe en god synergi mellem midlerne. Det er meget vigtigt at udnytte Den Europæiske Socialfond på en sådan måde, at arbejdsløse kommer i arbejde igen og ikke bare får en uddannelse, hvilket er meget almindeligt. Penge til innovation, forskning og udvikling er vigtigt, fordi virksomhederne og regionerne så kan blive mere konkurrencedygtige.

Et vigtigt mål for samhørighedspolitikken er grænseoverskridende samarbejde i EU. Derfor er det vigtigt at gennemføre og fremme et harmonisk samarbejde i grænseområder, dels ved EU's indre grænser, men især ved de ydre.

Makroregioner er meget effektive, og her vil jeg foreslå kommissæren, at der i lighed med andre strategier udvikles en strategi for Karpaterne, en af EU's største regioner og en af de regioner, der har flest naturrigdomme.

  Patrice Tirolien (S&D) . – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne understrege Parlamentets støtte til oprettelsen af en mellemkategori af regioner og påpege, at dette på ingen måde – i strid med hvad vi har hørt – kommer til at bebyrde Fællesskabets budget yderligere. Det, vi foreslår, er en revolution i overgangsbegrebet uden at ændre budgettet. Vores ønske er at få et retfærdigere system, der hjælper de regioner, som har de største problemer. Dette overgangsområde mellem 75 og 90 % af EU's BNP er et reelt løfte om at føre en konsolideret samhørighedspolitik i de kommende år.

Desuden glæder det mig, at vores beslutning har bekræftet Parlamentets engagement i regionerne i randområderne. De har særlige, permanente problemer, der kræver en solidarisk indsats, så de effektivt kan blive EU's kontakt til resten af verden.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Regionalpolitik og samhørighedspolitik er nødvendige for at udligne udviklingsforskellene. De er vigtige for borgernes velstand og også for EU's konkurrenceevne. Regionalpolitik på EU-niveau skal først og fremmest skabe merværdi og nye virksomheder og følgelig beskæftigelse.

Vi skal spørge, om det er fornuftigt at styre al nuværende regionalstøtte gennem Bruxelles, eller om pengene kan bruges mere effektivt, hvis de tildeles direkte til regionerne i medlemsstaterne. EU's regionalpolitik tynges af bureaukrati og misbrug. Der er masser af bureaukrati både i EU og i medlemsstaterne, og det har ført til en situation, hvor mange innovative virksomheder, gamle som nye, ikke ansøger om midler eller støtte, fordi der skal ansættes en eller to personer til at udarbejde ansøgningen, og det tager for lang tid. Vi skal overveje, om Europas innovationspolitik overhovedet har en fremtid, hvis regionalpolitikken ikke understøtter den.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand! Samhørighedspolitikken er en af EU's mest symbolske politikområder, som bedst symboliserer vores ideal, nemlig opbygningen af det europæiske projekt. Det fortjener og kræver, at alle aspekter drøftes i dybden her i dag med deltagelse af disse mange ordførere, som jeg gerne vil lykønske.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at tilpasse budgettet til denne politik med større fleksibilitet og kontrol, så de europæiske midler virkelig sætter gang i udviklingsprojekter, der kan være bæredygtige. Derfor er det vigtigt, at regioner, der allerede er ude af mål 1, kan gå gennem en mellemfase, som konsoliderer den udvikling, de selv har vist, at de kan skabe, i stedet for at de bare bliver svigtet, da dette vil udgøre en fare for det fremskridt, de allerede har gjort.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Vi er i færd med at drøfte et emne, der er vigtigt for de nye medlemsstater, også Ungarn. Nogle alarmerende oplysninger tyder på, at nogle af beslutningstagerne i Kommissionen agter at skære drastisk ned på budgettet til samhørighedspolitikken fra 2014. Det vil være ensbetydende med selvmord. Noget sådant vil ikke blot gøre det umuligt at udligne forskellene mellem regionerne, men også bringe Europa 2020-strategien i fare. Forslaget om at indføre en midlertidig støttekategori er bestemt både rigtigt og socialt retfærdigt. Men det er uacceptabelt at koble samhørighedsstøtte sammen med et system af makroøkonomiske betingelser, fordi vi derved straffer regionerne for en regeringspolitik, de ingen indflydelse har på. Endelig er den operationelle ramme bag samhørighedspolitikken vellykket og grundlæggende sund, gennemsigtigheden skal øges og bureaukrati sænkes.

  Sabine Verheyen (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det tværregionale samarbejde vil blive stedse vigtigere i fremtiden. Grænseoverskridende samarbejde og makroregionalt samarbejde er utrolig vigtigt for at nå målene i Europa 2020-strategien i et Europa med større sammenhængskraft. Grænseregionerne står stadig over for særlige udfordringer. De grænseoverskridende projekter om f.eks. infrastruktur, virksomhedssamarbejde, forskningssamarbejde, udvikling af arbejdsmarkedet og uddannelse fungerer som drivkraft for store dele af EU.

Vi skal have klare, enkle strukturer til interregionale projekter. Forskellige nationale krav til projektpartnerne gør ofte samarbejdet om og gennemførelsen af specifikke bæredygtige projekter mere vanskelig. Opfordringen i hr. Piepers betænkning til at øge andelen af interregionalt samarbejde, mål 3, til 7 % er et vigtigt fremskridt, og det støtter jeg helhjertet.

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Hr. formand! Samhørighedspolitik er nøglepolitikken for det europæiske projekts fremtid. For at kunne fungere kræver indførelsen af et fælles område med et indre marked og en fælles valuta en vis konvergens mellem medlemsstaterne og deres regioner. De nuværende forskelle i konkurrenceevne og den asymmetriske udvikling har uundgåeligt svækket Europa og har ført til en krise, der rammer euroområdet. Derfor kræver dette afgørende behov for konvergens helt klart et stort samhørighedsbudget, som ikke må svækkes til fordel for andre politikker. For at kunne gøre mere skal EU have mere, og det kan ske ved at hæve budgettet i stedet for at reducere samhørighedsbudgettet, uanset hvor lidt det er.

Jeg vil derfor spørge kommissæren, om det uden at hæve EU's budget er muligt, at infrastrukturfonden og de nye innovationspolitikker, som vil blive hægtet sammen med samhørighed og regional udvikling, som jeg støtter, bliver en trojansk hest i samhørighedsbudgettet?

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Samhørighedspolitik spiller en vigtig rolle for udviklingen i regionerne, der samler byer og landdistrikter og skaber enhed mellem disse to. Det er et faktum, at byområder har en stor indflydelse på, hvor hurtigt den regionale udvikling sker. De skal have den nødvendige støtte i denne rolle. Men vi skal huske at stræbe efter en balance i udviklingen af byer og landdistrikter.

Jeg vil lige bemærke, at samhørighedspolitikken ikke er særlig synlig i landdistrikterne trods alt det, der er blevet sagt herom. Det er nødvendigt at afsætte midler til udvikling af landdistrikterne under samhørighedspolitikken, fordi den anden søjle i den fælles landbrugspolitik flytter sine aktiviteter til grønne aktiviteter, 'økologisering', miljøspørgsmål, landbrugsudvikling og forarbejdning af landbrugsvarer. Men vi mangler midler til udvikling af virksomheder samt teknisk og social infrastruktur i landdistrikter, og her kommer samhørighedspolitikken ind i billedet. Etableringen af teknisk infrastruktur er grundlæggende for udvikling, men vi må ikke glemme udviklingen af virksomheder eller social infrastruktur og videnskab og forskning, der har grundlæggende indflydelse på moderne, intelligent og innovativ udvikling.

  Victor Boştinaru (S&D). – (RO) Hr. formand! Vores forhandling i dag er det bedste argument for behovet for en solid, velfinansieret samhørighedspolitik i de fremtidige finansieringsrammer.

Jeg er inspireret af den fremragende tale af fru Hübner, vores udvalgs formand, og den fremragende betænkning fra hr. Theurer om erfaringerne fra absorptionskapaciteten. Derfor vil jeg spørge kommissæren om, hvordan Rumænien, det land, der har den laveste absorptionsgrad, i et europæisk perspektiv for den fremtidige finansieringscyklus kan forpligte sig til at gennemføre den såkaldte administrative reform, som ikke har noget at gøre med regionalreformen, uden en indvirkningsundersøgelse, uden i det mindste at have gennemført høringer med generaldirektoratet for regionalpolitik, som hørte om dette projekt i pressen, og uden at have gennemført høringer med politiske aktører, lokale aktører og civilsamfundet, hvilket bringer hele projektets stabilitet og forudsigelighed i fare.

  Monika Hohlmeier (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige to ting i forbindelse med samhørighedspolitik og regionalpolitik. Den første er debatten om den såkaldte mellemkategori, som har meget nationale toner. For mig er det vigtigt, at vi ser på følgende under vores diskussion: regionalpolitik og økonomisk udviklingspolitik skal indebære et system med incitamenter, så de relevante regioner kan udvikle sig. Hvis systemet indrettes på en sådan måde, at det udvikler en afhængighed af fortsat støtte, uden at det kræves af regionerne, at de skaffer de relevante ressourcer, tror jeg, at en sådan mellemkategori bliver en ubegrænset katastrofe, fordi det altid vil være et stridsspørgsmål uden begrundelse. Men der vil være fornuft i at lade mål 1-regioner, der mister deres status som mål 1, fortsætte med at få specialstøtte. Der vil også være fornuft i, at en region, der af forskellige grunde har finansielle og økonomiske problemer, modtager støtte. Det, vi ikke ønsker, er en mentalitet med konstant støtte. I stedet skal vi tilbyde hjælp og støtte til de regioner, der har brug for det.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! Samhørighedspolitik er utvivlsomt grundlæggende for EU's udvikling. Denne struktur styrker europæisk konkurrenceevne. Regionerne skal fortsat have hjælp til at nå deres mål med at skabe økonomisk og social samhørighed. De skal have finansiel støtte, og der skal tages hensyn til primært regionernes BNP.

Almindelige borgere skal sikres adgang til social, uddannelsesmæssig, sundhedsmæssig og transportmæssig struktur. På den måde kan vi støtte op om den økonomiske udvikling med høj livskvalitet, så vores borgere bliver hjemme i Europa.

SMV er nøglen til at sætte gang i den økonomiske konkurrenceevne. De skal have større incitament i form af mere fleksible regler for adgang til midler, og de skal have hjælp.

Jeg mener derfor, at lige adgang til infrastruktur og kvalitetsydelser samt støtte til SMV er grundprincipper for den regionale udviklingspolitiks struktur, og at dette er vejen til global konkurrenceevne.

  Rosa Estaràs Ferragut (PPE). - (ES) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at samhørighedspolitik har bidraget til øget produktiviteten i alle regioner i EU og til at udligne regionale forskelle, og der er ingen tvivl om, at den har været vigtig for alle borgere, og at den hjælper og fortsat vil hjælpe med til at bekæmpe den økonomiske og finansielle krise, som Europa lider under. Derfor kommer den femte samhørighedsrapport på det helt rette tidspunkt.

Der er tre hovedtanker. Den første er, at bruttonationalprodukter skal suppleres med andre indikatorer fra de nationale og regionale myndigheder. Den anden idé er, at der skal oprettes en mellemkategori, så alle regioner, der ikke henhører under konvergens og ikke kan sikre deres konkurrenceevne, kan behandles på samme måde, når der opstår tilsvarende situationer, og så disse regioner aldrig kommer ud for bratte forandringer. Den tredje idé er at styrke mål 3.

Jeg vil gerne komme med to anmodninger. Maksimumafstanden på 150 km skal fjernes, så store regioner som f.eks. Balearerne får adgang til grænseoverskridende samarbejde. Min anden bemærkning er, at der står i betænkningen, at EU's arbejdssprog er fransk, engelsk og tysk. Det er ikke korrekt. Det er de 23 EU-sprog, der gør os rige og mangfoldige.

  Nadezhda Neynsky (PPE). – (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne med deres arbejde med dette vigtige emne.

Som bulgarsk politiker følger jeg med særlig interesse udviklingen vedrørende mellemkategorier af modtagerregioner, som forventes oprettet under de nye budgetrammer for 2013-2020.

Som jeg flere gange har understreget i dag og også under forhandlingen, mener jeg, at dette emne kræver yderligere drøftelse, fordi man nu er ved at indføre en forudsætning om nye inddelinger og udelukkelser i behandlingen af individuelle regioner, hvilket strider mod det europæiske subsidiaritetsprincip. Mellemkategorien strider mod princippet om at samle de europæiske regioner, hvis udvikling ligger under EU-gennemsnittet. Det er ikke klart nok, hvilket grundlag man har brugt til at fastsætte grænserne på hhv. 75 og 90 %, eller hvorfor man f.eks. ikke har oprettet en kategori for særligt uudviklede regioner.

Jeg vil stemme på grundlag af ordførerens forslag i punkt 34 med forbehold for at nævne regioner, der falder under disse tærskler. Jeg stemmer også for ændringsforslag 5 for at få klare, stramme kriterier, som vi anser for at være af største betydning for at undgå problemer med fortolkningen af de nye rammer.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg sige tak for det engagement, De har udvist i denne omfattende forhandling, der har haft en lang række indlæg. Det viser behovet for at behandle forskellige aspekter af regionalpolitik og samhørighedspolitik i detaljer her i Parlamentet. Jeg vil gerne begynde med noget, der ligger mig meget på sinde. Det var meget vigtigt for Parlamentet rent tidsmæssigt, og noget, som det glædede mig, nemlig at Parlamentet fik mulighed for at udarbejde en detaljeret udtalelse forud for offentliggørelsen af vores udkast til forordninger, og at denne udtalelse så også indgår i de relevante forordninger. Derfor vil jeg bede om Deres forståelse for, at jeg på nuværende tidspunkt ikke kan stille detaljerede, skriftlige forslag, da disse især vil blive baseret på de nu fremlagte betænkninger.

Det er yderst vigtigt, at vi lægger større vægt på kvaliteten af arbejdet med regionerne, især når vi ser på lande, der har overordentlig store strukturproblemer. I den sammenhæng er det nødvendigt ikke blot at tale om tildeling af ressourcer og fastlæggelse af målsætninger, men også at bidrage til fastlæggelsen af programmer og bistå med at oprette grupper af individuelle regioner og dele af regioner for at skabe bæredygtig økonomisk vækst.

Med risiko for at gentage, hvad nogle talere allerede har sagt, vil jeg påpege, at vores forslag kommer til at indeholde et særskilt kapitel om ledelse på flere niveauer, vi giver udtryk for vores holdning og opfordrer interessenter til at samarbejde om udkastene til operative programmer i regionerne. Her vil jeg også opfordre personer med beslutningsansvar i regionerne til at sikre, at de lokale forvaltninger kommer med. Derfor har jeg som De hørt klager fra regionerne over, at de nationale myndigheder ikke er med, mens de lokale forvaltninger begræder, at de ikke er med på det regionale niveau.

Hvis vi ser på tanken om ejerskab, som er blevet nævnt flere gange, er det bestemt vigtigt, at vi alle hjælper til. Forenkling er et ord, der er meget, hvis ikke ligefrem for meget brugt, men som er en udfordring for os alle. Men forenkling må ikke blot være ensbetydende med, at der slækkes på kontrollen. Vi skal bruge de rette midler til at forenkle vores aktiviteter. Her har jeg store forventninger til hr. Barniers arbejde inden for offentlige indkøb, som forenkler processen gennem yderligere standardiseringsprocedurer, reducerer fejlmargenerne og dermed yder et vigtigt bidrag til forenkling Vi skal gøre vores pligt her i form af at stille forslag i relation til faste beløb osv. Også her er det vigtigt, at medlemsstaterne følger trop.

En af talerne foreslog, at Den Europæiske Strukturfond udskilles fra strukturfondsfamilien, men vi har ingen planer i den retning. Meget af det, der skal ske i landdistrikterne, bør også være omfattet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter, hvis mål ikke blot er at støtte landmændene, men også at støtte landdistrikterne. Som vi ved, er der mange spillere og deltagere i denne sektor. Også her er opgaven at skabe en bedre koordination mellem de forskellige fonde, hvilket er et generelt mål i de fælles strategirammer.

Konditionalitet hjælper os til at forbedre kvaliteten af vores arbejde. Der er sagt meget i dag om mellemkategorier af regioner, det meste korrekt og vigtigt. Målet er at fremme udviklingen i disse regioner, som endnu ikke har nået EU-gennemsnittet. Det er selve formålet med regionalpolitik. Sagen er som følger: at bidrage til vækst rent kvalitativt og kvantitativt og sikre, at målsætningerne i Europa 2020 nås, f.eks. på områder som energi, klimaændringer, innovation, forskning, uddannelse, beskæftigelse og kampagnen om bekæmpelse af fattigdom. Tak til alle for denne yderst engagerede forhandling og også for den enorme støtte, som Parlamentet har givet vores politikker.

  Miroslav Mikolášik, ordfører. − (EN) Hr. formand! Gennemførelsen af programmer er en dynamisk, løbende proces, som kan påvirkes ved at afdække de hyppige mangler i hele processen og på områder, hvor der er brug for reformer.

I denne sammenhæng øger strategisk rapportering som nyt instrument ansvarligheden med hensyn til at nå de politiske mål og viser, at samhørighedspolitik bør være rettet mod alle europæiske regioner og samfundsmæssige udfordringer, så vi kan skabe intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst i hele EU.

Samhørighedspolitik afhænger af god styring på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Gnidningsløst samarbejde på alle disse niveauer er lige så ønskeligt som forenkling af hele processen. Midlerne skal naturligvis ikke stå ubrugte hen på grund af overflødigt bureaukrati eller dyre regler og procedurer. Velfinansieret samhørighedspolitik skal være tættere på EU's borgere og fortsat være rettet mod EU's regioner og samfundsmæssige udfordringer og både hjælpe de fattigere med at indhente underskuddet og skabe intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst i hele EU.

Strategirapporten for 2010 er et stærkt incitament til at forbedre den nuværende gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer. Her tilskyndes medlemsstaterne også til at rette op på forsinkelserne i udnyttelsen af EU-midler og udvikle mere effektive handlingsplaner for at nå de vedtagne resultater. Derfor håber jeg, at resultatet af afstemningen i dag om strategirapporten for 2010 sender dette budskab til medlemsstaterne og Kommissionen.

6. Velkomstord

  Formanden. − Det er med stor glæde, at jeg kan meddele Dem, at medlemmerne af en delegation fra nationalforsamlingen i Mauretanien har taget plads på tilhørerpladserne. Hjertelig velkommen til denne delegation, der ledes af hr. El Arbi Ould Sidi Ali. De er her for at mødes med medlemmerne af Parlamentet.

Så igen – velkommen til Bruxelles og vores Parlament.

Forbindelserne mellem EU og Mauretanien er meget vigtige for Parlamentet. Jeg er overbevist om, at den frugtbare dialog mellem medlemmerne af Parlamentet og medlemmerne af Mauretaniens parlament kan bidrage til at forbedre disse forbindelser og også til at udvikle nye samarbejdsområder mellem EU og Mauretanien.

7. Femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken for perioden efter 2013 – Gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013 – Dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken – Mål 3: En udfordring for det territoriale samarbejde - fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde - Status og fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde (forhandling)

  Formanden. − Vi fortsætter med forhandlingen om rapporterne om samhørighedspolitik.

  Oldřich Vlasák, ordfører. – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke alle mine kolleger for dette fremragende samarbejde og for en meget konstruktiv forhandling. Her til sidst vil jeg komme med to ret provokerende bemærkninger til hele diskussionen.

Strukturfondenes formål er især at udligne forskelle mellem de enkelte regioner, og de bør derfor især rettes mod de mest tilbagestående dele af EU, med andre ord mod konvergensmål 1. De rigere regioner drager fordel heraf takket være bedre markedsmuligheder for deres produkter og tjenesteydelser. På den anden side skal vi afvise alle forsøg på at øge investeringen i mål 2-regioner eller skabe en stærk mellemkategori af regioner uden finansiel ekspertise. Jeg ser ingen grund til denne endeløse omfordeling af penge fra rige til rige. Men jeg betragter en specifik overgangsmekanisme mellem mål 1 og 2 som en hensigtsmæssig tilføjelse.

For det andet er det vigtigt, at vi sætter en stopper for markedsforvridning, der skyldes disse midler. Det forhold at en erhvervsperson får et lån til at opføre en fabriksbygning og andre ikke, vil logisk nok føre til en forvridning af markedet. Den anden skal så medtage prisen på at opføre fabriksbygningen i sin pris på de produkter, han sælger, og han skal så logisk nok have højere priser eller lavere fortjeneste. Det vil være meget bedre, hvis de eneste slutmodtagere er offentlige forvaltningsorganer, med andre ord staten, regioner, præfekturer, byer og landsbyer, som så kan investere pengene i vækstforanstaltninger. For mig er det klart, at en så radikal ændring er umulig. Men det er muligt i det mindste at forsøge dette her og taget et lille skridt i den retning. Med en omskrivning af Neil Armstrongs ord ville det være et lille skridt for EU's fonde, men et kæmpeskridt for den europæiske økonomi.

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, ordfører. – (FR) Hr. formand! Europa er i øjeblikket i krise: Der er finanskrise, en makroøkonomisk krise, en social krise og en etisk krise. Borgerne opfatter Europa som en fjende, der regulerer og påtvinger dem stramme kriseforanstaltninger. De ser ikke, hvad EU gør for at investere, støtte vækst, integrere personer med færre muligheder og udligne den udviklingsmæssige forskel mellem regioner.

Om kort tid skal vi stemme om pakken om økonomisk styring, der indeholder ansvarlige foranstaltninger for at overholde stabilitets- og vækstpagten, rydde op i de offentlige finanser og skabe vækstmuligheder. Samhørighedspolitik er den anden søjle for vækst, en bæredygtig, intelligent og inkluderende vækst.

Økonomisk styring og samhørighedspolitik er to sider af samme sag, og det er vigtigt at påpege, at det ene forudsætter det andet. Derfor skal vi kæmpe for at forsvare denne politik, forsvare dens budget, overbevise medlemsstaterne om, at regionalpolitik ikke er en luksus, men en nødvendighed.

Der er meget på spil i budgetforhandlingerne for den næste programmeringsperiode. Vi skal fortsat arbejde for en politik for europæisk samhørighed, der er integreret og ambitiøs, enklere og mere synlig, som øger det territoriale samarbejde og er rettet mod alle regioner på en retfærdig måde.

Jeg støtter derfor især forslaget i Pieper-betænkningen om at oprette en mellemkategori for regioner, hvis BNP er mellem 75 og 90 % af EU-gennemsnittet. Denne kategori vil sætte mange regioner med strukturvækstproblemer i stand til at få en retfærdig, afbalanceret behandling.

Desuden ønsker jeg naturligvis igen at understrege vigtigheden af at udvikle EU's territoriale samarbejde. Det er en konkretisering af det, Robert Schuman sagde: Europa kan ikke dannes på én gang og heller ikke i en samlet opbygning. Det kan dannes gennem konkrete resultater – der først skaber en faktisk solidaritet. Det var sandt for 60 år siden, og det er det stadig i dag.

  Georgios Stavrakakis, ordfører. − (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne med deres betænkninger, som har givet os mulighed for i dag at drøfte de grundlæggende dimensioner af fremtidens samhørighedspolitik og udtrykke vores holdning til dem. Jeg vil dog gerne kommentere hr. Piepers betænkning, som jeg var skyggeordfører for, for den indeholder Parlamentets holdninger til den arkitektur, der er brug for til samhørighedspolitikken efter 2013.

Jeg vil gerne påpege, at Parlamentets nøgleholdninger allerede er formuleret og godkendt i salen. De står i et særligt kapitel i beslutningen om de fremtidige finansielle overslag med hensyn til samhørighedspolitik. Vi vil ikke gøre indrømmelser med hensyn til disse holdninger.

Fremtidens samhørighedspolitik skal have et ordentligt budget, så den effektivt kan håndtere de nye udfordringer, støtte alle regioner i EU, altid med særlig vægt på de regioner, der har de største udviklingsproblemer, herunder tematiske målsætninger og samtidig en grad af fleksibilitet, have forenklede regler, der er gjort så ens som muligt for de forskellige fonde, og sikre, at alle EU's borgere får gavn af dem, også selv om de bor i fjerntliggende dele af EU, på øer eller i bjergområder.

Med hensyn til forslaget om at oprette en mellemkategori af regioner, som både jeg og min politiske gruppe og et stort flertal her i Parlamentet altid har støttet, vil jeg her til sidst understrege, at jeg er helt enig med det, hr. kommissær Hahn har sagt i dag. Det er helt berettiget at indføre denne kategori, og vi ønsker, at fremtidens regionalstøttesystem skal behandle regioner med samme udviklingsniveau på en retfærdig, enkel og gennemsigtig måde. Det vil sende et tydeligt budskab om, at EU ser bag om statistikken, især i den nuværende økonomiske krise.

  Formanden. − Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted om kort tid.

(Mødet udsat kl.11.45 og genoptaget kl. 11.50)

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) En forbedring af erhvervsklimaet er også en del af samhørighedspolitikken. Det er imidlertid nødvendigt med et velfungerende retssystem for at gennemføre en sådan forbedring. Den lovgivende myndigheds manglende indsats vedrørende de meget hastende forandringer af retssystemet er påfaldende. Vi har en pligt over for vores europæiske partnere til at gennemføre storstilede reformer på dette område, der på hensigtsmæssig vis skal håndtere de mange sager i Bulgariens retssale – specielt de sager, der vedrører korruption på højt niveau samt tegn herpå. De mange negative vurderinger under ét fra Kommissionen og de europæiske domstole vedrørende reformerne af det juridiske system og den voksende korruption har ikke ændret regeringens kriminelt forsømmelige holdning til enhver form for reform på dette område. Hvorfor vælger folk, der har ret til at skabe forandringer, ikke at gøre det, samtidig med at de retfærdiggør deres fejl med manglende reformer? Hvorfor beskytter man dobbeltmoral? Hvem har interesse i at forsinke reformer? Det er chokerende, at borgerne i Bulgarien i det 21. århundrede ikke har mulighed for at indbringe en individuel klage for forfatningsdomstolen, når en sådan ret f.eks. er selvfølgelig for borgerne i Tyskland. Hvorfor vælges de højtstående dommere på en meget tvivlsom og uklar måde, og hvorfor er der fortsat meget alvorlig usikkerhed vedrørende indblanding fra den udøvende magt?

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Mens vi forbereder os på den nye regnskabsperiode efter 2013, skal vi stille konkrete forslag til EU's finansielle overslag (2014–2020) om en fælles strategiramme for at sikre gennemførelsen af målsætningerne i EU's samhørighedspolitik samt strukturfondenes effektivitet. I denne svære tid har vi i bestræbelserne på at overvinde konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise en god mulighed for at anvende de fremtidige forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme til at skabe en mere effektiv styring og gennemførelse af EU's strukturfonde og programmer.

Kommissionen bør øge den tekniske støtte til medlemsstaternes samt de lokale og regionale myndigheders organer og foranstalte mere uddannelse for dem for at øge deres kapacitet og deres viden om reglerne vedrørende gennemførelsesmæssige spørgsmål. Endvidere bør medlemsstaterne selv prioritere investeringer i institutionel kapacitet og forenkle de administrative bestemmelser for at mindske den administrative byrde.

Jeg er enig i Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udarbejde en europæisk håndbog om flerniveaustyring, at tilskynde medlemsstaterne til at følge denne under hensyntagen til særlige lokale og regionale målsætninger, at udvide anvendelsen af forvaltningsforanstaltninger for samhørighedspolitikken (dvs. programmering, finansiering og gennemførelse på basis af nationale, regionale og lokale partnerskaber) og at anvende disse for fonde, der medtages i den planlagte fælles strategiramme, for dermed at sikre større effektivitet i anvendelsen af offentlige udgifter.

  Tamás Deutsch (PPE), skriftlig. – (HU) Samhørighedspolitikken har vist sin uundværlighed, effektivitet og fleksibilitet i forbindelse med bekæmpelsen af krisen. Den bidrager også i væsentlig grad til at opfylde Europa 2020-målene, skønt det er vigtigt at understrege, at samhørighedspolitikken kun er et af midlerne til at opnå disse mål, og at alle politikområder i passende grad skal bidrage til at skabe succes for EU's nye vækststrategi. Jeg vil gerne pointere, at fejlhyppigheden er faldet betydeligt i de seneste år, og at de fleste fejl stammer fra områder uden for samhørighedspolitikken (f.eks. offentlige indkøb). Finansieringen af samhørighedspolitikken skal ikke reduceres, da der fortsat er ubalancer, der kun kan løses ved hjælp af samhørighedspolitikken. De fattigste regioner har brug for mere støtte, men til gengæld skal de være mere effektive. Samtidig er det vigtigt, at de betingelser, der anvendes på det regionalpolitiske område, vedrører områder, som samhørighedspolitikken kan påvirke, og man skal ikke forlange, at medlemsstaterne skal gennemføre betydelige sociale og økonomiske reformer i konditionalitetens navn. En forenkling af det aktuelt yderst komplicerede reguleringssystem, en ensartet fortolkning af regler og pligter, konsistens i det lovgivningsmæssige miljø samt en klar fremstilling af ansvarsområder er tvingende nødvendige for at øge samhørighedspolitikkens effektivitet. Samhørighedspolitikken er ikke en støttepolitik. Den vedrører snarere investeringer i udviklingen af mindre udviklede områder, og de positive konsekvenser heraf påvirker også de mere velstående regioner på grund af en stigende efterspørgsel.

  Filiz Hakaeva Hyusmenovа (ALDE), skriftlig. – (BG) Samhørighedspolitikken har stor betydning for at eliminere forskellene mellem Europas regioner, standse krisen og skabe en smart, bæredygtig og inklusiv vækst. Trods de hidtidige resultater er der fortsat regioner, hvis udvikling sakker agterud. Det skaber behov for bedre og mere målrettede foranstaltninger for at reducere de sociale og økonomiske ubalancer i Europa og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. For at øge samhørighedspolitikkens effektivitet er der behov for en bedre interaktion mellem strukturfondene samt en bedre koordinering med EU's øvrige finansielle instrumenter og den hjemlige støtte. Hvis de operationelle programmer gøres tilstrækkelig fleksible, vil det også være stærkt medvirkende til at gøre dem så relevante som muligt for de omgivende forhold. Vi er nødt til at forsøge at reducere de administrative byrder for de nydelsesberettigede – bl.a. ved i højere grad at anvende e-forvaltningsfaciliteter – og til at styrke de lokale og regionale myndigheders samt de socioøkonomiske partneres rolle. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at samhørighedspolitikfondene i den næste programmeringsperiode skal være mindst lige så store som i den aktuelle periode, hvis man vil skabe ægte social, økonomisk og territorial samhørighed og sikre alle EU-borgere et godt sted at bo og arbejde.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (ET) Fremover skal EU's samhørighedspolitik være bedre end hidtil til at tage hensyn til de makroregionale strategier som f.eks. Østersøstrategien og strategien for Donauområdet. Makroregionale strategier er gode til at udnytte det tværnationale potentiale, til at forbedre samarbejdet mellem forskellige regeringsniveauer, til at udnytte en fælles tilgang til håndteringen af fælles problemer samt til at øge den regionale konkurrenceevne og innovationskapacitet. Under forberedelsen af samhørighedspolitikken for den kommende periode er det nødvendigt mere præcist at angive, hvordan man skal gennemføre de makroregionale strategier i den kommende periode og definere deres rolle og plads i samhørighedspolitikken samt deres finansiering i den kommende periode. Det er vigtigt, at makroregionale strategier undersøges i forhold til de mål, der er beskrevet for den europæiske territoriale samhørighed i Lissabontraktaten og EU's territoriale udviklingsplan for 2020. Kommissionen skal levere mere præcise retningslinjer til medlemsstaterne i form af f.eks. en specifikation af særlige reaktionsmuligheder eller områder med makroregional relevans – f.eks. transportkorridorer, fri udveksling af tjenesteydelser og miljøspørgsmål. Gennem en bedre koordinering af eksisterende støttemekanismer bliver det muligt at finde en mere målbevidst anvendelse af EU's strukturfonde uden at kræve en større ressourceallokering til de interregionale samarbejdsområder. Jeg finder det også yderst vigtigt at levere supplerende ressourcer for at koordinere makroregionale strategier og øge samarbejdssynergien. Koordineringen kræver en fortsat forbedring, og medlemsstaterne bør bestemt have et større ansvar på dette område.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE), skriftlig. – (PL) Samhørighedspolitikken er det bedste bevis på solidariteten i EU. Polen, og specielt de fattige regioner som den, jeg repræsenterer – Lubelskie Voivodship – har udnyttet disse midler til en hurtig udvikling. I dag kan vi dårligt forestille os, hvordan vores region ville se ud uden EU's støtte. Det er en skam, at der mangler oplysninger om de specifikke effekter af at bruge disse penge, for det er faktisk forskning i evalueringen af, hvordan hele regionen har anvendt mange forskellige programmer, og ikke en evaluering af de enkelte programmer, der bør afstikke vejen frem for samhørighedspolitikken i de kommende år.

Samhørighedspolitikken er en søjle af EU 2020-strategien, så de penge, der bevilges til samhørighedspolitik under den næste fælles finansielle ramme, skal ikke være mindre end de beløb, der er tilgængelige i den aktuelle programmeringsperiode. I øjeblikket søger vi efter ressourcer til nye mål, der skal øge Europas konkurrenceevne. Vi bør imidlertid ikke søge efter disse på bekostning af byer og regioner. I Udvalget om Politikudfordringer og i Pieper-betænkningen har Europa-Parlamentet sendt et stærkt budskab til medlemsstaternes regeringer og Rådet: Pil ikke ved samhørighedspolitikken.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) I denne betænkning om den fremtidige strategi for samhørighedspolitikken efter 2013 foreslår Europa-Parlamentet en afbalanceret holdning, der er gunstig for EU. EU har fortsat brug for en stærk samhørighedspolitik, der også får den nødvendige finansiering. Samtidig skal forskrifterne forbedres. Andre krav omfatter projekter med stor europæisk merværdi, retfærdighed, ansvar samt engagement fra medlemsstaterne – baseret på en kontrakt med Kommissionen – om at anvende alle de tildelte midler.

I en periode med økonomisk tilbagegang er der brug for investeringer for at bevare job og fremme udvikling. Samhørighedspolitikken er udelukkende målrettet investeringer. I det kommende regnskabsår skal det beløb, der er bevilget til samhørighedspolitikken, mindst være på det aktuelle niveau.

  Monika Smolková (S&D), skriftlig. – (SK) Samhørighedspolitikken efter 2013 bør fortsat være en vigtig faktor for Europas udvikling. Den skal sikre infrastrukturudviklingen og rette op på ubalancerne i udviklingen mellem de enkelte regioner. Finanskrisen har yderligere forværret de regionale forskelle. Europa står ansigt til ansigt med en omfattende arbejdsløshed. I øjeblikket, hvor der er over 23 mio. arbejdsløse, er samhørighedspolitikken en af de politikker, der også kan medvirke til at skabe nye job. Der er måske ikke et eneste medlem af Europa-Parlamentet, der tvivler på behovet for, at samhørighedspolitikken fortsætter efter 2013. Spørgsmålet om en effektiv udnyttelse af midler, gennemsigtighed og en forbedring af den overordnede proces samt investeringsafkast bliver aktuel. Samhørighedspolitikkens succeser er målelige, og de bemærkes og roses i høj grad af EU's indbyggere. Det er derfor også vigtigt, at samhørighedspolitikken får tilstrækkelig finansiering efter godkendelsen af den flerårige finansielle ramme. Investeringer i regionaludvikling er investeringer i fremtiden og i EU's udvikling.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Forfølgelsen af målsætningerne for Europas samhørighedspolitik bevæger sig utvivlsomt i den rigtige retning på mange områder, skønt man allerede kan lære af dens hidtidige udvikling ved opbygningen af den europæiske samhørighedspolitiks fremtidige prioriteringer. Den relativt beskedne udnyttelse af bevillingerne til infrastruktur og miljø har givet anledning til en revision af de redskaber, der tilbyder incitamenter til at starte projekter på dette område.

Det er særlig vigtigt for landene i Østeuropa, hvor anvendelsen af bevillinger til dette formål er mindre sammenlignet med andre strategiske områder. Endvidere er der behov for ekstra støtte til tværnationalt og grænseoverskridende samarbejde, som der er behov for med hensyn til udvikling og europæisk konvergens samt til gennemførelse af fælles regionale projekter på infrastruktur- og miljøområdet.

Et andet vigtigt element er en styrkelse af udviklingen baseret på små og mellemstore virksomheder. Her er det vigtigt ikke kun at stimulere oprettelsen af nye virksomheder, men at skabe passende betingelser for, at de kan overleve på markedet. Det giver anledning til behovet for at skabe en større integration af principperne for "Small Business Act" med samhørighedspolitikken. Overvejelser vedrørende disse områder i opbygningen af en post-2013-strategi og samhørighedspolitikken kan bidrage til en varig og harmonisk økonomisk udvikling af EU.

8. Interinstitutionel aftale om gennemsigtighedsregistret (underskrivelse)

FORSÆDE: JERZY BUZEK
Formand

  Formanden. − Mine damer og herrer, kære kolleger! Lad os tage plads til den officielle underskrivelse af en meget vigtig aftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen: "Lobbyistregistret". Vi stemte om Caseni-betænkningen på det seneste plenarmøde i Strasbourg, og nu følger den officielle underskrivelse. Afstemningen fandt sted den 11. maj 2011.

Til denne officielle underskrivelse vil jeg gerne byde velkommen til minister Győri og Maroš Šefčovič, der er næstformand for Kommissionen, samt vores kolleger Diana Wallis, der er næstformand i Europa-Parlamentet og medlem af forhandlingsgruppen, næstformand Isabelle Durant, næstformand Rainer Wieland samt Carlo Casini, der er ordfører samt formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

  Enikő Győri, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Jeg vil gerne oplæse Rådets politiske erklæring om gennemsigtighedsregistret.

"Rådet betragter gennemsigtighed som et princip af største vigtighed for EU. Ifølge traktaterne skal EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer for at fremme god regeringsførelse og sikre civilsamfundets deltagelse udføre deres arbejde så åbent som muligt, og beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt.

I tråd med disse bestemmelser er Rådet fortsat indstillet på at fremme gennemsigtighedsprincippet mest muligt. Det erkender også, at borgerne forventer, at dem, der handler på deres vegne på EU-plan, overholder de højest mulige standarder.

Rådet støtter og glæder sig derfor over Europa-Parlamentets og Kommissionens initiativ om at oprette et fælles "gennemsigtighedsregister".

Rådet mener, at gennemsigtighed skal styre forbindelserne med interesserepræsentanter, og at registret er et nyttigt grundlag, på hvilket man kan bygge videre samt interagere med disse repræsentanter på en åben, omfattende og konsekvent måde.

Rådet har modtaget Europa-Parlamentets og Kommissionens opfordring til at komme med i registret. Rådet er villigt til at overveje at få en rolle i registret, og det ser frem til at drøfte de mulige modaliteter med de to øvrige institutioner."

  Formanden. − Den optimale løsning ville være, at alle EU-institutioner havde det samme register for eksterne interesser. Nu vil jeg gerne invitere mine kolleger samt Kommissionens næstformand til at komme op til mig foran podiet for at underskrive dokumentet.

9. Diverse

  Stavros Lambrinidis. − (EN) Hr. formand! Som nogle af Dem måske ved, blev jeg for fire dage siden udnævnt til Grækenlands nye udenrigsminister.

(Bifald)

Mange tak. Det interessante ved dette job er, at da jeg i søndags og mandags for første gang officielt mødte mine udenrigsministerkolleger fra de øvrige medlemsstater, var der ingen, der sagde "tillykke". Alle sagde "held og lykke".

(Latter og bifald)

Jeg vil blot tage kort afsked. Jeg vil savne Europa-Parlamentet voldsomt, og jeg vil virkelig savne de venner, jeg har fået her. Jeg tror ikke, at der findes noget bedre sted i Europa for den passion og den barmhjertighed, som dette parlament kan anvende. Jeg er meget taknemlig, og fordi jeg ikke ønsker at sige et sidste farvel på engelsk, og fordi jeg ikke ønsker, at De skal glemme de græske gloser, som De har lært gennem de seneste 1,5 år, vil jeg fortælle Dem, hvad jeg foreslår, at vi gør. Lad mig nu atter høre, hvordan vi siger "for".

(Medlemmerne: "Υπέρ!")

Hvordan siger vi "imod"?

(Medlemmerne: "Κατά!")

Hvordan siger vi "afståelse"?

(Medlemmerne: "Αποχή!")

Udmærket. Jeg vil bede socialdemokraterne og GUE om at sige ""Υπέρ"; PPE og ECR siger "Κατά"; De Grønne og ALDE siger "Αποχή". Enkelt! Kom så.

(S&D- og GUE/NGL-Gruppen: "Υπέρ!"; PPE- og ECR-Gruppen: "Κατά!"; Verts/ALE-Gruppen og ALDE-Gruppen: "Αποχή!")

(Kraftigt bifald)

Fantastisk. Mange tak.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg har bedt om lov til at tale, fordi jeg er sikker på, at mine kolleger vil forstå mig, når jeg på vegne af min grupper siger – og jeg er sikker på at kollegerne er enige – at De nu påtager Dem en ny rolle (hvilket De ved bedre end os), og at De har vores fulde opbakning i Deres nye stilling, for trods vores forskellige politiske holdninger deler vi alle det samme ønske. Det er nemlig ønsket om, at det skønne land, som De tjener som udenrigsminister, med vores hjælp hurtigst muligt vil komme igennem sin alvorlige krise. Vi har brug for Grækenland. Vi står last og brast med Deres land og med Dem. Hr. næstformand, udenrigsminister, Stavros, jeg vil gerne sige følgende til Dem på det personlige plan: De har ikke kun været en god ven og kollega, men De har også beriget vores alle sammens liv på enhver mulig måde. Mange tak for mange års samarbejde, og held og lykke, Stavros.

(Bifald)

FORSÆDE: DIANA WALLIS
Næstformand

10. Parlamentets sammensætning

  Formanden. − Som bekendt har hr. Stavros Lambrinidis informeret mig om sin udnævnelse til udenrigsminister i den græske regering med virkning fra den 17. juni 2011.

Parlamentet tager hermed denne meddelelse ad notam, og i henhold til artikel 7, stk. 1, i akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet samt artikel 4, stk. 1 og 4, besættes den ledige plads med virkning fra den 17. juni 2011.

Vi fortsætter vores arbejde og ønsker vores tidligere kollega al mulig held og lykke.

De kompetente græske myndigheder har informeret mig om valget af hr. Dimitrios Droutsas som erstatning for hr. Lambrinidis. I henhold til artikel 4, stk. 1, tager Parlamentet dette til efterretning med virkning fra den 22. juni 2011.

Jeg byder det nye medlem velkommen...

(Bifald)

... og pointerer, at i henhold til artikel 3, stk. 2, deltager hr. Dimitrios Droutsas, hvis mandat endnu ikke er prøvet, eller for hvem der ikke er truffet afgørelse om en indsigelse, i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder, forudsat at han tidligere har underskrevet en erklæring om, at han ikke besidder et erhverv, der er uforeneligt med mandatet som medlem af Europa-Parlamentet.

Jeg er sikker på, at vi også ønsker vores nye kollega held og lykke.

***

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg kan se, at der i den anden side af mødesalen er ophængt politiske plakater.

Jeg mener, at det er i strid med reglerne. Det generer mig ikke personligt, men som jeg har sagt mange gange tidligere, ser jeg gerne, at reglerne håndhæves ens for alle her i mødesalen.

Hvis de damer og herrer derovre har lov til at udstille deres politiske plakater, vil jeg også have ret til at have min "Stem UKIP"-plakat hængende på min pult, ligesom alle andre også skal have ret til at fremvise deres plakater.

Kan vi venligst få en afgørelse om det ene eller det andet?

(Bifald)

  Formanden. − Mange tak, hr. Batten, fordi De har gjort mig opmærksom på plakaterne. Jeg vil bede De ansvarlige om at fjerne dem.

  Elizabeth Lynne (ALDE). – (EN) Fru formand! Uanset om vi er enige eller uenige med demonstranterne, er det helt forkert, at demonstranter får adgang til Europa-Parlamentet for at forhindre medlemmerne i at stemme.

Det er ligegyldigt, om vi er enige eller uenige i årsagen. Der skal gøres noget for at sikre, at medlemmerne af Europa-Parlamentet uhindret kan komme ind og stemme.

(Bifald)

  Formanden. − Parlamentets tjenestegrene er gjort opmærksom på problemet, og det skulle ikke ske igen.

  Barry Madlener (NI). – (NL) Fru formand! Mange tak. Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg har en glædelig nyhed om, at min partiformand, hr. Geert Wilders, her til morgen blev frikendt for alle anklager om at have fornærmet Islam. Ytringsfriheden i Nederlandene er sikret.

  Formanden. − Det har intet at gøre med vores arbejde her.

11. Et frivilligt mærkningssystem i blindskrift på industriprodukters emballage (skriftlig erklæring)

  Formanden. − Skriftlig erklæring nr. 0014/2011 af Konstantinos Poupakis, Richard Howitt, Ádám Kósa, Eva Lichtenberger og Cecilia Wikström om et frivilligt mærkningssystem i blindskrift på industriprodukters emballage har samlet underskrifter fra flertallet af Parlamentets medlemmer og vil følgelig i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 123 blive sendt til adressaterne og offentliggjort som vedtagne tekster fra dette møde med angivelse af underskrivernes navne.

  Konstantinos Poupakis (PPE). (EL) Fru formand! Jeg vil gerne både personligt og på vegne af mine kolleger, hr. Kósa, fru Wikström, hr. Howitt og fru Lichtenberger takke alle, der støttede vores skriftlige erklæring om, at de blinde og tunghøre har ret til at leve uafhængigt og deltage fuldt ud i samfundet. Vi håber, at dette initiativ vil lægge grunden til en videre og øjeblikkelig indsats i denne henseende, og vi takker Dem alle.

12. Afstemningstid

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

12.1. Udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank – Kandidat: Hr. Mario Draghi (A7-0229/2011 – Sharon Bowles)

12.2. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: General Motors/Belgien (A7-0191/2011 – Barbara Matera)

12.3. Ændring af artikel 51: fælles udvalgsmøder (A7-0197/2011 – Carlo Casini)

12.4. Anmodning om ophævelse af hr. Adrian Severins parlamentariske immunitet (A7-0242/2011 – Francesco Enrico Speroni)

– Inden afstemningen:

  Francesco Enrico Speroni , ordfører. − (IT) Fru formand! Sagen er relativt kompliceret, og jeg vil blot understrege, at så længe der er en ansøgning om tilladelse til at anlægge sag mod en person, der formodes at have modtaget bestikkelse, er der ingen procedure mod dem, der formodes at have foretaget bestikkelsen.

12.5. Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Republikken Seychellerne (A7-0192/2011 – Alain Cadec)

12.6. Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og São Tomé og Príncipe (A7-0194/2011 – Luis Manuel Capoulas Santos)

12.7. Protokol EU-Andorra om toldsikkerhedsforanstaltninger (A7-0198/2011 – Vital Moreira)

12.8. Aftale mellem EU og Canada om civil luftfartssikkerhed (A7-0298/2010 – Silvia-Adriana Ţicău)

12.9. Gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013 (A7-0111/2011 – Miroslav Mikolášik)

12.10. Dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken (A7-0218/2011 – Oldřich Vlasák)

12.11. Mål 3: Fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde (A7-0110/2011 – Marie-Thérèse Sanchez-Schmid)

12.12. Øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde (A7-0141/2011 – Georgios Stavrakakis)

12.13. Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (A7-0183/2011 – Elisa Ferreira)

– Inden afstemningen om den lovgivningsmæssige beslutning:

  Sharon Bowles, for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. – (EN) Fru formand! På udvalgets vegne vil jeg gerne anmode om udsættelse af den endelige afstemning i henhold til artikel 57, stk. 2.

Det var som bekendt udvalgets synspunkt i tirsdags, og vi mener, at vi nu kan fortsætte drøftelserne med Rådet med henblik på at få et tilfredsstillende resultat.

Jeg beder derfor om udsættelse, så vi kan afslutte dette eller lade døren stå åben for at afslutte det med enighed ved førstebehandlingen i juli.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand! Vi i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemte imod dette ændringsforslag på udvalgsstadiet. Vi mente, at denne betænkning var klar til at blive sat under afstemning, og det overvældende flertal for denne betænkning synes at vise, at vi har ret. Vi er bekendt med argumenterne for, at vi bør genoptage forhandlingerne med Rådet, og derfor vil jeg gerne præsentere min holdning til forslagene om en udsættelse, der vil følge de andre dele af denne pakke. Vi kan se dette som et tegn på, at den tyske og den franske regering atter skal flytte sig på to afgørende punkter. Vi ved imidlertid fra Rådet, at det ikke kommer til at ske. Derfor har et spørgsmål afgørende betydning for os: Hvad planlægger de grupper, der støtter dette forslag, at gøre, hvis ikke Rådet foretager ændringer, der afspejler vores beslutninger? Vil de stemme for eller imod pakkerne? Det er et vigtigt emne for os.

  Corien Wortmann-Kool (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne understrege, hvad fru Bowles har sagt: Vi håber på at nå frem til en endelig aftale om betænkningen inden plenarmødet i juli.

Helt fra starten har vi indtaget den holdning som Parlament – inklusive Socialdemokraterne – at vi betragter dette som en pakke. Så lad os behandle det som en pakke og nu støtte fru Bowles' forslag om at udsætte afstemningen til juli.

(Parlamentet vedtog anmodningen)

12.14. Gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (A7-0179/2011 – Diogo Feio)

12.15. Krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (A7-0184/2011 – Vicky Ford)

12.16. Budgetovervågning i euroområdet (A7-0180/2011 – Sylvie Goulard)

12.17. Overvågning af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (A7-0178/2011 – Corien Wortmann-Kool)

12.18. Gennemførelsesforanstaltninger for at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (A7-0182/2011 – Carl Haglund)

12.19. Forbrugerrettigheder (endelig afstemning) (A7-0038/2011 – Andreas Schwab)

– Inden afstemningen:

  Andreas Schwab, ordfører. − (DE) Fru formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Afstemningen fandt faktisk sted i marts, og vi er nu vidne til den endelige afstemning. Da det tog os tre år at nå frem til dette kompromis, vil jeg gerne pointere, at Rådet og Kommissionen havde et særlig effektivt samarbejde. Specielt det ungarske og det belgiske formandskab gjorde et fortrinligt stykke arbejde. Mine kolleger fra de andre grupper, fru Gebhardt, hr. Rochefort, fru Turunen, hr. Triantaphyllides og hr. Wieland samt først og fremmest De, fru formand, har ydet et enormt bidrag. Det vil jeg gerne sige Dem mange tak for. Efter min mening kommer dette direktiv til at repræsentere et vigtigt skridt i udviklingen af det indre marked til bedste for både forbrugere og virksomheder.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand! Som bekendt er dette en demokratisk institution, og fra tid til anden skal vi anvende demokratiets regler. Derfor har jeg valgt at tale igen, nu hvor pakken skal vedtages, fordi jeg har et vigtigt spørgsmål om pakken på vegne af min gruppe. De har et klart flertal for den holdning, De indtager. Det er der ingen tvivl om, og vi har accepteret denne situation, skønt vi ikke er enige med Dem. Men da processen endnu ikke er færdig, har jeg et enkelt spørgsmål. Svaret på dette spørgsmål vil have stor betydning for vores gruppes tilgang til de videre procedurer.

Vi har nu taget to vigtige punkter op i form af spørgsmål til Rådet i Wortmann-Kool-betækningen og Ferreira-betænkningen, fremlagt Parlamentets holdning og bedt Rådet om at ændre dets holdning. Det er alt sammen udmærket. Nu vil jeg gerne stille Dem følgende spørgsmål: Hvad agter De at gøre, hvis ikke Rådet ændrer sin holdning? Vil De afvise pakken? Bliver der en andenbehandling? Hvis ja, så er vi klar til at kæmpe hele vejen med Dem. Eller vil De alligevel godkende pakken? I lyset af denne udsættelse finder jeg spørgsmålet utrolig vigtigt for Parlamentet.

  Formanden. − Hr. Schulz! Jeg har givet ordet til Dem, men jeg ønsker ikke at starte noget, der helt klart er en politisk debat om den sag, vi netop har stemt om.

(Bifald)

Dette kunne tage en del tid. Vi skal igennem en stor mængde afstemninger. Den politiske debat fortsætter.

(Protester)

Jeg vil kort give ordet til hr. Daul og hr. Verhofstadt, og så er det slut.

  Joseph Daul, for PPE-Gruppen. – (FR) Fru formand! De ved, at jeg altid fatter mig i korthed.

Til Martin vil jeg sige, at vi er rigtige demokrater. Han respekterer demokratiet, og det gør vi også. Det er sandt, at det er lettere at vinde end at tabe. Vi vil fortsætte forhandlingerne, og i starten af juli tager vi en endelig afstemning om betænkningen efter forhandlingen.

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! På vegne af min gruppe vil jeg blot sige til Martin, at vi vil fortsætte kampen for denne vigtige pakke og for Parlamentets afstemning inklusive alle elementer af pakken.

Og vi vil fortsætte disse forhandlinger og denne kamp, så han kan regne med os. Men efter denne afstemning regner jeg nu også med konstruktiv hjælp fra Socialdemokraterne til at vinde denne kamp.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Her til morgen læste jeg en rørende bøn om EU's fremtid fra tre af mine kolleger i en tysk avis. En sådan opvisning af enhed er generelt altid meget bevægende. Det er imidlertid klart, når det handler om reguleringen af de finansielle markeder og en afbalancering af social retfærdighed, at enigheden er svag i detaljerne. Efter min mening skal vi ikke forsøge at skjule politisk uenighed om dette punkt, men snarere selv i krisetider argumentere og debattere på en gennemsigtig måde om politikkens retning som en service for Europas borgere.

  Formanden. − Kommissionen har sendt os følgende erklæring om de ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget.

"Kommissionen minder om sit tilsagn om at sørge for, at medlemsstaterne opretter oversigtstabeller, der forbinder deres vedtagne omstillingsforanstaltninger med EU-direktivet, og informerer Kommissionen herom inden for rammerne af at gennemføre EU-lovgivningen, af hensyn til borgerne, bedre regulering og større juridisk gennemsigtighed og for at støtte undersøgelsen af, hvorvidt de nationale regler stemmer overens med EU's bestemmelser.

Kommissionen beklager den manglende støtte til bestemmelsen i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder, der ændrer Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF og ophæver Rådets direktiv 85/577/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, der havde til formål at gøre oprettelsen af oversigtstabeller obligatorisk.

I en kompromisånd og for at sikre en øjeblikkelig vedtagelse af det pågældende forslag kan Kommissionen acceptere en substitution af den obligatoriske bestemmelse om oversigtstabeller i teksten med en relevant betragtning, der tilskynder medlemsstaterne til at følge denne praksis.

Kommissionens holdning i dette dokument skal imidlertid ikke skabe præcedens. Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på sammen med Europa-Parlamentet og Rådet at finde en passende løsning på dette horisontale institutionelle spørgsmål."

12.20. Traktorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen (A7-0091/2011 – Salvatore Tatarella)

12.21. Håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (A7-0214/2011 – Romana Jordan Cizelj)

– Inden afstemningen om ændringsforslag 136:

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand! Desværre indsendte vi anmodningen om afstemning ved navneopråb for sent for dette punkt. Jeg vil ikke desto mindre bede Dem og Europa-Parlamentet om overbærenhed, så vi kan få lov til at afholde afstemning ved navneopråb i den delte afstemning.

(Parlamentet vedtog anmodningen)

– Efter afstemningen om ændringsforslag 136:

  Romana Jordan Cizelj, ordfører. − (SL) Fru formand! Måske har jeg ikke været opmærksom nok, men ifølge min afstemningsseddel har vi ikke stemt om anden del af ændringsforslag 62.

  Formanden. − Hvis De havde lyttet efter, ville De have hørt, at forslaget faldt.

12.22. Mandat til trepartsmødet om forslaget til budget for 2012 (A7-0230/2011 – Francesca Balzani)

– Inden afstemningen om ændringsforslag 27:

  Carl Haglund (ALDE). – (EN) Fru formand! På vegne af vores gruppe vil jeg gerne stille et mundtligt forslag vedrørende sidste sætning i ændringsforslag 27.

Ordene "skal ikke" skal erstattes med "bør ikke".

(Parlamentet vedtog det mundtlige forslag)

12.23. Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder (A7-0202/2011 – Albert Deß)

– Efter afstemningen:

  Manfred Weber (PPE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet er utvivlsomt et meget hårdtarbejdende organ, men vi skal være mere opmærksomme på at skabe balance i afstemningstidspunkterne, så vi ikke står i en situation, hvor der ikke er noget at stemme om den ene dag, mens der er en stor bunke afstemninger den næste dag. Derfor foreslår jeg nu, at vi indstiller afstemningen for i dag og udskyder de resterende punkter til næste plenarmøde.

(Bifald)

Ingen af punkterne på dagsordenen er så presserende, at det er nødvendigt med en afstemning i dag. Vi har allerede stemt om de lovgivningsmæssige punkter, der efter min mening var det vigtigste her og nu.

(Bifald)

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE). – (DE) Fru formand! Hr. Webers forslag giver god mening. Vi har gennemgået et enormt program med nogle meget vigtige betænkninger. Der er ikke flere lovgivningsmæssige betænkninger at stemme om. Klokken er allerede 13.30. Det ville være bedst at udskyde de ikke-lovgivningsmæssige betænkninger til mødeperioden i juli. Det ville ikke være noget stort tab.

  Bas Eickhout (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Der er to betænkninger tilbage, og klimadebatten er vigtig, fordi vi sender et signal til Rådet, der afholder møde i aften.

Jeg vil derfor foreslå, at vi nu stemmer om denne og den sidste betænkning. Der er to tilbage. Lad os gøre det – hurtigt.

(Parlamentet vedtog anmodningen)

13. Fortolkning af forretningsordenen: se protokollen

14. Stemmeforklaringer

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringer.

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011)

  Marco Scurria (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ville stemme for denne betænkning, fordi den opstiller nogle grundlæggende elementer for samhørighedspolitik og finansiering.

For det første er der enklere procedurer for nationale midler, og for det andet er der bestemmelsen om, at sport og kultur også er et både vigtigt og afgørende samhørighedselement.

Det måske eneste negative element i denne betænkning er det faktum, at det lægger op til, at det kun er de tre arbejdssprog engelsk, fransk og tysk, der skal ledsage anmodningen ud over originalsproget. Derfor – og af mere generelle årsager – stemte jeg for denne betænkning, og jeg lykønsker ordføreren.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Trods vigtigheden af denne betænkning var det kun 19 medlemsstater, der rapporterede om nøgleindikatorer. Denne situation gør det ikke muligt at få et klart billede af virkningerne af samhørighedspolitikken på stedet.

Jeg er enig i de foranstaltninger og den gode praksis, som hr. Mikolášik har foreslået, og jeg finder det meget nyttigt med en bredere anvendelse af nøgleindikatorer og med udarbejdelsen af rapporter om resultater og synergier mellem nationale politikker og EU-politikker.

Tilrettelæggelse af offentlige debatter og høringer med interessenter er sammen med forelæggelsen af rapporter for de nationale parlamenter med henblik på udtalelser flere positive foranstaltninger i denne henseende. Vi skal gøre en indsats for at forhindre en reducering af finansieringen til samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode. Derfor støttede jeg denne betænkning.

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Tildelingen af EU-midler i de nye medlemsstater inklusive Slovakiet påvirkes negativt af overkompleksitet, overdrevet bureaukrati, uklare regler samt skjulte unfair interesser. Mange af dem, der ønsker EU-midler, klager over den langtrukne bureaukratiske tortur med et usikkert afslutningstidspunkt. Bureaukratiet og de mange hindringer kommer ikke fra Bruxelles, men fra de enkelte medlemsstater. Hvis ikke EU-reglerne forenkles – efter pres fra Europa-Parlamentet og andre – vil de regler, der gennemføres i de enkelte medlemsstater, ofte komplicere situationen ganske betydeligt. Mens de oprindelige EU-regler er relativt enkle, kompliceres de ofte i forbindelse med den nationale gennemførelse. Ifølge et ordsprog bliver systemet mere kompliceret, jo længere man går ned ad stigen. Der er også et stort problem ved det, at tjenestemændene ikke hjælper med allokeringen af EU-midler, men udelukkende fokuserer på kontroller, der langt overskrider det lovbestemte. Problemet findes derfor primært hos EU's medlemsstater.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Der er en grund til, at vi har en samhørighedspolitik, og en sådan politik har en klar start og skal også have en ende. Jeg mener, at samhørighedspolitikken eksisterer for at afbalancere levestandarderne og den økonomiske udvikling i hele EU. Det er derfor rigtigt at subsidiere og støtte regioner, der ligger under den generelle økonomiske standard. Det er imidlertid også vigtigt at sørge for, at disse finansielle ressourcer anvendes korrekt og har den ønskede effekt. Jeg finder denne betænkning meget vigtig, fordi den også indeholder en analyse og dermed danner basis for konklusioner vedrørende de kommende to støtteperioder. Jeg vil gerne nævne et eksempel. I min region i det østlige Tyskland har samhørighedspolitikken haft en betydelig effekt siden 1990. Der har været en udvikling i området, og jeg ser det som en klar succes, når vi kommer til et punkt, hvor vi kan sige, at disse regioner har brug for et udfasningsprogram, da det betyder, at levestandarderne er steget.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Fru formand! Der er en positiv vurdering af samhørighedspolitikken i dens aktuelle form samt af dens resultater. I medlemsstaterne har vi håndgribelige fordele ved at følge denne politik, der sammen med EU's landbrugspolitik reducerer udviklingsmæssige skævheder i både EU under et samt i og mellem regioner. Jeg er enig i, at samhørighedspolitikkens målsætninger og den tilgængelige finansiering skal bevares i deres nuværende form, men det bliver selvfølgelig modificeret for at skaffe plads til regionerne i mellemgruppen.

Vi skal bemærke, at denne politik vurderes godt af medlemsstaterne og lokalforvaltningerne, og jeg vil også gerne pege på Regionaludviklingsudvalgets positive holdning. Der er forventninger om, at bureaukratiet i forbindelse med samhørighedspolitikken kan reduceres. Som tidligere nævnt her i mødesalen er disse forventninger ofte resultatet af ekstra restriktioner, som medlemsstaterne har indført. Den aktuelle økonomiske krise kan imidlertid overvindes med en række foranstaltninger inklusive en fortsættelse af denne politik, da den giver bæredygtig vækst. Det er væsentligt for hele EU.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Ayn Rand skrev "man kan undgå virkeligheden", "men man kan ikke undgå konsekvenserne af at undgå virkeligheden".

Vi har nået grænsen for at forsøge at påvirke markederne med offentlige midler. Alle kan nu se, at en misligholdelse er på vej i Grækenland – bortset fra euroområdets finansministre, der 13 måneder efter en nytteløs bevilling på 110 mia. EUR nu synes indstillet på at bevilge et næsten lige så stort beløb. Det er faktisk ikke kun nytteløst, men direkte skadeligt, fordi det betyder, at når misligholdelsen kommer, så bliver den langt større, og den vil ramme alle os skatteydere og ikke blot et beskedent antal banker og obligationsejere.

Man ofrer således både de græske arbejdstageres og de europæiske skatteyderes interesser til fordel for ambitionerne hos et beskedent antal af eurokratiets forgyldte småfyrster.

Betænkning: Georgios Stavrakakis (A7-0141/2011)

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg kan fuldt ud støtte tanken om at oprette horisontale flerfondsprogrammer med veldefinerede målsætninger og strømlinede adgangsmekanismer. Jeg er enig i professor Barcas rapport, ifølge hvilken en tilgang baseret på lokaludvikling bruges til at forbedre effektiviteten og virkningen samt til at operere på en mere integreret måde. Vi skal fokusere på den bymæssige dimension og sikre en koordinering mellem fondene og de øvrige finansielle instrumenter hos Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond. I en situation, hvor budgettet er stramt, kan disse instrumenter sammen med revolverende midler muliggøre en overvågning af resultaterne. Det vil mangedoble de tilgængelige ressourcer og øge antallet af nydelsesberettigede, hvilket til gengæld vil give flere resultater.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Vi skal skabe større effektivitet mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de øvrige strukturfonde. Jeg finder det utrolig vigtigt med forskellige fonde. Disse fonde skal naturligvis have forskellige målsætninger og målrettede tilgange. Jeg finder der utrolig vigtigt, at vi har medtaget regionerne her, og at EU opstiller retningslinjer, der kan gennemføres i regionerne og anvendes på behørig vis. Det er imidlertid lige så vigtigt, at denne målrettede tilgang også ser på, hvordan tingene gennemføres i regionerne, så disse fonde ikke generer hinanden, så vi ikke overlapper tilskuddene, og så vi ikke fremmer meningsløse programmer. Vi skal med andre ord koordinere disse fondes målsætninger. Jeg betragter dette som øget effektivitet. Jeg forventer, at vi fortsætter arbejdet på dette område, og at vi bliver præsenteret for flere betænkninger og resultater.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Det glæder mig, at vi i dag taler om at forenkle og effektivisere samhørighedspolitikken. Jeg har flere gange sagt, at medlemsstaternes EU-støttede udvikling samt livskvalitetsforbedringer kan effektiviseres, hvis vi bruger planlægningsmetoden mere effektivt og sikrer os, at de horisontale målsætninger nås gennem anvendelse af penge fra forskellige fonde.

En revision af reglerne vedrørende selve fondene er lige så vigtig. Ofte er det umuligt at løse et problem på grund af manglende midler. Et andet program, der finansieres af en anden fond, kan ikke anvendes, selv når det har samme målsætning. Det er desværre umuligt at overføre penge mellem fonde i sådanne tilfælde på grund af forskellige regler. Mens jeg glæder mig over beslutningens opfordring til at indføre en koordinationsmekanisme, der har en endnu større effekt, vil jeg derfor også opfordre Dem til at ændre reglerne for overførsel af fondsmidler og gøre dem så fleksible som muligt.

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011)

  Gianluca Susta (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for alle betænkningerne bortset fra betænkningen af fru Wortmann-Kool, som jeg undlod at stemme om, skønt jeg støttede ændringsforslagene fra min gruppe. Jeg stemte derfor ikke i overensstemmelse med de overordnede indikationer fra min gruppe, fordi vi efter min mening står over for så alvorlige problemer, at vi på dette punkt skal vise EU-institutionernes samhørighed samt vores mulighed for at håndtere de problemer, vi står over for. Trods en vis ængstelighed og arrogance hos Rådet med hensyn til denne krise, er vi efter min mening nødt til at vise denne samhørighed.

Jeg var heller ikke enig i udsættelsen, fordi vi befinder os i en position, hvor vi er nødt til at give borgerne hurtige svar på den økonomiske krise, der ikke kun er resultatet af finansiel spekulation, men også af vores manglende evne til at håndtere problemerne med genopretning og vækst. Vi har pligt til at helbrede Europas offentlige finanser, og vi har pligt til at opstille svar, der skal starte med inddragelsen af virksomheder og arbejdslivet, og som har forskellige og mere åbne regler for at færdiggøre det indre marked og komme i en bedre position til at konkurrere på det globale marked. Derfor stemte jeg for alle betænkningerne bortset fra betænkningen af fru Wortmann-Kool.

Betænkning: Elisa Ferreira (A7-0183/2011)

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Den Økonomiske og Monetære Unions første årti har vist et behov for at forbedre rammerne for økonomisk styring. De nye rammer skal baseres på større ansvarlighed hos de enkelte medlemsstater over for fælles vedtagne regler og politikker samt på en mere pålidelig overvågningsramme på EU-plan for nationale økonomiske politikker.

Specielt erfaringerne fra de seneste to år har bekræftet, at opnåelsen af stærk konkurrenceevne, bæredygtig økonomisk vækst og jobtilgængelighed kræver et bæredygtigt niveau af det offentliges underskud og gæld, reformer for at eliminere makroøkonomiske ubalancer samt en beslutsom EU-strategi for vækst og beskæftigelse. Jeg må indrømme en vis personlig forlegenhed over indførelsen af administrative elementer i de økonomiske mekanismer. På den anden side viser de hidtidige erfaringer, at markedsmekanismerne kan reagere hurtigt og fleksibelt på negative udviklinger, der fører til, at en finansiel krise udvikler sig til en gældskrise.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg har en kommentar til mine venner blandt Kommunisterne og De Grønne. De har ret med hensyn til én ting. Hvis vi vedtog en tiendedel af deres politik, ville vi have alvorlige problemer, men de har ret i én ting – nemlig at disse redningsaktioner straffer et flertal i befolkningen for at belønne nogle meget velhavende individer. Hvis vi ønsker at redde nogle banker, der er udsatte i Grækenland – specielt franske og tyske banker – ville det være langt billigere blot at give dem pengene direkte i stedet for at sende dem ad den smukke rute gennem Athen.

Men jeg må rykke tilbage og sætte spørgsmålstegn ved præmissen. I betragtning af den fejlslagne første runde af bankredningspakker, hvorfor forventes skatteyderne da at træde frem for at redde nogle meget velhavende individer fra følgerne af deres egne fejl?

Vi fra vores generation ser tilbage på tidligere tiders europæiske regimer og undrer os over, hvordan sådanne systemer kunne eksistere. Hvordan kunne det konstrueres, så kun adelsstanden var fritaget for skat? Hvordan kunne man tolerere et system, hvor kun de små fisk betalte skatter? Men ved De hvad? Vi genskaber netop dette system ved at skovle disse offentlige midler rundt for at redde nogle erhvervede rettigheder. Så "hasta la victoria siempre".

Betænkning: Diogo Feio (A7-0179/2011)

  Francisco Sosa Wagner (NI). – (ES) Fru formand! Pakken som helhed går i en retning, som jeg støtter som proeuropæer og føderalist, skønt den gør det på en forsagt måde og med store mangler. Den indeholder endvidere kloge forskrifter for den politiske forvaltning af Spanien. Derfor har jeg stemt for fire af betænkningerne om økonomisk styring.

Jeg har stemt imod Feio-betænkningen, fordi den slår til lyd for procykliske politikker, der i bedste fald ikke vil hjælpe med at få os ud af krisen, mens de i værste fald vil fremme stagnation og arbejdsløshed.

Jeg har heller ikke stemt for Wortmann-Kool-betænkningen – jeg har stemt imod den – fordi den ikke tager hensyn til stabilitets- og vækstpagten, den europæiske beskæftigelsesstrategi eller EU 2020-strategimålsætningerne, der er en håbets kilde for millioner af europæere – specielt de unge.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg synes, at holdningen til uforholdsmæssigt store underskud er lidt ligesom en fodboldkamp: Hvis man opstiller et sæt regler, skal de overholdes. Det er ikke nok at se hinanden i øjnene og sige: "Vi lover at overholde alle reglerne". Livet har ændret sig. Med andre ord er det sådan, at hvis reglerne brydes, skal der uddeles bøder og straffe. Det kan selvfølgelig ikke opnås med en demokratisk beslutning. Lad mig vende tilbage til billedet af en fodboldkamp. Forestil Dem, at der er begået frispark. Her træffer dommeren en beslutning. Forestil Dem, hvad der ville ske, hvis dommeren hver gang skulle afholde en afstemning blandt spillerne for at afgøre, om der virkelig var frispark. Det ville være umuligt. Derfor har vi brug for en klar beslutningsproces. Hvad gør vi, når nogen bryder reglerne? Til sidst vil jeg pointere, at vi selvfølgelig også har brug for solidaritet. I stedet for blot at straffe den ene, der har brudt reglerne, skal vi også hjælpe dem med at komme tilbage på rette spor.

  Formanden. − Det er hr. Hannans tur til at tale om Feio-betænkningen, men han er også den næste − og eneste − på listen til Goulard-betænkningen, så jeg giver ham to minutter til at bruge, som han vil, på begge betænkninger.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! De er usædvanlig gavmild og en meget god formand.

Jeg vil gerne forbedre på noget af det uheldige sprog, der har været anvendt i de seneste uger i forbindelse med drøftelserne af disse økonomiske redningspakker. Medierne taler om at redde Grækenland, yde bistand til Portugal og hjælpe Irland, men sådan ser befolkningerne i modtagerlandene ikke på det.

Grækerne protesterer i gaderne, fordi de udmærket forstår, hvad konsekvenserne af denne EU/IMF-magtovertagelse bliver. Pengene går ikke til den almindelige græker, men til de finansielle institutioner, der fastholder Grækenlands offentlige gæld. Tilbagebetalingen kommer imidlertid fra den almindelige skatteborger. Med andre ord får Irland, Portugal og Grækenland regningen for at understøtte hele det europæiske banksystem.

Hvorfor? Fordi vi ikke kan få os selv til at indrømme, at den monetære union var en fejl. Vi kan ikke få os selv til at se logikken: at en sammenpresning af lande med vidt forskellige forhold og behov i en fælles valuta var dømt til at skabe netop de problemer, som nogle af os forudsagde for 10 år siden, da projektet blev iværksat.

Så vi forværrer krisen med endnu mere integration og alt det, vi hørte om i gårsdagens forhandling om denne betænkning – "vi har brug for en skatteunion", "vi har brug for økonomisk styring". De kan se den manglende logik her, mine venner. Den europæiske integration er slået fejl, så lad os få mere af den! En monetær union er ikke nok, vi har brug for mere økonomisk union.

I virkeligheden handler det om ikke at tabe ansigt: at redde ansigterne på de eurokrater, der i første omgang iværksatte projektet, og som er villige til at ofre befolkningerne i de perifert beliggende lande og skatteborgerne i de fattige lande for at fastholde deres forskruede idé.

Det må være de dyreste ansigter siden ansigtet på Helena af Troja, der søsatte tusind skibe.

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for en udskydelse af den endelige afstemning, fordi der efter min mening er en chance for, at vi kan nå til enighed med Rådet.

Efter min mening er betænkningerne om økonomisk styring alt i alt ikke den bedste løsning, men i den aktuelle situation er de formentlig den mindst ringe løsning.

Vi befinder os i en situation, hvor vi i sagens natur har en skrøbelig struktur, der støtter euroen. Stabilitets- og vækstpagten har ikke fungeret; selv helt fra starten var den en fiasko. Nu befinder vi os i en situation, hvor vi enten opgiver valutaen, eller vi forsøger at indføre en eller anden form for økonomisk styring, der styrker dens fundament og på en eller anden måde genopbygger infrastrukturen.

Jeg er enig med Mario Monti, der sagde, at den umådeholdne hensyntagen til store medlemsstater har bidraget til den aktuelle økonomiske krise, og vores forslag bør i det mindste standse denne tendens i fremtiden. Jeg håber bare, at det ikke er et tilfælde, hvor man lukker stalddøren, efter at hesten er stukket af.

Betænkning: Andreas Schwab (A7-0038/2011)

  Robert Rochefort (ALDE). – (FR) Fru formand! Efter tre års arbejde stemte vi om en meget vigtig tekst med hensyn til at fremme beskyttelsen af forbrugerne i Europa. Den fokuserer med rette på internetkøb, der om 20 år meget vel kan udgøre 25 % af al handel i Europa, hvilket er en anseelig mængde.

Nogle af disse køb bliver grænseoverskridende. De vil give forbrugerne et større udvalg og lavere priser. Det er ægte fremskridt. For SMV'er og håndværkere under et er det også en meget vigtig mulighed for at finde nye afsætningsmarkeder.

Blandt de vigtigste fremskridt vil jeg gerne nævne to: betænkningstiden, der er udvidet til 14 dage, og leveringen af en sammenfattende rapport med alle oplysninger og den samlede købspris, inden det sidste klik eller tastetryk bekræfter ordren.

Endelig er jeg i lyset af disse stemmeforklaringer stolt over at sige, at jeg samt alle kolleger og politiske grupper stemte for forslaget, for med sådan et emne har vi selvfølgelig brug for konsensus og ikke polemik. Vi fik denne konsensus.

  María Irigoyen Pérez (S&D). – (ES) Fru formand! Tillad mig kort at kommentere det, jeg har hørt her i indlæggene fra de tidligere talere.

Det er ikke et spørgsmål om at redde æren for EU's grundlæggere, men snarere et spørgsmål om at opbygge Europa og arbejde for EU's borgere.

Jeg vil nu fortsætte med min stemmeforklaring vedrørende direktivet om forbrugerrettigheder. Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette direktiv, der repræsenterer et fremskridt i den europæiske integration og beskyttelsen af forbrugerrettigheder, men samtidig beklager jeg, at vedtagelsen af en række af direktivets artikler fjerner beskyttelsen for mange spanske forbrugere og brugere, der bliver berøvet visse rettigheder, der allerede er indskrevet i den spanske lovgivning.

Derfor stemte de spanske Socialdemokrater i dag imod en række artikler: Artikel 9 vedrørende en fuld harmonisering af oplysningskrav for aftaler vedrørende fjernsalg; artikel 17, stk. 2, ifølge hvilken forbrugeren kan holdes ansvarlig for normal anvendelse af varerne i fortrydelsesfristen; og artikel 22, stk. 2, om indførelsen af en ekstra tidsfrist for levering af varerne, når den erhvervsdrivende ikke leverer varerne inden for den frist, der er anført i kontrakten.

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Fru formand! For kort tid siden talte hr. Hannan om andre spørgsmål, hvor han henviste til behovet for mindre integration og ikke mere, uanset hvad der sker. Dette forslag om forbrugerbeskyttelse handlede imidlertid om mere integration, hvilket er yderst relevant. Vi støtter borgernes rettigheder og forbrugerbeskyttelsen, når vi engagerer os i international europæisk handel. Vi ved, at internethandel er et moderne fænomen, der styres af forældede love, og at tiden nu er inde til at komme videre.

I mit hjemland, Finland, er denne lovgivning nu temmelig langt fremme, og det får mig undertiden til at tænke, om ikke vi går baglæns, når vi laver fælles love. Ikke desto mindre er handlen europæisk, så lovene skal også være europæiske, og vi er nødt til at fortsætte ad denne vej.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Forslaget til et direktiv om forbrugerrettigheder, som Kommissionen har præsenteret, har den kvalitet, at det kombinerer de fire tidligere direktiver om emnet i et enkelt lovgivningsinstrument.

Jeg er enig i betænkningens mål. Det er vigtigt at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne i de 27 medlemsstater og samtidig at tage hensyn til producenternes behov for uanset deres størrelse at kunne levere deres varer og tjenesteydelser til de europæiske forbrugere uden at skulle kæmpe med unødvendige juridiske hindringer.

Som tingene ser ud i øjeblikket, er det vanskeligt at eliminere en opsplitning af lovgivningen. Fru Wortmann-Kools betænkning udtrykker også med rette tvivl om, hvorvidt en fuld harmonisering kan få andre effekter end de forventede.

Jeg stemte derfor for forslaget, fordi jeg er overbevist om, at det vil være nyttigt at ændre Kommissionens forslag og få en minimumsharmonisering, samtidig med at man sikrer forbrugerne en kvalitetstjeneste.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Fru formand! Med dagens afstemning afslutter vi den langtrukne proces med over tre års arbejde med at udarbejde et direktiv om forbrugerrettigheder. Dokumentet sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater, og det vil medvirke til at fjerne usikkerhedsmomenter i detailhandlen mellem virksomheder og forbrugere fra forskellige lande. Direktivets horisontale natur gør det muligt at samle den nugældende EU-lovgivning under ét.

Direktivets bestemmelser kommer til at spille en særlig rolle i sager vedrørende alle former for internettransaktioner, og forhåbentlig vil den foreslåede lovgivning øge forbrugernes tillid til denne form for køb. Særlig vigtig for forbrugeren er også indførelsen af retten til at fortryde en kontrakt inden for en periode på 14 dage uden at skulle oplyse hvorfor samt den beslægtede ret til tilbagebetaling af alle indbetalinger. Jeg er også positiv over for den endelige version af bestemmelserne i kapitel IV om forbudte kontraktvilkår. Jeg er sikker på, at direktivet vil betyde en væsentlig forbedring af forbrugerrettighederne i EU, så jeg stemte for betænkningen.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Tilgiv mig, at jeg så ofte kræver Deres opmærksomhed. Det var desværre ikke min uge med hensyn til catch-the-eye-proceduren. Jeg blev ved med at overse den. Der var også et par ting, jeg gerne ville sige om dette punkt, men jeg er imidlertid generelt tilfreds med, at vi har vedtaget direktivet, som jeg også stemte for.

Jeg er også tilfreds med, at vi har formået at styrke forbrugerrettighederne og har medtaget det såkaldte dørsalg, da der findes mange lyssky metoder på dette område. Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang minde om problemet med bureaukrati i forbindelse med gennemførelsen af denne lov. I Tyskland har vi et meget stort antal små og mellemstore virksomheder. Skønt disse virksomheder ikke er involveret i dørsalg, indgår de naturligvis ofte handler, der afsluttes med et håndtryk. Det har været praksis i århundreder. Vi skal sørge for, at vi ikke overbebyrder disse SMV'er med bureaukrati. Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg er tilfreds med direktivet, og at jeg stemte for det.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg er yderst tilfreds med, at hr. Schwab er nået frem til et kompromis med Rådet, der styrker forbrugernes rettigheder, og at kompromiset også omfatter mine forslag om internethandel. Jeg stemte naturligvis for betænkningen, men jeg må beklageligvis sige, at det ungarske formandskab med opbakning fra hele Parlamentet blokerede mit forslag om at give forbrugerne ret til at få leveret varer fra en anden stat på aftalte betingelser.

Desværre afvises en tredjedel af de grænseoverskridende ordrer ifølge Eurostat på denne måde. Internetbutikker som f.eks. iTunes leverer ikke varer eller tjenesteydelser til de nye medlemsstater. På denne måde diskrimineres de tjekkiske kunder i forhold til f.eks. kunder fra Frankrig eller Nederlandene. Det indre marked er således fortsat ikke et indre marked med hensyn til det digitale miljø, og Rådet har dermed forspildt en stor mulighed.

Betænkning: Romana Jordan Cizelj (A7-0214/2011)

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er særlig vigtig for både miljøets, befolkningens og samfundets sikkerhed. Jeg vil derfor opfordre Rådet til med vedtagelsen af direktivet også at fokusere på holdningen i Europa-Parlamentet, der spiller en stadig større rolle i miljøspørgsmål. Når vi spiller vores politiske spil og ønsker at indsætte forskellige bestemmelser i dokumenter, kan det desværre nogle gange virke mod hensigten.

Da de tiltrådte EU, medtog visse medlemsstater en byrde i form af atomkraftværker, som de var blevet pålagt mod deres vilje. Nedlukningen af Ignalina-atomkraftværket var en af betingelserne for Litauens tiltrædelse af EU. Til gengæld forpligtede EU sig formelt til at finansiere nedlukningen. EU indgik først og fremmest denne forpligtelse, fordi det ville være umuligt for et land som Litauen egenhændigt at finansiere nedlukningsarbejdet, der bl.a. omfatter håndteringen af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald.

Opfordringer om at placere denne byrde på de pågældende medlemsstaters skuldre vil derfor give bagslag. Hvis ikke Litauen modtog den nødvendige finansiering, ville det være umuligt for landet effektivt at garantere sikkerheden. I stedet skal nedlukningen af Ignalina-atomkraftværket i det kommende finansielle overslag fortsat være et anliggende for både Litauen og hele EU.

Betænkning: Francesca Balzani (A7-0230/2011)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg var stor tilhænger af punkt 28 i denne beslutning, der "beklager, at Kommissionen med den begrænsede forhøjelse, der er planlagt for Progress-programmet ...", fordi Kommissionen tilbage i 2010 forpligtede sig til at genindføre de 20 mio. EUR, der gik fra Progress til mikrofinansiering, hvilket tydeligvis ikke kommer til at ske.

Skønt mikrofinansieringsfaciliteten er meget lille, spiller den en vigtig rolle for at sikre kreditadgangen for mikrovirksomheder i socialøkonomien, og det er helt afgørende, nu hvor de finansielle institutioner ikke låner penge ud.

Det bør imidlertid ikke ske på bekostning af Progresss-programmet. Som jeg ser det, er det et spørgsmål om at tage fra den ene for at give til den anden.

Jeg vil også sige, at jeg er stærk tilhænger af den øgede støtte til Grudtvig-programmet for livslang læring, og at jeg i særdeleshed glæder mig over den øgede støtte til programmet LIFE+.

Betænkning: Albert Deβ (A7-0202/2011)

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Fru formand! Denne yderst vigtige betænkning blev vedtaget, og vi bør først og fremmest takke og rose ordføreren, hr. Dess, der har arbejdet meget hårdt for at nå frem til disse kompromiser, så reformen af den fælles landbrugspolitik kan videreføres på en så markant måde.

Jeg er klar over, hvor svært det er, når der i alle medlemsstater er meget forskellige krav om, hvad der skal inkorporeres i reformen af den fælles landbrugspolitik, men et vigtigt emne er relevant her, og det er selvfølgelig spørgsmålet om grønne tiltag. Det er vigtigt, at landbrugerne er involveret i den bæredygtige miljøpolitik, men hvordan bliver dette grønne system oprettet? Det skal gøres, sådan som hr. Dess har beskrevet. Det skal ikke skabe mere bureaukrati, og det skal ikke øge producenternes omkostninger. Vi skal også tage hensyn til de forskellige situationer i medlemsstaterne. Hvis det er vellykket på denne måde, og når Kommissionen efterfølgende laver detaljerede forslag, så er vi på rette vej, og vi kan alle glæde os over, at landbrugerne er engagerede i frivillige tiltag for at beskytte miljøet.

FORSÆDE: ISABELLE DURANT
Næstformand

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Jeg stemte for dette initiativ, fordi Europa har brug for en stærk fælles landbrugspolitik uden nedskæringer, en politik, der fokuserer på at fremme rentable gårde og garantere fødevaresikkerhed, tilstrækkeligt udbud og produktionskvalitet.

Endvidere har landbruget brug for støtte for at innovere og fokusere indsatsen på en mere effektiv udnyttelse af energi, vand og jord.

Alt dette skal kombineres med andre former for forvaltning, der tillader en mere rimelig belønning for det arbejde, der udføres af erhvervsudøverne i denne sektor, en gruppe af mennesker, der skal udvikle sig og lære nyt gennem hele deres arbejdsliv. Disse mennesker skal have enklere procedurer, mindre bureaukrati og større gennemsigtighed med hensyn til målsætninger og redskaber.

Følgelig skal den nye fælles landbrugspolitik styrke sit engagement over for aktive landbrugere og deres bidrag udtrykt i produktion og en afbalanceret udvikling af landområder. Lønsomhed omfatter også en tilnærmelse af politikkerne i denne sektor med målene for EU 2020-strategien. Derfor skal man også fastholde en finanspolitisk indsats.

  Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Det aktuelle forslag fra Kommissionen om at reformere den fælles landbrugspolitik er blot en kosmetisk ændring og ikke en reform, der er rettet mod at forbedre markedet og konkurrenceevnen for de europæiske landbrugsprodukter.

På denne baggrund har jeg også støttet Europa-Parlamentets mange erklæringer og kritiske udtalelser. Jeg er grundlæggende modstander af den fortsatte anvendelse af den historiske tilgang til tilskudssystemet, og jeg støtter indførelsen af ekstra objektive kriterier, der tager hensyn til betingelserne for landbrugets finansiering i det udvidede EU med 27 stater. Efter min mening er det såkaldte tilskudsloft en komplikation, der ikke vil forbedre forholdene for landbrugerne i de nye medlemsstater. Den fælles landbrugspolitik bør hvile på to søjler, hvor den første er fuld finansiering fra EU-kilder. Den anden søjle skal fokusere på en modernisering af landbruget, på konkurrenceevne samt på udvikling af landdistrikter med samfinansiering fra nationale kilder.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Europa-Parlamentet har vedtaget betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Jeg stemte imod den, fordi de foreslåede foranstaltninger ikke er reelle reformer, men kun kosmetiske og mindre ændringer, der støtter og bevarer den nuværende unfair fælles landbrugspolitik. Efter 20 år med stagnation i den europæiske fødevareproduktion og lave indkomster for landbrugerne har vi fået nok.

Vi har glemt, at EU for syv og fem år siden blev udvidet med nye medlemsstater, der fik en beskeden støtte, og som fik løfter om en udligning af betalingerne efter 2013. Jeg vil gerne på det kraftigste understrege dette: Man skal bevare en stærk anden søjle, der skal omfatte en opretholdelse af de aktuelle kriterier for fordelingen af disse midler, der tager hensyn til forskelle i de enkelte medlemsstaters udviklingsniveau. Endelig er der behov for en øget koordinering mellem regionalpolitikken og den fælles landbrugspolitik i landdistrikterne. Nogle af ansvarsområderne under den anden søjle af den fælles landbrugspolitik bør overføres til samhørighedspolitikken. Landdistrikterne har ret til at fremme deres egen udvikling ved hjælp af de midler, der er til rådighed under regionalpolitikken.

Jeg vil gerne sige endnu en ting, nemlig at hr. Barrosos erklæring om mulige nedskæringer i den anden søjle viser, at han ikke har en reel viden om problemets alvor.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg vil også takke ordføreren, hr. Dess. Hvis landbrugspolitikken skal forblive konkurrencedygtig og blive mere miljøvenlig, skal den finansieres på passende vis. Jeg vil understrege ordet "passende". "Passende" gælder i lige høj grad for landbrugerne og skatteyderne. Efter min mening skal man i høj grad hilse oprettelsen af konkurrencedygtige strukturer i landbrugssektoren velkommen. I denne sammenhæng vil det være en ufrugtbar foranstaltning at lægge låg over de direkte betalinger. Det er ikke vores opgave at ødelægge konkurrencedygtige strukturer. Jeg voksede op i det tidligere Østtyskland, hvor politikerne i detaljer dikterede de operationelle strukturer og alle produktionsdata til landbrugerne. Det endte med en statsbankerot. Vi må aldrig tillade en gentagelse af en sådan situation. Jeg vil gerne skåne EU for en sådan katastrofe, og derfor er jeg modstander af at lægge låg over de direkte betalinger, og derfor afstod jeg også i sidste ende fra at stemme om denne betænkning.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for Dess-betænkningen, men jeg må sige, at jeg var skuffet over, at ændringsforslag 4 ikke blev vedtaget. Min gruppe støttede det, fordi det ville have muliggjort en særlig støtte under første søjle som kompensation for naturbetingede ulemper, ligesom det ville have bibeholdt landbrugsaktiviteter i bjergområder, i miljømæssigt følsomme områder og i Natura 2000-regioner.

Jeg stemte imod ændringsforslag 23, ikke fordi jeg støtter gmo'er – for det gør jeg ikke – men fordi jeg støtter nærhedsprincippet og mener, at medlemsstaterne skal kunne træffe deres egne valg vedrørende gmo'er.

Jeg var særlig tilfreds med, at vi støttede ændringsforslag 27, der på fornuftig vis forkastede indførelsen af byrdefulde og uklare krav fra vandrammedirektivet til det omkostningseftergivende system, indtil vi har et langt klarere billede med hensyn til dets gennemførelse i de forskellige medlemsstater.

Det glædede mig også, at Parlamentet støttede et sikkerhedsnet i flere niveauer i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser og nødsituationer. Det er et fornuftigt og afpasset svar.

Endelig glædede det mig, at vi i overvældende grad stemte for at fastholde budgettet på mindst 2013-niveauet. Uden det er resten blot snak.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! I dag har Europa-Parlamentet vedtaget betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Jeg tilslutter mig betænkningens langsigtede målsætning om at forsøge at indføre retfærdige forhold for alle landbrugere i EU, hvilket betyder en skrinlægning af de historiske kriterier for direkte betalinger.

Til trods herfor stemte jeg ikke for betænkningen, da jeg vil udtrykke min grundlæggende uenighed med vedtagelsen af forslaget om et loft over udbetalingerne på grundlag af gårdens størrelse. Det vil f.eks. diskriminere de tjekkiske landbrugere eller tvinge dem til kunstigt at dele gårdene op i mindre enheder for at få støtte. Personligt går jeg ind for udviklingen af små gårde, men her er der tale om en foranstaltning, der vil reducere de europæiske landbrugeres konkurrenceevne i nogle lande.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Jeg var glad for at stemme for denne betænkning, og jeg roser ordføreren, hr. Dess, for hans flotte arbejdsindsats. Jeg deltog i forhandlingen i aftes fra start til slut, men det lykkedes mig desværre ikke at komme til orde under catch-the-eye-proceduren, hvilket var ærgerligt, da jeg havde to spørgsmål til kommissæren. Samtidig var jeg glad for, at Parlamentet næsten enstemmigt kunne enes om at holde budgettet på mindst samme niveau som nu.

De to ting, jeg ønskede at spørge kommissæren om, var de historiske referenceår og mælkekvoten.

Begge dele skulle angiveligt være afskaffet. Vi vil gerne vide, hvad der skal erstatte dem hvornår? Uden denne viden er det meget vanskeligt for landbrugerne at planlægge fremtiden. Jo før vi har svarene på disse spørgsmål,

desto bedre bliver det for alle landbrugere i Europa. Mange tak.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Den fælles landbrugspolitik er et af de største og samtidig et af de mest følsomme områder af EU's politik, og det er relevant for alle medlemsstater. Landbruget er først og fremmest et område, der har en betydelig og direkte indvirkning på miljøet. Det er derfor vigtigt, at man, når man opretter modeller for direkte bistand og støtter udviklingen af landdistrikter, prioriterer bæredygtigt landbrug og forskellige miljømæssige aspekter inklusive økologiske dyrkningsmetoder.

Dimensionen vedrørende udvikling af landdistrikter er også relevant for de lande, der for nylig kom med i EU. Desværre har antallet af migrerende arbejdstagere været størst i landdistrikterne. Det er derfor nødvendigt at gøre det mere tiltalende at bo og arbejde i disse områder, og at tiltrække unge mennesker. Til dette formål er det nødvendigt at bruge instrumenter til udvikling af landdistrikter, at støtte en lovende og dynamisk udvikling af landbosamfund samt yderligere at udvikle gennemførelsen af Leader-metoden.

At trække unge landbrugere og unge mennesker i landdistrikterne ind i landbrugsproduktionen og processerne vedrørende udvikling af landdistrikter er ligeledes vigtigt for at gøre noget ved nedlæggelsen af landbrug, affolkningen af landdistrikterne, den aldrende befolkning i landdistrikterne samt andre aspekter.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har to bemærkninger vedrørende initiativbetænkningen om den fælles landbrugspolitik. For det første skal forbrugerpriserne på landbrugsprodukter stå i et rimeligt forhold til omkostninger, indsats og arbejde, men også til produktionsomkostningerne, hvis de europæiske forbrugere skal kunne spise sunde europæiske landbrugsprodukter fra det traditionelle landbrug, som skal bevares.

For det andet vil jeg gerne sende et signal til de kompetente EU-myndigheder. Er de opmærksomme på rapporten fra de italienske Carabinieri fra ministeriet for landbrugs-, fødevare- og skovbrugspolitik vedrørende mælkekvoter? Denne rapport viser tydeligt, at mælkeproduktionskvoten, der angiveligt var overskredet og dermed dannede retsgrundlag for de bøder, der er opkrævet fra italienske malkekvægbrugere, faktisk ikke var overskredet. Det er meget alvorligt, da disse bøder kan tvinge tusindvis af gårdejere i Padania i knæ og drive dem ud i konkurs. Befri Padania!

  Formanden. – Stemmeforklaringerne er afsluttet.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Sharon Bowles (A7-0229/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indstilling om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB) grundet kandidatens kompetencer og den omfattende erfaring, han har opnået gennem årene.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min stolthed over Parlamentets generelt positive støtte til udnævnelsen af den nye formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), hr. Draghi. Denne udnævnelse bekræftes på Rådsmødet for stats- og regeringscheferne, men den er allerede meget prestigefyldt for Italien, ikke alene på grund af hr. Draghis ekstremt høje faglige profil, kompetencer og erfaring med europæiske økonomiske anliggender, men også fordi den otteårige udnævnelse blev støttet fuldt ud af alle europæiske ledere. Jeg ønsker hr. Draghi alt mulig held og lykke med arbejdet.

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. − Jeg stemte for hr. Draghis kandidatur som næste formand for Den Europæiske Centralbank på grund af hans store kompetencer og progressive syn på styring af det globale finansielle system. Under høringen, der blev afholdt i økonomiudvalget, understregede han, at der nu er brug for mere europæisk styring, og at Den Europæiske Centralbank under hans ledelse vil fortsætte med at have fokus på kampen mod inflation. Af alle disse grunde er jeg stolt over at give ham min fulde støtte.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Direktionsmedlemmerne i Den Europæiske Centralbank (ECB) udnævnes af stats- eller regeringscheferne efter forslag fra Rådet og efter høring af Parlamentet. I dette tilfælde hører Rådet derfor Parlamentet vedrørende udnævnelsen af hr. Draghi til formand for ECB fra 1. november 2011. Økonomi- og Valutaudvalget, som jeg er medlem af, har afholdt en høring, der viste sig at være ganske tilfredsstillende. Derfor støtter jeg hr. Draghis kandidatur.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for indstilling af udnævnelse af hr. Draghis som formand for Den Europæiske Centralbank, fordi jeg mener, han besidder en høj faglig ekspertise. Under høringen i Økonomi- og Valutaudvalget svarede hr. Draghi meget udførligt på alle de spørgsmål, medlemmerne af Parlamentet stillede ham. I den forbindelse hilser jeg hans konstruktive tilgang til den økonomiske krise i Grækenland velkommen.

Derudover har hr. Draghi givet udtryk for et oprigtigt ønske om at gennemføre en udvidet økonomisk styringsmodel på EU-niveau for at undgå statsinsolvens. Det er præcis derfor, han i sin ansøgning fokuserer på bekæmpelse af inflation som et af Den Europæiske Centralbanks stabilitetsmål og på at styrke overvågningsmekanismerne. For at styrke en stærk økonomi kræves der en virkelig effektiv stabilitets- og vækstpagt med automatiske sanktioner.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. – (IT) Som italiensk medlem af Parlamentet hilser jeg hr. Draghis kandidatur som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) velkommen. Jeg lyttede til hans høring i Parlamentet den 14. juni. Hans flotte karriere, der spænder fra akademiske udnævnelser til den øverste position i den økonomiske og finansielle verden som formand for Rådet for Finansiel Stabilitet, gør ham til topkandidat som formand. I en særlig vanskelig tid for Europa vil hr. Draghi i den grad være i stand til at imødekomme behovene i det europæiske finansielle system og dermed garantere finansiel stabilitet og støtte til økonomisk vækst. Hans kandidatur er et vigtigt politisk signal for Italien efter hans fantastiske indsats som generaldirektør i det italienske finansministerium og direktør for Italiens nationalbank fra 2006, hvor han med stor succes promoverede Italien på den europæiske og internationale scene.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. − Hr. Draghi skal ønskes tillykke med udnævnelsen, og jeg er sikker på, han er en meget velegnet kandidat. Jeg stoler imidlertid på, at han anerkender det mandat, han har fået fra medlemmerne af Parlamentet, og i overensstemmelse hermed repræsenterer deres synspunkter som formand for Den Europæiske Centralbank.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne anbefaling og mine overvejelser rækker langt ud over kandidatens nationalitet. Faktisk tror jeg ikke, at Italien og ikke EU vil nyde godt at udnævnelsen af hr. Draghi. Tværtimod. Italien mister en nationalbankdirektør, der er yderst kompetent og meget opmærksom på økonomiske, monetære og reelle problemer. Vi taler om en person med et perfekt cv og betydelig international erfaring i både private og offentlige institutioner, en der altid har været ekstremt proaktiv (f.eks. i forbindelse med sit formandskab for Forummet for Finansiel Stabilitet). Hans publiceringer er et bevis på en akademisk profil, som uden tvivl er på niveau med de opgaver, han skal udføre, og hans erfaring på det monetære område må gøre enhver tvivl om hans evner til skamme. Det er ikke et tilfælde, at der har været så stor enighed om hans udnævnelse. Han har alle forudsætninger for at blive en fremragende formand for Den Europæiske Centralbank. I lyset af den aktuelle situation står han over for store udfordringer. Derfor ønsker jeg ham alt mulig held og lykke.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I denne periode med økonomisk og finansiel krise er det helt afgørende at have ledere og ansvarlige, der kan udvise ro og uafhængighed. Jean-Claude Trichet, formand for Den Europæiske Centralbank, har i sin embedsperiode været i stand til at modstå presset fra stats- og regeringschefer. Det er nødvendigt, at hans efterfølger udviser samme kvaliteter og er ligeså kompromisløs. Jeg stemte for italienske hr. Draghis kandidatur på grund af hans fremragende ry, og fordi han gjorde et godt indtryk under Økonomi- og Valutaudvalgets høring med ham. Hans karriere, især hans erfaring som direktør for Italiens nationalbank, gør ham forhåbentlig i stand til på bedst mulig vis at håndtere de mange udfordringer, der ligger foran ham som formand for Den Europæiske Centralbank.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Hr. Draghis akademiske og faglige baggrund og høringen i Parlamentet har vist, at han har en indgående forståelse for og klare meninger om den nødvendige uddybning af den økonomiske styring i EU og også om vigtigheden af euroens stabilitet med henblik på genoptagelse af væksten. På den baggrund og i lyset af det vigtige embede som formand for Den Europæiske Centralbank opfylder hr. Draghi alle betingelser for at kunne udfylde det mandat, nu han er blevet indstillet til, med kompetence og dedikation.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I maj 2011 foreslog Rådet sammen med Parlamentet udnævnelsen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) i en otteårig periode fra den 1. november 2011. Økonomi- og Valutaudvalget interviewede kandidaten, som besvarede spørgsmål fra medlemmer af udvalget. Han snakkede f.eks. om den græske gæld og gav blandt andet udtryk for sin holdning om, at Den Europæiske Centralbank skal blive ved med at arbejde på at bevare valutastabiliteten. Udvalget anbefalede efterfølgende udnævnelsen af hr. Draghi. Eftersom kandidaten lever op til kravene for at udfylde posten som formand for Den Europæiske Centralbank, vil jeg ligeledes gerne give udtryk for min støtte til udnævnelsen af ham.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Selv om afstemninger om udnævnelse af visse europæiske oligarker ifølge reglerne skal foregå ved hemmelig afstemning, vil jeg meget gerne fortælle, at jeg stemte imod udnævnelsen af hr. Draghi, fordi der er noget grundlæggende usundt og perverst ved midt i en statsgældskrise at udnævne en tidligere europæisk administrerende direktør for Goldman Sachs. Den periode, han virkede i, og karakteren af den periode, kan ikke have undgået Deres opmærksomhed. Medmindre han bare var en middelmådig direktør, og også selv om han måske ikke var bagmanden, kan det ikke have undgået hr. Draghis opmærksomhed, at han arbejdede for en virksomhed, som stod bag de tilsyneladende lovlige, men dog uærlige, fiflerier med den græske gæld for at retfærdiggøre Grækenlands tilslutning til euroområdet. Derudover kan De ikke ignorere Goldman Sachs rolle i den aktuelle spekulation i statsgæld, ej heller virksomhedens ansvar i den økonomiske og finansielle krise samt de undersøgelser, den undergår i USA. Det faktum, at Goldman Sachs optræder på hr. Draghis CV diskvalificerer ham til denne rolle.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg er meget glad for det resultat, vi har opnået i dag, hvor et bredt flertal har stemt for Rådets anbefaling om at udnævne hr. Draghi til den næste formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg mener rent faktisk, at det er en ære for vores land at have en storslået repræsentant som leder af en strategisk institution som Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er en vigtig anerkendelse af engagementet og kompetencerne hos en mand, der repræsenterer vores land, og som vil få den på en gang svære, men samtidig også prestigefyldte, opgave med at stå i spidsen for Den Europæiske Centralbank i en situation, hvor Europa står over for konsekvenserne af en alvorlig økonomisk og finansiel krise. Jeg håber, at man på det forestående møde i Rådet officielt bekræfter hans udnævnelse, og at hr. Draghi vil være i stand til at lede Den Europæiske Centralbank fra november og i de næste otte år med samme høje grad af ubestridelig professionalisme, som han tidligere har vist, og til at føre EU's politik i retning af genoprettelse som en garant for, at Europas finanser opnår stabilitet og styrke.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Vi er glade for indstillingen af hr. Draghi som kommende formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), fordi han har vist, at han har en professionel profil, der lever op til det niveau, som er nødvendigt for at kunne bestride dette prestigefyldte embede samt langvarig og anerkendt erfaring i den internationale finans- og banksektor. Vi ønsker den tidligere direktør for Italiens nationalbank tillykke med kandidaturet og med, at han under høringen i Parlamentet var i stand til at vise sine evner til og potentiale for at håndtere de problemer, han uundgåeligt kommer til at stå over for. Vi mener, at indstillingen af ham er en succes for Italien, som han kommer til at kunne repræsentere på et højt niveau i en af de mest prestigefyldte europæiske institutioner. Vi ønsker ham alt det bedste i hans arbejde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − Parlamentet – der henviser til Rådets henstilling af 16. juni 2011 (10057/2011), der henviser til forretningsordenens artikel 109, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0229/2011), der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 20. maj 2011 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank for en embedsperiode på otte år begyndende den 1. november 2011, der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under indtryk af nødvendigheden af fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130 i TEUF, og som henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et CV fra kandidaten samt svarene på det fremsendte spørgeskema – afgiver positiv udtalelse om Rådets indstilling om udnævnelse af Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg er imod denne udnævnelse.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hr. Draghi er en fuldstændig uegnet kandidat til topposten i Den Europæiske Centralbank. Hav var næstformand og administrerende direktør for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvor hans ansvarsområder omfattede Europa og kontakt med de nationale regeringer i Europa. Det var lige på det tidspunkt, hvor Grækenland indgav forfalskede tal til EU vedrørende landets underskud og budget. I den forbindelse beskyldes Goldman Sachs for at have rådet Grækenland i forbindelse med denne forfalskning. Ud over disse lyssky handlinger er hr. Draghi også meget åben for kritik af hans kompromisløse standpunkt imod en nedskæring af gælden i Grækenland og for redningsplanen. Som repræsentant for en af euroområdets sydlige medlemsstater, der står over for enorme finansielle problemer, sender udnævnelsen af ham også et helt forkert signal til de af markederne og vores borgere, der ikke ønsker en overførselsunion, men som hellere vil have en stabil valuta.

Den rigtige kandidat ville have været Tysklands Axel Weber. Han stillede sig imidlertid ikke til rådighed til posten i erkendelse af de fejlagtige tiltag der blev taget med velsignelsen af hr. Draghi. Indstillingen af hr. Draghi kan ses som endnu et søm i euroens kiste og en trussel mod EU generelt.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Efter den fremragende høring, som blev afholdt af Økonomi- og Valutaudvalget, stemmer jeg med overbevisning for indstillingen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB). Min stemme er en bekræftelse på, at det i disse vanskelige krisetider, er den rigtige person, som er blevet valgt til at lede Den Europæiske Centralbank. Jeg er overbevist om, at hr. Draghi vil vide, hvordan den fremtidige rolle som formand for Den Europæiske Centralbank skal håndteres, som han også har vist i sin tid i Italiens nationalbank, og at han vil håndtere rollen ved at stille sin omfattende erfaring og store kompetence til rådighed for Europa. Jeg er meget tilfreds med den fremgang, som Italiens nationalbank, som er den italienske eliteinstitution, der har været igennem den størst mulige udvikling, har gennemgået og vil gerne endnu en gang fremhæve hr. Draghis tekniske profil, den kommende formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg er overbevist om, at Rådet bekræfter Parlamentets positive afstemning og garanterer i min kapacitet af medlem af Økonomi- og Valutaudvalget hr. Draghi, at vi er parate til at deltage i et frugtbart samarbejde med Den Europæiske Centralbank, især i denne for euroen og for EU så vanskelige tid.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af betænkningen af Økonomi- og Valutaudvalget og efter processen med høringen og bedømmelsen af kandidatens papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under indtryk af nødvendigheden af fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130 i TEUF, stemte jeg for betænkningen om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank, og jeg hilser hr. Draghis udnævnelse velkommen.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg kan kun være for valget om at udnævne hr. Draghi til ny formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) for en embedsperiode på otte år begyndende næste november. Kandidatens CV giver i høj grad indtryk af en profil med stor faglighed og livserfaring og præsenterer et billede af en af nutidens mest storslåede italienere i det globale økonomiske landskab. I disse vanskelige tider mener jeg, at det er af afgørende betydning at have en person af højeste kaliber i spidsen for Den Europæiske Centralbank, og hr. Draghi lever til fulde op til denne profil.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Centralbanks (ECB) primære strategiske mål er at bevare prisstabiliteten i EU, og at gøre dette til et af de primære bidrag til at løse de økonomiske og finansielle vanskeligheder, som medlemsstaterne oplever. Med en uddannelse fra La Sapienza-universitetet i Rom og en Ph.D.-grad i økonomi fra Massachusetts Institute of Technology er hr. Draghi direktør for Italiens nationalbank, medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd og Generelle Råd, medlem af bestyrelsen for Den Internationale Betalingsbank, Italiens repræsentant for Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling og Den Asiatiske Udviklingsbank samt formand for Rådet for Finansiel Stabilitet.

Jeg stemmer for udnævnelsen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank, fordi jeg mener, at han har en omfattende akademisk baggrund og bred faglig erfaring, og fordi jeg er for, at de europæiske institutioner udviser et stærkt engagement i at bekæmpe inflation og styrke den fælles valuta og for holdbarhed i statsgældskrisen. Jeg mener også, at den nye formand for Den Europæiske Centralbank kommer til at indføre en kultur af ærlighed og fasthed og til at hjælpe med at fastlægge en robust og konsekvent økonomisk politik og dermed til at sende et klart signal om tillid til de internationale markeder.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Udnævnelsen af hr. Draghi som leder af Den Europæiske Centralbank (ECB) er efter min mening en fuldstændig velbegrundet beslutning, eftersom den lever op til EU's ønske om at fortsætte det arbejde, der blev startet af den nuværende formand, hr. Trichet. I en situation, hvor økonomien i visse lande, som f.eks. Grækenland, svækker euroen, er den vilje og beslutsomhed, som hr. Draghi udviser i forhold til at holde en fast kurs i retning mod en stærk valuta et uundværligt tiltag til at sikre EU-økonomiens troværdighed. Jeg hilser ligeledes udnævnelsen af en mand, der har alle de nødvendige kvaliteter til at bestride en sådan post, velkommen. Hans erfaringer i Rådet for Finansiel Stabilitet og som direktør for Italiens nationalbank er en betydelig fordel for institutionens synlighed på internationalt niveau og dermed for EU's position som verdens største økonomiske magt. I lyset af de problemer, vi skal løse for at genoprette vores økonomi, er jeg glad for udnævnelsen af en mand, der har kunnet skabe enighed, og som har vist sig at være i stand til at kunne bane vejen for en stabil, stærk og konkurrencedygtig monetær union.

Betænkning: Barbara Matera (A7-0191/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den sender et klart signal om EU's solidaritet med den krise, den europæiske befolkning står i for øjeblikket. I dette tilfælde anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til at støtte tidligere arbejdstagere hos General Motors Belgium og fire af virksomhedens leverandører inden for automobilsektoren mellem juni 2010 og oktober 2010.

Alle afskedigede arbejdstagere vil være omfattet af individualiserede foranstaltninger støttet af finansiering på i alt 9,59 mio. EUR. Det er tredje gang EGF er blevet anvendt i 2011. Derfor mener jeg, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt at gøre brug af fonden i dette tilfælde.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette initiativ for at hjælpe de 2 834 afskedigede arbejdstagere fra General Motors Belgium med reintegration på arbejdsmarkedet, fordi virksomheden som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise ikke har været i stand til at udvide produktionsanlægget i Antwerpen. Jeg hilser den aftale, som de sociale parter har indgået vedrørende den foreslåede pakke af foranstaltninger, velkommen.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen af fru Matera, fordi sagen, som blev præsenteret af Belgien vedrørende anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), opfylder betingelserne for at anvende fonden. De 9 593 931 EUR, der blev ansøgt om til de 2 843 [sic] afskedigede hos General Motors og fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i den fire måneder lange referenceperiode (juni til oktober 2010), anvendes udelukkende til reintegration af disse arbejdstagere, som er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen på verdensmarkedet, og vil på ingen måde blive udbetalt til den virksomhed, der står bag disse afskedigelser.

  David Casa (PPE), skriftlig. − Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bidrager til at afbøde de følger, ændringerne i verdenshandelsmønstrene har på arbejdstagere. I forbindelse med General Motors Belgium mener jeg, at ordførerens konklusioner er berettigede, og derfor har jeg besluttet at stemme for sagen.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser det arbejde, der er blevet udført på baggrund af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), ikke mindst støtten til bilindustrien, der er blevet påvirket af den økonomiske og finansielle krise, velkommen. Jeg stemmer ligeledes for at anvende EGF til fordel for Belgien, til gavn for arbejdstagerne i automobilsektoren, gennem foranstaltninger, der udgør en koordineret pakke af individualiserede tilbud med henblik på at reintegrere dem på arbejdsmarkedet.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. − Det er vigtigt, at Parlamentet repræsenterer det store potentiale i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Efter de mange afskedigelser i General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren bad Belgien sidste år den 20. december 2010 om hjælp fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at efteruddanne de 2 834 afskedigede arbejdstagere. Denne europæiske fond blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af ændringer i verdenshandelen. Jeg er glad for, at Parlamentet i dag godkendte denne støtte, som vil gøre det muligt for de afskedigede arbejdstagere at modtage hjælp, især i forbindelse med jobsøgning og uddannelse. Det er gode nyheder for de tusindvis af ramte familier.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Vi har endnu en gang valgt at støtte anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – denne gang for at hjælpe omkring 2 800 mennesker, som har mistet deres arbejde i Belgien – fordi Europa fortsat lider under virkningerne af den økonomiske krise, og fordi usædvanlige tider kræver usædvanlige foranstaltninger.

Vi mener dog, at vi i fremtiden i stedet bør anvende de instrumenter, der allerede findes, navnlig Den Europæiske Socialfond, for at øge beskæftigelsesegnetheden for dem, der er blevet afskediget. Der vil sandsynligvis ikke være brug for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den kommende budgetperiode.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) efter afskedigelserne i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører. De belgiske myndigheders indsats skal dog også fremhæves: de har fremlagt en række vigtige foranstaltninger med henblik på at hjælpe de ramte arbejdstagere i deres jobsøgning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Fondens anvendelsesområde blev i 2009 udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere, der blev afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR til reintegration af 2 834 arbejdstagere i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører i Antwerpen. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og Kommissionen henstiller således til budgetmyndigheden at godkende ansøgningerne. Fonden skal anvendes hurtigt og effektivt, så de arbejdstagere, der har behov for den, ikke kommer til at vente.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. EGF blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den 20. december 2010 indgav virksomheden General Motors Belgium, inden for automobilsektoren, en ansøgning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på grund af 2 834 afskedigelser hos virksomheden og fire af dens leverandører.

Den aktuelle økonomiske og finansielle krise gør, at EGF spiller en vigtig rolle med hensyn til at afhjælpe de sociale følger af, at mange virksomheder går konkurs, hvilket ofte skyldes de aggressive økonomiske politikker på fremadstormende markeder. Dette er den tredje ansøgning, der skal behandles under 2011-budgettet. Eftersom ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, er jeg enig i ordførerens anbefalinger, og stemmer for dette forslag til beslutning.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der har været tilfælde af ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med masseafskedigelser i hele Europa. Denne sag vedrører anvendelsen af mere end 9 mio. EUR, der skal gøre det muligt for Belgien at yde støtte til ca. 2 800 afskedigede arbejdstagere inden for automobilsektoren. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet. Efter fradrag af den aktuelle anmodning fra de disponible bevillinger er der stadig en bevilling på 489 628 679 EUR til rådighed inden for et årligt loft på 500 mio. EUR indtil udgangen af 2011.

Selv om vi er for anvendelsen, fordi det er vigtigt at yde støtte til disse arbejdstagere, vil vi gerne give udtryk for vore forbehold over for og kritiske holdning til fonden, da vi mener, at det i udgangspunktet ville have været vigtigere at træffe foranstaltninger til at forhindre arbejdsløshed. Derfor er det nødvendigt at ændre de nyliberale politikker i EU, herunder EU's insisteren på deregulering og liberalisering af den internationale handel.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om vi stadig indtager en kritisk holdning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), da vi mener, at det i udgangspunktet ville have været vigtigere at træffe foranstaltninger til at forhindre arbejdsløshed, stemte vi for anvendelse af fonden for at yde støtte til arbejdstagere, der rammes af følgerne af virksomheders omstrukturering eller af liberaliseringen af den internationale handel. Denne sag vedrører anvendelsen af mere end 9 mio. EUR, der skal gøre det muligt for Belgien at yde støtte til ca. 2 800 afskedigede arbejdstagere inden for automobilsektoren. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet.

Derfor er der efter fradrag af den aktuelle anmodning fra de disponible bevillinger stadig en bevilling på 489 628 679 EUR til rådighed inden for et årligt loft på 500 mio. EUR indtil udgangen af 2011. Det er utrolig symptomatisk, at der er anvendt lidt mere end 10 mio. EUR af det planlagte beløb i en periode, hvor den sociale og finansielle krise er blevet forværret, og det i sig selv beviser, at der som minimum er behov for en revision af de forordninger, der regulerer fonden.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde tilstrækkelig støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR. I april 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den finansielle og økonomiske krise. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse, og jeg finder det rigtigt at støtte ansøgningen. Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra et møde i 2008 bekræftede betydningen af at sikre en hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser vedrørende anvendelse af fonden, under fuld overholdelse af den interinstitutionelle aftale.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste denne betænkning velkommen, fordi Belgien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i NUTS II-regionen Antwerpen i Belgien. Belgien indgav den 20. december 2010 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser hos General Motors Belgium og fire af virksomhedens leverandører og supplerede den med yderligere oplysninger i tiden indtil den 24. januar 2011. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 9 593 931 EUR.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Belgien, fordi jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til at støtte arbejdstagere i problemer som følge af den økonomiske krise. Som det er blevet sagt flere gange, har EGF siden 2006 ydet praktisk støtte til europæiske arbejdstagere afskediget enten af årsager i tilknytning til deres virksomheds udflytning eller efter ændringen i 2009 som følge af den økonomiske krise for at hjælpe dem til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en anmodning om støtte i forbindelse med 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i NUTS II-regionen Antwerpen i Belgien i den fire måneder lange referenceperiode fra den 14. juni til den 14. oktober 2010 i form af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene.

Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise, som især har ramt virksomheden General Motors Belgium. I den forbindelse er der navnlig blevet henvist til den uforudsete karakter af afskedigelserne og til afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller national plan.

Lad os huske på, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og som sådan fortjener en særskilt tildeling, så overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger, bliver overflødige.

Vi mener, at ansøgningen lever op til kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og vi anbefaler, at den godkendes ved at fremlægge vores positive udtalelse om den. Det er imidlertid stadig vigtigt, at forordningen om oprettelse af EGF revideres, så problemet med, at multinationale virksomheders omstrukturering eller flytning forårsager afskedigelser med efterfølgende anvendelse af EGF, løses.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg undlod af stemme af hensyn til de belgiske arbejdstagere hos Opel i Antwerpen, der er blevet ofret i globaliseringens navn. I lyset af den situation, de er blevet kastet ud i som en konsekvens af de nyliberale politikker, EU har været fortaler for, kunne man føle sig berettiget til at stemme imod de usle beløb, som den europæiske elite ønsker at tildele dem. Disse små beløb kan imidlertid lindre deres smerter. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Det fremmer de udflytninger, som det amerikanske firma, General Motors, gennemfører. Det øger appetitten hos multinationale virksomheder og deres milliardærchefer for profit. Det burde være den profit, der skulle tages af, i stedet for de penge, der tages fra de europæiske skatteydere og bruges til at hjælpe arbejdstageren.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − Det er en kendt sag, at anvendelsen af fonden vedrører 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i regionen Antwerpen i Belgien i den fire måneder lange referenceperiode fra den 14. juni til den 14. oktober 2010. Afskedigede medarbejdere modtager støtte i form af individualiserede tilbud, der støttes af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som yder en støtte på 9,59 mio. EUR til finansieringen af disse tilbud. Jeg er ikke imod at anvende finansiel støtte til afskedigede arbejdstagere i Belgien. Men jeg synes, at reglerne for at anvende fonden skal ændres, for at gøre det muligt at yde støtte til mindre udviklede medlemsstater i EU.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) modtager en årlig finansiering på 500 mio. EUR med det formål at yde finansiel støtte til arbejdstagere, der er ramt af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Det anslås, at mellem 35 000 og 50 000 arbejdstagere kunne have gavn af denne støtte på årsbasis. De penge kan bruges til at hjælpe med at finde nye job, til skræddersyet uddannelseshjælp, hjælp til at blive selvstændig eller til hjælp til start af egen virksomhed, mobilitet og støtte til dårligt stillede eller ældre arbejdstagere. På grund af 2 834 afskedigelser hos bilfabrikanten General Motors Belgium, som desuden har ført til afskedigelser hos fire leverandører, skal der ydes støtte på 9 593 931 EUR fra EGF til Belgien. Jeg stemte for betænkningen, fordi det netop er formålet med fonden.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der kommer i en ugunstig situation som følge af afskedigelser eller andre ændringer som følge af globaliseringen i den internationale konkurrence. Jeg hilser det faktum, at de gentagne anmodninger fra Parlamentet har resulteret i betalingsbevillinger på 47 608 950 EUR på budgetposten vedrørende EGF, velkommen. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Penge fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) skal anvendes målrettet og målbevidst. Der skal ydes finansiel støtte så hurtigt som muligt, især i de tilfælde, hvor en enkelt virksomhed har afskediget tusindvis af arbejdstagere. Forsinkelser i finansiel støtte kan have særdeles smertelige og vanskelige konsekvenser, og derfor er det utrolig vigtigt at anvende EGF og svare på medlemsstaternes ansøgninger med det samme. Det skal bemærkes, at dem, der er blevet afskediget, og deres familier oplever uoverskuelig moralsk og materiel skade. Mere end noget andet har de store vanskeligheder ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og de har ikke mulighed for at studere eller tage en efteruddannelse. Derfor er det meget vigtigt at sikre, at disse mennesker modtager rettidig økonomisk bistand, der gør dem i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Fordi den økonomiske bistand er så vigtig bifalder jeg forslaget om at yde økonomisk bistand fra EGF til Belgien efter masseafskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium. Jeg opfordrer ligeledes andre medlemsstater, hvor virksomheder afskediger arbejdstagere på grund af den finansielle krise, til med det samme at søge økonomisk bistand for at mindske de negative konsekvenser, håndtere beskæftigelsesspørgsmål og tilskynde bevarelse og skabelse af arbejdspladser.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Desværre er vi endnu en gang blevet bedt om at stemme om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Jeg siger desværre, fordi en indblanding af denne art forudsætter en meget vanskelig situation. På den anden side må vi imidlertid rose dette organ, som gør det muligt at redde en situation, der kunne have bragt industrielle sektorer og frem for alt mange arbejdstagere i stor fare. Jeg er enig i tildelingen og anvendelsen af fonden, men det må kun være et midlertidigt tiltag. Løsningen skal understøttes af en langsigtet strategi, hvor formålet er at støtte den europæiske økonomi for at sikre, at den kan holde trit med det globaliserede marked, vi lever i.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den 14. april 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den intrenationale økonomiske og finansielle krise. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR til Belgien, baseret på 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører. Eftersom ansøgningen opfylder de nødvendige betingelser for anvendelse af den økonomiske støttemekanisme, stemte jeg for denne betænkning.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af 2 834 arbejdstagere, der blev afskediget i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører i automobilsektoren i Antwerpen. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af følgende elementer: forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise, den uforudsete karakter af afskedigelserne, påvisning af antallet af afskedigelser, redegørelse for den uforudsete karakter af afskedigelserne, indkredsning af de virksomheder og arbejdstagere, der vil være omfattet af støtten, det pågældende område og dets myndigheder og interessehavere, afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller national plan, den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres. For at sikre at disse mennesker reintegreres på arbejdsmarkedet stemmer for jeg for forslaget.

  Jacek Protasiewicz (PPE), skriftlig. − Jeg stemte for denne betænkning, fordi den støtter Kommissionens forslag om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at hjælpe 2 834 arbejdstagere, der blev afskediget hos virksomheden General Motors Belgium, med at finde arbejde, hvilket også stemmer overens med min og PPE-gruppens holdning. Endvidere fremgår det af betænkningen, at 2011-budgettet for første gang udviser betalingsbevillinger (47 608 950 EUR) vedrørende EGF. Det betyder, at EGF er blevet anerkendt som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en passende tildeling for at kunne opfylde disse målsætninger, samtidig med at overførsler fra ubrugte budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger, bliver overflødige. Jeg støtter ligeledes ordførerens opfordring til i forbindelse med den kommende revision af EFG-forordningen at se på det forhold, at multinationale virksomheders omstrukturering eller flytning i tider med store ændringer i verdenshandelsmønstrene, især under en finansiel krise, påvirker almindelige arbejdstagere, der rammes hårdest af følgerne, hvorfor behovet for at anvende EFG opstår.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Formålet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er at yde støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det er lige præcis med det i baghovedet, at de 2 834 afskedige arbejdstagere fra General Motors i regionen Antwerpen, skal tilbydes hurtig støtte. Vi er nødt til at støtte Parlamentets forslag om at anvende 9 593 931 EUR til specifikke individualiserede tilbud såsom hjælp til jobsøgning, træning i jobsamtaler, hjælp til start af egen virksomhed og individuel faglig uddannelse. I lyset af konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise må Europa stå sammen og vise solidaritet og derfor også reagere på Belgiens ansøgning. Ikke desto mindre fritager den europæiske bistand ikke virksomhederne for deres ansvar og for at foretage de nødvendige tiltag for at tilpasse deres strategier til de aktuelle udfordringer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) − Jeg stemmer for. Vi anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af EGF, bifalder på den baggrund den forbedrede procedure, Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende fonden, håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af fonden. Derfor minder vi om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, påpeger den rolle, som EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet, kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af EGF-støttede foranstaltninger.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Det synspunkt, der er givet udtryk for i dag, vedrører de 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og Kommissionen har således henstillet til budgetmyndigheden at godkende ansøgningerne. Parlamentet har i dag stillet sig positivt i forhold til emnet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) De tidligere arbejdstagere og de fire leverandører til Opel i Antwerpen er stadig vrede over den måde, de er blevet behandlet på af GM. Opel i Antwerpen var en moderne og succesrig bilsamlingsvirksomhed. Alligevel besluttede GM sig arrogant nok til at skrotte 2 834 arbejdspladser. Antwerpen fik ikke en chance trods mange forsøg på at finde en køber. Belgien ansøgte med rette om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelen. Efter en positiv udtalelse fra Kommissionen besluttede Parlamentet i dag helt korrekt at stille et samlet beløb på 9 593 931 EUR til rådighed fra EGF for at afbøde virkningen på disse arbejdstagere, der er blevet afskediget. Jeg er glad for, at Parlamentet i dag udtrykkeligt giver udtryk for, at Opels ledelse har udvist manglende vilje til at tilpasse sig de aktuelle udfordringer. Parlamentet er også helt berettiget kritisk over for måden Opel-krisen blev taklet på af de involverede medlemsstater. Der manglede koordination af de langsigtede foranstaltninger til støtte for denne sektor i de forskellige nationale genopretningsplaner. Alle disse ting til sammen efterlader en særlig dårlig smag i munden.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 blev Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) oprettet for at yde støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af strukturelle ændringer i den internationale økonomi. Med et budget på 500 mio. EUR for 2011 mener Kommissionen, at der skal stilles 9 593 391 EUR til rådighed for Belgien, så landet kan håndtere afskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium og dens fire leverandører og producenter i regionen Antwerpen. Jeg synes, EGF skal finansiere aktive tiltag til reintegration på arbejdsmarkedet og dermed gøre det muligt at lære nye færdigheder, og at disse tiltag skal tilpasses den nye arbejdssituation, de 2 834 arbejdstagere står overfor. Jeg synes også, at de europæiske institutioner skal fremskynde anvendelsen af EGF for Belgien, eftersom medlemsstaterne garanterer integration i et aktivt liv for de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen. Jeg vil også gerne understrege, at EGF ikke skal fungere som erstatning for General Motors Belgiums juridiske og finansielle ansvar, men snarere som supplerende støtte fra EU's side med henblik på at mindske de sociale vanskeligheder, disse arbejdstagere står overfor.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med virksomheden General Motors Belgium i regionen Antwerpen, som beskæftiger sig med fremstilling af maskiner og udstyr.

Efter de 2 834 afskedigelser den 20. december 2010 indsendte Belgien en ansøgning om anvendelse af EGF. Denne ansøgning vedrørte afskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium og fire af dens leverandører. I perioden fra 14. juni til 14. oktober blev der afskediget 1 336, mens 1 498 blev afskediget før og efter den pågældende periode.

Som et resultat af den økonomiske og finansielle krise er der sket et alvorligt fald i efterspørgslen på personbiler og erhvervskøretøjer i Europa, hvilket har medført et betydeligt fald i produktionen af motorkøretøjer. Der kunne i Belgien konstateres et fald på 23,8 % for samling af motorkøretøjer og på 34,8 % for produktion af personbiler i 2009 sammenlignet med 2008.

Jeg vil gerne påpege den vigtige rolle, EGF spiller for reintegration af afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Jeg opfordrer til en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af EGF-støttede foranstaltninger. EGF skal anvendes ligeligt at alle medlemsstater.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) En meget stort flertal i Parlamentet godkendte fru Materas betænkning om anvendelse af 9,5 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til lukningen af General Motors' Opel-afdeling i Antwerpen (Belgien). Jeg stemte imod betænkningen, fordi den finansierer afskedigelsen af 2 834 arbejdstagere i en virksomhed, som modtog et lån på 5 mia. USD fra de amerikanske myndigheder i sommeren 2010. Derudover gjorde salget af mange brands det muligt for virksomheden at vende sin økonomiske situation så sent som i efteråret 2010 og genvinde sin notering på aktiemarkedet i november 2010. Myndighederne, det være sig de europæiske, de nationale eller regionale, afgiver deres magt ved at acceptere at anvende offentlige penge til at fremskynde lukningen af en fabrik, der ikke medfører andet end afskedigelser. Denne beslutning bliver endnu mere uacceptabel i lyset af, at den træffes på et tidspunkt, hvor EU og dets medlemsstater vedtager spare- og budgetforanstaltninger, der understøtter den økonomiske recession, fjernelse af offentlige ydelser, arbejdsløshed, jobusikkerhed, lønnedskæringer og sociale uligheder.

Betænkning: Carlo Casini (A7-0197/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, eftersom den nye foreslåede version af artikel 51 sigter på tre vigtige ting: for det første at gøre bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, for det andet at ændre betingelserne for bestemmelsens anvendelse og for det tredje at fastlægge dens normative indhold.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) I betænkningen af min kollega, hr. Casini, tages de problemer, der er med at fortolke og anvende artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden, op, og der gøres et positivt forsøg på at løse dem. Jeg deler hr. Casinis synspunkt om, at en fortolkning af forretningsordenen eller retningslinjerne for at lette gennemførelsen ikke er nok. Betingelserne for bestemmelsens anvendelse med fælles møder og fælles afstemning, og her tænker jeg særlig på kriterierne "kompetence og væsentlig betydning" af det pågældende emne, er klare og fjerner den juridiske usikkerhed, der har hersket indtil nu. Jeg ønsker tillykke med det gode arbejde og håber, at betænkningen kan lette Parlamentets arbejde gennem større anvendelse af disse procedurer.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for betænkningen, fordi den ændring der overvejes for artikel 51, ud over at være en innovativ samarbejdsmetode mellem forskellige udvalg, også vil gøre artikel 51 lettere at forstå og anvende. I betænkningen klarlægges betingelserne for gennemførelsen, og dens normative indhold fastlægges.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I denne betænkning foreslås ændring af artikel 51, efter at Formandskonferencen havde rejst problemet vedrørende begrænsningen af forretningsordenen i forbindelse med fælles udvalgsmøder. I betænkningen præsenteres et forslag til ændring af forretningsordenen, ifølge hvilket betingelserne for anvendelse af artikel 51 kontrolleres mere grundigt og i henhold til strengere kriterier, herunder af Formandskonferencen. Det faktum, at fælles møder kun kan finde sted, hvis det pågældende spørgsmål er af væsentlig betydning, sikrer, at der ikke sker uberettiget omfattende anvendelse af en procedure, der i sig selv har en helt ekstraordinær karakter. Jeg stemmer for hr. Cassinis betænkning.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen, da den i betydelig grad forbedrer samarbejdet mellem udvalg som en del af en nødvendig parlamentarisk reform. Med dette forslag gives der svar på underliggende spørgsmål vedrørende et udvalgs kompetence i sager, hvor en lovgivningssag er af væsentlig betydning, samtidig med at principperne om lighed og samarbejde overholdes.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentets forretningsorden, der blev revideret i maj 2009, indeholder nu en ny procedure for fælles udvalgsmøder, når en sag ikke klart henhører under et udvalgs kompetence. På trods af den fulde gennemførelse af denne nye artikel er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender blevet pålagt at klarlægge og konsolidere bestemmelsens indhold, så den bliver mere letlæselig, især i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Det er klart, at en opdeling af udvalgenes kompetencer giver visse overlap, som det kan være svært at skelne mellem, og derfor mener jeg, at denne afklaring er et positivt skridt, og at den foreslåede nye formulering vil muliggøre større sammenhæng i anvendelsen af forretningsordenens artikel 51.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette udkast til betænkning vedrører ændring af artikel 52 i Europa-Parlamentets forretningsorden efter både nedsættelse af en arbejdsgruppe om revision af forretningsordenen og en beslutning af Formandskonferencen. Den 6. maj reviderede Parlamentet sin forretningsorden og indførte i artikel 51 en ny "procedure med fælles udvalgsmøder" for at strømline procedurer vedrørende godkendelse af sager, der går ud over et enkelt udvalgs kompetencer, således at plenarforsamlingen forelægges en enkelt betænkning, der afspejler alle involverede udvalgs holdninger. Udvalgsformandskonferencens behandling af et forslag til retningslinjer i henhold til artikel 51 har ført til en anmodning fra Udvalgsformandskonferencens formand til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Med dette forslag klarlægges de involverede aspekter og overdrager vedtagelse til plenarmødet under hensyntagen til gældende forretningsorden. Derfor er jeg enig i ordførerens anbefaling om, at de "fælles udvalg" skal være "korresponderende udvalg" i henhold til forretningsordenen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. I forbindelse med kapitlet om udvalgssamarbejde foreslog arbejdsgruppen ikke alene at styrke det associerede udvalgs stilling i proceduren med associerede udvalg, men også at udvikle en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Tankegangen for forslaget var, at i særlige tilfælde, hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, kan den også fordeles mellem flere udvalg. Kompetencekonflikter skal løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. Medlemmerne af de pågældende udvalg fremlægger en fælles erklæring om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret. Efter min mening kræver det mere end bare en fortolkning af forretningsordenen eller retningslinjerne for at lette gennemførelsen af denne proces. Der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure, som skal afgøres med flertal på plenarmødet. Vi er nødt til at have mere letforståelige bestemmelser, fordi chancen for, at de gennemføres, således bliver større.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Den grundlæggende tankegang for forslaget var, at i særlige tilfælde, "hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, men derimod også kan fordeles mellem flere udvalg, bør kompetencekonflikten løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. De pågældende udvalg afholder fælles møder, således at alle kan drøfte spørgsmålet, og der tydeligere kan afdækkes flertal og mindretal på tværs af udvalgene. Medlemmerne af de pågældende udvalg stemmer derefter i fællesskab om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret. Jeg hilste derfor forslaget velkommen.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi støtter ændringen af Europa-Parlamentets forretningsorden, hvorved det bliver muligt for Formandskonferencen at bestemme, at der skal anvendes en procedure med fælles udvalgsmøder og en fælles afstemning, hvor en lovgivningssag er af væsentlig betydning. Dette kan imidlertid kun ske, hvis sagen er af væsentlig betydning og på udelelig måde henhører under flere udvalgs sagsområder. Formålet med denne ændring er at understrege den ekstraordinære karakter af proceduren og er berettiget blandt andet med hensyn til den tekniske og administrative byrde, som denne procedure indebærer. Vi mener, at alt dette i høj grad i en indledende fase vil kunne give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" til afstemning på plenarmødet i sager af væsentlig betydning.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − En hvilken som helst bestemmelse i forretningsordenen bør sigte på tre ting: at gøre bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, at ændre betingelserne for bestemmelsens anvendelse og at fastlægge dens normative indhold. Jeg er helt enig med ordføreren.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for hr. Casinis betænkning om ændring af artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden, fordi ændringen er resultatet af det arbejde, som sammenfatter de bestemmelser, hvori det klarlægges, på hvilket område artikel 51 kan finde anvendelse. Den nye tekst forenkler artiklen, idet der ikke henvises til andre bestemmelser, og idet standardproceduren for, hvornår to udvalg kan sætte sig sammen for at diskutere vigtige emner af gensidig interesse, er bedre reguleret. Formålet med ændringen er derfor at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter og "gøde jorden" for en forhandling. De fælles udvalg bliver i denne procedure korresponderende udvalg i henhold til forretningsordenen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. Som en del af denne proces blev der udviklet og en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Der blev udtrykt tvivl omkring gennemførelsen af denne nye form for samarbejde mellem udvalgene, og denne tvivl blev taget op af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender mener, at dette ikke blot er et spørgsmål om fortolkning, men at der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure, der skal afgøres ved en afstemning på plenarmødet med det flertal, der gælder for forretningsordenen, nemlig flertallet af medlemmerne. Jeg er enig i den indgivne version, der gør artiklen mere klar og anvendelig, og derfor stemte jeg for ændringen af den.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Formålet her er at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" i sager af væsentlig betydning. Ændringen af artikel 51 har vist sig at være absolut nødvendig, fordi den gør bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, ændrer betingelserne for bestemmelsens anvendelse og fastlægger dens normative indhold. For at nå disse mål skal de to betingelser præsenteres på en klar og umiddelbart forståelig måde. Det er nødvendigt, at emnet på udelelig måde henhører under flere udvalgs kompetencer, og endelig skal de praktiske konsekvenser af artiklens anvendelse for gennemførelsen af den lovgivningsmæssige proces fastlægges. De fælles udvalg bliver i denne procedure korresponderende udvalg i henhold til forretningsordenen. Jeg stemmer for det pågældende forslag for at få ændret artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden om procedurerne med fælles udvalgsmøder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. I forbindelse med kapitlet om udvalgssamarbejde foreslog arbejdsgruppen ikke alene at styrke det associerede udvalgs stilling i proceduren med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50 (tidl. artikel 47) – men også at udvikle en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Den grundlæggende tankegang for forslaget var, at i særlige tilfælde, "hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, men derimod også kan fordeles mellem flere udvalg [...], bør kompetencekonflikten løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. De pågældende udvalg afholder fælles møder, således at alle [...] kan drøfte spørgsmålet, og der tydeligere kan afdækkes flertal og mindretal på tværs af udvalgene. Medlemmerne af de pågældende udvalg stemmer derefter i fællesskab om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret [...].

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Denne betænkning støtter forslaget om at ændre artikel 51 i forretningsordenen om procedurerne med fælles udvalgsmøder. De tekstmæssige konflikter i artiklen kan ikke løses gennem fortolkning alene, da der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure.

Den nye formulering fastlægger klart og forståeligt betingelser for procedurerne med fælles udvalgsmøder, og det er dermed ikke nødvendigt at henvise til andre bestemmelser. Omdefineringen af disse betingelser er berettiget med hensyn til den tekniske og administrative byrde, som denne procedure indebærer. Endelig kan det almindeligt anerkendte mål med fælles udvalgsmøder – at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" i sager af væsentlig betydning – kun opnås, hvis udvalgene forbliver det korresponderende udvalg på alle stadier indtil vedtagelse af retsakten.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Den foreslåede version af artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden er et forsøg på at samle det fremtidige samarbejde mellem flere parlamentsudvalg i en enkelt juridisk ramme. Forslaget er baseret på principperne om lighed og samarbejde. Jeg stemte for.

Betænkning: Enrico Speroni (A7-0242/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for for gennemsigtighedens skyld og for at kunne handle uden at møde hindringer fra det juridiske systems side.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Betænkningen og arbejdet af Retsudvalget gør det klart, at der ikke er nogen grund til at tro, at de rumænske myndigheder har til hensigt at forfølge hr. Severin. Til trods for at der på grund af den falske lobbyvirksomhed kan opstå tvivl med hensyn til, om informanterne har handlet korrekt, henstår der stadig det faktum, at den pågældende sag ikke synes at kunne høre under den kategori, hvor immunitet finder anvendelse. Jeg stemmer for anmodningen om ophævelse af immunitet.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet stemte for ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet hr. Severins immunitet, og det gjorde det ret i. Efter at der blev fremsat beskyldninger om korruption mod ham som følge af offentliggørelsen af artikler i Sunday Times (korruptionsskandalen, der rystede Parlamentet) indledte det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption sag mod hr. Severin på grundlag af oplysninger, ifølge hvilke han angiveligt skulle have accepteret et tilbud om betaling på 100 000 EUR fra repræsentanter for en såkaldt konsulentvirksomhed etableret af Sunday Times til gengæld for hans støtte af et udkast til ændringsforslag til direktiv om indskudsgarantiordninger. Overvåg dette område.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører anmodning om ophævelse af det rumænske medlem af Parlamentet hr. Severins immunitet, efter at det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption den 21. marts 2011 indledte en sag mod ham. Sagen er baseret på oplysninger om, at hr. Severin skulle have modtaget en betaling på 100 000 EUR fra konsulentvirksomheden "Taylor Jones Public Affairs" til gengæld for hans støtte af ændringsforslag til direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger, som vedrørte fristen for refundering til indskydere i tilfælde af en bankfallit. Virksomheden lovede ham ligeledes en betalt rolle som medlem af dens internationale rådgivende komité. Det er efterfølgende kommet frem, at dette var en fiktiv virksomhed etableret af den britiske avis The Sunday Times, hvis adfærd er forkastelig. Selv om hr. Severin siger, at alting skete i forbindelse med en fiktiv virksomhed, der snød ham, at der ikke blev udvekslet penge, og at ingen lovgivning blev ændret, så straffer rumænsk lovgivning en sådan adfærd meget hårdt. I lyset af dette og i lyset af Retsudvalgets anbefaling om at ophæve hr. Severins parlamentariske immunitet, stemmer jeg for betænkningen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Adrian Severin, tidligere vicepremierminister i Rumænien, blev suspenderet fra det socialdemokratiske parti i hans hjemland, efter hans andel i korruptionsskandalen i Parlamentet kom frem i lyset. Han blev ligeledes ekskluderet fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, men han forbliver medlem af Parlamentet. Sammen med to andre medlemmer af Parlamentet er han under anklage for korruption, fordi han angiveligt skulle have støttet et ændringsforslag til gengæld for penge. På trods af det påstår han selv, at alle anklager er fabrikerede. Personligt mener jeg, at min kollegas adfærd er beklagelig, og at ethvert tilfælde af eller blot tegn på korruption er helt uacceptabelt. Vi har brug for lovgivningsmæssige midler til at håndtere lignende situationer, og jeg er af den overbevisning, at hvis nogen begår en lignende overtrædelse, så må vedkommende tage ansvar for sine handlinger. Jeg mener også, at det ville være ret og rimeligt, hvis man i en sådan situation gav afkald på sit medlemskab af Parlamentet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Retsudvalget anbefaler efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat. Jeg er enig i Retsudvalgets anbefaling. Jeg er imidlertid af princip imod proceduren med ophævelse af immunitet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Parlamentet er blevet bedt om at ophæve vores kollega hr. Severins parlamentariske immunitet som følge af en straffesag, hvor han er anklaget for bagvaskelse i henhold til rumænsk strafferet. Der er ikke noget, der tyder på, at der fra den rumænske retlige myndigheds side kunne være tale om et tilfælde af tendentiøs forfølgelse (fumus persecutionis). Heraf følger, at der ikke er nogen tilstrækkelig alvorlig eller særlig grund til at nære mistanke om, at sagen er blevet indledt med det specifikke formål at skade medlemmet politisk. Retsudvalget anbefaler efter at have overvejet de faktuelle og lovgivningsmæssige argumenter for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. På plenarmødet den 6. april 2011 meddelte Parlamentets formand i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, at han den 5. april 2011 havde modtaget en skrivelse fra det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption (den offentlige anklagers kontor, Rumæniens øverste appelret) med anmodning om ophævelse af Adrian Severins parlamentariske immunitet. I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, henviste formanden anmodningen til det kompetente udvalg. På grundlag af adskillige betragtninger, i henhold til artikel 6, stk. 2, i forretningsordenen og efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, anbefaler Retsudvalget, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat.

Henstilling: Alain Cadec (A7-0192/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne har eksisteret siden 2006, og fordi protokollen til denne aftale udløb den 17. januar 2011.

En ny protokol for perioden 2011-2014 finder foreløbig anvendelse, og jeg mener, at dette er tilstrækkeligt for øjeblikket. I protokollen fastlægges en modydelse fra EU til Seychellerne på 16,8 mio. EUR fordelt over tre år, hvoraf 2,22 mio. EUR går til Seychellernes fiskeripolitik. Disse beløb er passende.

Jeg hilser også det faktum, at der i den nye protokol er indeholdt en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, velkommen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for aftalen, fordi den vil være medvirkende til at sprede bæredygtige fangstmetoder i hele verden. Med aftalen sikres ligeledes omfattende kontrol over mængden af fiskede fisk og fiskeriteknikker samt betingelserne for de fisk, der hidrører fra havfiskeri, deres sporbarhed med henblik på fødevaresikkerhed og i kommercielt øjemed. Endvidere modtager Seychellerne 16,8 mio. EUR til at fremme og modernisere øgruppens fiskerisektor og til at fremme lokaludviklingen. Endelig gives der med aftalen tilladelse til, at 60 af den europæiske tunfiskeflådes fartøjer, der fisker i området, nemlig 48 notfartøjer og 12 langlinefartøjer, kan fiske op til 56 000 t/året. Denne aftale bør gøre det muligt for os at vinke farvel til den demagogi, som her i Parlamentet er kommet til udtryk omkring europæiske fartøjer, som fisker i tredjelande. Vores fartøjer på Seychellerne udfører en reguleret aktivitet under skarp kontrol og med stor respekt for miljøet. De opbruger ikke ressourcer, og de støtter lokaludviklingen. Det er aftaler af denne slags, der er garant for disse principper. Endelig har pirattruslen i de senere år forårsaget et fald på 25 % af fiskefangsten på denne fiskeplads, og de nødvendige tiltag må styrkes, for at fartøjer kan fiske under egnede forhold.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Hr. Cadecs betænkning omhandler indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. Jeg støttede denne betænkning, fordi en vurdering af aftalen viser, at den hjælper til at bevare tilstedeværelsen af EU-flåder i området og samtidig til at skabe job i lokalområdet. En af grundene til, at jeg ønskede at støtte aftalen, er, at den i væsentlig grad har bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for dette dokument. Den tidligere fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Republikken Seychellerne, der udløb i januar 2011, og som er blevet fornyet af Kommissionen for en periode på tre år, har medført gensidige fordele for så vidt angår deres interesser inden for tunfiskerisektoren. Denne aftale har gjort det muligt at skabe 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Forlængelsen af denne aftale, som fremmer stabiliseringen af det europæiske marked for tunfiskekonserves, har vist sig at være nyttig, fordi tilstedeværelsen af 60 af den europæiske tunfiskeflådes fartøjer garanteres, og dermed opstår der mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Endvidere har aftalen vist sig at være vigtig, fordi Republikken Seychellerne med den har fået de nødvendige instrumenter til at udvikle ansvarligt fiskeri og dermed øge deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet. Derfor er det min overbevisning, at det er rigtigt at fortsætte ad vejen mod partnerskabsaftaler i denne sektor, der er så vigtig for den europæiske økonomi.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Republikken Seychellerne for en periode på tre år er til gensidig fordel parterne. Protokollen vil være med til at stabilisere det europæiske marked for konserves og ligeledes fremme en politik vedrørende bæredygtigt fiskeri på Seychellerne. Denne aftale repræsenterer 2 900 direkte og indirekte arbejdspladser på Seychellerne og 760 arbejdspladser i Europa.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser fornyelsen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne velkommen, fordi den er til gensidig fordel for EU og på Seychellerne for så vidt angår deres interesser inden for fiskerisektoren. Denne aftale har gjort det muligt at skabe 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 300 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Aftalen har endvidere givet Seychellerne mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. Den nye protokol vil styrke samarbejdet mellem de to partnere og fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle bæredygtigt fiskeri.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne, fordi den giver mulighed for foreløbig anvendelse af en ny protokol, sådan at de europæiske fiskefartøjers virksomhed ikke afbrydes. Jeg går ind for, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Bæredygtige fiskeressourcer er en af EU's største bekymringer i forbindelse med indgåelse og ændring af fiskeripartnerskabsaftaler, samt den indvirkning en sådan aktivitet vil få på den lokale udvikling. Hvis vi ikke udnytter disse ressourcer på en bæredygtig måde, bevæger vi os hurtigt i retning af at udrydde fiskearter og øge forureningen af farvande. Med den nye protokol bliver der flere fiskerimuligheder for de europæiske flåder, og der er blevet skabt arbejdspladser på både Seychellerne og i Europa. Jeg håber ikke, at piratvirksomheden i denne region vil få negativ indflydelse på aktiviteten.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen af hr. Cadec præsenterer os for et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. I 1987 blev der undertegnet en bilateral fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne. Der har eksisteret en protokol fra 2006, der udløb den 17. januar 2011. Kommissionen, der var klar over vigtigheden af at forny dette partnerskab, forhandlede sig på grundlag af et mandat fra Rådet mandat sammen med myndighederne på Seychellerne frem til en ny partnerskabsramme baseret på at udvikle et bæredygtigt fiskeri. I lyset af at de største økonomiske aktiviteter på Seychellerne er fiskeri og turisme, og at denne aftale er til gensidg fordel for EU og Republikken Seychellerne, i lyset af at der skabes 3 000 arbejdspladser på Seychellerne og 760 i Europa og af overvågningen af fangsten gennem et flerårigt sektorprogram til fremme af videnskabeligt samarbejde og et ansvarligt og bæredygtig fiskeri, stemmer jeg for forslaget til afgørelse.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder i Seychellernes eksklusive økonomiske zone for forskellige fartøjer fra medlemsstaterne. Dette omfatter fem portugisiske langlinefartøjer.

Med fornyelsen af protokollen forsøger man at støtte bæredygtigheden af udenlandske fiskerflåder fra medlemsstaterne, som har været særlig påvirket af krisen i fiskerisektoren i de senere år. Det er et mål og en bekymring, som vi naturligvis deler. Vi er imidlertid nødt til at påpege den tvivl, der er opstået på baggrund af andre fiskeripartnerskabsaftaler, vedrørende effektiviteten af målsætningen om samarbejde om bæredygtighed i sektoren for det pågældende tredjeland og om bæredygtigheden og overvågningen af deres fiskeriaktiviteter. Disse emner er vigtige at få klarlagt i fremtiden.

Vi bemærker det faktum, at fiskerimulighederne er blevet halveret, og at licensomkostningerne er steget til 40 000 EUR for tunnotfartøjer, selv om antallet af fartøjer, der er omfattet af aftalen, er steget.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder i Seychellernes eksklusive økonomiske zone for forskellige fartøjer fra medlemsstaterne, herunder fem portugisiske langlinefartøjer.

Vi er enige i fornyelsen af denne fiskeriprotokol, der er vigtig for at sikre overlevelse af udenlandske fiskerflåder fra medlemsstaterne, som har været særlig påvirket af krisen i fiskerisektoren i de senere år. I betragtning af at denne aftale løber i tre år, og at fiskerimulighederne derfor er blevet halveret, er vi imidlertid bekymrede for det faktum, at licensomkostningerne er steget til 40 000 for tunnotfartøjer, selv om antallet af fartøjerne, der er omfattet af aftalen, er steget.

Vi deler ligeledes ordførerens bekymring for problemet med piratvirksomhed i det Indiske Ocean, hvilket i stigende grad påvirker fiskeriet. Derfor giver partnerskabsaftalen "mulighed for at anvende pro rata temporis-betaling" for at kompensere for redernes eventuelle tab, hvis de tvinges til at forlade det Indiske Ocean, fordi de føler, at deres sikkerhed er truet.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I 1987 blev der undertegnet en bilateral fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne, og siden 2006 har der eksisteret en fiskeripartnerskabsaftale i fiskerisektoren. Seychellernes økonomi bygger hovedsageligt på turisme og fiskeri, hvor fiskeindustrien, som hovedsageligt beskæftiger sig med konserves, tegner sig for 15 % af BNP og beskæftiger  17 % af den erhvervsaktive befolkning. På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Aftalen er til gavn for både EU Seychellerne, idet der med den skabes 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 i Europa på områder med forbindelse til fiskerisektoren. Inden for rammerne af aftalen er der sket en kvalitativ forbedring i form at et flerårigt sektorprogram til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Seychellernes farvande, og protokollen indeholder ligeledes en suspenderingsklausul, som gør det muligt at suspendere aftalen, hvis en af parterne konstaterer krænkelser af menneskerettighederne. Aftalen er et vigtigt bidrag til at stabilisere det europæiske marked og til at udvikle bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone. Derfor er det rigtigt at godkende udkastet til den nye protokol til partnerskabsaftalen i fiskerisektoren mellem EU og Seychellerne.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det indeholder forslag til godkendelse af den protokol, der udløb den 27. januar 2011. En efterfølgende evaluering af aftalen viser, at den er hensigtsmæssig, da den gør det muligt at skabe passende rammer for EU-fartøjernes tilstedeværelse i regionen, samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser. Gennemførelsen af protokollen har vist sig at være effektiv, idet Seychellerne har fået mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. De gode resultater af notfiskeriet har bevirket, at aftalen stadig er fordelagtig på grundlag af de afgifter for fiskerimuligheder, der er forhandlet på plads. Notfiskeriet truer ikke den biologiske overlevelse af de udnyttede bestande. Aftalen har i væsentlig grad bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves. Udviklingen af fiskerisektoren i Seychellerne bygger i ikke uvæsentlig grad på eksistensen af aftalen. Takket være sektorstøtten fra den økonomiske modydelse har Seychellerne øget deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet. Den nye protokol er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone. Af alle disse årsager er jeg af den opfattelse, at forslaget til en ny protokol til partnerskabsaftalen i fiskerisektoren mellem EU og Seychellerne tjener de to parters interesse.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Med dangens afstemning har vi godkendt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. I 1987 blev den første bilaterale fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne undertegnet, og siden 2006 har der eksisteret en fiskeripartnerskabsaftale. Som alle ved bygger Seychellernes økonomi hovedsageligt på turisme og fiskeri, faktisk tegner fiskeindustrien sig for 15 % af BNP og beskæftiger 17 % af den erhvervsaktive befolkning. Jeg mener, at forhandlingerne ledet af Kommissionen, som muliggjorde en forlængende af protokollen til partnerskabsaftalen, har resulteret i et udkast til et dokument, der er til gensidig fordel for parterne, fordi den styrker samarbejdet mellem EU og Seychellerne og fremmer en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Den nye fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne løber i en periode på tre år og vil fremme skabelsen af arbejdspladser, bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i zonen. Samtidig vil den fremme den politiske dialog om de nødvendige reformer, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

Fiskeripartnerskabsaftaler bør imidlertid ikke blot være en lovformelig måde til at give EU-fartøjer adgang til tredjelandes fiskeressourcer, men også et redskab til at fremme en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Vi mener, at det er af afgørende betydning, at procedurerne for opgørelse af de samlede fangster gøres mere gennemsigtige, og at ordningens uangribelighed garanteres for så vidt angår korruption, gennem at gøre det muligt at drage den lokale regering til ansvar. Regelmæssige rapporter om gennemførelsen af aftalen bør indgives til EU med henblik på at lette kontrol, gennemsigtighed og sammenhæng i udviklingspolitikken.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) De europæiske fartøjers virksomhed i Seychellerne er fastlagt i en protokol, der gælder for perioden den 18. januar 2005 til den 17. januar 2011. Seychellerne råder over en eksklusiv økonomisk zone på 1 374 000 km2 med et landområde på 453 km2 over havets overflade. Øgruppen, som omfatter 115 øer, har en samlet befolkning å ca. 80 000 indbyggere, hvoraf 80 % befinder sig på øen Mahé med hovedstaden Victoria, hvor landets vigtigste havn også befinder sig. Seychellernes økonomi bygger hovedsageligt på turisme og fiskeri. Fiskeindustrien, som hovedsageligt beskæftiger sig med konserves, tegner sig for 15 % af BNP og beskæftiger 17 % af den erhvervsaktive befolkning. Evalueringen af aftalen viser, at den er hensigtsmæssig, da den gør det muligt at skabe passende rammer for EU-fartøjernes tilstedeværelse i regionen, samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser. Gennemførelsen af protokollen har vist sig at være effektiv, idet Seychellerne har fået mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. Aftalen har i væsentlig grad bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves. Den nye protokol vil løbe i perioden 2011 til 2014 og er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem EU og Republikken Seychellerne.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Seychellerne er til gavn for begge partnere. Frem for alt får EU-fartøjer adgang til Seychellernes farvand og tilladelse til at fiske. Disse fartøjer skaber mange nye arbejdspladser til sømænd på Seychellerne. Aftalen styrker samarbejde og fremmer en partnerskabsånd samt videnskabeligt samarbejde inden for ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere nyder Seychellernes fiskerisektor godt af de gunstige udviklingsforhold, idet den bekæmper ulovligt, ikke-registreret og ikke-reglementeret fiskeri effektivt og til fulde udnytter sit fartøjsovervågningssystem. Det skal bemærkes, at bestemmelserne i den fornyede aftale vil få en positiv indvirkning på det europæiske marked for tunkonserves, som de uden tvivl vil være med til at stabilisere. Aftalen vil fremme respekten for bevaringstiltag på åbent hav og skabe betingelser for at stoppe fartøjers ulovlig fiskeri. Jeg bifalder, at det var muligt for partnere at indgå et kompromis, og at protokollen for fornyelse af aftalen indeholder en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder og manglende overholdelse af ILO's erklæringer. Opmærksomheden skal rettes mod, at piratvirksomhed stadig udgør en stor sikkerhedsrisiko for fartøjer i det Indiske Ocean. Derfor må begge parter træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe det store omfang af den ulovlige aktivitet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den 17. januar i år udløb protokollen til regulering af fiskeri og det respektive økonomiske partnerskab mellem EU og Seychellerne. For at tillade at europæiske fartøjer fortsat kan fiske i Seychellernes fiskezone i det Indiske Ocean, har EU forhandlet sig frem til en forlængelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen. Derfor har jeg stemt for Rådets anbefaling om indgåelse af en ny partnerskabsaftale med Seychellerne.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (EN) På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Efter afslutningen af forhandlingerne blev en ny protokol paraferet den 3. juni 2010, som blev ændret gennem en brevveksling den 29. oktober 2010. Den løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011.

Denne aftale er til gensidig fordel for EU og Seychellerne, fordi den på den ene side i væsentlig grad har bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves gennem tilladelser til at fiske tun og derigennem skabt 760 arbejdspladser i Europa, og fordi Seychellerne på den anden side takket være sektorstøtten fra den økonomiske modydelse har øget deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet.

Jeg mener, at det pågældende dokument er til gensidig fordel for begge parter, og derfor er det min anbefaling, at det vedtages.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Indgåelsen af en ny protokol til partnerskabsaftalen mellem EU og Seychellerne er vigtig for økonomien og for udviklingen af den europæiske fiskeflåde. Den nye protokol er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone og dermed i begge partneres interesse. Den nye protokol indeholder en økonomisk modydelse, der løber i en periode på tre år, og en årlig tilladelse til at fiske i Seychellernes farvand for 48 notfartøjer og 12 langlinefartøjer. Disse tal kan øges. Den ny protokol løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011. Derfor, og for at styrke samarbejdet mellem EU og Republikken Seychellerne med henblik på at udvikle ansvarlig udnyttelse og bæredygtigt fiskeri, stemmer jeg for forslaget.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer imod forslaget. På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Efter afslutningen af forhandlingerne blev en ny protokol paraferet den 3. juni 2010, som blev ændret gennem en brevveksling den 29. oktober 2010. Den løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011. Den nye protokol har fundet foreløbig anvendelse siden den 17. januar 2011 for ikke at afbryde de europæiske fiskefartøjers virksomhed. Vores gruppe er imidlertid af den overbevisning, at sådanne aftaler er skadelige for bestanden og for opbygningen af en social struktur i tredjelandene, fordi de gør dem for afhængige af EU.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg mener at denne partnerskabsaftale er til gensidig fordel for fiskeriet i både EU og på Seychellerne. Den gamle aftale har allerede skabt adskillige arbejdspladser for både befolkningen på Seychellerne og i Europa, hvor den har afledt arbejdspladser inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Derudover er der i aftalen indeholdt suspenderingsklausuler, hvis af parterne konstaterer krænkelser af menneskerettighederne. Der er stadig meget at gøre, hvad angår fænomenet piratvirksomhed i det Indiske Ocean, der bliver et stadig større problem for især tunfiskeriet. Det valg, der er blevet truffet i dag, styrker imidlertid samarbejde mellem de to partnere og fremmer en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Som ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget stemte jeg for hr. Cadecs betænkning, fordi den indeholder mine konklusioner. Fiskeripartnerskabsaftaler bør være ikke blot en lovformelig måde at give EU-fartøjer adgang til tredjelandes fiskeressourcer på. De skal også være et redskab til at fremme en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Den finansielle modydelse, der betales af EU’s skatteborgere, bør øremærkes til udviklingsformål, således at den anvendes til fordel for fiskersamfund for at forbedre deres levevilkår, sikre uddannelsesprogrammer, garantere sikkerhed til søs og skabe nye lokale arbejdspladser.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af aftalen, fordi den er til gensidig fordel for parterne for så vidt angår deres interesser inden for fiskerisektoren. Det arbejde, som seychellernes fiskerimyndigheder, der har et effektivt skibstilsynssystem, har udført, er af afgørende betydning for dette samarbejde. Det er især vigtigt i lyset af de problemer, Seychellernes myndigheder står over for, i form af ulovlig, uregistreret og ukontrolleret fiskeri. Aftalen regulerer mange områder, herunder også tilstedeværelsen af observatører under fiskeriet. De europæiske fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Seychellernes farvande, medtager observatører, som udpeges af Seychellernes myndigheder, og hvert notfartøj til tunfiskeri medtager ved hver udsejling mindst to seychelliske sømænd efter aftale med rederne udvalgt fra en liste over navne, som er udarbejdet af Seychellernes myndigheder.

Arrangementerne vedrører ikke alene rent pragmatiske områder, men også et flerårigt sektorprogram til fremme af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri samt fælles videnskabelig forskning. Den vigtigste konsekvens af aftalen er skabelsen af 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren.

Henstilling: Luis Manuel Capoulos Santos (A7-0194/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har eksisteret siden 2006, og fordi protokollen til denne aftale udløb den 31. maj 2011. Derfor giver den nye protokol med Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe af 15. juni for perioden 2011-2014 god mening, og Parlamentet skal godkende den.

I protokollen fastsættes der en årlig finansiel modydelse fra EU til São Tomé og Príncipe på 682 500 EUR, hvoraf 227 500 EUR går til støtte for gennemførelsen af Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes fiskeripolitik, hvilket jeg finder passende. Jeg hilser ligeledes det faktum, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, velkommen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for aftalen, fordi den opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri i samarbejde med tredjelande for at fremme bæredygtigt fiskeri, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. São Tomé modtager en årlig finansiel modydelse på 682 500 EUR, hvoraf 227 500 EUR skal gå til støtte for gennemførelsen af landets fiskeripolitik. Med aftalen gives der fiskeritilladelse til 28 notfartøjer til tunfiskeri og 12 langlinefartøjer med flydeline. Jeg vil gerne understrege, at ikke alle fiskerimuligheder i den tidligere aftale blev udnyttet, og at fiskerimulighederne for langlinefartøjer med flydeline er blevet reduceret i denne aftale.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for dette forslag til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Udkastet har til formål at konsolidere EU's rolle i tunfiskeriet i Atlanterhavet gennem juridisk regulering af EU-flådens aktiviteter. Med tanke på tunindustriens betydning for EU og for Italien alene, er det meget vigtigt at udvikle en operativ ramme for EU's flåde i Guinea-bugten. På baggrund af disse overvejelser stemte jeg for udkastet.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for  betænkningen af hr. Santos. Indgåelsen af fiskeripartnerskabsaftaler har i høj grad til formål at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri. En forlængelse af partnerskabsaftalen bidrager i særlig grad til bæredygtigheden af EU's tunfiskeri i Atlanterhavet, idet der fastlægges et stabil juridisk ramme. I denne aftale, der bør støttes, forventes det, at mindst 20 % af de søfolk, der påmønstrer EU-fartøjerne, hvoraf der vil være mindst 40 i det geografiske område, er sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt fra et AVS-land, og aftalen giver mulighed for at tage en observatør om bord, der udpeges af São Tomé og Príncipes fiskeriministerium. Disse partnerskabsbestemmelser gør det derved muligt at arbejde sammen med de lokale myndigheder og derved skabe vigtige arbejdsplader, og de gør det ligeledes muligt for Europa at være til stede i ellers forbudte områder, og som følge heraf fremme udviklingen af "gode fiskeriprincipper" og gøre det muligt at overvåge tilstedeværelsen og mængden af de pågældende fiskebestande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser fornyelsen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe velkommen, fordi den er til fordel for fiskeriinteresserne i både EU og i Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe kan være med til at støtte levedygtigheden af EU's tunflåde i Atlanterhavet ved give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Vi stemte imod disse fiskeriaftaler, fordi der ikke er noget loft over fiskekvoterne, og fordi undersøgelser viser, at fiskebestandene i verdens have er faldende. I flere af de involverede lande forekommer der omfattende korruption med den konsekvens, at pengene fra aftalerne ikke kommer lokalbefolkningen til gavn. Derudover er der ofte ingen kontrol af overensstemmelsen.

Kommissionens forhandlingsposition var blandt andet baseret på efterfølgende evaluering af de nuværende protokoller udført af eksterne eksperter. Disse evalueringer blev klassificeret som fortrolige af Kommissionen, og vi mener, at Parlamentet bør få adgang til dem så hurtigt som muligt.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, fordi den giver mulighed for foreløbig anvendelse af en ny protokol, sådan at de europæiske fiskefartøjers virksomhed ikke afbrydes. Jeg går ind for, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Udkastet til Rådets afgørelse vedrører en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Den nye protokol synes at være til gensidig gavn for parterne, og den kan være med til at øge stabiliteten i især den europæiske tunsektor. Jeg håber, at befolkningen i São Tomé og Príncipe, som Portugal har fælles historie med, opnår håndgribelige fordele som et resultat af den retfærdige anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen, og at den kan sprede sine aktiviteter og opleve reel fremgang og udvikling. Jeg håber, at den Blandede Komité vil mødes mere regelmæssigt, sådan at begge parter kan overvåge anvendelsen af aftalen på tætteste hold. Slutteligt ønsker jeg at lykønske ordføreren med hans arbejde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen af hr. Santos præsenterer os for et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Den 23. juli 2007 vedtog Det Europæiske Råd forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab, der indeholdt en protokol, der fastsatte fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, og som udløb den 31. maj 2010. Med tanke på vigtigheden af at forny denne aftale og efter at have fået mandat af Rådet, forhandlede Kommissionen en ny protokol, der blev indgået den 15. juli 2010. Indgåelsen af denne protokol er betinget af Europa-Parlamentets godkendelse i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Fordi protokollen er i begge parters interesse, og fordi den fremmer ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, stemmer jeg for dette forslag til henstilling.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder ud for São Tomé og Príncipe for forskellige flåder fra medlemsstater frem til den 12. maj 2014. I henhold til denne aftale har Portugal tre licenser til langlinefartøjer med flydeline og et reduceret antal fartøjer end i den tidligere aftale.

I lyset af den aktuelle krise i sektoren mener vi, det er vigtigt, at de forskud og afgifter, rederne skal betale, ikke bliver ændret i forhold til den tidligere aftale, men vedbliver at være 35 EUR på trods af, at der har været en betydelig stigning i fangsten/ton: 25 tons for tunnotfartøjer og 10 tons for langlinefartøjer med flydeline. Ifølge en evaluering foretaget, mens den tidligere aftale stadig var i kraft, var den gennemsnitlige fangst i tons imidlertid lavere end referencemængden i tons. Ifølge denne evaluering, og i overensstemmelse med de seneste års tendenser, har der været et fald i referencemængden i tons. Evalueringen viste også, at udnyttelsen af fiskerimuligheder var lavere for langlinefartøjerne, og det førte til en reduktion i dette segment i den nye betænkning. Som det også er tilfældet med andre sager, hersker der stadig bekymring vedrørende effektiviteten af udviklingen af samarbejdsmål…

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder ud for São Tomé og Príncipe for forskellige flåder fra medlemsstater frem til den 12. maj 2014. I henhold til denne aftale har Portugal tre licenser til langlinefartøjer med flydeline og et reduceret antal fartøjer end i den tidligere aftale.

Vi hilser det faktum, at de forskud og afgifter, som rederne skal betale, ikke ændres i forhold til den tidligere aftale, men vedbliver at være 35 EUR på trods af den betydelige stigning i referencemængderne. Ifølge en evaluering foretaget, mens den tidligere aftale stadig var i kraft, var den gennemsnitlige fangst i tons imidlertid lavere end referencemængden i tons. Ifølge denne evaluering, og i overensstemmelse med de seneste års tendenser, har der været et fald i referencemængden i tons. Evalueringen viste også, at udnyttelsen af fiskerimuligheder var lavere for langlinefartøjerne, og det førte til en reduktion i dette segment i den nye betænkning.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 en forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab. Fiskeriaftalen med São Tomé og Príncipe opfylder ikke alene den europæiske flådes behov, men kan også bidrage til at støtte en levedygtig tunfiskerisektor for EU i Atlanterhavet. São Tomé og Príncipes fiskeri består hovedsageligt i kystfiskeri, og hen ved 15 % af den erhvervsaktive befolkning er afhængig af fiskeriet for at tjene til livets ophold. Forslaget er grundlæggende i begge parters interesse, og derfor er det rigtigt at vedtage det.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Ifølge den forudgående evaluering kan fiskeriaftalen med São Tomé and Principe, eftersom den imødekommer EU-fiskerflådernes behov, bidrage til at støtte EU-tunfiskerisektorens overleven i Atlanterhavet ved at give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten. Ifølge den efterfølgende evaluering er der blevet gjort betydelige fremskridt med hensyn til foranstaltninger til kontrol- og overvågning af fiskeriet (der er blevet taget de første skridt til at indføre et satellitovervågningssystem for skibe, der er blevet indført et nyt retsgrundlag for oprettelse af et skibsregister og forvaltning heraf), og São Tomé og Príncipe er nu bedre repræsenteret og mere synlig i regionale eller subregionale fiskeriorganisationer som f.eks. Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og i COREP (Det Regionale Udvalg for Fiskeriet i Guinea-bugten). I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at over 50 % af EU’s finansielle modydelse blev givet til budgettet for forvaltning af São Tomé og Príncipes fiskerisektor, og at det er i overensstemmelse med det, som de saotomesiske myndigheder forpligtede sig til i den tidligere protokol. Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det ud fra evalueringerne står klart, at forslaget er i begge parters grundlæggende interesse.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Den nye fiskeriaftale mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har en gyldighedsperiode på tre år, og den vil fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.

Vi støtter fornyelsen af eksklusivitetsklausulen, der indeholder en bedre angivelse af indholdet af bestemmelserne om suspension og revision af den finansielle modydelse og om suspension af protokollens gennemførelse under bestemte omstændigheder.

Derfor mener vi, at Kommissionen skal sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i protokollen nævnte fiskerisektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer. Kommissionen opfordres ligeledes til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om fiskeriaftalens gennemførelse, inden den genforhandles, og til at fremme deltagelse af Europa-Parlamentets repræsentanter som observatører i Den Blandede Komités møder. Endelig bør Kommissionen og Rådet inden for rammerne af deres respektive beføjelser holde Parlamentet umiddelbart og fuldt ud underrettet i alle faser af procedurerne vedrørende protokollen og dens forlængelse.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab. Denne aftale, der gælder for fire år ad gangen og fornyes ved stiltiende aftale, medmindre den opsiges af den ene af parterne, ophævede og erstattede den første fiskeriaftale, der i 1984 blev indgået mellem EF og São Tomé og Príncipe. Den nye protokol blev undertegnet den 13. maj 2011, og Rådet sendte anmodningen om godkendelse til Parlamentet samme dag. Jeg er helt enig med ordføreren.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Den nye protokol indeholder utvivlsomme fordele for begge parter, idet den styrker partnerskab og samarbejde i fiskerisektoren, således at fartøjer indgår i ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Frem for alt vil der med protokollen blive udviklet fiskerimuligheder. EU-fartøjer vil stadig have mulighed for at fiske i Guinea-bugtens fiskerizoner. Det vil have en positiv indvirkning på EU's tunflådes overleven i Atlanterhavet og øge konkurrenceevnen. Derudover er det helt afgørende, at fiskeriaktiviteter lever op til de samme bæredygtighedskriterier som fiskeriaktiviteter i EU's farvande. Det skal bemærkes, at Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe hører til blandt de mindst udviklede lande og er også et særdeles forgældet land. I henhold til bestemmelserne i aftalen ydes der større finansielle modydelser til sektorpolitikken for fiskeri, og det vil skabe gunstige betingelser for udviklingen af sektoren. I lyset af landets meget vanskelige position kan vi takket være denne aftale yde et minimumsbidrag til landets økonomiske velbefindende, fremme skabelsen af nye arbejdspladser, økonomisk og social bæredygtighed samt bevarelse og genoprettelse af fiskebestanden.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Protokollen til regulering af fiskeripartnerskabet mellem EU og São Tomé og Príncipe udløb den 31. maj, og en ny aftale blev undertegnet den 13. maj, og Rådet sendte anmodningen om godkendelse til Parlamentet samme dag. Fiskeripartnerskabsaftaler har til formål at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri og at udvikle forbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene. Jeg stemte for Rådets anbefaling til Parlamentet om at støtte indgåelsen af pågældende aftale.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, især fjernfiskerflåden, så indgåelsen af denne aftale er yderst vigtig for at kunne opfylde de udenrigspolitiske mål i den fælles fiskeripolitik.

I begge parters interesse har Parlamentet i sin anbefaling påpeget visse aspekter af den institutionelle kommunikation, der bør forbedres, nemlig at Kommissionen bør sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i protokollen nævnte fiskerisektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer.

Parlamentet anmoder ligeledes om en fuldstændig rapport om gennemførelsen af aftalen og beder om, at dets medlemmer holdes underrettet i forbindelse med genforhandling af aftalen, så de har en positiv holdning til forhandlingsprocessen.

Jeg stemmer for henstillingen.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Dette forslag vedrører indgåelsen af en ny protokol til partnerskabsaftalen mellem EU og São Tomé og Príncipe. Det primære mål er at definere fiskerimulighederne for EU-flåden på baggrund af det tilgængelige overskud og fastlægge den separate finansielle modydelse for adgangsrettigheder og til støtte for sektoren. Der gives fisketilladelse til 28 notfartøjer og 12 langlinefartøjer med flydeline i regionen. Disse fiskerimuligheder kan justeres op eller ned ud fra de årlige evalueringer af bestandenes tilstand, hvilket medfører en tilsvarende revision af den finansielle modydelse. Der betales en årlig finansiel modydelse på 682 500 EUR. Hvis Den Europæiske Unions fartøjers samlede fangster i São Tomé og Príncipes farvande overstiger 7 000 tons pr. år, forhøjes den finansielle modydelse med 65 EUR pr. ton. Denne aftale gælder i tre år. Derfor og for at konsolidere bæredygtigheden af tunsektoren i EU har jeg stemt for forslaget.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab(1). Denne aftale, der gælder for fire år ad gangen og fornyes ved stiltiende aftale, medmindre den opsiges af den ene af parterne, ophævede og erstattede den første fiskeriaftale, der i 1984 blev indgået mellem EF og São Tomé og Príncipe. Vores gruppe har imidlertid traditionelt set været imod den procedure, både hvad angår form og indhold.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg synes, den er i begge parters interesse. Denne partnerskabsaftale kan helt sikkert bidrage til at støtte EU-tunfiskerisektorens overleven i Atlanterhavet ved at give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten. Det er imidlertid ønskværdigt, at Den Blandede Komité for fremtiden mødes oftere, og at Parlamentets repræsentanter får lov til at deltage i møderne som observatører.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri. Jeg stemmer for fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, fordi den vedrører udviklingen af partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. I den nye protokol fastlægges der en finansiel modydelse for adgang til São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone svarende til fiskerimulighederne på 2 047 500 EUR fordelt over en treårig periode. Der give fiskeritilladelse til 28 notfartøjer til tunfiskeri og 12 langlinefartøjer med flydeline Disse fiskerimuligheder kan justeres.

Henstilling: Vital Moreira (A7-0198/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for betænkningen og glæder mig over bestemmelsen, der har til formål at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg har stemt for aftalen, fordi hensigten med den er at sikre, at samhandlen foregår med en høj grad af toldsikkerhed, og at der anvendes standarder, der ligger tæt op af gældende EU-ret.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette tiltag, hvormed formålet er at udvide den eksisterende aftale mellem EU Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Behovet for dette tiltag er steget støt inden for de senere år, fordi Fyrstendømmet Andorra har fået en central rolle i ulovlig handel med varer, især cigaretter, som indføres i EU-medlemsstaternes kommercielle netværk. Derfor er det af afgørende betydning, at EU og Fyrstendømmet selv definerer en ramme for samarbejde vedrørende toldsikkerhed. I lyset af, at grænsesikkerhed altid har været et centralt aspekt i Lega Nords politiske ideologi, kan jeg kun godkende dette tiltag.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger, fordi den fremmer samhandelen mellem de to parter og samtidig sikrer en høj grad af toldsikkerhed og overensstemmelse mellem aftalen og gældende EU-ret.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Fyrstendømmet Andorra er historisk set knyttet til EU på alle områder. Den toldunion, der blev indgået i 1990, har styrket disse allerede stærke og naturlige bånd. Forslaget er relateret til ændringerne af EF-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger for varer, der udføres til eller indføres fra lande uden for EU. Forslaget indfører en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter uden at true den nødvendige sikkerhed for de handlede varer. Derfor er det nødvendigt at sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau i deres respektive territorier. Jeg håber, at handelsrelationerne mellem EU og Andorra bliver frugtbare, og at forslaget i det væsentlige kommer til at bidrage til dette mål. Slutteligt ønsker jeg at lykønske ordføreren med hans arbejde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Hr. Moreira har præsenteret os for en henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger af 28. juni 1990. Der vil blive tilføjet et nyt afsnit IIA til den gældende aftale vedrørende landbrugsprodukter. På baggrund af, at dette i de i forvejen omfattende relationer mellem EU og Fyrstendømmet er endnu et positivt skridt i retning mod en mulig integration i det indre marked, og at målet med aftalen, som samtidig omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret, er at sikre toldsikkerhed og normale relationer mellem de to parter, hilser jeg vedtagelsen af henstillingen, som jeg stemte for, velkommen.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med protokollen er at udvide aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Aurora til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Aftalen mellem EU og Andorra har eksisteret siden 1990. Det er imidlertid nu blevet besluttet at udvide den til at gælde landbrugsprodukter som en del af ordningen med toldsikkerhedsforanstaltninger.

Aftalen i sig selv sikrer gnidningsfri bilateral handel mellem de to parter med en høj grad af toldsikkerhed. I aftalen fastsættes det, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret. På trods af, at vi har stemt for aftalen, mener vi, at interesserne i kapitalens bevægelse ikke skal fremmes på bekostning af at sikre rettighederne for befolkningen og arbejdstagerne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med protokollen er at udvide aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Aurora til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Aftalen mellem EU og Andorra har eksisteret siden 1990. Det er imidlertid nu blevet besluttet at udvide den til at gælde landbrugsprodukter som en del af ordningen med toldsikkerhedsforanstaltninger. Målet med aftalen er at sikre gnidningsfri bilateral handel mellem de to parter med en høj grad af toldsikkerhed. I aftalen fastsættes det, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

På tidspunktet for aftalens revision vil vi gerne gentage, at interesserne i kapitalens bevægelse ikke skal fremmes på bekostning af at sikre rettighederne for befolkningen og arbejdstagerne.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forelæggelsen af Rådets afgørelse for Europa-Parlamentet i henhold til godkendelsesproceduren udgør det retlige instrument for indgåelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra med henblik på at lade toldsikkerhedsområdet være omfattet af aftalen. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Mens EF-toldkodeksen i princippet gælder for handel med alle tredjelande, giver den mulighed for forskellige regler, når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikkerhedsforanstaltninger. Protokollen har til formål at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Derfor mener jeg, det vil være rigtigt af Parlamentet at godkende aftalen. Samtidig med, at forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra er forlænget, så er de fragmenteret, og store dele af EU-retten vedrørende det indre marked er ikke indført i Andorras lovgivning og finder derfor ikke anvendelse. Derfor bør vi hurtigst muligt foretage en analyse af mulighederne og betingelserne for Andorras eventuelle gradvise integration i det indre marked.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi forslaget er relateret til ændringerne af EF-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger for varer, der udføres til eller indføres fra lande uden for EU. Endnu mere vigtigt er det, at ændringerne indeholder en bestemmelse om meddelelse af visse oplysninger forud for indførsel eller udførsel af varer.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi mener, at indgåelsen af protokollen om udvidelse af aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsregler vil sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Derfor har vi stemt for Parlamentets godkendelse af forslaget. Vi holder imidlertid fast i, at Kommissionen bør informere Parlamentet om konklusionerne fra møder og drøftelser i Den Blandede Komité og resultaterne af de regelmæssige evalueringer samt forpligte sig til at forelægge en rapport om aftalens gennemførelse.

I lyset af, at forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra er forlænget, men fragmenteret, anbefaler vi, at der foretages en analyse af mulighederne og betingelserne for Andorras eventuelle gradvise integration i det indre marked så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt for at sikre, at samhandelen udvikler gnidningsfrit med en høj grad af sikkerhed. Endelig forventer vi, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − – (PT) Det er en kendt sag, at formålet med protokollen er at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Det er et meget vigtigt initiativ.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra skal fortsat forlænges effektivt og konsekvent. Vi er nødt til at skabe de rigtige betingelser for dette. Frem for alt er det for at fremme handelen mellem EU og Andorra, vigtigt at gennemføre toldsikkerhedsforanstaltningerne vedrørende angivelse af varer forud for deres indførsel i toldområdet eller forud for deres udførsel fra toldområdet, om autoriserede økonomiske operatører samt om sikkerhedsrelaterede toldkontroller og risikohåndtering. Derudover er det nødvendigt at fremme en yderligere udvidelse af det indre marked uden for EU med fælles forskriftsmæssige standarder. Dette vil være til gensidig gavn for borgere og virksomheder i EU og Andorra. Det skal bemærkes, at der med protokollen indføres en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed. Jeg glæder mig over forslaget om, at protokollen skal indeholde en bestemmelse om, at operatørerne skal meddele et vist antal oplysninger forud for indførsel eller udførsel af varer, således at toldsikkerhedsforanstaltningerne gennemføres ordentligt. Jeg mener, at det er tilrådeligt, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Fremme af gensidigt sikre grænser mellem nabolande og EU er nødvendigt for at bevare EU’s suverænitet og dermed udvikle et gensidigt samarbejde. En hensigtsmæssig kontrol af EU-grænsen mod Andorra, et fyrstendømme, der ligger mellem to store EU-lande, Frankrig og Spanien, vil sikre en mere profitabel og mindelig forbindelse i fremtiden. Jeg stemte for protokollen, fordi den vil fremme en højere grad af udveksling af oplysninger med Andorra om sikkerhedsrelateret risikohåndtering og -kontrol, samt standardisering af EU’s toldsikkerhedsforanstaltninger og vil fremme sikker bevægelse af varer mellem Andorra og andre EU-lande. Stigende bilateral samhandel mellem Andorra og EU i et mere sikkert, standardiseret miljø vil gavne Europa som et hele.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Moreiras betænkning om toldsikkerhedsforanstaltninger, fordi jeg mener, det er vigtigt, at der fastlægges veldefinerede handelsregler for et land, der godt nok ikke er medlem af EU, men som er en enklave i EU, og dermed har en perfekt placering for handelsmæssig integration. Formålet med protokollen er præcis at styrke toldsikkerhedsforanstaltningerne vedrørende varer, der er indført fra og udført til tredjelande Grænsekontroller sikrer, at kommercielle operatører videregiver detaljerede oplysninger under handelsoperationer, hvilket samtidig sikrer et korrekt balanceforhold mellem fart og sikkerhed i handelsstrømmene.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Både Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelsen anbefaler, at denne protokol indgås. Indgåelsen af denne nye aftale er endnu et skridt i retning af bedre samarbejde mellem Fyrstendømmet Andorra og EU. Det er vigtigt for begge parter, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Denne bekymring blev udtrykt i aftalen. Som nævnt af ordføreren, vil jeg også gerne understrege behovet for, at Kommissionen og Andorra indleder yderligere drøftelser med henblik på at tage hensyn til og om nødvendigt tilpasse bilaterale ordninger til den pågående gennemførelse af den moderniserede toldkodeks, der forventes afsluttet i EU inden for to år.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Angående indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger, som blev indgået den 28. juni 1990. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Den nuværende ordning vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger vil blive føjet til aftalen fra 1990 i form af et nyt afsnit IIA og vil i modsætning til toldunionen gælde for landbrugsprodukter. Mens EF-toldkodeksen i princippet gælder for handel med alle tredjelande, giver den mulighed for forskellige regler, når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikkerhedsforanstaltninger. Forslaget indfører under hensyntagen til ændringerne i de relevante EU-regler på toldområdet en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed. Derfor, og for at intensivere handelen mellem EU og Fyrstendømmet Andorra, stemmer jeg for de nye toldsikkerhedsforanstaltninger.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Forelæggelsen af Rådets afgørelse for Europa-Parlamentet i henhold til godkendelsesproceduren udgør det retlige instrument for indgåelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra med henblik på at lade toldsikkerhedsområdet være omfattet af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra, som blev indgået den 28. juni 1990. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Den nuværende ordning vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger vil blive føjet til aftalen fra 1990 i form af et nyt afsnit IIA og vil i modsætning til toldunionen gælde for landbrugsprodukter (artikel 12b, stk. 2, i protokollen).

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Fyrstendømmet Andorra og EU har siden 1990 udgjort en toldunion baseret på aftalen i form af brevveksling. I det nuværende ændringsforslag foreslås det, at Den Blandede Komité definerer foranstaltninger til gennemførelse af toldsikkerhedsforanstaltninger. Kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer sikkerhedsniveauet. Udvidelsen af det indre marked med forskriftsmæssige standarder vil være til gavn for borgere og virksomheder i EU og Andorra.

Henstilling: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0298/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag, så Parlamentet kan godkende indgåelse af aftalen. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Aftalen giver desuden Fællesskabet en nettofordel, fordi det etablerer gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer inden for alle områder forbundet med luftdygtighed for alle medlemsstater. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt, den vil også gøre dem sikrere for passagerer og fragtfly, i og med at samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse fremmes.

  Adam Bielan (ECR), skriftlig. – (PL) Canada er verdens førende producent af udstyr inden for luftfartøjer og luftfart. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler vedrørende certificering af luftfartstjenester. Den foreslåede aftale om civil luftfartssikkerhed vil sammen med aftalen med USA i betydelig grad forbedre samarbejdet mellem EU og Canada og vil regulere dette område i alle EU's medlemsstater. Aftalen gør det muligt at harmonisere certificeringssystemet. Den bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på sammenligningen af regelforskelle, og dermed minimeres dubleringen af test og kontroller. Med aftalen påbegyndes en proces med fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata. Gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer fører til store besparelser hos de europæiske og canadiske luftfartsselskaber. Aftalen vil på den ene side gøre luftfartsmarkedet mere konkurrencedygtigt og på den anden side mere sikkert, fordi de regeludstedende myndigheder samarbejder. I lyset af ovenstående er jeg enig i indgåelsen af aftalen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for, fordi denne aftale vil være til gavn for europæiske og canadiske virksomheder, flyselskaber og passagerer. Der vil blive sparet millioner af euro takket være produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af kortere, enklere og billigere certificeringskonstateringer. Aftalen fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Frem for alt kommer den til at gøre markedet sikrere og mere konkurrencedygtigt.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, da Canada bør opfattes som en prioriteret partner for aftaler af denne art, i betragtning af at både Europa og Canada har nogle af verdens førende flyproducenter. Denne aftale gør det muligt at minimere dobbeltarbejde og anerkende gensidig certificering. Følgelig vil der ske vigtige økonomiske besparelser og en forenkling af de bureaukratiske procedurer, hvilket vil få yderst positive følger for vores virksomheder.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at en bilateral aftale om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada, som er dens mål, vil være til gavn for europæerne, idet samhandelen mellem parterne fremmes. Formålet med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts flyvetekniske produktcertificeringssystem. Via tilnærmelse mellem de to parters krav og kontrolprocesser kan den importerende myndighed udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet, -apparaturet eller -delen uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere, mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, og de canadiske og europæiske luftfartsmarkeder vil blive endnu sikrere.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Den gensidige anerkendelse af certificeringskonstateringer vil sikre kortere og enklere og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer, samtidig med at både europæiske og canadiske virksomheder vil drage enorme økonomiske fordele af aftalen.

Jeg stemmer for denne aftale, da jeg mener, at den ud over de økonomiske fordele også muliggør gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer, for så vidt angår luftdygtighed for alle medlemsstater. Den bygger derfor på gensidig tillid til de fungerende systemer, både i EU og i Canada, og fastlægger forpligtelser og samarbejdsmetoder, således at den importerende myndighed kan udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet, -apparaturet eller -delen uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom den fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg.

Den udgør således et vigtigt fremskridt for markederne, der bliver mere konkurrencedygtige, men også sikrere, da en større tilnærmelse og samarbejde vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse bør gøre det muligt for parterne at sikre et højere sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, som giver grønt lys fra Parlamentet til at anvende en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om civil luftfartssikkerhed. Aftalen medfører gensidig anerkendelse af certificeringssystemerne for luftfartsprodukter, -apparaturer eller -dele, for så vidt angår luftdygtighed og vedligeholdelse. Dermed kan virksomheder, hvis produkter er blevet certificeret i et land, undgå at skulle gennemgå hele certificeringsprocessen i et andet land. Denne forenkling er gode nyheder for et marked, hvor der eksporteres for næsten 50 mia. EUR mellem de to regioner.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg bifalder konklusionen i aftalen, der på den ene side vil være til gavn for europæiske og canadiske virksomheder og flyselskaber, som kommer til at spare millioner af euro takket være kortere og enklere certificeringsprocedurer, og på den anden side vil sikre et højere sikkerhedsniveau for passagererne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Luftfartssikkerhed og harmoniserede regler for de forskellige markedsaktører er hovedformålet med denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om civil luftfartssikkerhed, i det følgende "aftalen".

Aftalen er lige så vigtig som luftfartsindustrien er i disse to områder, så vedtagelsen af fælles regler vil bidrage til at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med prøver, vurderinger og certificeringer. Det skal også bemærkes, at bestemmelsen om gensidig anerkendelse og fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata vil skabe øget effektivitet for alle interessenter.

Sidst, men ikke mindst, giver aftalen mulighed for vigtige besparelser, ikke blot for luftfartsindustrien, men også effektivitetsforbedringer for flyselskaberne selv, da de nu vil kunne anvende de reparations- og vedligeholdelsesanlæg, som parterne har godkendt i forbindelse med aftalen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De økonomiske og politiske relationer mellem EU og Canada går langt tilbage i tiden og har afstedkommet bilaterale aftaler på dette område. Den 6. maj 2009 blev der indgået en aftale om civil luftfartssikkerhed mellem EU – dengang Det Europæiske Fællesskab – og Canada, i stil med aftalen med USA, som har til formål at styrke samarbejdet mellem de to parter og minimere dobbeltarbejde i forbindelse med kontrol og prøver. Jeg stemte for denne henstilling og glæder mig over styrkelsen af relationerne mellem de to parter. Denne aftale kommer til at gøre både de canadiske og europæiske markeder sikrere og mere konkurrencedygtige, da den udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom de vil kunne anvende hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den aftale, der er emnet for denne betænkning, vedrører bestemte sikkerhedsaspekter ved civil luftfart og erstatter de seks eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Canada, som omfatter produktcertificering. Som ordføreren klart angiver, hører hensigten om at oprette et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem disse to lande, et spørgsmål, som vi har udtrykt stor bekymring omkring, ikke ind under denne aftales anvendelsesområde, men vil blive genstand for en selvstændig henstilling.

Hovedformålene med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol, medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle, og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Blandt andre aspekter opnås dette ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser.

Denne aftale skal give besparelser for europæiske og canadiske flyselskaber takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne aftale vedrører bestemte sikkerhedsaspekter ved civil luftfart, uden at den kommer ind på spørgsmål omkring etablering af et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem disse to lande, som ifølge ordføreren vil blive genstand for en selvstændig henstilling. Hovedformålet med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol, medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle, og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem.

Denne aftale skal give besparelser for europæiske og canadiske flyselskaber takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Ifølge ordføreren kan aftalen også øge sikkerheden, i og med at regeludstedende og håndhævende myndigheder i højere og højere grad samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Henstillingen omhandler den sikkerhedsaftale, der blev undertegnet på vegne af Det Europæiske Fællesskab i maj 2009. Hvad angår indgåelsen af aftalen om civil luftfartssikkerhed, der supplerer lufttransportaftalen, blev Canada passende anset som en prioritet, eftersom der i både Europa og Canada findes fremstillere af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik, som er førende i verden. Som det var tilfældet med den lignende luftfartssikkerhedsaftale med USA, var hovedformålet at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Således følger aftalen i det store hele strukturen i de eksisterende bilaterale aftaler om civil luftfartssikkerhed mellem medlemsstaterne og Canada. Den fastsætter forpligtelser og samarbejdsmetoder og bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på en sammenligning af regelforskelle. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, som udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår. Jeg er derfor af den mening, at det er rigtigt af Parlamentet at godkende indgåelsen af aftalen, da den vil gøre både de canadiske og europæiske markeder mere konkurrencedygtige og samtidig sikrere.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Denne henstilling omhandler aftalen om civil luftfartssikkerhed af 6. maj 2009. I betragtning af samarbejdsklimaet i aftalen kan jeg bekræfte, at jeg stemte for.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi hovedformålene ifølge forhandlingsdirektiverne var at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol (medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle) og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser, regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente, og nedsættelse af et fælles udvalg, der skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, som opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. I aftalen er der for at bevare tilliden til hinandens ordninger fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata (oplysninger vedrørende kontrol af luftfartøjer og uheld) og et øget regelsamarbejde og høringer på teknisk niveau for at løse problemer, inden de bliver til tvister. Der er bestemmelser om nedsættelse af et fælles udvalg og sektorudvalg på områder såsom certificering af luftdygtighed og vedligeholdelse. Der er også stærke beskyttelsesforanstaltninger, som i sidste instans tillader begge parter at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe en del af eller hele aftalen til ophør. Hele systemet med høringer, udvalg og sektorudvalg er imidlertid indrettet med henblik på at sikre, at der findes en løsning på uoverensstemmelser i god tid, inden det kommer så vidt.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Aftalen fra 2009 om civil luftfartssikkerhed er første skridt hen imod etablering af et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem EU og Canada. I aftalen er der for at bevare tilliden til hinandens ordninger fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata og et øget regelsamarbejde og høringer på teknisk niveau for at løse problemer, inden de bliver til tvister.

Derudover gør nedsættelsen af et fælles udvalg og flere sektorudvalg det muligt for europæiske og canadiske virksomheder at spare millioner af euro hvert år takket være gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Importerende myndigheder kan udstede deres egne certifikater for luftfartsprodukter, -apparater eller -dele uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger.

Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom den fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt, den vil også gøre dem sikrere på globalt plan.

Endelig mener vi, at denne aftale er vigtig, eftersom den fastsætter internationale standarder for civil luftfartssikkerhed og bør tjene som udgangspunkt for fremtidige forhandlinger med andre betydningsfulde producenter af luftfartøjer.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. − (EN) Denne aftale er den mest ambitiøse lufttransportaftale mellem EU og en vigtig global partner. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske markeder mere konkurrencedygtige, den vil også gøre dem sikrere, i og med at regeludstedende og håndhævende myndigheder i højere og højere grad samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly. Aftalen udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår, og bør tjene som udgangspunkt for fremtidige forhandlinger med andre betydningsfulde producenter af luftfartøjer og udstyr. Jeg støtter Silvia-Adriana Ticau.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Aftalen mellem EU og Canada om civil luftfartssikkerhed, der er et supplement til lufttransportaftalen med Canada, har til formål at fjerne tekniske handelshindringer. I alt væsentligt er formålet så vidt muligt at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og muliggøre fælles certificering. Der skal nedsættes et fælles udvalg, som skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, der opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. Samarbejde og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer indføres for områderne luftdygtighed og vedligeholdelse. I fremtiden er der mulighed for ubegrænset gensidig anerkendelse. Ud over det fælles udvalg, der skal håndtere praktiske problemer og tvister, er der også planer om fælles inspektioner og undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata. Det er glædeligt, at stærke beskyttelsesforanstaltninger gør det muligt at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe aftalen til ophør, såfremt det bliver nødvendigt.

Vi bør støtte aftalen, forudsat at produktgodkendelsesprocedurerne bliver kortere og enklere uden at gå på kompromis med sikkerhedsstandarderne.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Denne henstilling omhandler aftalen om civil luftfartssikkerhed, der blev undertegnet den 6. maj 2009 på vegne af Det (daværende) Europæiske Fællesskab. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler med Canada vedrørende produktcertificering. Disse vil udløbe, når aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada træder i kraft. De stærke beskyttelsesforanstaltninger gør det muligt at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe aftalen til ophør, såfremt det bliver nødvendigt. Det vil være muligt at bringe en del af eller hele aftalen til ophør. Vi bør støtte aftalen, forudsat at produktgodkendelsesprocedurerne bliver kortere og enklere uden at gå på kompromis med sikkerhedsstandarderne.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) En aftale om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada har uden tvivl fordele for begge parter. Det skal bemærkes, at de vigtigste fremstillere af luftfartsteknologi befinder sig i EU og Canada. For begge parter er handelen og eksporten på dette område enorm. For at opnå et effektivt samarbejde i forhold til luftfartssikkerhed er det af afgørende betydning at sikre, at certificeringssystemerne opfylder begge parters krav. Det glæder mig, at man under forhandlingerne nåede til enighed om at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurdering, prøver og kontrol. Jeg mener, at det er tilrådeligt at give den importerende myndighed ret til at udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet og dermed undgå at skulle dublere den eksporterende myndigheds vurderinger. Gensidig anerkendelse på områderne luftdygtighed, vedligeholdelse og vedligeholdelsescertificering viser, at begge parter har tillid til hinandens systemer. Aftalen vil forbedre samarbejdet mellem parternes regeludstedende myndigheder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner, håndhævelse og høringer. Fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata vil sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly. Det skal bemærkes, at produktgodkendelsesprocedurerne og licensprocedurerne vil blive mere fleksible, kortere og billigere, når denne aftale træder i kraft. Dermed reduceres omkostningerne for virksomheder i denne sektor.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for indgåelsen af aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada, da jeg mener, at den udgør en klar fordel for EU, eftersom den skaber gensidig anerkendelse af den dokumentation, som leveres i alle sektorer, der er relevante for luftfarten, for alle medlemsstaterne. I aftalen er der fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata, øget samarbejde og høringer på teknisk niveau. At stole på den anden parts certificeringssystem betyder at styrke systemets sikkerhed, spare tid, som ellers ville være spildt på dobbeltarbejde i forbindelse med alle den eksporterende myndigheds vurderinger, og garantere fordele for flyselskaberne takket være muligheden for at anvende hinandens reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Alt dette vil gøre luftfartsmarkederne mere konkurrencedygtige og sikrere.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for denne henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada. Som det var tilfældet med luftfartssikkerhedsaftalen med USA, var hovedformålet, der blev fastlagt under forhandlingerne, at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser samt regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente. Disse foranstaltninger kan medføre, at europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere, mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer. Gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer er en enorm fordel for EU, da det vil medføre gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringerne inden for alle områder af luftdygtighed for alle medlemsstater.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Hovedformålene er her at sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser, regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente, og nedsættelse af et fælles udvalg, der skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, som opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. Aftalen følger i det store hele strukturen i de eksisterende bilaterale aftaler om civil luftfartssikkerhed mellem medlemsstaterne og Canada. Den bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på sammenligningen af regelforskelle. Den fastlægger derfor forpligtelser og samarbejdsmetoder, således at den importerende myndighed kan udstede sit eget certifikat for luftfartsprodukter, -apparater eller -dele uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Jeg stemmer for forslaget for at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt og sikrere og for at gøre produktgodkendelsesprocedurerne kortere og mere enkle.

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Jeg har ingen væsentlige forbehold omkring aftalen mellem EU og Canada om civil luftfartssikkerhed. Ikke desto mindre stemte jeg hverken for eller imod. Årsagen til dette er den uløste situation i forholdet mellem EU, Den Tjekkiske Republik og Canada vedrørende fjernelsen af det ensidige krav om visum for tjekkiske borgere. Jeg har gentagne gange advaret om, at parlamentet i Den Tjekkiske Republik vil blokere ratificeringen af den relaterede luftfartsaftale af de samme årsager. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til endelig at behandle dette problem meget seriøst. Kommissær Malmströms lunkne holdning er årsagen til, at situationen stadig ikke er løst efter to år, og det har bidraget til det forværrede forhold mellem Den Tjekkiske Republik og Canada.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Denne henstilling omhandler den sikkerhedsaftale, der blev undertegnet på vegne af Det (daværende) Europæiske Fællesskab den 6. maj 2009. Lufttransportaftalen mellem EU og Canada, som blev undertegnet den 17-18. december 2009, og med hvilken der omsider vil blive etableret et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem EU og Canada, vil blive genstand for en selvstændig henstilling. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler med Canada vedrørende produktcertificering. Disse vil udløbe, når aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada ("aftalen") træder i kraft. Eftersom fjernelsen af tekniske hindringer for samhandelen med varer hører ind under EU's enekompetence, kan aftalen indgås ved en rådsafgørelse. Modsat lufttransportaftalen er den ikke omfattet af midlertidig anvendelse og skal ikke ratificeres af medlemsstaterne. Det var passende, at Canada blev anset som prioritet for en aftale om luftfartssikkerhed, så lufttransportaftalen kunne suppleres, eftersom der i både Europa og Canada findes fremstillere af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik, som er førende i verden. Den samlede eksport af civil luftfartsteknologi overstiger 50 mia. EUR, mens den samlede europæiske og canadiske handel med luftfartøjer, rumfartøjer og dele var mere end 49 mia. EUR værd i 2008.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne aftale om civil luftfartssikkerhed, mellem EU og Canada er i overensstemmelse med den horisontale aftale, som Parlamentet allerede har vedtaget i marts 2011. Canada er et strategisk land på dette område for EU-medlemsstaterne, da begge parter er førende i verden inden for fremstilling af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik. Landet er desuden EU's 11.-største handelspartner for øjeblikket. Formålene med denne aftale er fokuseret omkring at gøre handel med varer og tjenester lettere ved at fjerne tekniske handelshindringer og reducere dobbeltarbejde i forbindelse med lovgivningsmæssige vurderinger, prøver og kontrol af luftdygtighed ved at gennemføre gensidighedsprincippet. Oprettelsen af et åbent luftfartsområde vil skabe økonomiske fordele for begge parter. Mere forenkling og færre administrative omkostninger for europæiske og canadiske virksomheder vil medføre større økonomisk konkurrencedygtighed og sikkerhed for passagererne. Som suppleant i Transport- og Turismeudvalget stemte jeg for denne betænkning, men jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Parlamentet bør påtage sig sit nye ansvar i henhold til Lissabontraktaten og holde sig underrettet på alle stadier i processen omkring forhandling af internationale aftaler.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Aftalen har til formål at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol ved at sætte begge parter i stand til at anvende den anden parts certificeringssystem. Denne gensidige tillid til den kontraherende parts system er baseret på en tilnærmelse mellem krav og kontrolprocesser samt regelmæssige samråd mellem parterne og nedsættelse af et fælles udvalg. På grund af de kortere og mere omkostningseffektive produktgodkendelsesprocedurer kommer virksomhederne i denne sektor til at spare millioner hvert år, og de vil kunne øge deres konkurrenceevne. Aftalen gør markedet mere konkurrencedygtigt og sikrere, i og med at håndhævende myndigheder i højere og højere grad skal samarbejde.

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I denne betænkning bemærkes det, at forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler er vigtige forudsætninger for at nå de overordnede mål for samhørighedspolitikken og bidrager til at øge ansvarligheden i forbindelse med strategiske målsætninger. Der er behov for en yderligere indsats for at undgå for store forsinkelser og styrke effektiviteten i gennemførelsen.

Jeg vil også gerne understrege behovet for synergier med andre politiske instrumenter. Samhørighedspolitikken skal fortsat hjælpe de fattigste regioner med at indhente det forsømte og have tilpasset sine målsætninger til nuværende og kommende udfordringer for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken har et større potentiale i dag end nogensinde før, og det skal ikke undervurderes. Den kan forbedre mindre udviklede regioner, der er karakteriseret ved permanente geografiske eller naturlige ulemper. Det ville være frygtelig ærgerligt ikke at udnytte eller uden grund at ødsle med de tilgængelige ressourcer, og det er derfor på sin plads snarest muligt at vedtage en resultatorienteret tilgang gennem fastlæggelse af klare og målelige mål og resultatindikatorer. Det første skridt, som bør gælde alle fællesskabsressourcerne, er at forenkle procedurerne og give fondene større fleksibilitet ved at reducere de bureaukratiske hindringer og uforholdsmæssig store administrative omkostninger samt andre hindringer, der er i vejen for de politiske mål for adgang til beskæftigelse og bekæmpelse af fattigdom. Vi må ikke glemme, at samhørighedspolitikken er en langsigtet mekanisme. Derfor er påbegyndelsen af arbejde på et solidt grundlag, fastlæggelsen af præcise målsætninger og tildelingen af klare kompetencer til hvert forvaltningsniveau fremskridtsfaktorer, som først skaber synlige resultater i den anden del af programmeringsperioden.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Opnåelse af social, økonomisk og territorial samhørighed er en af de vigtigste målsætninger i det europæiske projekt. Dette er en målsætning, som alle medlemsstater sigter mod som en del af den europæiske integrationsproces. Netop derfor mener jeg, at processen for finansiering af samhørighedsprojekter skal være baseret på streng økonomisk disciplin, gennemførelse på strategiske områder og sidst, men ikke mindst princippet om god forvaltning. Målet er at mindske forskellene i de europæiske regioner. Hele proceduren for gennemførelse af denne politik skal imidlertid forenkles for at nå det ønskede mål. Der skal bruges midler, og efter min mening skal vi overvinde den største fjende, som bremser projekter af denne art eller får dem til at gå i stå, nemlig omfattende europæisk bureaukrati. Vi må ikke forveksle bureaukrati med gennemsigtighed, for det er ikke alt, der registreres på et stykke papir, eller alle godkendelser, som registreres i en fil, der bidrager til at gøre samhørighedsprojekter gennemsigtige.

Ulighederne mellem de europæiske regioner har udviklet sig over lange perioder. Jeg støtter betænkningens forslag om med henblik på at mindske ulighederne og strømline den europæiske integrationsproces for alle medlemsstater at reducere den periode, der er nødvendig for at opnå finansieringsgodkendelse og mindske bureaukratiet og alle de regler og procedurer, som følger med det, og som uden grund hindrer snarere end hjælper EU's samhørighedspolitik.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Den betænkning om gennemførelse, som min kollega hr. Mikolášik har udarbejdet, omfatter en strålende resultatliste over de ting, der er blevet opnået via samhørighedspolitikken i regnskabsperioden 2007-2013. Det viser, at denne politik er nyttig, da den yder et uomtvisteligt bidrag til at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU. Endelig vil jeg gerne understrege, at vedtagelsen af denne betænkning kommer på et ideelt tidspunkt, for den har beriget forhandlingen om samhørighedspolitikkens fremtid (2014-2020). Kommissionen offentliggør om kort tid sine forslag med henblik på at ajourføre og dermed forbedre denne politik.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Afstemningen om "samhørighedspakken" sender et klart budskab om vores ønske om en samhørighedspolitik, der udtrykker solidaritet og er effektiv og ambitiøs, da den fortsat er en af de vigtigste europæiske politikker. På et tidspunkt, hvor den globale krise har forværret den socioøkonomiske situation i mange regioner, og hvor vi allerede drøfter den fremtidige samhørighedspolitik, var det afgørende for Parlamentet at understrege dets modstand mod ethvert forsøg på at nationalisere samhørighedspolitikken eller gøre den mere sektorspecifik. Især i denne betænkning, som sigtede mod en vurdering af programmernes gennemførelse, udarbejdede Parlamentet en vurdering og fremhævede succeserne, problemerne og de mulige løsninger. Det vil være til stor hjælp i de kommende måneder, hvor EU indfører en ny samhørighedspolitik fra 2013, der skal afhjælpe manglerne i den nuværende politik. Det vil især få betydning at forenkle og fremskynde tildelingsprocedurerne, særlig til gavn for SMV'erne, og tilskynde til finansiering via flere fonde og krydsfinansiering. Derfor stemte jeg for denne betænkning, ligesom jeg gjorde for de andre tre, for at gentage mit engagement i denne grundlæggende politik og samtidig opfordre til visse forandringer, der er blevet nødvendige for at håndtere de nye udfordringer.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Medlemsstaterne gør fremskridt i gennemførelsen af samhørighedspolitiske mål, hvilket fremgår af fakta og tal i de nationale rapporter – dog med visse iboende variationer på lande- og regionsniveau. Jeg vil desuden minde om, at samhørighedspolitikken er en langsigtet mekanisme, og at de fleste af resultaterne først bliver synlige senere i programmeringsperioden. Efter min mening er de grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken forsvarlig økonomisk disciplin og frem for alt gennemsigtighed i tildelingen af midler. Spørgsmålet om arkitekturen i den fremtidige samhørighedspolitik for perioden 2014-2020 vil være i centrum for den politiske debat i de kommende år. I forbindelse med forhandlingerne om den kommende programmeringsperiode mener jeg, at en stærk og velfinansieret EU-regionalpolitik er en væsentlig forudsætning for at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed i EU. Derfor bør budgettet for samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode ikke nedskæres. Endvidere er det for at undgå scenarier, hvor midler fortsat ikke bliver udnyttet på grund af komplicerede regler og procedurer, væsentligt, at forvaltningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken bliver forenklet.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Dette forslag til Europa-Parlamentets beslutning om rapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013 indeholder punkter, som er i strid med vores principielle politiske holdninger, og derfor kan vi ikke støtte det. I forslaget opfordres der især til en forbedring og tilvejebringelse af tjenesteydelser til romasamfundet, der i forslaget defineres som en "marginaliseret" befolkningsgruppe. Lega Nord har altid understreget, at romamindretallet ikke kan betragtes som offer for nogen former for social "marginalisering", i og med at dette mindretal selv nægter at integrere sig i vores samfund. Derfor mener jeg, at dette forslag, hvori romaerne beskrives som ofre for marginalisering, og hvori der opfordres til, at de får en privilegeret behandling på baggrund af denne formodede marginalisering, ikke kan godkendes. Jeg stemmer derfor imod det.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi samhørighedspolitikken fortsat viser sig at være relevant, idet den i høj grad bidrager til at forbedre det socioøkonomiske miljø. Samhørighedspolitikken tager endvidere sigte på at mindske forskellene i de europæiske regioners udviklingsniveau, fremme modernisering og gennemføre bæredygtig vækst og vise europæisk solidaritet. Som sådan har den vist sig at være afgørende for udviklingen af den europæiske integration, samtidig med at der etableres synergier mellem forskellige EU-politikker. De europæiske regioner står tydeligvis fortsat over for slående økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle. Nogle af dem er konsekvenserne af de sidste to udvidelser, andre er blevet forstærket af de direkte konsekvenser af den globale finansielle og økonomiske krise. Medlemsstaterne har klaret nye krav på en positiv måde, og de gør fremskridt i gennemførelsen af samhørighedspolitiske mål, hvilket fremgår af fakta og tal i de nationale rapporter – dog med visse iboende variationer på lande- og regionsniveau. I betragtning af at Den Europæiske Socialfond (ESF) er et grundlæggende redskab til bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse, arbejdsløshed, uligheder mellem kønnene og social diskrimination (mod handicappede, indvandrere, ældre mennesker osv.) via fremme af beskæftigelsen, opfordrer Parlamentet Kommissionen til at styrke ESF's potentiale og dens finansielle autonomi. Vi skal endvidere forenkle projektledelsen, harmonisere og forbedre procedurerne og tilsynet og sikre en mere effektiv opfølgning af igangværende projekter.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken udgør et af målene for EU 2020-strategien, og derfor er det nødvendigt at lægge større vægt på koordineringen af aktiviteterne mellem EU og medlemsstaterne, som er afhængige af denne sektor. Derfor stemte jeg for dette dokument. Den økonomiske krise og reformen af politikken for perioden 2007-2013 har betydet, at aktiviteterne i Europa er aftaget. For at drage fuld nytte af samhørighedspolitikkens potentiale, som ordføreren klart har illustreret, er det nødvendigt at engagere sig mere målrettet med henblik på at reducere kløften mellem de højtudviklede EU-regioner og de mindre udviklede regioner. Dette mål kan efter min mening opfyldes ved at øge budgettet for samhørighedspolitikken og øge kontrollen over projektgodkendelser og investeringsmetoder.

  Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. − (EN) Vedrørende hr. Piepers, fru Sanchez-Schmids, hr. Stavrakakis', hr. Vlasaks og hr. Mikolasiks betænkninger: De konservative parlamentsmedlemmer har valgt at stemme imod disse betænkninger om den fremtidige kurs for samhørighedspolitikken med undtagelse af Vlasak-betænkingen, hvor vi undlod at stemme. Dette skyldes en række grundlæggende ting: Vi mener, at det i en tid med løbende finanspolitisk konsolidering i medlemsstaterne er fuldstændig uacceptabelt, at EU's store samhørighedsbudget overhovedet ikke berøres af disse initiativer. Generelt indeholder betænkningerne ikke nogen fornuftig løsning på De Konservatives bekymring over EU's forvaltning af samhørighedspolitikken. Ethvert skridt hen imod at lade de rige medlemsstater finansiere deres regionaludvikling selv afvises, hvilket forhindrer en mindre omfattende og mere effektiv samhørighedspolitik, som er målrettet mod Europas fattigste regioner. I stedet foreslås nye bureaukratiske tiltag såsom makroregionale enheder, og nationalstaten undermineres endnu en gang af et beslutsomt skift hen imod regionalisme. Disse sparetider giver EU mulighed for at bruge færre midler på gamle og uøkonomiske prioriteringer. Disse betænkninger er et skridt i den helt forkerte retning.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Dokumenter, hvori effektiviteten af medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen analyseres, er af afgørende betydning. Jeg tilslutter mig ordførerens konklusioner, særlig dem, der vedrører SMV'ernes betydning for de europæiske økonomier og behovet for at fremme adgangen til finansiering samt behovet for større tilskyndelse til SMV'er til at fremme innovation og dermed styrke deres konkurrenceevne. Blandt andet derfor har jeg besluttet mig for at stemme for dette dokument.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Inden for rammerne af den aktuelle krise, som EU befinder sig i, er den nylig indførte samhørighedspolitik en af de effektive måder til at sætte gang i EU's økonomi. Mikolášik-betænkningen om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, som jeg støttede, yder i den sammenhæng et nyttigt bidrag til omdefinering af målsætningerne i en sådan politik. Idet der i betænkningen opfordres til forenklet, styrket og gennemsigtig tildeling af støtte inden for rammerne af Europa 2020-strategien, sigter denne mod at stimulere de europæiske samhørighedsprogrammer for at håndtere administrative byrder, hvor sidstnævnte er årsagen til, at de fleste tildelte midler for øjeblikket tilbageholdes.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, da jeg mener, det er nødvendigt at tilpasse samhørighedspolitikken til de udfordringer, som de europæiske regioner står over for, og støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Samhørighedspolitikken er fortsat en af de vigtigste søjler i EU-politikken, da den er grundlæggende for at realisere målsætningerne for Europa 2020-strategien. Netop derfor skal samhørighedspolitikken fortsat i høj grad støtte alle de europæiske regioner og bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

På et tidspunkt, hvor Europa oplever en hidtil uset økonomisk, finansiel og social krise, som især rammer bestemte regioner, der allerede var svagere, er det vigtigt for vores fremtid, at samhørighedspolitikken fortsat udfylder sin grundlæggende rolle i relation til en afbalanceret og bæredygtig udvikling.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette dokument, som hr. Mikolášik er ordfører for, følger Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013. Dette er den første omhyggelige vurdering af gennemførelsen af de ca. 450 operationelle programmer, som Kommissionen har vedtaget. EU's samhørighedspolitik er en del af den europæiske ramme for solidaritet, som omfatter de 27 medlemsstater og deres 271 regioner, og har til formål at sætte en stopper for eksisterende økonomiske og sociale forskelle i EU.

Denne betænkning er endnu vigtigere i betragtning af den økonomiske og finansielle krise, som Europa oplever, så den skal være et instrument til omfordeling og maksimering af samhørighedsstøtten. I betragtning af den lave gennemførelsesgrad er der behov for at skabe mekanismer, som sætter de svagest stillede medlemsstater i stand til at udnytte de midler, de får tildelt, ellers risikerer de at blive tvunget til at returnere disse midler til EU, der omfordeler dem til rigere lande. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som jeg har stemt for, ikke blot på grund af de løsningsforslag, den indeholder, men også på grund af den struktur for den fremtidige samhørighedspolitik, som der foreslås heri.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning anerkendes de eksisterende problemer med samhørighedspolitikken, begyndende med den forsinkede afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer. Disse faktorer skal ses i lyset af utilstrækkeligheden af midler for perioden 2007-2013, særlig i betragtning af udvidelsen af EU, og udnyttelsen af kun 27,1 % af de tilgængelige ressourcer i den aktuelle periode samt videreførelsen af national samfinansiering og den administrative byrde. Denne situation blotlægger nogle af de fejl og svagheder ved samhørighedspolitikken, som vi altid har taget afstand fra.

Lande som Portugal glider længere og længere væk fra den lovede økonomiske og sociale udvikling, der ville bringe dem tættere på EU-gennemsnittet. National samfinansiering er fortsat en hindring for adgang til midler, særlig for lande med svagere økonomier, der fortsat kan se mange millioner euro blive returneret til de lande, som har mest gavn af de primære EU-politikker, særlig Den Økonomiske og Monetære Union og det indre marked. Dette øger forskellen mellem disse lande frem for at mindske den.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning anerkendes de eksisterende problemer med samhørighedspolitikken, begyndende med den forsinkede afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer, utilstrækkelige midler for perioden 2007-2013, særlig i betragtning af udvidelsen af EU, og udnyttelse af kun 27,1 % af de tilgængelige ressourcer i den aktuelle periode samt videreførelse af national samfinansiering og den bureaukratiske byrde. Dette viser de fejl og svagheder ved samhørighedspolitikken, som vi altid har taget afstand fra.

Lande som Portugal glider længere og længere væk fra den lovede økonomiske og sociale udvikling, der ville bringe dem tættere på EU-gennemsnittet. Alt dette forværres bl.a. af EU's primære politikker, særlig Den Økonomiske og Monetære Union, konkurrencen på det indre marked og liberaliseringen af den internationale handel.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I betænkningerne om gennemførelse analyseres gennemførelsen af EU's bestemmelser i national lovgivning og deres håndhævelse i medlemsstaterne. Hvad angår samhørighedspolitikken, består lovgivningsrammen af direkte anvendelige bestemmelser. I Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 analyseres det således, om medlemsstaterne konsekvent har omsat lovgivningen, samt hvordan medlemsstaterne har forstået Fællesskabets strategiske retningslinjer og forvaltet dem i gennemførelsen af nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer. Samhørighedspolitikken viser sin betydning og bidrager væsentligt til forbedringer af det socioøkonomiske miljø. Medlemsstaterne gør fremskridt med at nå deres mål, hvilket bekræftes af de fakta og data, som er nævnt i de nationale rapporter. De grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken er dog selvfølgelig forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler. Indgivelsen af strategirapporter kan som et nyt instrument sikre betydelige fordele i forhold til at øge ansvaret for opfyldelse af politiske målsætninger. På samme måde er de skridt, der fører frem til en forenkling af forvaltningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken, stadig meget ønskværdige og berettigede i forhold til at opfylde målsætningerne med denne politik og dermed bidrage til europæisk solidaritet.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for, for på trods af problemerne med at udnytte midlerne fra Samhørighedsfonden skal den nuværende samhørighedspolitik videreføres konsekvent i lyset af dens langsigtede mål. Samhørighed i EU er ensbetydende med en effektiv udnyttelse af potentialet i økonomisk tilbagestående regioner og vækst via dimensionseffekten i hele EU. Derfor koncentreres investeringerne omkring kommunikationsinfrastrukturen, hvilket letter det indre markeds funktion, og omkring økologi. I det nye finansielle overslag må midlerne ikke sløses væk på sektorbaserede projekter.

Der er også behov for en forbedring af samhørigheden i medlemsstaterne og for en bedre udnyttelse af de finansielle ressourcer, som er øremærket til investeringer i infrastruktur i forbindelse med klimaforandringer såsom hydrotekniske konstruktioner. I Polen f.eks. udnyttes midlerne fra Samhørighedsfonden, der er øremærket til offentlige kommunikationsprojekter såsom jernbaner, sporvogne og internettet, dårligt. Der skal lægges vægt på at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcerne via genbrug. Den procentdel af EU's ressourcer, der tildeles til termomodernisering, er også for lav, særlig i landene i Central- og Østeuropa. Det er i EU's interesse, at opdelingen mellem det vigtige centrum og de udviklingsmæssigt tilbagestående periferier forsvinder, så de perifere regioner ikke blot er afsætningsmarkeder og reservoirer af arbejdstagere.

  Gunnar Hökmark (PPE), skriftlig. − (SV) De svenske konservative deler ikke den entusiasme, der udtrykkes i betænkningen, i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene i samhørighedspolitikken. Vi er kritiske over for systemets nuværende struktur og anvendelse, men hvordan midlerne anvendes, er ikke desto mindre vigtigt. I denne initiativbetænkning tilskyndes der ikke til yderligere tildeling af ressourcer til fondene, og det angives endvidere, at forskning og udvikling skal prioriteres i bevillingerne. Derfor kunne vi stemme for betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi der omgående bør træffes korrigerende foranstaltninger for at forbedre de dårlige resultater inden for visse prioriterede områder. I dokumentet anbefales det at gennemføre en tilbundsgående analyse af gennemførelsesproblemerne inden for de områder, hvor der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter. I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne til at forbedre udvælgelsen af projekter inden for de forsinkede tematiske områder og til at fremskynde gennemførelsen af alle udvalgte projekter for at forhindre, at man ikke når de fastsatte mål. I betænkningen understreges SMV'ers rolle som innovative aktører i økonomien, og der er derfor behov for at udvikle denne sektor, bl.a. via gennemførelsen af Small Business Act, fremme af adgangen til finansiering og risikokapital for SMV'er og tilskyndelse til SMV'er til at indgå i innovative projekter og styrke deres konkurrenceevne og potentialet for en stigning i beskæftigelsen. Jeg mener, at en effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet og et for omfattende nationalt bureaukrati. I dokumentet opfordres medlemsstaterne og regionerne derfor til at lette gennemførelsen af politikken ved at tackle disse udfordringer og navnlig ved at tilpasse de juridiske rammer vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb og miljøregler og videreføre de institutionelle reformer.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken har altid været et væsentligt element i den europæiske økonomiske genopretningsplan, gennem hvilken strukturfondenes rolle bliver tydelig for alle. Af særlig hensyn til små virksomheder, da disse anses for at være udviklingsaktører inden for området, er samhørighedsforanstaltninger blevet fremmet med henblik på at støtte regionale arbejdsmarkeder ved at reducere kønsopdelingen og ulighederne, fremme den interinstitutionelle dialog og forbedre infrastrukturen og tjenesteydelserne for dårligt stillede mikroregioner med høje koncentrationer af socialt marginaliserede grupper. Disse indgreb, som blot er nogle blandt mange, er specifikke og nødvendige for at opretholde den balance, der er væsentlig for områderne. Ved at støtte denne betænkning anerkender jeg det fortræffelige arbejde, som hr. Mikolášik har udført, og jeg håber, at samhørighedspolitikken også i næste programmeringsperiode fortsætter i retning af samling og udvikling af områder og den europæiske økonomi.

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Gennemførelsen af samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 fortjener Parlamentets opmærksomhed af følgende vigtige årsager: Systematisk vækst i samhørigheden er strategisk vigtig for EU's fremtid, Samhørighedsfonden medfører muligheder for de nye medlemsstater og regionerne, som er underlagt særlig vanskelige udviklingsbetingelser, Budgetkontroludvalget har i de seneste år udtrykt forbehold omkring gennemførelsen af politikken på grund af fejlprocenten, der er for høj. Mikolášik-betænkningen har fortjent vores støtte.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Denne strategiske rapporteringsøvelse er et nyt element i samhørighedspolitikken. Den er et rettidigt bevis på fremskridtene i forhold til gennemførelsen i hele EU-27, og den fremmer gennemsigtigheden af foranstaltninger via integration med Fællesskabets prioriteter.

De fremskridt, som medlemsstaterne har gjort, kan anses for at være fornuftige, i betragtning af at den socioøkonomiske situation er blevet voldsomt forværret på grund af den globale krise og reformen af politikken for perioden 2007-2013. I mange henseender er der stadig en åbenlys kløft mellem forskellige EU-regioner. Fremskridtene varierer betydeligt landene og temaerne imellem. Der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter inden for visse strategiske områder.

Områder af særlig interesse, hvor der skal gennemføres en tilbundsgående analyse af årsagerne til forsinkelserne, er som følger: jernbanesektoren, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning. Der er derfor behov for en yderligere indsats for at undgå for store forsinkelser, styrke effektiviteten i gennemførelsen og sikre en højere finansiel disciplin.

Samhørighedspolitikken viser sig fortsat at være relevant, idet den i høj grad bidrager til at forbedre det socioøkonomiske miljø. De grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken er forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler.

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Samhørighedspolitikken er en garanti for forbedring af vores socioøkonomiske miljø, hvilket bidrager til at mindske forskellene mellem regionernes udviklingsniveau og fremmer bestræbelserne med henblik på modernisering og bæredygtig vækst. Den er et effektivt redskab til at reagere på de socioøkonomiske udfordringer, som den finansielle krise har forårsaget. For at mindske forskellene mellem de mindre udviklede og de højtudviklede EU-regioner skal medlemsstaterne opfordres til at forbedre strukturfondenes og Samhørighedsfondens absorptionskapacitet. Medlemsstaterne skal deltage mere aktivt i gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer. Når disse målsætninger forfølges, er det vigtigt at sikre, at projekter udvælges og gennemføres korrekt uden forsinkelser. Derfor skal der findes en effektiv kontrol- og overvågningsmekanisme, og bureaukratiet og den administrative byrde skal reduceres. Det skal bemærkes, at der bør lægges særlig vægt på og tildeles finansiering til transport, som er en afgørende faktor i gennemførelsen af territorial, økonomisk og social samhørighed. Det skuffer mig, at investeringerne i jernbanesektoren er mindre end niveauet af investeringer i vejsektoren. Derudover er forsinkelserne i investeringerne i jernbanesektoren til enorm skade for gennemførelsen af TEN-T-nettet. Det skal bemærkes, at strukturfondene er et afgørende redskab til økonomisk genopretning for små virksomheder. Det er vigtigt at udnytte de muligheder, som disse fonde giver, til at skabe gunstige driftsbetingelser for SMV'er, forbedre finansieringsmulighederne og styrke deltagelsen i forskellige innovative projekter og samarbejdet på lokalt og regionalt niveau.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Samhørighedspolitikken er en grundlæggende søjle i den socioøkonomiske udvikling, og medlemsstaterne har taget godt imod de nye krav og er hurtige til at anerkende EU's retningslinjer og gør relevante fremskridt i forhold til at nå målsætningerne om politisk samhørighed. Dette fremgår af betænkningen om rapport 2010. Derfor stemmer jeg i håbet om, at vi fortsætter ad denne vej, for betænkningen om gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer for 2007-2013. I betænkningen formuleres der endvidere forslag til og anbefalinger om større gennemsigtighed og fleksibilitet i tildelingen og anvendelsen af EU-midler.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Samhørighedspolitikken er afgørende for et forbedret socioøkonomisk miljø i Europa og er et praktisk udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne. I betænkningen understreges imidlertid med rette den forsinkede afslutning af strategiske og operationelle programmer som følge af de vanskelige forhandlingsprocedurer. Det bliver imidlertid også nævnt – og det er en vigtig pointe for Grækenland – at EU skal finde metoder til at håndtere disse forsinkelser, når de opstår, fordi de tilgængelige offentlige ressourcer til samfinansiering af projekter er knappe. Samtidig er det vigtigt at benytte enhver lejlighed til at understrege, at den grundlæggende forudsætning for at realisere de globale målsætninger for samhørighedspolitikken er forsvarlig økonomisk forvaltning, ansvarlighed og gennemsigtighed i tildelingen af midler. Dette kan opnås ved at indgive regelmæssige statusrapporter og ved at forbedre effektiviteten af den offentlige administration.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Samhørighedspolitikken er en grundlæggende søjle i EU-politikken og en af drivkræfterne bag oprettelsen af et Europa i én hastighed, da den bidrager til at forbedre det socioøkonomiske klima. Medlemsstaterne gør fremskridt i forhold til at opfylde målsætningerne for samhørighedspolitikken, hvilket fremgår af de nationale rapporter, selv om der er visse iboende variationer mellem lande og regioner. Denne politik skaber ikke øjeblikkelige resultater, der er tale om en langsigtet mekanisme. Faktisk bliver det fulde billede for programmeringsperioden 2007-2013 først synligt i 2015, to år efter den anden strategirapport, da visse lande har to år efter 2013 til at udnytte alle tildelte bevillinger. Jeg stemte for denne betænkning, hvori det bl.a. understreges, at effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af faktorer, som skal bekæmpes. Jeg vil gerne fremhæve den sene afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke for politikken, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer og i knappe offentlige ressourcer til medfinansiering i medlemsstaterne. Det er afgørende, at disse problemer løses, så målsætningerne med processen kan opfyldes fuldt ud.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) I denne rapport analyseres det, om lovgivningen er blevet anvendt korrekt i medlemsstaterne, samt hvordan medlemsstaterne har forstået og fulgt Fællesskabets strategiske retningslinjer i forbindelse med gennemførelsen af deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer. Rapporten er blevet udarbejdet primært på grundlag af følgende to dokumenter: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om Samhørighedspolitikken: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 og Kommissionens interne arbejdsdokument, som ledsager meddelelsen. Der er foretaget vurdering af kerneområder i forbindelse med gennemførelsen af programmerne, idet der tages højde for forskelle på flere måneder ved en komparativ analyse, fordi disse forskelle kan påvirke mængden af tildelinger til bestemte sektorer. Der er endvidere foretaget vurdering af kerneområder i forbindelse med strategirapportering, som giver rettidig dokumentation for udviklingen i gennemførelsen i hele Europa og giver et grundlag for en debat på højt plan, peer review, policy-læring og et incitament til at forbedre resultaternes kvalitet, uanset om disse rapporter har visse begrænsninger. Jeg stemmer for forslaget for at øge ansvarligheden, for så vidt angår resultaterne af denne politik.

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. − (EN) Det er vigtigt, at EU fastholder sit fokus på dårligt stillede områder for at sikre, at de ikke lider yderligere under den aktuelle økonomiske krise. Hvis vi yder hjælp til de fattigere regioner, hjælper vi også de mere velhavende regioner, idet købekraften på nabomarkederne øges, hvilket er en af de ting, som det indre marked handler om. Strukturfinansieringen er enormt vigtig for håndteringen af udfordringer i disse regioner, og vi skal sikre, at den fortsat fungerer effektivt og skaber bæredygtig og inklusiv vækst. I denne betænkning kommenteres forsinkelserne i projektudvælgelsen for områder såsom jernbanesektoren, energi, miljø, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning. Disse emner er centrale for konkurrenceevnen og derfor centrale for den økonomiske vækst. EU skal sikre, at for store forsinkelser i forbindelse med bevillingen af midler undgås.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for. Forslaget til betænkning var ret vagt, men det kunne være blevet forbedret af 22 kompromisændringsforslag og en række stærkere punkter fra forskellige udtalelser, f.eks. i forhold til social samhørighed (punkt 7 og 19), integration af kønsaspektet (punkt 9), nedbringelse af transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer (punkt 11), energieffektivitet (punkt 14) og miljø- og klimabeskyttelse (punkt 15). Vores formulering vedrørende synergier mellem fondene ("hver enkelt fond har behov for særskilte regler", punkt 28) samt vores opfordring til en forøget krydsfinansiering (punkt 29) og et styrket partnerskab (punkt 33) og gennemsigtighed (punkt 3) kunne integreres. Vi har også en god formulering vedrørende tilpasning af programmerne til bæredygtig udvikling (punkt 35). Vi kunne imidlertid ikke undgå at hilse Lissabonøremærkningen velkommen (punkt 5 og 20) og opfordre til bedre finansiering af TEN-T-projekter (punkt 12). Vi kunne heller ikke have opnået større fokus fra De Grønne på foranstaltninger, som skulle bringe os ud af krisen (punkt 27).

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det angivet, at EU "udvikler og fortsætter [...] sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed", og der er derfor afsat 347 mia. EUR for perioden 2007-2013, hvilket svarer til 35,7 % af det samlede EU-budget. Jeg stemmer for denne betænkning, da den indeholder en præcis analyse af EU's midler i den aktuelle periode, idet de områder, hvor der indtil nu er blevet brugt 93,4 mia. EUR, er angivet, den indeholder anbefalinger og forslag til områder, hvor der er plads til forbedring, bidrager til at løse den økonomiske og finansielle krise og fremmer bedste praksis og gensidig læring på regionalt niveau.

Jeg vil gerne understrege, at gennemførelsen af EU-midler er forskellig de forskellige medlemsstater imellem, og det er vigtigt, at EU forstår de problemer, som nogle lande har haft i forhold til at træffe korrigerende foranstaltninger med henblik på at bidrage aktivt til bredere virkning af EU-midlerne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Endelig vil jeg også gerne lykønske medlemsstaterne med deres bestræbelser på at sammensætte den første nationale strategirapport og dermed bidrage aktivt til større gennemsigtighed, fleksibilitet, effektivitet og ansvarlighed for midler fra samhørighedspolitikken.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, da samhørighedspolitikken er afgørende for at opfylde Europa 2020-målsætningerne, særlig i forhold til beskæftigelse og sociale anliggender. Jeg beklager forsinkelserne i projektudvælgelsen for projekter på strategiske områder såsom transport, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og opbygning af administrativ kapacitet. En effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet og et for omfattende nationalt bureaukrati.

Jeg mener, at opbygningen af et europæisk intermodalt transportsystem, baseret på TEN-T-nettet og sammenkobling af dette med nationale projekter for veje, jernbaner og indre vandveje, er afgørende med henblik på territorial, økonomisk og social samhørighed.

Jeg beklager de utilstrækkelige investeringer i projekter, der fremmer energieffektivitet og vedvarende energi i boligbyggeri og boligprojekter for marginaliserede befolkningsgrupper. Fremover skal Europa investere massivt i innovation, uddannelse og nye teknologier.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Strategirapporten om gennemførelsen af de operationelle programmer, der medfinansieres i samhørighedspolitikkens regi, er et nyt instrument, som vil få afgørende betydning for gennemsigtigheden, og som vil hjælpe offentligheden med at forstå dette komplekse emne i fremtiden. Hvert år afdækker Revisionsretten utrolige uregelmæssigheder i forbindelse med fordelingen af subsidier. Hvis dette instrument anvendes korrekt, kan det komme til at spille en afgørende rolle i forhold til at være med til at stoppe dette. Derfor stemmer jeg for de forbedringer, som ordføreren foreslår, særlig dem, der vedrører kvaliteten af de rapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet, hvilket sikrer effektive kontroller i fremtiden.

Betænkning: Oldřich Vlasák (