Acta literal de los debates

Martes 12 de junio de 2012 - Estrasburgo

4. Fundamento jurídico del mecanismo de evaluación de Schengen (debate)

  Der Präsident. − Als nächster Punkt folgt die Erklärung des Rates über die Rechtsgrundlage des Schengen-Evaluierungsmechanismus (2012/2687(RSP)).

Ich weise ausdrücklich darauf hin, dass es bei dieser Aussprache kein Catch the eye-Verfahren gibt.

Ich habe mit Frau Malmström vereinbart, dass wir Frau Malmström nach den Fraktionsvorsitzenden das Wort für ihre Erklärung erteilen.

  Morten Bødskov, formand for Rådet. − Hr. formand! Ærede medlemmer, ærede kommissær! Mange tak for muligheden for at tale i anledning af Europa-Parlamentets behandling af denne vigtige sag.

Det siges, at politik er kunsten at udskyde beslutninger, indtil de ikke længere er relevante. Det er jeg ikke enig i. Vi er i politik for at træffe beslutninger, beslutninger til gavn for befolkningen, også når beslutningerne ikke er populære. Jeg er sikker på, at det gælder os alle her i dag.

Beslutningen om at ændre hjemmel på forslaget om Schengenevalueringsmekanismen er ikke lige populær alle steder, det indrømmer jeg gerne. Men den er nødvendig, hvis vi skal skabe de resultater, som Europa har brug for. I lyset af medlemsstaternes holdninger var ingen anden beslutning mulig i Rådet.

EU er til gavn for Europas borgere, og skabelsen af et europæisk fællesskab uden indre grænser er en af de største bedrifter i vores europæiske historie. Det er vores ansvar at værne om den sejr. En helt afgørende forudsætning for, at vi kan fastholde et EU uden indre grænser, er tilliden til, at medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har som følger af Schengenreglerne.

Der har i mange år været et politisk stærkt ønske om at styrke Schengenevalueringsmekanismen. For et år siden opfordrede Det Europæiske Råd til at styrke evalueringssystemet for effektivt at imødegå de udfordringer, vi står overfor, og til, at der blev etableret en særlig mekanisme til at håndtere ekstraordinære situationer, hvor Schengensamarbejdet som sådan er i fare. Det er de to forslag, der udgør den såkaldte Schengen-governance-pakke, og som blev fremlagt i september sidste år.

Både det polske og det danske formandskab har arbejdet intensivt med de to forslag i Rådet. Derfor er jeg også tilfreds med, at et helt enigt Råd i sidste uge samlede sig om et fælles svar på de udfordringer, Schengensamarbejdet står overfor.

Der har efterfølgende været fokus på navnlig ét af elementerne i Rådets fælles svar, nemlig ændringen af retsgrundlaget for Schengenevalueringsforslaget fra artikel 77, stk. 2, litra e), til artikel 70 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det, Rådet besluttede på mødet, bestod imidlertid af flere elementer: for det første politisk enighed om indholdet af Schengenevalueringsmekanismen, herunder et skift af retsgrundlag fra artikel 77, stk. 2, litra e), til artikel 70; for det andet beslutningen om – og det vil jeg gerne meget klart understrege – at høre Parlamentet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, litra h), i Rådets forretningsorden for at sikre, at der i videst muligt omfang tages højde for Parlamentets holdning, inden den endelige tekst vedtages; og for det tredje en generel indstilling om indholdet af forslaget om at genindføre grænsekontrol, som så udgør grundlaget for den første uformelle trilog med Europa-Parlamentet om dette forslag.

Det er en vigtig beslutning, og jeg er glad for at få mulighed for at redegøre for skiftet fra artikel 77 til artikel 70. For det første er det vigtigt for mig at slå fast, at hvis vi skulle have en ny og styrket evalueringsmekanisme, var det nødvendigt at skifte retsgrundlag. Alternativet var, at vi ikke fik en ny evalueringsmekanisme. Det var nemlig ikke muligt i Rådet at opnå tilslutning til et forslag, der kunne vedtages efter artikel 77. Det er min helt klare overbevisning, at vi som folkevalgte politikere bedst varetager vores ansvar over for vælgerne ved at holde fokus stift rettet mod vores forpligtelse til også at skabe resultater. I Rådet var der én, og kun én mulighed for at opnå et sådant resultat. Den mulighed måtte naturligvis ikke tabes på gulvet. I forlængelse heraf vil jeg for det andet understrege, at det var et enigt Råd, der tilsluttede sig beslutningen om at skifte retsgrundlag. Jeg vil i den forbindelse også gerne fremhæve, at Rådet med beslutningen fulgte de meget klare udtalelser, som Rådets juridiske tjeneste var kommet med på baggrund af forslaget. For det tredje, ja så gjorde Rådet det meget klart, at Rådet ville tage alle aspekter af Europa-Parlamentets holdning i betragtning i forbindelse med den videre behandling af sagen.

Jeg håber derfor og på den baggrund, at det står helt klart, at beslutningen om at skifte retsgrundlag er en ren juridisk beslutning, der alene er baseret på indhold og ikke på politik. Det vil derfor også, ærede medlemmer af Parlamentet, være helt forkert at gøre dette til en kamp mellem Rådet og Parlamentet. Intet, ærede medlemmer, kunne være mere forkert og mere ødelæggende for vores fælles ønske om et stærkere Schengensamarbejde.

Det er vigtigt for mig at understrege, at Rådet lægger op til fortsat dialog om hele Schengenpakken, ikke kun forslaget om grænsekontrol, men også forslaget om evalueringsmekanismen. Med de alvorlige udfordringer, EU nu står overfor, er der brug for et tæt samarbejde, hvor vi sammen forsøger at finde svar på udfordringerne. Kun ved at samarbejde kan vi finde vej til de løsninger, Europas borgere forventer af os. Det danske formandskab lægger derfor overordentligt stor vægt på et tæt samarbejde med Parlamentet.

Fra første dag har vi haft meget tæt kontakt med ordføreren på Schengenevalueringsforslaget, hr. Coelho. Det samme gælder andre medlemmer af Parlamentet. Vi har lyttet og sikret Parlamentet indflydelse, vi har haft en god og konstruktiv dialog, og det vil jeg gerne takke jer for. Det glæder mig derfor også, at ordføreren på forslaget i en debat i LIBE-udvalget torsdag den 31. maj anerkendte formandskabets bestræbelser på at indarbejde Parlamentets synspunkter i den tekst, der nu er opnået enighed om i Rådet. Med forslaget har vi taget et stort skridt i den rigtige retning, og det er ikke mindst takket være indsatsen fra hr. Coelho og andre ærede medlemmer af Parlamentet.

Det er således et stærkt ønske fra Parlamentet, der bl.a. har sikret, at Rådets kompromis også omfatter fraværet af kontrol ved de indre grænser. Herudover indebærer Rådets kompromis navnlig en styrket rolle for Kommissionen, mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg, at evalueringsmekanismen både finder anvendelse på første- og på andenmandatevalueringer og endelig også en høj grad af gennemsigtighed med regelmæssige afrapporteringer til Parlamentet.

Vi har haft tæt kontakt, og det er derfor bestemt ikke en overraskelse for formandskabet, at der her er tale om punkter, som er vigtige for Parlamentet. Dertil kommer, at forslaget om Schengengrænsekodeksen fortsætter med at være undergivet den almindelige lovgivningsprocedure med Parlamentet som medlovgiver.

Jeg nævner dette, fordi jeg ved, at spørgsmålet om genindførelse af grænsekontrollen ligger Parlamentet meget nært. Det var derfor også vigtigt for formandskabet at få flyttet de politisk følsomme bestemmelser om netop muligheden for at genindføre grænsekontrollen over i forslaget om grænsekodeksen. Ved at flytte disse bestemmelser sikrede vi, at Parlamentet fortsat er medlovgiver på disse helt centrale bestemmelser, selv om retsgrundlaget for forslaget om evalueringsmekanismen blev skiftet. Der var på et tidspunkt et forslag fremme om at flytte bestemmelserne om genindførelse af grænsekontrol tilbage til evalueringsmekanismen. Det var formandskabet og mange andre medlemsstater imidlertid imod. Hvis de var blevet flyttet, havde det været forståeligt, at Parlamentet var kritisk over for Rådets handlemåde, men det blev de ikke.

Ærede medlemmer af Parlamentet, når vi i dag har et EU uden indre grænser, er det resultatet af mange års bestræbelser, og det er derfor vigtigt at se forslaget i et større perspektiv. Med Rådets kompromis lægger vi op til en mere EU-baseret model. Og som udfaldet af debatten på mødet i Rådet i sidste uge viste, er det centralt for Rådet at inddrage Parlamentet i videst muligt omfang i det videre arbejde med forslaget.

Jeg ser frem til debatten i dag, jeg har glædet mig til den. Ingen af os skal være i tvivl om, at Rådet ønsker en fortsat tæt dialog med Parlamentet om denne sag. Formandskabet har haft et tæt samarbejde med Parlamentet om forslaget. Forslaget er vigtigt for Europas fremtid. Ærede medlemmer, nu er det vores opgave sammen at løfte forslaget videre. Det forventer Europas borgere af os. Tak for ordet.

  Joseph Daul, au nom du groupe PPE. – Monsieur le Président, je vais essayer de garder mon sang-froid. Ce n'est pas l'envie d'exploser qui me manque. C'est de la provocation, Monsieur le Ministre, vous avez encore fait de la provocation supplémentaire ce matin. Mais je garde mon sang-froid.

(Applaudissements)

En décidant à l'unanimité, contre l'avis de la Commission européenne, de changer la base légale du mécanisme d'évaluation de Schengen, les ministres de l'intérieur ont pris une décision absolument inacceptable pour le groupe du Parti populaire européen. Je voudrais remercier Mme Malmström pour le courage qu'elle a eu jusqu'au bout. Elle ne s'est pas couchée devant le Conseil.

(Applaudissements)

Madame Malmström, nous avons besoin de la Commission dans les prochains temps parce que les débats vont être rudes.

Monsieur le Ministre, je me demande pourquoi vous n'avez pas instauré, en même temps, les visas. Vous auriez protégé encore beaucoup plus nos cinq cent millions de consommateurs.

(Applaudissements)

En proposant cette initiative, vous avez cassé le lien de confiance avec ce Parlement, car celle-ci a rompu de façon très dangereuse le principe fondamental qui est la méthode communautaire. Et vous savez que j'y suis très attaché. Vous l'avez attaqué et vous nous trouverez en face de vous.

Ce principe, en effet, garantit que les plus grands États membres n'imposent pas leur volonté aux plus petits. Il assure que l'intérêt général européen l'emporte sur les intérêts nationaux. Cela, vous l'avez cassé, mon cher ami. Ce principe de la méthode communautaire, le Parlement européen, avec la Commission, en sont les garants et nous n'avons aucune intention d'y renoncer.

J'ai demandé jeudi dernier à la Présidence du Conseil, à Mme Thorning-Schmidt, ancienne députée européenne qui plus est, de se présenter devant ce Parlement pour expliquer sa position. Elle m'a téléphoné hier soir, je pense qu'elle aurait dû être là ce matin parce que la méthode communautaire est importante et elle sait de quoi elle parle.

La Présidence danoise ne respecte pas suffisamment les 500 millions d'Européens pour se donner la peine de leur dire pourquoi elle a dénié à ses députés le droit de codécider sur un sujet aussi majeur que la libre circulation des personnes.

Je considère donc pour ma part que, depuis le 7 juin au soir, la Présidence danoise est terminée. D'ici au 30 juin à minuit, nous nous adresserons au Conseil ou à la Présidence suivante, la République de Chypre. Vous le savez, pour dire cela, j'ai dû analyser et décider très durement, mais vous avez cassé la méthode communautaire. Ce n'est pas possible qu'on puisse faire cela.

(Applaudissements)

Dans un moment où la crise économique et sociale que nous traversons appelle de la part de tous, et de tous les dirigeants nationaux et européens, un esprit de solidarité, de responsabilité et de respect, vous avez cassé ce respect. Or les États membres, en retirant leur confiance au Parlement, vont dans une direction opposée à celle qui nous permettra de sortir de la crise par le haut, à savoir une intégration politique entre nous. La solution à nos problèmes, ce n'est pas de nous refermer sur nos frontières. La solution est, au contraire, la souveraineté partagée, c'est la gestion en commun, dans un esprit de confiance mutuelle, de ce qui nous est le plus cher: nos libertés.

Le groupe demande au Conseil de revenir sur sa décision. C'est le seul moyen de revenir dans ce Parlement européen.

(Applaudissements)

  Hannes Swoboda, im Namen der S&D-Fraktion. – Herr Präsident! Herr Minister, einige haben gemeint, ich würde es heute schwer haben gegenüber einer sozialdemokratischen Regierung und Präsidentschaft. Herr Minister, Sie haben es mir sehr leicht gemacht. Alles, was Sie gesagt haben, stößt auf unseren Widerstand. Wir hatten gestern eine ausführliche Diskussion in der Fraktion, und wir haben einmütig gesagt: Das, was Sie getan haben, stößt auf unseren starken Widerstand. Wir lehnen diese Haltung, die Sie zum Ausdruck gebracht haben, ab!

(Beifall)

Die Fraktion der Sozialdemokraten steht eindeutig auf der Position, dass Sie den falschen Weg gegangen sind, dass Sie einen gefährlichen Weg gegangen sind. Sie haben die Erfahrung von Dänemark. Haben Sie nichts von Ihrer Vorgängerregierung gelernt, davon, wie die Regierung unter Druck gekommen ist von den Rechtspopulisten? Das hätten Sie doch lernen müssen, dass das nicht der richtige Weg ist! Sie haben leider nichts gelernt.

Darf ich zur Ursache zurückkommen? Da gab es den angeblich massenhaften Ansturm von Tunesiern nach Europa. Das war doch der Ursprung der Debatte. Berlusconi und Sarkozy haben sich dann geeinigt: „Da müssen wir halt die Grenzen schließen“. Als ob das das Problem lösen würde! Wo sind denn die Millionen von Flüchtlingen plötzlich in Europa, auf die Sie reagieren müssen? Etwas anderes gibt es: Die Europäer haben in Libyen interveniert, eine Intervention, die ich voll unterstütze. Millionen von Flüchtlingen sind von Libyen nach Tunesien gekommen. Weil es nach wie vor viele libysche Flüchtlinge in Tunesien gibt, müssen wir unsere Grenzen eventuell sperren oder das Sperren der Grenzen erleichtern? Ist das unsere Antwort auf den Arabischen Frühling? Das ist die falsche Antwort, Herr Minister, die absolut falsche Antwort!

(Beifall)

Ja, es gibt ein Problem, ein Problem an der Grenze zwischen der Türkei und Griechenland. Und dann werden wir unsere Grenzen schließen, weil das Problem nicht anders gelöst werden kann? Ist denn in diesem Europa niemand mehr da, der sagt: „Wir müssen solidarisch sein, wir müssen helfen, dass diese Grenze sicher gemacht wird gegen illegale Flüchtlinge“? Ist es denn in Europa wieder Usus geworden, auf populistische Forderungen zu reagieren? Und die dänische Präsidentschaft macht da mit? Das, finde ich, ist der Skandal. Das ist für uns nicht akzeptabel!

(Beifall)

Da trauen Sie sich noch hierher zu kommen, um zu sagen, wir sollten Ihnen eigentlich dankbar sein, dass Sie Schlimmeres verhindert haben? Ist das Ihre Vorstellung vom Europäischen Parlament, dass wir hier zu Boden kriechen und Ihnen sagen „Danke, Präsidentschaft, Ihr habt verhindert, dass es permanent neue Grenzen in Europa gibt“?

Ich weiß, warum der Rat der Innenminister das Parlament ausgeschaltet hat. Weil diese Institution gemeinsam mit der Kommission – und ich schließe mich dem Dank an die Kommissarin an – immer die Institution gewesen ist, die die Reisefreiheit, diese europäische Errungenschaft, verteidigt hat! In vielen Debatten haben wir das verteidigt. Und weil Sie wissen, dass es hier auf Widerstand stößt, wenn man Grenzen wieder dicht macht ohne Grund, haben Sie dem Parlament das Mitspracherecht bei der Evaluierung entzogen. Wenn man einige Innenminister und Innenministerinnen hört – ich denke da an eine ganz spezifische –, dann weiß man ja, woher der Wind kommt, und dann weiß man, warum man das will. Ja, einige Innenminister wollen wieder mehr Möglichkeiten haben, vor Wahlen, wie das in Dänemark der Fall war, oder bei anderen Gelegenheiten, Grenzen zu schließen. Das steht dahinter, und das lehnen wir ab.

Die sozialdemokratische Fraktion steht, genauso wie die anderen Fraktionen in diesem Haus, einmütig, und wir werden mit allen Möglichkeiten – politischen und rechtlichen Möglichkeiten – gegen das kämpfen, was Sie beginnen. Sie machen ein Tor auf für den Rechtspopulismus in Europa. Es tut mir Leid, dass es die dänische Präsidentschaft ist, die dieses Tor aufmacht.

(Starker Beifall)

  Guy Verhofstadt, on behalf of the ALDE Group. – Mr President, next Thursday – in two days’ time – we will celebrate Schengen’s 27th birthday. So let me thank the Minister very much for the gift.

It is a shame that we are having this debate today. In fact it is a disgrace. Certainly it is a disgrace, Mr Minister when, a few minutes before starting this debate, you publish a press statement in Danish – and we have some Danish Members who will be able to read that – saying that this agreement is good for Europe and that it has been the outcome of a very deep dialogue with the EU Commission and with the EU Parliament. That is what it says in the statement released by your services this morning, just a few minutes ago.

Well, Mr Minister, we are no longer living in the Middle Ages. In the Middle Ages there was a dialogue between the King and the Parliament, but today we live in the 21st century. It is not based on dialogue but on codecision in a modern society and in a modern parliament. So we do not need your dialogue. What we need is for you to recognise the powers of the European Parliament.

In fact, colleagues, this dispute is not about the power of the European Parliament. It is, in fact, a question of an attempt by the Council to renationalise Schengen by doing two things: first of all changing the legal basis so that this Parliament lies outside the decision-making process and secondly – and more importantly – by clearly stating that implementation of the new acquis will be delegated to the Council and not to the Commission. So this is not an attack against Parliament but, more importantly, but an attack against the Commission, against the communitarian method, and against the fact that Schengen is a full part of European Union policies.

What is an even bigger scandal is that the United Kingdom, which is not in Schengen and has an opt-out, will be treated better than Parliament. Under Article 70, the UK will continue to be present at the negotiations –without having a say, apparently, but it will be present – but this Parliament will not.

So we have to take clear action today. Firstly, I think we need to go to court.

Secondly, why is it necessary to pay for all this? If they want to renationalise, let them renationalise, for example, and then pay for the Schengen acquis themselves. Instead it is the European Union which has to do it.

Thirdly, Minister, why are we continuing with you on Justice and Home Affairs? Why continue with the Dublin II report on asylum? We have a trialogue on 19 June. Why is it necessary to go on with it? Why continue with the Díaz de Mera report on the visa safeguard clause? We have two trialogues in the next two weeks. Why are we continuing with this? Why are we continuing with the Weber report on the reintroduction of border controls if we have no say on the Coelho report? Why should we continue in any way with you, the Danish Presidency? Why are we not suspending all talks on Justice and Home Affairs until the new Presidency is in place?

(Applause)

  Rebecca Harms, im Namen der Verts/ALE-Fraktion. – Sehr geehrte Damen und Herren, sehr geehrte Ratspräsidentschaft! Das Schlimmste ist für mich, dass ich den Eindruck habe, die dänische Regierung handelt wider besseres Wissen. Alle meine Gespräche haben das Ergebnis gebracht, dass ich davon ausgehe, dass man in Dänemark in der Regierung, die gerade in der Schengen-Auseinandersetzung den proeuropäischen Fortschritt bringen wollte, eigentlich weiß, dass es kein gutes Ende nehmen kann, wenn Sozialdemokraten den Rechtspopulisten hinterherlaufen.

(Beifall)

Meine Damen und Herren, alles Inhaltliche ist hier schon gesagt worden, bis auf einen Aspekt, den ich nochmals betonen möchte. Für mich ist es tatsächlich etwas zutiefst Empörendes, dass eine dänische Ratspräsidentschaft, mit der meine Fraktion die enge Zusammenarbeit gesucht hat, an diesem Tag dem Europäischen Parlament insgesamt das Misstrauen erklärt, und zwar das Misstrauen in einer Frage, die für unsere Bürger in ganz Europa relevant ist. Uns wird nicht zugetraut, im Spannungsfeld zwischen Freiheit und Sicherheit zugunsten des Wohlergehens unserer Bürger zu entscheiden. In diesem Parlament sitzen ehemalige Regierungschefs, in diesem Parlament sitzen ehemalige Minister. Sie kennen die alle. Warum denken Sie, warum denken die Innenminister der Europäischen Union, dass man uns die Sicherheit der Bürger nicht anvertrauen kann?

Ich empfinde das als einen tiefen Skandal, und ich glaube, Sie machen da ein bisschen „des Kaisers neue Kleider“. Weil die europäischen Bürger in der Finanz- und Wirtschaftskrise so tief verunsichert sind, gehen Sie zurück auf ein Spielfeld, das wirklich in dieser Art nicht populistisch besetzt werden darf. Sie legen die Axt an eine der größten Errungenschaften der Europäischen Union, die Reisefreiheit, und das ist wirklich beschämend. Wir werden dafür vor Gericht gehen. Ich bin sicher, es ist heute nicht – wie Sie geschrieben haben – in ihrer Ratspräsidentschaft ein guter Tag für Dänemark und Europa. Es ist der traurigste Tag Ihrer Ratspräsidentschaft.

(Beifall)

  Anthea McIntyre, on behalf of the ECR Group. – Mr President, I too was surprised by the Council’s move to change the legal base of Schengen, but I am even more surprised by colleagues’ reactions here today. This is a time for cool heads and calm consideration. We should not be reacting with a childish tantrum and by throwing our toys out of the pram. We are in very challenging times in Europe and we need good working relations with all the institutions.

Our first step should be to investigate the legal consequences of the Council’s actions, but I have sympathy with the Member States who unanimously agreed on the change of legal base. The evaluation mechanism is linked to the proposal on temporary border controls, both of which we voted on in the Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs (LIBE) last night. In both cases we have seen proposals from the Commission to create a Brussels-based Schengen governance, and in both cases the Member States strongly disagree, with solid arguments.

You will recall Article 4 of the Treaty on European Union, which states that ‘national security remains the sole responsibility of each Member State’. In my view, the management of a country’s borders is directly linked to matters of national security. I understand why Member States do not want to give up this competence, so let us proceed in an ordered and sensible way with cool heads, rather than this unnecessary reaction.

  Cornelia Ernst, im Namen der GUE/NGL-Fraktion. – Meine Damen und Herren! Die Offenheit der Grenzen in der EU, das ist doch wirklich das bedeutendste Symbol der EU weltweit und hat große Anziehungskraft für viele Menschen in der Welt. Zugleich haben wir als GUE – wie Sie wissen – immer kritisiert, dass die EU auch zugleich mit Abschottung nach außen verbunden ist. Gerade deshalb war es uns so wichtig, einen europäischen Notfallmechanismus eingebaut zu erhalten, gegen den der Rat Sturm läuft. Ich kann Ihnen nur sagen, das, was Sie hier tun, was Sie hier als Rat zelebrieren, ist unterirdisch. Kehren Sie zurück zu den Grundlagen der Gemeinschaft! Ich fordere Sie auf, das zu tun! Machen Sie Schluss mit einer solchen Politik, die in letzter Instanz antieuropäisch ist. Meine Damen und Herren, die Politik des Rates in diesem Fall ist antidemokratisch, weil sie uns als Parlament zu Konsultanten degradieren will. Wir lassen das aber nicht zu! Wir haben ein uns verbrieftes vertragliches Recht auf Mitentscheidung. Und das werden und wollen wir auch wahrnehmen!

Das Zweite ist: Die Ratsentscheidung ist zutiefst antieuropäisch, weil sie Schengen nationalisiert. Ich frage Sie, den Rat, die dänische Ratspräsidentschaft: Wollen Sie die Zollgrenzen wieder einführen? Wollen Sie zurück ins 19. Jahrhundert? Was wollen Sie eigentlich mit dieser Entscheidung nach außen hin symbolisieren? Sie machen sich lächerlich vor der Welt und in Europa.

Das Dritte ist: Die Ratsentscheidung ist – im wahrsten Sinne des Wortes – populistisch und leistet genau den Kräften Vorschub, die für Nationalismus stehen, die ein Zurück ins Nationale wollen, die das Europäische zerstören wollen. Damit können wir uns nicht zufrieden geben. Ich fordere Sie auf: Nehmen Sie Ihre Entscheidung zurück, werden Sie wieder Europäer!

  Auke Zijlstra (NI). - Voorzitter, de lidstaten hebben besloten om zelf weer verantwoordelijk te zijn voor veilige grenzen. Het Europees Parlement zal geen rol meer spelen. De heer Verhofstadt noemde dit besluit, mede namens D66 en de VVD, een oorlogsverklaring. Maar het is juist het Europees Parlement dat een oorlog voert tegen de lidstaten. Dit Parlement heeft niets gedaan om de toestroom van illegalen te stoppen. Dit Parlement wil de problemen met grensoverschrijdende misdaad niet zien.

De lidstaten kiezen vóór veiligheid, en dus tégen dit Parlement. De lidstaten kiezen vóór de burger, en dus tégen dit Parlement. Dat het Parlement zich verzet tegen die keuze, laat alleen maar zien dat de lidstaten heel verstandig zijn. Voorzitter, de lidstaten moeten nog veel meer beleid terughalen naar waar het thuishoort, en wel in de nationale parlementen, de échte volksvertegenwoordiging.

Dit Parlement, Voorzitter, moet zichzelf opheffen. Dat is niet alleen veel goedkoper, maar dat zou een stap in de richting van vrede en veiligheid zijn.

  Cecilia Malmström, Member of the Commission. − Mr President, a year ago there was a lot of anxiety about Schengen. There was fear of unilateral actions on unclear grounds. There was uncertainty over how to act in cases of real persistent problems at borders and under what conditions borders could temporarily be reinstalled.

The European Council asked the Commission to bring forward proposals to strengthen Schengen and to enable it to deal with future crises. It asked for a European-based mechanism.

In September last year, the Commission brought forward such a proposal. It brought forward a proposal on a European-based evaluation to enable the Commission, together with Member State experts and their agencies, to detect problems early at our borders in order to be able to identify what could be done, to propose remedies, to activate all our tools and to present an action plan that would be compulsory and that the Commission would monitor. This would replace the peer-to-peer review that we have today and which has proven to be quite useless.

The legal basis for this would be Article 77, because only then would there be a robust evaluation with binding impact and an increase in political legitimacy, as the European Parliament would be a co-legislator. This is not just a legal proposal; it is also a political ambition.

(Applause)

The other proposal was on the Schengen border code, which is also a European mechanism for the reintroduction of borders as a last resort and is linked to the evaluation mechanism. Such a situation might arise when everything else has been tried. Member States are masters of their borders, but Schengen is a joint European achievement and very much cherished by our citizens. New borders will affect citizens, business, trade, jobs and growth, and that is why any decision to reinstall borders cannot be taken unilaterally. It must be a European decision.

On the Commission side, there is clear disappointment at the decision by the Council. It adds very little to current rules; we are creating a system where there is no real enforcement decision that can be followed up at EU level and it does not equip us to fight abuse or populist movements arising from domestic pressure.

I appreciate the European Parliament’s support for this and am convinced that the last has not been said on this matter. We also took note of the vote yesterday in the Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs (LIBE). The Commission will work on this file together with Parliament, and I count on Parliament’s support to work towards a stronger Schengen to the benefit of our citizens, where we defend security but also freedom of movement for citizens, business, jobs and growth so that we have clear and transparent European rules for evaluation and decision-making.

(Applause)

  Morten Bødskov, formand for Rådet. − Hr. formand! Jeg vil gerne takke for dagens meget livlige debat og for lejligheden til direkte over for Parlamentet at redegøre for Rådets forhandlinger om Schengenevalueringsmekanismen. Jeg har lyttet meget nøje til de argumenter og synspunkter, der er blevet fremført i dag, og én pointe vil jeg gerne understrege: Alle de spørgsmål om genindførelse af grænsekontrol, som de ærede medlemmer har været inde på, er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure. Det er derfor en stor misforståelse, at Parlamentet ikke har indflydelse på disse spørgsmål.

Jeg synes, at det er ubegrundet, når nogen forsøger at gøre denne sag til et udtryk for en stor kamp mellem Rådet og Parlamentet. Ændringen af det retslige grundlag har været en nødvendig konsekvens af de indholdsmæssige kompromisser, som det har været muligt at nå tilslutning til i Rådet. Rådets forhandlinger om forslagets indhold viste med stor tydelighed, at der ikke kunne opnås det fornødne flertal for et forslag, som kunne holdes inden for artikel 77.

Der skal ikke være tvivl om, at Rådet til fulde anerkender, at Rådet og Parlamentet har en helt ligeværdig interesse i, at der sikres et godt og velfungerende Schengensystem. Derfor vil jeg også gerne i denne forbindelse anerkende og takke for den drivkraft, som Parlamentet løbende har været i forhold til udviklingen af Schengensamarbejdet. Parlamentet har i mange tilfælde været en afgørende faktor i den stadige tilpasning og udbygning af samarbejdet, og dermed er det også i vid udstrækning Parlamentets fortjeneste, at Schengensystemet har været rustet til at møde de udfordringer, der løbende er opstået. Hr. Coelho har igennem mange år nærmest været personificeringen af denne drivkraft, og det er mit klare håb, at vi også i den kommende tid vil komme til at nyde godt af hr. Coelhos indsigt og engagement i sagen.

På trods af de uoverensstemmelser, der er givet udtryk for i dag, så er jeg sikker på, at det afgørende spørgsmål for os alle er, hvordan vi sammen sikrer en bedre ramme for og en bedre styring af Schengensamarbejdet. Det har Rådet nu fremsat sit bud på i kraft af de forslag, der blev enighed om i torsdags. Rådet og det danske formandskab har været i løbende dialog med Parlamentet om sagen, og jeg føler, at de mange drøftelser, vi har haft om alle dele af Schengen-governance-pakken, har været både konstruktive og udbytterige. Det har været afgørende for det danske formandskab at arbejde for, at Parlamentets hovedønsker blev reflekteret i det kompromis, som Rådet blev enig om. Det er min opfattelse, at formandskabet i meget vid ustrækning er lykkes hermed, og formandskabet håber derfor også meget, at det endelige resultat for alle dele af Schengen-governance-pakken vil være tilfredsstillende for både Rådet og Parlamentet. Nu ligger bolden hos Parlamentet. For så vidt angår grænsekodeksen vil Parlamentet skulle spille sin sædvanlige rolle som medlovgiver. I forhold til Schengenevalueringsmekanismen vil Parlamentet blive inddraget over resultatet af Rådets forhandlinger. Men som jeg understregede i mit indledende indlæg, så lægger Rådet op til en tæt dialog om hele pakken, ikke kun forslaget om grænsekontrol, men også forslaget om evalueringsmekanismen.

I forbindelse med drøftelserne i Rådet i sidste uge kom det tydeligt frem, at Rådet i videst mulig omfang ønsker at tage hensyn til de synspunkter, som Parlamentet giver udtryk for i forbindelse med høringen. Lad mig derfor være helt klar: Rådet har det størst tænkelige ønske og den stærkeste vilje til at indgå i tæt dialog med Parlamentet om denne sag. Ingen skal være i tvivl om, at Rådet har de bedste intentioner! Virkeligheden er jo den, at kun hvis Rådet og Parlamentet lægger kræfterne sammen, kan vi skabe de resultater, som er helt nødvendige, og som også forventes af os.

Jeg ser på den baggrund frem til det videre samarbejde om sagen, og jeg ser frem til at indgå i en tæt og konstruktiv dialog med Parlamentet. Det ved jeg også gælder det kommende formandskab. Jeg ser nu meget frem til, at Parlamentet kommer med et formelt bud på, hvordan I ser på sagen. Jeg vil tage de mange tilkendegivelser, som er kommet her i dag, med tilbage til Rådet, og så vil jeg endnu en gang gerne takke jer for muligheden for at være til stede her i dag for at redegøre nærmere for forhandlingerne i Rådet om denne sag.

  Der Präsident. − Herr Minister, meine Damen und Herren! Ich bitte einen Moment um Ihre Aufmerksamkeit. Herr Minister, ich habe den Eindruck, die Freude über die Fortsetzung der Debatte ist sehr einseitig. Artikel 151 unserer Geschäftsordnung sieht vor, dass Redner, die direkt angesprochen worden sind, die Möglichkeit haben, am Ende der Aussprache eine persönliche Erklärung abzugeben. Das trifft für den Berichterstatter, Herrn Coelho, zu, der hier auch mehrfach angesprochen worden ist. Ich erteile ihm deshalb nach Artikel 151 das Wort.

  Carlos Coelho (PPE). - Senhor Presidente, senhores deputados, a Presidência dinamarquesa começou bem com uma abordagem pragmática do Ministro Bødskov, mas acabou mal devido à intransigência do Conselho. O Conselho prova que não confia neste Parlamento, mas dá sobretudo um péssimo sinal de uma mentalidade pré-Tratado de Lisboa. Acuso o Conselho de não querer reforçar a liberdade de circulação, acuso o Conselho de ter a obsessão de multiplicar, alargar e aumentar a reintrodução de controlos nas fronteiras internas. Acuso o Conselho de não querer uma real avaliação de Schengen, que identifique os problemas, concorra para a sua resolução e reforce a segurança dos nossos cidadãos. Acuso o Conselho de querer manter o sistema que existe em que, como já disse, e muito bem, Cecilia Malmström, os Estados-Membros escondem e ignoram os erros e as insuficiências uns dos outros. Acuso o Conselho de recusar um mecanismo europeu e de recuar para um estafado e ultrapassado modelo intergovernamental. Senhor Presidente, para finalizar, acuso o Conselho de uma vertigem perigosa que foi sublinhada por vários oradores ao longo deste debate: é a indesejável renacionalização do projeto Schengen.

  Morten Bødskov, formand for Rådet. − Hr. formand! Jeg vil blot benytte lejligheden til - nu hvor hr. Coelho tog ordet - at takke ham for det tætte samarbejde, vi har haft, og for, at hr. Coelho igennem lang tid har været en tæt sparringspartner for det danske formandskab om forslaget, samt for, at det er anerkendt, at formandskabet også har lyttet. Synspunkterne vil nu blive taget med tilbage til Rådet, og jeg håber på, at vi herfra kan arbejde videre i en konstruktiv dialog for at sikre, at vi får det, som vi alle sammen har interesse i, nemlig en dialog om, hvordan vi kan styrke Schengensamarbejdet.

VORSITZ: OTHMAR KARAS
Vizepräsident

Die Aussprache ist geschlossen. Schriftliche Erklärungen (Artikel 149 GO)

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), raštu. – Prieš metus Taryba pasmerkė vienašališkus valstybių veiksmus, atkuriant pasienio kontrolę, ir įpareigojo Komisiją pateikti konkrečius pasiūlymus, kaip galėtų būti sustiprinta Šengeno erdvės apsauga ir ES išorės sienų valdymas. Visgi dabar ima aiškėti, kad vyriausybės nevertina Šengeno erdvės kaip bendro Europos pasiekimo ar bendros vertybės. Valstybės narės nenori nustatyti centralizuoto ES lygmens sienų valdymo mechanizmo, kurį pasiūlė Europos Komisija ir kuriam pritarimą jau ne kartą išreiškė Europos Parlamentas. Vyriausybių vadovams, pasirodo, būtų nepriimtina turėti nepriklausomą ir nešališką arbitrą, kuris prižiūrėtų, kaip valstybės narės laikosi Šengeno teisyno nuostatų. Mano įsitikinimu, tam, kad užtikrintume tolesnę sėkmingą laisvo judėjimo erdvę Europos Sąjungoje, yra tiesiog būtina siekti nepriklausomo vertinimo ir priežiūros mechanizmo, kurio veikimas būtų paremtas demokratiniais principais, sukūrimo. Būtent todėl yra nelogiška leisti pačioms valstybėms narėms vertinti, kaip yra vykdoma jų pačių atliekama sienų kontrolė, ypač tų valstybių, kurios yra prie išorinių ES sienų, kur kontrolė turi būti griežtesnė. Mano manymu, pastarųjų metų įvykiai būtent ir parodė dabartinio mechanizmo, kuriame valstybės narės turi sprendžiamąjį balsą, trūkumus. Vis dažniau ir ryškiau Europoje įsižiebiant nacionalistiniams judėjimams, valstybių narių tarpusavio pasitikėjimas netruks sugriūti. Todėl tikiuosi, kad priemonės, kurių imsimės mes, Europos Parlamentas, bus veiksmingos, o ES piliečiai galės ir toliau nevaržomai naudotis judėjimo laisve.

  Corina Creţu (S&D), în scris. – Decizia Consiliului pentru Justiţie şi Afaceri Interne privind dreptul statelor membre ale spaţiului Schengen de a reintroduce temporar controalele la frontierele naţionale reprezintă un mare şi regretabil pas înapoi în procesul de integrare europeană. De asemenea, este o încălcare brutală a prevederilor Tratatului de la Lisabona, care instituie procedura de codecizie Consiliu - Parlamentul European. E o trecere revoltătoare de la atitudinea constant restrictivă, de până acum, a Consiliului faţă de problema libertăţii de circulaţie, la eliminarea Parlamentului European din procesul decizional referitor la spaţiul Schengen. Acest abuz riscă să compromită atât spiritul comunitar, cât şi eşafodajul instituţional şi normativ pe care se întemeiază Uniunea Europeană. Este inadmisibilă tendinţa de renaţionalizare a spaţiului Schengen, la a 27-a sa aniversare, sub presiunea tendinţelor populist-naţionaliste, care se opun liberei circulaţii a cetăţenilor. Iar schimbarea bazei juridice a mecanismului de evaluare a implementării regulilor Schengen echivalează cu retrogradarea Parlamentului European din poziţia de codecident, conform articolului 77 din Tratatul de la Lisabona, într-o postura strict consultativă. E un dublu atac, împotriva graniţelor deschise - unul din simbolurile majore ale Uniunii Europene - şi a singurului for european direct reprezentativ pentru voinţa cetăţenilor.

  Ioan Enciu (S&D), în scris. – Decizia Consiliului de a schimba baza juridica a Mecanismului de evaluare Schengen este inacceptabila din cel putin doua motive. In primul rand, ea reprezinta o incalcare grava a Tratatelor si a principiului cooperarii loiale dintre institutii, contribuind astfel la crearea unui spirit de neincredere intre institutiile europene. In al doilea rand, dincolo de considerentele legale si inter-institutionale, abordarea Consiliului pune in pericol chiar integritatea spatiului Schengen. Mecanismul de evaluare propus de Consiliu nu aduce nicio imbunatatire fata de sistemul actual si este opusul a ceea ce Parlamentul European doreste si anume un sistem de evaluare european in care Comisia sa joace rolul central. Practic, Statele Membre doresc sa continue practica ascunderii sub pres a problemelor care exista la frontierele Schengen in loc sa promoveze un mecanism de evaluare eficient care sa presupuna atat asistenta in caz de deficiente cat si sanctiuni, atunci cand acestea sunt necesare. Parlamentul european nu poate accepta o astfel de abordare in ceea ce priveste spatiul Schengen si este pregatit sa se adreseze Curtii Europene de Justitie in cazul in care Consiliul nu isi va reconsidera pozitia.

  Pavel Poc (S&D), písemně. – Rozhodnutí ministrů vnitra členských států změnit právní základ utváření nového schengenského hodnotícího mechanismu z článku 77 Smlouvy o fungování Evropské unie na článek 70, tedy ze spolurozhodování Evropského parlamentu, jak původně navrhla Komise, na pouhou konzultaci, je absolutně nepřijatelné. Ministři chtějí rozhodovat o omezování jednoho ze stavebních kamenů Evropské unie, jednoho ze základních práv EU – práva na volný pohyb – raději formou neprůhledných mezivládních dohod bez účasti a demokratické kontroly Evropského parlamentu. Otevírají se tak dveře jednostranným aktivitám a zavírají se dveře evropskému monitoringu třeba v zájmu ochrany mobility pracovních sil. Vlády členských států opět prokázaly, že nerespektují jedinou demokratickou instituci v Evropské unii. V minulých letech jsem opakovaně interpeloval Evropskou komisi kvůli nesmyslným, diskriminujícím a především schengenský kodex porušujícím kontrolám na česko-německé hranici. Komise se nakonec tímto problémem začala skutečně účinně zabývat. Nyní tedy přichází pro všechny evropské občany rána pod pás od jejich vlastních vlád, které by je chtěly zavírat do starých administrativních hranic, kdy se jim zachce. Takové znovuzavádění hranic je cestou zpět jak pro naši svobodu, tak i ekonomiku a další rozvoj. Věřím, že Evropský parlament najde cestu, jak tomu zabránit, a jsem osobně velmi zvědavý na vyjádření Evropského soudního dvora k tomuto postupu pánů ministrů.

  Mitro Repo (S&D), kirjallinen. – Kollegani eri poliittisista ryhmistä ovat jo ennättäneet reagoida kovin sanoin neuvoston päätökseen jättää Euroopan parlamentti päätöksenteon ulkopuolelle Schengen-säännösten osalta. Tämä on jälleen yksi surullinen esimerkki siitä, miten parlamentille myönnettyjä valtuuksia yritetään talloa.

Tällä hetkellä CULT-valiokunnassa on käsittelyssä Kansalaisten Eurooppa -ohjelma, jossa on käynnissä vastaavankaltainen oikeusperustaa koskeva kiista. Komission ja neuvoston mukaan parlamentilla ei ole sananvaltaa ohjelman sisällön suhteen, vaikka kyseessä on kansalaisia hyvin läheisesti koskeva aloite. On se kumma, jos 500:aa miljoonaa eurooppalaista edustava suorilla demokraattisilla vaaleilla valittu laitos ei voi päättää eurooppalaisia koskevien päätösten sisällöstä.

Nyt sama tilanne on käsillä Schengenin kohdalla. Vapaa liikkuvuus on yksi EU:n suurimpia saavutuksia ja EU:n kansalaisen konkreettisimpia oikeuksia. Ihmettelen neuvoston halua purkaa sitä parlamentin roolia, jota samaiset jäsenvaltiot olivat Lissabonissa sille myöntämässä. Vaarana tässä kaikessa on yksilön oikeuksien heikentyminen, demokraattisten periaatteiden kaventuminen sekä parlamentin ja neuvoston välisen yhteistyön heikentyminen jatkossa. Neuvosto on ottanut Euroopan vastaisen linjan.

  Edward Scicluna (S&D), in writing. – The solution is not for Member States to kick countries out of Schengen because they cannot cope with irregular migration, but to work together to ensure that this situation does not happen. The value of the EU is in seeking common solutions to common problems rather than an ‘every man for himself’ attitude which inevitably means that the smaller and poorer countries struggle. The countries that directly border non-EU countries, or are islands, already face a disproportionately high burden, and the question of absorption capacity has become particularly acute following the Arab Spring. My own country, Malta, has seen over 700 irregular migrants arrive in the last month which, when taken on a per capita basis, is akin to Germany having to cope with 400 000 people. The Dublin agreement forms the basis of a common EU approach to immigration. We need a combination of burden-sharing and financial assistance so that asylum seekers and economic migrants can have their cases judged swiftly and fairly. Passport-free movement guaranteed under Schengen is one of the major achievements of the EU. It would be a shame to see it to unravel because of politicians pandering to populist prejudice rather than seeking a solution.

  Adrian Severin (NI), in writing. – The members of the Council insist that the Schengen legal basis is in need of change merely because they want powers to reintroduce the internal borders within the EU. This is utter populism, since internal borders do not improve the life and security of the citizens, but put limits on their freedom. It is clear that the Council intends to renationalise the Schengen project, and to go back to an outdated intergovernmental approach. More than seeking to satisfy the ego of one of the European Institutions, this reflects the demagogic approach of the dialogue with the national societies, rather than the concern for the security of the citizens. The change in the legal basis of the Schengen evaluation mechanism should be considered only in terms of finding the correct paths for the implementation and putting into effect the Schengen acquis. The Member States gathered in the Council want to control and change the Schengen mechanism as they please, not for improving it, but for hiding their incapacity to improve the life of the citizens by presenting the freedom of movement as the source of all evils.

  Rafał Trzaskowski (PPE), na piśmie. – Decyzja Rady o zmianie podstawy prawnej w odniesieniu do decyzji o czasowym ograniczeniu swobody przepływu osób i tym samy ograniczeniu roli PE w ich podejmowaniu jest zwykłym naruszeniem traktatów, które powinno skończyć się w Europejskim Trybunale Sprawiedliwości. Decyzja ta to zagrożenie nie tylko dla ładu instytucjonalnego w UE, ale przede wszystkim dla jednego z największych osiągnięć integracji, jakim jest swobodne poruszanie się obywateli UE po jej terytorium.

  Kathleen Van Brempt (S&D), schriftelijk. – De beslissing van de Raad om het Europees Parlement buitenspel te zetten in de hervorming van het Schengenakkoord, opent de weg voor een aantasting van de fundamentele rechten van de Europese burgers. Als men het Parlement geen medezeggenschap geeft over de evaluatiemechanismen van Schengen, neemt men de democratische controle weg op beslissingen die zelfs kunnen leiden tot het tijdelijk herinvoeren van paspoortcontroles. En dit is onaanvaardbaar. De Raad moet zijn beslissing herzien, omdat het de beginselen en basisvrijheden van de Europese Unie aantast, met name het vrij verkeer van personen. Ik steun daarom ten volle de voorstellen die zijn geopperd om hier als parlement krachtig tegen te reageren. In eerste instantie politiek, door de gesprekken met de Raad in lopende onderhandelingen op te schorten, als juridisch door alle nodige stappen te ondernemen om een procedure voor het Hof van Justitie voor te bereiden. In de moeilijke tijden waar de EU zich nu door worstelt, is er net nood aan meer solidariteit en meer vertrouwen, is er nood aan een Europese aanpak en Europese oplossingen. Niet aan het uithollen van de Europese instellingen, aan het centraal zetten van nationale belangen en het doen primeren van de wensen van de grote lidstaten.

  Josef Weidenholzer (S&D), schriftlich. – Seit Monaten verhandelt das Europäische Parlament im Rahmen des ordentlichen Gesetzgebungsverfahrens über das sogenannte Schengen-Paket. Die Innenminister veränderten nun überraschend die Rechtsgrundlage (Artikel 70) und zielen darauf ab, den Nationalstaaten die Verantwortung zu übertragen. Hinter dieser vielleicht technisch anmutenden Frage steckt die Grundfrage aller europäischen Politik: Sollen die Gemeinschaft und ihre Institutionen auf der Basis gemeinschaftlicher Prinzipien entscheiden oder die nationalen Regierungen auf der Basis mehr oder minder gemeinsam abgestimmter Positionen – also gemeinschaftlich oder intergouvernemental? Das Europäische Parlament hat sich seit Inkrafttreten des Lissabon-Vertrags immer stärker zu einer über nationalen Sonderinteressen stehenden Institution entwickelt. Populistische Politik, wie sie regelmäßig in manchen Mitgliedsstaaten besonders vor nationalen Wahlen auftritt, könnte so vielleicht verhindert werden. Offensichtlich fürchten die europäischen Innenminister und Innenministerinnen, dass das Parlament seine Rolle als Hüterin der Europäischen Grundrechte wahrnimmt.