Märksõnaregister 
 Eelnev 
 Järgnev 
 Terviktekst 
Menetlus : 2012/2264(INI)
Menetluse etapid istungitel
Dokumendi valik : A7-0022/2013

Esitatud tekstid :

A7-0022/2013

Arutelud :

Hääletused :

PV 12/03/2013 - 8.2
CRE 12/03/2013 - 8.2
Selgitused hääletuse kohta

Vastuvõetud tekstid :

P7_TA(2013)0062

Istungi stenogramm
Teisipäev, 12. märts 2013 - Strasbourg Uuendatud versioon

8.2. Euroopa Ombudsmani eriaruanne (Viini lennujaam) (A7-0022/2013 - Margrete Auken) (hääletus)
Protokoll
 

Prima della votazione:

 
  
MPphoto
 

  Margrete Auken, ordfører. − Fru formand! Det er ikke så tit, at Ombudsmanden udarbejder en særlig beretning til os, og derfor er det en skam, at vi ikke får en fuld debat om denne sag, der i den grad drejer sig om respekten for borgerne og for borgernes deltagelse. Jeg synes, at vi skal sende borgerne et tydeligt signal om, at vi er villige til at lytte til dem, og at vi mener, de bør inddrages. Men vi har fået en god betænkning, også i udvalget.

Det drejer sig først og fremmest om to ting: dels om VVM, altså om den fortsatte slattenhed over for respekten for VVM-vurderingerne. Østrig har undladt at foretage en sådan vurdering i forbindelse med udvidelsen af Wiens lufthavn. Ombudsmanden har så efterfølgende været indforstået med, at man lavede det, de kalder en ex-post. Jeg synes, man skulle kalde det en post-mortem, fordi det jo meget tit er for sent. Det fremgik af denne ex-post eller post-mortem, at man havde tilsidesat borgernes ret til at deltage og borgernes ret til at klage. Det har Ombudsmanden påpeget, og det er meget meget vigtigt, at vi har dette med.

Det skal understreges, fordi vi nu står over for en revision af VVM-direktivet, samtidig med at vi står over for at skulle vedtage et nyt rammeprogram for miljøhandlingsplanen, hvor netop implementeringen af lovgivningen er fuldstændig i centrum. Til implementering af lovgivning hører borgerinddragelse på alle de niveauer, hvor det er muligt. Og det skal være os her i Parlamentet, der fører det store ord for at sikre borgernes deltagelse. Lad mig til slut takke mine kolleger i udvalget. Vi har haft en rigtig god stemning. Det skyldes nok også, at Østrig efterfølgende har repareret på de værste ulykker, så der ikke var nogen, der havde grund til at være sure på Østrig. Derudover synes jeg, at det er lidt ærgerligt, at jeg ikke fik igennem, at vi også skulle have sanktioner.

 
Õigusteave - Privaatsuspoliitika