Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 23. oktober 2019 - Strasbourg Revideret udgave

Den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf (forhandling)
MPphoto
 

  Peter Kofod (ID). – Fru Formand! Jeg er utrolig bekymret. Erdogan truer direkte Europa med at sende millioner af migranter afsted mod det europæiske kontinent. Lad mig sige det, som det er: EU-systemet har spillet fallit, idet det reelt har overdraget kontrollen af de ydre grænser til Erdogan. Samtidig fylder EU-systemet Tyrkiets statskasse med milliarder af euro, som er skatteborgernes penge. Desuden har EU på lige så katastrofal vis fejlet totalt, når det drejer sig om at beskytte de ydre grænser, som er hullede som en si.

Nu truer Erdogan os direkte med det samme kaos, som vi så i 2015, hvor Europa sandede til i migranter. Inden vi ser os om, risikerer vi en situation, hvor jihadister udstyret med europæiske pas rejser til Europa til jul, så fredelige europæiske borgere må springe for livet til julemarkederne. EU-eliten finder sig tilsyneladende i det. Det er svagt, latterligt og grotesk.

For at gøre ondt værre afviste et stort flertal i Parlamentet for nylig at smække pengekassen i for Erdogan og for evigt at udelukke tyrkisk medlemskab af EU. Det er til grin. Og det er i høj grad dette parlaments skyld og ansvar.

 
Seneste opdatering: 28. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik