Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Mandag den 10. februar 2020 - Strasbourg Foreløbig udgave

Revision af retningslinjerne for den transeuropæiske energiinfrastruktur - Indsigelse, jf. forretningsordenens artikel 111: EU-listen over projekter af fælles interesse (forhandling)
MPphoto
 

  Morten Petersen, for Renew-Gruppen. – Hr. formand! Jeg er allerførst glad for at se kommissæren tilbage i god behold efter at have besøgt mit hjemland her i sidste uge. Og jeg håber, at kommissæren har haft god mulighed for at se, hvordan der arbejdes med den grønne omstilling, eksempelvis med udbygning af offshorevind på Nordsøen.

For det er jo netop et eksempel på et område, hvor der er brug for grænseoverskridende investeringer i den grønne infrastruktur. Grænseoverskridende grønne investeringer, som netop bør være i fokus i disse projekter af fælles interesse. Det er jo kun på den måde, vi kan få et reelt indre marked for energi, ved at vi binder markederne sammen. Og det haster med den grønne omstilling, det er – som vi alle ved – en politisk bevægelse, der kræver, at vi handler. Det gælder også den måde, vi investerer på, og ikke mindst hvad det er, vi investerer i, hvorfor den diskussion, vi har i aften om de såkaldte PCI’er, er utrolig vigtig.

Det duer selvsagt ikke, at vi investerer forkert, og at vi investerer sort i stedet for grønt. Og vi skal passe på, at vi ikke investerer i projekter, der risikerer at ende som det man kalder ”stranded assets” på engelsk, og det er derfor, at vi fra Renews side ønsker at skubbe mest muligt på, så vi kan ændre de grundlæggende kriterier for investeringer, vi foretager, så vi sikrer, at investeringerne er i overensstemmelse med Paris-målsætningerne. Vi vil også gerne sikre, at EU-Kommissionen bruger sin mulighed for at vurdere alle projekter, så vi sikrer, at de lever op til netop disse målsætninger, og jeg er glad for at høre kommissærens tilsagn om at speede processen op i forhold til revision af de grundlæggende kriterier, for det haster netop, så vi kan sikre, at vi investerer grønt og ikke sort.

Og så lad mig lige sige, at jeg er helt på linje med, hvad der er blevet sagt tidligere: Den her fjerde liste er at foretrække frem for den tredje liste, men vi skal sikre os, at vi reviderer de helt grundlæggende kriterier, det er vigtigt for den grønne omstilling.

 
Seneste opdatering: 26. februar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik