Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 11. februar 2020 - Strasbourg Foreløbig udgave

Foreslået mandat til forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (forhandling)
MPphoto
 

  Peter Kofod, for ID-Gruppen. – Hr. formand! Briterne er og bør fortsat være vores gode venner, tætteste allierede og nærmeste samarbejdspartnere. Jeg ønsker en aftale med briterne, der klart tilgodeser og respekterer de britiske ønsker om at kunne bestemme mere selv hjemme i nationalstaten, f.eks. over, hvem man ønsker at give adgang til sit eget land eller give adgang til forskellige ydelser.

På samme tid ønsker jeg et stærkt samarbejde med briterne, f. eks på handelsområdet, hvor det er væsentligt hjemme, i mit eget land, i Danmark, for fortsat at kunne holde fast i en af vores tætteste og allerbedste handelspartnere. Faktisk trådte Danmark i sin tid ind i det, der var forløberen for EU, netop fordi vi ønskede at blive ved med at handle med Storbritannien.

Da briterne meldte sig ud, gjorde de det klart, at det ikke var en udmeldelse af verden eller Europa, men at det bare var en udmeldelse af EU-systemet. Det synes jeg på mange måder er sympatisk. Jeg håber, vi kan lave en aftale med briterne, der betyder, at brexit respekteres, samtidig med at vi fortsat kan have et meget tæt partnerskab til glæde og gavn for briterne og for os andre, hvor vi reelt deler interesser og værdier; et samarbejde, der baserer sig på sund fornuft og ønsket om fælles bedste i stedet for nærmest nyreligiøs dyrkelse af EU-føderalisme, hvilket desværre engang imellem kan ske i dette hus.

 
Seneste opdatering: 12. marts 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik