Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 11. februar 2020 - Strasbourg Foreløbig udgave

Foreslået mandat til forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (forhandling)
MPphoto
 

  Morten Petersen (Renew). – Fru formand! Det er på alle måder trist, at et så stort og nærtstående land har valgt at melde sig ud. Det er trist for dem, det er trist for os. Til gengæld er det godt og stærkt, at den beslutning, vi behandler her i dag, er så omfattende, og at den er udarbejdet af så bredt et flertal i Europa-Parlamentet, som tilfældet er. For det sender et meget vigtigt politisk signal om, at vi fra Europa-Parlamentets side vil sikre ensartede og fair spilleregler i det videre samarbejde, såkaldt level playing field. Hvorfor? fordi det ikke går, hvis vi skal konkurrere på lavere standarder inden for miljø, inden for klima, inden for forbrugerbeskyttelse. Det går ikke, hvis vi skal konkurrere på lavere skattesatser, og det går ikke, hvis England måtte forvente fuld og fri adgang til EU’s indre marked uden samtidig at leve op til de regler og krav, der måtte gælde her.

Vi må ikke gamble med EU’s indre marked. Det er en kronjuvel i samlingen, som vi skal passe på.

Vi har på helt kort sigt en ganske særlig udfordring hvad angår fiskeriet: Der er mange jobs på spil, der er mange menneskers levebrød på spil. Det er vigtigt at sige i den sammenhæng, at forhandlingerne om fremtidens fiskeri hverken kan eller skal ses isoleret fra forhandlingerne om samhandlen generelt.

Så det bliver alt sammen svære forhandlinger på en meget trist og dramatisk baggrund, men ambitionen må være, at vi skaber et stærkt partnerskab til glæde for alle.

 
Seneste opdatering: 12. marts 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik