Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
XML 2k
Onsdag den 7. oktober 2020 - Bruxelles Revideret udgave

Digital finansiering: nye risici forbundet med kryptoaktiver - regulerings- og tilsynsmæssige udfordringer på området finansielle tjenester, institutioner og markeder - Videre udvikling af kapitalmarkedsunionen: bedre adgang til kapitalmarkedsfinansiering, navnlig for SMV'er, og yderligere fremme af detailinvestorers deltagelse (forhandling)
MPphoto
 

  Kira Marie Peter-Hansen, for Verts/ALE-Gruppen. – Fru formand! Jeg vil tale på dansk i dag, så vi kan få lidt sproglig mangfoldighed her i Parlamentet. Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak til vores ordfører for det store arbejde og for det gode samarbejde. Jeg sætter pris på, der er blevet lyttet til den grønne gruppes bekymringer, og at mange af vores ideer er taget med.

Desværre kan vi ikke stemme for denne betænkning alligevel på grund af de ord, der er omkring finansiel deregulering, som vi ser som en stor udfordring.

Der er måske ikke så meget at sige til, at det er endt på denne måde. Når man kigger på Kommissionens ekspertgruppe, så var den fyldt med lobbyister fra den finansielle sektor og interessegrupper, der havde ét mål for øje, nemlig finansiel deregulering.

Kommissionen er jo ellers forpligtet til at sammensætte en blandet ekspertgruppe, og derfor har vi også bedt den europæiske ombudskvinde om at undersøge dette, og jeg glæder mig til at høre hendes svar.

Så håber jeg, når vi ser Kommissionens handlingsplan på dette område og i det videre arbejde, at man da vil huske på mangfoldigheden i sammensætningen af ekspertgrupperne, og at vi får en mere afbalanceret rapport. Vi har nemlig brug for et kapitalmarked, der er gennemsigtigt og transparent, og hvor der er en ordenlig forbrugerbeskyttelse. Hvor vi har sunde kapitalmarkeder, og hvor finansiel deregulering ikke er målet, men derimod finansiel stabilitet.

Derfor glæder jeg mig meget til igen at arbejde sammen med dig, hr. kommissær, og også med vores ordfører om dette vigtige område og vigtige arbejde.

 
Seneste opdatering: 8. december 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik