Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
XML 2k
Mandag den 18. oktober 2021 - Strasbourg Revideret udgave

Beskyttelse af arbejdstagere mod asbest (forhandling)
MPphoto
 

  Nikolaj Villumsen, Rapporteur. – Hr. formand! Tusind tak for den store opbakning til ambitiøs handling mod asbest. Jeg ved, at der er mange bygningsarbejdere, brandfolk og asbestofre, som har fulgt dagens debat. Jeg er sikker på, at de glæder sig over opbakningen bredt her i Europa-Parlamentet. Vi har brug for handling mod asbest. Det skylder vi Dan Henriksen. Det skylder vi alle bygningsarbejdere i Europa. Det skylder vi, hvis vores ord om en socialt retfærdig grøn omstilling skal gøres til virkelighed. Jeg vil gerne sende en særlig tak til skyggeordførerne for det fantastisk gode samarbejde, vi har haft på tværs af de politiske grupper i denne her proces. Vi har samlet os om et ambitiøst og et bredt kompromis, og jeg vil gerne takke jer af hele mit hjerte for den rigtig, rigtig gode samarbejdsånd, vi har haft. Det har været en kæmpestor fornøjelse. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne fra miljø- og klimaudvalget og fra indre markedsudvalget for de gode input, de er kommet med. Og jeg vil gerne kvittere, hr. kommissær, for løfterne om handling, som Kommissionen har afgivet her i dag. Jeg er sikker på, at jeg ikke bare taler på egne vegne, men også på vegne af mine skyggeordførere fra de andre grupper og forhåbentlig på vegne af et kæmpestort flertal i Europa-Parlamentet i morgen, når vi siger, at vi kommer til at holde dig op på løfterne, og vi står forhåbentligt snart med en betænkning med klokkeklare bud på, hvordan vi får en europæisk strategi for fjernelse af alt asbest i Europa. Bud på, hvordan den bør se ud, og hvordan en konkret lovgivning bør udformes. Alle dele af den betænkning er afgørende, hvis vi skal beskytte Europas bygningsarbejdere og Europas borgere mod den dødsensfarlige asbest. Så kære Kommission, vi kommer til at følge op på handling. Vi forventer, at I lytter til vores høje ambitioner. Vi forventer, at I leverer, og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde om implementeringen.

 
Seneste opdatering: 21. december 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik