Verbatim report of proceedings

Monday, 14 February 2022 - Strasbourg

22. A European strategy for offshore renewable energy (debate)

  President. – The next item is the debate on the report by Morten Petersen, on behalf of the Committee on Industry, Research and Energy, on a European strategy for offshore renewable energy (2021/2012(INI)) (A9-0339/2021).

  Morten Petersen, Ordfører. – Fru formand! Havvind er nøglen til at nå vores klimamål. Hvis vi på nogen måde skal gøre os forhåbninger om at indfri vores klimamål, så kræver det mere vedvarende energi - meget mere. Faktisk har vi så travlt, så det næsten ikke er til at fatte. FN's klimapanel har fortalt os, at det haster, og at selv om alle landes klimaløfter måtte blive indfriet, så vil de globale udledninger stadigvæk stige mere, end hvad Parisaftalen tilsiger.

Det Internationale Energiagentur IEA har fortalt os, at der er en vej til klimaneutralitet i 2050. Men den vej er smal, og for hver dag der går uden handling, ja så bliver det sværere, og stien bliver smallere. Vi er simpelthen nødt til at løfte vores klimaambitioner. Vedvarende energi og energieffektivisering er helt afgørende i den grønne omstilling. Vi har brug for at rulle alle tilgængelige, rene og effektive teknologier ud så hurtigt som muligt, og det gælder ikke mindst havvind. Potentialet er enormt. Vi har gode forudsætninger i Europa. Faktisk er Europa og europæiske virksomheder verdensførende i havvind. Vi ser i disse år energiøer, der føres fra skriveborde og science fiction-planer ud i livet til konkret handling. Vi kan godt lide at sige i mit land, Danmark - jeg kan godt lide at prale af verdens første energiøer - nu gør de os i Belgien rangen stridig. Det er et godt kapløb, for vi har drøn travlt, hvis vi skal nå det.

Betænkningen, som vi diskuterer her i aften, har tre hovedområder. For det første infrastruktur. Infrastrukturen skal udbygges og forbedres for at kunne tage højde for den øgede produktion af grøn strøm ude på havet og ind til land. Udfordringerne om infrastruktur kræver i øvrigt, at medlemslandene øger deres samarbejde i planlægning og udbygning af havvind, vel at mærke på tværs af grænser. For det andet har vi brug for et velfungerende marked for elektricitet i EU - et egentligt indre marked. Det har vi ikke i dag. Her vi kan se, at udvekslingen af elektricitet går i stå på tværs af landegrænser. Vi får brug for at kigge på markedsdesign for at sikre, at udviklere har de rette incitamenter til at bygge ud i en fart. Endelig for det tredje har vi det utroligt svære, komplicerede spørgsmål om tilladelser. Det tager ganske enkelt for lang tid i dag, og hvis ikke vi gør det anderledes og hurtigere, ja så kommer vi ikke i mål. Ganske enkelt. Jeg tror, at man kan sige, at hvad der har bragt os hertil, ikke vil tage os derhen, hvor vi gerne vil være i 2030.

Derfor foreslår vi i betænkningen, at der indføres tidsbegrænsninger i forhold til at udstede tilladelser. Det vil sige, når alle dokumenter måtte være indleveret, så kunne man forestille sig en bagkant, en tidsbegrænsning, således at udviklere ved, hvad de har at gøre med. Det var måske den vanskeligste del af betænkningen at få den vigtige og følsomme del på plads. Jeg er glad for, at det lykkedes.

De maritime planer, de såkaldte MSP’er, skal koordineres med medlemslandenes nationale energi- og klimaplaner, således at højre hånd ved, hvad venstre hånd gør og for at undgå forsinkelser i alt, hvad der vedrører tilladelser. Lad mig slutte med at takke ordførerne fra de politiske grupper. Jeg vil sige, at det har været en fornøjelse at samarbejde med alle grupperne om så vigtigt et emne. Jeg ser frem til debatten her en sen aften i Strasbourg, og jeg ser frem til at føre strategien ud i livet sammen med jer.

  Kadri Simson, Member of the Commission. – Madam President, honourable Members of the European Parliament, I am very pleased to be here today. We are moving ever closer to 2050, and decarbonising our energy system becomes more important with every passing moment. We have set out a clear vision of how we believe we should get there, and offshore renewable energy is a big part of that vision.

Choosing the right path means hearing all viewpoints, learning from different perspectives, and that’s why I am so pleased to be here discussing the own-initiative report on the European offshore energy strategy. I want to thank Morten Petersen for the hard work in preparing it. I can see that many of its recommendations are in line and support the Commission’s own strategy.

To kick off this session, I’d like to frame our discussion today by speaking about the Commission’s thinking behind this important part of energy in Europe. Let’s start with simple facts.

The EU is a global powerhouse for offshore renewables. Offshore wind is not at the beginning of its journey here, it’s a major technology: one with immense potential, potential to help us meet our 2030 and 2050 targets, potential to foster competitive energy prices and potential to boost European industry.

Despite publishing a dedicated strategy on offshore energy with some of the most ambitious targets globally, the EU still needs to overcome a number of challenges facing us. Having read Morten Petersen’s report carefully, I was pleased to see that the Commission and Parliament identify the same opportunities and challenges for the offshore energy sector in the EU. The Parliament rightly pointed out a number of issues and needs for the Commission to address. Let me take them one by one right now.

First, an impact assessment on the economic and socio-economic impacts of offshore energy. This is a very useful comment which we will explore, I think, in the Horizon Europe programme, including through coal specifically tailored to the development of offshore energy.

Second, how can renewable sources pave the way for renewable hydrogen? As you know, the decarbonised gas market package highlights renewable sources, including offshore, as a priority to ramp up renewable hydrogen production.

Third, an EU-wide landfill ban on decommissioned wind turbine blades by 2025. Circularity is a constant consideration of our work. The Commission is already taking it into consideration in Horizon Europe goals. And fourth, tailoring Horizon Europe to the development of renewables. This is another area already considered in the strategy and currently under discussion when it comes to the ongoing shaping of the 2023-24 Horizon Europe goals.

There is much to do, but we should also take a moment to realise how far we have come already. It’s been just over a year since we adopted the offshore energy strategy, and even in that short time we have achieved quite a lot in each of the key areas.

On infrastructure, last December the European Parliament and the Council found agreement on the new regulation of TEN-E. It contains critical provisions to steer the coordinated development of the needed offshore and onshore infrastructure at sea-basin level. The agreement contains a provision inviting Member States to come forward with clear commitments on the offshore renewable energy to be deployed within each sea basin by 2050.

Those commitments will include immediate steps in 2030 and 2040 and will be in line with the national energy and climate plans and the potential of each sea basin. I hope the European Parliament will endorse the agreement reached between the co-legislators so that it can enter into force in spring.

On legislation, we have been working hard to make sure that we have the best conditions to enhance the EU’s role in offshore and onshore renewables. And I already mentioned the Fit for 55 package, and with the work that has been done to revise the Renewables Directive, we are creating these conditions. And this proposal is currently under discussion in the European Parliament and the Council.

And on permitting, we know that we face one of the key challenges for project development in the EU, so we are doing everything we can to make sure that Member States coordinate, streamline and facilitate the process. And we want to be able to look back at the current system, which is often overly complex and excessively long, as a relic of the past.

The first step towards achieving that is correctly transposing the Renewable Energy Directive, because unfortunately, most Member States have not fully transposed the Directive, even though the deadline was last July. So I should also mention here that we intend to issue, by this summer, further guidance on good practices to address overly-complex and excessively-long administrative procedures.

And last, on cooperation and consensus: in October we organised a conference for government ministries and public authorities to look more closely at the state of affairs for the offshore energy sector. From investments to public acceptance and from permitting to pre-planning, many of the most significant issues for large-scale deployment were dealt with at the same time, and I know that the participation of Morten Petersen and the Chair of the Committee on Industry, Research and Energy (ITRE) Mr Buşoi was highly appreciated.

So, ladies and gentlemen, I think what we can all agree on is that much has been done but there is still much left to do, and these are some of the most pressing issues identified in the Commission’s strategy and addressed in the Parliament report. So thank you for listening and I’m looking forward to the discussions.

  Catherine Chabaud, rapporteure pour avis PECH. – Madame la Présidente, chers collègues, je voudrais d’abord saluer le travail de notre collègue Morten Petersen: vraiment, merci. J’ai toujours comparé les territoires littoraux et insulaires à des navires qui doivent rechercher leur autonomie énergétique avec ce que la nature leur offre. Je suis donc favorable à toutes les formes d’énergie en mer: celles qui utilisent l’énergie du vent, comme il en est question ici, mais aussi celles qui utilisent l’inépuisable énergie de la mer, de sa chaleur comme de ses courants, en particulier pour les régions ultrapériphériques de l’Union, dans une approche de mix énergétique terre-mer.

Je mets cependant deux conditions essentielles à leur développement: premièrement, l’impérieuse nécessité de penser leur implantation dans le cadre de la planification de l’espace maritime fondée sur les écosystèmes et sur les usages; deuxièmement, l’impérieuse nécessité d’aller plus loin que la simple réduction d’impact environnemental et social, en recherchant les cobénéfices pour les écosystèmes autant que pour les métiers.

Enfin, je voudrais souligner la rareté de nos débats sur la mer, qui est pourtant en danger, alors qu’elle est notre avenir – on le voit ici avec l’énergie. Tous les citoyens européens sont concernés par sa sauvegarde. Alors, dans la continuité du One Ocean Summit, les conférences internationales de 2022 sont une occasion pour agir. J’appelle donc à faire entrer l’océan dans cet hémicycle. J’appelle à un débat pour notre océan, qui est notre bien commun, avant la conférence de Lisbonne des Nations unies en juin prochain.

  Pernille Weiss, for PPE-Gruppen. – Fru formand! For langt over 40 år siden cyklede jeg rundt i Jylland. Det var om sommeren, når vi børn ikke lavede sandslotte på stranden og fik sorte fødder af de oliekager, der skyllede ind fra havet. Som to små ællinger cyklede min søster og jeg bag ved vores forældre på landevejen. For dengang var cykelstier faktisk ikke opfundet endnu. På et tidspunkt så pegede min far, og mor begyndte at slingre på sin cykel: ”Derinde bor hippierne!”, råbte far og trådte hårdere i pedalerne - ”Derinde under vindmøllen!”, som dengang både var enestående og temmelig mærkelig.

Det er vindmøller heldigvis ikke længere. For vi har brug for dem. Især i store størrelser og store klumper ude på havet, hvor de sammen med andre havenergiteknologier kan bidrage til at dække vores enorme behov for grøn energi. For klimakrisen og energikrisen skal løses nu. Parisaftalen og klimamålene skal nås til tiden. Europa skriger på at blive selvforsynende af grøn og ren energi, der er til for almindelige familier og virksomheder at betale for. Som ordfører for PPE-gruppen er jeg især glad for, at vi har fået en bred aftale, som sikrer en livscyklus-tilgang til havenergierne, og som sætter dem ind i den helt nødvendige opskalering af produktion af grøn brint, så havets energi virkelig kan gøre nytte i de energikrævende sektorer rundt omkring i EU.

Vi er også enige om, at offentlige og private penge skal finde hinanden omkring projekter, der er store nok til at blive en god forretning. Og så er det en aftale, som forhindrer fiffige vindmølle-hippier i at mase sig ud på havet, uden at civilsamfund og andre høringsberettigede organisationer og interessenter får en fair chance for at råbe op, følge med og forhåbentlig bakke op om, at vi fremover henter masser af grøn strøm ind fra havet omkring Europa i stedet for at ødelægge vores landskab og det gode humør inde på land.

  Niels Fuglsang, for S&D-Gruppen. – Fru formand! Jeg frygter, at vi ikke får sat gang i produktionen af grøn strøm hurtigt nok. Jeg er simpelthen bange for, at hvis vi ikke for alvor sætter farten op, så vil det de næste mange år være sort, dyr strøm fra kulkraftværker, der når vores stikkontakter. Heldigvis har vi mulighederne og løsningerne. Jeg kommer selv fra Danmark, fra Nordvestjylland, et sted, der hedder Thy. Vi kalder det Cold Hawaii, fordi der er mange vindsurfere, der boltrer sig på bølgerne deroppe, og jeg kan skrive under på, at der er masser af vind, som vi kan bruge. Vi er i gang med at bygge energiøer ude på havet til at producere strøm, men også til at fordele den grønne strøm mellem landene.

Jeg mener, at vi sender to klare signaler med vores strategi. For det første skal der skrues op for tempoet. Vi skal have op mod 79 gigawatt, mere end de 60 gigawatt, som Kommissionen foreslår i 2030. For det andet skal vi have udbygget infrastrukturen, så vi kan fordele den grønne strøm ud til alle Europas lande. Lad os gøre min frygt til skamme. Lad os vise, at vi mener det nu.

  Christophe Grudler, au nom du groupe Renew. – Madame la Présidente, Madame la Commissaire, hydroliennes, éoliennes, usines marémotrices et osmotiques: le potentiel des énergies en mer est immense et multiple. C’est un fait: pour que l’Union européenne atteigne ses objectifs climatiques, elle doit déployer massivement des énergies renouvelables, notamment en mer. Un des grands avantages, c’est qu’en mer le vent, les marées et les courants sont presque continus. C’est pourquoi je me réjouis du rapport que nous adoptons ici cette semaine, qui propose une accélération encadrée du déploiement des énergies renouvelables en mer.

Nous appelons à un objectif de 60 GW minimum de capacité installés en mer en Europe d’ici 2030. Nous n’en avons que 12 aujourd’hui. Pour y arriver, il nous faudra simplifier les processus. Attendre quinze ans pour construire une éolienne, ce n’est pas tenable. La crise climatique, elle, n’attend pas. Par ailleurs, ces énergies en mer représenteront de très nombreux emplois de qualité non délocalisables le long de nos côtes européennes. Enfin, le développement de ces énergies renouvelables en mer participera pleinement à notre autonomie stratégique énergétique européenne, car toute l’énergie que nous produirons sur nos côtes sera autant d’énergie que nous n’aurons pas à importer d’ailleurs.

  Jutta Paulus, im Namen der Verts/ALE-Fraktion. – Frau Präsidentin, meine Damen und Herren! Zunächst möchte ich dem Berichterstatter Morten Petersen und auch allen Mit-Berichterstattern für die gute Zusammenarbeit und die kooperative Atmosphäre bei diesem wichtigen Thema – erneuerbare Offshore-Energie – danken.

Bei Offshore denken die meisten Menschen an Windparks nahe der Küste, aber Offshore ist ja noch viel mehr: Es gibt mittlerweile schwimmende Windparks, es gibt die Nutzung von Wellenenergie, es gibt osmotische Kraftwerke, es gibt thermische Kraftwerke, es gibt schwimmende Solarkraftwerke, es gibt Strömungsturbinen. Unsere Ozeane bieten unglaublich viel Potenzial, sauber und kostengünstig Energie nutzbar zu machen.

Deshalb bin ich froh, dass wir in unserem Bericht festhalten, dass Naturschutzgebiete tabu sein müssen. Denn wir haben genug Platz. Wir müssen ihn nur intelligent nutzen. Dafür braucht es eine gute und vor allem eine gemeinsame Planung der Mitgliedstaaten – das spart Zeit, Geld und Ressourcen. Und in einem gemeinsamen Strommarkt ergibt es überhaupt keinen Sinn, wenn die Erzeugung auf See und der Netzausbau nicht untereinander koordiniert werden.

Unsere Klimaziele können wir nur einhalten, wenn die Erneuerbaren massiv ausgebaut werden. Und deshalb fordern wir in diesem Bericht mindestens 70 Gigawatt Offshore bis 2030 und ein Gesamtziel von 340 Gigawatt. Das bedeutet eine Versechsfachung des Bestands binnen acht Jahren.

Ja, das ist ambitioniert und erfordert Investitionen. Aber lasst uns doch lieber in Energien investieren, die keinen Brennstoff benötigen und die nicht von geopolitischen Verwerfungen betroffen sein können. Erneuerbare Energien kann man nicht zur Ware machen und nicht zum Spielball von Machtpolitik. Sie werden uns geschenkt: jeden Tag, jede Woche, jedes Jahr. Wären die Vorschläge, die wir in diesem Bericht machen, bereits früher angegangen worden, würden wir dieser Tage weder über hohe Energiepreise klagen noch befürchten, im Kalten und Dunkeln sitzen zu müssen.

Deshalb ist es umso wichtiger, dass die Kommission die zentralen Punkte baldmöglichst aufnimmt und in Gesetzesvorschläge umsetzt.

  Paolo Borchia, a nome del gruppo ID. – Signora Presidente, onorevoli colleghi, signora Commissaria, io temo che abbiamo qualche problema sugli ordini di grandezza, nel senso che ci sono report di advisor a livello internazionale che stimano che la produzione potenziale di eolico offshore sarà proporzionalmente molto inferiore rispetto all'obiettivo dei 60 gigawatt che l'Unione europea, da sola, intende raggiungere entro il 2030.

Ho una domanda tutt'altro che secondaria: gli 800 miliardi di euro di investimenti che la Commissione vorrebbe mobilitare entro il 2050, dove pensiamo di trovarli?

Non sottovalutiamo inoltre i problemi di coesistenza con le altre attività marittime, pensiamo alla pesca e alla navigazione. Non minimizziamo neppure i problemi legati ai costi di manutenzione in mare aperto, all'usura che gli urti delle onde e la salinità inevitabilmente portano agli impianti eolici offshore.

Io lo ribadisco con convinzione: le rinnovabili possono essere il futuro ed è giusto promuoverle, ma una transizione energetica concreta e indolore ha bisogno soprattutto di fonti programmabili e di bollette che siano alla portata di imprese e famiglie. Quindi, se non adottiamo questo approccio realistico, restano le buone e costose intenzioni che spesso si infrangono con la gelida realtà.

  Grzegorz Tobiszowski, w imieniu grupy ECR. – Pani Przewodnicząca! Pani Komisarz! Szanowni Państwo! Morskie źródła energii odnawialnej są jednym z ważniejszych elementów strategii europejskiej dotyczącej transformacji energetycznej. Dlatego też wyrażam zadowolenie z włączenia do sprawozdania mojej sugestii, apelu o objęcie wsparciem inwestycyjnym i planistycznym projektów krajowych połączonych bezpośrednio z lądem poprzez tzw. połączenia radialne. Pozwoli to państwom rozpoczynającym inwestycje w odnawialne źródła energii na morzu, w tym Polski, którą reprezentuję, na szybsze rozwijanie infrastruktury i szybsze zwiększenie wolumenu energii z tych źródeł.

Kluczowe jest też, aby szczegółowe decyzje dotyczące rozwoju morskich źródeł energii odnawialnych pozostały w kompetencji państw członkowskich. Państwa powinny mieć prawo do podejmowania decyzji w sprawach dotyczących na przykład planowania przestrzennego obszarów morskich, wydawania pozwoleń na budowę, czy udzielania koncesji na wytwarzanie energii elektrycznej z farm wiatrowych. Na koniec chciałbym podziękować sprawozdawcy panu Petersonowi za merytoryczną konstruktywną pracę, jak również wszystkim pozostałym kontrsprawozdawcom za owocną współpracę nad sprawozdaniem.

VORSITZ: KATARINA BARLEY
Vizepräsidentin

  Cornelia Ernst, im Namen der Fraktion The Left. – Frau Präsidentin! Ja, es gibt zu den Erneuerbaren keine Alternative. Und daran ändert auch nichts, wenn man Atomkraft und Gas per Beschluss zur grünen Energie erklärt.

Wir brauchen mutige Schritte zum Ausbau der Erneuerbaren, und wir müssen es besser machen als bei den Fossilen. Wir brauchen eine wirkungsmächtige Offshore-Strategie als eine Säule zur Bekämpfung des Klimawandels, die gute Arbeitsbedingungen für die Menschen schafft, die dort arbeiten, die die Bewahrung der Meeresumwelt bei jeder einzelnen technischen Lösung beachtet. Der Gleichklang zwischen Umwelt, Natur, Mensch – darum geht es. Und es geht darum, dass wir über die Offshore-Standorte hinaus denken müssen: beispielsweise an Just-Transition-Regionen, die bei der Herstellung von Offshore-Anlagen mit gedacht werden könnten.

Alle Faktoren zusammen denken heißt auch, alle Akteurinnen und Akteure zusammen zu denken und zu mobilisieren, und nicht nur die privaten. Ganz ehrlich: Es wird wirklich Zeit, umzudenken, unsere Vorstellung von Politik und öffentlicher Hand zu ändern. Die öffentliche Hand ist doch mehr als ein Garant für private Profite, sondern ein gleichwertiger Player, gerade weil der Markt nicht alles richtet. Wir haben das in der Pandemie gesehen. Es wird Zeit, das Gemeinwohl in den Mittelpunkt jeder Entscheidung zu stellen, gerade wenn es um erneuerbare Energien geht.

Es steht zu viel auf dem Spiel, um zuzulassen, dass dieser strategische Sektor einfach nur von den größten Konzernen vereinnahmt wird, weil es wirklich um uns alle geht.

  Cristian-Silviu Buşoi (PPE). – Doamnă președintă, potențialul offshore este recunoscut; energia eoliană generată în largul mărilor și cea a oceanelor vor deveni surse de energie tot mai competitive. Vreau să o felicit pe doamna comisară Kadri Simson pentru strategia foarte bună și pe colegul meu, domnul Petersen, pentru raportul excelent.

Așa cum indică raportul pe care îl vom vota mâine, și prețul energiei va scădea pe măsură ce aceste surse de energie regenerabilă vor fi dezvoltate și exploatate. Vântul și-a dublat cota în mixul energetic global în ultimii cinci ani, iar ponderea capacității offshore va crește în următoarea perioadă datorită accelerării pe piețele-cheie europene a unor proiecte de exploatare offshore care au devenit recent funcționale.

Dar, avem nevoie să dezvoltăm cât mai curând noi soluții de stocare, rețele inteligente de smart grid și să stabilim o adevărată piață europeană pentru stocarea energiei pentru a stimula investițiile în noi capacități de stocare.

Țara mea, România, are ieșire la Marea Neagră și un potențial considerabil atât pentru instalații eoliene fixate pe fundul mării, cât și pentru cele plutitoare și în acest context doresc să pun accentul pe potențialul încă neexploatat la maximum din Marea Neagră, Marea Baltică sau Marea Mediterană și să reamintesc Comisiei că avem nevoie, este nevoie de sprijin financiar din Green Deal, din Fit for 55, din alte fonduri, pentru ca țările care au ieșire la aceste mări să își poată crește contribuția eoliană offshore în mixul energetic.

Trebuie investiții în infrastructură, în porturi maritime moderne, pentru a găzdui turbine și componente mai mari, pentru a atinge cu adevărat potențialul pe care îl avem.

  Patrizia Toia (S&D). – Signora Presidente, onorevoli colleghi, mentre affrontiamo con proposte nuove e pienamente europee la complicata transizione energetica, i problemi del gas e del suo approvvigionamento e il caro bollette, dobbiamo però, senza tentennamenti, fare un cambio di rotta e imboccare con passo deciso la nuova direzione, che è rappresentata, con le nostre priorità energetiche, dalle rinnovabili, di cui dobbiamo aumentare moltissimo la produzione.

Tra le rinnovabili, le offshore hanno certamente un grande ruolo, se pensiamo che il nostro continente è circondato da mari e oceani. Allora sappiamo che incontreremo e ci saranno, ci sono già, delle resistenze per diversi motivi, compresi quelli paesaggistici, ma noi dobbiamo superare queste resistenze, con molta pazienza, con molto convincimento, cercando le soluzioni tecniche e ambientali migliori e più sicure, e ci sono.

La strategia offshore ha molti punti di forza, accanto ovviamente anche a punti critici. Ne voglio richiamare alcuni, a cui già la Commissaria ha accennato. Penso alla nostra capacità di ricerca e di tecnologia e alla nostra capacità industriale e alla possibilità di ottenere con le interconnessioni una maggiore cooperazione tra gli Stati membri.

  Pierre Karleskind (Renew). – Madame la Présidente, Madame la Commissaire, cet après-midi, en venant, j’ai vu sur Twitter que j’avais été interpellé par quelqu’un qui me disait: «Mais vous allez discuter des énergies marines renouvelables alors que ça fait dix ans qu’on attend la première éolienne qui pourrait sortir de mer en France?» C’est vrai, alors qu’au Danemark, chez le rapporteur Morten Petersen, cela fait probablement une vingtaine d’années qu’il y en a qui tournent et qui fournissent de l’énergie.

Eh bien peut-être est-ce là l’intérêt de ce débat, l’intérêt de l’excellent rapport que notre collègue a commis. L’intérêt, c’est bien de débattre, d’échanger, de voir ce qui marche bien, ce qui a moins bien marché, comment on réalise au mieux ces champs, comment on développe au mieux cette ambition, et ce, évidemment, avec celles et ceux qui vivent de la mer. Nous leur devons de prendre ce temps pour nous assurer que les choix que nous faisons ne s’opposent pas à leur façon d’exister, à leur façon de vivre ni à leur façon de travailler.

Cependant, nous devons aussi être conscients que nous devons au climat et à l’humanité d’être capables d’aller chercher ces sources d’énergie renouvelable. Nous avons ici, sur nos côtes, un formidable potentiel, un des premiers potentiels mondiaux en matière d’énergie marine renouvelable. Nous le devons aussi aux océans, parce que rien ne serait pire qu’un océan qui se réchaufferait.

  Ville Niinistö (Verts/ALE). – Madam President, this report is a fine response by the Parliament to an important strategy of the Commission. We really need to scale up the investments into renewables in order to tackle our climate responsibilities, but also in order to address the current energy crisis we have, since we are too dependent still on fossil fuels.

Wind power is already the cheapest investment in new investments in a lot of European countries, and offshore wind is going to become one in the future, when we hasten the build—up. But it’s not just offshore wind we are talking about, it’s also other hybrid solutions like tidal and wave solutions. We really need to tap into this potential in order to make sure that we can achieve fully-renewable systems.

The Greens made a scenario up to 2040 where we can be totally 100% renewable in Europe by 2040. And in this scenario we need to have 51% of renewables by 2030, and that is possible. That investment is economically possible also in the scenario, and the price of energy is not increasing. So we are just saying that we can do even more than the Commission is proposing, and this report is a step towards that.

  Markus Buchheit (ID). – Frau Präsidentin, meine sehr verehrten Damen und Herren! Im Gegensatz zu meinen zahlreichen Vorrednern hier habe ich erhebliche Bedenken hinsichtlich des weiteren Ausbaus von Offshore-Windenergie, und zwar nicht nur in Bezug auf Fischerei und Umweltschutz, wie das schon zur Sprache kam, sondern auch in Bezug auf die Entwicklung der Energiepreise. Die Kosten sind nämlich auch bei der Offshore-Windenergie eben nicht wettbewerbsfähig und müssen durch teuer bezahlte Beihilfen gestützt werden, was den Markt nur noch weiter verzerrt.

Schauen wir uns die konkreten Zahlen an: Im Paket Fit for 55 ist von 60 Gigawatt allein bis 2030 die Rede. Gegenwärtig haben wir eine Produktion von 12 Gigawatt. Die Investitionen für ein einzelnes Gigawatt betragen, günstig gerechnet, 2,5 Milliarden Euro, im praktischen, realistischen Fall etwa 4 Milliarden Euro. Für die Erweiterung bis 2030 wären damit 120 bis 192 Milliarden Euro zusätzliche Investitionen nötig – 120 bis 192 Milliarden Euro, die wir unseren Bürgern, die ohnehin schon unter den Strompreisen ächzen, aufbrummen wollen, weil es Ihnen im Grunde eben nicht um bezahlbare Energie geht, sondern um Megaprojekte einer kleinen Lobby, die jeden Tag kleiner wird.

  Jessica Stegrud (ECR). – Fru talman! Överföringsproblem, låg tillgänglighet, volatila ökande priser, beroende av rysk gas och kinesiska komponenter. Negativ påverkan på miljö och fiske. Teknik från 1850-talet.

Låter det här verkligen som en vinnande strategi? Någonting för framtiden ? Nej, den här massiva satsningen på havsbaserad vindkraft kan vara något av det mest verklighetsfrånvända jag hört här i EU-parlamentet. Förstår ni verkligen inte konsekvenserna av era beslut ? För vanligt folk, för elsystemet, konkurrenskraften och i slutändan för miljön. Det är dags att sluta drömma nu och göra om och göra rätt.

  Peter van Dalen (PPE). – Voorzitter, ik ben voor de Green Deal, maar bij de bouw van windmolenparken in zee zeg ik: “Eerst denken, dan doen.” Want er is namelijk nog veel onbekend bij de bouw van windmolens in zee, bijvoorbeeld de langetermijneffecten op vissen en visbestanden.

Bij de bouw van windmolens in zee wordt er bijvoorbeeld geheid en daar komt 140 decibel bij vrij. Dat is gelijk aan een startende straaljager op twintig meter afstand. Wat doet dat met het gehoor van vissen en visbestanden? We weten het niet. En dan de vogels en de trekvogels. Wat hebben windmolens in zee voor effect op de trekvogels? We weten het niet. En dan de kabels die er worden aangelegd tussen de molens en het vasteland. Wat zijn de elektromagnetische effecten vanuit die kabels op bijvoorbeeld vissoorten als haaien en roggen? We weten het niet. En dan de effecten op de visserij zelf. Nu kan er wel worden gevist tussen windmolens, maar niemand doet dat, want de verzekeringspremies zijn veel te hoog en je loopt altijd risico’s dat je net ergens vast komt te zitten.

Dus windmolens in zee bouwen kan alleen samen met de vissers. Anders is de toekomst voor de vis en de vissers duister. Denk bijvoorbeeld aan de bladen, de wieken van de windmolens. Die worden nu begraven. Die liggen er honderden jaren en die vergaan niet. Kortom: goed nadenken, grondige studies maken, want anders weten we niet wat voor effecten er optreden. Het ondoordacht uitrollen van windmolenparken in zee is een aanslag op de schepping.

  Nicolás González Casares (S&D). – Señora presidenta, señora comisaria, señor ponente, este informe realiza peticiones y orientaciones muy importantes para una aceleración ordenada del despliegue de la energía renovable marina. Es un excelente documento para alcanzar las metas del paquete de medidas «Objetivo 55» y concretamente la Directiva sobre fuentes de energía renovables que estamos revisando. Las nuevas instalaciones marinas pueden servir para mejorar además las interconexiones de territorios que son islas eléctricas, como la península Ibérica.

Para que esta estrategia sea beneficiosa para todos, debemos tener en cuenta las distintas especificidades de los Estados miembros y reforzar la colaboración. No es lo mismo el mar del Norte que el sur del océano Atlántico, por lo que debemos dar un salto disruptivo para ser líderes en tecnologías como la tecnología de plataforma flotante. Tenemos conocimientos técnicos y será una gran oportunidad para nuestra industria naval, como la de mi país, Galicia.

Los mares y océanos ofrecen grandes recursos energéticos, pero el mar no está vacío. El desarrollo renovable debe respetar el Acuerdo de París: no debe comprometer el desarrollo también de la alimentación, debemos hacerlo compatible con la pesca. La energía renovable marina tiene que respetar espacialmente también a aquellos que viven del mar.

  Emma Wiesner (Renew). – Fru talman! Att säkra energiförsörjningen med förnybara alternativ inom unionen kommer att bli avgörande för att nå klimatmålen till 2030. Nu röstar vi om strategin för havsbaserad energiproduktion och vi ser tyvärr att alltför många satsningar på ny energi stoppas, inte minst i Sverige.

Vi ser dagligen hur projekt för att bygga havsbaserad vindkraft ges stopptecken, samtidigt som vi i det här huset vill ge grönt ljus till fossil gas. Det är helt fel. Vi behöver mer förnybar energi och vi behöver den nu. Det behövs fler strategier som den här för att bygga ut det förnybara och stärka Europas elnät. Ska vi lösa klimatkrisen gemensamt kan vi inte vara klimatnationalister.

Vi behöver samarbeta i Europa för att koppla ihop vårt elnät. Ett större energisystem med många sammankopplingar ökar leveranssäkerheten, men det möjliggör också högre användning av förnybar energi och det gör den förnybara energin mer konkurrenskraftig och lönsam.

Så nu hörs röster i den svenska debatten som talar i stället för en nedmontering av den gemensamma energimarknaden och elnätet, att varje land ska klara sig själv. Detta är skadligt inte bara för europeiska samarbetet, utan också klimatarbetet.

Jag tittar på er, Vänsterpartiet. Den senaste tidens utspel är ingenting annat än klimatnationalism och det skadar vårt värdefulla omställningsarbete för mer ny energi i Europa.

  Ciarán Cuffe (Verts/ALE). – Madam President, offshore energy is key to our climate plans. We’re fortunate that wind is a plentiful resource. This report from Morten Petersen is timely. More than 40 years ago, I visited Denmark for the first time and I saw wind turbines around Copenhagen harbour. I saw the future. Sometimes it takes a while for the good things to arrive.

Many countries have harnessed ocean energy, but there is vast untapped potential. Offshore wind is valuable, but we must better integrate this energy with our electricity demand. Making green hydrogen will help, but so too will the European supergrid. The Celtic Interconnector between Ireland and France is moving towards construction. But let’s connect the electricity grids of Ireland with Spain and Portugal to better use this wind resource. That’s a project of common interest that I think everybody would buy into.

But there’s also a nature angle on this. ‘It is a gift to nature’, as my colleague Margrete Auken says, because offshore wind farms can protect areas from bottom trawling. And I think that can be a good thing.

  Robert Roos (ECR). – Voorzitter, windenergie is onbetrouwbaar en inefficiënt. De energiecrisis is een direct gevolg van deze energiebron. Bovendien is zij schadelijk voor de maritieme biodiversiteit.

Met het plan om in 2050 300 tot 450 gigawatt opgesteld vermogen aan windturbines op zee te plaatsen, wil de Europese Commissie onze zeeën in een permanente bouwput veranderen. Dit zijn circa 75 000 windturbines. De grote verliezers van deze energietransitie zijn de belastingbetaler, de vissers en het leven in en op zee. Op zee zal alleen nog maar naar enorme subsidiepotten worden gevist door grote investeringsmaatschappijen en energiereuzen. Geld van de belastingbetaler.

We moeten stoppen met de Europese zeeën te vervuilen met dure windturbines en in plaats daarvan inzetten op schone, betaalbare en betrouwbare kernenergie. Ik ben dan ook blij dat kernenergie door de Commissie is erkend als groene investering, want dat is de enige betrouwbare oplossing. Europa heeft geen strategie voor hernieuwbare offshore-energie nodig, maar wel een kernenergiestrategie!

  Jerzy Buzek (PPE). – Pani Przewodnicząca! Dziękuję również Pani Komisarz za wypowiedź w imieniu Komisji, ale przede wszystkim gratuluję koledze Mortenowi Petersenowi za bardzo dobre sprawozdanie w sprawie naprawdę kluczowej dla Unii Europejskiej z dwóch powodów.

Po pierwsze, mamy realizację celów: 55% do 2030 r. i neutralności klimatycznej do 2050 r. razem z bezpieczeństwem energetycznym. A przecież wiatr to jest nasz własny surowiec energetyczny. Dlatego należy w pełni wykorzystać potencjał wszystkich europejskich mórz. Cieszy, że wymieniono także Morze Bałtyckie. Nad tym morzem leży bowiem aż osiem krajów Unii.

Po drugie, bardzo ważna jest zrównoważona niebieska gospodarka, czyli energetyka morska, zielona reindustrializacja. W niektórych gałęziach gospodarki, przemyśle energochłonnym nie można obniżyć emisji bez czystego wodoru, a wystarczającej ilości czystego wodoru na pewno nie będzie bez instalacji offshore. Potrzebne są zatem innowacje i nowe technologie, programy ramowe, pieniądze oczywiście – 800 mld euro w skali Unii – i równe traktowanie wszystkich inwestorów w krajach członkowskich. Ten ostatni aspekt jest bardzo ważny. Bez przejrzystych i niedyskryminacyjnych zasad gry dla każdego nie wykorzystamy w pełni potencjału morskiej energetyki odnawialnej, a przede wszystkim nie zmniejszymy rachunków za energię dla naszych obywateli.

  Robert Hajšel (S&D). – Madam President, the EU strategy for offshore renewable energy is an opportunity to support investments, and the EU has the potential to be a global leader in this sector.

We have to make sure that the deployment and investments in offshore renewable energy will be cost effective. Member States should mobilise funds also from the Recovery and Resilience Facility, and investment from Horizon Europe should support the research and development of new technologies. We need to safeguard our climate and energy but also the diversity of targets, which is crucial for balance between large—scale deployment of offshore and the protection of biodiversity. We need co—existence between both.

Fossil fuels and especially fossil subsidies should be phased out as soon as possible, but the different starting positions as well as the different potential of Member States to produce renewable energy should be respected. In this context, it is fair also to allow at least some Member States to use decarbonised gas and nuclear energy for a very, I would say, transitional period under very strict emissions and safety requirements.

  Maria da Graça Carvalho (PPE). – Cara Presidente, cara Comissária, caros Colegas, a energia offshore, do vento às ondas, é muito promissora. Devemos acautelar os seus impactos indesejáveis, nomeadamente, na pesca, na aquicultura, nos ecossistemas e na biodiversidade. No entanto, não há dúvidas sobre o seu potencial, em particular para as Regiões Ultraperiféricas.

Na União Europeia temos já projetos inovadores envolvendo estas tecnologias e Portugal, o meu país, tem estado na linha da frente, mas precisamos de ações específicas no sentido de uma integração plena e tecnologicamente neutra de todas as fontes e vetores da energia. Precisamos, ainda, de investir em investigação científica e na inovação, para atingirmos os nossos objetivos de neutralidade climática, e isto é ainda mais importante à luz da escalada dos preços da energia.

A revisão da Diretiva das Energias Renováveis é também uma oportunidade para acelerar o desenvolvimento de tecnologias offshore em fase inicial e dar as orientações mais claras às empresas e aos investidores. O mecanismo de incentivo ao investimento, com metas específicas para tecnologias mais inovadoras, seria, por exemplo, um passo importante nesse sentido.

  Marek Paweł Balt (S&D). – Pani Przewodnicząca! Pani Komisarz! Najpierw chciałbym podziękować wszystkim za pracę nad tym ważnym sprawozdaniem. Cieszę się, że uwzględniono w nim oczekiwania dotyczące osiągnięcia naszych ambitnych celów klimatycznych poprzez wsparcie budowy większej ilości oraz różnych typów przybrzeżnych farm wiatrowych. Oczekuję od Komisji udzielenia znaczącej pomocy przy realizacji tych planów dla krajów takich jak Polska, które nie mają jeszcze doświadczenia z budową wież wiatrowych na wodach przybrzeżnych.

Uważam, że większe wsparcie Komisji Europejskiej może spowodować uzyskanie potrzebnych nawet 450 gigawatów dla osiągnięcia neutralności klimatycznej do 2050 roku. Istotne jest również, aby przy realizacji poszczególnych projektów hybrydowych Komisja dopilnowała uwzględnienia nieuchronnego wzrostu poziomu wody w morzach i oceanach w średniej i długiej perspektywie, tak aby infrastruktura energetyczna, która będzie budowana, była bezpieczna i mogła służyć kolejnym generacjom wież wiatrowych.

  Μαρία Σπυράκη (PPE). – Κυρία Πρόεδρε, Επίτροπε Simson, η σημερινή συζήτηση με θέμα τις υπεράκτιες ανανεώσιμες πηγές ενέργειας γίνεται σε μια στιγμή που η ενεργειακή αυτονομία της Ευρώπης εξελίσσεται σε υπαρξιακό ζήτημα και υπαρξιακή παράμετρο. Η επίτευξη του στόχου παραγωγής από υπεράκτιες ανανεώσιμες πηγές ενέργειας 60 GW έως το 2030 και 340 GW έως το 2050 απαιτεί συντονισμένες ενέργειες σε ευρωπαϊκό επίπεδο, απλοποίηση του αδειοδοτικού και ρυθμιστικού πλαισίου. Απαιτεί, όμως, πρωτίστως να υπάρχουν οι απαραίτητες υποδομές και να υπάρξει η δημόσια αποδοχή και συναίνεση για τη δημιουργία των υπεράκτιων αιολικών πάρκων που θα περιλαμβάνει και τη συμμετοχή τοπικών επενδυτικών σχημάτων. Ένας από τους λόγους που υπάρχει σοβαρότατη αντίδραση σε διάφορες περιοχές είναι το ζήτημα της ορθής χωροθέτησης υπεράκτιων αιολικών πάρκων και για τον λόγο αυτόν, η προϋπόθεση αυτή πρέπει να μας απασχολήσει όλους.

Στη Μεσόγειο, που είμαστε μια πολλαπλά υποσχόμενη τοποθεσία, δεν έχουμε εξαντλήσει τις δυνατότητές μας. Οι καλές πρακτικές που έρχονται κυρίως από τη Βόρεια Θάλασσα θα μπορούσαν να βοηθήσουν σε αυτή την κατεύθυνση. Θα μπορούσαμε, επίσης, να αναπτύξουμε το δυναμικό των υπεράκτιων ανανεώσιμων πηγών ενέργειας με καταλληλότερες διαδικασίες θαλάσσιου χωροταξικού σχεδιασμού, με τη συμμετοχή στη διαβούλευση των τοπικών κοινωνιών, με την επιτάχυνση της χρηματοδότησης της έρευνας και της ανάπτυξης στις καινοτόμες τεχνολογίες, όπως είναι οι πλωτές εγκαταστάσεις υπεράκτιας αιολικής, ηλιακής, κλιματικής και παλιρροϊκής ενέργειας, και η παραγωγή πράσινου υδρογόνου.

Κυρία Επίτροπε, κυρίες και κύριοι συνάδελφοι, χρειαζόμαστε 800 δισεκατομμύρια ευρώ σε ανανεώσιμες πηγές ενέργειας στις υπεράκτιες εγκαταστάσεις, προκειμένου να καλύψουμε το ευρωπαϊκό κενό. Είμαστε μπροστά σε ένα στοίχημα που οφείλουμε να κερδίσουμε για τη στρατηγική αυτονομία της Ευρώπης, μέρες που είναι.

  Kadri Simson, Member of the Commission. – Madam President, I would like to thank the honourable Members for their valuable interventions.

Honourable Members, I welcome your positive remarks, acknowledging the strong contribution of offshore renewable energy to meeting our climate and energy goals, helping address the energy price crisis and supporting the recovery by creating new local jobs.

I also welcome the points on how to improve our work going forward. Your remarks are valid and the Commission will take them into account as we move on with our work on accelerating the deployment of offshore renewable energy. You are encouraging the Commission to move forward with new and concrete measures. We are committed to doing exactly that.

You referred to the need for the acceleration of offshore deployment. As I mentioned earlier in my introductory remarks, there will be guidance for Member States that aims exactly at easing their administrative process and sharing best practices, helping to speed up the renewables deployment.

I welcome the report and take it as an encouragement for the Commission to continue and identify its actions, and I hope that we can count on this House’s full support in tackling them in order to create the huge acceleration in offshore renewable energy that we need in the coming years.

  Morten Petersen, Ordfører. – Fru formand! Tak kolleger, tak kommissær Simpson. Tak for debatten her i aften. Det glæder mig, at der har været så bred opbakning, så bred politisk forankring til dette vigtige emne. For det er utroligt vigtigt, at der virkelig er et bredt funderet ejerskab til det med at sætte turbo på udbygningen af havvind.

Et par enkelte nedslag fra debatten: Jeg synes, kommissæren beskriver det fuldstændig rigtigt i forhold til, at EU vitterligt er verdens førende på dette område, at EU er et ”powerhouse”. Og jeg tror, at det er vigtigt, at vi også understreger de industrielle perspektiver, der er forbundet med dette i forhold til skabelse af jobs i Europa, hvis vi bliver ved med at holde fast i de fordele, vi vitterligt har på dette område. Men det kræver jo, at vi handler. Det kræver, at vi ikke bare hviler på laurbærrene. Much needs to be done, tror jeg, Kommissæren sagde. Det vil jeg også gerne gøre til mine ord.

Så var det et fælles træk i debatten, at tempoet skal op, at vi simpelthen er nødt til at øge ambitionerne, hvis vi skal leve op til vores egne handlingsplaner og strategier på området. Det betyder så, at vi nu skal koncentrere os om at få implementeret i lovgivningen alle de ord og bemærkninger, som er faldet her i aften, og som betænkningen er udtryk for. Må jeg i øvrigt tilføje, at jeg også synes, der var mange af ordførerne, der havde rigtig godt fat i bemærkningerne omkring det med autonomi, at i fald vi lykkes med at bygge ud med vedvarende energi i det tempo, vi gerne vil, så øger vi vores autonomi. Så gør vi os uafhængige af sheikerne i Mellemøsten og af Putins jerngreb i forhold til at bruge energi som våben. Så what's not to like? Det er om at komme i gang. Lad os få udbygget med vedvarende energi. Lad os få hævet energieffektiviseringen. Det gør Europa mere uafhængig af omverdenen, når vi på den måde kan nedbringe importen fra tredjelande. Og til allersidst: Jeg glæder mig til at føre strategien ud i livet. Det haster.

  Die Präsidentin. – Die Aussprache ist geschlossen.

Die Abstimmung findet am Dienstag, 15. Februar 2022, statt.