Index 
 Föregående 
 Nästa 
 All text 
Förfarande : 2021/2165(INI)
Dokumentgång i plenum
Dokumentgång : A9-0023/2022

Ingivna texter :

A9-0023/2022

Debatter :

PV 09/03/2022 - 12
PV 09/03/2022 - 14
CRE 09/03/2022 - 12
CRE 09/03/2022 - 14

Omröstningar :

PV 10/03/2022 - 2
CRE 10/03/2022 - 2

Antagna texter :

P9_TA(2022)0068

Fullständigt förhandlingsreferat
XML 38k
Onsdagen den 9 mars 2022 - Strasbourg Reviderad upplaga

12. En ny strategisk EU-ram för arbetsmiljö efter 2020 (debatt)
Anföranden på video
Protokoll
MPphoto
 

  Przewodnicząca. – Kolejnym punktem porządku dzienniego jest sprawozdanie sporządzone przez Marianne Vind w imieniu Komisji Zatrudnienia i Spraw Socjalnych w sprawie nowych strategicznych ram UE dotyczących bezpieczeństwa i higieny pracy po 2020 r. (2021/2165(INI)) (A9-0023/2022).

 
  
MPphoto
 

  Marianne Vind, Ordfører. – Fru formand! Europæiske arbejdstagere har i over hundrede år kæmpet for et bedre arbejdsmiljø. Alligevel er der over 3 300, der hvert eneste år dør på arbejdspladser i EU. Over 200 000 dør hvert år af arbejdsrelaterede sygdomme efter det arbejde, de har haft. Men det kan vi altså gøre meget bedre, og derfor ser jeg afstemningen i dag om EU's syvårige arbejdsmiljøstrategi som et lys i mørket - en vej til et bedre arbejdsmiljø for alle. Vi har forhandlet en fantastisk betænkning på plads. Tak til mine kolleger for den utrolige indsats, vi har gjort sammen. En fælles strategi for at sikre bedre sikkerhed og sundhed for millioner af Europas arbejdstagere. Betænkningen sætter ambitionerne tårnhøjt. Det er noget, jeg er stolt af. Kommissionens forslag var fint, men Europas lønmodtagere fortjener mere. For vi skal ikke have et EU, hvor hundredetusind hvert år dør af arbejdsrelateret kræft. Vi skal ikke have et EU, hvor over halvdelen af arbejdstagerne oplever stress i hverdagen, og vi skal heller ikke have et EU med over 3 millioner ulykker om året på arbejdet.

Alle de tal, jeg nævner, om ulykker, sygdomme og mentalt dårlige arbejdsforhold er en skandale. Kommissionens nul-visionstilgang er en rigtig god idé. Men vi ønsker at udvide denne vision til at dække alle arbejdsulykker. Og jeg tror på, at vi i Europa er kommet langt nok til, at vi kan forlange, at man ikke skal komme til skade eller blive syg af sit arbejde. Det skal kunne lade sig gøre, at alle ansatte er beskyttet i forhold til deres fysiske og psykiske helbred, når de går på arbejde. Et godt eksempel er asbest. Asbest har været forbudt i EU siden 2005, men der findes stadig mange gamle bygninger, der trænger til en ordentlig renovering, og mange af dem har asbest i. Så mange håndværkere kommer til at arbejde med asbest uden at vide det, uden at kende konsekvensen og uden at vide, at over 80 000 årligt dør på grund af det. Men renovationsbølgen, der kommer, kommer til at øge dette tal. Derfor foreslår vi en meget lavere grænseværdi for arbejdet med asbest, ligesom vi ønsker skærpede grænseværdier i forhold til en lang række kræftfremkaldende stoffer. Man skal ikke få kræft af at passe sit arbejde.

Coronapandemien har haft store konsekvenser for vores arbejdsvilkår. Mange blev sendt hjem og mistede derfor muligheden for at se deres kolleger i hverdagen. Og en stor gruppe mennesker har skullet arbejde mere end normalt, har været i frontlinjen og har arbejdet under ekstra pres og i risiko for sygdom. Når man kan arbejde hjemmefra, betyder det også, at man kan arbejde hele tiden med devices. Det er derfor vigtigt, at vi diskuterer retten til at holde fri. Retten til at være offline. Slukke computeren, slukke telefonen - holde fri, når man har fri. Hjemmearbejde er ikke noget, der går væk - og heldigvis for det. Det giver fleksibilitet, men det er jo virkelig vigtigt, at vi sikrer adgangen til det gode arbejdsmiljø i hjemmet. Og det gælder også for stress. For det er ikke i orden, at man kan møde op på arbejdspladsen med en klump i maven og tanken om: hvordan skal jeg klare mig igennem i dag? Det skal ikke være sådan.

Til slut vil jeg gerne afkræfte en meget kendt myte: Arbejdsmiljø er ikke en kæmpe udgift. Arbejdsmiljø er en god investering. Virksomhederne skal se arbejdsmiljø som en investering og ikke en udgift. Det kan betale sig at investere i det gode arbejdsmiljø. Med denne betænkning har vi et solidt fundament for at lave en god europæisk lovgivning, der forbedrer arbejdsmiljøet for hele EU. Jeg håber, at Kommissionen tager den til sig.

 
  
MPphoto
 

  Nicolas Schmit, Member of the Commission. – Madam President, I am very pleased to see the ongoing commitment of this House to the safety and health of workers in the European Union. I fully share your engagement for safe and fair working conditions for all workers. I particularly want to thank the rapporteur, Madam Vind, and all those who have worked on this excellent report for this commitment.

First of all, I agree with you that prevention is key and that nobody should suffer from work-related diseases or accidents. This is why this strategic framework on health and safety at work 2021-2027 adopted last year puts forward the vision-zero approach under which various actions are being put in place, including awareness-raising and capacity-building.

First, your report refers to Principle 10 of the Pillar of Social Rights that clearly states that workers have the right to a high level of protection of health and safety at work. This should apply to all workers, but I must say this should also apply to those who are self-employed. They deserve the same protection. Together, we have delivered the first commitment of the European cancer plan by adopting the fourth amendment of carcinogens, and with the gene’s directive, to protect workers from cancer.

I must say that I particularly appreciated also, the provision that improves the protection of those who work in the health sector; the majority, by the way, are women. They are exposed to dangerous substances. They have to handle the treatment of patients and many patients suffering from cancer. So here we have set an important standard, which now has to be implemented in the health sector. But we don’t stop here. Preparatory work on future batches of hazardous substances is ongoing. For instance, before the end of this year, the Commission aims to adopt the next proposal, revising the exposure limit values for lead, major reprotoxicants and di- isocyanates as well as to put forward its plans for revising a further 25 substances.

The Parliament has been particularly sensitive to the need to reduce workers exposure to asbestos. The rapporteur mentioned it; we had the debate not so long ago on the dangers of asbestos. I fully share this determination. As I have already informed your Parliament, the Commission will present a communication setting out measures under existing and new instruments in view of addressing the risks from asbestos. Your report mentions the terrible figures. Asbestos claims around 88 000 lives annually in the European Union and is responsible for 45% of all lung cancers. This is not a fatality. We have the possibility to reduce rapidly, and massively, these casualties.

Therefore, we will also present a legislative proposal to lower the existing occupational exposure limit under the Asbestos at Work Directive. I agree with you that further action is also needed to protect workers from psychosocial risks. We strongly believe that the measures in this field must include tailor-made tools adjusted to specific national, local, socio-economic and cultural context. We are working on further actions in this area. For example, EU-OSHA 2023-3025 healthy workplaces campaign: safe and healthy work in the digital age, will, among others, address psychosocial and ergonomic risks.

I know that your Parliament is very sensitive also to the issue of mental health, and this is a real issue. We have seen it during the pandemic, but mental health has affected a lot of young people, but more and more, it affects also many workers, more and more workers to burnouts, to stress, and I have read in your report that 51% of workers say that stress is common in their workplace. So we have really to develop practices, approaches to limit this impact on mental health through the working conditions. We are also ensuring a proper follow-up of the Parliament’s resolution on telework and the right to disconnect, in line with the Commission’s commitment to respond to resolutions from the European Parliament based on Article 225.

The role of social partners is key in the realm, therefore, the Commission stands ready to support social partners in finding commonly agreed solutions to address these challenges and encourages social partners to follow up on their 2020 framework agreement on digitalisation. At the same time, the Commission is putting forward a number of actions to gather evidence and data on telework and the right to disconnect. By the way, next week, together with the Parliament, we are organising a conference on the right to disconnect. This includes also a study analysing the trends and regulatory and policy landscape of telework and the right to disconnect in Europe, in the context of digitalisation and the future of work.

As we move forward, we are drawing lessons from the COVID-19 pandemic and looking at ways to increase preparedness for future crises. The commission continues working on an in-depth assessment on the effects of the pandemic and the efficiency of our frameworks to develop emergency procedures and guidance in any potential future health crisis. Particular attention will also be paid to health workers who put their lives on the line for us.

Effective application and enforcement for the existing EU-OSHA legislation is paramount to properly protect workers in the EU and, at the same time, it contributes to the promotion of a level playing field in the Union. While the enforcement is mainly a national competence, the Senior Labour Inspectors’ Committee promotes effective and proper application of the EU legislation across Member States. I have to say that labour inspection is key and has to benefit from sufficient resources. I agree that the ILO recommendation of one labour inspector per 10 000 workers should be respected everywhere. We also need strong social dialogue to guarantee that enforcement. Our strategic framework has a global ambition. The EU promotes decent work across all sectors and policies in third countries and in global supply chains. On 23 February, the Commission adopted a communication on decent work worldwide.

In the first half of 2023, the Commission, together with the Swedish Presidency, will organise a high level Occupational Safety and Health Summit, gathering the EU institutions, Member States, social partners, the EU-OSHA, and other relevant stakeholders. Your report represents an important contribution to the preparations of this summit. I know that Parliament gives its continued support and commitment to deliver on a healthy, safe and well-adapted work environment in Europe, and this Commission shares this commitment and will continue to work with you on its implementation.

 
  
  

VORSITZ: RAINER WIELAND
Vizepräsident

 
  
MPphoto
 

  Cindy Franssen, namens de PPE-Fractie. – Voorzitter, collega's, vandaag stemmen we over ons verslag voor een nieuw strategisch kader voor gezondheid en veiligheid op het werk voor meer dan 170 miljoen werknemers in Europa. Ik wil vooreerst van de gelegenheid gebruikmaken om de rapporteur, collega Vind, en de schaduwrapporteurs te bedanken voor alweer een bijzonder goede samenwerking. Het zijn altijd dezelfde rapporteurs rond deze thema's en het is bijzonder aangenaam samenwerken met jullie – schouder aan schouder, over de partijgrenzen heen.

Dit strategisch kader bouwt niet alleen voort op het bestaande, maar zet ook in op nieuwe trends op de arbeidsmarkt, zoals het mentale welzijn, telewerk en platformwerk. Door de COVID-19-crisis begon meer dan 40 % van de werknemers te telewerken. Naast heel wat voordelen heeft dat ook geleid tot een toename van psychosociale en ergonomische klachten. Sinds corona is er ook een stijging van mentale problemen bij werknemers, zoals burn-out of depressie. Daarom pleiten we in ons verslag voor een richtlijn voor mentale gezondheid op het werk.

In 2022 zou niemand nog mogen sterven op de werkvloer, louter omdat hij zijn job uitoefent. In 2022 zou niemand nog mogen sterven op de werkvloer als gevolg van blootstelling aan asbest of kankerverwekkende stoffen, noch door een gebrek aan veiligheidsvoorzieningen op het werk. En toch sterven jaarlijks nog steeds 200 000 Europeanen aan beroepsziektes, waarvan de helft aan beroepskankers.

We hebben de voorbije jaren al heel wat stappen vooruitgezet met het aanpakken van de gevaarlijkste kankerverwekkende stoffen en met het asbestverslag. Maar om onze ambitieuze doelstelling ook daadwerkelijk waar te maken, zullen we nog een tandje moeten bijzetten. Daarom pleiten we in ons verslag ook voor een hogere risicopreventie, ambitieuze veiligheidsstandaarden, een betere Europese coördinatie van veiligheidsregels en extra arbeidsinspecties.

Collega's, ik roep jullie dan ook op om dit verslag massaal te steunen.

 
  
MPphoto
 

  Estrella Durá Ferrandis, en nombre del Grupo S&D. – Señor presidente, señor comisario, asistimos hoy a una transformación de las relaciones laborales debido al impacto de factores como la digitalización.

Es evidente que la pandemia no ha hecho más que evidenciar e incrementar los riesgos de un fenómeno que llevaba ya tiempo gestándose de forma acelerada: el nacimiento de una nueva economía social, digital, de mercado que repercute directamente sobre las condiciones de trabajo y, por tanto, en la seguridad y salud de los trabajadores, incluida la salud mental.

El uso y la aplicación de nuevos sistemas avanzados de inteligencia artificial, como los algoritmos, han supuesto la precarización de las condiciones de trabajo, en parte, debido a la falta de regulación existente hasta la fecha. El aumento del control y la vigilancia de las horas trabajadas, la falta de interacción social y de separación entre la vida privada y profesional son solo algunos de los muchos aspectos que evidencian la presión ejercida sobre el trabajador y el riesgo que ello supone para la salud mental.

El nuevo marco europeo de salud y seguridad en el trabajo debe adaptarse a esta realidad y a los desafíos actuales, y ello también se traduce en la necesidad de establecer mecanismos legales vinculantes para la prevención de riesgos psicosociales y para regular el uso de la inteligencia artificial en los lugares de trabajo. También para ejercer el derecho a la desconexión y establecer unos requisitos mínimos para unas condiciones de teletrabajo justas e igualitarias.

Depresión, estrés, ansiedad, burnout, patologías bien conocidas por todos, como ha señalado el señor comisario, presentes cada día en nuestro entorno laboral como una nueva forma de pandemia y, sin embargo, no reconocidos como enfermedades ocupacionales.

Los y las socialistas tenemos el compromiso de asegurar que avanzamos hacia una modernidad justa y de bienestar social. Ello incluye proteger a los trabajadores de riesgos derivados de la hiperconectividad, la macrovigilancia, el control y la discriminación o decisiones digitales automatizadas. Innovación y progreso no fueron concebidos como sinónimos de explotación y precariedad laboral.

El informe que debatimos hoy aquí sobre un nuevo marco estratégico de salud y seguridad en el trabajo es clave para garantizar que todos los trabajadores y trabajadoras en Europa gocen de una necesaria protección y dignidad en el lugar de trabajo.

 
  
MPphoto
 

  Lucia Ďuriš Nicholsonová, za skupinu Renew. – Pán predsedajúci, ochrana zdravia a bezpečnosti pri práci je obrovská téma hlavne v nadväznosti na obrovské výzvy, ktoré nás čakajú. To je zelená a digitálna transformácia. Ale aj preto, lebo sa týka obrovského počtu ľudí. To je 170 miliónov pracovníkov v rámci Európskej únie. A napriek tomu, že za posledných 25 rokov sme urobili pokrok, v roku 2018 bolo zaznamenaných na území Európskej únie viac ako 3300 smrteľných pracovných úrazov. A 3,1 milióna prípadov úrazov bez smrteľných následkov. A k tomu samozrejme treba prirátať každoročných zhruba dvestotisíc úmrtí na choroby z povolania. Toto sú obrovské čísla. Toto je obrovské ľudské utrpenie. Nehovoriac o pandémii Covid-19, tá, samozrejme, ukázala zraniteľnosť pracovníkov s neštandardnými zmluvami vrátane pracovníkov pracujúcich digitálne alebo prostredníctvom platforiem, alebo, ako už zmienil aj komisár Schmid, ľudí, ktorí sú samostatne zárobkovo činné osoby.

A preto zachovanie a zlepšovanie úrovne ochrany týchto pracovníkov je naozaj obrovská téma v kontexte zelenej a digitálnej transformácie. Ja vítam v strategickom rámci Komisie na obdobie 2021-27 zavedenie prístupu nulovej úmrtnosti v súvislosti s pracovnými úrazmi a s chorobami z povolania. Avšak myslím si, že ten strategický rámec mohol byť viac konkrétny a mohol byť viac zameraný na vykonávanie účinných opatrení, a tiež si myslím, že je veľmi dôležité, aby Komisia predložila konkrétne návrhy zodpovedajúce tým všetkým ambíciám a vypracovala plán na zníženie počtu pracovných úrazov a úmrtí pri práci. Zároveň si myslím, že je úplne esenciálne, aby sa členské štáty v budúcnosti viac zamerali na plnenie stratégií prevencie, a prevencia je drahá. Na to potrebujú peniaze, to znamená, tam bude treba uvoľňovať čoraz väčšie a väčšie finančné zdroje pre členské štáty. Páči sa mi, že Komisia zvýšila svoje ambície v oblasti boja proti rakovine. Tu chcem upozorniť, tak ako už aj kolegyňa predo mnou, aby smernica o ochrane pracovníkov pred rizikami z vystavenia účinkom karcinogénov a mutagénov bola priebežne a v ambicióznom časovom rámci neustále aktualizovaná, tak ako sme sa dohodli na našich ostatných trialógoch pri jej revízii, pretože potrebujeme nové limitné hodnoty pre minimálne 25 ďalších prioritných látok. Zároveň nové limity pre olovo, azbest a kobalt. Nemali by sme určite zabúdať v tomto kontexte ani na osoby so zdravotným postihnutím a na mladých pracovníkov. Preto členským štátom a zamestnávateľom musia byť jasne poskytnuté ambiciózne usmernenia.

 
  
MPphoto
 

  Katrin Langensiepen, on behalf of the Verts/ALE Group. – Mr President, times are changing and new emerging challenges, such as digitalisation and climate change, are highly affecting the way we work. On top of this, the pandemic, as not only a general health crisis but also an occupational health issue, has shed light on old and new challenges. Some economic sectors have been major vectors for the spread of COVID-19.

It’s unacceptable that workers remain exposed to risks that put their health and even their lives in danger. Prevention to secure safety and health at work is key. That is why I support the ‘vision zero’ approach to work-related accidents and diseases presented by the Commission last year. Unfortunately, the Commission failed to propose appropriate measures and, as a result, its proposal lacks ambition.

This report, however, is ambitious, which is why our group is happy to support it. The report calls for legislation that is more stringent towards the so-called ‘old risks’, such as exposure to hazardous substances like asbestos, for instance. The report also identifies fields in which we urgently need new legislation to address the growing cases of stress, burnout and other problems. Therefore, we call on the Commission to legislate on telework, the right to disconnect and psychosocial risks, and to produce clear guidelines for Member States and employers on the protection of persons with disabilities at work.

Finally, yet importantly, we call on the Commission to look into the potential risks due to climate change in occupational settings. Only when doing so, can we adapt our labour markets to the needs of these challenging times.

 
  
MPphoto
 

  Guido Reil, im Namen der ID-Fraktion. – Herr Präsident, Herr Kommissar, liebe Kolleginnen und Kollegen! Wir sprechen heute über die EU-Strategie für Gesundheit und Sicherheit am Arbeitsplatz.

2018 starben 3300 Menschen bei tödlichen Arbeitsunfällen, und 200 000 sind an arbeitsbedingten Erkrankungen gestorben. Das ist natürlich viel zu viel. Dieses Thema liegt mir persönlich sehr am Herzen, denn als Steiger auf dem letzten deutschen Steinkohlenbergwerk war ich viele Jahre lang für die Arbeitssicherheit verantwortlich. Und wir haben das da gut hinbekommen. Obwohl Bergbau gefährlich ist, hatten wir eine der niedrigsten Unfallquoten in der deutschen Industrie.

Wie haben wir das geschafft? Wir haben viel investiert. Arbeitssicherheit kostet Geld, viel Geld, und das hat dazu geführt, dass die deutsche Kohle teurer ist und gewesen ist als Kohle aus Russland, China oder Kolumbien.

Und ich schweife jetzt mal kurz ab, weil es gerade tagesaktuell ist. Aber der deutsche Steinkohlenbergbau hat nicht nur sichere Arbeitsplätze geboten, sondern auch Energiesicherheit für unser Land. Denn die deutsche Kohle ist die einzige heimische Energie. Und sie hat auch die deutsche Steinkohlereserve sichergestellt. Das Ganze ist jetzt gerade mal vier Jahre her, und auf einmal können sich deutsche Politiker doch wieder vorstellen, dass diese deutsche Steinkohlereserve doch eine gute Sache ist. So schnelllebig ist manchmal die Zeit und Politik.

Aber zurück zum eigentlichen Thema: Was schlägt die Kommission jetzt vor, um für mehr Sicherheit am Arbeitsplatz zu sorgen? COVID-19 soll in die Liste der Berufserkrankungen aufgenommen werden. Das erschließt sich mir jetzt überhaupt nicht.

Ja, und dem Endgegner müssen wir uns natürlich auch bei der Arbeitssicherheit stellen: dem Klimawandel. Der Klimawandel bedroht uns jetzt also auch noch am Arbeitsplatz. Also warme Arbeitsplätze gibt es eigentlich schon immer: Überall, wo Maschinen laufen, ist es warm, in Küchen ist es warm. Damit ist man bis jetzt klargekommen. Aber der Hauptgrund soll jetzt sein, dass der Klimawandel besonders schlimm für Hauterkrankungen ist. Hautkrebs ist das große Thema.

Hautkrebs – erzählen Sie das mal einem deutschen Bauarbeiter, der lacht sich kaputt! Die arbeiten gerne mit freiem Oberkörper. Und nun ist es auch so, dass Menschen, wenn es zu warm wird und es Hautprobleme gibt, sich in der Regel etwas anziehen. Deswegen arbeitet in der Wüste auch niemand nackt! Und mir fällt jetzt auch kein Arbeitsplatz in Europa ein, wo nackt gearbeitet wird. In der Regel haben die alle was an.

So! Das sollte jetzt mal lustig sein. Aber jetzt mal wieder zu den ernsten Themen: Die aktuellen Studien aus den USA sagen, dass die gestiegene Zahl der Hautkrebserkrankungen überhaupt nichts mit der richtigen Sonne zu tun hat, sondern mit der künstlichen, mit der falschen Sonne aus Birnen oder Strahlern. Mir fällt zu der ganzen Sache wirklich nichts mehr ein, als dass wir hier ständig über Schwachsinn reden.

Interessant ist vielleicht: Wer weiß denn, was so ziemlich der sicherste Arbeitsplatz der Welt ist? Hat irgendwer eine Ahnung? Ein Atomkraftwerk! Atomkraftwerke sind so ziemlich die sichersten Arbeitsplätze der Welt.

Ja, ein unsicherer Arbeitsplatz, glaube ich, ist dieses Parlament. Anscheinend ein sehr unsicherer Arbeitsplatz, denn das war das einzige Parlament der Welt, das in der COVID-19-Krise nach Hause geschickt wurde. Wir sind ja geflohen, wir waren hier weg. Hier geht es offensichtlich besonders gefährlich zu.

Und dann reden wir von einer ständigen Steigerung der psychischen Erkrankungen. Diese Gefahr sehe ich in diesem Parlament und in der Kommission leider auch. Und das hat viel damit zu tun, dass Leute, die nicht so besonders qualifiziert sind, unglaublich viel bekommen hier – nicht unbedingt verdienen, sondern bekommen – und sich jahrelang in ihrer eigenen bubble aufhalten und sich überhaupt nicht mehr mit Menschen, die mit ehrlicher Arbeit ihr Geld verdienen, auseinandersetzen. Und das sollte man mal ändern. Auch die Leute hier, die Parlamentarier, sollten mal wieder ein bisschen anständig arbeiten gehen.

 
  
MPphoto
 

  Elżbieta Rafalska, w imieniu grupy ECR. – Panie Przewodniczący! Panie Komisarzu! Szanowni Państwo! Pracownicy mają prawo do wysokiego poziomu ochrony zdrowia i bezpieczeństwa w miejscu pracy, zgodnie z zasadą dziesiątą Europejskiego filaru praw socjalnych. Unijne prawodawstwo dotyczące BHP odgrywa zasadniczą rolę we wdrażaniu tej zasady i w ochronie prawie 170 milionów pracowników w Unii Europejskiej.

Przegląd strategii na lata 2021–2027 jest wyjątkową okazją do ustanowienia priorytetów i działań na nadchodzące lata, nie tylko dla Unii Europejskiej po pandemii, ale również w świetle zmian na rynku pracy związanych z transformacją cyfrową, transformacją ekologiczną. Pandemia pokazała, że europejskie przepisy w świetle tak szybko zachodzących zmian nie są dość aktualne – była tu o tym też mowa. Nowa rzeczywistość ery cyfrowej wymaga nowego poziomu ochrony, m.in. przed brakiem równowagi. Telepraca, której wielu z nas doświadczyło po raz pierwszy, to nie tylko większa elastyczność, ale także zacieranie granicy między życiem prywatnym a życiem zawodowym.

Grupa ECR zgadza się zasadniczo ze wzmacnianiem polityki w ramach strategii BHP, jako że jest to kluczem do poprawy zdrowia i jakości życia unijnych pracowników. Popieramy wiele elementów tekstu sprawozdawczyni, takich jak pojęcie „wizja zero” dla wypadków, dla chorób zawodowych, aktualizacja dyrektywy o substancjach rakotwórczych, mutagennych, idea walki z azbestem czy wezwania do zwalczania schorzeń mięśniowo-szkieletowych. Zakres jest jednak tak szeroki, że w ostatecznym tekście znalazło się wiele elementów, inicjatyw, których moja grupa, ECR, nie może zaakceptować.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaj Villumsen, for The Left-Gruppen. – Fru formand! Ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Men det sker desværre alt for ofte. Rengøringsassistenter, industriarbejdere, malere og sygeplejesker møder ofte farlige kemikalier, der kan gøre dem syge eller skade deres muligheder for at få børn. Bygningsarbejdere risikerer at miste livet, når de klimarenoverer vores huse, fordi de støder på den livsfarlige asbest. Alt for mange rammes af arbejdsrelateret stress, fordi der ikke er en ordentlig balance mellem arbejde og fritid. Folk bryder sammen. Folk bliver syge. Folk dør - ene og alene fordi de passer deres job. Det er en krise. En arbejdsmiljøkrise. Og der er akut behov for handling.

Det handler om millioner og atter millioner af lønmodtagere i EU. Om deres familier og om vores samfund, hvor et snævert fokus på virksomhedernes bundlinje alt for ofte sættes over hensynet til medarbejdernes sundhed. Vi har brug for bedre beskyttelse af vores fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det kræver bedre regulering. Det kræver en styrkelse af Arbejdstilsynet i medlemslandene, og det kræver en kulturændring, hvor vi tager de hårdtarbejdende menneskers ve og vel alvorligt i stedet for at tage dem for givet. Kære kolleger. Med dagens vedtagelse sender vi et klart signal. Et signal om at vi forventer handling. Og kære kommissær. Millioner af lønmodtagere kigger på dig. Hver dag gør de deres job med fare for at blive syge eller miste livet. Nu er det tid til, at EU gør sit job og leverer en bedre beskyttelse af vores fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det sker ikke af sig selv, for så var det sket for længe siden. Vi har en samlet europæisk fagbevægelse, der kræver handling. Vi har bekymrede borgere, der kræver handling. Og når denne betænkning er vedtaget, har vi et samlet EU-Parlament, der kræver handling. Kære kommissær. Nu er det tid til at levere!

 
  
MPphoto
 

  Ádám Kósa (NI). – Tisztelt Elnök Úr! Hatékony megelőzés nélkül nem lehet eredményesen csökkenteni, netán nullára csökkenteni a munkahelyi balesetek, betegségek és halálesetek számát. A munkavállalókat védeni kell a rákkeltő anyagoktól, vagy a mérgekkel való érintkezéstől. Ugyanakkor a megbetegedést sok minden más is okozhatja. A hosszú ideig tartó állás, ülés, a nehéz tárgyak emelése vagy a folyamatos rezgés.

Itt az ideje, hogy komolyan vegyük a stressz, a szorongás, a depresszió és a kiégés problémáját, valamint a szabadidő kárára történő munkavégzésnek a negatív hatását is. Sokrétű problémáról beszélhetünk tehát, a megelőzésben fontos szerepet játszhatnak a munkahelyek, az egészséges életmód népszerűsítésével, a sportolás és a fizikai tevékenységek ösztönzésével.

 
  
 

(Die Aussprache wird unterbrochen.)

 
Senaste uppdatering: 19 maj 2022Rättsligt meddelande - Integritetspolicy