Istungi stenogramm

Esmaspäev, 16. jaanuar 2023 - Strasbourg

16. Jäätmesaadetised (arutelu)

  Sēdes vadītājs. – Nākamais darba kārtības punkts ir debates par Pernille Weiss ziņojumu Vides, sabiedrības veselības un pārtikas nekaitīguma komitejas vārdā par priekšlikumu Eiropas Parlamenta un Padomes regulai par atkritumu sūtījumiem un ar ko groza Regulu (ES) Nr. 1257/2013 un Regulu (ES) 2020/1056 (COM(2021)0709 - C9-0426/2021 - 2021/0367(COD)) (A9-0290/2022).

  Pernille Weiss, Rapporteur. – Hr. Formand! Tusind tak. Kære kolleger, der så er her, og kære Kommission, som så er her. Hvad vil I egentlig helst have? At cirkulær økonomi fremover bliver formlen for al affaldsbehandling i EU? At vi bruger international handel som løftestang for miljøforsvarlig affaldsbehandling verden over? At papirjunglen afløses af digitalisering, der frigør ressourcer til mere innovation i sektoren? At vi sætter ind over for miljøskadelig affaldsbehandling, uanset om det er inden for eller uden for EU med det samme? At vi kun sender affald til lande uden for OECD, når vi ved, at de kan bære og ønsker sig opgaven? At vi skaber bedre vilkår for forskning og innovation i affaldsteknologier? At vi sætter konsekvent ind over for den affaldskriminalitet, der lige nu er nemmere at begå end det efterhånden er at undgå at få fartbøder på de tyske autobaner? Og at vi ser nært på udfordringen ved eksport af plastikaffald, så vi for alvor skubber udviklingen af bæredygtig, cirkulær brug af plastik på måder, som resten af verden kan leve af? Hvad vil I helst?

Nej, I behøver ikke at vælge, for I kan få det hele med det forslag, som Europa-Parlamentet nu lægger frem som vores forslag til revidering af affaldstransport-forordningen. Resultaterne er opnået igennem en forhandling, der har været præget af respekt for den tekniske kompleksitet af den ældre og meget lineært orienterede lov, der i den grad trængte til at blive opdateret og komme ind i dagens klimavirkelighed. Alle politiske forhandlere fortjener stor tak for samarbejdet, for vi har bestemt ikke været enige hele vejen igennem. Men i stedet for at slås i blinde har vi åbnet øjnene for de faktiske muligheder og mekanikker i affaldssektoren og den jura, der ligger som ramme for det at være en åben økonomi i samhandel med resten af verden. På den måde har vi set mulighederne for at finde frem til balancerede og pragmatiske løsninger, der både er ambitiøse og realistiske og fuld af fagligt solide argumenter, der giver os et sikkert og selvbevidst udgangspunkt for forhandlingerne med Rådet. Vi fik et ret godt forslag fra Kommissionen, men vi vil mere end det. Og på den baggrund har vi skabt et bredt og sammenhængende sæt af ændringsforslag, som adresserer alle aktører, der er nødvendige for, at affaldstransport kan blive et bæredygtigt led i den cirkulære økonomi.

Således skal alle fra nationale myndigheder til modtagerne af de genanvendte affaldsressourcer have de bedste forudsætninger for at spille hinanden stærke og mere innovative, og balancen mellem forskellige interessenter, både miljø- og klimamæssige og ressource- og økonomimæssige, skal findes, så vi sammen kan fremtidssikre os. For når vi nu ved, at EU's affaldseksport kun er steget gennem de sidste mange år, ja hele 75 % mellem 2004 og 2020, og når vi ved, at det er vores affald, der mange steder flyder herreløst rundt på strande og lossepladser langt væk fra Europa, ja så er der ingen undskyldning for ikke at gøre noget ved det. En betydelig del af det affald er plastik. Og når vi i andre forslag, der lige nu ligger på bordene i vores forskellige udvalg her i Parlamentet, arbejder for at nedbringe vores forbrug af unødvendigt plastik, så er det naturligt, at vi også adresserer vores eksport af dette. Men det har også været en forudsætning for mig, at det sker på en måde, der er realistisk og understøtter innovation og udvikling af forretningsmodeller, der reelt er innovative og udvikler forretningsmodeller, der reelt er bæredygtige og cirkulære i deres omgang med plastik. Det handler ganske enkelt ikke om bare at flytte et problem fra ét sted til et andet, men at gøre et problem til en ressource her i EU og på sigt i hele verden. Også den del af vores mange forslag er jeg personligt meget stolt og taknemmelig for.

Med disse indledende ord ser jeg frem til debatten og håber især at høre Kommissionen byde vores ændringsforslag velkommen og konstruktivt gå til de kommende trilog-forhandlinger. Tak.

  Virginijus Sinkevičius, Member of the Commission. – Mr President, honourable Members, let me thank the European Parliament for the very comprehensive work that has gone into this file. My thanks go in particular to Pernille Weiss and her team, together with all the shadow rapporteurs for their very full scrutiny of this proposal for new EU rules on waste shipments.

The progress you have made so far is very welcome, and we particularly appreciate Parliament’s strong support in keeping the essential elements that form the heart of the Commission proposal. Reducing the EU environmental footprint linked to the export of waste to third countries, building up a robust EU market for waste, going for recycling and addressing waste trafficking, which is one of the most prevalent forms of environmental crime.

Stricter controls on our waste exports will make sure that we take responsibility of the waste produced in the EU. The regulation as a whole has great potential to accelerate the transition to a more circular and climate-neutral economy. Facilitating the shipment of waste for recycling within the EU will help with the decarbonisation of EU industry, as waste reuse and recycling are both far less CO2-intensive than the use of primary raw materials.

Finally, legal shipments: potentially compromising up to 30% of waste shipments worth 9.5 billion annually. And we need to step up action on waste trafficking. The Commission will support investigations by Member States on transnational crime linked to waste trafficking with the support of the EU Anti-Fraud Office. I also thank the Parliament for highlighting the important links between waste shipments and waste policy in general and climate change mitigation, global sustainable development and labour rights.

And let me briefly mention two elements of your report which we will need to monitor very carefully in the course of further interinstitutional discussions and negotiations.

So we take note of your call for a stricter approach on the export of plastic waste. The Commission will look into this very carefully and will have to consider the legal implications of this amendment, especially its compatibility with the EU’s international commitments. We need to fully assess if a blanket ban on the general export of plastic waste would be necessary and provide a better solution than the measures the Commission proposed to achieve our policy objectives. Respecting the EU’s international obligations will be, of course, key in this context.

I would also like to add a word of caution on the tasks you expect the Commission to perform once the regulation is adopted. Some of the changes proposed in your report would create a substantial additional workload for the Commission, needing a considerable increase in staff with expenditure for heading seven already close to the ceiling set for the MFF. The resource implications of the proposed amendments needs to be very carefully considered.

Honourable Members, our waste is our responsibility. Letting waste pollute the environment and end up in illegal dumpsters or in our oceans is a real loss of resources which are precious for the EU’s transition to a circular economy. And this proposal is a decisive move to create the most advanced waste shipment system in the world and bring this system to the digital era, too.

Our goal is to make sure that waste generated in the EU is managed in a sustainable way so that it does not harm nature and health, but opens up new opportunities for green growth and innovation. And I am confident that we can achieve swift progress towards finalising the negotiations on this regulation. The sooner the new harmonised rules start applying, the better.

My team and I are ready to continue providing every support necessary. We look forward to start to the trilogue negotiations as soon as possible and we hope that the Council would also be ready to do so without delay. Thank you. And I, of course, now look forward to hearing your views.

  Massimiliano Salini, a nome del gruppo PPE. – Signor Presidente, onorevoli colleghi, la disciplina che stiamo affrontando, la disciplina sensibile relativa alla circolazione e all'utilizzo dei rifiuti impatta su uno degli argomenti più accattivanti del dibattito sul futuro della sostenibilità, soprattutto dal punto di vista economico e industriale in Europa.

Noi dobbiamo – e in questa disciplina ci si sta riuscendo – dobbiamo favorire la libera circolazione dei rifiuti in modo tale che chi è in grado di recuperarli e riciclarli in maniera sostenibile sia messo nelle condizioni di farlo.

Vi è però un dato industriale molto rilevante sul quale ci siamo permessi di formulare alcuni emendamenti. La gran parte del rifiuto esportato dall'Unione europea è rifiuto di natura ferrosa, quindi è materia prima per la realizzazione di acciaio verde.

Questo è il punto cruciale su cui ci siamo permessi di segnalare che l'esportazione di questa materia prima, più che di questo rifiuto, potrebbe favorire paesi che, trattandoli in maniera molto meno sostenibile di quanto non accada in Europa, realizzino poi acciaio che viene poi venduto in Europa a prezzi molto bassi, essendo stato realizzato non rispettando le regole ambientali che noi rispettiamo.

È molto importante che, sul tema specifico, non tanto per creare una disciplina distinta, ma perché circa il 60 % del rifiuto esportato è esattamente di questa natura, è molto importante che su questo tema ci sia una particolare attenzione, non per ridimensionare la libertà di circolazione del rifiuto o della materia prima, ma per favorire la migliore industria sostenibile europea, in particolare nel settore siderurgico.

  Cyrus Engerer, f’isem il-grupp S&D. – Sur President, jekk hemm ħaġa li jidher li lkoll kemm aħna nafu nagħmlu, hi li nżommu d-djar tagħna nodfa u mbagħad niġu naqgħu u nqumu minn dak li jkun qiegħed jiġri barra mill-bieb tagħna. U sal-lum dik hi wkoll il-politika Ewropea dwar l-iskart.

Iżda issa se ngħidu daqshekk. Daqshekk, għaliex ngħixu f'dinja waħda u t-tniġġiż f'naħa waħda tad-dinja jaffettwa lil kulħadd. Daqshekk, għaliex jimpurtana mis-saħħa u mid-drittijiet ta' dawk li jgħixu f'pajjiżi li għadhom qegħdin jiżviluppaw; u daqshekk, għaliex kull biċċa skart fl-Unjoni Ewropea għandna nħarsu lejha bħala riżorsa. Kollox għandu użu u l-ekonomija ċirkolari li nitkellmu u noħolmu dwarha tista' ssir realtà biss jekk inwaqqfu darba għal dejjem il-miżbliet bla standards li qed nikkreaw madwar id-dinja fl-iktar pajjżi li għandhom bżonn l-għajnuna u mhux żibel.

Sur President, kien ta' pjaċir għalija li ninnegozja din il-liġi, flimkien ma' Pernille u sħabi l-oħrajn, biex niksbu l-aqwa u l-aħjar għall-ambjent tagħna u għas-saħħa taċ-ċittadini kollha, anke dawk li jgħixu 'l bogħod minnha. U ppermettili niftaħar bl-ikbar tliet kisbiet li se nkunu qegħdin nagħmlu jekk għada tingħata l-fiduċja għax-xogħol li wettaqna matul din l-aħħar sena.

L-ewwel nett se nwaqqfu darba għal dejjem l-esportazzjoni tal-iskart tal-plastic 'il barra mill-Unjoni Ewropea. Sur Kummissarju, dan huwa skart tossiku. Qiegħed iwassal biex jinbidlu l-abitati naturali, jaffettwa l-bijodiversità, inaqqas l-abbiltà li l-ekosistemi jadattaw għat-tibdil fil-klima u għandu impatt negattiv fuq il-produzzjoni tal-ikel u l-ġustizzja soċjali.

Meta pproponejt dan il-pass, sibt ħafna reżistenza. Iżda llum għandna maġġoranza assoluta tal-gruppi politiċi f'din il-Kamra li jaqblu miegħi u jgħidu daqshekk għall-plastic.

It-tieni nett, kull skart ieħor li joħroġ 'il barra mill-Unjoni Ewropea għandu jmur biss f'impjanti li għandhom l-istess standards tagħna Ewropej. Ma nistgħu naċċettaw qatt illi dak li jsir f'darna, li ma naċċettawx dak li jsir f’darna, m'għandna naċċettawh imkien aktar madwar id-dinja.

U fl-aħħar nett, inkunu qegħdin innaqqsu l-burokrazija ġewwa l-Unjoni Ewropea biex l-iskart, din ir-riżorsa tkun tista' tiċċaqlaq minn pajjiż għall-ieħor tal-Unjoni Ewropea b'mod ħafna aktar faċli. U għalhekk, inħeġġiġkom għada ingħaqdu magħna b'vot għall-ambjent, għas-saħħa tagħna u għall-ekonomija ambjentali.

  Frédérique Ries, au nom du groupe Renew. – Monsieur le Président, Monsieur le Commissaire, un petit mot pour commencer pour remercier notre rapporteure, Mme Weiss, pour cet esprit d’ouverture, cet esprit de compromis qui a permis d’atteindre un résultat collectif dont nous pouvons être fiers.

Nous avons visé l’ambition, avec cette réforme d’envergure des règles européennes de transfert de déchets: mieux protéger l’environnement et la santé, éviter que certains pays restent la poubelle du globe. Et le défi est de taille: en 2020, nos exportations de déchets vers les pays tiers dépassaient les 32 millions de tonnes. C’est à peine imaginable. Nous avons ajouté plusieurs pierres à l’édifice du texte législatif qui nous a été proposé par la Commission en novembre 2021, à commencer par ce qui est l’une de mes principales batailles politiques: l’élimination de la pollution plastique sur la planète. La fin de l’exportation des déchets plastiques vers les pays tiers sera une réalité trois ans après l’entrée en vigueur de ce règlement, quatre ans pour les pays de l’OCDE.

La lutte contre les pollutions plastiques, qui mettent entre cent ans et mille ans à se dégrader et qui tuent nos océans, est mondiale: elle doit devenir totale. Il y a évidemment d’autres avancées dans notre texte: je pense à l’interdiction pure et simple d’exporter des déchets dangereux vers des pays tiers (la Chine, l’Inde, certains pays du continent africain) ou encore à cette demande pressante faite à la Commission d’une surveillance accrue des déchets exportés vers les pays de l’OCDE (les États-Unis, le Japon, Israël, la Turquie, surtout).

Je conclus sur le changement de paradigme qui est en train de s’opérer – et pour le mieux – dans l’Union européenne. Face à la fermeture par la Chine de son marché de recyclage il y a deux ans maintenant, qui a entraîné un véritable bouleversement du marché mondial, face aussi à l’épuisement des ressources naturelles, l’Europe a compris qu’elle devait prendre son destin en main et protéger son marché intérieur. Pour ce qui est des déchets, cela veut dire durcir les conditions à l’export – ce que nous faisons – et mieux les valoriser chez nous, pour que ces déchets deviennent une ressource utilisable et durable. Ce sera tout bénéfice aussi pour de très nombreux secteurs de l’industrie.

  Sara Matthieu, namens de Verts/ALE-Fractie. – Voorzitter, beste collega’s, Europa dumpt miljoenen tonnen plastic afval in landen buiten de EU die dat totaal niet aankunnen. We kennen allemaal de verschrikkelijke beelden van plastic op de stranden. We kennen de gigantische vuilnisbelten in bijvoorbeeld Turkije, waar dat plastic afval in de grond verdwijnt of verbrand wordt. En waar het wél verwerkt wordt, dan is dat vaak in heel gevaarlijke werkomstandigheden, en vaak ook nog eens met kinderarbeid. Dat is compleet onaanvaardbaar.

Als we dat plastic afval verbranden of onder de grond steken, dan zorgen we voor luchtverontreiniging, voor bodemverontreiniging, voor de uitstoot van gevaarlijke stoffen. Dit gigantische afvalprobleem is onze verantwoordelijkheid. België staat in de top tien van de exporteurs van plastic afval. Daarom was ik erg blij dat de Commissie heeft voorgesteld om het dumpen van afval en die illegale export ervan aan te gaan pakken. We hebben met het Parlement dit voorstel op cruciale punten verscherpt. Ik ben heel blij met de samenwerking over de verschillende fracties heen, en blij dat we hen hebben kunnen overtuigen, vooral van het volgende: een exportverbod voor al het plastic afval buiten de EU, want:

1) dit is de beste oplossing voor ons plasticprobleem,

2) we nemen eindelijk onze historische verantwoordelijkheid, en

3) het is echt een stimulans om minder plastic te gaan gebruiken, om het beter te ontwerpen en ook om onze recyclagecapaciteit aan te scherpen.

Ik geloof 100 % dat onze industrie dit aankan en dat het een voordeel kan zijn voor onze circulaire economie. Ik ben ook blij dat alle afvalverwerkingsinstallaties buiten de EU nu aan dezelfde hoge normen moeten voldoen als de Europese – ook iets wat oorspronkelijk niet in het voorstel stond.

Het is tijd dat we onze eigen rotzooi opruimen. Stem dus voor een verbod op de export van afval buiten de EU en voor strengere regelgeving rond afvaltransporten.

  Mathilde Androuët, au nom du groupe ID. – Monsieur le Président, ce texte acte symboliquement la fin de la mondialisation supposée heureuse, mais qui en réalité n’a fait que compartimenter le monde en zones: zones de production industrielle, zones de consommation, zones de services et zones poubelles.

L’Asie, demandant légitimement plus d’égards et de respect, a renvoyé des déchets européens et américains, imposant alors de revoir notre modèle économique et écologique pour le moins bancal et injuste. Le marché du commerce des déchets représente plus de 80 milliards d’euros, pour 182 millions de tonnes échangées dans le monde. Des déchets qui, pour la plupart, sont envoyés dans des pays pauvres ou en développement, où les conditions de recyclage ne sont pas garanties, où les droits des travailleurs sont bafoués, où les trafiquants et les exploitants en tout genre pullulent. Ces déchets finissent bien souvent enfouis ou rejetés dans la mer, accentuant un peu plus la pollution de nos océans. Leur acheminement se fait par porte-conteneurs, responsables d’une large part des émissions de gaz à effet de serre. Voilà la réalité des transferts de déchets et d’un monde sans aucune frontière allant jusqu’à l’absurde.

Car oui, il est absurde de retrouver des briques de lait français à l’autre bout du monde, des piles allemandes ou des cartons usagés espagnols, quand on prône à longueur de temps et de COP une écologie vertueuse. Le libre-échange et la libre circulation des biens sans entrave ni réflexion se sont heurtés à leur poubelle gigantesque, et c’est une bonne chose.

Au pied du mur, organisons donc la relocalisation d’une activité fondamentale pour notre avenir: le recyclage. En ce qu’il restreint les exportations, ce texte prend acte de la nécessité de mettre un frein à la mondialisation, de renforcer nos industries européennes et de favoriser l’économie circulaire et les circuits courts, ce que nous avons toujours défendu contre vous. Souhaitons que l’Union européenne prenne conscience de l’urgence de ces relocalisations pour répondre à l’urgence industrielle et climatique que nous subissons.

  Anna Zalewska, w imieniu grupy ECR. – Panie Przewodniczący! Panie Komisarzu! Koleżanki i koledzy ! Pan Komisarz powiedział zdanie, za które bardzo dziękuję, bo ono wyraża ducha rozporządzenia. Powiedział, że nasze odpady są naszą odpowiedzialnością. Chciałoby się rzec, że to rozporządzenie sprawi, iż tak właśnie będzie, że nie będziemy się musieli wstydzić, że składamy deklaracje, po czym eksportujemy bezwstydnie do całego świata i pozbywamy się problemu. Przejrzystość, jednoznaczność, odpowiedzialność i kary za nieprzestrzeganie i za nielegalność. Tak to należy uczynić.

Chcę też powiedzieć, że brakuje mi w tym rozporządzeniu większej odpowiedzialności producenta. Nie trzeba jednak martwić się przemieszczaniem, ale koncentrować się i wymagać od producentów tego, by zajmowali się własnymi odpadami.

I ostatnia rzecz dla zapewnienia przejrzystości – jak najmniej aktów delegowanych. Nie pozwólmy, żeby urzędnicy decydowali o tym, w jaki sposób powinny wyglądać przepisy.

  João Pimenta Lopes, em nome do Grupo The Left. – Senhor presidente, sejamos claros, esta discussão ocorre menos para salvaguardar os interesses dos povos e do ambiente, mais para salvaguardar os interesses de alguns, poucos, que veem no negócio do lixo um caminho para encher ainda mais os bolsos.

Um mercado de dezenas de milhares de milhões de euros que as políticas ditas verdes da União Europeia privilegiam e buscam ampliar: restringir exportações ao que tenha menos potencial económico; manter a acumulação de lucro no mercado interno; crescentes condicionalidades e interferência sobre países terceiros; retirar competências aos Estados, interferindo na gestão de resíduos em função dos seus interesses, centralizando-as na Comissão Europeia. É a liberalização deste mercado que move e onde se centra a proposta, ignorando os limites e ineficácia da gestão privada dos resíduos, mas altamente eficaz na maximização dos lucros.

É o lucro e não as necessidades reais, também do ponto de vista ambiental, que determina que parte significativa dos resíduos sejam diretamente transferidos para aterro, com baixa valorização multimaterial, sem privilegiar a reutilização ou a reciclagem. Paradigma que só pode ser alterado com uma adequada regulação e reforçando a dimensão pública na gestão dos resíduos.

Uma última nota: falamos do fim de linha, mas não do caminho. A responsabilização das empresas na escolha de materiais, no aumento da durabilidade de produtos, o combate à obsolescência programada, a não transferência dos custos para as populações deste mercado e dos lucros que querem assegurar a alguns. Preocupações, não por acaso, ausentes desta proposta.

  Ivan Vilibor Sinčić (NI). – Mr President, Commissioner Sinkevičius, as I have warned the Commission and JASPERS on many occasions, waste management in Croatia is still done in a very bad way. Bad projects are still approved and they endanger the environment and destroy local communities that host them, since their operational costs are very high.

In the latest case of the Šagulje waste management centre, JASPERS even allowed the implementation of the project contrary to the already adopted and existing spatial planning documents of counties and cities in Croatia. Is JASPERS unable to read existing documents before approving projects?

There are also many other problems. Questionable technology approved by JASPERS has led Croatia into a situation that design and construction work is being given to companies without any experience in design, construction and management. All the details I have elaborated in the meetings and letters. There is no progress on this issue, despite written assurance given to me by the Commission.

In order to properly spend taxpayers’ money, but also to prevent that due JASPERS Croatia does not lose funds for the construction of WMCs from the OPCC programme financial envelope, please take the appropriate steps. Croatia needs and deserves better projects and it can be done since EU standards that are good do exist, but they are not followed in Croatia.

  Maria Spyraki (PPE). – Mr President, dear colleagues, Commissioner Sinkevičius, today we discuss an updated legal framework which could be a game changer in terms of a global challenge. The waste shipment regulation intends to protect the environment and public health from the impacts of unsound transboundary shipments of waste, since the non—appropriately controlled shipments of waste across borders may generate risks for both the environment and human health.

This regulation is also enhancing EU strategic autonomy in terms of raw materials. Raw materials is a strategic priority for this House and the main key to delivering on the EU’s green and digital transition. We should keep in mind that these wastes, particularly as raw materials, could benefit the economy by reducing the dependence on primary materials leading to a more secure and sustainable economy. Therefore, it is important to understand that a solid circular economy depends heavily on sufficient recycling capacity and appropriate technology to feed secondary raw materials into the production of new goods. The EU should not embrace measures that will cut off facilities, that are making sustainable progress, from the recycling markets.

I would like to make a call to all of you to support the collective agreement that our rapporteur Pernille Weiss has already concluded with our co—rapporteurs in order to have a concrete text without any additional amendments. The EU can be a global leader in the green transition, using its influence and incentives to promote transformational change, not only in our continent, but also in third countries in terms of waste management. And now is the time.

  Tiemo Wölken (S&D). – Sehr geehrter Herr Präsident, sehr geehrter Herr Kommissar! 32,7 Millionen Tonnen Müll, davon 1,1 Millionen Tonnen Plastikmüll: Diese unvorstellbare Menge Müll exportierte die Europäische Union alleine im Jahr 2021 in den Rest der Welt, oft in Länder wie die Türkei oder Malaysia. Ganz getreu dem Motto: Aus dem Auge, aus dem Sinn.

Nur leider verschwindet dieser Müll natürlich nicht einfach nur, weil er nicht mehr bei uns ist. Wenn es gut läuft, wird der Müll zumindest recycelt. Wenn es schlecht läuft, wie so oft, dann entstehen gigantische Mülldeponien, die Landstriche verwüsten und auch Tier- und Pflanzenwelt nachhaltig vergiften und schädigen. Und damit muss Schluss sein. Und diese klare Botschaft sendet der Bericht aus.

Besonders wichtig ist, dass wir den Export von gefährlichem, giftigem Plastikmüll verbieten wollen. Dass der Export von Plastikabfall innerhalb von vier Jahren komplett verboten werden soll, ist ein echter Erfolg. Und ich hoffe, wir können den Rat überzeugen, und ich hätte das heute gerne auch mit dem Rat besprochen.

Aber zur Wahrheit gehört auch: Über Plastik hinaus bleibt der Export von nicht recycelbarem Müll weiterhin in vielen Fällen möglich. Es fehlt leider einer Mehrheit hier im Haus an dem Mut, zu sagen: Wir Europäerinnen und Europäer übernehmen die volle Verantwortung für den Müll, den wir hier produzieren, den wir hier verursachen. Und deswegen verpassen wir leider eine Chance.

Aber trotz dieses Wermutstropfens ist der vorliegende Bericht ein riesiger Schritt in die richtige Richtung und verdient deshalb unsere volle Unterstützung.

  Susana Solís Pérez (Renew). – Señor presidente, señor comisario, estamos en un momento muy difícil para Europa: altos precios de la energía de materias primas, una competencia feroz desde Estados Unidos y China y una amenaza de desindustrialización cada vez más seria.

En este contexto, la gestión responsable de nuestros residuos no es solo una cuestión medioambiental y de salud pública. Incentivar su reutilización y crear un mercado para el reciclaje dentro de nuestras fronteras y no exportar el problema a terceros países es una necesidad para la Unión Europea, que, además, tanto depende de las materias primas de otros países.

Los residuos son un recurso tremendamente valioso, con un gran potencial económico e industrial si aprendemos a utilizarlos de forma inteligente. Estoy pensando, por ejemplo, en la chatarra de hierro, tan necesaria para producir el acero verde del futuro.

El Reglamento que hoy debatimos es esencial para reducir nuestra dependencia y hacer nuestra producción más sostenible y ahora un modelo circular. Pero también creo que hay que ir más allá y, por eso, creo que debemos asegurar, con controles efectivos y con criterios muy claros, que durante todas las etapas de la gestión de los residuos no se dé la espalda a nuestros estándares con envíos masivos a terceros países.

  Grace O’Sullivan (Verts/ALE). – Mr President, we pay multiple times for our addiction to plastic. We pay at the till in the shop for mountains of plastic packaging – we have no choice but to buy those products. We pay again to have it taken away and shipped off to other countries for disposal. And we all pay when that waste finds its way into our rivers, onto our beaches, and into our soils.

What we do with our waste goes to the heart of environmental justice. This means taking responsibility for the waste we produce rather than simply putting it out of sight, out of mind.

Today, Parliament moves to ban the export of plastic waste. It is a huge challenge that will require systemic change, but the cost of inaction is so much higher.

  Danilo Oscar Lancini (ID). – Signor Presidente, onorevoli colleghi, nel 2020 le esportazioni di rifiuti dell'Unione europea verso i paesi terzi hanno raggiunto i 32,7 milioni di tonnellate, ovvero il 16 % del commercio mondiale di rifiuti.

La Turchia è di gran lunga la principale destinazione delle esportazioni di rifiuti dell'UE, ricevendo circa 13,7 milioni di tonnellate nel 2020. La maggior parte dei rifiuti esportati al di fuori dell'UE è costituita da rottami metallici ferrosi e non ferrosi, nonché da rifiuti di carta, plastica, tessili e vetro.

Il rottame ferroso è però una materia preziosa ed essenziale per la decarbonizzazione dell'industria siderurgica, ha poco senso esportare rifiuti all'estero quando abbiamo la possibilità di alimentare un ciclo virtuoso di un settore strategico come quello siderurgico.

Le misure di decarbonizzazione e risparmio energetico, che già interessano tale settore, comporteranno tra l'altro un importante aumento del fabbisogno di rottame nei prossimi anni: per ogni tonnellata di rottame di acciaio riciclato si ottiene un risparmio di 1,5 tonnellate di CO2 e, nel caso di rottame di acciaio inossidabile, questo risparmio è ancora maggiore, arrivando a circa 5 tonnellate di CO2.

Mi chiedo se sia ancora il caso di chiamare e catalogare rifiuti questi materiali divenuti tanto preziosi e strategici per alimentare un ciclo virtuoso nel settore siderurgico.

Concludendo, è quindi assolutamente condivisibile adottare norme più severe sulle spedizioni di rifiuti, senza dimenticare l'importanza del monitoraggio e di misure antielusione, al fine di non indebolire tali norme, ed è proprio questo il senso degli emendamenti proposti.

  Maria Angela Danzì (NI). – Signor Presidente, onorevoli colleghi, più economia circolare e più raccolta differenziata: è questa la strada che oggi percorre l'Europa. Come Movimento 5 Stelle siamo orgogliosi di dare il nostro contributo.

Due sono in particolare i principi fondamentali di questo nuovo regolamento: il primo è quello di proibire il trasporto tra Stati membri di tutti i rifiuti destinati allo smaltimento. Questo richiede che le amministrazioni locali devono fare funzionare in modo efficace la raccolta differenziata.

Certo, si poteva osare di più, penso allo stesso divieto applicato in ambiti regionali all'interno dello stesso paese. Bene il divieto di esportazione verso i paesi, specie quelli più poveri. Con una maggiore tracciabilità combattiamo l'illegalità e la mafia. Non dimentichiamo, infatti, che in molte realtà lo smaltimento è operato sotto il controllo della malavita.

Ritengo di dover richiamare l'attenzione sul fatto che alcune nostre imprese produttrici di carte da macero potrebbero essere penalizzate se tale riciclo non venisse considerato fuori dall'ambito dei rifiuti. Oggi, comunque, facciamo un passo avanti. Da oggi l'economia circolare è una realtà.

  Hildegard Bentele (PPE). – Herr Präsident, sehr geehrter Herr Kommissar, meine sehr geehrten Damen und Herren, liebe Kolleginnen und Kollegen! Die Befassung mit der Verbringung von Abfällen mag nicht besonders sexy sein, aber sie ist sehr notwendig, wenn wir unsere Ziele erreichen wollen: nämlich eine bessere Kreislaufwirtschaft, in der Abfälle zu neuen Rohstoffen werden, nämlich kürzere Wege und mehr Effizienz in der Abfallbehandlung, indem wir endlich auch den Binnenmarkt für Abfälle realisieren und ihm den schon längst notwendigen Digitalisierungsschub geben, und schließlich mehr Sicherheit bei Abfallexporten, weil wir vorschlagen, dass die abnehmende Anlage unabhängig zertifiziert sein muss.

Die mit großer Mehrheit im Ausschuss erzielte Positionierung geht natürlich immer mit Kompromissen einher. Aber ich glaube, dass wir insgesamt einen guten Ausgangspunkt für mehr Investitionen in die Recyclingindustrie und durch die Vorgabe von Recyclatanteilen richtige Anreize für den Aufbau von stabilen Sekundärrohstoffmärkten gesetzt haben. Diese Überarbeitung der Verordnung wird der Kreislaufwirtschaft neuen und guten Schwung geben.

Ich möchte meiner Kollegin Pernille Weiss herzlich und ausdrücklich für die gute Verhandlungsführung danken und bin nun gespannt, welche Verbesserungsvorschläge der leider nicht anwesende Rat für dieses Dossier noch bereithält.

  Christel Schaldemose (S&D). – Hr. Formand! Vi fejrer i disse dage her netop det indre markeds 30-års jubilæum, og jeg vil gerne benytte mig af at sige, at det er rigtig godt for EU, at vi har haft dette indre marked i så lang tid. Det er kronjuvelen i det europæiske samarbejde. Men håndteringen af og transport af vores affald er faktisk en ganske afgørende del af, at vi kan have et velfungerende indre marked. Og derfor er det også vigtigt, at vi nu får kigget disse regler for affaldstransport godt og grundigt igennem. Over de seneste år er vi i stigende grad blev opmærksom på, at affald er en ressource. Men det er i hvert fald også først og fremmest vores ansvar, og derfor er jeg rigtig glad for, at Fru Weiss’ betænkning lige præcis tager højde for, at vi skal håndtere affald anderledes. Det glæder mig utrolig meget, at vi vil styrke den cirkulære økonomi, og at vi faktisk tager et opgør med særligt plastikaffald. Plastikaffald er noget, vi genererer utroligt meget af, og det skal altså være EU's eget ansvar at håndtere det plastikaffald, vi selv skaber. Og det siger vi også netop i Europa-Parlamentet nu med Fru Weiss’ betænkning, at det er det, vi vil gøre til lov. Det er det, vi vil have gjort noget ved. Og så må vi håbe på, vi kan få overbevist Rådet om det samme. Men helt afgørende er det altså, at vi får gjort op med, at andre skal tage sig af vores affald. Og jeg ved godt, det er svært. Jeg ved godt, det kan være vanskeligt. Jeg ved godt, der kan være forretninger, I har sendt ud af EU. Men vi har et ansvar for vores eget affald, og derfor støtter jeg denne betænkning, fordi den lige præcis sørger for, at vi tager hånd om særligt plastikaffald.

  Karin Karlsbro (Renew). – Herr talman! Herr kommissionär! Det fanns en tid då sopor och avfall bara slängdes i sjön eller dumpades i skogen enligt principen ”det som inte syns, det finns inte”, men i dag vet vi bättre. Avfall är en värdefull resurs som kan användas om och om igen. Men fortfarande beter vi oss ändå som förr.

Det finns risk för att europeiskt avfall hamnar i länder som saknar både regler och kompetens att ta hand om skräpet – med fara för miljön och för människors hälsa, och dessutom med hot från korruption som undergräver ansvarsfull hantering.

EU är en stor aktör när det gäller handel med avfall. Att Europa inte bara dumpar skräp och skrot och plast i andra delar av världen borde vara lika självklart som att jag inte kastar sopor i grannens trädgård.

Nya skarpare regler för internationell handel med avfall behövs. Då kan den bara ske smart, vara lönsam, skapa jobb, spara resurser och helt enkelt vara hållbar.

  Roman Haider (ID). – Herr Präsident! Allein aus Österreich sind im Jahr 2021 über 130 000 Tonnen Kunststoffabfall zur Verwertung ins Ausland verschifft worden. Im Februar 2021 hat Österreich dann 100 Tonnen mit Chemikalien belasteten Plastikmüll aus Malaysia zurücknehmen müssen.

Dieser Skandal war nicht nur eine Blamage für die österreichische grüne Umweltministerin. Dieser Skandal zeigt auch, wie problematisch der Export von Abfällen sein kann. Die Verschiffung von 100 Tonnen Müll um die halbe Welt und wieder zurück kann man – beim besten Willen – wirklich nicht als umweltfreundlich bezeichnen. Es besteht hier also auf jeden Fall Handlungsbedarf.

Dabei muss aber – und das ist mir wichtig – Rücksicht gerade auf kleinere und mittlere Unternehmen genommen werden. Es gilt, Rechtssicherheit ohne überbordende bürokratische Belastungen für Unternehmen herzustellen.

  Mislav Kolakušić (NI). – Gospodine predsjedavajući, poštovane kolege, poštovani građani, reciklaža plastike je jedna od najvećih laži koja se stalno postavlja. Od šest temeljnih vrsta plastike, samo jedna jedina, pet ambalaža, u kojoj kupujemo sokove i vodu se reciklira. Ostalih pet se ne recikliraju ili je njihovo recikliranje zanemarivo.

Što se događa s tim otpadom ? On se potajice, kao u Hrvatskoj, konstantno odvozi s ostalim otpadom na komunalna odlagališta, stvaramo brda, ili u bogatijim državama taj plastični otpad odvodi se u Afriku.

Druga najveća laž koja prati ekologiju je da će se ukidanjem jednokratnih plastičnih vrećica smanjiti količina plastičnog otpada. To je, naravno, laž. Dogodilo se višestruko povećanje plastičnog otpada jer u brojnim državama u plastiku se zamota svaka pojedinačna jabuka, komad mesa, dovodimo kući 80 posto više plastike nego ikada.

  Ljudmila Novak (PPE). – Gospod predsednik, Papež Frančišek je dejal, da živimo v kulturi odmetavanja in pri tem mislil na bolne, ostarele in nezaželene v družbi. Srečujemo se tudi s kulturo oziroma nekulturo prekomernega ustvarjanja in kopičenja odpadkov, ki onesnažujejo in obremenjujejo naš planet. Z odpadki celo trgujemo, zato govorimo o notranjem trgu za pošiljke odpadkov. Z odpadki so pogosto povezani veliki zaslužki, še posebej, če jih odlagamo nepravilno in protizakonito. Zato menim, da je potrebno to področje trgovanja in pošiljanja odpadkov izven kraja nastanka temeljito urediti, izvajanje pa korektno in učinkovito nadzirati. Nikakor pa ne smemo več dopustiti, da so odpadki samo vir hitrega zaslužka in bogatenja na račun onesnaževanja našega planeta.

  Achille Variati (S&D). – Signor Presidente, onorevoli colleghi, la revisione del regolamento sulla spedizione dei rifiuti rappresenta un'importante legislazione per tutelare sia l'ambiente che garantire la salute umana, ma al tempo stesso ha enormi potenzialità per accelerare la transizione dell'Unione verso l'economia circolare.

Il trasporto di rifiuti è infatti un'attività che necessita però di regole chiare e di controlli adeguati. Ancora oggi, purtroppo, tra il 15 e il 30 % delle spedizioni avviene in maniera illegale. Un dato del tutto inaccettabile a cui questo regolamento cerca di porre rimedio.

Ci ricordiamo bene come la decisione della Cina di non accettare più rifiuti plastici abbia avuto forti ripercussioni sulla nostra capacità di una loro corretta gestione. Il testo adottato in commissione ENVI, che prevede una graduale limitazione al loro export, vuole che questo non avvenga di nuovo. Si pone invece l'obiettivo di creare un volano sia per la progettazione di prodotti maggiormente sostenibili che per un ulteriore sviluppo della nostra capacità di riciclaggio.

Esportare i nostri rifiuti verso i paesi del Terzo mondo non può e non deve più essere la soluzione, ma si deve puntare senza ritardo sull'economia circolare e questo regolamento è un deciso passo avanti.

  Dan-Ştefan Motreanu (PPE). – Domnule președinte, domnule comisar, după cum bine știți, transferurile ilegale de deșeuri au atins cote alarmante și pe teritoriul Uniunii Europene și generează consecințe grave și pe termen lung asupra sănătății publice și a mediului înconjurător. Această situație trebuie corectată urgent și îmi exprim pe această cale suportul ferm pentru acordul ambițios la care s-a ajuns în Comisia ENVI referitor la revizuirea legislației privind expedierile de deșeuri, care cuprinde reguli clare și stricte pentru combaterea traficului ilegal de deșeuri.

Susțin, de asemenea, rolul central pe care trebuie să îl joace Oficiul European de Luptă Antifraudă în investigațiile transnaționale. Consolidarea cooperării între statele membre, înăsprirea regimului de sancțiuni pentru a descuraja activitățile infracționale în acest domeniu și atrag, în final, atenția asupra nevoii urgente de a crea Planul european de acțiune pentru combaterea expedierilor ilegale de deșeuri, pentru a ne asigura astfel succesul în lupta împotriva acestui fenomen.

Catch-the-eye procedure

  Marek Paweł Balt (S&D). – Panie Przewodniczący! Panie Komisarzu! Cieszę się, że Pan mówił o tym, że jest za gospodarką obiegu zamkniętego. Cieszę się, że mówił Pan, że jest za ograniczeniem emisji CO2. Chciałbym, żeby Pan również zajął się tematem ograniczenia eksportu złomu z Europy. To zdekarbonizowany metal. Rocznie eksportujemy 20 mln ton złomu. Przy produkcji stali ze złomu emitujemy cztery razy mniej CO2 niż przy produkcji stali z rudy żelaza. Mamy zdekarbonizowany metal, a eksportujemy go za granicę, podnosząc ceny złomu w Europie i podnosząc ceny materiałów stalowych w Europie. Stal jest głównym elementem inwestycji. Bez stali nie ma żadnych inwestycji.

Dlatego apeluję o to, aby Komisja Europejska zajęła się rynkiem złomu i ograniczeniami w eksporcie. Już wiele krajów ograniczyło eksport złomu, chroniąc swój rynek i zdekarbonizowany metal.

  Mick Wallace (The Left). – Mr President, Commissioner, in 2020 the EU exported over 27 million tonnes of waste outside the EU, an increase of 75% since ’04. Between 2001 and 2019 we doubled our hazardous waste shipments from the EU. Our waste production trend seems to be going in the wrong direction.

This report supports the introduction of a phased-in ban on the export of plastic waste outside the EU, and that’s to be welcomed. But to stop us from drowning in our own waste we’re going to do a lot more, and we really need to scale up recycling capacity and also significantly reduce plastic waste in the first place.

Europeans used to be resourceful, now we are wasteful. We need to change the EU’s waste economy.

  Clare Daly (The Left). – Mr President, in 2020, the EU exported more than 33 million tonnes of waste to non—EU countries. Among these wastes, as colleagues have pointed out, one of the biggest contributors is plastic pollution. The hundreds of millions of tonnes of waste produced every year, which degrade into microplastics end up in all the world’s oceans in the bodies of humans and animals. And if nothing is done, this will almost triple by about 2060. Half will end up in landfill. Less than a fifth will be recycled.

And the truth is that the solution to plastic is not about recycling, it’s about reduction. So our job really is to combat this narrative. And while waiting on the so—called reform of European rules aimed at banning waste to Africa or East Asia, it is more than urgent that we intensify our efforts to fight against illegal exports, which are a violation of the sovereignty of states and populations outside the EU. Partnership means equal treatment, not treating the others as a wasteland for our interests. A modern type of colonialism.

(End of catch-the-eye procedure)

  Virginijus Sinkevičius, Member of the Commission. – Honourable Members, thank you for this productive and very consensual exchange. I have taken good note of all your remarks and observations, and I’m very pleased to see a large majority supporting Ms Weiss’ report.

Let me briefly reflect on some of the key issues raised. First of all, as regards the proposed ban on the export of plastic waste from the EU, which, as I already said in my introductory remarks, we will need to assess very carefully. The EU rules on the export of plastic waste have become stricter since 2021, and this has already led to a decrease in the export of plastic waste to non-OECD countries over the last two years. Furthermore, with our proposal, we are proposing a new regime applying to the export of all waste that will, in practice, further strengthen the conditions under which plastic waste could be exported outside the European Union. We have not pursued the option of a complete export ban for plastic waste in our proposal as, according to international rules, a restriction on trade has to be grounded on purely environmental grounds and can only be imposed when no other less trade-restrictive measures are available to achieve the objectives. In this case, we believe that the measures in the Commission proposal are both effective in curbing plastic pollution caused by our exports of plastic waste and proportionate to the problems. We also believe that our proposal could contribute to raising the standards for the management of plastic waste in third countries. So, as I said, we will look at it very carefully, but we need to make sure that it is in full compliance with our international commitments.

As regards comments on exports of steel and iron scrap. The Commission proposal includes strong measures to ensure that waste, including metal waste, is treated in broadly equivalent conditions to the European Union, and these measures are expected to lead to a decrease of waste exports. And our impact assessment showed that the EU industry has the capacity to process this waste.

As regards labour conditions in third countries and sustainable management of waste, we have taken note of a proposal of the European Parliament to consider eight International Labour Organization conventions and we are open to considering including such agreements in country assessments. We want to point out that recently two additional conventions were concluded under the umbrella of ILO, and we invite colleagues to also take them into account in the light of the proposed amendment.

Finally, as regards illegal shipment activities, the Commission is working closely with enforcement agencies from the EU Member States, the EU Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law, Europol and international organisations like the United Nations Office on Drugs and Crime, and the Basel Convention to tackle illegal waste management activities and illegal waste shipments. And the EU notably supports cross-border investigations and cooperation between enforcement agencies in its Member States, and this is reinforced in the Waste Shipment Regulation.

So, honourable Members, as I said at the outset, the Commission is fully committed to advancing as rapidly as possible on this file. You can count on our support to help the co-legislators ensure that ambitious futureproof rules start applying to waste shipments without any delay. We hope for swift progress under the Swedish Presidency to match the pace of work in the European Parliament.

  Pernille Weiss, Rapporteur. – Hr. Formand! Tusind tak. Kære kolleger, kære Kommission. Tusind tak især for en meget, meget frugtbar debat. Vi har været hele vejen rundt, og det tegner til, at vi forhåbentlig i morgen kan se, at vi får et meget, meget stort flertal bag kompromiserne. Så vi står meget stærkt over for Rådet i vores forhandling, der forhåbentlig også starter meget snart. Jeg deler kommissærens ambition om, at vi kommer i gang med trilog-forhandlingerne allerede lige om lidt. Det blev sagt af flere kolleger, og det er værd at understrege igen som en afsluttende kommentar, nemlig, at vi får ikke gang i en cirkulær økonomi. Vi får heller ikke gang i en bedre og bæredygtig måde at opføre os på med vores natur og vores forbrug, hvis ikke vi kommer i gang med cirkulær økonomi i vores affaldshåndtering. Og det kræver, at vi laver et indre marked for netop affald. Og det får vi med de kompromisforslag, som vi har gjort Kommissionens allerede ret gode forslag endnu bedre med. Så er der så også dem, der tænker, om vi kan holde lidt på nogle særlige materialer gennem denne her lov, således at vi kan holde på, og vi kan få, grønt stål - det er eksemplet - i fremtiden.

Der skal man bare være opmærksom på, at den lille A-B-C for sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel aldrig nogensinde peger på, at ved at lukke et marked, så får man både højere kvalitet og lavere pris. Nej, vi skal læne os ind i den internationale handel og sørge for, at naturligvis bliver stålprodukter behandlet der, hvor det både bliver behandlet bedst og billigst. Det er i sidste ende det, der vil være allermest i den europæiske interesse.

Og dette bliver jeg nødt til lige at kommentere; så siger Kommissær Sinkevičius, at I sådan set er med på stort set alt, hvad vi foreslår, selvfølgelig skal det være inden for skiven også rent juridisk, men I vil under alle omstændigheder have brug for formentlig flere penge. Gider I ikke godt lade være med at bruge det som argument på nuværende tidspunkt, at de ambitioner, vi har for ikke at gøre det, som Grace O’Sullivan fra venstrefløjen så klogt sagde, nemlig, at vi forsømmer rettidig omhu og det at handle, mens vi kan, mens det er billigst, alene af den grund, at Kommissionen gerne vil have flere penge. Prisen for ingenting at gøre er langt, langt højere end en diskussion lige nu på, hvorvidt Kommissionen har brug for flere penge via MFF. Her har vi en fælles opgave. Lad os løfte den og så sørge for, at næste generation kan kigge på os og sige, vi gjorde det rigtige, det rettidige og det fornuftige.

  Sēdes vadītājs. – Debates ir slēgtas.

Balsošana notiks rītdien.

Tagad pievēršamies īsajam izklāstam.

Rakstiski paziņojumi (171. pants)

  Robert Hajšel (S&D), písomne. – Ak to myslíme s klimatickými cieľmi a znižovaním emisií skutočne vážne, nemôžeme sa ďalej tváriť, že 32,7 milióna ton odpadu, ktorý sme v roku 2020 vyviezli z EÚ, a s ním súvisiace emisie, sa nás za hranicami už netýkaj. Plne preto podporujem sprísnenie pravidiel týkajúcich sa prepravy a spôsobu nakladania s odpadom, ktoré musia byť v súlade s environmentálnymi požiadavkami, ako aj zavedenie náležitých trestov za nelegálne obchodovanie, ktoré patrí medzi najrozšírenejšie ekologické zločiny. Aj prostredníctvom prostriedkov z plánu obnovy by mali krajiny podporiť cirkulárnu ekonomiku na území EÚ a zároveň zabezpečiť, aby odpad, ktorý nie je možné inak zrecyklovať, bolo možné efektívne využiť ako zdroj energie.

  Edina Tóth (NI), írásban. – A legtöbb európai országban és az EU egészében a keletkező hulladék mennyisége folyamatosan növekszik, a tagállamok emiatt egyre több hulladékot exportálnak. Ennek majdnem fele olyan országokba kerül, ahol a szemetet nem környezetbarát módon kezelik, növelve ezzel a természeti károkat. Ezért is különösen fontos, hogy egységesen, uniós szintű intézkedésekkel lépjünk fel a már szinte általánossá vált negatív trendekkel szemben.

Üdvözlöm és támogatom, hogy az Európai Parlament mostani javaslatai révén a hulladékexport korlátozottabb lesz, és csak akkor lesz engedélyezhető, ha a harmadik országok hajlandóak és képesek is a hulladékok szakszerű módon történő kezelésére. Különösen fontosnak tartom azt is, hogy a hulladékszállítmányokat nyomon kövessük. Kiemelten fontos, hogy a szállítmányok felfüggeszthetőek lehessenek, amennyiben súlyos környezeti problémákat okoznak a célországban. Hangsúlyozandó, hogy a jogalkotás ne teremtsen túlzott bürokráciát. A kialakult eljárások egyszerűsítése valóban indokolt, úgy vélem, hogy ezzel jelentősen megkönnyíthetjük a hulladék körforgásos gazdaságba való visszatérését anélkül, hogy csökkenne az ellenőrzés szükséges szintje.

A hulladékszállításról szóló rendeletnek tovább kell erősíteni az illegális hulladékkereskedelem elleni fellépést, amely a környezeti bűnözés egyik legsúlyosabb formája, mivel az illegális hulladékszállítás potenciálisan a hulladékszállítás 30 százalékát teszi ki. Fontos a szabályok megfelelő átültetése és azok ellenőrzése, hiszen csak ezáltal lehet a környezeti károkat jelentősen csökkenteni.