Kirkeligt direktiv "Crimen Sollicitationis" fra Suprema Sacra Congregazione del Sant'Ufficio della Santa Sede (Den Hellige Stols Hellige Kontors Øverste Hellige Forsamling) vedrørende seksuelt misbrug fra gejstliges side

20.8.2003

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2613/03
af Maurizio Turco (NI), Marco Pannella (NI), Marco Cappato (NI) og Gianfranco Dell'Alba (NI)
til Kommissionen

Den 6. august offentliggjorde det amerikanske CBS-net et siden 1962 hemmeligt dokument fra Suprema Sacra Congregazione del Sant'Ufficio (som i dag hedder Congregazione per la dottrina della Fede (Kongregationen for Troens Doktrin), og som oprindeligt hed Sacra Congregazione della Romana e Universale Inquisizione (Den Hellige Kongregation for den Romerske og Universelle Inkvisition)).

 

Dokumentet, som er dateret den 16. marts 1962, er et kirkeligt direktiv med titlen "Crimen Sollicitationis" vedrørende fremgangsmåden i forbindelse med sager om opfordringer til utugt og er stilet til alle patriarker, ærkebiskopper og biskopper samt biskopper under andre stole, herunder også stole med orientalsk ritus.

 

Dokumentet, som var bestemt til omhyggelig opbevaring i kuriens hemmelige arkiv, indeholder præcise instruktioner i de fremgangsmåder, der skal følges i forbindelse med seksuelle forbrydelser begået af gejstlige mod troende.

 

Det fremgår af dokumentet, at Den Hellige Stol har foreskrevet og vedtaget fremgangsmåder til undgåelse af, at seksuelt misbrug fra gejstliges side kommer offentligheden for øre og bringes for domstolene, og med trussel om ekskommunikation har tvunget ovennævnte kirkelige myndigheder til at acceptere disse fremgangsmåder.

 

Af pavelig skrivelse af 30. april 2001 med titlen "Motu Proprio Datae Quibus Normae De Gravioribus Delictis" og undertegnet af Johannes Poul II og af skrivelse af 18. maj 2001 med titlen "De Delictis Gravioribus" fra Kongregationen for Troens Doktrin og undertegnet af kardinal Ratzinger fremgår det, at "Crimen Sollicitationis" i det mindste i den senere tid flere gange er blevet citeret og fremhævet på baggrund af  den op gennem årtierne øgede udbredelse og stadig alvorligere karakter af denne sande svøbe inden for den katolske kirke og de heraf følgende skandaler.

 

Til bekræftelse af ovenstående - også selv om det ikke er nødvendigt - klages der fra mange sider over den katolske kirkes afvisning af at samarbejde med retsvæsenet og politiets efterforskere samt over dens forhindring af, at lov og ret bliver fulgt.

 

Kan Kommissionen i betragtning af Den Europæiske Unions institutionelle og diplomatiske forbindelser med Den Hellige Stol oplyse:

 

- hvilke undersøgelsesmæssige, forebyggende og diplomatiske foranstaltninger samt straffeforanstaltninger den agter at træffe i forbindelse med det forhold, at de i ovennævnte dokumenter indeholdte instrukser er i strid med Unionens og medlemsstaternes politikker vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og vedrørende bekæmpelse af seksuelt misbrug, især af kvinder og børn?

 

- om den agter at anmode Den Hellige Stol om at fjerne de forskrifter, hvormed formålet klart og udtrykkeligt er at forhindre, at offentligheden får kendskab til en alvorlig moralsk, social og politisk svøbe, og navnlig at forhindre retsforfølgelse af de involverede personer?

 

- om den agter at gennemføre en undersøgelse af forbindelserne mellem medlemsstaterne og Vatikanet med henblik på at kontrollere, om ikke de retlige bestemmelser, der gælder for disse forbindelser, og som indrømmer de gejstlige privilegier i forhold til medlemsstaternes retsordener, er i strid med de internationale og europæiske bestemmelser vedrørende grundlæggende rettigheder og friheder?

 

- om ikke den mener, at der straks bør foretages en revision af artikel 51 i udkastet til europæisk fatning for at undgå, at national og europæisk ret skaber dunkle områder og straffrie zoner for gejstlige?