Opfølgning af Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2001 om seksuelle overgreb på kvinder, navnlig katolske nonner

25.8.2003

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2627/03
af Maurizio Turco (NI)
til Rådet

Den 5. april 2001 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om seksuelle overgreb på kvinder, navnlig katolske nonner (B5-0261, 0272, 0280 og 0298/2001)[1], hvori det bl.a. henledte opmærksomheden på følgende:

 

a) en rapport i det amerikanske tidsskrift National Catholic Reporter, hvorefter præster i mindst 23 lande i et meget stort antal tilfælde har gjort sig skyldige i voldtægt mod katolske nonner,

b) at Vatikanet har bekræftet, at det er bekendt med tilfælde, hvor katolske præster har voldtaget eller gjort sig skyldige i seksuelt misbrug af kvinder, herunder nonner, idet det siden 1994 har fået forelagt mindst fem rapporter om dette problem, hvorefter talrige voldtagne nonner også er blevet tvunget til at abortere eller til at forlade deres poster og i visse tilfælde endog er blevet smittet med hiv/aids.

 

Med vedtagelsen af beslutningen krævede Europa-Parlamentet:

 

a) at gerningsmændene til disse forbrydelser pågribes og stilles for en dommer,

b) at de retlige myndigheder i de 23 lande, der omtales i rapporterne, sikrer, at disse tilfælde af vold mod kvinder bliver udforsket fuldt ud i retlig henseende,

c) at Vatikanet tager alle påstande om seksuelt misbrug i sine egne organisationer alvorligt, at det samarbejder med de retlige myndigheder, og at det fjerner gerningsmændene fra deres officielle embeder,

d) at Vatikanet genindsætter de nonner, som er blevet tvunget til at forlade deres poster, fordi de har henledt deres overordnedes opmærksomhed på dette misbrug, og sikrer ofrene den nødvendige beskyttelse og erstatning i forbindelse med den forskelsbehandling, de efterfølgende måtte blive udsat for,

e) at det fulde indhold af de fem rapporter, der er omtalt i National Catholic Reporter, offentliggøres, og

f) pålagde sin formand at sende beslutningen til Rådet og Kommissionen, Vatikanets myndigheder, Europarådet og FN's Menneskerettighedskommission samt regeringerne i Botswana, Burundi, Brasilien, Colombia, Ghana, Indien, Irland, Italien, Kenya, Lesotho, Malawi, Nigeria, Papua Ny Guinea, Filippinerne, Sydafrika, Sierra Leone, Uganda, Tanzania, Tonga, USA, Zambia, Den Demokratiske Republik Congo og Zimbabwe.

 

Kan Rådet på baggrund af ovenstående oplyse

- hvilke initiativer der er taget efter fremsendelsen af beslutningen?

- om der er etableret kontakter med Vatikanet og med den irske og den italienske regering, og hvad udfaldet heraf har været?

- om der er sket en formel fremsættelse af Parlamentets krav over for de lande, der har en eller anden forbindelse med Den Europæiske Union, og hvad udfaldet heraf har været?

• [1]  EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 353.

EFT C 783 E af 27/03/2004