Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 34kWORD 15k
29. september 2003
E-2955/2003

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2955/03

af Maurizio Turco (NI) og Marco Cappato (NI)

til Kommissionen


  Om: Endnu et tilfælde af forfølgelse af homoseksuelle i Egypten

 Skriftlig besvarelse 

Europa-Parlamentet har indtrængende og gentagne gange fordømt forfølgelseskampagnen mod homoseksuelle i Egypten og anmodet Kommissionen og Rådet om at træffe konkrete og effektive foranstaltninger overfor de egyptiske myndigheder. Den 28. august 2003 skal 62 formodede homoseksuelle mænd være blevet arresteret i Egypten på Qsr el Nil-broen under en razzia, som Kairos politi havde iværksat. Politiet omringede broen og anholdt de tilstedeværende efter at have forhånet de formodede homoseksuelle. Efter tre dages fængsel blev de anholdte anklaget for "uanstændig adfærd" og tvunget til at erklære sig skyldige. De blev løsladt efter at have måttet oplyse bopæl. Retsmøderne vil finde sted i november og december 2003.

 

Har Rådet kendskab til disse anholdelser? Agter den i tråd med Europa-Parlamentets gentagne anmodninger at træffe konkrete og effektive foranstaltninger over for Egypten på grund af den alvorlige forfølgelseskampagne mod homoseksuelle, som allerede har stået på i årevis?

 

 

 

 

 

 

Forespørgslens originalsprog: IT 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik