Rekruttering og brug af børn i væbnede konflikter

5.4.2004

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1162/04
af Maurizio Turco (NI)
til Rådet

Der henvises til erklæringen om barnets rettigheder fra 1959, den internationale konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget på FN's generalforsamling i 1989 og den valgfrie protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter (som blev vedtaget på generalforsamlingen i maj 2000, og som trådte i kraft den 12. februar 2002), hvori det forbydes lande, der har tilsluttet sig protokollen at bruge børn under 18 år i kamp og at rekruttere børn under 16 år til de væbnede styrker. Der henvises desuden til statutten for den internationale straffedomstol (1998), hvori rekruttering af børn under 15 år defineres som en krigsforbrydelse og ILO-konvention nr. 182, hvori rekruttering og brug af børn under 18 år i militære operationer regnes blandt de værste former for børnearbejde.

 

FN vurderer, at mere end 300.000 drenge og piger kæmper for regeringsstyrker eller oprørsgrupper i mere end 30 væbnede konflikter i hele verden. Disse piger og drenge er meget ofte blevet fjernet fra deres hjem, skoler eller fra flygtningelejre og blevet tvunget til at kæmpe, og de bliver slået eller dræbt, hvis de forsøger at flygte. Pigerne er de mest udsatte, fordi de ofte misbruges seksuelt.

 

Ifølge rapport nr. A/58/546-S/2003/1053 af 10. november 2003 fra FN's generalsekretær (især bilag I og II) rekrutteres og bruges børn som soldater i væbnede konflikter i følgende lande: de væbnede styrker i Burundi (FAB), Côte d'Ivoire (FANCI), Den Demokratiske Republik Congo (FAC), Liberia (FAL) samt Myanmar (Tatmadaw Kyi), Somalias Nationale Overgangsregering, Nepals Kommunistiske Parti (CPN-Maoistisk) og Sudan (SSUM, milits, som er allieret med regeringen).

 

Har Rådet kendskab til ovennævnte forhold?

 

Er det enigt i, at opretholdelse af aftaler med lande, som åbentlyst krænker børns fundamentale rettigheder, er ensbetydende med overtrædelse af demokrati-klausulen i de pågældende aftaler?

 

Mener Rådet ikke, at man ved at støtte disse regeringer økonomisk også indirekte støtter, at denne praksis opretholdes?

 

Hvilke initiativer er blevet støttet og hvilke resultater er der opnået som opfølgning af Europa-Parlamentets forslag om at afsætte midler til demobilisering og reintegration i samfundet af børn, der har deltaget i væbnede konflikter, jf. Parlamentets beslutning om børnesoldater (B4-1078, 1109, 1137, 1141 og 1155/98[1])?

 

• [1]  EFT C 98 af 9.4.1999. s. 297.