Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-2616/2004Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-2616/2004

Deporteringer på den italienske regerings ordre

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2616/04
af Umberto Guidoni (GUE/NGL) og Marco Rizzo (GUE/NGL)
til Kommissionen

Den italienske regering foretager stadig razziaer og udvisninger af tredjelandsstatsborgere uden at bekymre sig om at få kendskab til årsagerne til, at disse statsborgere - også illegalt - rejser ind på italiensk territorium og dermed EU-territorium. Ud over økonomiske immigranter kan der også blandt de mange tusind tredjelandsstatsborgere, der udsættes for razziaer og deportationer, befinde sig personer, der har forladt deres hjemland for at søge om asyl.

1. Mener Kommissionen ikke, at razziaer og deportationer er i strid med EU's værdier og principper, således som de er fastsat i traktaterne?

2. Hvilke initiativer vil Kommissionen tage for at sikre respekt for EU's værdier i disse sager?

EFT C 125 af 29/05/2006