Sikkerhedssektoren
9.11.2007
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-5742/07
af Marco Rizzo (GUE/NGL)
til Kommissionen
Den italienske regering indrømmede med ministerielt dekret af 27. april 2006 operatører inden for vagt-, overvågnings- og portnersektoren en dispensation fra bestemmelserne i lovdekret af 8. april 2003 om gennemførelse af fællesskabsdirektiverne 93/104/EF[1] og 2003/34/EF[2], hvori den maksimale ugentlige arbejdstid fastsættes til 48 timer. De to ovennævnte direktiver, der indeholder den samme bestemmelse, er blevet gennemført i national italiensk ret på en fuldstændig tilfældig måde, der er i modstrid med direktivernes ånd. I realiteten kan operatører inden for sikkerhedssektoren i henhold til den nye nationale overenskomst arbejde helt op til 70 timer om ugen.
1. Er Kommissionen bekendt med den måde, hvorpå den italienske regering har gennemført ovennævnte direktiver i national ret?
2. Hvordan agter den at gribe ind over for den italienske regering i tilfælde af, at der på dette område konstateres en tilsidesættelse af fællesskabslovgivningen?
3. Mener den ikke, at en forordning i dette tilfælde ville være at foretrække frem for et direktiv?
EFT C 191 af 29/07/2008