Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-4623/2009Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-4623/2009

Sundhedsfaren ved elektromagnetisk stråling i nærheden af sendemaster til mobiltelefoni

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4623/09
af Artur Zasada (PPE)
til Kommissionen

Såvel medlemmerne af det polske parlament som medlemmerne af Europa-Parlamentet modtager til stadighed nye, højst foruroligende signaler vedrørende negativ sundhedspåvirkning for folk, der bor i umiddelbar nærhed af sendemaster til mobiltelefoni.

Europa-Parlamentet indtog i sidste valgperiode et standpunkt i sin beslutning af 2. april 2009. Af dette dokument fremgår det, at det bør være en prioritet i EU's sundhedspolitik at gennemføre test og undersøgelser af elektromagnetiske bølger med mellemfrekvenser og meget lave frekvenser for at kunne drage konklusioner om deres sundhedsvirkninger. I dokumentet anbefales det, at Kommissionen samarbejder med eksperter fra medlemslandene om at skabe effektive metoder til at modvirke, at mennesker udsættes for skadelig elektromagnetisk stråling.

I lyset af ovenstående bedes Kommissionen oplyse, hvorvidt den følger og overvåger fremskridtene inden for forskningen på det nævnte område. Er Kommissionen, i betragtning af den usædvanlig dynamiske udvikling af mobiltelefonien, tilbøjelig til at overveje muligheden for et forbud mod opførelse af nye sendemaster i umiddelbar nærhed af beboelsesbyggeri og på steder med stor befolkningstæthed, indtil der foreligger sikre og troværdige forskningsresultater?

EFT C 10 E af 14/01/2011