Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-0103/2010Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-0103/2010

Den spanske regerings forbud mod internationale flyvninger til Barcelona for at styrke Madrids lufthavnsmonopol — en klar forvrængning af princippet om fair konkurrence

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0103/10
af Ramon Tremosa i Balcells (ALDE)
til Kommissionen

Barcelona-El Prat, den næststørste lufthavn i Spanien, kan ikke gennemføre flyvninger til og fra 23 lande, da forskellige internationale bilaterale aftaler, som af den spanske regering har indgået, forbyder dem. Disse aftaler, som giver førsteret til Barajas-lufthaven i Madrid, omfatter et europæisk land, seks i Latinamerika, elleve i Afrika og et i Oceanien. Disse oplysninger er indsamlet af Barcelonas handelskammer og fremgår af en rapport, hvor man analyserer 80 bilaterale aftaler, som aktuelt gælder i Spanien. Selvom 42 af disse inddrager Barcelona, og 15 giver tilladelse til at inddrage en lufthavn, hvis et luftfartsselskab har interesse deri, viser rapporten, at 23 af aftalerne ikke inddrager Barcelona, at 20 af disse nævner Madrid-Barajas som den operationelle lufthavn, og at 13 af aftalerne fastsætter, at det kun er sidstnævnte lufthavn, der kan anvendes til flyvninger til og fra de pågældende lande.

Denne sag er dog ikke den eneste og er endda ikke den største forhindring for væksten af Barcelonas lufthavn. Iberias arv som den spanske flagbærer med eksklusiv monopol på regelmæssige flyvninger i 40 år vejer stadig tungt, særligt, hvad angår de spanske luftfartsmyndigheder, AENA, der har et statsligt monopol på driften af spanske lufthavne, flyvepladser og heliporte. Denne operatør er afhængig af det spanske ministerium for offentlige arbejder og transport og styrer ikke kun administration af civil lufttransit, tildeling af slottider og navigationskontrol, men også erhvervsmæssig drift, herunder alle lufthavnsbygninger, kontorer, parkeringspladser, butikker, barer, restauranter osv.

Den spanske regering siger, at den overvejer at genforhandle de ældre aftaler for at fjerne de juridiske hindringer for bestemte spanske lufthavne, også »selvom dette ikke er en nem proces« ifølge ministeriets vicedirektør for transportafdelingen. Det er derfor tydeligt, at disse forhindringer eksisterer, og selv vicedirektøren indrømmer, at en lufthavn ikke kan åbne ruter med de bestemte lande, hvis den ikke er omfattet af regeringens bilaterale aftaler. Det er ikke svært at nå til den konklusion, at den spanske regering har og har haft en tydelig tendens til at foretrække Madrid i stedet for Barcelona, direkte og eksplicit (via regeringsaftaler) eller indirekte (via AENA).

Mener Kommissionen på denne baggruind ikke, at denne situation er en klar forvrængning af princippet om fair konkurrence og er i modstrid med reglerne for det indre marked på bekostning af EU-borgerne?

Vil Kommissionen derfor venligst anmode den spanske regering om en forklaring i denne sag?

EFT C 138 E af 07/05/2011