Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-7508/2010Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-7508/2010

Forbud mod debarking

Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-7508/2010
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 117
Christel Schaldemose (S&D)

Debarking er et operativt indgreb på en hund, hvor man delvist eller helt fjerner dyrets stemmebånd. Efter indgrebet kan hunden ikke længere gø eller på anden måde give udtryk for sine naturlige instinkter.

Flere europæiske lande har forbudt dette indgreb, medmindre det konkret er påkrævet af veterinære årsager. Desværre omgås reglen ved, at hundeopdrættere får foretaget indgrebet uden for Europa (typisk i Canada), eller ved, at allerede debarkede hunde importeres.

Er Kommissionen klar over dette problem, og har den i sinde at gribe ind?

En eventuel løsning kunne være et forbud mod at importere og udstille hunde, der har fået foretaget dette voldsomme og uetiske indgreb.

EFT C 243 E af 20/08/2011