En international kampagne, som omfatter en række dyrevelfærdsorganisationer i EU, har peget på tilfælde af barbarisk dyremishandling, som finder sted i Ukraine, og den manglende beskyttelse af dyr fra de ukrainske myndigheders side.
Man er især bekymret over de metoder, der anvendes til at begrænse og kontrollere dyrebestanden, primært vilde katte og hunde i Ukraines større byer.
EU har en lang tradition for at bekæmpe dyremishandling.
1. Hvad mener Kommissionen om de nævnte bekymringer?
2. Har Kommissionen drøftet dette spørgsmål med den ukrainske regering, og kan Kommissionen i givet fald beskrive resultatet af disse drøftelser?