Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-011250/2011Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-011250/2011

Konsekvenser for PNR-aftalen mellem EU og USA om edb-baserede reservationssystemer, herunder nye CRS-udbydere som f.eks. Google

Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-011250/2011
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 117
Martin Ehrenhauser (NI)

Bekræftelsen fra Googles side for nylig af, at firmaet udvikler et nyt edb-baseret reservationssystem (CRS) til registrering og opbevaring af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger)[1] tilfører ny vægt bag Parlamentets opfordring til »en analyse af ... PNR-oplysninger, som måtte være tilgængelige fra kilder, der ikke er omfattet af internationale aftaler, f.eks. computerreservationssystemer baseret uden for EU«[2].

1. Har Kommissionen på nuværende tidspunkt gennemført en sådan analyse? Hvornår vil Kommissionen dele resultaterne med Parlamentet?

2. Har Kommissionen overvejet de tekniske eller politiske konsekvenser af potentielle nye CRS-udbydere som f.eks. Google, som kunne anvende andre teknologiplatforme end de sædvanlige forhandlere af CRS?

3. Har Kommissionen drøftet med CRS-industrien, herunder med Google, hvorvidt der skal fastlægges en bedste praksis for regeringers forespørgsler vedrørende opbevarede data[3], eller hvilke politikker der skal fastlægges med hensyn til oplysninger om regeringers forespørgsler vedrørende data, der opbevares af CRS-systemer? I benægtende fald, hvorfor ikke?

4. Har Kommissionen gennemført nogen form for undersøgelser vedrørende overholdelse eller manglende overholdelse fra CRS-forhandleres side med hensyn til a) databeskyttelsesbestemmelserne i adfærdskodeks for CRS-virksomheder eller b) direktiv 1995/46/EF om beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personlige data og med hensyn til den frie bevægelighed for den form for data, navnlig med hensyn til indhentning af data fra brugere af CRS-systemer, som er baseret uden for EU? I benægtende fald, hvorfor ikke?

5. Har Kommissionen udpeget et kontaktpunkt eller etableret procedurer for håndtering af klager fra fysiske personer over krænkelser af adfærdskodeks for CRS-virksomheder? Har Kommissionen i bekræftende fald offentliggjort dette kontaktpunkt og procedurerne for håndtering af den form for klager? I benægtende fald, hvorfor ikke?

EFT C 180 E af 21/06/2012