Dyrebeskyttelse
15.12.2011
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-012303/2011
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 117
Herbert Dorfmann (PPE)
I flere uger er der rapporteret om den lov om legalisering af masseaflivning af omstrejfende hunde, som er vedtaget i Rumænien, og i forbindelse med det forestående EM 2012 om masseaflivning af hunde i Ukraine. Ukraine har været medlem af Europarådet fra 1995. Den 25. oktober 2010 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om, at Ukraine kan ansøge om medlemskab. Rumænien har været medlem af EU siden 2007. Fra et EU‑politisk synspunkt er den rumænske fremgangsmåde i strid med Lissabontraktatens princip om dyrebeskyttelse (artikel 13 i TEUF), som ikke kun EU‑institutionerne, men udtrykkeligt også medlemsstaterne skal respektere. I de seneste år er der i Bukarest angiveligt nedlagt over 150 000 gadehunde for over fem mio. EUR. Den eneste løsning kan være omfattende kastrationsprojekter og samtidig mærkning af nye hunde, som er stødt til og endnu ikke er kastreret.
Hvad gør Kommissionen for at sikre, at artikel 13 i TEUF bliver respekteret i EU's medlemsstater, og hvad bliver der gjort, hvis dette ikke sker?
Hvordan er den beskrevne fremgangsmåde forenelig med Rumæniens EU‑medlemskab?
Kan Kommissionen opfordre medlemsstaten Rumænien til at bruge offentlige midler til at finansiere formeringskontrol og kastrationer i stedet for masseaflivninger?
EFT C 285 E af 21/09/2012