• DA - dansk
  • EN - English
  • IT - italiano
  • MT - Malti
  • PT - português
  • SV - svenska
Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-004237/2016(ASW)Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-004237/2016(ASW)

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Karmenu Vella

Kommissionen anerkender den trussel, som havaffald generelt og mikroplast i særdeleshed udgør for havmiljøet, havdyr og potentielt også for menneskers sundhed.

Forekomsten af plastaffald og mikroplast i havmiljøet og vandvejene er i stigende grad til offentlig diskussion på både europæisk og internationalt plan. Kommissionen følger derfor den internationale udvikling, herunder den lov om forbud mod mikroperler i kosmetik, som for nylig blev vedtaget i USA.

Kommissionen hilser frivillige forpligtelser fra kosmetiksektoren velkommen for så vidt angår begrænsning af mikroplast. Hvad angår Kommissionens egen indsats er den for øjeblikket på baggrund af en undersøgelse, der blev offentliggjort tidligt i 2016[1], i færd med at undersøge, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger med henblik på at begrænse mikroplast i vandmiljøet (ferskvand og havvand) og i givet fald hvilke.