Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 46kWORD 10k
8. april 2020
E-002184/2020
Forespørgsel til skriftlig besvarelse
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Pina Picierno, Patrizia Toia, Vera Tax, Irène Tolleret, Elena Kountoura, Elisabetta Gualmini, Karen Melchior, Alessandra Moretti, Radka Maxová, Isabella Adinolfi, Jadwiga Wiśniewska, Lina Gálvez Muñoz, Samira Rafaela
 Om: Foranstaltninger mod hævnporno og onlinevold

Den 3. april 2020 offentliggjorde en italiensk onlineavis en rapport (1) af journalisten Simone Fontana om Italiens største hævnpornonetværk, som hostes af den russiske app Telegram.

På bare to måneder har mere end 43 000 mennesker tilmeldt sig dette netværk, der består af 21 forskellige kanaler, hvor mænd udveksler erotiske eller pornografiske billeder og videoer af piger uden deres samtykke. I nogle tilfælde er der udvekslet pornografiske billeder og videoer af børn. Denne rapport er ekstremt chokerende og afslører også, at fædre har sendt beskeder i netværket, hvor de tilbyder at offentliggøre stjålne nøgenbilleder af deres døtre.

Hævnporno er blevet en meget udbredt metode til misbrug, vold og chikane af kvinder og piger og har ført til dramatiske konsekvenser såsom selvmord blandt ofre, hvis sager blev offentliggjort.

Offentliggørelsen af denne chokerende artikel bør udløse en hurtig og mere effektiv reaktion på EU-plan grundet disse netværks grænseoverskridende karakter.

Kan Kommissionen i betragtning af ovenstående præcisere følgende:

1. Hvilke lovgivningsmæssige foranstaltninger agter Kommissionen af foreslå, ændre eller gennemføre, navnlig på kort sigt, for at tackle hævnporno?

2. Hvilke foranstaltninger agter den at foreslå med henblik på bedre koordinering af nationale foranstaltninger imod hævnporno og onlinevold?

(1)https://www.wired.it/internet/web/2020/04/03/revenge-porn-network-telegram/
Forespørgslens originalsprog: EN
Seneste opdatering: 29. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik