På vej mod en EU-strategi for mental sundhed
12.7.2021
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-003519/2021
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
María Soraya Rodríguez Ramos (Renew), Véronique Trillet-Lenoir (Renew), Nils Torvalds (Renew), Sophia in 't Veld (Renew), Frédérique Ries (Renew), Hilde Vautmans (Renew), Michal Šimečka (Renew), Ilhan Kyuchyuk (Renew), Olivier Chastel (Renew), Atidzhe Alieva-Veli (Renew), Petras Auštrevičius (Renew), Alin Mituța (Renew), Adrián Vázquez Lázara (Renew), Luis Garicano (Renew), Susana Solís Pérez (Renew), Jordi Cañas (Renew), Maite Pagazaurtundúa (Renew), Javier Nart (Renew), Karin Karlsbro (Renew), Irena Joveva (Renew), Samira Rafaela (Renew), Barry Andrews (Renew), Nicolae Ştefănuță (Renew), Karen Melchior (Renew)
Der var inden covid-19-pandemien mere end 84 millioner mennesker i EU, der led af psykisk sygdom, og det antal er utvivlsomt steget siden da. Pandemien og den efterfølgende økonomiske krise har betydet en overordentlig belastning på enkeltpersoner og deres psykiske velbefindende, som de stigende omfang af stress, angst og depression vidner om. Sammenbrud inden for sundhedssystemerne har i høj grad bidraget til nedgangen i den mentale sundhed, og kvinder, unge, personer i lavindkomstgrupper og personer med psykosociale handicap er blandt dem, der er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt.
Problematikken omkring mental sundhed. som pandemien har givet anledning til, bliver stadig mere kompleks, og i fraværet af en hurtig indsats fra EU's og medlemsstaternes side vil den fortsat have umiddelbare og langsigtede konsekvenser, ikke mindst for sundhedsvæsenet. Ministerrådet opfordrede til formulering af en omfattende europæisk strategi for mental sundhed i 2019, ligesom også Parlamentet gjorde i sin beslutning fra 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19, men der er ikke gjort store fremskridt siden da.
- 1.Hvornår vil Kommissionen fremlægge en omfattende, langsigtet og EU-strategi for mental sundhed, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne?
- 2.Hvordan vil den minimere forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til adgang til behandling af psykisk sygdom og overkommelige priser på sådanne sundhedsydelser?
- 3.Hvordan vil den imødekomme det stigende behov for forebyggelse af psykisk sygdom?