Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 38kWORD 19k
3. januar 2022
E-003603/2021(ASW)
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Olivér Várhelyi
Forespørgslens reference: E-003603/2021

Økonomisk samarbejde og handel er et centralt element i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Associeringsaftalen fra 1963(1) lagde grundstenen for partnerskabet mellem EU og Tyrkiet. Den havde til formål at styrke de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet.

Inden for rammerne af toldunionen(2), som blev oprettet i 1996, skal Tyrkiet også:

følge EU's fælles toldtarif og regler for import fra tredjelande

tilpasse den nationale lovgivning til gældende EU-ret om varer

tilpasse den nationale lovgivning til EU's regler for handelspolitik, konkurrencepolitik og intellektuel ejendomsret.

Desuden nåede Associeringsrådet til enighed om en frihandelsaftale for landbrugsprodukter i 1998(3). I 1996 blev der indgået en særskilt frihandelsaftale om kul, jern og stål mellem Det Europæiske Kul‐ og Stålfællesskab (EKSF) og Tyrkiet(4).

I forbindelse med tiltrædelsesprocessen overvåger Kommissionen den økonomiske udvikling i Tyrkiet og fremsætter henstillinger til de tyrkiske myndigheder inden for rammerne af det økonomiske reformprogram og den årlige landerapport (vurdering af overholdelsen af de økonomiske kriterier for tiltrædelse). Det økonomiske reformprogram, som de tyrkiske myndigheder har forelagt og som er blevet vurderet af Kommissionen, har navnlig til formål at kortlægge strukturreformer på forskellige områder såsom den grønne og den digitale omstilling af økonomien, de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne, beskæftigelsespolitikken eller uddannelsessystemet. Denne styrkede økonomiske dialog gør det muligt for Tyrkiet at få en dybere forståelse af den politiske udvikling i EU og tilpasse sine politikker.

Takket være dette stærke økonomiske partnerskab er Tyrkiet EU's sjettestørste handelspartner, og EU er fortsat langt den vigtigste handelspartner for Tyrkiet. Desuden er Tyrkiet den største eksportør af stål til EU. Den bilaterale handel med varer beløb sig i 2020 til næsten 132,5 mia. EUR. EU's andel af den tyrkiske eksport var på 41,3 % i 2020, mens den tyrkiske import fra EU-27 tegnede sig for 33,4 % i 2020. Desuden er EU fortsat den største kilde til direkte udenlandske investeringer (FDI) i Tyrkiet, selv om EU's andel af de samlede direkte udenlandske investeringer er faldet fra 72 % i 2013 til 62 % i 2020. Ovennævnte aftaler har også gjort det muligt for Tyrkiet at indgå i EU's værdikæder i vigtige brancher, navnlig i bil‐ og maskinindustrien.

(1)Aftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:f8e2f9f4-75c8-4f62-ae3f-b86ca5842eee.0008.02/DOC_2&format=PDF
(2)Afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (EFT L 35 af 13.2.1996).
(3)Afgørelse nr. 1/98 truffet af associeringsrådet EF-Tyrkiet den 25. februar 1998 (EFT L 86 af 20.3.1998).
(4)Aftale mellem Det Europæiske Kul‐ og Stålfællesskab og Republikken Tyrkiet om handel med produkter, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul‐ og Stålfællesskab (EFT L 227 af 7.9.1996).
Seneste opdatering: 5. januar 2022Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik