Håndhævelse af GDPR i lyset af nye afsløringer om et omfattende Google-ledet brud på datasikkerheden i onlinereklameøjemed.
13.7.2022
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-002560/2022
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Alexandra Geese (Verts/ALE), Francisco Guerreiro (Verts/ALE), René Repasi (S&D), Ivan Vilibor Sinčić (NI), Tom Vandendriessche (ID), Gianna Gancia (ID), Miroslav Číž (S&D), Ignazio Corrao (Verts/ALE), Marie Toussaint (Verts/ALE), Irena Joveva (Renew), Michal Šimečka (Renew), Saskia Bricmont (Verts/ALE), Gwendoline Delbos-Corfield (Verts/ALE), Monika Vana (Verts/ALE), Hannah Neumann (Verts/ALE), Virginie Joron (ID), Paul Tang (S&D), Petros Kokkalis (The Left), Daniel Freund (Verts/ALE), Kim Van Sparrentak (Verts/ALE), Karen Melchior (Renew), Ernest Urtasun (Verts/ALE)
Den seneste højprofilerede rapport fra det irske råd for borgerlige frihedsrettigheder understreger de årelange bekymringer med hensyn til virksomheder, der behandler personoplysninger med henblik på reklame. Der er fortsat et klart behov for at foretage undersøgelser vedrørende deres overholdelse af EU-retten. Rapporten viser, at sporingsdata og lokaliseringsdata om, hvor EU-borgere befinder sig i den virkelige verden, deles 197 milliarder gange i løbet af en enkelt dag alene i Europa som følge af afgivelse af onlinereklametilbud i realtid.[1]
I denne forbindelse bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål:
- 1.Hvordan vil den undersøge potentielle problemer med overholdelsen af EU's generelle forordning om databeskyttelse?
- 2.Er den enig i, at disse resultater eventuelt kan være en indikation på, , at Google's reklamepraksis ikke overholder EU-retten?
- 3.På hvilket grundlag fastholder den sin beslutning om ikke at indlede en traktatbrudssag mod Irland, hvis den irske databeskyttelseskommission ikke er tilstrækkeligt rustet til at iværksætte en undersøgelse af denne sag?
- [1] https://www.iccl.ie/wp-content/uploads/2022/05/Mass-data-breach-of-Europe-and-US-data-1.pdf