Udfordringen i forbindelse med genanvendelse af gamle vindmøllevinger i EU
13.2.2023
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-000450/2023
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Stelios Kympouropoulos (PPE), Andrey Kovatchev (PPE), Iuliu Winkler (PPE), Magdalena Adamowicz (PPE), Bartosz Arłukowicz (PPE), Manolis Kefalogiannis (PPE), Pernille Weiss (PPE), Franc Bogovič (PPE), Dan-Ştefan Motreanu (PPE), Christophe Grudler (Renew), Barbara Thaler (PPE), Miriam Lexmann (PPE), Theodoros Zagorakis (PPE), Vilija Blinkevičiūtė (S&D), Katarína Roth Neveďalová (S&D), Matjaž Nemec (S&D), Francisco Guerreiro (Verts/ALE), Petros Kokkalis (The Left)
Vindmølleparker er en vigtig industri og bidrager til at opnå energisikkerhed i Europa og gennemføre EU's miljøstrategi. Desuden medfører vindmølleparker økonomiske fordele gennem jobs og investeringer i lokalsamfund, ofte i landdistrikter. Europas førstegenerationsvindmølleparker vil nå slutningen af deres normale driftstid på 20 år fra nu og frem til 2025.
Energiproducenterne har tre muligheder: forlængelse af driftstiden, nedlæggelse eller omlæggelse. De fleste producenter i industrien har valgt at omlægge produktionen, hvilket indebærer udskiftning af mange gamle, ineffektive vindmøller med færre, men kraftigere og mere effektive vindmøller.
EU står nu over for udfordringen med at genanvende vindmøllevinger, hvilket er vanskeligt, da materialerne – glasfibre og plastpolymerer – er svære at adskille.
Ud over omkostningerne ved selve genvindingsprocessen beskadiges plastdelene og glasfibrene, når industrien udsætter dette materiale for høje temperaturer for at adskille fibrene fra polymeren. Disse begrænsninger fører til fejlslagen affaldshåndtering, som skader miljøet.
I lyset af ovenstående:
- 1.Planlægger Kommissionen at støtte foranstaltninger til at fremskynde cirkulariteten af vindmøllevinger?
- 2.Kan Kommissionen oplyse, hvilke yderligere skridt den vil tage for at indsamle data om affaldshåndtering og genanvendelse i EU?
Indgivet: 13.2.2023