Metanemissioner i landbruget, navnlig husdyrbrug

11.7.2023

Forespørgsel til skriftlig besvarelse  E-002172/2023
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Sylwia Spurek (Verts/ALE), Martin Buschmann (NI), Ignazio Corrao (Verts/ALE), Heidi Hautala (Verts/ALE), Karen Melchior (Renew), Jutta Paulus (Verts/ALE), Sirpa Pietikäinen (PPE), Francisco Guerreiro (Verts/ALE), Günther Sidl (S&D)

Metan har ifølge videnskabelig forskning muligvis den største betydning for klimaforandringerne og kan være en farligere gas for miljøet end kuldioxid. I 2021 undertegnede EU det globale metantilsagn om at reducere metanemissionerne med 30 % i forhold til 2020-niveauet senest i 2030. Kommissionen forelagde desuden forslag til en forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren, som Parlamentet stemte om i maj 2023. I begrundelsen til forordningen anføres det, at fossile brændstoffer kun tegner sig for 25-33 % af de menneskeskabte metanemissioner, mens landbruget tegner sig for op mod 50 %.

Forskere og NGO'er har foreslået foranstaltninger til omstilling af landbruget. Et af disse løsningsforslag er traktaten om plantebaserede fødevarer, som foreslår en omstilling fra dyrebaserede fødevaresystemer til plantebaserede systemer.

• 1.Mener Kommissionen i betragtning af omfanget af metanemissioner fra landbruget, at landbrugsforanstaltningerne i begrundelsen er tilstrækkelige til at reducere metanemissionerne med 30 % senest i 2030?
• 2.Vil Kommissionen foreslå yderligere foranstaltninger, for at landbruget skal nå dette mål, og i bekræftende fald hvornår og hvilke foranstaltninger?
• 3.Kommissionen har adgang til videnskabelig viden om kilderne til metanemissioner og deres virkninger, så vil den gøre brug af eksperternes anbefalinger i traktaten om plantebaserede fødevarer?

Indgivet:11.7.2023