Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - H-0336/2009Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
H-0336/2009

Cigaretsmugling og indtægter

SPØRGSMÅL H-0336/09
til spørgetiden under mødeperioden i oktober 2009
jf. forretningsordenens artikel 116
af Gay Mitchell
til Kommissionen

Af en pressemeddelelse i august fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig fremgik det, at en storsmugler af cigaretter var blevet dømt i USA. Selv om dette er en god nyhed, forholder det sig ikke desto mindre således, at ulovlig cigarethandel betyder et årligt indtægtstab på et så stort beløb som 9,5 mia. EUR for EU, og at pengene kommer i hænderne på kriminelle og er blevet anvendt til at finansiere terrororganisationer som Real IRA.

 

Hvilken strategi har Kommissionen for at rette op på den omstændighed, at 97 % af de illegale cigaretter slipper uden om det eksisterende beskatningssystem på bekostning af først de europæiske skatteydere og derefter den europæiske sikkerhed?

 

 

Indgået: 02.10.2009

en