Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0125/2006Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0125/2006

Yderligere konvergens i tilsynspraksis på EU-plan

MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING O-0125/06
jf. forretningsordenens artikel 108
af Pervenche Berès for Økonomi- og Valutaudvalget
til Rådet

På ØKOFIN-mødet i Helsinki i september aflagde Den Økonomiske og finansielle Komité beretning om resultaterne af den simulerede kriseforvaltningsøvelse, som havde fundet sted i april på grundlag af det aftalememorandum, som blev vedtaget i maj 2005. Resultaterne af denne øvelse viste klart, at der er behov for en bedre samordning mellem de involverede tilsynsmyndigheder for at sikre en bedre forvaltning og dermed finansiel stabilitet. Der er allerede berammet en lignende øvelse i 2009, men i mellemtiden har Den Økonomiske og Finansielle Komité til opgave at udarbejde en beretning i efteråret 2007 om spørgsmålet om deling af ansvaret mellem de berørte myndigheder og lande. Europa-Parlamentet glæder sig over disse initiativer og er enig i den overordnede tilgang.

 

På baggrund af de aktuelle dynamiske forandringer på markedet og navnlig stigningen i antallet af alternative investeringsformer lyder der er højlydt krav fra de interesserede parter om strengere foranstaltninger. Europa-Parlamentet er også meget interesseret i dette presserende spørgsmål og har altid opfordret til en større grad af konvergens mellem tilsynspraksis i de forskellige medlemsstater, f.eks,. i Muscat-betænkningen, som blev vedtaget i juli 2006, hvor det foreslog nedsættelse af en vismandsgruppe, som skulle have i opdrag at overveje, hvilke konsekvenser en konsolidering af markederne og finansinstitutterne kunne få for tilsynsvirksomhed, finansiel stabilitet og kriseforvaltning.

 

Hvilke skridt bør der efter formandskabets opfattelse tages, og hvordan kan Europa-Parlamentet blive involveret?

 

 

Indgået: 15.11.2006

Videresendt: 16.11.2006

Besvarelsesfrist: 07.12.2006