Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0052/2007Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0052/2007

International traktat om forbud mod klyngebomber, opfølgning af Oslo-erklæringen

MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING O-0052/07
jf. forretningsordenens artikel 108
af Josep Borrell Fontelles for Udviklingsudvalget
til Kommissionen

Procedure : 2007/2628(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-0052/2007
Indgivne tekster :
O-0052/2007 (B6-0320/2007)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Siden vedtagelsen af Oslo-erklæringen den 23. februar 2007 om en international traktat om et globalt forbud mod klyngebomber og den opfølgende Lima-konference om klyngebomber, som fandt sted den 24.-25. maj 2007, har ca. 80 lande besluttet at støtte processen med henblik på en sådan traktat, herunder næsten alle EU's medlemsstater.  Belgien vil i slutningen af oktober 2007 være vært for et regionalt møde på højt niveau om dette spørgsmål. I december vil der blive afholdt en tredje global konference i Wien som opfølgning på konferencerne i Oslo og Lima.

 

  1. Hvilke initiativer har Kommissionen taget for at følge op på Parlamentets tidligere beslutning til støtte for Oslo-processen, særligt beslutningen om konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC), fragmentationsbomber og konventionelle våben af 16. november 2006, hvori EU opfordredes til at støtte initiativet om "at indlede forhandlinger om vedtagelse af en omfattende og effektiv konvention om et globalt forbud mod fragmentationsammunition"?

 

  1. Har Kommissionen planer om at deltage i begge møder i Bruxelles og i Wien, eller bidrage på en anden måde til forhandlingerne, og i så fald på hvilken måde?

 

  1. Hvilke initiativer har Kommissionen taget for at tilskynde EU-medlemsstaterne til at træffe nationale foranstaltninger for at forbyde klyngebomber, og på internationalt plan for at tilskynde alle de lande, der endnu ikke har undertegnet Oslo-erklæringen, til at gøre dette nu? Hvilke initiativer tager Kommissionen for at støtte gennemførelsen af eksisterende forpligtelser inden for konventionen om visse konventionelle våben (CCW) og specifikt protokol V om eksplosive rester fra krige?

 

  1. Hvilke programmer og projekter støtter Kommissionen, eller planlægger Kommissionen at støtte i tredjelande, for så vidt angår bistand til samfund og enkeltpersoner, der er berørt af ueksploderede klyngebomber, rydning af kontaminerede områder, risikoundervisning og destruktion af lagre af forbudte klyngebomber?

 

  1. Agter Kommissionen at overveje at afholde en international konference om EU's rolle i forbindelse med håndteringen af de socio-økonomiske, humanitære og udviklingsmæssige konsekvenser af eksplosive rester fra krige efter en konflikt i forbindelse med forestående internationale initiativer?

 

 

Indgået: 29.08.2007

Videresendt: 31.08.2007

Besvarelsesfrist: 07.09.2007