Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0067/2007Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0067/2007

Beskyttelse af forbrugerne og prisstigningerne

MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING O-0067/07
jf. forretningsordenens artikel 108
af Luis Manuel Capoulas Santos for PSE-Gruppen
til Kommissionen

Procedure : 2007/2641(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-0067/2007
Indgivne tekster :
O-0067/2007 (B6-0377/2007)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

De seneste stigninger i forbrugerpriserne som følge af de øgede omkostninger for landbrugsråvarer har tvunget Kommissionen til at træffe visse foranstaltninger, som f.eks.  ophævelse af braklægning for så vidt angår kornafgrøder og til at begynde at tænke på hasteløsninger for andre sektorer, som f.eks. mælkeprodukter, der er påvirket af prisstigninger på dyrefoder.

 

Ud over virkningerne på de europæiske produktionssektorer har denne situation ligeledes kraftige og direkte følger for forbrugerne og de europæiske familiers økonomier.

 

Selv om Europa-Parlamentet glæder sig over foranstaltninger, som ophævelsen af braklægningen og Kommissionens tilkendegivelse for plenarforsamlingen i Strasbourg om om nødvendigt at forlænge den pågældende foranstaltning med et høstår, udtrykker det også sin bekymring over den nuværende situation med stigende priser, der kræver nye hasteløsninger, og som kræver mere dybtgående overvejelser på de europæiske institutioners side, og ikke kun inden for rammerne af et "sundhedstjek".

 

Kan Kommissionen nærmere angive, hvilke foranstaltninger den vil træffe, for så vidt angår de berørte sektorer, for at imødegå den ovennævnte situation?

 

Planlægger Kommissionen konkrete foranstaltninger for at beskytte forbrugerne og sikre husholdningsøkonomierne?

 

Finder Kommissionen ikke, at de forskellige prisstigninger kræver mere omfattende overvejelser, der går længere en gennemførelse af konkrete foranstaltninger for hver enkelt situation (korn, mælkeprodukter, etc.)?

 

 

Indgået: 12.10.2007

Videresendt: 16.10.2007

Besvarelsesfrist: 23.10.2007