Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0080/2008Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0080/2008

Oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer

MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING O-0080/08
jf. forretningsordenens artikel 108
af Viktória Mohácsi, Marco Cappato, Alexander Alvaro, Sophia in 't Veld, Baroness Sarah Ludford, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ignasi Guardans Cambó, Adina-Ioana Vălean, Renate Weber og Gérard Deprez for ALDE-Gruppen
til Kommissionen

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-0080/2008
Indgivne tekster :
O-0080/2008 (B6-0453/2008)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Den italienske indenrigsminister oplyste angiveligt under en høring i det italienske parlaments konstitutionelle udvalg, at politiet er ved at indsamle fingeraftryk fra romaer i forbindelse med en række kontroller, der gennemføres i romalejre i større byer, og at også mindreårige afgiver fingeraftryk under disse procedurer. Sådanne data opbevares tilsyneladende i en særlig, nyoprettet database, som de italienske retshåndhævende myndigheder forvalter, og som kontrolleres af præfekter, der er blevet udnævnt til ekstraordinære kommissærer for romaberedskabet og tildelt ekstraordinære beføjelser. Formål og målsætninger med databasen er ikke blevet klart fastlagt, og det samme gælder garantier vedrørende adgangsbeskyttelse og anden form for databeskyttelse. Ministeren udtalte angiveligt under høringen, at det ikke er en etnisk registrering, men en tælling … i forbindelse med hvilken der skal tages fingeraftryk af alle beboerne (i lejrene), herunder mindreårige, med henblik at undgå fænomener som tiggeri; ifølge ministeren er det endelige formål at give dem, der bliver, mulighed for at leve under acceptable vilkår, et civiliseret samfunds vilkår.

 

Er Kommissionen bekendt med, at der etableres en romadatabase i Italien? Mener Kommissionen ikke, at en sådan database er baseret på race og etnisk oprindelse, idet fingeraftrykkene kun indsamles for romaer, medens italienske borgere ikke skal gennem en lignende procedure? Mener Kommissionen ikke, at dette udgør en klar forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og nationalitet? Mener Kommissionen ikke, at indsamling af fingeraftryk fra romaer og oprettelse af en romadatabase er et udtryk for manglende respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, principperne om lighed og ikke-forskelsbehandling, rettighederne vedrørende respekt for privatlivet og databeskyttelsesregler som anerkendt af den europæiske menneskerettighedskonvention og dertil knyttet retspraksis, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU's traktater og navnlig EU-traktatens artikel 6 og de politiske mandater i EF-traktatens artikel 12 (forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet) og artikel 13 (forbud mod forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse), såvel som direktivet om ligebehandling uanset race og etnisk oprindelse (2000/43/EF)[1] og direktivet om retten til at færdes frit (2004/38/EF)[2]? Vil Kommissionen give udtryk for sin bekymring over for de italienske myndigheder, og hvad vil den gøre for at sikre, at den nuværende situation for romaerne i Italien tackles i overensstemmelse med europæiske standarder for menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder?

 

 

Indgået: 02.07.2008

Videresendt: 04.07.2008

Besvarelsesfrist: 11.07.2008