Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0112/2008Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0112/2008

Europæisk rumpolitik: Hvordan rummet kan bringes ned på jorden

MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING O-0112/08
jf. forretningsordenens artikel 108
af Pierre Pribetich for Udvalget om Industri, Forskning og Energi
til Kommissionen

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-0112/2008
Indgivne tekster :
O-0112/2008 (B6-0483/2008)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

EU og medlemsstaterne har deltaget i finansieringen og udviklingen af rumteknologi og -videnskab i mere end 30 år. Vedtagelsen af en rammeaftale mellem EF og ESA i november 2003 førte gradvis til, at der opstod en europæisk rumpolitik. Med "Rumrådets" resolution af 22. maj 2007 bekræftedes deres engagement. Udkastet til Lissabontraktaten og artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver EU en juridisk ramme for Kommissionens initiativer.

 

1. Kan Kommissionen, i betragtning af at det europæiske rummarked vokser med 7% om året, forsikre Parlamentet om de politiske initiativer, som den vil gennemføre, for at forbedre rumpolitikkens bidrag til Lissabonstrategien, dvs. til forskning og udvikling og den europæiske industris konkurrenceevne, der er baseret på Europas teknologibaserede luftfartsindustri, som dækker en stor del af verdens kommercielle efterspørgsel efter satellitudstyr, -opsendelse og –tjenester?

 

2. Har Kommissionen fundet frem til politiske løsningsforslag på følgende to prioriterede områder:

 

a) Galileo og Egnos: samarbejde med internationale partnere om spørgsmål vedrørende systemets og applikationernes kompatibilitet og interoperabilitet, og hvordan forskning og udvikling bedst kan anvendes i satellitnavigationssystemer, telekommunikationssatellitnetværk, -tjenester og -applikationer?

 

b) Kopernikusinitiativet: anvendelsen af medlemsstaternes jordobservationsinfrastrukturer, deres finansiering, retlige rammer og datapolitik samt informationspolitik ud fra den betragtning, at der er tale om et offentligt gode?

 

3. I betragtning af at rumsystemer udgør en strategisk ressource, som sikrer EU's uafhængighed, hvilken styringsmodel forestiller Kommissionen sig så for en europæisk rumpolitik på følgende tre områder: a) rummet og sikkerheden, b) udforskning af rummet, herunder menneskelig tilstedeværelse og c) rummet og klimaforandringer?

 

4. Agter Kommissionen at undersøge og støtte suborbitale flyvninger, som i øjeblikket udvikles kommercielt, idet USA allerede har foreslået regler for denne aktivitet, og rumhavne begynder at blive anvendt til dette formål?

 

 

Indgået: 16.10.2008

Videresendt: 20.10.2008

Besvarelsesfrist: 27.10.2008