Følgerne af den finansielle og økonomiske krise for EU 2020-strategien og styringen heraf
12.5.2010
MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING O-0068/10
jf. forretningsordenens artikel 115
af Rebecca Harms og Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen
til Rådet
Hvilke følger har den finansielle og økonomiske krise efter Rådets opfattelse, og hvordan indvirker eurozonens hjælpepakke på EU 2020-strategien og styringen heraf?
Har Rådets opfattelse ændret sig hvad angår eurobonds som middel til at finansiere bæredygtige offentlige investeringer og dermed som redskab for EU 2020-strategien?
Er Rådet parat til at tage fat på problemet med interne skævheder med sigte på medlemsstater med for store underskud, men også medlemsstater med overskud for at styrke koordineringen af den økonomiske politik?
Vil Rådet – i betragtning af, at landenes gældskriser viser, at der er en stærk indbyrdes forbindelse mellem offentlige og private gældskriser, hvorfor finansielle kontrol bør kraftigt forstærkes – i de kommende uger vise, at det er begyndt at tage ved lære af de seneste to kaotiske år og styrke sin rolle i kontrolsammenhæng?
Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at sikre bedre koordinering af medlemsstaternes skattepolitik, navnlig med hensyn til selskabsbeskatning og beskatning af finansielle transaktioner, med henblik på at skabe et indre marked, der i højere tager højde for EU-borgernes bekymringer og forventninger?
Støtter Rådet en rammelovgivning om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i overensstemmelse med den nye artikel 14 i traktaten og med protokollen om tjenesteydelser af almen interesse?
Indgået: 12.05.2010
Videresendt: 13.05.2010
Besvarelsesfrist: 03.06.2010