Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0149/2010Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0149/2010

Medlemsstaternes overførsel af data til USA på grundlag af aftalememoranda

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0149/2010
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Sophia in 't Veld, Alexander Alvaro
for ALDE-Gruppen
Birgit Sippel
for S&D-Gruppen

Procedure : 2010/2921(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-0149/2010
Indgivne tekster :
O-0149/2010 (B7-0555/2010)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Efter vedtagelsen af gennemførelsesretningslinjerne for USA's lov om 9/11-Kommissionen fra 2007 (HTTP:/intelligence.senate.gov/laws/pl11053.pdf) blev det besluttet at indlede tostrengede forhandlinger med USA: Dels forhandlinger mellem EU og USA, dels forhandlinger om bilaterale aftalememoranda mellem USA og de enkelte medlemsstater. Ikke alle medlemsstater har valgt en åben og gennemskuelig procedure for de bilaterale forhandlinger, og de har heller ikke forelagt de aftalte aftalememoranda til godkendelse i deres nationale parlamenter. Der er tegn på overlapninger mellem nationale aftalememoranda og aftaler mellem EU og USA som f.eks. aftalen om PNR-data. Som følge af det igangværende arbejde med PNR-pakken og eventuelle andre forhandlinger skal der sikres en afklaring på dette forhold snarest muligt.

Kommissionen bedes afklare følgende punkter:

  Hvilke medlemsstater har indtil nu indgået bilaterale aftalememoranda?

  Hvilke af disse aftalememoranda indeholder bestemmelser om overførsel af PNR-data?

  Hvordan stemmer disse aftalememoranda om PNR-dataoverførsler overens med aftalen mellem EU og USA?

  Kan den bekræfte, at der også er tale om PNR-dataoverførsler om europæiske flyvninger og passagerer til destinationer uden for USA?

  Kan den oplyse, hvilke datakategorier der er omfattet af disse aftalememoranda?

  Har den overvejet muligheden af, at medlemsstaterne kan blive anmodet om at overføre nationale data, som også indgår i europæiske databaser (f.eks. Prüm)?

  Er sådanne dataoverførsler efter dens opfattelse i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler?

Indgivet: 12.10.2010

Videresendt: 14.10.2010

Besvarelsesfrist: 21.10.2010