Råvarestrategi for Europa
23.2.2011
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000041/2011
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Konrad Szymański
for ECR-Gruppen
Den europæiske industri mangler adgang til nødvendige råvarer og til den industrielle og videnskabelige knowhow, der kræves for at kunne forarbejde dem, selvom begge dele er nødvendige for at styrke europæisk industris konkurrenceevne. Sjældne jordarter (REE) har afgørende betydning for hundredvis af højteknologiske applikationer og er særdeles vigtige for udviklingen af grønne teknologier. På nuværende tidspunkt er den europæiske industri fuldstændig afhængig af REE-import fra Kina, som har det globale produktionsmonopol.
Har EU en samlet strategi med hensyn til REE? Tager strategien højde for mulige prisstigninger, som de kinesiske eksportrestriktioner kan resultere i?
Er REE-forsyningernes afgørende betydning for EU's industri blevet vurderet?
Hvilken rolle kan genanvendelse efter Kommissionens opfattelse spille med henblik på de muligheder som handelspolitik og tilgængeligheden af egne ressourcer giver?
Har Kommissionen midler til rådighed til at vurdere omkostningerne ved genanvendelsespolitikken for den europæiske industri?
Indgivet: 23.2.2011
Videresendt: 25.2.2011
Besvarelsesfrist: 4.3.2011