Den europæiske arrestordre har vist sig at være et effektivt instrument i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Dette ry plettes imidlertid af forlydender om, at den er blevet anvendt til at gennemføre forhør i stedet for retsforfølgelse og fuldbyrdelse af domme, samt til mindre forseelser, uden ordentligt hensyn til, hvorvidt overgivelsen er proportional, uagtet de involverede menneskelige og finansielle omkostninger (anslået til 25 000 EUR pr. overgivelsesprocedure).

Desuden respekteres afgørelsen om ikke at iværksætte en europæisk arrestordre ikke altid af den udstedende medlemsstat, hvilket indebærer at personen anholdes igen, så snart han eller hun krydser grænsen.

Der findes til gengæld ingen facilitet til passende retlig repræsentation for personer, der er efterlyst i henhold til en europæisk arrestordre, hverken i den udstedende eller i den fuldbyrdende medlemsstat. Endelig er fængselsforholdene i mange EU-medlemsstater desværre så ringe, at de i alvorlig grad undergraver tilliden til en korrekt behandling af fanger, der danner grundlag for den europæiske arrestordre og rammeafgørelse om overførsel af dømte personer.

– Hvordan vil Rådet sikre, at den uforholdsmæssige anvendelse af den europæiske arrestordre bringes til omgående ophør såvel i lovgivningen som i praksis?

– Hvordan vil Rådet sikre, at eftersøgte personer i henhold til den europæiske arrestordre har en reel ret til at gøre indsigelse mod en europæisk arrestordre såvel i den udstedende som i den fuldbyrdende stat, og at en afgørelse om ikke at fuldbyrde en europæisk arrestordre fører til, at Schengenindberetningen fjernes?

– Hvordan vil Rådet sikre, at standarderne for strafferet i EU hæves, og at fængselsforholdene forbedres, inden domstolene griber ind og stopper yderligere overførsler på grund af, at personens grundlæggende rettigheder eventuelt krænkes?

Indgivet: 4.5.2011

Videresendt: 5.5.2011

Besvarelsesfrist: 26.5.2011