Retningslinjer for statsstøtte til industrier med højt energiforbrug
21.6.2011
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000158/2011
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Mario Pirillo, Rosario Crocetta, Gianni Pittella, Guido Milana, Rita Borsellino, Pier Antonio Panzeri, Andrea Cozzolino, Sergio Gaetano Cofferati, Salvatore Caronna, Patrizia Toia, Silvia Costa, David-Maria Sassoli, Gianluca Susta, Roberto Gualtieri, Leonardo Domenici, Francesco De Angelis, Oreste Rossi, Ioan Enciu, Paolo Bartolozzi, Giommaria Uggias, Amalia Sartori, Aldo Patriciello, Alfredo Antoniozzi, Giancarlo Scottà, Matteo Salvini, Clemente Mastella, Barbara Matera, Elisabetta Gardini, Vincenzo Iovine, Gabriele Albertini, Antonio Cancian, Cristiana Muscardini, Pavel Poc, Jo Leinen, Potito Salatto, Salvatore Tatarella, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Iuliu Winkler, Paolo De Castro, Rovana Plumb, Sebastian Valentin Bodu, Crescenzio Rivellini, Iosif Matula, Roberta Angelilli, Cristian Silviu Buşoi, Carlo Fidanza
Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, som ændret ved direktiv 2009/87/EF, indeholder bestemmelse om gratistildeling af kvoter udelukkende for direkte emissioner og til et maksimalt antal, der fastsættes ved brug af et benchmark-system. Nærved 70 % af emissionerne fra elektriske ovne, hvis emissioner stammer indirekte fra de varmekraftværker, der forsyner ovnene, er fritaget fra denne beslutnings anvendelsesområde. CO2-emissionernes indvirkning på el-prisen er et spørgsmål af betydning for den industrielle sektor, men vil være en byrde for de sektorer, der har et forhøjet energiforbrug, især stålindustrien.
Kommissionen erkender i sin afgørelse 2010/2/EU af 24. december 2009, at stålsektoren er udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, hvilket vil kunne medføre tab af en betydelig markedsandel til fordel for fabrikker, der er mindre effektive, hvad angår kulstofudslip, og beliggende uden for EU, hvilket vil indvarsle et tab af konkurrenceevne for den EU-baserede industri i forhold til fremtrædende tredjelande, der ikke i samme grad tager hensyn til miljøet. Artikel 10a, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF fastsætter, at medlemsstaterne kan træffe finansielle foranstaltninger til gavn for sektorer, der anses for at være særlig udsat for risikoen for kulstoflækage, således at der kompenseres for udgifter, der er afledt af drivhusgasemissioner og lagt over på energiprisen (indirekte omkostninger), for så vidt som disse finansielle foranstaltninger er i overensstemmelse med bestemmelserne om statsstøtte.
Agter Kommissionen i sine kommende retningslinjer for statsstøtte inden for rammerne af EU's nye kvotehandelssystem at inddrage foranstaltninger til at sikre, at stålproduktionssektoren, hvor der anvendes elektriske ovne (såvel som de tilsvarende valsemaskiner), hører ind under de sektorer, der er berettigede til kompensation, jf. artikel 10a, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF, og at disse foranstaltninger er forholdsmæssigt afpassede de udgifter, der afholdes?
Indgivet: 21.6.2011
Videresendt: 24.6.2011
Besvarelsesfrist: 1.7.2011