Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000219/2011Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000219/2011

Det europæiske halvår 2011 - de første lektier at lære

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000219/2011
til Rådet
jf. forretningsordenens artikel 115
Sharon Bowles, Pervenche Berès
for Økonomi- og Valutaudvalget

Procedure : 2011/2829(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000219/2011
Indgivne tekster :
O-000219/2011 (B7-0625/2011)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Afholdelsen af det første europæiske halvår mundede ud i, at Kommissionen i juni vedtog fremlæggelsen af en række landespecifikke henstillinger, som har til formål at tjene som forudgående vejledning for medlemsstaterne vedrørende både finansielle og strukturelle mål. Disse henstillinger blev med visse ændringer godkendt af Rådet i juli. Parlamentet er, som led i dets opgave om at sikre maksimal gennemsigtighed og ansvarlighed på EU-niveau, ivrigt efter at skabe en debat om disse henstillinger, såvel som mere generelt om resultaterne af den første omgang af det europæiske halvår som helhed.

  1. Hvad er Rådets overordnede evaluering af det europæiske halvår? Indfriede det forventningerne, for så vidt angår samordning af finansielle og makroøkonomiske politikker?
  2. Hvilke konkrete planer er der lagt for forbedringen af den kommende runde af det europæiske halvår i 2012?
  3. Hvori består vekselvirkningerne mellem de makroøkonomiske og finansielle henstillinger?
  4. Hvordan vurderer Rådet det juridiske samspil mellem to redskaber af forskellig art, nemlig de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammerne?
  5. Hvordan vurderer det samspillet mellem det europæiske halvår og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker?
  6. Finder Rådet, at dets ændringer af henstillingerne fandt sted på gennemsigtig vis? Finder det, at der kan ske forbedringer i denne henseende i årene fremover? Er Rådet villigt til at forbedre gennemsigtigheden af dens websted-baserede orientering om henstillingerne baseret på de nationale reformprogrammer, stabilitets- og konvergensprogrammerne og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker samt om vurderingen af disse?
  7. Hvad er Rådets vurdering af medlemsstaternes engagement i og ejerskab af det europæiske halvår og dets demokratiske legitimitet via de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet?
  8. Hvordan vil det europæiske halvår bistå med gennemførelsen og håndhævelsen af Rådets nye direktiv om kravene til medlemsstaternes budgetmæssige rammer?

Indgivet: 29.9.2011

Videresendt: 30.9.2011

Besvarelsesfrist: 21.10.2011