Romaernes rettigheder i EU - tackling af sigøjnerfjendskhed
5.10.2011
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000236/2011
til Rådet
jf. forretningsordenens artikel 115
Raül Romeva i Rueda, Hélène Flautre, Franziska Keller, Rui Tavares, Jean Lambert, Barbara Lochbihler, Catherine Grèze, Karima Delli, Malika Benarab-Attou
for Verts/ALE-Gruppen
EU-rammen for nationale strategier for romaer blev præsenteret i april 2011, modtaget med tilfredshed i Rådets konklusioner i maj og fik støtte fra Det Europæiske Råd den 24. juni. Medlemsstaterne skal udarbejde nationale strategier for integration af romaerne parallelt med EU 2020-målene og forelægge disse for Kommissionen inden udgangen af 2011. Selv om EU-rammen for nationale strategier for romaer er det mest avancerede dokument, der er udarbejdet af Kommissionen vedrørende forbedring af den socio-økonomiske integration af de 10-12 millioner europæiske romaer, mangler den nogle anti-diskriminationsmål og -foranstaltninger mod sigøjnerfjendskhed, som der er behov for nu mere end nogensinde. Vi ser en stadig voksende anti-romaholdning (sigøjnerfjendskhed) og stadig mere omfattende fysisk vold mod romaerne, som det for nylig har været tilfældet i en række EU-medlemsstater. Racistiske grupper, fodboldfans, neonazier og ekstremt højreorienterede grupper er meget ofte dem, der udfører racistiske angreb mod romaerne og deres områder.
Hvilke foranstaltninger agter Rådet på baggrund af ovenstående at træffe for at forsvare romaernes rettigheder og frihedsrettigheder som europæiske borgere? Hvilke skridt er blevet taget af Rådet for at lægge pres på regeringerne med henblik på at gøre nok mod enhver form for vold mod romaerne og overholdelse af retsstatsprincippet, når romaerne er ofre? Hvordan støtter Rådet EU-medlemsstaterne med henblik på at udarbejde deres egne nationale roma-strategier? Hvilke foranstaltninger er blevet truffet for at imødegå tilfælde af anti-romapolitikker som f.eks. politikkerne vedrørende fortsat udvisning af romaerne?
Indgivet: 5.10.2011
Videresendt: 6.10.2011
Besvarelsesfrist: 27.10.2011