Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000286/2011Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000286/2011

Fængselsforholdene i EU

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000286/2011
til Rådet
jf. forretningsordenens artikel 115
Judith Sargentini, Jan Philipp Albrecht, Rui Tavares, Tatjana Ždanoka, Raül Romeva i Rueda
for Verts/ALE-Gruppen

Procedure : 2011/2897(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000286/2011
Indgivne tekster :
O-000286/2011 (B7-0664/2011)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Kommissionen har udsendt en grønbog om anvendelse af EU-lovgivningen om frihedsberøvelse på det strafferetlige område, og den hører i øjeblikket interessenter vedrørende dette emne. Grønbogen understreger også sammenhængen mellem forholdene i fængslerne og en række EU-instrumenter, såsom den europæiske arrestordre og den europæiske kontrolordre, og illustrerer, hvordan varetægtsfængsling, situationen for børn og forholdene i fængslerne er spørgsmål, som EU kunne tage initiativer om.

Meddelelsen indeholder et bilag, der illustrerer, at situationen i medlemsstaterne er meget varieret og ofte foruroligende, navnlig i forhold til antallet af varetægtsfængslede, fængslernes belægningsniveau og overbelægning, antallet af indsatte i fængslerne som andel af befolkningen samt procentdelen af indsatte, der ikke er statsborgere i landet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har desuden gentagne gange fordømt EU-medlemsstater med hensyn til forholdene i fængsler, længden af varetægtsfængsling og retsplejen, herunder på grundlag af rapporter fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur.

Hvad agter Rådet at gøre på EU-plan for at sikre, at grundlæggende rettigheder for personer, der tilbageholdes i fængsler, overholdes, og at fængselsforholdene bliver forbedret i medlemsstaterne?

Anerkender Rådet konflikten mellem uværdige fængselsvilkår og fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, som understreget af de spørgsmål, der blev rejst i Sag C-396/11, Radu?

Kan Rådet tilvejebringe konkrete statistikker vedrørende den gennemsnitlige tid, som personer, der er blevet overgivet i henhold til en europæisk arrestordre, varetægtsfængsles?

Er Rådet villig til at foreslå proceduremæssige krav for, at mistænkte kan varetægtsfængsles, herunder muligheder for fornyet gennemgang og maksimale perioder før løsladelse?

Er Rådet villig til at fremsætte forslag til EU-lovgivning, der omfatter de europæiske fængselsregler udviklet af Europarådet, især hvad angår indkvartering, adgang til sundhedsydelser og juridisk bistand?

Indgivet: 27.10.2011

Videresendt: 28.10.2011

Besvarelsesfrist: 18.11.2011