Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000309/2011Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000309/2011

Situationen for den foreslåede flerårige plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriets udnyttelse af denne bestand.

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000309/2011
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher
for Fiskeriudvalget

Procedure : 2011/2937(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000309/2011
Indgivne tekster :
O-000309/2011 (B7-0024/2012)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Parlamentet vedtog den 23. november 2010 en lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (KOM(2009(0189). Planens mål er at bevare biomassen for vestlig hestemakrel på et niveau, som sikrer en bæredygtig udnyttelse, og at opnå det størst mulige udbytte på lang sigt. I den forbindelse bør fangstkontrolreglerne baseres ligeligt på forsigtig rådgivning, som gives for gennemsnitlige rekrutteringsbetingelser, og på den seneste samlede tilladte fangstmængde, justeret med en faktor, som afspejler den seneste tendens i bestandsstørrelsen målt på grundlag af ægproduktionen.

Parlamentet støtter Kommissionen i dens holdning om, at fastlæggelse af langsigtede forvaltningsplaner er afgørende for bevarelsen, og at vi bør gå over til, hvor det er muligt, fiskeribaserede planer med henblik på flere bestande.

Fiskeriudvalget fremsætter hermed følgende spørgsmål til Kommissionen:

Hvad agter Kommissionen at gøre for at komme ud af det åbenlyse interinstitutionelle dødvande? Hvorfor er dens tidligere forsøg på at finde en løsning mellem de to lovgivere ikke lykkedes?

Er Kommissionen enig i, at det nuværende dødvande i denne sag har vidtrækkende følger for alle de andre langsigtede forvaltningsplaner som f.eks. planen for Østersølaksen også som følge af, at forvaltningen af fiskeriet ved hjælp af langsigtede planer er et af de afgørende elementer i den foreslåede reform af den fælles fiskeripolitik?

Hvorfor har Kommissionen ikke fulgt op på andre måder end ved at arrangere en workshop i april 2011 på sin oprindelige hensigt om at indlede en fælles drøftelse med Parlamentet og medlemsstaterne om den fremtidige struktur for langsigtede planer, som det fremgik af dens reaktion på vedtagelsen af Parlamentets betænkning om hestemakrel i november 2010?

Indgivet: 24.11.2011

Videresendt: 28.11.2011

Besvarelsesfrist: 5.12.2011