Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000016/2013Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000016/2013

  En makroregional strategi for Alperne

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000016/2013
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Danuta Maria Hübner
for Regionaludviklingsudvalget

Procedure : 2013/2549(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000016/2013
Indgivne tekster :
O-000016/2013 (B7-0118/2013)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Regionerne i Alpeområdet har flere gange givet udtryk for deres ønske om en strategi for Alperne med henblik på effektivt at tackle de fælles udfordringer, som hele Alpelandet står overfor, og udnytte dets store potentiale på mere konsekvent vis. På Alpekonferencen den 29. juni 2012 blev der i det første dokument udtrykt et klart ønske om at etablere en makroregional strategi for Alperne. Dette dokument blev vedtaget enstemmigt. I dets offentliggørelse fra september 2011 under overskriften "Europæisk territorialt samarbejde, brobygning mellem mennesker" understreger Kommissionen betydningen af de to eksisterende makroregioner med hensyn til miljøspørgsmål, turisme, transport og energi. I artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde understreges desuden behovet for at fremme en harmonisk udvikling af EU's forskellige regioner, og det fremgår, at der skal lægges særlig vægt på landdistrikter og bjergområder.

Derfor vil en makroregion i Alperne ikke blot forbedre de eksisterende strukturers funktionalitet, men også sikre en bæredygtig gennemførelse af fællesskabslovgivningen og Europa 2020-strategien.

1.  Overvejer Kommissionen muligheden for at udvikle en makroregional strategi for Alpeområdet på kort sigt?

2.  Hvor stor betydning tillægger Kommissionen en makroregional strategi for Alperne?

3.  Hvad er Kommissionens holdning til fremtidige makroregionale strategier, som måtte dukke op i andre dele af Europa?

Indgivet: 21.2.2013

Videresendt: 25.2.2013

Besvarelsesfrist: 4.3.2013