Fremtiden for EU's vinsektor efter reformen af den fælles markedsordning for vin i 2008 og den seneste reform af den fælles landbrugspolitik
24.9.2013
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000097/2013
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Astrid Lulling, Paolo De Castro
for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Den fælles markedsordning for vin blev reformeret i 2008: Der blev indført nye vinkategorier, mærkningen og de ønologiske fremgangsmåder blev liberaliseret, plantningsrettigheder og markedsstøtteforanstaltninger blev afskaffet, og der blev oprettet nationale støtteprogrammer. Reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 medførte vigtige ændringer, såsom indførelse af et system med tilladelser til plantning af vinstokke og mulighed for at gennemføre informations- og reklamekampagner i det indre marked.
De erhvervsdrivende i vinsektoren har brug for tid til at tilpasse sig alle disse betydelige ændringer, og da vinstokke er flerårige planter, der skal behandles efter langsigtede programmer, forekommer det vanskeligt at drage nogen konklusioner på dette stadium.
Kommissionens evalueringsrapport om reformen af den fælles markedsordning for vin i 2008 fokuserede på de sidste fire sæsoner og analyserede ikke alle de nye foranstaltninger, der blev vedtaget i 2008. Der synes at være en ny reform af sektoren under udarbejdelse, som navnlig omfatter indførelse af nye vinkategorier. Ændringer i vinkvalitetspolitikken, de ønologiske fremgangsmåder eller volumenkontrolforanstaltningerne kan true vine med geografisk betegnelse. De nuværende ordninger angående BOB- og BGB-vine uden underopdeling for geografisk betegnelse synes at have en positiv effekt, fordi de har gjort det muligt for vine uden geografisk betegnelse at øge deres konkurrenceevne på markedet på grund af den liberaliserede mærkningspraksis.
Reformen synes derfor at have givet vinproducenterne flere valgmuligheder, men den har også tvunget producenterne af vine med geografisk betegnelse til at revidere og ændre deres specifikationer, så de overholder de nye regler. Dette har vist sig at være en dyr affære. Det er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det vil have at afskaffe vinmarkedsforanstaltningerne. Det kan dog med sikkerhed fastslås, at reformen i 2008 ville have haft negative konsekvenser for produktionen, hvis det ikke havde været for systemet med tilladelser til nyplantning.
EU's vinpolitik har hovedsagelig fokuseret på produktionsmangfoldighed og kvalitet. Det er en politik, der har givet pote, især hvad angår omdømme, værdi, indtægter og ensartet kvalitet til forbrugerne. Vi bør derfor ikke sætte spørgsmålstegn ved den produktionsmodel for vine med geografisk betegnelse, der er grundlaget for EU's vine, således som Kommissionen gør det med sit forslag (i sin rapport) om at oprette en ny underopdeling, som yderligere vil fremme vine uden geografisk betegnelse.
Planlægger Kommissionen en ny reform af vinsektoren, selv i betragtning af at det er for tidligt til at kunne få et klart billede af konsekvenserne af reformen i 2008 og forstå, hvordan reformen af den fælles landbrugspolitik vil påvirke sektoren? Hvordan kan det indre markeds potentiale udnyttes? Hvad er Kommissionens mål for sektoren i de kommende år?
Indgivet: 24.9.2013
Videresendt: 26.9.2013
Besvarelsesfrist: 3.10.2013